nr46

SOLIDAR

ITETSPR

LÆS INDE I BLADET:

IS KR. 2

0,-

SOCIALISTISK STANDPUNKT DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN NR. 46 FEB/MAR 2009 9. ÅRGANG PRIS KR. 10,-

• Historisk krise - klare svar nødvendige (s. 6-8) • Til kamp mod arbejdsløshed (s. 9) • Klassekamp forude (s. 4-5) • Marxistisk vinterskole (s. 12) • DGS: Kravene må fastholdes (s. 12-13) • Mellemøsten efter Gaza (s.

14-15) • 90 året for den tyske revolution: Fremad uden at glemme (s. 20-23)

Kapitalismen i krise

Bekæmp arbejdsløsheden Nationalisér de 200 største virksomheder

MARXIST DK

Indhold

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Indhold

- Leder -

Leder

2

På Spidsen

3

Den politiske situation

4

Krisen

6

Arbejdsløshed

9

SF

10

Kampfond

11

Marxistisk vinterskole

12

DGS

12

Mellemøsten

14

Venezuela

16

Revolutionen Forrådt

18

OK10

19

Den tyske revolution

20

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT Degnestavnen 19 st.tv 2400 Kbh. NV. Tlf.: 61 65 10 88 ISSN: 1901-1695 WWW.MARXIST.DK marxist@marxist.dk Ansv.red: F. Ohsten

Arbejderbevægelsen har behov for et program for socialisme I København er hver fjerde murer nu arbejdsløs. På landsplan er mere end hver 10. bygningsarbejder uden arbejde, og tallet stiger eksplosivt. Fagforbundet 3F taler om en ”ledighedstsunami”. Det er ikke begrænset til byggeriet. Industrivirksomheder som LM Glasfiber og B&O har allerede lanceret massefyringer.

dagoger, sygeplejersker og andre offentligt ansatte krævede en lønstigning, der følger med prisstigningerne, blev kassen smækket i.

Vi fik at vide, at der ikke var råd.

Men ikke så snart har bankerne det svært, og så udskriver den borgerlige regering en blankocheck til deres venner. Det er en hån.

Den borgerlige regerings første reaktion på krisen var at stille statskassen til fri afbenyttelse for overklassens formuer i bankerne.

De ganske få rige danskere og udlændinge, der har formuer for over 300.000 stående i banken, fik statsgaranti. Men det var ikke nok for de borgerliges overklasse-venner i bankerne. Nu får bankerne og realkreditinstitutterne 100 milliarder kroner foræret af den borgerlige regering. Det hedder sig ganske vist, at pengene skal betales tilbage, men i realiteten er der tale om et gigantisk tyveri fra almindelige arbejdere, der har betalt skattepengene.

Krisen er skabt af kapitalisternes profitjagt. Under opsvinget (siden 1995) er den gennemsnitlige årlige arbejdstid for en dansk arbejder steget med 100 timer. Det viser tal fra LO. Det betyder, at vi er vendt tilbage til en arbejdstid, som den man havde før overenskomsten i 1974, hvor den fjerde ferieuge blev indført. Det er altså tydeligt, at arbejderne i dette land ikke har skabt krisen – tværtimod har de oplevet, at arbejdstiden er steget, arbejdspresset er røget i vejret – og derudover sidder mange nu med uhyrligt dyre lån, som bankerne har lokket dem til at tage.

Socialdemokratiet og SF har kræSituationen i Danmark har – lige- vet, at staten får indflydelse i bansom i andre lande – taget en dra- kernes bestyrelser som gengæld stisk og radikal vending. Der er for bistandshjælpen. Det er et helt sket en kvalitativ ændring af den rimeligt krav. Men i sig selv er det økonomiske situation. Opsvinget ikke tilstrækkeligt. Kapitalisterne er blevet til krise. Krisen er uden har vist, at de ikke er i stand til tvivl den værste siden 1930’erne. at drive bankvæsen til samfunFaktisk er den værre, hvis man dets bedste. Derfor må bankerne ser på, hvor helt overtages af mange menstaten, og de må ”Det er paradoksalt, at det nesker, der på underlægges en verdensplan netop er på et tidspunkt, hvor demokratisk plan, markedsøkonomien har vist, så arbejderfamilier vil blive fyret eller tvunget at den ikke virker, at ledende og små selvstænfolk fra SF taler om at fjerne fra hus og dige kan sikres hjem. Al snak lave renter på desocialisme fra partiets om, hvor fanres lån. Det må gaprogram.” tastisk marranteres, at ikke en kedsøkonoeneste arbejderfamien er, er forstummet. Det frie milie skal sættes på gaden eller markeds fortalere er blevet afslø- miste bilen på grund af bankernes ret som svindlere og platugler. profitjagt.

Den borgerlige regering og den danske overklasse er hyklere i verdensklasse. Da underbetalte pæ-

2 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

Krisens byrde må lægges på skuldrene af dem, der har skabt den – den danske overklasse. Det er det glade vanvid, at bygnings-

Leder

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk arbejdere skal gå ledige, når der så rigeligt trænger til at blive renoveret skoler, bygget nye plejehjem og almennyttige boliger. Det strider imod sund fornuft, at produktionen af vindmøller og andre nyttige ting skal standse, når der er god brug for disse ting. Grunden til, at disse ting går i stå, og arbejdere nu må gå ledige, er ikke, at samfundet ikke længere har brug for skoler og vindmøller, men at økonomien bliver drevet efter hensyn til profit i stedet for rationel planlægning.

socialisme fra partiets program.

For at arbejderklassen bliver holdt skadesløs for krisen, er der brug for, at de lukningstruede virksomheder bliver overtaget af staten og at produktionen planlægges demokratisk.

Hvis samfundet overtager de 200 største virksomheder, vil man kunne forhindre massearbejdsløshed og sikre, at almindelige mennesker ikke skal betale for, at markedsøkonomien ikke fungerer.

Desværre har vi set, at ledelsen for partiet er gået med i forliget om den seneste bankpakke, der er en gave til bankerne på 100 milliarder. Bankdirektørernes ublu lønninger er ganske vist blevet sat under pres, men pakken gør intet for at løse krisen. I stedet må opgaven for SF være at arbejde for et klart alternativ til den borgerlige politik. Der er brug for en politik, der gør op med, at en lille håndfuld stenrige familier og multinationale selskaber kontrollerer bankerne og de store virksomheder i Danmark. Der er med andre ord brug for en socialistisk politik.

Det er paradoksalt, at det netop er på et tidspunkt, hvor markedsøkonomien har vist, at den ikke virker, at ledende folk fra SF taler om at fjerne

I SFs program bliver der fremsat et perspektiv om, at de vigtigste produktionsmidler skal underlægges demokratisk styring. Det er lige præcis sådan et socialistisk perspektiv, der er brug for at fremføre. Som svar på, at kapitalisternes ejerskab over bankerne og de største virksomheder, sætter samfundet i stå og fratager tusindvis af arbejderfamilier deres levebrød, bør SFs ledere i stedet holde fast i det socialistiske perspektiv.

Det er positivt, at der nu er et tættere samarbejde mellem SF og Socialdemokratiet. Der er imidlertid brug for at uddybe samarbejdet. Samarbejdet må baseres på bunden. De menige medlemmer må inddrages i at diskutere, hvordan man laver et alternativ til den borgerlige politik, og hvordan en ny regering kan sætte en stopper for den kapitalistiske økonomis krise.

Der må arrangeres fælles møde, konferencer og så videre for at rodfæste dette samarbejde på græsrodsplan.

Der er store muligheder for SF og resten af arbejderbevægelsen i den nuværende situation. Markedsøkonomien er miskrediteret, og den borgerlige politik er slået fejl. I SF har vi mulighed for at fremsætte et alternativ, der bygger på demokratisk planlægning af de vigtigste dele af økonomien. Vi har muligheden for at arbejde for en samling af arbejderbevægelsen omkring sådan et alternativ. Vi har muligheden for at mobilisere de tusindvis af partimedlemmer og unge SFU’ere for dette alternativ. □

På Spidsen:Vise mænd bliver aldrig arbejdsløse Af en eller anden årsag har man udvalgt nogle af de mest højreorienterede økonomer i Kongerriget og givet dem betegnelsen ”vismænd”. Måske mener man, at de er kloge og dygtige. For nyligt så vi et eksempel på deres ekspertise, da selveste den tidligere overvismand Torben M. Andersen nedkom med et forslag i JyllandsPosten. Avisen kunne naturligvis

ikke undlade at stille sine spalter til rådighed for dette geni.

sætte katetre op i stedet for gasfyr!

Hvad foreslog han så, denne super-kloge mand? Torben M. Andersen kom simpelthen med et enestående forslag til bekæmpelse af arbejdsløsheden. Nu tror læseren muligvis, at vismandsTorben plæderede for, at staten skulle sætte gang i renoveringer og andre offentlige arbejder. Næ, nikke-nikke-nej! Kloge Torben foreslog simpelthen, at de arbejdsløse bygningsarbejdere skulle omskoles til SOSU-assistenter!

Nu er der måske enkelte SOSUassistenter, der kan huske, hvordan Torben for et års tid siden mindede os allesammen om, at der skam ikke var brug for flere hænder i sundheds- og plejesektoren (og, en passant, at SOSU-assistenterne skam fik en fyrstelig løn). Derfor er der måske nogle, der undrer sig over, at Torben nu mener, at de tusindvis af bygningsarbejdere, der bliver fyret, skal blive SOSU-assistenter.

Hvilken genialitet ligger der ikke gemt i denne mand! Send et murersjak ud for at passe gamle Fru Olsen. Sæt blikkenslagerne til at

Men der er intet at undre sig over. Torben er ikke bare vis. Han er over-vis. Super-genial. En mand som ham har overklassen altid brug for. Derfor bliver han ikke arbejdsløs foreløbig. □

Se godt på denne mand.

Han er genial.

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 3

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Klassekamp forude POLITISKE PERSPEKTIVER

Af Jeppe Druedahl I de seneste år har vi været vidner til stigende klassekamp. Der har været masseprotester i form af gentagende elevdemonstrationer og en velfærdsbevægelse, der i efteråret 2007 samlede over 90.000 på Christiansborgs Slotsplads. Samtidig er antallet af strejker steget. I 2007 var over 60.000 privat ansatte i strejker.

I foråret 2008 så vi med de offentligt ansattes storstrejke den mest indædte arbejdskamp i årtier.

Det seneste år er antallet af store demonstrationer dog faldet. Men den nuværende tilsyneladende stilstand er kun stilhed før stormen.

Det er klart for alle, at vi stadig har en borgerlig regering og at vi ingen forbedringer har set af hverken løn, velfærd eller arbejdsforhold. Mange af de hundredetusinder af arbejdere og unge, som de seneste år har været ude i kamp, står derfor uden tvivl tilbage med en følelse af, at det ikke nytter med spredte og kortvarige protester.

Som krisen har udfoldet sig med massefyringer og hårde angreb fra de borgerlige, har flere og flere kunne se, at der er noget riv-ruskende galt med hele det samfund vi lever i.

Mange har stillet spørgsmål ved selve det kapitalismen. Men på grund af,

at arbejderbevægelsens ledelse ikke stedet måtte liste dem igennem bagviser en klar vej frem og et alternativ døren ved hjælp kommuneaftaler, til kapitalismens krise, er der en fare ”rationaliseringer” og ”omprioriterinfor, at mange – i hvert fald i en mid- ger”. lertidig periode – kan blive apatiske og opgivende. Men det vil kun være I efteråret forsøgte regeringen at midlertidigt. Angrebene fra overklas- sætte dagpengeperioden ned fra fire sen vil finde sit modsvar i kamp fra til to år. Men da LO, og dernæst Socialdemokraterne, arbejderklassatte sig imod, sens side. ”Som krisen har udfoldet sig måtte regeringen Ikke på grund droppe sine plaaf ”oprørske med massefyringer og hårde ner under højlydte tanker”, men angreb fra de borgerlige, protester fra de fordi forholhar flere og flere kunne se, danske kapitalister dene vil tvinat der er noget riv-ruskende i Dansk Arbejdsgige arbejdere verforening. og unge til at galt med hele det samfund vi kæmpe imod lever i.”

Den borgerlige angrebene. regering har ikke været i stand til at Hvordan præcis kan vi ikke sige endnu. Strejker og protester eller endda gennemføre nogle angreb uden at fabriksbesættelser (som vi allerede de fik Socialdemokratiet med i deres har set i USA) er de scenarier, der forlig. Det viser, at de borgerlige er tegner sig. Der er klassekamp for- yderst svækkede og i virkeligheden ikke kan regere, hvis arbejderbevæude. gelsens ledelse afbryder samarbejdet.

Svag og svækket regering Flere meningsmålinger viser nu, at der er flertal mod den borgerlige regering. Den borgerlige regering har stået svagt lige siden den blev genvalgt i 2007. Fra kapitalisternes side kommer der dagligt flere og flere krav om hårde nedskæringer. Men gang på gang har regeringen ikke været i stand til at gennemføre nedskæringerne ind ad hoveddøren og har i

4 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

Muligheden for en arbejderregering Den borgerlige regering er den største stopklods på vejen væk fra nedskæringer og forringelser. Senest i november 2011 skal der være valg, men meget tyder på, at det kan komme før.

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Baggrunden for, at meningsmålingerne lige nu siger, at arbejderpartierne kan slå Fogh, er den enorme fremgang til SF. Hvorfor er SF gået fremad? Det er det lige præcis, fordi de under sidste valgkamp stillede klare og tydelige krav om bedre velfærd i stedet for at foreslå kompromisser med de borgerlige.

økonomiske politik overhovedet. De Radikale er overklassens garanti for, at en S-SF-R regering ikke vil lægge krisens byrde på kapitalisternes skuldre, men i stedet på arbejdernes.

Der er brug for et klart brud med de Radikale.

Økonomisk ansvarlige

Der er nu øget samarbejde mellem I visse kredse i toppen af arbejderSF og Socialdemokratiet. Det er rig- bevægelsen er det på mode at være tig positivt. Der er brug for enhed åh-så ansvarlig. Et konkret eksempel på denne mellem arbejder”ansvarlighed” partierne imod de ”Historien har gang på var, da lederne borgerlige og deres af Socialdemogang vist, at arbejdere arbejdsgiver-politik. kraterne og SF Lederne af Socialog unge søger mod de stemte for den demokratiet og SF traditionelle organisationer første bankpakhar lavet et åbent ke, der mod at brev til statsmini- når klassekampen spidser bankerne selv til.” steren. I det åbne stillede sølle 35 brev. kræver Helle mia. kr., ville sikre dem mod enhver Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, form for tab.

Bankerne har allerede at finansloven genforhandles, fordi sendt regninger på over 16 mia. kr. forudsætningerne er ændret siden til staten. med krisen. Det er et positivt skridt, som må være første skridt i en samSelvfølgelig skal arbejderpartierne let kamp for at vælte de borgerlige. ikke bare lade den danske økonomi gå i krise. Men problemet er, at der Bryd med de Radikale ikke er færre, som bliver fyret eller Kravet om en genforhandling af fi- som skal gå fra hus og hjem, ved at nansloven fra Socialdemokraterne man forærer milliarder til bankerne. og SF ville være oplagt at bruge som en krigserklæring mod regeringen. Hvis der skal sikres billige lån til arDesværre er resten af brevet det stik bejdere og små erhvervsdrivende modsatte af en krigserklæring; det er der kun én vej frem; staten må appellerer til den borgerlige regering overtag banksektoren. I stedet for at om et bredt samarbejde mellem par- være et middel til at skabe profitter tierne og at der laves et ”nationalt på hundredvis af milliarder kroner om året, kan banksektoren under arbejkompromis”. derklassens kontrol i stedet bruges I stedet for at forklare, at den bor- til at fordele samfundets ressourcer gerlige regering forsvarer de store hen til dem, som har brug for dem. bankers interesser, ikke arbejderklassens, så opfordrer Søvndal og Det er ”økonomisk ansvarlighed”.

Thorning til enhed. Enhed med den Ikke overfor virksomhedernes profitborgerlige regering som har været ter, men for arbejdsklassens leveforansvarlige for, at velfærden er blevet hold. forringet og gennem liberalisering af banksektoren har været med til at Helle Thorning-Schmidt sagde i sin puste den økonomiske boble endnu nytårstale, at vi skal forberede os på et hårdt år. Hendes svar var øgede større. offentlige investeringer. Det er beLederne for både Socialdemokratiet stemt et fint sted at starte, men penog SF holder fast i, at De Radikale gene må komme et sted fra. De må skal med i en regering. Men det gi- komme fra de virksomheder, som ver ingen mening, hvis man ønsker under opsvinget tjente styrtende med at bryde med den borgerlige politik. penge, mens vi andre sled og slæbte.

De Radikale er et borgerligt parti og De må komme fra profitterne. Første har i praksis den mest liberalistiske skridt må være at beskatte overklas-

sen gennem formueskat og lignende, næste skridt må være nationaliseringer af de største virksomheder.

Situationen i arbejderbevægelsen På trods af, at lederne af arbejderpartierne vakler, er det mest sandsynlige stadig, at den borgerlige regering bliver væltet ved næste valg, og der behøver ikke at gå tre år. Arbejdere og unge har kun sine historiske partier at søge ly bag, når kapitalismens krise hagler ned over dem. Men så længe en ny regering ikke er villig til at bryde med det kapitalistiske samfund kan det umuligt blive til andet end minimale lappeløsninger.

De vigtigste økonomiske beslutninger træffes i dag ikke på Christiansborg, men bag lukkede døre på virksomhedernes direktionsgange. Det er her det besluttes om produktionen skal stoppes og folk fyres eller ej. Så længe kapitalisterne beholder den magt, er det dem der i sidste ende bestemmer.

I den kommende tid vil flere og flere alligevel se med håb på en ny regering med Socialdemokraterne og SF i spidsen og inderligt håbe, at de kan gøre en forskel. Lederne for arbejderbevægelsen vil derfor både op til og efter et valg få længere snor end ellers.

Allerede nu ser vi, at ledernes uansvarlige politik møder modstand i partirødderne. Der er en stor utilfredshed i bunden. I Socialdemokratiet så vi det med den røde skole, hvor socialdemokrater myldrede til i hobevis for at diskutere partiets politik. I SF vil ledelsen skrive socialismen ud af programmet, og det er allerede blevet mødt af utilfredshed.

Historien har gang på gang vist, at arbejdere og unge søger mod de traditionelle organisationer når klassekampen spidser til. Det vil vi se igen.

Arbejderklassen kan ikke i længden tåle, at dens ledere holder dem tilbage. Der er brug for, at alle bevidste arbejdere og unge bliver aktive i deres organisationer og derinde kæmper for en enhedsfront mellem arbejderpartierne imod alle borgerlige partier og for et socialistisk program. □

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 5

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Historisk krise KLARE SVAR NØDVENDIGE

KRISEN

Af Jonas Foldager Danmarks økonomi er i krise. Ligesom stort set resten af den udviklede verden, har flere års forsøg på at udskyde en krise ved at gældssætte arbejderklassen og resten af samfundet, resulteret i at den nuværende krise vil blive af historisk omfang.

Alvorlig situation Det seneste år er 13 banker forsvundet. Mest opsigtsvækkende var Roskilde Banks kollaps, hvor 3.000 kunder nu er blevet afvist af de banker, der overtog Roskilde Banks filialnet.

3.000 mennesker, der bl.a. i sin tid blev rådet til at låne penge til at investere i Roskilde Banks egne aktier.

Et råd der senere viste sig ualmindeligt dyrt. I dag er aktierne værdiløse, og kun gælden er tilbage. De fleste må igennem gældssanering eller tvangsakkorder (DR nyheder 22. december). Statens ”redning” af Roskilde Bank ”for de almindelige kunders skyld” har disse mennesker

altså ikke mærket meget til.

Et skøn lyder på, at omkring 100.000 familier har set deres ”opsparing” i form af friværdi i huset ryge ud med badevandet, og er hvad der betegnes som ”teknisk insolvente” (CBS, januar). Gennemsnitligt set betyder det, at der hver dag det sidste år er barberet en halv milliard af de danske friværdier. Samtidig ser vi en markant stigning i arbejdsløsheden.

Arbejderbevægelsen Det er bare et lille udsnit af de ”udfordringer”(for ikke at sige en sand katastrofe), vi står overfor i arbejderbevægelsen. ”Udfordringer” der truer med at underminere arbejderklassens levestandard i voldsomt omfang. Det er ”udfordringer”, der vel at mærke er kommet til (som denne avis i årevis har advaret om), på trods af, og endda forværret af ”en ansvarlig økonomisk politik” fra den borgerlige regerings side. Det er en katastrofe, som har været under opsejling på grund af kapitalisternes økonomiske system, og forværret af den borgerlige regerings pusten til boblen for at øge kapitalisternes profitter.

Imidlertid har den danske arbejderklasse sine fagforeninger og arbejderpartier, der er skabt for at kæmpe for arbejderklassens interesser. Derfor må dansk arbejderbevægelse heller ikke sidde disse faresignaler overhørig.

Enhed er afgørende Det er da også positivt at SF og Socialdemokratiet er indgået i et tæt samarbejde om at bekæmpe re-

6 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

geringen og præsentere et alternativ, der hurtigst muligt kan overtage regeringsmagten. Og det er positivt, at det dybt borgerlige parti Radikale Venstre ikke har været en nævneværdig del af dette samarbejde.

Men når det er sagt, er der også en del problemer, der lurer i kulissen.

For toppen af fagbevægelsen og arbejderpartierne er det én ting at præsentere et alternativ til de borgerlige i form af to partier med en anderledes partifarve, noget andet er det at præsentere et grundlæggende anderledes indhold rent politisk. På grund af krisens dybde vil et konsekvent forsvar af arbejderklasses forhold uundgåeligt betyde, at man må angribe de allerøverste lag i samfundet og i virkeligheden sætte spørgsmålstegn ved selve det kapitalistiske systems grundpille: den private ejendomsret over produktionsmidlerne.

S og SF har fremsat en lang række forslag til bekæmpelse af den eskalerende krise. Men fælles for dem alle har indtil nu været at deres primære formål har været at bevare og sikre systemet. Det system, der nu har bragt os i den mest alvorlige krise siden anden verdenskrig. Det betyder også at bevare og sikre arbejdsgivernes herredømme over arbejdspladserne, bevare kapitalisternes spekulation, bevare kapitalisternes udbytning af arbejderklassen.

Kort sagt: alle forslagene er gået ud på hurtigst muligt at vende tilbage til tiden før bolig- aktie- og gældsbobler brast. Men det kan arbejderklassen ikke bruge til meget. For det var præcis den periode, der var forløber for krisen, og vil være det igen. Derfor må arbejderbevægelsen bryde med de borgerlige og deres økonomiske teorier. Men for at det skal lade sig gøre, er et venstresving i arbejderbevægelsen afgørende. Og et sådan venstresving kan kun komme fra bunden.

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Da det gik opad ville bankerne ikke dele ud af profitten. Nu kræver de, at deres tab dækkes af alle.

Venstrefløjen i arbejderbevægelsen Opgaven med at give et klart og realistisk svar på arbejderklassens nuværende og kommende problemer, og presse ledelsen til at føre en arbejderpolitik eller om nødvendigt udskifte ledelsen med en der vil, ligger hos venstrefløjen i fagbevægelsen og i arbejderpartierne.

Venstrefløjen i dansk fagbevægelse er imidlertid historisk svag. Den er dårligt organiseret og står frem for alt uden program eller svar på arbejderklassens nuværende og kommende problemer.

Men blandt mange arbejdere og unge, er der en voksende stemning af, at der må ske en grundlæggende ændring af arbejderbevægelsens politik. Det er på tide at stå fast og gå i kødet på arbejdsgiverne og deres politiske repræsentanter i den borgerlige regering. Det er på tide at forsvare arbejderklassens og ungdommens forhold imod kapitalisterne og deres krise.

Klare svar er afgørende I både SF og Socialdemokratiet og også hos Enhedslisten, og deres ungdomsorganisationer, findes der et lag af folk der oprigtigt vil kæmpe for arbejderklassens og ungdommens

forhold. Men fælles er, at de mangler et program, der kan vise en vej ud af krise og angreb på levestandarden.

Det er denne avis’ holdning, at der inden for den kommende periode er tre hovedspørgsmål der primært vil trænge sig på, og som venstrefløjen i arbejderbevægelsen og en kommende regering med S og SF i særdeleshed vil blive konfronteret med: 1. Bankkrak 2. Kraftigt stigende arbejdsløshed.

3. Ubetalelige boliger.

Bankkrak 13 banker forsvandt i 2008. Den borgerlige regering har stillet en garanti på ca. 3.000 milliarder, ved at love at sikre alle banker og at ingen (læs: finanskapitalister) vil miste deres investering, hvis en hvilken som helst dansk bank går konkurs.

Nu planlægges der at smide ca. 100 milliarder direkte fra arbejderklassens skattepenge ind i de danske banker, der de sidste mange år har hentet rekordoverskud på arbejderklassens bekostning.

Alt dette sker med begrundelsen om, at det skal sikre, at der igen bliver lånt ud til almindelige mennesker

og små erhvervsdrivende, og til lave renter. På den måde er det, siger regeringen, i virkeligheden slet ikke for bankernes skyld at de stopfodres med milliarder af skattekroner, der kunne være gået til velfærd, men for befolkningens egen skyld. Men der er blevet pumpet hundredvis af milliarder dollars ind i de amerikanske banker, og alligevel kommer disse penge aldrig længere end til finanskapitalisterne. Almindelige mennesker ryger stadig på tvangsauktion og konkurserne blandt de små erhvervsdrivende fortsætter. Det samme sker i Danmark.

Kun to ting kan standse krisen: enten køres den helt ud med elendighed for arbejderklassen og ungdommen til følge, og ”renser” systemet ud.

Det indebærer smadring af tusindvis af produkter, maskiner, fabrikker og arbejdspladser. Hele ”overskudsproduktionen”, som ingen har råd til at købe, og hele det produktionsapparat, der har produceret det, skal destrueres. Alt sammen for at kapitalisterne kan starte forfra igen. Konkret betyder det tomme fabrikker med ubemandede maskiner, annullerede byggeprojekter, massearbejdsløshed, hyppige tvangsauktioner og fald i levestandarden for arbejderklassen, altså omkring 90 procent af befolkningen. Det er den ene mulighed.

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 7

Danmark Eller også må der brydes grundlæggende med kapitalismens anarki, og produktionsapparatet må lægges i samfundets hænder og planlægges demokratisk. I første tilfælde er det arbejderklassen der betaler for kapitalismens krise, i sidste er det kapitalisterne.

Derfor må arbejderpartierne også stoppe enhver snak om at indgå endnu et kompromis med de borgerlige omkring flere socialhjælpsordninger til finanskapitalisterne.

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk massearbejdsløshed er, at staten eksproprierer de 200 største virksomheder og fabrikker, startende med de lukningstruede og de, der planlægger massefyringer. Samfundet har brug for produkterne, men produktion lukkes ned, udelukkende fordi kapitalisterne ikke kan tjene penge på det.

Ubetalelige boliger

På trods af, at priserne på ejerlejligheder og huse er faldet med henholdsvis 18 og 9 procent i 2008, det For hvorfor er det at alle pengene største husprisfald der nogensinde skal gå igennem de private banker, er registreret, (EDC 1. januar 2009) giver det ikke der om nogen almindelige arhar vist, at de er ” Den eneste løsning bejderfamilier direkte inkombedre mulighed på kommende massepetente?

Den for at finde et eneste fornufarbejdsløshed er, at staten sted at bo. Låtige løsning på eksproprierer de 200 største neudgifterne er bankkrisen er, at virksomheder og fabrikker.” steget i samme staten overtager takt som priserbankvæsnet. Én ne er faldet (DR statslig bank vil på en og samme tid kunne garantere nyheder 25. oktober), og banker og alle almindelige kunders indskud og kreditinstitutioner har strammet lånesamtidig sikre et rimeligt niveau for betingelserne kraftigt samtidig med låneomkostninger for arbejderklas- at nye købere kan se frem til om få år at stå tilbage med mere gæld end sen. deres bolig er værd. Derfor er lejeboliger, der er til at betale, heller ikke til Stigende arbejdsløshed at opdrive.

Arbejdsløsheden accelerer. Fra oktober til november kom der yderligere Samtidig står tusindvis af usælgelige 2800 flere i arbejdsløshedskøen, en kvadratmeter tomme hen i bolig- og stigning på 0,2 procentpoint (Dan- erhvervsejendomme. Særligt luksusmarks Statistik) og flere borgerlige byggeri ligger øde hen. En promeøkonomer regner med at omkring nade langs Københavns havnefront, en halv million arbejdere vil mod- med dens mange tomme luksustage en fyreseddel i løbet af 2009. lejligheder, viser en imponerende Stort set alle virksomheder planlæg- skamstøtte over kapitalisternes proger fyringsrunder, arbejdsfordeling fithunger og en direkte hån mod ar(skiftevis én uges arbejdsløshed, én bejderklassen. uges arbejde) eller ansættelsesstop.

I skrivende stund planlægger LM Det giver ikke logisk mening at tusindGlasfiber at fyre 450, over en fem- vis af boliger skal stå tomme samtidig tedel af de ansatte arbejdere (pol.dk med at unge studerende og arbejder9. januar 2009). Samtidig så vi 3.856 familier ikke kan finde boliger, der er konkurser herhjemme i 2008, det hø- til at betale. Staten må overtage de jeste antal registreret nogensinde og tomme spekulationsejendomme så en stigning på 62 procent fra året før de kan omdannes til offentlige al(pol.dk 6. januar 2009). En to-cifret mennyttige boliger til en billig penge i arbejdsløshedsprocent er, hvad vi stedet for at stå tomme. kan se frem til i den næste periode.

Behov for socialistisk arbejHvad er svaret på lukning af de store derregering fabrikker og virksomheder? Hvordan kan vi bekæmpe arbejdsløsheden? Den borgerlige regering har vist, at Den eneste løsning på kommende de mener arbejderklassen skal be-

8 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

tale for kapitalismens krise. De har smidt milliarder efter kapitalisterne, angrebet dagpengene og kontanthjælpen og igangsat et korstog mod offentlige velfærdsydelser, igennem en stigende grad af privatiseringer.

Derfor giver det heller ikke mening at kræve af den borgerlige regering, at de skal stå i spidsen for at ekspropriere fabrikker og banker til fordel for arbejderklassen. De er blot kapitalisternes politiske repræsentanter.

Og hvis den borgerlige regering endelig nationaliserer virksomheder, så sker det altid for at bevare kapitalisternes profitter, for at bevare kapitalisternes herredømme over arbejderklassen, for at sikre deres fremtidige spekulation, og for at staten (læs: arbejderklassens skattepenge) kan påtage sig tabene, mens kapitalisterne kan nøjes med profitten og få leveret det hele tilbage når økonomien er kommet på fode igen. Ikke for at hjælpe arbejderklassen.

Socialisme på dagsordenen Derfor behøver den danske arbejderklasse en arbejderregering. Ikke en arbejderregering der fortsætter den nuværende regerings politik, eller Nyrup-regeringens nedskæringspolitik fra halvfemserne. Men en arbejderregering der bliver holdt i kort snor af basen i fagforeningerne og arbejderpartierne. En arbejderregering, der kommer til magten på baggrund af et politisk venstresving i arbejderbevægelsen. En arbejderregering, der tør angribe kapitalisternes privilegier for at forsvare arbejderklassen mod den kapitalistiske krise. Kort sagt: en arbejderregering med en socialistisk politik. □

Fagligt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Arbejderbevægelsen må gå til kamp mod arbejdsløshed ARBEJDSLØSHED

Af Lasse Bertelsen Arbejdsløsheden er kraftigt stigende. Danmarks statistiks tal viser, at kurven er knækket og flere og flere mister deres job. Det er på tide, at arbejderbevægelsen går samlet til kamp mod den faldende beskæftigelse.

Danmarks statistik kunne i januar fremlægge arbejdsløshedstallene fra november 08. De viste, at arbejdsløsheden var steget fra 1,7 % i september til 1,9 % i november. Disse tal viser, at kurven er knækket. Men dette er blot begyndelsen. Siden november er arbejdsløsheden steget endnu mere. Især byggeriet er ramt.

Blandt murer og murerarbejdsmænd i København var arbejdsløsheden i starten af januar oppe på 25 % og den er stadig stigende. Hos malerne i Storkøbenhavn var arbejdsløsheden i januar oppe på 13 % mod 4,5 % forrige år. Altså en tredobling!

Situationen er den samme i resten af byggeriet. Og ikke bare der. En lang række af store danske industrivirksomheder har også bebudet fyringer.

Politiken kunne fortælle, at der de første 15 dage af 2009 blev fyret 150 om dagen. Og intet taler for, at det er ved at stilne af. Tværtimod! Krisen er kun ved at begynde. Med andre ord er 80’ernes og 90’ernes plage vendt tilbage, - nemlig arbejdsløshed.

uddannelser og 8-10.000, der ikke kunne få en læreplads.

Den borgerlige regering har foreslået, at dagpengeperioden skulle sættes yderligere ned, men turde ikke gennemføre forslaget uden socialdemokraternes støtte. Til gengæld har de forøget bureaukratiet omkring akasserne og gennemført talrige kontroller af arbejdsløse.

Blandt andet skal man sende fire ansøgninger om ugen, og henvende sig til arbejdsformidlingen en gang om ugen. Dette kan kun betegnes som direkte hetz. Derudover er dagpengene (samt alle andre overførselsindkomster) sakket langt bagud for lønudviklingen. Mange arbejdere vil få halveret deres indkomst ved at gå arbejdsløse. Den borgerlige regering, som er det direkte talerør for de danske kapitalister, ønsker, at forholdene for arbejdsløse skal være så elendige, at arbejdere siger ja til lønnedgang og stress blot for ikke at blive fyret. Blandt andet har ansatte i SAS sagt ja til øget arbejdstid og lønstop.

Dagpenge der er til at leve af Det er indlysende, at den voksende arbejdsløshed må bekæmpes. For at det skal kunne lade sig gøre, må vi

kæmpe for, at den borgerlige regering erstattes af en arbejderregering.

Men hvis en arbejderregering skal ændre noget, må den basere sig på et socialistisk program, hvilket betyder nationalisering af de største banker og virksomheder. En arbejderregering må som det første forbedre forholdene for arbejdsløse. Dagpengene bør svare til en gennemsnitlig arbejderløn. På den måde vil de i det mindste ikke ramme arbejderne økonomisk, hvis de bliver fyret. Dagpengeperioden bør være ubegrænset og kontrol og hetz må afløses af reel hjælp. Samtidig må der sættes gang i renoveringen af offentlige bygninger såsom skoler, daginstitutioner og plejehjem. Lejligheder uden toilet og bad bør renoveres uden, at det fører til huslejestigninger.

Derudover bør arbejdstiden sættes ned, med fuld personale- og lønkompensation, i stedet for de områder, der har arbejdsdeling, hvor arbejderne bære byrden af fyringerne i fællesskab. Samtidig bør alle lukningstruede virksomheder overtages af staten og køres videre under arbejderkontrol. Derudover må fagbevægelsen sikre, at arbejdsløse forbliver tilknyttet til arbejderbevægelsen i en fælles kamp blandt arbejdere med og uden arbejde. □

Arbejdsløses forhold forringet De arbejdsløses forhold er blevet angrebet gang på gang de sidste 20 år. Under Nyrup-regeringen blev dagpengeperioden sat ned fra ni til fire år. Samtidig blev der indført aktivering af alle arbejdsløse, der indtil i dag ikke har bevist, at det har nogen effekt overhovedet. Dagpenge for unge under 25 år blev halveret under påskuddet af, at unge skulle tvinges til at tage en uddannelse. Hvilket var grotesk, da der på samme tid var 10-12.000 afviste på videregående

Siden august 2008 er den officielle arbejdsløshed steget næsten 30 procent.

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 9

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Folkeparti uden Socialisme?

- en vej til katastrofe SF

Af Jonas Foldager ”Det er fjollet at have et program, som signalerer noget andet end det, vi dybest set står for”, kunne man læse næstformand, Jakob Nørhøj, citeret for 10. januar på Politiken.dk.

Og hvad er det, der ”signalerer noget andet, end det vi står for”? Efter sigende er det ord som kapitalisme, klasse og revolutionære processer.

Det fik utvivlsomt en del SF’ere til at få kaffen galt i halsen. Hvis vi ikke, som socialister, skal kæmpe for et demokratisk socialistisk samfund, i modsætning til det nuværende kapitalistiske, hvad er så vores berettigelse?

talisterne snupper merværdien til sig selv. Den borgerlige regering har forsøgt at holde krisen stangen ved at udvide kreditten og basere arbejderklassens forbrug på lån. Resultatet ser vi i dag.

Kriser er en del af kapitalismen Vores første opgave i SF er netop dette: at sige, hvad er. I årtier har gud og hvermand fået indprentet, at markedsøkonomien kun kunne gå fremad. Nu oplever denne myte en frontal kollision med virkeligheden. Hvem andre end SF skal sige sandheden?

Ledelsen af partiet har endnu ikke villet sige dette. Man har nøjedes med at sige, at krisen skyldes spekulation og grådighed. Men hvad er spekulation og grådighed andet end godt købmandskab? Det er en naturlig del af et system der producerer efter profit og ikke nødvendighed.

Og det er da blot ord og ”gammeldags formuleringer”, men det er ord med mening. Vi lever i et kapitalistisk samfund. Vi lever i et klassesamfund.

Det er bare at åbne øjnene og betragte ”Sandheden er, at det den enorme krise, Og her rammer Radikale Venstre er der udfolder sig for vi sagens kerne. vores øjne. Her kan arbejdsgivernes bedste For hvad vil der vi betragte, hvem garanti for, at en ny ske, hvis vi sider ejer og hvem ger at krisen er regering ikke rører deres banken ejer. Hvem en indbygget del profitter og privilegier. ” der bliver sat på gaaf det samfund, den, og hvem der vi lever i? Kontjener på krisen. sekvensen må Hvem der fyrer og hvem der ryger i jo så være, at vi må kigge os om efarbejdsløshedskøen. Massearbejdster en anden type system, der ikke løshed har sjældent været en del af er ukontrollerbar og bringer os ud i overklassens hverdag. kriser og elendighed, men tværtimod kan styres demokratisk. Altså at en Klassekamp på dagsordenen omvæltning eller ”revolutionær proHvad der er behov for fra partiet, er ces” er nødvendig. Og det er, hvad mere end nogensinde før at sige tin- Nørhøj vil fjerne fra programmet. gene, som de er; Krisen er født ud af det system, vi lever under: Det SFU og ”moderniseringen” kapitalistiske. Det kommer vi ikke Nørhøjs tilgang til det socialistiske udenom, ligegyldig om vi sletter orprogram er ikke enestående. Den det fra samtlige programmer, bøger har også kunnet ses i SFU det sidog opslagsværker. Krisen forsvinder ste stykke tid. Men her i en lidt anden ikke, selv om vi allesammen koncenform. trer os om at tænke glade tanker. Krisen er ikke et psykologisk fænomen, Her taler lederne om ”praktisk sociamen helt materiel: Arbejderklassen lisme” som et opgør med den måde, kan ikke købe de værdier tilbage, der tænkes socialisme på venstrefløsom den har produceret, fordi kapi- jen. I modsætning til hvad, er dog ikke

10 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

klart, for hvordan kan socialisme være andet end praktisk? Men det er vist noget med at være lidt mere pragmatisk, at være lidt mere kompromissøgende, lidt mere glad for Dannebrog, lidt mindre glad for indvandrere og at hænge sig lidt mindre i ”dogmatiske principper”, lidt mere midtsøgende.

Samtidig er velfungerende lokalafdelinger i København blevet splittet op, og er nu kun en skygge af sig selv.

Folk bliver indkaldt til kammeratlig samtale, hvis de er mistænkt for på nogen måde at have været i kontakt med denne avis, og i det hele taget er der lidt en følelse af, at der bliver lagt låg på interne debatter til fordel for en meget ukritisk fremtoning udadtil fra de ledende lag i SFU overfor SF’s ledelses tiltag.

Det er en udvikling, der må bremses.

Hvad, der er behov for, er tværtimod mere debat og diskussion af politikken og socialisme. Ikke for at udrense den, som Nørhøj foreslår, men for at uddybe den.

Bryd med de Radikale Vi kan inden for kort tid stå med SF i en regering med Socialdemokraterne og det Radikale Venstre. Hvordan kombineres en socialistisk politik med et borgerligt parti som de Radikale, der argumenterer for en mere liberal økonomisk politik end den borgerlige regering? Modsætningen skærer i øjnene.

Sandheden er at det Radikale Venstre er arbejdsgivernes bedste garanti for, at en ny regering ikke rører deres profitter og privilegier. Det så vi under Nyrup-regeringen i halvfemserne. Derfor har de heller ikke noget

Danmark

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

forbedringer for arbejderklassen. Det kan kun ske, hvis ledelsen anlægger den samme synsvinkel som programmet: at vi lever i et klassesamfund. Et kapitalistisk samfund. Og at vi må gøre op med det. For reelle forbedringer, et reelt forsvar af arbejderklassen, kan kun ske ved at angribe samfundets absolutte tops ejerskab og herredømme over de danske arbejdspladser, boligmarked, banker og så videre.

Der er ikke brug for at afmontere det socialistiske program i SF, men for at udbygge det.

at gøre i en regering med arbejderpartierne, og vil være katastrofalt, idet at det vil betyde, at en kommende regering vil blive tvunget til stadig at lægge krisens byrde på arbejderklassens skuldre. Det vil medføre demoralisering af alle SF og S’s vælgere, der jo netop vil vælge S og SF for at forsvare deres forhold. På den måde kan en regering med S, SF og R rent faktisk bane vejen for en endnu mere højreorienteret regering end Foghregeringen. Derfor skal vi ikke afmontere SF’s socialistiske program, men tværtimod udbygge det og smide de Radikale for porten.

Utopi eller videnskab SF’s program er måske ikke det kla-

reste i verden. Men netop de elementer, som Nørhøj foreslår fjernet, er programmets stærkeste sider.

Måske er det rigtigt, at ordene kapitalisme, klasse og revolutionære proces, for nogle lag i partiet, har taget lidt form af rituelle begreber, der kun bliver taget frem ved særlige lejligheder. Det lader i hvert fald til at være tilfældet for Nørhøj. Men for resten af verdens befolkning er det den hårde virkelighed.

Når Nørhøj forslår at udrense programmet for socialistisk indhold, foreslår han i virkeligheden, om han vil det eller ej, at gå imod reelle forbedringer og et reelt forsvar af arbejderklassen – det stik modsatte af hensigten med at deltage i en kommende regering med Socialdemokraterne.

På 90-året for hendes drab er det passende at huske, hvad Rosa Luxemburg blandt andet sagde: ”de revolutionære er de bedste reformister.” De eneste, der kan gennemtvinge reelle reformer, fordi vi tør tage fat, hvor det gør ondt på kapitalisterne. □

SF er baseret på et marxistisk grundlag. Og sandheden er marxismens største styrke. Selv om ledelsen indgår i et yderst fornuftigt samarbejde med Socialdemokratiet, skal vi ikke glemme hvorfor: For at føre en socialistisk politik og gennemføre reelle

Rekord stor indsamling Ved årets begyndelse startede vi en indsamling til avisen. Vores mål var 35.000 kroner, men indsamlingen har givet hele 46.263 kroner! Det er virkelig et flot resultat og det har kun kunnet lade sig gøre ved, at støttere og sympatisører hele landet over, har givet deres bidrag.

Der har været afholdt en stribe af forskellige støttearrangementer som for eksempel oktoberfest og julefrokost.

Også flere læsere har været generøse med bidrag. Tak for det.

De mange penge er med til at betale udgifter til computere, tryk, papir og

så videre. Det gode resultat bekræfter os i, at flere og flere ønsker et klart socialistisk alternativ til det kaos, kapitalismen skaber. Den store støtte, vi har mødt, forpligter os samtidig til at fortsætte kampen med endnu større energi. Allerede nu har vi sat et mål om at samle 45.000 kroner ind i løbet af 2009. Hvorfor ikke gentage succesen?

46.263 kr

oner!

Indbetal på vores girokonto Kortart: +01 Giro nr.: +60035326

Samtidig vil vi opfordre alle til at tegne et abonnement på avisen, så man kan sikre sig Socialistisk Standpunkt, hvis man nu ikke møder den lokale avissælger. □

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 11

Ungdom

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Marxistisk vinterskole SKOLING

Af Rasmus Jensen Den 9. til den 11. januar organiserede den Internationale Marxistiske Tendens nordeuropæisk vinterskole i Berlin. Der var dog ikke kun deltagere på mødet fra Nordeuropa. Der var kammerater fra Tyskland, Rusland, Ungarn, Polen, Slovakiet, Serbien, Schweiz, Danmark, Sverige, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Italien, Østrig, Pakistan, Brasilien, Venezuela, Canada og USA. Det var fjerde gang det blev afholdt, men der har ikke tidligere være så stor deltagelse, som der var i Berlin. 150 marxister var samlet for, at høre oplæg om blandt andet den nuværende krise i verdenskapitalismen, Pariserkommunens historie, den venezuelanske revolution og den tyske revolution i 1918 og 1923.

Og netop den tyske revolution var et af hovedtemaerne. Anledningen var at mødet faldt sammen med 90-året for denne. Som beskrevet i artiklen på side 20 var de objektive omstændigheder til stede for en revolutionær omdannelse af samfundet i Tyskland, og langt hen af vejen havde den tyske arbejderklasse magten, men al-

ligevel led revolutionen nederlag.

To af de mest fremtrædende ledere under den tyske revolution var Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. De blev arresteret og brutalt myrdet i januar 1919 på grund af deres ideer.

Erfaringerne fra den tyske revolution viser processerne i samfundet under en revolution. For enhver, der ønsker at ændre samfundet, er det nødvendigt at lære af disse erfaringer.

I dette lys var mødet en ubetinget succes. De politiske diskussioner og entusiasmen hos alle kammerater var utrolig gode og alle fik deres

politiske niveau højnet.

Søndag formiddag deltog vi som en samlet blok i den traditionelle Luxemburg-Liebknecht demonstration, der gik til kirkegården i Friedrichsfelde, hvor Luxemburg og Liebknecht ligger begravet. Tusindvis af unge og gamle deltog i demonstrationen for at ære de to revolutionære, der betalte den største pris for den socialistiske sag. Det bedste mindesmærke for Luxemburg og Liebknecht er en socialistisk omdannelse af samfundet. □

I alt 150 deltog marxister i de forskellige møder.

DGS må fastholde klare krav DGS

Af Reinout Bosch, gymnasieelev Den 14 til 16. november sidste år afholdt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) aktivitetskonference på Kirsebærhavens skole i Valby. En skole, der vidner om, at regeringens nedskæringspolitik ikke kun rammer gymnasierne. Forældede Europa-kort og toiletter, der falder fra hinanden, er noget som folkeskole- og gymnasieelever begge kan nikke genkendende til.

Efter flere år med demonstrationer med højdepunkterne 17. maj og 2. oktober 2007 valgte DGS sidste år ikke at aktionere mod de bebudede

nedskæringer. Ledelsen begrundede dette med et ønske om at blive set som ”ansvarlige”. Denne såkaldte ansvarlighed er det sidste år kommet til udtryk i et fravær af masse-mobiliseringer. I stedet har DGS’ ledelse holdt sig til at snakke med politikerne på Christiansborg.

Det er udmærket at forhandle med politikerne, men DGS står i en langt stærkere position i forhandlinger, hvis man forhandler på baggrund af en organiseret masseprotest blandt landets gymnasieelever. Hvis DGS’ ledere organiserer stormøder og demonstrationer overalt i landet, med en appel til arbejderbevægelsen om at støtte kampen for ordentlig og gra-

12 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

tis uddannelse, kan man stå langt stærkere.

Kamp for busser gav resultat Det sidste år har transportselskaberne igen bebudet nedskæringer. I provinsen er det især gymnasie-elever, der bliver ramt af dette. Alene på Fyn så det ud til, at 4000 elever ville miste deres eneste måde at komme i skole på.

På dette område har DGS’ ledelse i samarbejde DGS’ regioner formået at presse transport selskaberne til ikke at nedlægge busruterne, og i Sønderjylland til at kommunen overtager busdriften til og fra gymnasiet.

Ungdom

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Der er brug for at holde fast i kravene om en fri og gratis uddannelse til alle.

De succeser, som gymnasieeleverne Den økonomiske krise vil betyde har opnået på dette område, bør ta- flere nedskæringer på gymnasieomges som eksempel til kampene på rådet. Men efter mange års uafbrudt nationalt plan. Kampene er blevet kamp uden nævneværdige sejre er fortsat og intensiveret, indtil man nu kampgejsten hos landets gymnasieer ved at få elever og deres aftaler. Samrepræsentanter ”Kun gennem store tidigt må midlertidigt i en kampene bølgedal.

Men demonstrationer, strejker og ikke stoppe denne stemning besættelser og et samarbejde med bevareler ikke et udtryk med fagbevægelsen kan sen af busrufor, at eleverne er regeringen presses til at terne på Fyn tilfredse med deog i Sønderres forhold. Det stoppe nedskæringerne på jylland. DGS er kun et udtryk gymnasierne. ” må gå forrest for, at de ikke har i kampen for tiltro til, at de meat forbedre toder, som DGS’ transportforholdende for landets ele- ledelse har benyttet sig af i den sidver og kæmpe for genoprettelse af ste tid, virker til at fjerne nedskærinde mange busruter, der under denne gerne. regering er blevet afskaffet.

Fasthold det klare program Krise: flere nedskæringer Kun gennem store demonstrationer, forude strejker og besættelser og et samAt kæmpe for bevarelse og udvidelse arbejde med fagbevægelsen kan af busruter er den slags ansvarlig- regeringen presses til at stoppe nedhed, som DGS bør udvise. Det er en skæringerne på gymnasierne. Den ansvarlighed over for DGS medlem- økonomiske krise og kommende mer, gymnasieeleverne. Den samme nedskæringerne vil igen presse gymansvarlighed må pålægge DGS at nasieeleverne til at gå i aktion. Ledelkæmpe for gymnasieelevernes inte- sen må sørge for at organisere effekresser på alle områder. tive masseprotester med forbindelse

til arbejderbevægelsen.

Ledelsen har fremlagt et nyt forslag til princip-program for DGS. Dette forslag udvander en stor del af de krav, DGS tidligere har kæmpet for.

De siger, at det nuværende program er for langt og indviklet. Selv om DGS princip-program godt kunne trænge til forkortelse og omskrivning er der blevet forkortet det helt forkerte sted.

Alle konkrete krav i det nuværende program er blevet slettet og udvandet til lange sætninger, der kan tydes på flere måder.

Der er brug for et klart program og klare krav til at bakke DGS’ ledere op og holde dem fast, når de skal forhandle med politikerne. Der er brug for at holde fast i kravene om en fri og gratis uddannelse til alle. □

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 13

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Mellemøsten efter Gaza

Eksplosioner i vente MELLEMØSTEN

Af Frederik Ohsten Israel trak sig ud af Gaza i januar efter tre ugers krig og myrderier. Over 1.300 palæstinensere blev myrdet.

Over 5.000 blev lemlæstede og sårede. I løbet af disse tre uger døde tre civile israelere. Det gamle testamente, som er jødernes hellige bog, siger ”øje for øje, tand for tand, liv for liv.” Israels massakre i Gaza var langt over hundrede myrdede palæstinensere for hver israeler. Siden er myrderierne fortsat med en mindre intensitet Nu står palæstinenserne i den grundlæggende samme situation, som før den seneste konflikt. Palæstinenserne står med en lille, ikke-levedygtig stat, 1,5 millioner mennesker låst inde i et lille område på størrelse med Langeland. De er belejret og Israel har lagt jernring omkring Gaza.

Fremtidsudsigterne for Gazas befolkning er dystre.

Abbas er miskrediteret Alle ser nu i retning af Barack Obama efter en løsning på konflikten i Mellemøsten. Faktisk ser folk i retning af Obama efter en løsning på alverdens problemer. Men der vil ikke komme noget ud af det. Obama har lovet at trække USA ud af Irak. For at gøre det, må USA slå en handel af med Syrien og Iran. I dette spil er palæstinenserne blot en enkelt skakbrik, der sagtens kan ofres.

Palæstinenserne kan ikke regne med hjælp fra Obama eller de europæiske ledere. Endnu mindre hjælp vil de få fra de korrupte arabiske ledere, der lever i frygt for deres egne befolkninger.

Krigen i Gaza har destabiliseret hele denne region. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas er blevet fuldstændig miskrediteret blandt palæstinenserne som en lakaj for Israel. Under krigen forbød han de-

monstrationer på Vestbredden imod Israels aggression, og hans USAtrænede militærkorps arresterede adskillige venstrefløjsledere og udleverede dem til Israel. Almindelige palæstinensere er fortvivlede over tilstanden.

Hamas’ linje virker ikke Hamas har opnået en større popularitet på grund af, at de har stillet sig i spidsen for palæstinensernes frihedskamp. Men Hamas’ lederes taktik er en blindgyde. De forsøger i virkeligheden blot den samme taktik, som mislykkedes for PLO i 1980’erne. Den såkaldte ”væbnede kamp” med primitive Qassam-raketter imod Mellemøstens stærkeste og mest brutale militærmaskine kan aldrig opnå noget.

Hamas’ ledere har derfor forsøgt sig med forhandling. Men hver gang er de blevet afvist af de israelske generaler. Hamas’ ledere har endda tilbudt en 30-årig våbenhvile og en de facto anerkendelse af staten Israel.

Men de israelske generaler har ikke givet en eneste indrømmelse. Derfor har alle forhandlinger været dømt til at slå fejl. Det eneste realistiske alternativ til PLO-ledernes udsalg af palæstinensernes rettigheder og Hamas’ fejlslagne ”væbnede kamp” er en revolutionær mobilisering af palæstinenserne med en appel til den israelske arbejderklasse om solidaritet på tværs af etniske forskelle.

Modstanden mod Israel må baseres på klasselinjer, og de palæstinensiske masser må bevæbnes, så det ikke kun er nogle få ”modige” krigere, der kan forsvare palæstinenserne – hvilket ikke er noget forsvar.

Det nationale spørgsmål Det palæstinensiske problem vil ikke blive løst af at sende raketter imod Israel, som Hamas tror. Det vil heller aldrig blive løst af Fatahs ”moderate” linje, som i virkeligheden er et dække for totalt udsalg af de natio-

14 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

nale rettigheder og en underkastelse under israelsk kontrol. Det nationale spørgsmål kan kun løses som led i en revolutionær kamp for at vælte de korrupte pro-vestlige arabiske regimer og oprette nye regeringer i Mellemøsten, der baserer sig på arbejderne og bønderne.

Det nationale spørgsmål i Rusland blev løst efter, at arbejderne og bønderne tog magten i 1917. Pogromerne og massakrerne fra tsarens tid blev afløst af fredelig sameksistens.

Også i Mellemøsten er den eneste metode, der kan løse de nationale problemer, at arbejderne og de fattige tager magten og opretter en socialistisk føderation.

Socialistiske traditioner Den eneste vej til at smadre den israelske imperialisme er at rive de israelske arbejdere væk fra zionismen.

Det kan kun gøres på grundlag af en klar klassepolitik. Enhver anden vej – hvad enten det er småborgerlig nationalisme eller religiøs fundamentalisme – vil kun føre til yderligere nationalt had, chauvanisme, flere massakrer, krige og blodsudgydelser.

Palæstinenserne har en socialistisk tradition, der i høj grad er blevet ødelagt af stalinisterne i 1980’erne. Palæstinensernes løsning ligger gemt i disse traditioner.

Klassekamp på dagsordenen i Egypten Den virkelige redning for palæstinenserne kommer imidlertid ikke fra Palæstina. Egypten er det største og vigtigste arabiske land. Det provestlige diktatur i Egypten er blevet rystet fra top til bund i løbet af den sidste periode. Strejker og fabriksbesættelser viser, at arbejderklassen er ved at vågne op og genfinde sine revolutionære traditioner.

Den 20. januar var der strejke blandt jernbanearbejderne i Egypten. Al togtrafik i Cairo standsede. Det var en strejke, der lammede hele det

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk egyptiske samfund. Men det er langt fra den eneste strejke. I et par år – i hvert fald siden 2006 – har der været en stigende bølge af strejker, fabriksbesættelser og klassekamp i Egypten.

Mubaraks diktatur i krise Regimet i Egypten er en af Vestens ”alliancepartnere” – hvilket i praksis vil sige USA’s lakaj. Egypten er det land i verden, der – næst efter Israel – modtager den største militære hjælp fra USA. Det er et modbydeligt og undertrykkende regime, hvor aktivister, der kræver demokrati systematisk bliver arresteret og tortureret.

Fagligt aktive bliver forfulgt. Mænd tvinges til at voldtage hinanden af politiet. Kvinder bliver voldtaget af politiet i Mubaraks fangehuller. Regimet er notorisk et af de mest korrupte og uduelige i den arabiske verden – og det siger ikke så lidt.

På trods af undertrykkelsen og brutaliteten er regimet ikke i stand til at holde protesterne nede. Særlig vigtigt er det, at arbejderklassen er begyndt at røre på sig og genfinde sine revolutionære traditioner.

Største protestbølge i 90 år Især tekstilarbejderne – hvoraf en stor del er kvinder – har været i front med fabriksbesættelser og strejker.

Vigtigst har været tekstilfabrikken Ghazl al-Mahalla med 27.000 arbejder, som vi tidligere har rapporteret om. Den 6. april 2008 var der generalstrejke i Egypten. Hele 2008 har været et år i klassekampens tegn.

Så sent som 25. december var der strejker og demonstrationer med arbejdere i Cairo, Fayoum, Assiut, Qena og Aswan. Demonstranterne synger revolutionære, panarabiske og kommunistiske sange, som ellers ikke er blevet hørt offentligt siden 1970’erne.

2007 var et rekordår med mange strejker. Men i 2008 var der dobbelt så mange strejker ifølge den egyptiske ugeavis Al Ahram Weekly. Faktisk har der ikke været en tilsvarende stigning i protester og strejker siden revolutionen i 1919.

Arbejderklassen vs. islamisterne Det mest bemærkelsesværdige er den klare førerposition, som arbejderklassen har taget. Småborger-

lige og konservative partier som det Muslimske Broderskab har ikke fået et ben til jorden. Under protesterne imod Israels massakre i Gaza har de forsøgt at holde folk fra at rette vreden imod det egyptiske regime.

Det Muslimske Broderskab er i virkeligheden systemets anden forsvarslinje, som kan træde til og forsvare kapitalismen, hvis Mubaraks diktatur bliver væltet. Derfor er det vigtigt at understrege, at arbejderne må have politisk uafhængighed fra dette parti.

Der er i stedet brug for et selvstændigt arbejderparti på grundlag af de politiske bevægelser og konklusioner, som er blevet draget af tekstilarbejdere, cementarbejdere, Suezkanal-arbejderne, skatteopkræverne og andre, der har kæmpet imod regimet i den sidste periode.

De kommende begivenheder i Mellemøsten vil byde på mere barbari, men også mere klassekamp. Klassekampene i lande som Egypten og Marokko viser vejen frem, og arbejdernes bevægelse vil sende chokbølger gennem regionen. Det vil sætte spørgsmålet om en socialistisk føderation på dagsordenen. □

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 15

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Venezuela:

”Olie-socialismens” død VENEZUELA

Af Andreas Bülow Ti år efter den venezuelanske revolutions start i slutningen af 1998, fortsætter den bolivariske revolution på fuldt tryk. Landet er præget af skærpet klassekamp, både på den politiske arena og på den faglige front.

Strejker og fabriksbesættelser trives som aldrig før. Polariseringen i venezuelansk politik har nået nye højder.

Chávez taler uafbrudt om socialisme og forsøger jævnligt at indføre tiltag, som bryder delvist med den rige overklasses magt. Overklassen svarer igen. De kalder Chávez diktator, den taler ofte om valgfusk, og i nogle områder instruerer de nu fascistiske bander til at angribe regeringens sociale projekter.

Det nyligt overståede amts- og kommunevalg, den 23. november viste stor opbakning til Chávez’ socialistparti, som fik 5,5 millioner (58 pct.) af stemmerne, men også en lav valgdeltagelse i enkelte amter, som resulterede i oppositionssejre flere steder. Oppositionen brugte deres sejre til at nedlægge sociale projekter og sende fascistiske bander rundt og true lokale aktivister i den chavistiske bevægelse.

fremskridtene meget konkrete for almindelige venezuelanere. Alfabetiseringsprogrammer har givet millioner mulighed for at lære at læse og skrive. De nye bolivariske universiteter har betydet, at børn af tidligere udstødte dele af befolkningen nu har mulighed for at få en uddannelse. Tusinder af cubanske læger er blevet udstationeret i slumkvarterer, hvor de giver gratis lægehjælp til fattige mennesker.

Det er disse resultater, som til dels forklarer hvorfor det store flertal iblandt fattigfolk, arbejdsløse, ungdommen og arbejderklassen fortsat bakker op om Chávez-regeringen og revolutionen. Samtidig føler mange, at den elite af kapitalister og godsejere, som i Venezuela kendes som ”oligarkiet”, er blevet smidt af magten og at Chávez-regeringen er deres regering. Heraf kommer også det udbredte slogan ”No volverán” (”de kommer ikke tilbage!”).

”Olie-socialismen” er død Til gengæld har der siden 2007 været flere tegn på, at masserne der støtter revolutionen ikke er tilfredse med de forandringer, der er sket. Venezuela

Chávez har nu igangsat en ny kampagne for en grundlovsændring, som kan tillade ham at genopstille til fremtidige præsidentvalg. Et forslag, som Venezuelas overklasse vil gøre alt for at få forpurret. Folkeafstemningen er sat til den 15. februar og bølgerne går højt i dagene op dertil. Den bolivariske revolution står således mere end nogensinde før ved en korsvej.

Mad, lægehjælp og uddannelse til folket Det store flertal af befolkningen i Venezuela støtter fortsat Chávez. Ved kommunalvalget i november 2008, satte 58 procent af vælgerne deres kryds ved PSUV (Chávez’ socialistparti). Efter 10 års revolution er

16 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

er fortsat et land med en kapitalistisk økonomi, styret af markedets love.

Dette betyder også, at Venezuelas økonomi umuligt kan undgå at blive påvirket af den verdensomspændende krise.

Inflation har ramt Venezuela særligt hårdt. Da landet importerer langt de fleste af dets forbrugsvarer og ikke er selvforsynende med fødevarer, er prisen røget i vejret. I Caracas har der været 49,9 pct. inflation på fødevarer på et år.

Mange af regeringens sociale programmer er hidtil blevet finansieret af penge fra landets enorme olieindtægter. Men olieprisens enorme fald fra omkring 150 dollars til 44,5 dollars per tønde på blot et par måneder, har sat sine tydelige spor. For nylig forklarede PDVSA, det nationale olieselskab, at de er tvunget til at skære ned med 40 pct. i budgettet for 2009.

Dette vil uundgåeligt ramme de sociale projekter. Også markedspriser på andre råstoffer, som Venezuela eksporterer, som aluminium, jern og stål, har oplevet drastiske fald.

Enkelte dele af statsapparatet og regeringen har indtil nu hævdet, at

Internationalt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Venezuela ikke behøvede at ekspropriere kapitalisternes ejendom, fordi man havde olien til at indføre socialistiske tiltag med. Således fødtes idéen om en ”socialismo petrolero” (olie-socialisme). Men med olieprisens drastiske fald viser det sig nu at være en illusion.

Økonomisk sabotage og regeringens svar Dette bliver bekræftet endnu mere, hvis vi kigger på selve produktionsapparatet. I flere artikler i den borgerlige avis El Universal har ledende talsmænd for arbejdsgiverforeninger forklaret, at kapitalejerne simpelthen ikke investerer i Venezuela, fordi ”den juridiske ramme er uklar”. Hvad de prøver at sige er, at de frygter nationaliseringer og en regering, som ikke forbyder strejker, men derimod opfordrer til arbejderdeltagelse i revolutionen.

Den økonomiske sabotage ses tydeligst i fødevaresektoren, hvor spekulanter har valgt at holde varer tilbage for derved at forårsage mangel på udvalgte fødevarer. I december 2008 var der således ingen kaffe, bønner eller sukker at finde på supermarkedernes hylder.

Lukket fabrik = besat fabrik Som et resultat af arbejdsgivernes sabotage er der hundreder af fabrikker, som står stille. Ejerne har enten valgt at lukke dem helt eller delvist, hvilket som regel betyder, at hundreder dømmes til arbejdsløshed. Som reaktion har arbejdere overalt i Venezuela besat fabrikker og forlangt, at de nationaliseres og at produktionen samtidig underlægges arbejderkontrol.

Det var nemlig lige præcis det, der lykkedes for arbejderne på Inveval, da fabrikken – som producerer bor til olieindustrien – blev nationaliseret i 2005. Et andet eksempel er det gigantiske stålværft Sidor, hvor det lykkedes arbejderne at få gennemført kravet om nationalisering efter en lang sej kamp i foråret 2008. På flere fabrikker, såsom Vivex, Franelas Gotcha og Acerven, forsøger arbejderne at gå i samme spor.

På en Mitsubishi-fabrik med 1200

ansatte besatte arbejderne i slutningen af januar fabrikken, med krav om genansættelse af 135 fyrede arbejdere. Denne kamp udviklede sig, da ejerne med hjælp fra korrupte dele af det regionale politi forsøgte at rydde fabrikken og smide arbejderne på porten. To arbejdere mistede livet og flere blev såret, da politiet skød med skarpt imod de ubevæbnede arbejdere. I skrivende stund har arbejderne stadig kontrol med fabrikken.

Fløjkampe i PSUV Modsætningerne imellem dem, der tror på et reformistisk program med gradvise ændringer og dem der vil et mere radikalt brud med kapitalismen, kommer mere og mere til syne i Socialistpartiet PSUV. Dette lod sig især mærke på PSUV’s Ungdoms kongres i september. Mens ledelsen prøvede at lukke al debat og foreslog et sæt vedtægter med en uhyre bureaukratisk struktur, lykkedes det de almindelige medlemmer at presse på for en mere demokratisk organisationsopbygning. Stemningen var meget revolutionær iblandt de godt 1.300 delegerede.

Revolutionen ved en korsvej Hvad alt dette viser er, at den venezuelanske revolution er gået en i en ny fase. Ganske rigtigt er revolutionen gået langt og har skabt vigtige fremskridt for de fattigste. Til gengæld ses det nu tydeligt, at revolutionen langt

fra er fuldendt.

På den ene side er det klart, at det gamle borgerlige statsapparat ikke kan bruges til udføre socialistiske opgaver. Ikke bare politiet, men også hæren og al administrationen er infiltreret af højrefløjselementer. Det haster med at få smadret den borgerlige stat og dannet en ny arbejderstat baseret på en udvidelse af de elementer af dobbeltmagt, som allerede eksisterer i nogle dele af samfundet, for eksempel arbejderråd på fabrikkerne.

På den anden side, skal det slås fast, at roden til kapitalisternes sabotage er deres ejendomsret til de store banker, fabrikker og jorden. Et opgør med denne er derfor mere nødvendigt end nogensinde før.

Det er afgørende at styrke den marxistiske tendens, CMR, som arbejder i PSUV og fagforeningerne. Uanset udfaldet af folkeafstemningen den 15. februar står den venezuelanske revolution ved en skillevej.

Kun en total ekspropriering af de store kapitalistiske virksomheder – med øjeblikkelig indførelse af arbejderkontrol og dannelsen af en revolutionær arbejderstat, baseret på arbejder-, studenter-, bonde- og kommunalråd kan udgøre et alternativ til kapitalismen. □

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 17

Teori

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Revolutionen Forrådt UDGIVELSE

Af Frederik Ohsten Socialistisk Standpunkt har netop genudgivet Leon Trotskijs bog Revolutionen Forrådt. Denne bog er en af de få af Trotskijs bøger, der er blevet oversat til dansk. Men den har i årtier været umulig at få fat på, medmindre man var heldig at finde den på støvede hylder i et antikvariat.

Mange af de andre marxistiske klassikere af Marx, Engels, Lenin og Trotskij har været næsten umulige at finde. Og det er en skam. For efterhånden er det ved at gå op for flere og flere, at den globale kapitalisme kun kan byde på en tilbagevenden til tidligere tiders krise og massearbejdsløshed samt barbari á la Gaza i den såkaldte ”tredje verden”.

Trotskijs bog er først og fremmest et forsvar for planøkonomi og demokratisk socialisme. Med grundig dokumentation og tal viser han, at en planlagt økonomi er langt mere effektiv end det økonomiske anarki, der til dagligt går under navnet ”fri markedsøkonomi”.

Imod stalinisme Samtidig kritiserede han nådesløst det stalinistiske bureaukrati og forklarede, at Stalins diktatur stod i direkte modsætning til socialismen. Trotskij forklarede, at en planøkonomi har brug for demokrati på samme måde, som et menneske behøver ilt. Uden demokrati og frihed til kritik – samt en væsentlig nedsættelse af arbejdsti-

Med genudgivelsen af Revolutionen Forrådt bliver bogen nu igen tilgængelig for det voksende lag af arbejdere og unge, der stiller spørgsmålstegn ved kapitalismens ”lyksaligheder”.

Sovjets kollaps forudsagt Bogen er skrevet i 1936 og forudsagde og forklarede den proces, gennem hvilken det stalinistiske bureaukrati genindførte kapitalismen i Sovjetunionen i slutningen af 1980’erne. bogens vigtige betydning ligger i dens videnskabelige analyse af det bureaukratiske systems kollaps, som ikke var ”socialismens nederlag” som de borgerlige propagandister sagde.

I denne bog beskriver Trotskij den russiske revolutions bureaukratiske degeneration, men han forklarer også de materielle årsager: revolutionens isolation i et tilbagestående land. Denne prognose kom han med på et tidspunkt, hvor Sovjetunionen havde tocifrede vækstrater og den kapitalistiske verden var fanget i 1930’ernes krise. For de fleste så det ud til, at det stalinistiske bureaukrati kunne sidde trygt til evig tid. Men Trotskij benyttede den marxistiske metode og så på bevægelserne under overfladen.

18 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

den – er det umuligt at planlægge samfundets produktion tilfredsstillende.

Bogen er en guldgrube af marxistisk teori, som tillige er skrevet i et let forståeligt sprog. Spørgsmålet om planøkonomi er på ny blevet brændende aktuelt på grund af den nuværende økonomiske krise. I denne bog præsenteres læseren for en fremragende gennemgang af de udfordringer, som er forbundet med en socialistisk omdannelse af samfundet. □ Leon Trotskij, Revolutionen forrådt, Socialistisk Standpunkts forlag, 244 sider, 125 kr.

Fagligt

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

OK10: Forsvar lønninger og job OVERENSKOMST

Af Lasse Bertelsen Allerede nu er forberedelserne til de kommende overenskomstforhandlinger gået i gang. Den 26. februar er der konference om hvilke krav, der skal stilles. Der er ingen tvivl om, at den voksende økonomiske krise må blive et af temaerne. På en lang række arbejdspladser har arbejdsgiverne forsøgt at presse deres ansatte ned i løn, efter sigende for at begrænse fyringer. På organiser konferencen den 12. januar, hvor 200 tillidsfolk besøgte næsten 300 arbejdspladser, var tilbagemeldingen mange steder den samme. Nemlig, at lønningsniveauet var stærkt dalende.

En rundringning fra malernes fagforening i Storkøbenhavn til en række medlemmer viste også, at timelønnen var blevet presset. Hvor malerne før lå på omkring 180-190 kroner, var timelønningerne nu nede på mellem 160 og 175 kroner. Også de ansatte i SAS har nødtvunget accepteret krav fra ledelsen om lønstop.

Forsvar lønningerne Denne avis’ sympatisører har flere gange forklaret nødvendigheden af at hæve minimums- og grundlønningerne. Op til overenskomstforhandlingerne i 2007 var vi med til at kræve en minimumsløn på 150 kroner i timen. Dette var fuldt ud realistisk. Forhandlingerne i 2007 fandt sted mens opsvinget var i fuld gang og hvor erhvervslivet hev gigantiske profitter hjem. Desværre var resultatet af forhandlingerne skuffende.

Lønstigningerne der blev forhandlet hjem er mere eller mindre blevet ædt op af inflation. Fagbevægelsens top spildte en enestående chance for at forbedre minimumslønningerne.

I dag er situationen en anden. Arbejdsgiverne er i offensiven og kræver lønnedgang. Fordi minimums- og grundlønningerne er så lave kan dette lade sig gøre. På den måde forsøger kapitalisterne at få arbejderne til at betale krisen. Dette må afvises!

I stedet må der mobiliseres til kamp

for bedre minimums- og grundlønninger så vi ikke kan bliver presset ned i løn. Udgifterne er som bekendt ikke faldet, derfor må lønningsniveauet forsvares.

Fuld løn- og personalekompensation Et andet stort problem er den stigende arbejdsløshed. Hos mange byggefag er arbejdsløsheden på over 15 procent og stigende. Et stort antal industrivirksomheder har bebudet fyringer. Igen er det arbejderklassen, der står med sorteper. Arbejdsløshed, med de lave dagpenge og høje boligudgifter, er lig med katastrofe for mange arbejderfamilier. Det vil hos mange betyde, at man ikke kan afdrage på de tårnhøje boliglån. Den voldsomt stigende arbejdsløshed må bekæmpes. Dette kan blandt andet gøres gennem en nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer om ugen. Men det er klart at hvis dette skal give nogen mening må det være med fuld personale og lønkompensation.

Slut med lærlingenes sultelønninger!

Heller ikke lærlingene har de sidste mange årtier fået væsentlige forbedringer af lønnen. Alle er enige om at det er vigtigt at unge mennesker uddanner sig. Men man må undre sig over hvorfor man så giver de unge lønninger der på ingen måde er til at leve af. På den måde straffer man

de unge, der vælger at uddanne sig.

Arbejdsgivernes argumenter om at der ikke er råd holder ikke en meter.

Det danske erhvervsliv boltrer sig med deres millioner i pengetankene, mens mange lærlinge må overarbejde eller have ekstrajobs for at kunne betale huslejen.

Overenskomsterne for 2010 er meget vigtige. Fagbevægelsen står overfor en kæmpe udfordring. Lønninger og arbejdsforhold skal forsvares. Normalt forhandler fagbevægelsens ledere lønstigninger der mere eller mindre svarer til inflationen.

Denne gang må der mere på bordet.

Hvis ikke minimums- og grundlønningerne hæves vil vi stå over for store reallønsfald.

Fagbevægelsen har alle de nødvendige ressourcer til at forhandle ordentlige forhold til arbejderne. De organiserer mellem 70 og 80 procent af arbejderklassen. Og uden arbejderne tjener kapitalisterne ingen penge. Hvis arbejdsgiverne ikke vil sikre lønningerne mod fald er der kun en udvej. At nedlægge arbejdet så de fine folk fra erhvervslivet kan forstå at millionerne kun ruller ind på kontoen så længe vi går på arbejde.

• Mindsteløn på 150 kroner • 30 timers arbejdsuge • Fuld strejkeret til alle – også lærlinge □

Hvis arbejdsgiverne ikke vil hæve lønningerne er der kun en udvej. At nedlægge arbejdet

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 19

Historie

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk

Fremad uden at glemme - 90 år efter den tyske revolution -

DEN TYSKE REVOLUTION

Af Marie Frederiksen I år er det 90-året for en af de vigtigste begivenheder i verdenshistorien; den tyske revolution i 1918-1919.

Havde arbejderne taget magten i Tyskland i 1919, kunne verdenshistorien have set helt anderledes ud.

En sejrrig revolution ville have betydet, at revolutionen havde bredt sig til et mere udviklet kapitalistisk land, og det ville bryde den russiske revolutions isolation.

Læren af den tyske revolution er afgørende for alle, der ønsker et andet samfund. Vi kan ikke bare lære af succeserne som den russiske revolution, men vi kan lære mindst lige så meget af nederlagene. Marxistisk teori er, når det kommer til stykket, ikke andet end den internationale arbejderklasses samlede erfaringer.

Vi må lære af erfaringerne, så vi kan fuldføre, hvad de tyske arbejdere påbegyndte og som Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og tusinder af andre

gav deres liv for: dannelsen af et socialistisk samfund uden krig, sult og fattigdom.

Krigen og anden internationale Som Lenin forklarede, har krig ofte revolutionære konsekvenser. Den tyske revolution blev født ud af første verdenskrig (1914-1918) og afsluttede samtidig krigen.

I årene op til udbruddet af første verdenskrig var det tydeligt for partierne i anden internationale, der bestod af Socialdemokratierne, at en verdenskrig var under opsejling. På verdenskongresserne i 1907 og 1912 vedtog anden internationale, at partierne i internationalen ville gå imod en krig med alle midler, selv generalstrejke.

Det tyske Socialdemokrati SPD, var det største og mest magtfulde parti i Internationalen. Men da krigen brød ud i august 1914, stemte SPD for krigsbevillingerne i Rigsdagen (parlamentet) Socialdemokratierne var startet som revolutionære partier,

20 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

men det lange økonomiske opsving omkring år 1900 havde især haft en effekt på ledelserne i partierne. Lederne fjernede sig mere og mere fra medlemmerne og ikke mindst idéen om behovet for en revolution, i stedet så de forhandling med borgerskabet som vejen frem.

Spartakisterne I de første krigsår voksede modstanden mod ledelsens krigspolitik frem i SPD. Karl Liebknecht, der sad i parlamentet for SPD, indså, at han åbent måtte vise sin uenighed med partiets linje, og i december 1914 var han den eneste, der stemte imod krigen i Rigsdagen. Rosa Luxemburg, Karl Liebknecht og andre dannede en gruppe, og nytårsdag 1916 afholdt gruppen sin første kongres og besluttede at lancere avisen Spartakus.

Spartakisterne, som de blev kendt som, fortsatte som en gruppe indenfor SPD, men med egen avis.

Historie

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk Modstanden vokser Modstanden mod krigen voksede blandt de tyske arbejdere. Første maj 1916 var der en massedemonstration mod krigen og flere og flere demonstrationer og strejker brød ud.

Den voksende modstand mod krigen afspejledes også inden i SPD. I marts 1915 stemte 25 SPD rigsdagsmedlemmer imod krigsbevillingerne, i august var det steget til 36 og i december var det 48 ud 108, der stemte imod.

I marts 1916 nægtede et stort flertal at stemme for budgettet i Rigsdagen, og de vandt stor opbakning og flertal i flere lokale partiorganisationer.

Oppositionen holdt sin første nationale konference i januar 1917, hvor de blev mere organiseret. Flertallet i ledelsen af SPD kunne ikke acceptere dette og ekskluderede dem øjeblikkeligt. Oppositionen dannede det uafhængige socialdemokrati, USPD med 120.000 som de tog med fra SPD. Det nye parti var en forvirret blanding af politiske tendenser, der alle havde det tilfælles, at de var imod krigen.

Der var reformister og revolutionære og både Bernstein og Kautsky samt Luxemburg og Liebknecht var medlemmer. Spartakisterne fortsatte som en selvstændig gruppe indenfor USPD.

Uro og reformer Forholdene i Tyskland i vinteren 1917/1918 var forfærdelige. Tusinder af sultende børn døde af kulde og den tyske arbejderklasse levede på sulterationer. Sejren til den russiske revolution i november 1917 havde under disse forhold en elektrificerende effekt. Revolutionen blev diskuteret overalt på fabrikkerne og i skyttegravene i Tyskland. Bolsjevikkernes første dekret til verdens folk om øjeblikkelig våbenhvile og fred havde en enorm effekt på psykologien hos den internationale arbejderklasse.

En desperat herskende klasse Den herskende klasse var skrækslagne over den voksende revolu-

tionære uro ved fronten. Udenrigsministeren Hintze sagde, at ”det er nødvendigt at forhindre en opstand fra neden gennem en revolution fra oven.”

deres politik. Kun gennem egen erfaring kunne arbejderne teste partierne og lære at skelne.

Der blev hurtigt etableret en ”parlamentarisk” regering med Kejserens fætter, Max Von Baden, i spidsen.

I håb om at pacificere masserne inkluderede de socialdemokraten Scheidemann i regeringen.

Det nye lag af ledere for SPD, Ebert, Scheidemann og Noske, havde ikke andet end afsky tilovers for arbejderne og matroserne, og gjorde, hvad de kunne for at holde dem i ro. En ny regering blev dannet, som SPD blev inkluderet i, med det formål at aflede massernes revolutionære energi.

Men reformerne kom for sent.

Mytteriet i Kiel Den militære front begyndte at kollapse. I 1918 deserterede mere end 400.000. Som et desperat skridt besluttede Generalstaben at lancere en offensiv i Nordsøen for at redde den tyske flådes ære, men satte herigennem 80.000 mænds liv på spil i en selvmordsaktion.

Matroserne i Kiel protesterede, og da tropper åbnede ild mod demonstrerende matroser og dræbte ni, var det dråben, der fik bægeret til at flyde over. De følgende dage blev der organiseret soldaterråd på skibene.

Officerer blev arresteret og afvæbnet. På land indkaldte SPD og USPD sammen til generalstrejke til støtte for matroserne, og der blev opsat et arbejder- og soldaterråd. Det røde flag vejede over krigsskibene.

3. november 1918 var den tyske revolution begyndt med mytteriet i Kiel.

Arbejder og soldaterråd Revolutionen spredte sig med lynets hast. I de følgende dage tog arbejder- og soldaterråd magten i en række tyske byer. I Berlin blev et arbejder og soldaterråd oprettet den 9. november.

På få dage var der opstået en magt, der udfordrede den eksisterende stat. Arbejderne og soldaterne havde reelt magten i deres hænder, men de forstod ikke, hvad de skulle gøre for at fastholde den. De skelnede endnu ikke mellem de forskellige socialistiske tendenser. Af loyalitet og tradition blev mange arbejdere hos SPD, som de havde kæmpet for at opbygge, selv om de ikke var enige i

Republikken proklameres

Den herskende klasse var desperate, og den eneste løsning de kunne se, var, at kejseren udnævnte Ebert som rigskansler for at aflede massernes revolutionære energi ind i parlamentariske kanaler. Under pres fra masserne trådte kejseren tilbage.

Imens var masserne i Berlin på gaden. Om morgenen den 9. november blev der delt løbesedler med opfordring til væbnet opstand ud på fabrikkerne af USPD. Revolutionen var på dagsordenen, væbnede soldater, kvinder og børn og arbejdermasserne fra Berlin samledes i byens centrum.

Da demonstrationen ankom til Rigsdagsbygningen blev den mødt af socialdemokraten Scheidemann, der spontant proklamerede, at Ebert var blevet kansler og derefter råbte ”Længe leve den store tyske republik!”

Da Ebert hørte nyheden blev, han rasende, og sagde, at han ikke havde nogen ret til at proklamere en republik, men da var det allerede for sent, nyheden spredte sig.

SPD og USPD blev enige om at danne en regering bestående af tre ministre fra hvert parti.

Dobbeltmagten Samme aften mødtes en gruppe, kaldet de revolutionære tillidsmænd, til et kæmpe møde, der anså sig selv som starten på arbejder- og soldaterråd i Berlin. De indkaldte til et nyt møde næste dag med delegerede fra alle fabrikker og kaserner. Hele natten mobiliserede SPD deres støtter på fabrikkerne og især i kasernerne, og de forberedte især soldaterne på,

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 21

Historie at de måtte forsvare ”hele folkets interesser” – ikke bare én klasses.

På mødet deltog 1.500 arbejdere og bevæbnede soldater. Selv om der var flertal for USPD blandt arbejderne, fik soldaterne, organiseret af SPD med våben i hænderne, presset igennem, at der blev valgt en eksekutivkomite bestående af folkekommissærer med de samme repræsentanter som regeringskoalitionen. Det vil sige lighed mellem SPD og USPD. Ebert var nu både leder af en borgerlig regering og den revolutionære regering.

I de lokale arbejder- og soldaterråd fik SPD også manøvreret sig til poster langt udover deres repræsentation, ved at kræve lige mange repræsentanter, når de var i mindretal.

Lederne af SPD arbejdede for at indkalde til grundlovgivende forsamling for at etablere orden hurtigst muligt og opretholde det eksisterende system.

På den anden side arbejdede spartakisterne for at få indkaldt en national kongres for arbejder- og soldaterrådene, der kunne danne grundlag for en ægte arbejderrepublik.

Revolutionen var dog først lige begyndt.

Kup forhindret I slutningen af november planlagde generalstaben og Ebert at besætte Berlin med loyale styrker for at tage magten fra rådene og indsætte en stærk regering. 6. december marcherede tropperne mod Rigsdagsbygningen og erklærede Ebert som præsident og forsøgte at gennemføre et militærkup.

Soldater raserede spartakisternes redaktion, angreb en spartakistisk ledet demonstration og dræbte 14, mens andre soldater arresterede eksekutivkomiteen for Berlins arbejderog soldaterråd.

En gruppe arbejdere samledes spontant og marcherede mod styrets soldater, befriede eksekutivkomiteen og forhindrede derigennem kuppet.

SPD lederne forsøgte at give spartakisterne skylden. Spartakisterne

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk svarede igen med en demonstration på150.000 deltagere, der viste den enorme vrede blandt de berlinske arbejdere. Den herskende klasse måtte tage et skridt tilbage.

Nationalforsamling for arbejderrådene Arbejder og soldaterrådene mødtes til en national kongres den16. december.

SPD havde manøvreret i de lokale råd og det betød, sammen med reglerne for valg af delegerede, at konferencen var ude af trit med situationen i resten af Tyskland. Fire femtedele af de 489 delegerede var medlemmer af eller støttede SPD, 195 var ansatte i partiet eller fagforeningerne, - det vil sige mere end de 187 lønarbejdere.

Som det kunne forudses, støttede det overvældende flertal indkaldelsen af en grundlovgivende forsamling. Men forsamlingen vedtog samtidig en række resolutioner med revolutionært indhold.

Med store flertal blev der vedtaget resolutioner, der krævede afskaffelse af den stående hær og etableringen af en folkemilits. Der blev også vedtaget, at soldaterråd skulle være ansvarlige for at opretholde disciplinen i hæren.

En anden nøgleresolution krævede en nationalisering af de afgørende dele af industrien.

KPD dannes Situationen blev hurtigt radikaliseret og polariseret. I slutningen af december voksede der et pres frem i spartakisterne for at omdanne sig fra en løs føderal organisation til et mere centraliseret kommunistisk parti.

Spartakisterne fremsatte et ultimatum til USPD om at indkalde til en ekstraordinær kongres for at diskutere den nye situation. Det var tydeligt,

22 • www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46

Rosa Luxemburg

at lederne af USPD ikke ville acceptere dette krav, og spartakisterne indkaldte til deres egen kongres den 29. december med 27 delegerede, der dannede Tysklands Kommunistiske Parti (KPD).

Som i mange andre nye kommunistpartier bestod partiet af mange unge med ultravenstre tendenser. Partiet vedtog blandt andet at boykotte valgene til den nationale forsamling i januar. En anden resolution foreslog at stoppe arbejdet i fagforeningerne.

Mange af de unge kommunister kunne ikke se, at masserne ville bevæge sig gennem deres traditionelle organisationer, hvilket vil sige fagforeningerne.

Med store vanskeligheder fik ledelsen udskudt en beslutning på spørgsmålet.

Under kongressen foregik der forhandlinger med de revolutionære tillidsmænd om at gå med i KPD, men da de så de ultravenstre tendenser, som kongressen udviste, valgte de at blive i USPD. Dermed havde KPD mistet en vigtig mulighed for at sikre sig en base blandt arbejderne især i Berlin.

Provokation I starten af januar 1919 var staten i en krisetilstand. USPD trak sig fra

Historie

Socialistisk Standpunkt - www.marxist.dk regeringen i slutningen af december efter regeringstropper havde skudt på demonstrerende soldater.

En del arbejdere var begyndt at blive utålmodige, især i Berlin.

Også den herskende klasse ønskede handling. Officererne planlagde sammen med Ebert et angreb på arbejderne. SPD-regeringen fyrede lederen af politikorpset i Berlin, Eichorn, medlem af USPD og offentlig kendt som revolutionær.

Formålet var at provokere USPD, spartakisterne og de berlinske arbejdere, der så Eichorn som deres sidste forsvarsværk i byen, til handling.

Faren var, at hvis de berlinske arbejdere prøvede at tage magten, ville de ende isolerede, fordi arbejderne i resten af Tyskland endnu ikke var nået til de samme konklusioner. Som i Rusland i juli 1917 var opgaven for de mest bevidste arbejdere at vinde flertal blandt alle arbejdere for at tage magten.

Endeløse forhandlinger USPD, KPD og de revolutionære tillidsmænd indkaldte sammen til demonstration den 5. januar 1919 i protest mod fyringen af Eichorn.

Hundredetusinder arbejdere marcherede til politihovedkvarteret, hvor de etablerede en revolutionær komité med repræsentanter fra USPD, KPD og de revolutionære tillidsmænd.

På baggrund af løfter om militær assistance besluttede komitéen at forsøge at vælte SPD regeringen.

Næste dag var 500.000 arbejdere i strejke, en enorm demonstration fandt sted og flere steder blev besat af arbejderne.

Den revolutionære komité var i konstant møde, men havde ingen klar plan og kunne ikke give en klar retning til bevægelsen.

Komitéens vaklen og endeløse diskussioner gav kontrarevolutionen tid til at samle styrke. Samtidig havde denne vaklen katastrofale konsekvenser med en forvirring og desorientering af arbejderklassen.

Trotskij forklarer, at tid er en afgørende faktor i en revolution; “Hvis ledernes vaklen, der overføres til dem der følger dem, generelt set er skadeligt i politik, så bliver det en dødelig fare under en væbnet opstand.” (Trotskij, Lessons of October).

Kontrarevolutionen slår til Den 10. januar og de følgende dage rykkede kontrarevolutionære tropper ind i Berlin. På én uge blev 156 dræbt.

Officerer arresterede Liebknecht og Luxemburg den 15. januar og de blev taget med til ”afhøring”. Liebknecht var den første, der blev ført ud, og han blev skudt under ”flugtforsøg”.

Da Luxemburg efterfølgende blev ført ud, blev hendes kranium smadret med en maskingeværkolbe. Hun blev kastet i kanalen i Tiergarten, og hendes lig blev først fundet den 31. maj.

De officerer, der havde begået mordet, fik meget milde straffe. I realiteten lå ansvaret for mordene hos den socialdemokratiske regering.

Revolutionen slås ned Reaktionen begyndte at bryde de lokale råd op med magt og dræbte tusinder af arbejdere og soldater. I slutningen af februar mødtes 1.500 delegerede til en generalforsamling for de berlinske råd for at diskutere solidaritet med arbejderne i det centrale Tyskland.

Sammensætningen afspejlede en ændring i magtbalancen indenfor arbejderklassen. Repræsentanterne fra USPD og KPD var nu flere end dem fra SPD. Der blev rejst krav, der inkluderede organiseringen af en arbejdermilits, opløsningen af det reaktionære Frikorps og løsladelsen af politiske fanger.

90 procent stemte for at starte en generalstrejke for at opfylde kravene.

Indenfor 24 timer var Berlin ramt af en massiv strejke.

Da Frikorpset, et frivilligt anti-bolsjevikisk korps, forsøgte at genoprette roen brød kampe ud og barrikader blev rejst. Noske fik diktatorisk magt i Berlin og gav med det samme ordre

til at sende 30.000 frikorpssoldater ind i byen.

For at formilde Noske, besluttede arbejder- og soldaterrådet den 9. marts at stoppe strejken. Men i stedet satte Noske ind med en brutal offensiv.

Han annoncerede, at enhver, der bar våben mod regeringens tropper, ville blive skudt på stedet. Da kampene døde hen, var 2.000-3.000 arbejdere døde og mindst 10.000 såret.

Det borgerlige demokrati indført Efter blodsudgydelsen i Berlin blev der holdt valg til Rigsdagen den 19. januar, som KPD fejlagtigt valgte at boykotte. SPD fik 11.5 millioner stemmer og USPD 2.5 millioner og begge gik kraftigt frem. SPD indgik i koalition med de borgerlige partier.

Revolutionen havde lidt nederlag, men kun midlertidigt. Den tyske arbejderklasse forsøgte flere gange efterfølgende at tage magten, før de endeligt led nederlag i 1923.

Behovet for et revolutionært parti Den tyske revolution viser klart behovet for et revolutionært parti. De tyske arbejdere udviste et mod og en kampvilje udover alle grænser. Hvad de manglede, var en ledelse med en klar og bevidst plan. En sådan ledelse kan ikke opfindes i kampens hede, den må forberedes.

Det var Luxemburg og Liebknechts fejl, at de ikke formåede at opbygge en organisation af kadrer, - det vil sige trænede marxister med rødder blandt masserne.

Fejlen var ikke, som nogen hævder, at Rosa Luxemburg ikke brød tidligere med SPD og dannede en uafhængig isoleret lille gruppe. Fejlen var, at hun ikke tidligere byggede en velorganiseret og homogen tendens indeni SPD. Det er op til os, at bygge de kræfter, der kan stå i spidsen næste gang arbejderklassen bevæger sig for at skabe et socialistisk samfund, og derigennem sikre at ofrene fra den tyske revolution ikke har været forgæves. □

www.marxist.dk • Feb/Mar 9. årgang nr. 46 • 23

SOCIALISTISK STANDPUNKT HVEM VI ER

Socialistisk Standpunkt er en marxistisk avis der udgives af elever, lærlinge og arbejdere, der er aktive i arbejderbevægelsen.

Socialistisk Standpunkt mener, at kampen mod den borgerlige regering må være øverst på dagsordenen for arbejderbevægelsen. Kampen mod den borgerlige regering er en kamp imod nedskæringer og privatiseringer, krig, miljøødelæggelse og racisme.

Enhed i arbejderbevægelsen er en forudsætning for at kunne vælte den borgerlige regering; der er brug for et alternativ. Ikke enhed på bekostning af kravene, men en enhed omkring en socialistisk politik, et fælles handlingsprogram imod den borgerlige politik.

Socialistisk Standpunkt kæmper for at arbejderbevægelsen går samlet imod forringelserne af arbejderklassens og ungdommens rettigheder. Socialistisk Standpunkt deltager i den daglige kamp, og støtter kravene fra arbejdspladserne (se nedenfor) Nogle mener, at disse krav er urealistiske. Men hvis LO, med støtte fra de tre arbejderpartier Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, gik til kamp for disse krav ville det være muligt at kæmpe dem igennem.

Konkret opfordrer vi alle, der ønsker at vælte den borgerlige regering til at gå ind i SF og SFU, og derigennem arbejde for at skabe enhed mellem arbejderpartierne, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten for en anden regering; for en arbejderregering på et socialistisk program.

Kapitalismen er et anarkisk system, hvor der ikke produceres efter menneskelige behov eller en rationel plan, men efter et lille mindretals jagt på profit. Det skaber ubalancer, ulighed og tilbagevendende kriser med angreb på velfærd og tilkæmpede rettigheder. Der er behov for at styre de vigtigste dele af økonomien efter en demokratisk plan. Men man kan ikke styre hvad man ikke ejer, derfor må arbejderklassen overtage de 200 største virksomheder, forsikringsselskaber og banker under deres egen ledelse og kontrol.

I de tidligere år har der været et opsving i økonomien, men det er ikke kommet almindelige mennesker til gode.

Nu er økonomien på vej ind i en alvorlig nedtur, og arbejdsgiverne og deres borgerlige partier vil angribe velfærden endnu hårdere og presse endnu mere arbejdskraft ud af arbejderne for en lavere realløn.

Socialistisk Standpunkt afholder med jævne mellemrum diskussionsmøder om indholdet af vores avis, vejen frem for arbejderbevægelsen og marxistisk teori. Vi opfordrer alle der ønsker at kæmpe for de marxistiske ideer i arbejderbevægelsen til at kontakte os, og sammen med os arbejde for et socialistisk program i arbejderbevægelsen.

• Alle nedskæringer i den offentlige sektor må rulles tilbage sammen med skattelettelserne til overklassen.

• Fuld beskæftigelse. For en 30-timers arbejdsuge med fuld lønkompensation. Afskaf obligatorisk overarbejde.

• Fuld dyrtidsregulering, så lønningerne følger med prisstigningerne.

• Stop udsalget af den offentlige sektor. Alle privatiseringer må rulles tilbage, og virksomhederne må sættes under ledelse af valgte repræsentanter fra de ansatte og fagforeningerne.

• Stop for finanskriser, spekulation og gældsfælder. Bankerne må overtages af staten. Nej til statstilskud til spekulanternes fallitbo som Roskilde Bank • For ret til pension fra 55 år med en folkepension til at leve af.

• Lige løn for lige arbejde. Hæv lønnen i kvindefagene.

• Uddannelse til alle. Investér i uddannelse og opret det nødvendige antal lærepladser.

Kig ind på WWW.MARXIST.DK | Kontakt: marxist@marxist.dk, tlf.: 61 65 10 88

Jeg vil gerne høre mere om SOCIALISTISK STANDPUNKT og inviteres til et møde.

Jeg vil abonnere på SOCIALISTISK STANDPUNKT (6 nr. for kr. 120,- / Solidaritetspris kr. 150,-).

Navn: Post nr.:

Adresse:

By:

Telefon nr.:

Sendes til: SOCIALISTISK STANDPUNKT, Degnestaven 19, st. tv., 2400 København NV.