AF LÆRKE WORSØE
”INGEN I GYMNASIET FORTALTE MIG, AT MAN KAN KOMME UD AT SEJLE” FOTO: MAJA HOLST
Maja Holst sejlede med træskibet Yukon i Tasmanien i et halvt års tid, inden coronaepidemien afbrød udlandseventyret.
Maja Holst er 23 år og kommer oprindeligt fra Lemvig. I dag befinder hun sig i Svendborg, hvor hun læser til befaren skibsassistent på Svendborg Søfartsskole. Maja Holst har en mission om at sprede det gode budskab om, at en karriere til søs byder på rigtig mange fede oplevelser, sammenhold og læring om at løfte i flok.
M
aja Holst påbegyndte uddannelsen til befaren skibsassistent på Svendborg Søfartsskole i starten af august. Uddannelsen varer 20 uger. Men det er langtfra starten på Maja Holsts matroserfaring. ”I 2018 sejlede jeg med Skoleskibet Georg Stage i fem måneder, og det var bare en kæmpe oplevelse at komme ud at sejle,” siger Maja Holst. Opholdet på Georg Stage fungerede som det første step ind i matrosverdenen, da det er en måde at uddanne sig til ubefaren skibsassistent på. Før man eventuelt sidenhen, som Maja Holst, kan læse videre til befaren skibsassistent, følger et års effektiv sejltid. For Maja Holst vedkommende har det givet hende et par år med nogle spændende oplevelser i bagagen.
/ SIDE 28
SEJLTID I LIMFJORDEN OG AUSTRALIEN ”Jeg startede med at søge arbejde som ubefaren skibsassistent på sejlskibe, og det førte til, at jeg først arbejdede ombord på Skonnerten Maja i Limfjorden i et års tid, og sidenhen tog jeg ophold i Australien, hvor jeg sejlede på et australsk passagerskib i et halvt år i det sydlige Tasmanien,” fortæller Maja Holst. I skrivende stund skulle Maja Holst egentlig stadig have været i gang med sit australske eventyr, men som med så meget andet, fik coronapandemien sat en stopper for udlandsopholdet i utide. ”Da jeg kom hjem, afløste jeg lidt tilbage på Skonnerten Maja og fik lært en del om vedligehold. Og så tænkte jeg, at nu var det måske
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
et godt tidspunkt at fortsætte med at studere til befaren skibsassistent. Det er det fede ved uddannelsen: Der er mange veje at gå, og man bestemmer selv hvornår og hvordan. Alle starter som ubefaren, hvor der også er mange gode jobs som matros. Derefter er det lidt op til en selv og ens ambitionsniveau. Som befaren skibsassistent kan du kræve lidt mere i løn, og du får nogle andre ansvarsområder og kan have overblikket over de ubefarne skibsassistenters arbejde,” siger Maja Holst. ET ALSIDIGT JOB AT VÆRE MATROS Når man spørger Maja Holst ind til, hvad hun kan lide ved at være matros, falder det umiddelbare svar prompte: ”Det er det med mennesker,” siger Maja Holst og fortsætter: ”Jeg kan godt lide at være ’på dæk’.