nr24

SOLIDAR

Læs inde i avisen:

ITETSPR

IS KR. 2

0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 24 MAJ 2005 4. ÅRGANG PRIS KR. 10,-

Socialdemokratiet har fået ny formand, men mere højrepolitik kan ikke sikre fremgang. Der er brug for en politik, der tilgodeser arbejderklassen og stopper nedskæringerne på velfærden.

Læs derudover om: - Påskestrejkerne 20 år efter - Hvad sker der med DGS? - Besættelsen - Hans Scherfig

Nej til arbejdsgiverpolitik

Ja til klassekamp

MARXIST DK

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Indhold

KLASSEKAMP!

side

Leder - Klassekamp

2

OK05 - L ø n stign ing er, lig estilling og stress

3

Ny socialdemokratisk fomand

4

H an s S ch erfig 1 00 å r

6

B evæ g elsen s statu s og frem tid

7

Situationen i DGS

8

Interview med EEO-formand

9

A lan W ood ’s sam tale m ed Adan Chavez

10

A rrestation og lø slad else a f aktivister i Pakistan har stor betydning

11

Bankerne Kapitalens tunge drenge

12

In tervie w om P å skestrejkern e 1985

14

Den materialistiske dialektiks ABC

16

A rb ejd erb evæ g elsen s h istorie d el 1 6: A u gu stop rø ret og d en danske regerings fald

18

K lassekam p en er d e sid ste m ang e år jæ vnlig t b levet erklæ re t d ø d . D et er tilsyn elad e nd e m eg et foræ ld et at snakke om klasser og om kamp.

Men af en eller anden grund dukker ordet op igen og igen. Senest under socialdemokraternes formandsvalg, hvor Frank Jensen sagde, at der stadig var klassekamp. Som bekendt tabte han til Helle Thorning-Schmidt.

Hun gjorde klart, at klassekamp vist ikke rigtig eksisterede mere. Samtid ig har h un fore slåe t en ”d iskussion” af e fterlø n ne n og folkep e nsio ne n.

Hendes udspil om at socialdemokratiet skal væ re m ed til at skæ re ned p å d isse yd elser m ed fø rte m ed d et samme stor ros og anerkendelse fra de borgerlige partier og medier. Led eren i B ø rse n (som m an vel n ok kan kald e d en ne rub riks m od p ol) g ø r dog klart 19/4-05 at man ikke skal have for store forh åb ning er: ”I b ed ste fald kan m a n h åb e, at S ociald em okraterne vedtager en smule. Men en borgerlig-lib eral d rø m om , at m a n kan reducere udgifter til de mest irration elle overfø relsesind kom ster og bruge dem til skattelettelser nu og her, b liver n ok kun e n d rø m ”.

Allerede nu er dele af det socialdem okratiske b ag la nd i op rø r over d en n ye form and s ud sp il, så m åske får B ø rsen ret. M e n læ g m æ rke til at avisen (der samtidig har special tillæ g om luksus d om iciler og lyst-

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Nordrefasanvej 224, 1. sal 2200 Kbh. N. Tlf.: 61651088 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: M. Frederiksen

2

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

yachts) kald er e fterlø n ne n for e n irratio n el overfø rse lsind kom st d er meget hellere skulle bruges til skattelettelser til staklerne i den danske overklasse.

A P M ø ller ko ncern e n kun ne frem læ g g e et overskud p å 2 4,3 m illiard er kr. D ette vakte stor g læ d e b land t aktio næ rern e, m en ikke stø rre g læ d e end at m an g av arb ejd erne p å Lind ø væ rftet et ultim a tum om at ø g e effektiviteten eller blive fyret. Overalt beretter det danske erhvervsliv om ø g ed e p rofitter, og hver g a ng fø lg es dette af trusler om massefyringer, ned g ang i lø n eller ø g et arb ejd stid .

Det er derfor tydeligt, at de danske kap italister fø rer intens klassekam p mod de danske arbejdere.

D et er nu nø d vend ig t, at d e org anisationer der er skabt for at forsvare arbejdernes levestandard, fagforeningerne og arbejderpartierne, nu og så b eg ynd er a t kæ m p e d e nn e klassekamp. De siger at samfundet ikke h ar råd til efterlø n, m en A P M ø ller koncernens overskud alene er nok til a t fin ansiere efterlø n ne n. D er er masser af penge i Danmark til ø g et velfæ rd , lavere arb ejd stid og hø jere levestand ard . M e n p e ng en e er i ø jeb likket i hæ nd erne p å et lille mindretal, de danske kapitalister.

B elø n ning e n til d e d anske arb ejd ere for effektivisering er og ø g et arb ejd stempo er udflytning af arbejdspladser og arb ejd slø shed .

Det er tydeligt at det danske erhvervsliv er skrup ellø se i d eres jag t p å p rofit. M ed and re ord er d e p å ing en m åd e eg n et til a t kon trollere d e milliard overskud som arbejderklassen har frembragt. Den eneste vej frem er at overtag e d e 50 stø rste virksomheder og banker i Danmark og sæ tte d em u nd er arb ejd ern es demokratiske ledelse og kontrol. Dette kræ ver a t arb ejd ere og u ng e kæ m p er for at fag b evæ g else n og arbejderpartierne igen begynder at fø re klassekam p . □

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

OK05: Lønstigninger, ligestilling og stress FAGLIGT Af Marie Frederiksen Nu er det officielt. De ansatte i den offentlig e sektor h ar sag t overvæ ld end e ”ja” til d eres nye overenskom st. D er sp ares ikke p å d e rosend e ord om d en nye overenskom st; d e stø rste lø nstig ninger siden 1987, solidarisk med de lavestlø nned e, forb ed rer lig estilling en og kamp mod stress. Hvem kan sige nej til såd ann e flotte g aver?

L ø n stig nin g er?

Den del af overenskomsten, som K om m unale T jenestem æ nd og O verenskomstansatte, KTO har forhandlet (d er g æ ld er stø rsted elen) sikrer en g enerel lø nfrem g ang p å 5,64 p ct. K T O regner med at prisudviklingen stiger med 5,6 pct. - altså reelt en reallø nsfrem g ang p å 0,04 p ct. p å 3 år! D er ingen sikkerhed for at priserne ikke stig er m ere, og en reallø nsfrem g ang p å kun 0,04 pct. intet mindre end latterlig, når m an tag er d e i forveje n lave lø nninger i betragtning.

Et af de offentligt ansattes hovedkrav til disse overenskomstforhandlinger var en afskaffelse af ”n y lø n.” N y lø n b lev flere sted er erstattet af ”lokal lø n,” som fæ lt lug ter af sam m e ind hold i n ye klæ d er. V i vil af m ed alle form er for lokal lø nd annelse. vores forhand lere m å forha nd le ord entlig e g enerelle lø nstig ning er ig ennem . D ette kan ku n g ø res fæ lles og solid arisk.

D er kan væ re stor forskel fra d en ene arbejdsplads til den anden, og det er ikke sikkert, at alle får d el i d e lokale tillæ g . F ag forening en m å kæ m p e for, at alle får en g aranteret lø nstig ning i sted et for a t lad e d et væ re op til d e enkelte tillidsfolk ude i landet.

Gennem overenskomsten sikres en fæ lles b arselsfond , d ette skulle forbedre ligestillingen. Det er et miniature skrid t p å vejen, som ikke koster arbejdsgiverne nog et. E t æ g te skrid t p å vejen til ligestilling ville væ re at hæ ve d e offentligt an-

sattes lø n, ford i en stor d el er kvind er.

Stress og nedslidning O verenskom sten skulle og så b ekæ m pe stress, men aftalen indeholder intet konkret, kun p æ ne hensig tserklæ ring er. D e seneste år h ar vi set et stig end e arb ejd sp res, ø g et ned slid ning og stress, som bl.a. ses i at andelen af fx syg ep lejersker, læ rere og p æ d ag og er p å efterlø n stig er.

A t n ed b ring e stress ka n ku n g ø res ved at tilfø re d en offe ntlig e sektor flere p eng e, så d er kan a nsæ ttes flere , og arb ejd stem p oet sæ ttes n ed . M en d et er absolut ikke hvad fremtiden ser ud til at bringe – tvæ rtim od . M ed d en b orgerlige regerings skattestop og kommunalreformen, ser det ud til at nedskæ ring er fortsæ tter, og at p resset og ned slid ning en d erm ed ø g es.

T il kam p fo r velfæ rd en A t led erne af fag forening er kan ud råb e dette resultat som en sejr og anbefale det uden kamp, viser hvor de har fjernet sig fra m ed lem m erne. V i ø nsker forbedringer ikke en fastholdelse af et elend ig t status q uo, hvor lø nne n m uligvis sikres, mens arbejdsgiverne lystigt kan forringe vores arbejdsforhold.

V i har valg t vores led ere til at kæ m p e for vores forh old . D et er p å tid e, a t d e tager denne opgave alvorligt. At dette resultat ku nne få så stort et flertal viser at la ng t stø rsted elen af m ed lem m erne ikke ser noget andet alternativ.

D en hø jst b esung ne D anske m od el, sikrer at overenskomstforhandlinger ser ud til at foreg å fuld stæ nd ig ud en for virkeligheden. Der forhandles for eksempel ikke om arbejdsvilkår. H vad b etyd er en lø nfrem g ang p å 0,04 pct., hvis vi slides

ned som 50-årig e ford i arb ejd stem p oet konstant stiger, uden at vi har ret til ”lovlig t” at p rotestere im od d et?

D e offe ntlig t ansa tte m å g å ind i fag forening erne og kræ ve at d e kæ m p er imod stress og nedslidning og for bedre lø n.

F o r en kæ m p en d e fag b evæ g else!

M en ud over d et ø g ed e arb ejd sp res er der en stigende frustration blandt de offentligt ansatte. De fleste er ansat til at tag e vare p å a nd re m enn esker; b ø rn, g am le, syg e og d en slag s, og d e fleste ø nsker at g ø re d ette så g od t som muligt. Men hvordan skal dette kunne lad e sig g ø re i et system hvor der bliver mindre og mindre tid til den enkelte patient, gamle og skoleelev?

Politikerne snakker om videnssamfund et, m en skæ rer ned p å ud d annelserne, d e sn akker om ø g et om sorg for d e æ ld re m en ind fø rer m inut-tyranni, som om d e g am le var varer. O g såd an kunne m an b live ved . H vis ang reb ene p å de offentligt ansattes arbejdsforhold skal stop p es, kræ ver d et en alliance med de privatansatte arbejdere, der kan sæ tte reel m ag t b ag d eres ord ved truslen om strejke.

V elfæ rd sam fund et, som vi kend er, blev opbygget efter anden verdenskrig , ford i ø konom ien relativt kortvarig t var i stand til at g å frem ad . M e n d ette er ikke den normale tilstand. Hvor ofte hø rer vi ikke, at vi m å skæ re ned for at sikre frem tid ens velfæ rd . M en log isk set siger det sig selv; i et samfund hvor det handler om at tjene penge, er d er ikke m eg et p lad s til velfæ rd .

D e offe ntlig t ansatte m å b live aktive i d eres fag forening og kræ ve, at fag foreningen kæ mper for en regering af arbejderpartierne, som vil udvide og forbedre den offentlige sektor i stedet for at skæ re ned . □

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

3

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Ny socialdemokratisk formand Ingen reel fornyelse, men mere "fantastisk god politik" SOCIALDEMOKRATIET Af SK Efter flere ugers intens valgkamp og heftig d iskussion b åd e i og ud en for Socialdemokratiet kom resultatet af p artiets form and sopg ø r end elig . H elle Thorning-Schmidt vandt knebent over Frank Jensen med 53% af stemmerne (ca. 24.000) mod 47% (ca. 21.000).

S elv er H elle fuld af op tim ism e. N æ ste p unkt p å d ag sord enen er at sm id e Fogh ud af statsministeriet, og det kan tilsynelad end e sle t ikke g å g alt. V i har alt, hvad der skal til nu: En (efter politikerstandard) forholdsvis ung kvinde m ed charm e, selvtillid og læ kker hånd taske, og så skal d et væ re slut m ed æ vl og kæ vl, flø jkrig , b eton og alt d et gamle skidt. Det er en ny begyndelse, sagde hun igen og igen i sin takketale.

D et kan sim p elthen ikke slå fejl! - eller kan det? For mangler der ikke et eller andet?

Hvad med politikken?

Der er ingen tvivl om, at personlighed og frem træ d en sp iller en rolle i p olitik – se b are p å P ernille R ose nkrantz T heil,

der nok fik hevet en del stemmer hjem til E nhed slisten p å trod s af p artiets kroniske m ang el p å et re elt altern ativ.

P å d en m åd e vil d et kunne få en b eg ræ nset og m id lertid ig effekt, hvis folk rent faktisk opfatter formandsskiftet som en reel forandring – en kvinde som form and for fø rste g ang , m ulig hed for en kvindelig statsminister, et nyt ansigt i forhold til de gammelkendte rø vere – selvom d er og så er rig tig m ang e, d er tvæ rtim od b liver m eg et frastø d t af T horning -Schmidts alt for kæ kke overklassestil. M e n h un er trods alt mindre kendt end Frank Jensen og ikke så b elastet af tid lig ere b ed rifter, og d erfor er hun m åske um idd elb art lettere at have forhåb ninger til. Problemet er bare, at det hele er ren overflad e. N år d et kom m er til stykket, er d et d en fø rte p olitik, d et kom m er an p å. O g d e ud m eld ing er, som Helle Thorning-Schmidt er komm et m ed p å d et p unkt, lover ikke g od t.

En fantastisk god politik!

D et er p å sin vis g rotesk, at d et er lykked es hend e at kom m e til at frem stå

Helle Thorning-Schmidt, formand for Socialidemokratiet

4

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

som d en, d er repræ senterer fornyelse og forand ring , for når d et g æ ld er ind holdet, er det i virkeligheden langt fra tilfæ ld et. S om hun sag d e efter sin sejr: "Vi har en fantastisk god politik", og er der noget, der skal laves om, drejer d et sig b are om at g å end nu læ ng ere i d en retning , p artiet h ar g ået i i m ang e, m ang e år – nem lig d irekte m od hø jre.

Hun har tydeligt markeret sig som hjem m ehø rend e p å p artiets ekstrem e hø jreflø j: E nd nu m ere kom prom isp olitik med de borgerlige, endnu mere udvanding af den demokratiske socialisme og m ere opbak ni ng til "reform er" (d vs. ned skæ ring er). O g d et er netop ikke fornyelse, men den samm e g am le hø jrep olitik, som har fø rt til den historiske krise, som Socialdemokratiet b efind er sig i. N og et af d et fø rste, Thorning-Schmidt meldte ud efter sin sejr, var en gentagelse af hendes ø nske om at skæ re i e fterlø nne n. H vis hun tror, at den slags kan genvinde tab te stem m er, så h ar hu n vist g lem t, hvad d er skete, sid ste g ang m an prø ved e p å såd an nog et. O g som om d et ikke var nok, udtalte hun dagen efter, at p ensionsald eren p å sig t skal sæ ttes op! Frank Jensens mere venstreorienterede linje i formandsvalgkampen, med hans snak om klassekamp, var tem m elig vag og m åske lid t svæ r at tro p å, når m an tæ nker p å, hvad h an tid lig ere har væ ret m ed til som m inister i den gamle regering, men det var dog et m eg et p ositivt forsø g p å at g å i e n anden retning. Alligevel er ThorningS chm id t altså – godt hjulpet af de borgerlige medier – kom m et til at stå som d en, d er rep ræ se nterer frem tid e n, mens Frank Jensens linje er blevet fremstillet som gammeldags og utidssvarende, selvom det er ThorningS chm id ts p olitik, d er d yb est set g år ud p å at skrue tid en tilb ag e til fø r velfæ rd ssam fund et.

M ere klu dd erm o r p å m id ten Anders Fogh har efter formandsvalget udtalt, at han ser frem til et bedre samarbejde med Socialdemokratiet nu, og d et er jo ikke så m æ rkelig t. T horning Schmidt har meldt ud, at hun mener, at partiet skal samarbejde med VK,

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk lave kompromisser, "generobre midten" osv. Med andre ord er hun fuldstæ nd ig ud e af sta nd til at se, hvad d er var årsag en til d e store ned erlag , partiet har lidt: At Socialdemokratiet har næ rm et sig hø jreflø jen så m eg et, at d et er svæ rt at se forskel, og så kan m an jo lig e så g od t væ lg e d en æ g te vare. Thorning-Schmidt virker meget selvsikker p å, at h un nok skal væ lte Fogh, men hvorfor hun overhovedet er interesseret i d et, står h en i d et uvises – når hu n n u er så e nig m ed reg eringen, at hun vil lave kompromisser og sam arb ejd e m ed d en. S om en æ ld re d am e sag d e i D R 's rund sp ø rg e: "H un er jo ikke sociald em okrat". S elvfø lg elig kan vi nå til et p unkt, hvor et flertal vil foretræ kke alt and et end F og h, m en m ed d en nuvæ rend e linje vil et kom m end e reg ering sskifte snarere ske p å trod s af end p å g rund af H elle og co.

Arbejderpolitik U m id d elb art kan lø sning en af formandskrisen og den tilsyneladende "forn yelse" m åske n ok skab e lid t frem gang for partiet – midlertidigt. Men hvis den borgerlige regering virkelig skal ud fordres, kræ ves d er m ere end et kæ kt sm il og en oversm art hånd taske. D er kræ ves nog et, som b urd e væ re en selvfø lg e i et arb ejd erp arti – nemlig arbejderpolitik. Topledelsen i p artiet har g ennem åre nes lø b fjernet p artiet så lang t fra arb ejd erklassen og den demokratiske socialisme, at der virkelig er brug for en gennemgribende fornyelse: E n p olitik, d er g ø r op m ed leflen for b org erlig e id éer og ned skæ ring efter ned skæ ring . E n tilb ag evenden til en virkelig kamp for reformer i

ordets egentlige betydning – forbedring er af arb ejd erklassens vilkår – som del af kampen for et helt nyt samfund med arbejderklassen ved roret, demokratisk socialisme. Det er ikke en abstrakt tanke langt fra virkeligheden – det er en konkret politik, der starter m ed ind æ d t forsvar for alle d e forb ed ring er, arb ejd erb evæ g elsen allered e har op nå et, stad ig kam p for n ye frem skridt, og agitation, rekruttering og udbredelse af kravet om det nye samfund.

F løjkam p F rank Jensens linje i op g ø ret var selvfø lg elig tem m elig lang t fra d enne p olitik, men ikke desto mindre var den meget interessant. Han markerede sig som klart venstred rejet og slog p å behovet for klassekamp – dog uden at kom m e m eg et næ rm ere ind p å, hvad d et skulle ind eb æ re. D et var ud tryk for en klar op sp altning af p artiet i en hø jre - og en venstreflø j. Ikke at F rank Jensen ud g ø r en virkelig venstreflø j, m en han b rug te d et i opg ø ret: H an snakked e om venstreflø j og klassekam p , ford i han m ente, at h an kun ne vind e p å d et, og tæ t p å halvd elen af m ed lem m erne stem te p å ham . D et er d et, d er d yb est set er det interessante ved formandskampen, for det viser, at den stigende polarisering i samfundet som helhed og så afsp ejles ind e i p artiet. A t F rank Jensen i sin tale efter nederlaget fandt d et nø d vend ig t at op ford re sine stø tter til at blive i partiet, viser, at splittelsen g år d yb ere, end m an m åske um id d elbart tror.

m od satte, så eksisterer flø jen e og kampen imellem dem stadig. Thorning -Schmidt har sammensat en ledelse af sine eg ne stø tter og g ivet klar b esked til resten: Hvis I ikke vil indordne jer, så b liv hjem m e! D et er ikke lig efrem vid ere d em okratisk, selvom hun p åstår det modsatte, og hendes snak om op g ø r m ed flø jene er og så ren t h ykleri: Hun har selv helt klart cementeret sit tilhø rsforhold p å d en yd erste hø jreflø j i p artiet og kæ m p er ihæ rdig t for d en.

A llered e p å sin fø rste d ag som form and havd e hun et sam m enstø d m ed efterlø nsord fø rer B jarne L austse n, d er ligesom mange i folketingsgruppen er helt imod den nye formands planer om at skæ re ned p å efterlø nnen . O g d er vil kom m e flere sam m enstø d . N år fø rst d en b org erlig e reg ering b eg ynd er p å d e store "reform er", d er ligg er og lurer ud e i d en næ re frem tid m ed kom m unalreform og velfæ rd skom m ission, så vil b ehove t for op p osition stig e, og flø jkam p en vil kunne ud vikle sig til en rig tig kam p m ellem hø jreflø jen og e n reel venstreflø j b land t p artiets m ed lem m er. H vis d enne venstre flø j b liver b evæ b net m ed et socialistisk prog ram , vil grunden kunne blive lagt for en virkelig fornyelse: E n total hoved reng ø ring af p artiets linje, så d en b org erlig e katastrofep olitik og d ens rep ræ sentanter kan b live sat p å p lad s, og S ociald emokratiet igen kan blive den danske arb ejd erklasses p olitiske talerø r. M en d et vil ikke ske af sig selv. D et kræ ver en aktiv indsats fra socialisterne i arb ejd erb evæ g elsen, og d et er en af d e store op g aver i d en kom m end e tid . □

P å trod s af alle forsikring erne om d et

”Thorning-Schmidt virker m e g et selvsikke r p å , a t h u n n o k ska l væ lte F o g h , m e n hvorfor hun overhovedet er in te re sse re t i d e t, stå r h e n i det uvises – n å r h u n n u e r så enig med regeringen, at hun vil lave kompromisser og samarbejde med den. ”

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

5

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Hans Scherfig 100 år KULTUR Af Joánnes á Stykki Maleren og forfatteren Hans Scherfig fyld te d en 8. ap ril 200 5 10 0 år. H a ns Scherfig var og er kendt for sine junglemalerier og hans fantastisk morsomm e, m en sam tid ig stæ rkt satiriske romaner. Det er al grund til at huske Hans Scherfig. Han var en forfatter, som konsekvent forsvarede arbejderklassen i sit forfatterskab og spiddede d e reaktionæ re p å d et m orsom ste.

F lere har set en uforklarlig m od sæ tning mellem det satiriske forfatterskab og de idylliske junglemalerier. Socialdemokraten Julius Bomholt spurgte i 1940 i sin anm eld else af ”D et forsø m t forår”: ”Hvordan kan samme Scherfig både m ale sjove giraffer i grø nne afrikanske jungler - og skrive haarde naturalistiske Tendensromaner? Kan begg e D ele væ re S and hed ? ” S elvfø lg elig kan b eg g e ting væ re sand hed .

D et er selvfø lg elig ikke en m od sæ tning mellem at kritisere forholdene und er kap italism en og kunne frem sæ tte et p ositivt alternativ. M en rejseb ø gerne fra Sovjet og andre stalinistiske lande er ikke satiriske, men positive overfor d isse land e. H er m ø d es forfatterskab et m ed jung lem alerierne hæ vdes der tit. Han er tit af borgerlige beb rejd et d isse bø g er, d a han ikke ”ser” d e d årlig e ting i stalinism en. M en her kan m an tilfø je, at d e b org erlig e ikke ser kap italism ens ræ d sler b åd e her

Info om Hans Scherfig H a n s S ch e rfig b le v fø d t de n 8 . ap ril 1 90 5 . H an b le v stude n t i19 24 , o g læ ste lid t på u n ive rsitete t. H an h avde sin fø rste udstilling med malerier i 1928, hvorefter han droppede studierne. Hans m e ste ken dte ro m a n e r e r ”D e n fo rsvu nd ne fu ld m æ gtig”, ”F ryd e n ho lm ” o g ”D e t fo rsø m te fo rå r”. E n d vid e re skre v h an re jse b ø ge r, ko m m e n ta re r o g kro n ikke r til D K P s a vis ”L a nd o g F o lk”.

Hans Scherfig

hjemme, i Irak og hele verden. At han forb lev forb læ nd et stalinist vil d og altid stod som en sort p let i et ellers strålende forfatterskab.

magt, og kunne meget klart og tydeligt formulere en socialistisk politik. Og meget godt er det gjort i dette citat fra rom anen ”F ryd enh olm ”:

O g så tro tskistern e var S cherfig i ”F ryd enholm ” ud e m ed riven efter.

Interessant er det dog at han ikke kritiserer deres egentlige handlinger, men bare uden videre stempler dem som sm åb org erlig e intellektuelle.

”… Det er rigtigt, at fagforeningen, sagde Martin Olsen – at fagforeningerne er ikke regeringen. Men skulle fagforening erne væ re ude n indflyd else p å regeringen? Hvor er den arbejderregering, vi har valgt? D e n har foræ ret regeringsflertallet til arbejd ernes væ rste fjende. Den har overladt den magt vi gav de n, til hø jfina nsen og det store landbrug. (… ) Uden noget mandat fra arbejderne har socialdemokratiets leder-klike udleveret regeringsflertallet til klassefjenden og lagt navn til den m est brutale n edskæ ringslovgivnin g mod arbejderne. Den har misbrugt sin indflydelse hos fagforbundets ledelse til at forhindre, at fagb evæ gelse ns væ ldige kraft bliver brugt til forsvar for arbejderne.” □

Hans Scherfig var konservativ i sin tid lig ere ung d om , m en sø g te om op tagelse i DKP i 1927. I 1929, da den kapitalistiske krise kradsede, rejste han til U S A . H er så ha n d en kap italistiske elendighed, som gjorde et stort ind tryk p å ham . H a n b lev m ed lem af Danmarks Kommunistiske Parti 1932 og var m ed lem af p artiet til sin dø d 28/1 1979. Men Scherfig, der uden tvivl er en af d e stø rste d anske forfattere nogensinde, havde ordet i sin

E n ræ kke a f S ch e rfig s så ka ld te J u n g le b ille d e r

6

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

- Elevernes og de studerendes kamp -

Bevægelsens status og fremtid ELEVFAGLIGT Af Jeppe Druedahl S koleåret 20 04 -2005 vil uden tvivl kom m e til at stå som et afgø ren de år for elevkampen i Danmark. Efter 1 98 0 ’erne s vo ld som m e e le vkam p e uden sejr, lå elevb evæ gelse n stort set dø d i de t m este af 199 0’erne. F ø rst i slutninge n af årtiet blom stred e elevkampen op igen. Specielt gymnasieeleverne, m en også bl.a. folkeskoleeleverne, var p å gad en ige n. G ym nasieeleverne bl.a. i forbindelse med gym nasielæ rernes overe nskom st o g dernæ st m o d nedskæ ring er rund t om kring i amterne. I 2003 var de tekniske skoleelever så o gså på g ade n, m e n det var fø rst i 2004 at det e gen tlige gennembrud kom.

STOP NU-b evæ g elsen sam led e 2.50 0 elever, læ rling e og stud erend e til en fæ lles konfere nce og op m od 100 .00 0 p å d en fæ lle aktio nsd ag . B evæ g elsen var ikke d og b are kvantitativt stø rre, m en kvalitativt var d en og så p å et lang t hø jere nive au. F or d et fø rste ford i d et ikke b are var en afg ræ nset gruppe af elever og studerende der kæ m p ed e, m en alle u nd er ud d annelse der stod sammen. For det andet fordi kam p en ikke var rettet m od enkeltståend e n ed skæ ring er, m en m od ned skæ ring er p å udd annelse g en erelt.

F or d et tred je havd e b evæ g elsen en lidt mere radikal karakter end tidligere, hvilket bl.a. kunne ses i den klare erkend else af at stø tte fra fag forening er var afg ø rend e og i p arolen om at ”vores uddannelse er fremtiden velfæ rd!”, som b lev ved tag et p å S T O P NU-konferencen.

STOP NU opstod dog ikke ud af den b lå luft, m en var et resultat af d en vrede og de frustrationer, der var blevet ophobet hos almindelige elever, studerend e og læ rling e over m ang e år, ved g ang p å g ang at b live tråd t p å af d e resp ektive reg ering er. B åd e d irekte i forb ind else m ed ned skæ ring er p å d eres ud d annelse, m e n for stø rsted elen og så i forb ind else m ed sp ecielt d en borgerlige regerings generelle angreb p å al velfæ rd . A t d et lykked es at g ive d en vred e et så klart ud tryk kan m a n

kun takke de mange kampvillige aktive .

Succes eller fiasko?

P å trod s af d e nne ud vikling står eleverne d og stad ig tom hæ nd ed e tilb ag e.

Ing en n ed skæ ring er er b levet trukket tilbage. Man har ikke en gang vundet sm å forb edring er som d em d et er lykked es at få ved tid lig ere aktioner. I sted et for T osse T ø rnæ s har m a n b are fået S orte B ertel, d er i 80’erne var ferm med sparekniven.

D er er stor fare for at m ang len p å sejre kan desillusionere ikke bare de aktive, m en og så b red e lag b land t alm indelige elever og studerende. Ingen vil kæ m p e, hvis d e ikke kan se hvad d et nytter. S p æ d e teg n p å d esillusionering en er b l.a. D G S ’s n ye arb ejd sp lan, som b lev ved tag et p å D G S ’s La nd sm ø d e d . 8.-10. april og den begynde hø jred rejning (se b oks ”S ituationen i D G S ” p å næ ste sid e).

F lere og flere elevorg anisationer sæ tter for tid en og så fokus p å d et org anisatoriske. Principielt er der intet galt i dette, men det giver ingen mening hvis d et er p å b ekostning af ud ad vend te aktiviteter. D et er lig e p ræ cis såd anne aktiviteter der skal danne grundlag for den organisatoriske udbygning.

Argumentet for denne politik er typisk, direkte eller indirekte, at eleverne ikke gider at aktionere mere. Dette er dog d irekte i m od strid m ed S T O P N U ’s massive mobiliseringer. At STOP NU forhold svis hurtig t lø b ud i sand et skyldes ikke manglende kampvilje blandt eleverne, d er ikke havd e ud sig t til at få d et b ed re. S T O P N U b evæ g elsen eb b ed e fø rst og frem m est ud ford i led elsen, d esvæ rre, fø rte e n forkert p olitik.

Demonstrationen blev holdt op til efterårsferien og d er b lev fø rst hold t op fø lg ning sm ø d er 2 -3 uger efter. Her var de eneste aktiviteter man igangsatte en underskriftsindsamling og en indsam ling til en uvild ig und ersø g else.

F ine aktiviteter, b are ikke hvis d e står alene. Alt i alt var det der manglede en plan. En plan for hvordan kampen kunne vid erefø res og vind es. A t led elsen, p å trod s af m eg et g od t arb ejd e, ikke tilb ø d d e aktive m asser en såd an plan var intet mindre end en katastrofe.

S T O T N U var altså alt i alt to skrid t frem og et tilbage.

M en hvad er veje n frem for elevb evæ g elsen? A lle er enig e om at m ålet er god og gratis uddannelse, som det b lev ved tag et p å S T O P N U konferencen d en 5 . oktob er. S p ø rgsm ålet er

Fra STOP-NU demonstrationen d. 5. oktober 2004.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

7

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Situationen i DGS I Socialistisk Standpunkt er vi bekymret for den retning DGS for tid en b e væ g e r sig i. D . 8.-1 0 . A p ril b le v d e r a fh old t L and sm ø d e i D G S , h vo r vi va r fle re fra ”S o cia listisk S tan d p u n kt” d er aktivt d eltog so m d e leg e red e . L a n d sm ø d et m a rke red e p å d en en e side de enorme fremskridt DGS har gjort og den stagnation og h ø jred rejn in g , d e r fo r tid en lu re r ib e væ g e lse n .

og relevante folketingspolitikere i lø bet af skolestarte n , h vo r gym nasiernes situation diskuteres og D G S ’erne kan fre m sæ tte kritikpunkter.” (kild e: w w w .dgsn et.d k). E t tiltag d er tyd e r p å a t d en katastrofale n edd æ m pn ing af S TO P -NU ikke bare var en tilfæ ld igh ed, m en b evid st p olitik. A t g å b ort fra at aktivere a lm in delige elever er borgerlig politik og den sikre vej til nederlag.

E nh ed i elevb evæ g elsen er ing enting væ rd, h vis ikke d et e r en enh ed om en reel kam p for g od og g ratis udd ann else fø rt m ed ”S am m en læ g n in g en ” m ed G L O Juridisk set har GLO (den borgerlige elevorganisation) bare d e m idler d er er til råd igh ed . S elvfø lg elig skal d er ikke strejke s nedlagt sig selv og der er derfor ikke tale om nogen egentlig og d em on streres h ele tid en , m en kam p en m å b red es ud til a lle sam m e n læ g n in g . I D G S ’s a rb ejd sp lan b le v d e t d o g vedtag et at elever.

G L O b l.a . h a r re t til tilfo ro rd n ed e i D G S ’s b e styrelse, at m ed lem skab af G LO g ra tis o ve rfø re s til m ed le m skab af D G S o. lign . Formandsvalg og bureaukrati I sig selv ikke noget der giver direkte indflydelse til GLO og Meget utraditionelt havde formanden for DGS valgt at genopstild ere s b o rg e rlig e p olitik. D ette h a r m ed fø rt a t fle re p å venstreflø - le. I den forbindelse var det dybt problematisk at det ekstraordijen h a r n eg lig e ret ”sam m en læ g n in g e n ” og ku n h a r fo ku seret p å n æ re i situ ation en ikke var blevet m eld t ud til d e en kelte skole r d et p o sitive d e r se lvfø lg elig e r i at d e r n u ku n e r é n o rg an isation og at argumenterne for genvalg var bureaukratiske og baserede for gymnasieeleverne. Dette mener vi er meget farligt. Indirekte sig p å at d er var n og le (p ersonlig e) p rojekter d er skulle afslu th ar G LO og d en p o litik d e stod fo r n e m lig alle re d e fået en stor tes. Derudover mener vi at det er underligt at det ikke er muligt in d flyd e lse i D G S . F x b le v d e r n æ sten ve d tag e t e n ud talelse, at find e én en este n y kand id at til form and - det virkede som om som sto re d e le a f led else n stø tted e op b ag , o m at strejker og det var blevet mere eller mindre aftalt i ledelsen. Alt i alt et tegn d em on stra tio n e r n u ku n skal b ru g e s i ”e kstra o rdin æ re situatio- p å at d er u h eld ig vis er ved at op stå et bu reaukrati i D G S , so m ner” (se w w w .d g sn e t.d k). D en n e stø tte skyld te s b l.a. en id e om p å ing en m åd e g avn er kam p en for g od og g ratis ud d ann else . at D G S n u m å ce m en te re ”sa m m en læ g n in g ” m e d G L O og find e en gylden middelvej. Vi mener ikke der er brug for nogen mid- P å trods af d isse vig tig e kritikpun kter glæ d er vi os d o g og så d elve j. D G S skal væ re d em o kra tisk o g åb en fo r a lle , m en ikke over at D G S sam arb ejd e m ed fagb evæ g elsen nu ikke m e re e r g ive in d rø m m else r til et lille m in d re tal. D G S ska l ku n n e rum m e et spø rg sm ål, om end d et vil væ re nø d vend igt m ed e t m e re GLO socialt, men ikke politisk. DGS er blevet stor og GLO er udb ygg et sam arb ejd e h vis kam p en skal fø res frem ad. D e ru d end t p å ran d en a f sa m m en b ru d , fo rd i g ym n a sie ele vern e h ar over var d et æ rg erlig t at d et, som ellers foreslået, ikke b le v valgt DGS frem for GLO. vedtaget af anbefale et nej til EU-forfatningen. For endeligt at kunn e vind e kam p en for g od og g ratis ud d ann else er d e t n ø d ven d igt b evid st at væ lg e stillin g i klassekam p en. M an kan n å Kampform Lig e led e s va r p lan en sid ste å r a t in d kald e til en sto r kon feren ce langt m ed kam p vilje og kam p g ejst, m en d et er nø d vend ig t m ed h vo r e le ve rn e se lv ku n n e d isku te re d e re s situ atio n og p lanlæ g - et plan, hvis sejren skal i hus. ge den videre kamp (det der blev til STOP NU konferencen). Nu S e m ere på w w w .m a rxist.d k er p lan e n a t ”afholde en konference med regionsdelegationer

hvorled es d ette m ål nås?

En del af klassekampen D et er ikke m ulig t at givet et svar p å d ette sp ø rg sm ål ud en at se p å d et samfund vi lever i. At vi lever i et klassesamfund har stor betydning for muligheden af god og gratis uddannelse.

Som alle kampe under kapitalismen er kampen for god og gratis uddannelse, en klassekamp. En kamp mellem kapitalister og arbejdere. Kapitalisterne er ikke interesseret i god og gratis uddannelse. De er interesseret i elite uddannelser, rettet mod erhvervslivet og er ellers ligeglade med almendannelse, lige muligheder og bred uddannelse overordnet set. Arbejderklassen, og d ens org anisation , h ar d e sid ste 10 0 år kæ m p et for d et stik m od satte. D e h ar kæ m p et for en ud d annelse for livet og ikke for erhvervslivet, for alles lige mu-

8

ligheder for uddannelse og imod den for klassekampen, eksisterer den stadig sociale arv. D e h ar kæ m p et im od ud - i lig e så hø j g rad . V æ lg er m an ikke akdannelse som et klasseprivilegium. tivt sid e, står m an ufravig elig t p å kap italisternes.

R ent ø kon om isk står elever og stud erende uden for klassekampen – de At STOP NU var en kamp mod den hverken udbytter eller udbyttes. Allige- siddende regering var en konklusion vel falder deres interesser for god og mange af de aktive allerede havde dragratis uddannelse sammen med arbej- get og til demonstrationerne rundt omderklassens. Derudover er det kun ar- kring i land et kunne m an b l.a. hø re råb bejderklassen der har magten til varigt som ”Say hey, say ho - Anders Fogh at kunne skaffe god og gratis uddannel- has got to go" og "Dem som ikke hopse. Lig eled es står la ng t d e fleste elever per, de elsker Ulla". og studerende overfor et liv som arbejd er. D ette g ø r at kam p en ikke kan væ re Arbejderpartierne upolitisk. God og gratis uddannelse er S am tid ig så vi d og og så d e n ed skæ rindirekte i modstrid med kapitalisternes ger den socialdemokratiske regering (og derfor de borgerliges) interesser. laved e p å udd annelse i 199 0’erne. S oM an m å væ re åb en om hvilken sid e cialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti m an står p å i klassekam p en. D et er en og Enhedslisten er dog i bund og grund nø d vend ig hed hvis d er skal ligg es en socialistiske partier, der specielt traditip lan for sejr. B are forb i m an lukker ø jne onelt set, har en stæ rk forbindelse til

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk resten af arbejder- og elevb evæ g elsen.

Den socialdemokratiske regering skar rig tig nok og så ned p å ud d annelse, m en d et skete ford i at hø jreflø jen i S ociald em okratiet fø rte en b esp arelsesp olitik.

Men det betyder ikke at der ikke er forskel p å S ociald em okratiet, S ocialistisk F olkep arti og E nhed slisten og så d e borgerlige partier. Forskellen er at de tre fø rstnæ vnte p artier stad ig er p artier som er meget lettere at presse fordi de har en forb ind else til fag b evæ g elsen.

H vis elevb evæ g elsen frem sæ tter en parole om en ny regering, en arbejderreg ering , b eståend e af d isse p artier, og sam tid ig frem sæ tter nog le klare krav til denne regering og truer den med kamp hvis ikke kravene opfyldes, kan det væ re en effektiv m åd e g ennem tving e forb ed ring er p å. A t und lad e skarp t at kritisere en reg ering d er fø rer en horrib el ud d annelsesp olitik hjæ lp er p å ing en m åd e kam p en for g od og g ratis ud d an-

nelse.

kampen vindes.

K am p en m å ses som en d el af klasI sidste ende er gode intentioner og interessefæ llesskab er d og ikke n ok. S å læ ng e kap italism en eksisterer vil p olitikkerne væ re b und et af d e ø kon om iske konjunkturer. E r ø konom ien i krise er d er kun to m ulig hed er: K ap italism en m å op g ives som ø konom isk system eller d er m å skæ res p å velfæ rd en og heru nder sandsynligvis uddannelse.

En plan for god og gratis uddannelse D e næ ste fire år vil d en b org erlig e reg ering ud en tvivl skæ rer p å ud d annelse - som d e skæ rer p å al velfæ rd . D et vil ud en tvivl fø re til nye kam p e. D et er d og nø d vendig t m ed en ny p olitik hvis b evæ g elsen skal vind e:

sekampen. Uden denne erkendelse vil kun sm å (om end nok så vig tig e) sejre væ re m ulig e. F or at æ nd re i sam fund et, m å m an forstå hvord an sam fund et hæ ng er sam m en. K ravet m å væ re en arb ejd erreg ering p å et socialistisk p rog ram . K un såled es ka n retten til god og gratis uddannelse sikres. K am p en m å b red es ud til alm ind elig e arbejdende mennesker. Elever og studerende kan ikke selv vinde kampen – dette er kun muligt i alliance med arbejderklassen. Samarbejde m ed top p en af fag b evæ g elsen er ikke nok, m an m å have fat i arb ejd erne p å lokalt p lan og d irekte p å arb ejd splad serne.

K am p en m å bred es ud til end nu flere God og gratis uddannelse – hellere i elever og studerende. Kun i flok kan dag end i morgen!

Interview med EEO-formand - L æ rlin g en e m å o rg an isere sig fo r b ed re fo rh o ld ELEVFAGLIGT Af Frederik Ohsten V i m ø d te form and for E rhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), smedelæ rling R asm us G ud m and sen, til en snak om forh old ene p å d e tekniske skoler, og hvad d er m å g ø res.

H vad er de t stø rste pro blem for eleverne p å d e tekniske skoler i da g?

D et er svæ rt at sig e, hvad d er er d et stø rste p rob lem , m en g enerelt kan man sige, at der mangler penge. Det hand ler altså om ø ko nom i. F or eksem p el er læ rerfri und ervisning , hvilket er helt ab surd . D erud over er d er p å d e tekniske skoler e n ud b red t m ang el p å maskiner, og der er mange gamle maskiner, som ikke svarer til dem, der er p å arb ejd sp lad serne. D et n ytter jo ikke nog et at b rug e m askiner fra fø r krig en.

G enerelt b ø r hele ud d annelsesom råd et tilfø res flere p eng e. A nd ers F og h sig er jo, at ’når d e and re er b illig ere skal vi væ re b ed re’ – og så sp arer han p å d e tekniske skoler. D et hæ ng er ikke sammen.

N år d er bliver skåret ned p å d e tekni-

ske skoler, b liver d et jo svæ rere at få uddannet folk ordentligt. Det er jo vigtigt med ordentligt uddannet arbejdskraft. Den tid, hvor man kunne blive ud læ rt ved én m askine, er forb i.

Antallet af skolepraktikpladser (SKP) er blevet skåre t fra 5 .00 0 til 1.200 .

Hvorfor er det et problem?

N ed skæ ring erne p å skolep raktikken er et p rob lem , ford im ang e starter p å en ud d annelse, m en ikke kan g ø re d en fæ rd ig , når d e ikke kan få p raktikp ladser. D et svarer til at starte p å g ym nasiet i, m en ikke væ re sikker p å, m an får lov at g enn em fø re.

Et andet problem med skolepraktikken er, at lø nn en er skåret n ed til d et halve, hvor der stadig er SKP – og de skal stad ig g å lig e så m eg et i skole som fø r.

Hvordan stiller EEO sig i forhold til selveje af de tekniske skoler?

V i g år m eg et im od selveje af d e tekniske skoler. M an ka n g å p å skolerne og se, at d er m ang ler væ rktø j, og d et b liver ikke kø b t, ford i skolerne b rug er

Rasmus Gudmundsen, formand for EEO

p eng ene p å reklam er for at tiltræ kke nye elever i stedet. De opfatter eleverne som en vare, og det synes jeg er meget forkert.

H vad kan læ rlinge ne gø re for at gø re forholdene bedre?

Der er mange, der brokker sig i kantinen. Men hvis vi brugte al den tid, der b liver brug t p å b rok i kantine n til at p rotestere, så ku nn e vi helt sikkert få noget ud af det. Det er vigtigt, at man står sam m en, hvis m an skal æ ndre ting ene og råb e p olitikerne op . □

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

9

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

A la n W o o d ’s sa m ta le m e d A d a n C h a ve z INTERNATIONALT Af Alan Woods (oversat) Mandag d. 18. april inviterede Adan Chavez, en af den Bolivariske revolutions led ere, P ræ sid entens storeb ror, og for tid en V en ezuelas am b assad ø r i Cuba, mig til morgenmad med ham i La C asona, ve nezu elanske p ræ sid enters traditionelle bolig. Jeg benyttede lejligheden til at lave et kort interview med ham.

A lan W oo ds: K an d u fortæ lle os no get om din fam ilie? Jeg forstår at du kom mer fra ydmyge forhold Adan Chavez: Det er rigtigt, jeg er fra staten Barinas, der ligger i Los Llanos (the plains) i det vestlige Venezuela.

Det er en landbrugsregion der baserer sig p å kvæ grø g tning . M in far og m or var skolelæ rere, m en har n u trukket sig tilb ag e. M in far har væ ret statsg uvernø r sid en 1998. V i var seks b rø dre, og jeg var d en æ ld ste.

AW: Hvordan blev du involveret i politik?

ulovlige karakter, havde dette parti ikke kontakt med masserne. Desuden var de meget dogmatiske og sekteriske.

Ligesom MIR, splittede de og endte med at forsvinde. For at opbygge en folkelig revolutionæ r b evæ g else, d er ville kunne tag e m ag ten , m åtte m an h a ve e n stæ rk ind flyd else b la nd t m asserne og have stø tte ind enfor hæ ren.

D et var p å d et tid sp unkt at m in b ror H ug o var i hæ ren som en ung officer.

En lille gruppe officerer var utilfredse med situationen i landet og mente at d er skulle gø res nog et ved d et. D isse var progressive og patriotiske soldater.

Jeg informerede ledelsen i partiet om m in b rod ers eksistens. P å d en ne m åd e blev der skabt kontakt mellem de to sid er. H ug o C havez havd e og så kontakt til andre venstreorienterede grupper. Trods at PRV til sidst forsvandt, m å m an g ive d og give d em æ ren for dette. Endnu en gang stod jeg uden noget konkret medlemskab, men vi holdt kontakten til de patriotiske officerer, og g av d em al d en stø tte vi kunne.

En civil-m ilitæ r b evæ g else b lev skab t, d en B olivariske R evolutio næ re B evæ gelse 200 (MBR-200). D e læ ste, d iskutered e og b eslutted e til sid st a t d e m å tte redde Simon Bolivars, Simon R od rig uez’ og E zeq uiel Z am oras revolutionæ re id eer.

ACh: Da jeg var 16 gik jeg med i Den R e v o lu tio n æ re V e n stre b e v æ g e ls e (MIR), en marxistisk-leninistisk organisation med forbindelse til det Chilenske MIR. Der begyndte min politiske og revolutionæ re ud d ann else. M en efter tre år b eg ynd te d ette p arti at d eg en ereAW: Men du er Marxist? re, og blev til et revisionistisk parti der endda splittede i to fraktioner: en der fortsatte med at kalde sig MIR og et andet der kaldte sig Nyt Alternativ. Jeg b eslutted e m ig for ikke at g å m ed i n ogen af grupperne. Jeg var uenig med revisionismen, og jeg mente at vi skulle op b yg g e et æ g te revolutionæ rt p arti d er var i kontakt med masserne.

A C h: S elvfø lg elig .

A W : O kay, hvorda n ser du så m arxismens rolle i den Bolivariske revolution?

A C h: P å sam m e vis som vi har reclaimed B olivars, R od rig uez’ og Z am oras ideer, mener jeg at vi skal reclaime m arxism ens id eer og overfø re d em korrekt p å vores sam fund . M arxism ens vid enskab elig e m etod e er en nø d vend ig hed . V i er en b evæ g else d er er b aseret p å ”p rincip les of the tree of the three ro ots” (træ et m ed d e tre rø d d ers principper??): Simon Bolivar, Simon Rodriguez og Ezequiel Zamora. Men hvis d u læ ser d isse p rincip p er, vil d u hurtigt kunne se at de slet ikke er i m od sæ tning til m arxism en, d e forsvarer demokratiets, lighedens og menneskehedens principper.

AW: Og disse principper, kan de blive fø rt ud i livet un der det kapitalistiske system?

ACh: Personligt mener jeg ikke de kan.

O g p ræ sid ent C havez i d e sid ste p ar m åned er sag t at kap italism e er slaveri og at d en b olivariske revolution m å g å hen mod socialisme. Denne konklusion er ikke tilfæ ld ig . D en er p rod uktet af mange diskussioner, mange erfaringer og en g ennem g åend e an alyse af situ ationen . P ræ sid enten p lejed e at overveje m ulig hed en for d en såkald te ”T red je vej” – en vej mellem kapitalisme og socialism e. V i und ersø g te d et, og , som p ræ sid enten sag d e, ind så vi at en

A W : H vad gjorde du så?

ACh: Vi var en gruppe unge der lavede p olitisk arb ejd e p å universitetet. V i b rug te ca. halvand et år p å d et, ind til vi gik med i et andet parti, Den Venezuelanske Revolutions Parti (PRV). Dette parti arbejdede undergrunds og var led et af kom m and ø r D oug las B ravo, d e n b e rø m te g u e rilla . Vi lavede guerillaarbejde i byen. Men pga. dets

10

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

Adan Chaves og Alan Woods

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

“ ’E n tre d je ve j’ e r ikke e n va lg m u lig h e d fo r d e n B o liva riske R e vo lu tio n , vi m å væ lg e so cia lism e n ” (A d a n C h a ve z) ”T redje vej” er ikke en valg m ulig hed for d en B olivariske R evolution, vi m å væ lg e socialism en. D ette b etyd er d og ikke at vi vil til at hente andre modeller ind fra andre lande. Socialisme er et system hvor m enn esket står over kap italen. D ette står klart. M en vi m å b rug e socialism ens id eer p å d e konkrete om stæ nd ig hed er.

A W : Jeg forstår at du er ved a t læ se m in bog, “R eason in R evolt”. K an d u give mig din mening om den? Du kan tale u den om svø b!

ACh: Jeg synes det er en fremragende b og . Jeg er end nu ikke fæ rdig m ed den, men mit indtryk er at det er en rigorous marxistisk analyse af filosofi anvend t p å na turen. Jeg er fysiker, og d ette virker ekstraord inæ rt interessa nt for m ig . Jeg er isæ r interesseret i d et du skriver om universets oprindelse – et emne der altid har interesseret mig, m en som jeg d esvæ rre h ar forlad t igen.

AW: Den cubanske udgave af “R eason in R evolt” er ve d a t blive for-

beredt nu. Je g hå ber du vil hjæ lpe m ig med at lancere den.

A C h: D et ville væ re m ig en stor æ re og en fornø jelse.

AW: Du ved at vi har organiseret en solidaritetskampagne for revolutionen, “H ands O ff V en ezuela ”, d er nu er aktiv i mere end 30 lande over hele verden.

Hvad synes du om det?

ACh: Jeg synes at det er et meget vig tig t initiativ. Jeg kan se a t i kæ m p er for at g å im od m ed iernes lø g nekam pagne mod den Bolivariske revolution.

Jeg synes at ”H and s O ff”-kampagnen, ud over d ens solid aritet, og så er et forsø g p å at ind d rag e forskellig e folkeslag fra hele verden, og det fortjener en m asse stø tte.

AW: Her til sidst, har du nogen besked til “H ands O ff V e nezu ela ” ’s stø tter?

A C h: F ø rst og frem m est vil jeg sig e at jeg anerkender det uvurderlige arbejde ”H and s O ff V en ezu ela”-kampagnen laver. Jeg ap p ellerer til jer om at g å

frem ad , væ r sikker p å at d ette arb ejd e vil b æ re vig tig e frug ter til sid st. M in besked er en fyldt med optimisme og håb , vi kæ m p er alle sam m en for d en samme sag. □ Om forfatteren A la n W o od s, b le v fø d t i S w a n se a , Wales, i 1944 og voksede op i en fa m ilie m ed e n stæ rk kom m u n istisk tra d itio n . I o ve r 3 0 å r h a r h a n d e lta g e t i d e n m a rxistiske b e væ g e lse ru n d t omkring i verden, bl.a. i Storbritannien, Spanien og Pakistan. Han har skre ve t e n la n g ræ kke a rtikle r, pje ce r o g b ø g e r om fo rskellig e asp ekte r a f marxismen. Blandt hans kendteste væ rke r e r Reason in revolt – Marxist philosophy and modern science (1995, med Ted Grant), Bolshevism – the road to revolution (1999), og i den se n e ste p e riod e h a r h a n væ re t fo rfa tte r til e n ræ kke a n alyse r a f d e n b o liva riske revolution i Venezuela, herunder artikelserien Teser om revolution og kontra-revolution i Venezuela. Alan W oo d s e r i d a g re d a ktø r a f b la d e t Socialist Appeal (sø ste ra vis til S ocia listisk Standpunkt) og af internetportalen In D efenc e o f Ma rxism , www.marxist.com

Arrestation og løsladelse af aktivister i Pakistan har stor betydning Som vi allerede har rapporteret [se www.marxist.com] blev kammerat M anzoor A hm ed lø slad t natten m ellem d . 16. og d . 17. ap ril, takket væ re d et intense pres fra masserne, og pga. den interne svaghed i regimet selv.

Disse massearrestationer var faktisk et eksem p el p å reg im ets ekstrem e svaghed, ikke dets styrke. Som vi har forklaret, blev tusindvis af arbejdere varetæ g tsfæ ng slet i forskellig e b yer over hele Pakistan, bare fordi de ville til Lahore pga. demonstrationen der.

Arrestationerne fik meget medieopm æ rksom hed i d e p akistanske m ed ier.

O m lø rd ag en, d . 16 ap ril, viste d en stø rste p akistanske T V -kanal, GEO Television, hvordan kammerat Manzoor kon frontered e p olitiet, d er forsø g te at arrestere ham p å vejen til lufhavnen i Lahore. Denne optagelse blev vist g entag ne g ang e i lø b et af d ag en.

D en fø lg end e d ag , sø nd ag d . 17, i d en stø rste avis, var d er stor d æ kning af hvordan kammerat Manzoor og nogle andre MP'er; Ch. Itezaz Ehsan, RajaPervaiz Ashraf, Qamer-uz-Zaman Kaira, Zulfiqar Ali Gondal, Zumurrad Khan og N ayyer B ukhari havd e næ g tet at b live lø slad t kl. 7 om aftenen . D e sag d e at d e næ g ted e at lad e sig lø slad e så læ ng e som b are én p artiaktivist eller arbejder stadig var i detention.

Gennem dette var de i stand til at opb yg g e så m eg et p res a t reg im et var nø d t til at lø slad e hver evig t eneste arbejder der var blevet arresteret i forbindelse med den planlagte demonstration. Derfor var kammerat Manzoor d en sid ste d er kom ud af fæ ng slet.

Denne gang lykkedes det for regimet at stoppe den demonstration der var planlagt i Lahores lufthavn for at byde

A sif A li Z ard ari, æ g tem and til P P P s formand Benazir Bhutto, velkommen. I takt m ed at reg im et svæ kkes, b liver det mere og mere klart at PPP (Pakistani Peoples Party) endnu en gang er ved at blive et referencepunkt for masserne i Pakistan. Til trods for hans tidligere historie, kan selv en person som Asif Ali Zardari blive et samlingspunkt for Pakistans undertryk te m a s s e r. M ilitæ rd ikta to re n Musharraf, var bekymret over at en massedemonstration ved Lahores lufthavn kunne have startet en meget stø rre b evæ g else.

Disse metoder kan trods alt godt forsinke d et ø jeb lik d e ind ser d et, m en d e kan ikke red d e d et fra d ets u und g åelige undergang. Masserne vil rykke modregimet og marxisterne, med ledende folk som kammerat Manzoor, vil sp ille en nø g lerolle i d enne p roces. □

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

11

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

- Bankerne -

Kapitalens tunge drenge ØKONMI Af Jonas Foldager M an kan sp ø rg e sig selv hvorfor m an overhoved et g id er b eskæ ftig e sig m ed nog et så g ab end e ked elig t som b ankerne i D anm ark. T il d ag lig t hø rer m an da heller ikke meget til dem. Det skulle d a lig e væ re når m an får en yd erst b estem t d am e i rø ret d er kraftig t m ind er én om d et ob lig atoriske overtræ k sid st p å m åned en eller når m a n forund res over alle d e m æ rkvæ rd ig e g eb yrer d er p å m irakulø s vis har ind fund et sig p å ens kontoud tog . M en hvad er d e eg entlig for nog le stø rrelser, d e b anker, og hvad foreg år d er u nd er d en blankpolerede hverdagsoverflade? Det er ikke et helt uinteressa nt sp ø rg sm ål at b eskæ ftig e sig m ed , hvis m an vil have et indtryk af hvilket samfund vi lever i, og i hvilken retning d et b evæ ger sig i for tiden.

Overenskomsten for finanssektoren 2005 U m id d elb art g år d et forryg end e for d e danske banker. Overskuddene vil ing en end e tag e. I fø rste halvår 200 4 fremlagde de danske banker et samlet overskud , fø r skat p å kr. 13.570 m io. et ikke helt b esked ent b elø b og forventning erne for hele 2 00 4 g år p å omkring 24mia..

I den forbindelse kan det virke lidt fedtet at arbejdsgiverne fra de danske banker ved overenskomsten for nylig kun ville give hvad der svarer til gennem snitlig t 3,2 p rocents lø nstig ning over d e næ ste tre år til d e alm ind elig e ansatte. – ikke meget mere end hvad inflatione n kan forve ntes at b live p å.

T il trod s for d ette er d et en af d e hø jere lø nstig ning er d er er b levet forhand let igennem i den seneste tid. Men det var heller ikke med arbejdsgivernes g od e vilje at d et skete. D er m åtte truslen om kon flikt p å b ord et fø r d e g av d e få ynkvæ rd ig e krum m er fra sig . Ind en for finanssektoren hø rer kon fliktvarsler til sjæ ld enhed erne. F aktisk har d er ald rig i d anm arkshistorien væ ret konflikt inde for denne sektor (undtaget end ag sstrejke n i G rø nland sb an ke n m arts 200 4), så ale ne truslen er e n stor ting . M en d e n er d og ikke stø rre end at det blev en del af overenskomsten ”at arb ejd sgiveren og m ed arb ejderen kan aftale, at medarbejderen g år ned i lø n, m en til g eng æ ld får nog et and et a f arb ejd sg iveren.(tillæ g til m ag asinet F inans m arts 2 00 5)” D vs. at d e ansatte kan risikere at få ud b etalt en d el af d eres lø n i naturalier, som computere, parkeringsaftaler, aktier o. lig . U d styr skal selvfø lg elig returneres ved fratræ d else.

Citronen presses Men hvorfor er arbejdsgiverne i bankerne så fed ted e m ed at d ele ud af deres enorme overskud? Det interessante ved sp ø rg sm ålet er i d enn e sam m enhæ ng ikke i så hø j g rad hvorfor d e ansatte kn ap t får en eg entlig reallø nsfrem g ang , d et har vi set m assevis af g ang e fø r, m en i hø jere g rad hvorfor forskellen m ellem lø nnen og overskud d et er så him m elråb end e hø j (lø nud gifterne for sektore n i fø rste halvår af 20 04 var p å 10.220m io, hvilket skal sammenlignes med overskudd et p å 13.5 70 m io. for sam m e halvår).

D e fleste b anker er b ø rsnotered e og d et er p rim æ rt og så m od aktiem arked et vi m å vend e b likket for at få et svar p å vores sp ø rg sm ål.

Ind en vi fortsæ tter m å vi lig e d efinere

12

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

bankernes to hovedfunktioner: 1)

B ankern e lån er p eng e ud til virksomheder og privatpersoner im od at få renter ind ig en oven i hatten

2)

B a nkerne lå ner p eng e af virksomheder og privatpersoner (når d u sæ tter d ine surt tjente skilling er ind p å din konto). For disse penge og de der kommer fra spekulanter d er kø b er b ankernes aktier, spekulerer bankerne selv i aktier og obligationer for at forø g e d eres form uer yd erligere.

V i b ehand ler d e sid ste p unkt fø rst.

Som beskrevet ovenfor kan bankerne altså tjene p eng e p å at h ave p eng e.

Jo flere p eng e d e får ind p å forskellig vis, jo flere penge kan de spekulere med og jo flere penge kan de tjene osv.

Den seneste tid har vi set en stigende tend ens til at store b ø rsnotered e firm aer skæ rer hård ere og hård ere ned p å lø nud g ifterne sam tid ig t m ed at overskud d ene vokser (b ankernes lø nud g iftern e fald t fø rste h alvår2 0 03 fø rste halvår 2004 m ed 2,4% m ens overskuddet steg m 1,1%). Dette skyldes bl.a. den enorme konkurrence der find es p å aktiem arked et. I takt m ed at det er blevet stadigt mindre givtigt at investere i eg entlig prod uktion, p å grund af at almindelige arbejdende m ennesker ikke har råd til at kø b e d e produkter tilbage de selv producerer, bliver hardcore spekulation snarere reglen end undtagelsen. Dvs. det er ikke nø d vend ig vis læ ng ere nok for e n virksom hed , at frem læ gg e et g od t regnskab med et stigende overskud, hvis forventningerne fra spekulanterne havd e væ ret end nu hø jere. M a n har set flere tilfæ ld e hvor kurserne p å aktier fra firm aer, d er har stået i ovenstående situation, med flotte regnskaber, ligefrem er faldet. Fordi de ikke levede op til forventningerne.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk I d en se nere tid lø b er kap italstrø m m ene stæ rkere, kraftig ere og m ere skiftende for hver dag. I en artikel fra econom ist.com fortæ ller en arb ejd sg iver at 85% af ejerskab et (aktierne) p å en virksom hed kan h ave skiftet hæ nd er p å en enkelt d ag . D erfor vil virksom hed erne, og isæ r d e store, som b ankerne jo er, g ø re alt i d eres m ag t for at fastholde spekulanternes kapital. Dette sker bl.a. i stigende grad ved at ud b etale stø rre d ele af overskud d et som aktie ud b ytte til aktionæ rern e.

Dvs. rede penge lige i foret. Og det er ikke sm åp eng e vi snakker om . I 200 0 d rejed e d et sig om en ud b etaling p å rundt regnet 10mia.

Kamp om markeder A ktieud b ytte er e n m eg et konkret m åde at lokke investorer i butikken, men en m ere slag kraftig m åd e er selvsag t ved, at vise at en krone investeret i b ankens aktier g iver et hø jere afkast end andre steder. Med andre ord: B ankern e m å hele tid en ud vid e d eres m arked er, eller risikere at d reje nø g len eller b live op slug t af stø rre konkurrenter. Dette er en typisk tendens inden for det kapitalistiske system som er hverd ag skost. M en isæ r sid en 199 0, i takt med aktiehandlernes massive intensivering er d et g ået h urtig t. I d ag sidd er d e fem stø rste b anker p å ca.

80% af ud låne ne.

har fået sin ø konom i i ufø re, ekstra lån m ed lø fter om at ”forenkle” d eres g æ ld . ”S am l d in klatg æ ld og lån 100.000 kr. oven i!” d en h ar vi hø rt fø r.

P å d ette m arked er forrentning en ekstrem t hø j, til g eng æ ld er risikoen stø rre.

D en form for risikoud låning er pg a. åg errenterne ikke sæ rlig t velset ud fra et etisk synspunkt, og det ved de store banker. Derfor har de datterselskaber og and re ”associered e” m ind re kred itselskaber til at tage sig af de beskidte forretning er, m ed ø konom isk at sp arke til dem der allerede ligger ned. I de sid ste p ar år har d et isæ r væ ret ind tæ g terne fra d isse d er har hold t d e store bankers overskud oppe.

U d over at fusion ere, forsø g er b ankerne og så at ud vid e d eres m arked er ved , at få hver enkelt af os til at lån e flere p eng e. N æ sten hele tid en b om barderes vi gennem reklamer med nye låneform er. O g hvilken succes! D en d anske b efolkning har ald rig væ ret så forg æ ld et som d en er i d ag . D e n p rivate g æ ld er eksp lod eret. D e tte er sket for at finansiere stø rre forb rug og d e stad ig t stig end e husp riser d er og så er him m elråb end e. F ra fø rste kvartal 2003 til fø rste kvartal 20 04 er sektorens sam led e ud lån steg et m ed 12% .

O g d et er p rim æ rt hushold ning erne og ejendomsfinansieringen der har trukket op. Samtidig er diskontoen historisk lav. O g har efterhånd en væ ret d et et stykke tid, hvilket har sparket godt g ang i d et låneb asered e forb rug .

Risikovillighed R isikovillig hed en er ikke b are b eg ræ nset til d et g rå hø j-risiko marked. Den kom m er og så til ud tryk i at ud lånsp rocenten ofte er over hundrede (dvs. d en ud lånte p eng em æ ng d e overskrid er p eng em æ ng d en fra indlån). D ette, sam m en m ed d et faktum at alle ø konomer er enige om at den lave rente ikke vil vare ved, kan give bange anelser. H vis (eller når) renten stig er vil d et betyde at bankerne mister indtjening p å fastrentelån ene og for d e n ye rentetilp asning slån og for d e folk d er har taget dem, vil en markant rentestigning væ re katastrofal. Im id lertid er m eld ing erne fra d iverse b ankd irektø rer at vi ikke skal væ re nervø se. D et er kun en stor rentestigning i USA der kan få renten h erhjem m e til at stig e.

M en hvis vi kigg er p å U S A , d er og så er d yb t forg æ ld et b åd e statslig t og p rivat, forsø g er d e store d reng e i F ed (centralbanken), som det kaldes, at hæ ve renten. D ette g ø res for at p rø ve at b rem se d en såkald te forb rug sfest, da de mener der er faretegn der kunne ind ikere foreståend e inflatio n. M e n ind til vid ere har d e sm å g rad vise rentestigninger de har foretaget ikke haft d en ø nsked e effekt. D erfor er d er ved at komme stemning inden for Fed, for stø rre, plud selig e rentestig ning er. O g fortalerne erkend er åb en t a t d et vil have store konsekvenser for almindelig e m ennesker, m en d et ”er nø d vend ig t at ryd d e op ”.

Men bankerne vil mere endnu. Og det næ ste m arked , d er stad ig t er rim elig t jom fruelig t, er hø jrisikoud låning . D et g år ud p å at p åd utte folk d er i forveje n

Hykleri E fter ove nstå end e b etrag tning er kan d et virke m æ rkelig t når p olitikerne ind e p å b org en snakker om ”at sikre vel-

fæ rd ssam fund ets fortsatte b estå en”, samtidig med at de lader bankerne, kapitalens store drenge, jonglere rundt m ed folks liv i d eres evig e jag t p å p rofit. H vis m an vil have e n stab il ø konom i d er kan sikre hø j og stab il væ kst, er d et nø d vend ig t at kontrollere d e m ange milliarder der flyver rundt. Den eneste m åd e d et ka n lad e sig g ø re, er ved nationalisering. Men ikke nationalisering som i nationalb anken. F aktisk står Danske Bank for 75% af alle datterselskaber og andre associerede kreditselskaber under banksektoren. Det er d e fø r b eskrevne selskab er d er tram p er p å folk d er lig g er ned , for at kunn e skum m e flø d en til ford el for d en ab solutte danske overklasse. Det er ikke den slags kapitalistisk nationalisering vi har brug for. Hvad der er brug for er at alm ind elig e m ennesker i fæ llesskab ejer og kontrollere bankerne, med fuldstæ nd ig åb enhed om kring reg nskab er, overskud o. lig. Og dette eventuelle overskud (i d ag p å over 20m ia) skal selvfø lg elig kom m e alle os alm ind elig e m ennesker til g od e, og ikke aktionæ rerne d er m æ sker sig i vores ulykke.

For nationalisering af bankerne. Å ben reg nskab erne – svindlen skal afslø res S top overklasse ns nasseri på arbejdende mennesker.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

13

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Interview om Påskestrejkerne 1985 HISTORIE Af Lasse Bertelsen I anled ning af 20 året for g en eralstrejken i 1 985 , d en såkald te p åskestrejke, har vi interviewet Martin Oscarsson fra den svenske avis Socialisten. Martin Oscarsson var i 85 i Danmark for at hjæ lp e d e d anske m arxister m ed at intervenere i strejken.

M artin, kan du fortæ lle lidt om dig selv og hvorfor du var i Danmark i 1985?

Jeg er 46 år g am m el og er ansvarshavend e red aktø r for d en m arxistiske avis i d en svenske arb ejd erb evæ g else: ”S ocialisten”. Jeg er ud d annet læ rer, m en er arb ejd slø s nu.

I 198 5 var jeg a nsat som red aktø r for S ocialistens forlø b er O ffensiv, og jeg var i Danmark for at skrive om begivenhed erne til avise n og for at hjæ lp e de danske kammerater i det danske S ocialisten, som var forlø b eren til S ocialistisk Standpunkt.

K an du fortæ lle n oge t om stem ninge n i bevæ gelse n?

Jeg deltog i de 4 massedemonstrationer og 5 tillid sm and sm ø d er i K ø b enhavn. Flere og flere deltog for hver demonstration der blev afholdt. Den 28. marts var der 20.000 til demonstrationen i K ø b en havn , d en 29 . m arts d eltog 1 0 0 .0 0 0 i K ø b e n h a vn o g 200.000 nationalt. Den 1. april var der ca. 125.00 0 tilsted e i K ø b enhavn og 250.000 p å nationalt p lan, og d en 1 0. ap ril var d er ca. 15 0.00 0 i K ø b enhavn og 300 .00 0 natio nalt. P å hvert tillid sm and sm ø d e (26. m arts, 28. m arts, 3. april, 9. april og 12. april) steg kravene.

Stemningen var fantastisk. Jeg kan huske nogle situationer fra demonstrationerne: - D a jeg og m in b ror kom ud fra K ø b enhavns hoved b aneg ård d en 1. ap ril, så vi en kæ m p e d em onstration p å vej til Christiansborg Slotsplads. Vi spurgte en deltager om dette var hoveddemonstrationen.

- Nej, svarede han. Dette er kun kommunearbejderne. Jeg kiggede rundt og

14

så en a nd en kæ m p e d em onstration fra Metal. Det blev klart for os at der havd e væ ret store m ø d er i alle fag foreningerne og i alt dukkede 125.000 op til demonstrationen.

En anden ting jeg kan huske: - I 1985 fandtes der ikke mobiltelefoner og ved en d em onstratio n p å 100.000 var det umuligt at finde hinand en. V i p lejed e at have H ø jb ro p lad s som m ø d ested . U nd er d en store d emonstration 1. april havde en buschauffø r stop p et b ussen ved H ø jbro p lad s. D et b etø d at d er ikke var and re b usser, d er kunn e kø re, d a g ad en er meget smal. Bag ved holdt en lang ræ kke b usser, d er ikke kunne kom m e videre. Politiet kom og opfordrede ham til at kø re, m en chau ffø ren havd e fjernet bakspejlet og svarede at det var ulovlig t at kø re ud en b aksp ejl.

N og le d em onstranter så at p olitiet forsø g te at tving e b usch auffø ren til kø re.

Hurtigt samlede der sig en flok der dannede en blokade foran bussen.

P olitiet tilkald te hurtig t kam p klæ d t p oliti for at b ryd e b lokad en, m en d et b etø d bare, at der kom endnu flere mennesker. S å p olitiet ku nne ikke g ø re noget. Tiden gik og demonstrationen og strejken sluttede. Men demonstranterne ville ikke fjerne sig. En politimand meddelte at strejken var slut og at b ussen nu skulle kø re tilb ag e til g arag eanlæ g g et, m en folk troed e ikke p å ham og ville stoppe strejkebryderiet.

S å stilled e en tillid sm and fra T ub org sig op og sag d e. ”Jeg er tillid sm and og kan garantere, at bussen kun skal til garagen og at der ikke er strejkebryderi. D erefter åb ned e folkem asserne sig og g av p lad s for b ussen. C hauffø ren tog bakspejlet, som han havde gemt frem og satte d et p å ig en. S åd ann e situation er viste, a t m ag ten var i hæ nd erne p å arb ejd ernes eg ne rep ræ sentanter, og at folk ikke læ ng ere lytted e efter hvad politiet sagde.

K an d u fortæ lle no get om tillidsm andsm ø derne og strejkeledelse ns rolle?

V ed tillid sm and sm ø d et d en 26. m arts var d er stæ rke krav for en g eneral-

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

strejke og for at strejkekasserne skulle åb nes. E n tillid sm and fra N ord kraft i Å lb org sagd e: ”V i skal strejke for at væ lte S chlüter og få en sociald em okratisk reg ering . D enne reg ering m å sp arkes i rø ven så d en op fyld er vores krav.” A nto n fra m urerne sag d e: ”V i har diskuteret nok, nu skal der handles. N ø d bryd er lov. Ing en skal kunn e reg ere D anm ark ud en arb ejd erne.”

Jan Andersen, den kommunistiske led er fra M etal i K ø b enhavn og form and for tillid sm and sring en i K ø b enhavn viste allerede her sin tendens til at hold e b evæ g elsen tilb ag e, d a han gik imod, at man skulle indkalde til en g eneralstrejke: ”E n g e neralstrejke ka n ikke p roklam eres, d en skab es p å arb ejd sp ladserne. G å ud og m ob iliser, så får vi e n g eneralstrejke,” sag d e han.

V ed d et enorm e tillid sm and sm ø d e 3. april i KB hallen dukkede 6.000 op m en kun 4 .00 0 fik p lad s. ”I 197 4 var d et arb ejd erne d er væ lted e H artling , vi kan g ø re d et en g ang til ved en g eneralm ob ilisering ,” sag d e en kom m unistisk tillid sm and fra b ygg efag ene. Læ g m æ rke til at ha n ikke b rug te ord et g eneralstrejke. ”H avnearb ejd erne har p å la nd sp lan ned lag t arb ejd et”, sagd e W illiam W interberg fra frihavnen og opfordrede til en g eneralstrejke. Jø rg ensen fra H T C hauffø rerne m ente ikke, at d et b lev bedre med en socialdemokratisk regering. Ansatte ved 13 hospitaler var i strejke, 20 0 af d em havd e væ ret til m ø d e i rig shosp italets kantine og op ford red e tillid sm and sm ø d et til at ind kalde til en total generalstrejke.

E n tillid sm and sagd e: ”Lad os vise at det er os der bestemmer i det her samfund og at Danmark ikke kan styres m od arb ejd ernes vilje.”

En leder fra bryggeriarbejderne sagde det klassiske: ”E n g eneralstrejke kan ikke vind es uden ledere, som har respekt fra arb ejd erne. D et er nø d vend ig t at hold e et natio nalt m ø d e und er p åsken for at

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk skab e såd an en led else.”

D en ”kom m unistiske” led er for sø m æ nd ene, P reb en M ø ller H anse n, sagde at der ikke kunne holdes et nationalt m ø d e d a fæ rg erne var i strejke.

Dette var en undskyldning for ikke at led e strejkerne, d a sø m æ nd ene naturligvis bare kunne give dispensation for tillid sm æ nd ene fra Jylland og F yn.

Jan Andersen viste igen sin uvilje mod at led e b evæ g elsen. H an sag d e: ”D e aktioner vi har startet skal fortsæ tte. V i hold er et n yt tillid sm and sm ø d e efter p åsken 9. ap ril og en n y aktio nsd ag 10. ap ril, og så b liver d et g eneralstrejke. V i har g ennem fø rt d e stø rste og mest omfattende strejker nogensinde.

V i kræ ver, at vores fag lig e led ere p åtager sig deres ansvar. Kampen kan vind es hvis LO træ kker sig ud af arb ejd sretten og åb ner for strejkekasserne. Vi opfordrer til at arbejderpartierne stø tter d en fag lig e kam p .”

M en d et afg ø rend e sp ø rgsm ål blev m anø vreret b ort: A t ind kald e til et nationalt tillidsmandsmø de.

E fter p åsken 9 . ap ril b lev d er hold t et nyt tillid sm and sm ø d e i N ø rrebrohallen, og d er b lev kritikken hård ere m od ledelsen af tillidsmandsringen. ”O p fordring erne til at strejke e n d ag og b ag efter at g å i arb ejd e en d ag har skab t forvirring . V i b ehø ver ikke at vente læ ng ere. M en d er er end nu ikke kom m et klare sig n aler. P å tillid sm and sm ø d et i K B hallen d en 3. ap ril var det klart at der skulle afholdes et nation alt tillid sm and sm ø d e i p åsken.

M en d et b lev ikke g jort,” S ag d e en tillidsmand fra typograferne.

og begynde at forberede en konference for h ele land et næ ste ug e.”

D ag en efter (10. ap ril) b lev d e stø rste demonstrationer og strejker gennemfø rt. B evæ g elsen var p å sit stø rste, og tillid sm and sm ø d et 12. ap ril var afg ø rend e. P å d ette m ø d e afslutted e led elsen for tillidsmandsringen strejkerne.

F o r fø rste g a n g sto d d e r ikke ”S trejkerne fortsæ tter” m en ”K am p en fortsæ tter” p å ud talelsen fra m ø d et.

Der blev opfordret til lokal kamp for at tilkæ m p e sig en d el af p rofitterne og serviceforb ed ring er p å d et offen tlig e om råd e. E n natio nal konference skulle sid en afhold es for at d rø fter hvord an kam p en skulle fortsæ tte.

Det var muligt for ledelsen af tillid sm and sring en at stop p e b evæ g elsen den 12. april, fordi der ikke var nogen alternativ ledelse. For at fortsæ tte b evæ g elsen var d et nø d vend ig t at hæ ve d en til et hø jere niveau : E n g eneralstrejke for at væ lte reg ering en.

H avd e d er væ ret et nyt natio nalt tillid sm and sm ø d e, kunne m an have valg t en ny ledelse, og dette forklarer hvorfor A nd ersen. M ø ller H ansen og d e and re stalinister var så b ang e for at ind kald e til såd an et m ø d e.

K unn e strejken have væ lte t regeringen?

Det jeg her har fortalt viser, at man

ikke b are kunn e h ave væ ltet reg eringen, hvis tillidsmandsringen havde væ ret p arate til at fortsæ tte strejkern e og organisere en national koordinering. Var det sket, ville strejkeledelsen have frem stå et som en altern ativ m ag tfaktor. D et var p ræ cist d ette, d er g jord e d em b ang e. V ed en læ ng ere g eneralstrejke havd e S chlü ter væ ret nø d t til at stille sp ø rg sm ålet om hvem der skulle lede landet, og udskrive valg . A rb ejd erne ville have strø m m et til Socialdemokratiet, SF og til dels og så D K P og V S og vi h avd e fåe t e n arbejderregering, hvor kravene til en venstreorienteret p olitik havd e væ ret enorme. Dette var det sidste stalinisterne, ville have. De havde et fuldstæ nd ig t reform istisk p ersp ektiv. D erfor stop p ed e d e b evæ g elsen.

H vad er læ ren af påskestrejkern e, her 20 år e fter?

N år arb ejd ern es m a sseb evæ g else ud vikler sig , kan d et g å hurtig ere end vi tror. P å kun et p ar d ag e g ik d et fra fag lig e krav til krav til at væ lte reg ering en, d et g ik fra d elkam p e til en åb en, land sd æ kkend e klassekam p . D et viste sig og så at m assen af arb ejd ere var p arate til at g å læ ng ere en led erne for strejkerne, hvilket ofte hæ nd er und er en m asseb evæ g else og und er revolutioner. O g at led elsen, ikke kun hø jrereform isterne m en og så venstrereform isterne svig ted e kam p en. □

”E t land sd æ kkend e tillid sm and sm ø d e kan hold es p å fred ag ,” sag d e W interberg fra havnen. Samme krav kom fra m urerarb ejd sm æ nd ene, stillad sarb ejderne, postarbejderne, og flere andre.

Jan A nd ersen m anø vrered e ig en: ”T illid sm and sring en tag er initiativer for at samle aktiviteterne, men beslutning erne tag es ud e p å arb ejd sp lad serne.

V i skal fortsæ tte aktiviteterne så lang t vi kan. Vi er enige om at indkalde en national konference. Vi skal indbyde så m ang e fra p rovinsen som m ulig t til tillid sm and sm ø d e p å fred ag (12. ap ril)

P å ske b loka d e n

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

15

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Den materialistiske dialektiks ABC af Leon Trotskij For tiden er vi i Socialistisk Standpunkt ved at opbygge et internetarkiv m ed de klassiske m arxistiske væ rker. E n forelø big ud gave, u nd er op byg ning, kan fin des på w w w .m arxist.dk/teori. I de n a nledning bring er vi her for fø rste ga ng på da nsk en lille teoretisk artikel af L eo n T rotskij om de gru ndlæ gg en de p ointer i den m aterialistisk dialektik.

Dialektikken er hverken fiktion eller mysticisme, men en vid enskab om vores tæ nkning s form er, for så vid t d en ikke er b eg ræ nset til livets d ag lig e p rob lem er, m en forsø g er at op nå ind sig t i m ere kom p licered e og ud strakte processor.

D en d ialektiske og d en form elle log ik står i et forhold til hinand en, d er lig ner d et m ellem hø jere og lavere form er for matematik.

Jeg vil her p rø ve at skitsere prob lem ets hoved ind hold m eget kortfattet. Den aristoteliske logik med dens simple syllog ism er g år ud fra sæ tning en om at ”A ” er lig m ed ”A ”. D ette sim ple p ostulat accep teres som aksiom [g rund sæ tning ] i forbindelse med masser af menneskelige aktiviteter og elem entæ re g eneralisering er. I virkelig hed en er ”A ” d og ikke lig m ed ”A ”. D ette er let at b evise, hvis vi kig g er p å d isse to bogstaver gennem en lup – de er ganske forskellige. Men, kan m an ind vend e, d et er ikke et sp ø rg sm ål om b og stavernes stø rrelse eller form , d a d e b are er sym b oler for lig e store m æ ng d er, fx et p und sukker. M en d en ne ind vend ing er forfejlet; i virkeligheden er et pund sukker aldrig lige med et pund sukker - en finere væ g t vil altid kunne p åvise e n forskel. Igen kan man indvende: et pund sukker er lige med sig selv. Men dette er helle ikke korrekt – alle leg em er æ nd rer sig hele tid en m ht. stø rrelse, væ g t, farve osv. D e er aldrig lig med sig selv. Dertil ville en sofist svare at et pund sukker ”p å et g ivent tid sp unkt” er lig m ed sig selv.

B ortset fra d ette aksiom s m eg et tvivlsom m e praktiske væ rd i, så hold er d et heller ikke til et teoretisk g ennem syn.

H vord an skal vi op fatte ord et ”tid sp unkt”? H vis d et er et uend elig t lille tid sinterval, så ville et p und sukker som und ersø g es i lø b et af d ette ”tid sp unkt” uund g åelig t æ ndre sig .

E ller er et ”tid sp unkt” en re n m atem atisk ab straktion, d vs. et nulpunkt i tiden? Men alt eksisterer i tid; og eksistensen selv er en uafbrudt omdannelsesproces; tid er derfor en fundamental del af eksistensen. Derfor betyder aksiomet ”A ” er lig m ed ”A ” at en ting d er er lig m ed sig selv ikke æ nd rer sig , d vs. at d en ikke eksisterer.

V ed fø rste ø jekast kunne d et se ud til at såd anne “finesser” er g anske lig eg yld ig e, m en i virkelig hed en er d e af altafg ø rend e b etyd ning . A ksiom et ”A ” er lig m ed ”A ” forekom m er p å d en e ne sid e at væ re ud g ang sp unktet for al vores vid en, p å d en a nd en sid e er d et og så ud g ang sp unktet for alle d e fejl, der er i vores viden. Det er kun muligt at bruge aksiom et ”A ” er lig m ed ”A ” ustraffet ind e for visse ram m er. N år kvantitative forand ring er i ”A ” er ub etyd elig e for d en forhån-

16

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

d envæ rend e op g ave, så ka n vi antag e at ”A ” er lig m ed ”A ”.

D et er fx såd an en kø b er og en sæ lg er ser p å et p und sukker. V i op fatter solens tem p eratur p å sam m e m åd e og ind til for nylig g jord e vi d et sam m e m ed d ollarens kø b ekraft. M en kvantitative fora nd ring er ud over en vis g ræ nse b liver til kvalitative forand ring er. E t p und sukker, d er ud sæ ttes for vand , er ikke læ ng ere et p und sukker. A t b estem m e d et rig tig e ø jeb lik, d et kritiske p unkt, hvor kvantitet æ nd res til kvalitet, er e n af d e vig tig ste og svæ reste op g ave ind en for alle vid ensom råd er, herund er sociolog i.

A lle arb ejd ere ved at d et er um ulig t at lave to fuld stæ nd ig ens ting. I omformningen af bearing-brass [en bronzelegering] til koniske lejer [en form for kuglelejer], tillades der for kug lerne en hvis a fvig else, som d og ikke m å blive for stor (dette kaldes tolerance). V ed at se p å tolerancens reg elm æ ssig hed b etrag tes kug ler som ens. (”A ” er lig m ed ”A ”).

N år tolerancens overskrid es b liver kvantiteten til kvalitet; m .a.o., d e koniske lejer b liver for d årlig e eller fuld stæ dig t væ rd ilø se.

V ores vid enskab elig e tæ nkning er kun e n d el af vores overord ned e p raksis, herund er vores tekniske form åe n. F or b eg reb er eksisterer d er og så en ”tolerance”, som ikke fastsæ ttes a f d en form elle log ik, d er ud g år fra aksiom et ”A ” er lig m ed ”A ”, m en af d en d ialektisk log ik, d er ud g år fra aksiom et, at alt er i ko nstan t fora nd ring . ”S und fornuft” er kend etegnet ved at den systematisk overskrider den dialektiske ”tolerance”.

V ulg æ rtæ nkning op ererer m ed b egreb er såsom kap italisme, moral, frihed, arbejderstat osv. som var det faste abstraktioner, ved at antage at kapitalisme er lige med kapitalism e, m oral er lig m ed m oral, osv. D ialektisk tæ nkning analyserer alle ting og fæ nom e ner i d eres ved varend e forandring og bestemmer ved de materielle tilstande i disse forand ring er, d en kritiske g ræ nse hvor ”A ” hold er op m ed at væ re lig m ed ”A ”, hvor en arb ejd erstat hold er op m ed at væ re en arb ejd erstat.

D en g rund læ g g end e fejl i vulg æ rtæ nkning en lig g er i at d en ø nsker at nø jes m ed b evæ g elseslø se aftryk fra en virkelig hed , d er b estår af ue nd elig b evæ g else. D ialektisk tæ nkning g iver, vha. nø jag tig ere tilnæ rm elser, rettelser og konkretisering er, b eg reb er et m ere rig t ind hold og stø rre fleksib ilitet; Jeg vil endog sige en saftighed, der til en hvis grad bringer d em tæ t p å leve nd e fæ nom en er. Ikke kap italism e set g enerelt, m en en g iven kap italism e p å et g ivet trin i ud vikling en.

Ikke en arbejderstat set generelt, men en given arbejderstat i et tilb ag eståend e land und er en im p erialistisk om ring ning , osv.

D ialektisk tæ nkning står i sam m e forhold til vulg æ rtæ nkning en, som en film står i forhold til e t fotog rafi. F ilm m od strider ikke fotografier, men forbinder en serie af dem i over-

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk ensstem m else m ed b evæ g elseslovene. D ialektikken afviser ikke syllog ism er, m en læ rer os at forb ind e syllog ism er p å en såd an m åd e at vores forståelse kom m er tæ ttere p å d en evig t forand rend e virkelig hed . H eg el skab t i h ans ”Log ik” en ræ kke love: om d annelse n af kva ntitet til kvalitet, om d annelse sand synlig hed til nø d vend ig hed osv., som er lig e så vig tig e for teore tisk tæ nkning som sim p le syllog ism er er d et for elem entæ re op g aver.

H eg el skrev fø r D arw in og fø r M arx. H eg el foreg reb , takket væ ret d et kraftfuld e skub i tæ nkning en d en franske revolution frem b rag te, vid enskab ens g enerelle b evæ g else. M en fordi det kun var en forgribelse, dog af et geni, fik det fra Hegel en idealistisk karakter. Hegel arbejdede med idealistiske skygger som den ultimative virkelighed. Marx viste at d isse id ealistiske skyg g ers b evæ g else reflektere intet and et end m aterielle leg em ers b evæ g else.

Vi kalder vores dialektik materialistisk fordi den hverken har rø dd er i him len eller i d en ”frie viljes” d yb d er, m en i n aturens objektive virkelighed. Bevidstheden voksede ud af det ubevidste, psykologi ud af fysiologi, den organiske verden ud af en u org aniske, solsystem et ud af stjerne tåg en. P å alle trin i udviklingen blev kvantitative forandringer omform et til kvalitative forand ring er. V ores tæ nkning , herund er d en d ialektiske tæ kning , er ku n én af d en i ved varend e forandring materies udtryksformer. I dette system er der hverken p lad s til G ud eller D jæ vel, ud ø d elig e sjæ le, uend elig e rets- og m orallove. T æ nkning ens d ialektik, d er er vokset ud

af nature ns d ialektik, b esid d er altså en fuld t ud m ateriel karakter.

Darwinismen, som forklarede arternes evolution vha. af kvantitative forandringer der bliver til kvalitative, var dialektikkens stø rste trium fer ind enfor for h ele d en org aniske m ateries om råd e. E n and en stor trium f var op d ag elsen a f d e kem iske g rund stoffers atom væ g tstab eller [D et p eriod iske system] og endnu videre omformningen af et grundstof til et andet.

Med disse omformninger (arter, grundstoffer, osv.) er der en tæ t forb ind else til sp ø rg sm ålet om klassificering , d er er lig e så vig tig i natur- som socialvid enskab erne. Linnés’s system (18 . årh.), d er b rug te id een om artern es uforand erlig hed som sit ud g ang sp unkt, var b eg ræ nset til at b eskrive og klassificere planter ud fra deres ydre kendetegn. Botanikkens barndom er en analogi til logikkens barndom, da tæ nkning ens form er ud vikler sig lig e som alt and et her i livet. K un en b eslutsom fornæ g telse af id een om uforand erlige arter, kun studier af planternes og deres anatomis evolutionshistorie, forberedte grundlaget for en virkelig videnskabelig klassificering.

Marx, som modsat Darwin var bevidst dialektiker, fandt grundlaget for en videnskabelig klassificering af menneskelig e sam fund ved d ets ud vikling af p rod uktivkræ fterne og ejerskabsrelationernes struktur som frembringer samfund ets anatom i. M arxism en sæ tter i sted et for d en vulg æ re deskriptive klassificering af samfund og stat, som op til i d ag end nu florerer p å universiteter, en m aterialistisk d ialektisk klassificering . K un ved a t b rug e M arx’s m etod e er d et m ulig t at b estem m e b åd e b eg reb et en arb ejd erstat og tid spunktet for dens undergang korrekt.

A lt d ette ind ehold er, som vi kan se, intet “m etafysisk” eller “skolastisk”, som d en indb ild ske uvid enhed erklæ rer. D ialektisk log ik ud trykker b evæ g elsens love i sam tid ens vid enskab elig e tæ nkning . K am p en m od m aterialistisk d ialektik ud trykker d erim od en fjern fortid , sm åb org erskab ets konservatisme, selvindbildskheden hos indspiste universitets folk og … et lille håb om et liv efter d ø d en d. 15. December, 1939.

WWW.MARXIST.DK/TEORI

Kollage med Trotskij

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

17

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Arbejderbevægelsens historie del 16:

Augustoprøret og den danske regerings fald HISTORIE Af Michael Styrk I begyndelsen af 1943 fandt der en del mindre strejker sted mod de forringelser som krig en fø rte m ed sig . I alt var d er 91 arb ejd sned læ g g elser i 1943, hvilket var d et hø jeste sid en starten af 20'erne . D e m est afg ø rend e b eg ivenheder i 1943 var dog de generalstrejker d er rysted e O d ense, E sb jerg , Å rhus, Å lb org , R and ers og and re jyske og fynske kø b stæ d er som end te i åb ent op rø r m od d en tyske b esæ ttelsesm ag t og m ed fø rte d en d anske samlingsregerings fald.

P å land ets arb ejd splad ser var d er stor utilfredshed med at det var arbejderne der skulle betale krigens pris.

Den 28. juli 1943 havde en modstand sm and p å skib svæ rftet i O d ense p laceret en b om b e p å et tysk krig sskib s skrog d er senere p å d ag en sp rang hul p å skib et og p lacered e d et p å havnens b und . D a tyskerne reag ered e ved at ind sæ tte skarp t b evæ b ned e sab otag evag ter d en fø lg end e d ag , svared e arb ejd erne p å skib svæ rftet igen og gik i strejke. Strejken spredte sig hurtigt til andre arbejdspladser i b yen og d en 6. aug ust m åtte b esæ ttelsesm ag ten b ø je sig og få d en tyske marine til at fjerne det sabotageramte

skib fra havnen i Odense.

Strejkerne spredte sig nu ukoordineret til Esbjerg, hvor en kommunistisk modstand sg rupp e havd e sø rg et for at p akhuse p å h avne n g ik op i flam m er. D a tyskern e d ag en efter ind fø rte und tag elsestilstand , og forb ø d b efolkning en af fæ rd es ud e efter kl. 21 , reag ered e esbjergenserne med strejker over hele byen. Vreden fik frit spil og alt hvad d er kunne relateres til b esæ ttelsesmagten eller danske kapitalister, der hand led e m ed fascisterne , forsø g te m an at ø d elæ gg e og sm ad re. I g ad erne fik d e d anske p olitib etjente ord re p å at holde ro over befolkningen, men ofte næ g ted e d e at g rib e ind og stø tted e ind irekte op rø ret. D ette resultered e i at d et tyske m ilitæ r selv m åtte g å ind imod befolkningen, hvilket kulminerede i gadekampe og skyderier i gaderne. Bureaukraterne i ledelsen for fagforening erne ku nn e ikke læ ng ere styre arbejderne og den socialdemokratiske viceb orgm ester b lev m ø d t m ed tilråb og nø d b estem t ikke nog en op b akning . P å g ad erne i E sb jerg stim led e folk sammen hver dag i 5 dage og laved e b arrikad er p å g ad erne. D e sm å butiksindehavere lukkede snart deres b utikker og g ik m ed p å arb ejd ernes side. Man ville ikke finde sig i undtagelsestilstanden og selvom der ikke

D a ns k p o litib ilvæ lte s i Odense under augusturolighederne i 1943

18

● www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 2 4

var nog en re el led else for b evæ g elsen var d et tyd elig t at stø rsted elen af arb ejd erne havd e i sind e at kæ m p e h elt til end en im od b esæ ttelsen. T il sid st m åtte tyskerne ind se, at d er ikke b lev ro, fø r d e op hæ ved e und tag elsestilstanden. Arbejderne havde vundet en vig tig sejr over b esæ ttelsesm ag ten.

Efter generalstrejkens sejr i Esbjerg ud b rø d d er ig en urolig hed er i O d ense.

Den 18. august var der generalstrejke i hele byen. Strejken blev fremprovokeret af sam m enstø d m ellem b efolkning en og b esæ ttelsesm ag ten d ag ene forind en. I d e fø lg end e d ag e b lev Odense rystet af generalstrejke, og d er var m asseslag sm ål m ellem tyske sold ater og d anske arb ejd ere p å g aderne. Den 23. august gik arbejderne i Odense igen i arbejde efter der blev truffet en aftale om, at de tyske soldater skulle forb live p å kasernerne i d e kommende dage. I mellemtiden havde d er væ ret strejke p å B & W ’s m askinfab rik i K ø b enhavn, som og så b lev g enop tag et. D er havd e p å d ette tid sp unkt væ ret strejke i N yb org , M id d elfart, F red erikshavn, S vend b org , F åb org og Bogense.

D en 2 4. aug ust rysted es Å lb org til g eng æ ld af g e neralstrejke . D ag e n forinden var modstandsmanden Erik Vangsted, blevet begravet. Han var blevet fulgt til graven af en enorm m enneskem æ ng d e. D en tyske g eneral von Hanneken havde i den forbindelse send t tyske trop p er p å g ad en, d er havd e skud t ind i m enneskem æ ng d en.

Konsekvensen var generalstrejken. De b lod ig e sam m enstø d fortsatte. D e n tyske rig sb efuld m æ g tig ed e W ern er B est forsø g te at ind fø re und tag elsestilstand i Å lb org , m en d et fastlåste b are situation en yd erlig ere. I K ø b enhavn var situatione n og så sp æ nd t. S trejken p å B & W var sp ræ ng farlig og trued e med at sprede sig til resten af byen.

Men socialdemokratiet satte alle sejl ind p å at slå d et ulm end e oprø r i hoved stad en ned . P å et m ø d e for 400 kø b enhavnske tillid sm æ nd d en 24. august lykkedes det toppen af sociald em okratiet at und g å g eneralstrejke i K ø b enhavn. D ag en efter b lev en m od -

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk da masserne gik i samlet aktion imod b esæ ttelsen og d e d anske kollab oratø rer kunne m an ikke læ ng ere reg ere Danmark med de samme midler som tid lig ere. D er var b rug for hård ere undertrykkelse for at knuse arbejderbevæ g elsen og m od stand en.

D erfor g ik m an over til åb ent fascistisk m ilitæ rd iktatur. D ette forvæ rred e naturligvis situationen for arbejderklassen. Men uanset hvor meget fascisterne forsø g te at stram m e g reb et om Danmark, lykkedes det dem aldrig at kn u se a rb e jd erb e væ g e lse n , m od standsgrupperne, cirkulationen af de illeg ale b lad e eller g ø re d et af m ed sabotagen.

S S rykke r u d . C iviliste n ka n væ re e n d a ns k m e d d e le r.

stand sm and d ø m t til d ø d en. D ette fø rte til e n ræ kke sam m enstø d i K ø b enhavn, og i Å rhus ud b rø d d er g eneralstrejke.

Formelt startede generalstrejkerne som en kam p for a t få afb læ st ud gangsforbudet, men reelt var det en kam p im od alt hvad b esæ ttelsen havd e fø rt m ed sig . S ociald em okratiet forsø g te så g od t d e kunn e, at b ekæ m p e strejkerne og få d em afb læ st, m en arb ejd erne læ ned e sig nu i hø jere grad op af DKP end af Socialdemokratiet. D K P ag itered e for at fortsæ tte strejkerne.

danske politikere havde indtil da gjort alt de kunne for at tilfredsstille de nye herrer, men da krigslykken vendte, sprang de fra som kujoner, fordi de frygtede for deres liv, frihed og karrierer ved befrielsen.

Den 30. August var alle igen i arbejde og d en d anske reg ering tråd t tilb ag e.

I b esæ ttelsens b eg ynd else havd e tyskerne h åb et p å, at kunn e styre D anmark gennem dansk administration.

P å d en m åd e sp ared e d e en m asse ressourcer, samtidig med at de alligevel havde fuld kontrol over landet. Men

A ug ustop rø ret d em onstrered e m assernes enorme styrke i samlet kamp.

Det viste massekampens store styrke, som er lang t stø rre end tusind vis af individuelle sabotageaktioner. Det overbeviste arbejderne om deres egen styrke og skabte uro blandt borgerskabet i Danmark og Tyskland. Det borgerlige Danmark frygtede for en komm unistisk revolution. D K P stod stæ rkere end nog ensind e fø r i D anm ark.

Selv langt ind i den borgerlige del af m od stand sb evæ g elsen var m an b ange for hvad kommunisterne ville bruge deres nye styrke til. □

Det karakteristiske ved generalstrejkerne i aug ust 19 43 var, at d e ud b rø d uden noget varsel. Det var spontane strejker p å én virksom hed , som i lø b et af en formiddag spredte sig til en hel bys virksomheder. Socialdemokratiets autoritet ind skræ nked es af strejkern e.

I de fleste byer mistede masserne al tiltro til led erne af arb ejd erb evæ g elsen og fulg te nu D K P ’s linie.

I sid ste end e fø rte aug ustop rø ret til den danske samlingsregerings fald.

F ascisterne h avd e kræ vet at d en skulle ind fø re d ø d sstraf for sab otag eha nd linger, men dette turde Scavenius og d e and re hyklere allig evel ikke at stå m od el til, og d e b lev tvung et til at g å af. En del af grunden var formentlig og så, at d e ku nn e se , hvad vej krig en g ik. P å ø stfronten var d en nazistiske hæ r p å flug t fra d en R ø d e hæ r. D en ene division efter den anden faldt. De

A a lb o rg 2 4 . a u g us t 1 9 4 3 : F o lke m æ n g d e n i s la g s m å lm e d e n tys k so ld a t.

www.marxist.dk ● M a j/Ju n 4. Å rg a n g N r. 24 ●

19