AF LISE MORTENSEN
MARTEC SKAGEN
SEJL MENS DU LÆSER
Op MARTEC Skagen er der fuldt hus med 32 nye studerende. Her går udviklingen imod, at undervisningen flyttes til skærme. De studerende skal kunne læse, mens de sejler. Med meget få obligatoriske møde-uger.
F
uldt hus: Her efter sommerferien er der startet 32 nye studerende i 0. semester og fire står på venteliste. - Det er en skøn blanding af studerende, der gerne vil være kyst-, sætte- og fiskeskippere og skibsførere. Der er altid en overvægt af kystskippere fra starten. Men vores erfaring er også, at når de finder ud af, at det ikke er så farligt at gå i skole, så vælger mange at gå et trin videre, fortæller Anders Christian Toft Andersen, forstander på MARTEC Skagen. 90 % af dem, der starter i Skagen, er fortsat traditionelle ubefarne skibsassistenter med sejltid. Der er to kvindelige studerende på skolen, så
det er ikke mange set i forhold til, at kønsfordelingen stort set er fifty-fifty på skoleskibene. KAN SKYDE SEJLTID - Der er i dag åbnet op for, at man ikke behøver at have sin sejltid, før man går i skole. Man kan afvikle noget af sejltiden under uddannelsen, fortæller Anders Andersen. Det betyder, at der er mulighed for at fortsætte direkte efter søfartsskole eller HF Søfart og vente med sejltiden til praktikperioderne. Sønæringsbeviset bliver dog først udskrevet, når sejltiden er hjemme. Så man skal ud på dækket i løbet af uddannelsen.
BACHELOR I FREDERIKSHAVN Skagen Skipperskole blev fusioneret med MARTEC i Frederikshavn i 2017. - Og det er en fin konstellation. I det samlede MARTEC – Skagen og Frederikshavn – har vi nu samtlige maritime uddannelser – og vi er den største maritime institution i landet. - Martec udbyder nu grunduddannelserne på land og på Skoleskibet Danmark, maritim student, maskinmesteren og maskinisten, og vi har alle navigatøruddannelserne her – og bachelor skibsføreren starter her i år i Frederikshavn. Martec fik tilladelse til bacheloren i foråret, og der er optag til GMU – Grundlæggende Maritim Uddannelse – nu, de studerende skal hele vejen igennem, så der går noget tid, før de skal have de ’store fag’ på skibsføreren. Man skal ikke længere have rederikontrakt for at komme på bacheloren. - Der er en hel del af underviserne i Frederikshavn, der er dualt uddannede, så de har kompetencerne, og så har vi naturligvis Skagens ’gamle lærere’.
/ SIDE 30
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
- Det gode ved det er, at vi kan fastholde de unge – de kan gå kontinuerligt i skole, lyder det fra Anders Andersen: - De maritime uddannelser mister rigtig mange af de unge, når de skal ud og samle sejltid. Omvendt er der naturligvis en fare for, at flere tager uddannelsen for derefter at finde ud af, at sø-livet ikke lige var dem. - Vi har en del, som det passer rigtig fint at gå i skole – men som måske mangler en måneds sejltid. Det er fint for dem at kunne fortsætte – og så skaffe sejltiden bagefter. INGEN MØDEPLIGT På kystskipperuddannelsen er det omkring 15 %, der læser, mens de sejler. På sætteskipperen og skibsføreren er det nærmere 50 %.