nr6

SOCIALISTISK STANDPUNKT

STØ

TTE KR. PRIS 10,-

DEN MARXISTISKE AVIS FOR ARBEJDERBEVÆGELSEN

PRIS KR. 5,-

NR. 6 H 2. ÅRG. H MARTS 2002

ENHED MOD NEDSKÆRINGERNE! STOP PRESSET PÅ DEN OFFENTLIGE SEKTOR! FORSVAR DE FAGLIGE RETTIGHEDER NEJ TIL TVUNGEN DELTID!

Kun arbejderklassens enhed kan stoppe nedskæringerne på velfærden. Arbejdere i den offentlige og private sektor kan gennem 24-timers generalstrejke, med trussel om mere, tvinge de borgerlige til at trække alle forringelserne tilbage.

Ungdommen viste den syvende februar vejen frem. Op mod 30.000 unge fra alle slags uddannelser demonstrerede over hele landet.

Store samlede protester kan stoppe angrebet på velfærden.

Læs på side 10 om nedskæringerne og protesterne på uddannelsesområdet.

Besøg SOCIALISTISK STANDPUNKT på For en arbejderbevægelse på et socialistisk program!

WWW.MARXIST.DK

INDHOLD: Leder

FORSVAR VELFÆRDEN! 2

Finansloven 2002

3

Overenskomstforhandlingerne

5

På spidsen 6

Forsvar de faglige rettigheder!

7

Hvem vi er og hvad vi står for 8

Startløn = løntrykkeri!!!

9

Stop nedskæringerne på uddannelserne 10

SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af avisforeningen SOCIALISTISK STANDPUNKT, Poste Restante Nørrebrogade 10 2220 Kbh. N. Tlf.: 21 82 48 14, marxist@marxist.dk Ansv. red.: M. Frederiksen.

2

Nu har den borgerlige regering og dens støtter haft mere end 100 dage til at vise, hvad den dur til – og det må man sandelig sige, at de har formået.

Et utal af nedskæringer og angreb på alle dele af velfærdssamfundet er, hvad de har stået for: Øget privatisering og flere forringelser af hospitaler og hjemme-hjælp, ødelæggelse af miljø- og u-landsbistand, hårde slag mod uddan-nelserne, forringelser for indvandrere, fyringer i det offentlige, direkte angreb på arbejderbevægelsen, arbejdsmiljøet og de faglige rettigheder – det er godt klaret på så kort tid.

Regeringens politik med nedskæringer og forringelser vil skabe større og stør-re modstand. Ungdommen er gået i kamp mod nedskæringerne på uddan-nelserne lige fra folkeskoler til univer-siteter. De offentligt ansatte trues med fyringer og “effektiviseringer”, og der er derfor reel mulighed for konflikt. Der er også en stigende modstand blandt fagligt aktive i den private sek-tor.

Vi må på vores arbejds- og uddannelsespladser og i vores partiafdelinger aktivt arbejde for, at regeringen får

en meget kort og meget hård tid ved mag-ten, en tid med flere og flere protester og mere modstand. Det er vigtigt ikke at lade sig splitte. Når vi protesterer mod nedskæringer på et område, må vi ikke glemme andre velfærdsom-råder. Løsningen er ikke at skubbe for-ringelserne over på et andet område, men at fjerne dem helt.

Samling af pro-testerne mod regeringen og størst mulig deltagelse fra den organiserede arbejderbevægelses side er vejen frem.

Hvis Socialdemokratiet og LO ville kæmpe seriøst og mobilisere, ville det være en smal sag at tvinge regeringen til at trække forringelserne tilbage, og endda til helt at gå af. Men sålænge ledelsen for parti og fagbevægelse ikke har et alternativ, og dybest set er enig i den nedskæringspolitik, de borgerlige fører – i og med at de selv har ført den samme politik i 9 år i en “light”-udga-ve – vil det være nødvendigt at arbejde for at opbygge en opposition, en stærk socialistisk tilstedeværelse i den dan-ske arbej-

Gå med i SOCIALISTISK STANDPUNKTs kamp for en arbejderbevægelse på et socialistisk program!

Dette nummer af SOCIALISTISK STANDPUNKT er lidt kortere (og lidt billigere) end sædvanligt, og derfor er et par af de tilbagevendende indslag blevet udskudt til næste nummer. Dette gælder Arbejderbevægelsens historie og Arbejdspladsen har ordet.

Til gengæld er der masser af artikler om den borgerlige regering og de protester, som ungdommen og arbejderbevægelsen har startet imod den.

Vi håber, at dette blad vil kunne give arbejdere og unge fra de grupper, der er involveret i kampen mod velfærdsforringelserne, nogle klare svar på de problemer, de står overfor.

WWW.MARXIST.DK

FINANSLOV 2002 - Minimalstat eller velfærdsstat?

VK-regeringen indgik natten mellem 4. og 5. februar som bekendt forlig med Dansk Folkeparti om finansloven for 2002. I store dele af pressen blev forliget fremstillet som en “redning”, hvor DF heltemodigt frelste uddannel-serne fra VK’s bebudede voldsomme nedskæringer og sørgede for, at fi-nansloven blev mere social.

Dette er imidlertid langt fra korrekt.

Regeringens og Dansk Folkepartis fi-nanslov indeholder forringelser på masser af områder: uddannelserne, ulandsbistanden, arbejdsmiljøet, de faglige rettigheder, ansatte i den of-fentlige sektor – det hele får en ordent-lig én på tuden. Regeringen påstår, at den forbedrer hospitalerne og ældre-plejen, men dette er løgn. De små-penge, de giver til disse områder, er alt for lidt, og de er afhængige af øget “effektivisering” og udbredelse af “frit valg” – på dansk betyder det mere pres på de ansatte og mere privatisering og udlicitering til skade for både de an-satte og de syge og de gamle.

Ren klassepolitik Mens finansloven nærmest flyder over med forringelser for almindelige men-nesker, indeholder den også en “lille” gave til “det danske erhvervsliv” – dvs. de danske kapitalister. Der gives en halv mia. kroner til det, der kaldes “forbedring af erhvervslivets konkur-renceevne”. Det betyder bla. lavere skatter og afgifter for virksomhederne, som nu kan se frem til at tjene endnu flere penge på os andre, og der skæres ned på kontrollen med skattesnyd.

Selvom Anders Fogh har erklæret, at klassekampen er død, deltager han og hans regering altså aktivt i den som kapitalisternes repræsentanter imod den danske arbejderklasse. Hele rege-ringens politik går ud på at sikre

NR. 6 MARTS 2002

de danske kapitalisters interesser over for arbejderklassen.

Dansk Folkeparti som socialt parti?

Dansk Folkeparti ynder at fremstå som et socialt parti, der forsvarer velfærden for almindelige danskere, og de kalder sig endda af og til et arbejderparti! Med deres fremturen oven på forliget med regeringen har de forsøgt at styrke dette “image”, godt hjulpet af medie-dækingen af forliget.

Men som det fremgår, er der ikke meget velfærd i finanslovsforliget. Og hvad mere er, har DF måttet indvillige i ikke at fremføre egne udgiftskrævende forslag indtil næste finanslov.

De har fået et par af de sager, de har slået sig op på, igennem i forliget – bla. et opgør med den såkaldte døde-pakke og flere hospicepladser til døen-de. Men de vil ikke længe kunne skjule sig bag deres “sociale” dække.

DFs racistiske hetz og deres midler-

tidige succes skyldes udelukkende, at de har kunnet udnytte den socialdemokratiske ledelses ekstreme svigt over for vel-færdssamfundet. De har kunnet kriti-sere manglende velfærd og score stem-mer på at love at rette op på dette, hvis bare de kan få gennemført nogle love mod indvandrere og flygtninge. Men de vil snart blive fanget af deres egen kritik. DF er ikke et arbejderparti - de er et borgerligt parti, og de skal være grundlag for en borgerlig regering. Det betyder, at de kommer til at stå som medansvarlige for et haltende vel-færdssamfund og yderligere forringel-ser, ligesom alle andre partier, der på-tager sig den rolle at skulle administre-re et sygt system som det kapitalis-tiske.

Deres “sociale” retorik vil miste al troværdighed for dem, der før troede på den.

Hvorfor skæres der ned?

Arbejdere i Danmark arbejder hver dag hårdt, og der bliver produceret

Hospitaler og “frit valg” Finanslovsforliget tilfører sygehusene en ekstra engansbevilling på 1,5 mia. kroner. Det kan man sige er positivt, men det er ikke godt nok. Pengene målrettes (ifølge DR-tv) til effektive sygehusafdelinger – kun de afdelinger, der er effektive, får penge, dvs. de afdelinger der kan presse deres ansatte hårdest.

Desuden indføres der fra 1. juli 2002 “frit valg”. Det betyder, at hvis det offentlige ikke kan behandle en patient tids nok, kan vedkommende blive sendt på privathospital. Dette er en åbning for private firmaers adgang til sundhedsvæsenet, og vil kunne blive en bekvem undskyldning for ikke at putte flere penge i det offentlige sundhedssystem. I stedet for at udbygge en ordentlig offentlig pleje vil de borgerlige altså nu overføre ressourcer til privathospitalerne, som naturligt nok allerede glæder sig over udviklingen. Otte ud af landets ti privathospitaler planlægger at udvide i den kommende periode.

Arbejdsmiljøet Mange i fagbevægelsen har også kritiseret finansloven for at se stort på arbejdsmiljøet. Udbygningen af Bedriftssundhedstjenesten bliver stoppet, og Arbejdsmiljøinsituttets og Arbejdstilsynets aktiviteter begrænses kraftigt. Hvordan dette hænger sammen med regeringens flotte ord om bedre sundhed, står hen i det uvisse.

3

Ældreområdet De ældre skal med finanslovsforliget i højere grad selv kunne sammensætte deres hjemmehjælp og vælge, hvem der skal udføre arbejdet. Dvs. endnu engang yderligere åbning for private firmaers indtog på et velfærdsområde og dermed en sikker vej til forringede forhold for både ældre og de ansatte og ødelæggelse af den offentlige ældreomsorg. Regeringens ekstra-bevilling på en halv mia. kroner er hverken helt eller halvt nok til at skaffe ordentlige forhold på området, den skal bare bruges til at få hjemmeplejen overført til private firmaer – det får de gamle det ikke bedre af. masser af værdier. Den danske arbejderklasse kan sagtens producere nok til at sikre et godt velfærdssamfund.

Hvis ikke arbejdsgiverne skulle tjene deres profitter, og hvis ikke statens ud-gifter blev presset af, at økonomien er på vej i krise med flere arbejdsløse, mindre skatteindtægter osv. til følge, så ville vi kunne bruge ressourcerne til at udbygge et samfund med stadig mere velfærd og bedre forhold for alle.

Men kapitalismen er et samfundssystem, der i bund og grund er sygt.

Formålet med produktionen under ka-pitalismen er ikke at bygge et ordentligt og velfungerende samfund og forbedre befolkningens levestandard. Det pri-mære formål er at tjene profit ind til dem, der ejer virksomhederne.

Et sådant samfund, der er bygget på profitjagt, konkurrence og det “frie” marked, kan ikke styres.

Det er “Effektiviseringer” og fyringer Regeringens “forbedringer” på sundheds- og ældreområdet mm. skal bla. finansieres gennem det, de kalder “effektiviseringer” af den offentlige sektor for 1 mia. kroner.

Det betyder på almindeligt dansk nok noget i retning af, at de offentligt ansatte skal til at løbe endnu hurtigere. Desuden er der bebudet omfattende fyringer og lukninger af adskillige råd og nævn, ligesom der skal skæres i tilskud og puljer for 2,2 mia.

4

umuligt at planlægge forud, og man kan aldrig regne med varig fremgang og vækst. Systemet vil altid komme i krise.

For en arbejderregering på et socialistisk program!

Hvordan kan vi få et samfund, hvor vi ikke skal nøjes med nedskæringer eller minimale forbedringer af enkelte områder? Hvordan kan vi få et samfund, hvor der er fremgang, vækst og forbedringer for almindelige mennesker? Det er noget, der kræver kamp.

Den nuværende borgerlige regering kunne komme til magten, fordi Social-demokratiets ekstremt højredrejede ledelse har ført en politik, der ikke gik ud på andet end at administrere kapi-talismen så godt som muligt. De har stået i spidsen for nedskæringer og for-sømmelse af velfærden, og et samfund med stadig mere pres og stress på ar-bejdspladserne. Mange mennesker har vendt sig fra dem i foragt og stemt på det eneste alternativ, der var.

Nu taler top-socialdemokraterne om, at de borgerlige skal have chancen for at vise, at de heller ikke kan gøre det bedre, og så kan det jo nok være at folk vender tilbage til Socialdemokratiet.

MEN VI KAN IKKE VENTE FIRE ÅR! Vi må kæmpe for, at Socialdemokratiet, de andre arbejderpartier og fagbevægelsen sætter sig i spidsen for protesterne mod regeringens angreb – en 24-timers generalstrejke

med trussel om yderligere optrapning ville tvinge de borgerlige tilbage med det samme. En kampklar arbejderbevæ-gelse ville så let som ingenting kunne mobilisere til kæmpe modstand og tvinge regeringen til at udskrive ny-valg. Med det korrekte program kunne vi få en arbejderregering til magten, men det kræver et opgør med den høj-redrejede ledelse for parti og fagbevæ-gelse.

Hvis vi skal have stoppet de borgerlige og fjernet højreblokken fra magten, må vi have et klart alternativ. Vi må kæm-pe for, at Socialdemokratiet og de an-dre arbejderpartier går i kamp mod alle de borgerliges nedskæringer og udfor-drer dem med et socialistisk program.

Hvis Socialdemokratiet gik til valg på et program for tilbagetrækning af alle de nedskæringer, der har været på vel-færden i den sidste periode, og for en massiv opbyggelse af mere velfærd, finansieret ved nationalisering af bankerne og de største virksomheder, ville vi kunne mobilisere hele den kæmpende arbejderbevægelse og ung-dom.

Udviklingsbistanden og miljøet beskæres, flere penge til “terrorbekæmpelse” Der skal spares 1,5 mia. kroner på ulandsbistanden, og masser af bi-standsprojekter i fattige lande ned-lægges. Arbejdet for et bedre miljø får også én på hatten.

Samtidig gives der ekstra penge til militærets internationale opgaver, f.eks. i Afghanistan og på Balkan.

Dvs. penge tages fra støtten til ver-dens fattigste mennesker og fra kam-pen for et bedre miljø og gives til indsatser, der skal hjælpe til med at opretholde USA, verdens rigeste imperialistiske magts dominans over hele verden.

WWW.MARXIST.DK

OK02 - den offentlige sektor må forberede sig på strejke!

- Stem NEJ til overenskomsten!

- Enhed mellem offentligt og privat ansatte!

- Mod privatiseringer!

- NEJ til Ny Løn!

- Alle nedskæringerne må trækkes tilbage!

Dette års overenskomstforhandlinger finder sted i en periode, hvor ansatte i den offentlige sektor er mere presset end nogensinde før. Overalt kan der meldes om stigende arbejdspres.

Sagens kerne er, at inden for områder som fx rengøring er de ansatte så pressede, at de simpelthen ikke kan leve op til kravene. Dette sås ved en gennemgang af de københavnske hospitaler, som overalt havde elendig rengøring. Dertil kommer, at udlærte sygeplejersker, pædagoger, lærere, læger, hjemmehjælpere osv. osv. overalt tvinges til at overtage mere og mere administration, så mange bruger mere tid på et kontor, end på at udføre det, de er ansat til.

De kommunale og statslige arbejds-givere (og dermed selvfølgelig også de amtslige) presser på for at udbrede ny løn. Dette bør afvises fuldstændigt. Hvis nogle fagforeningsrepræsen-tanter går med på den ny løn, bør de fjernes øjeblikkeligt.

Den ny løn har medført en decideret katastrofe for sammenholdet på de offentlige ar-bejdspladser. Alle mod alle. Kollega mod kollega. Og det værste er, at de lønsummer, der ligger i den ny løn, på ingen måde kan tjene den øgede administration ind, som følger med systemet. Den ny løn har ikke et eneste gavnligt element. Dette er der rørende enighed om overalt på arbejdsplad-serne. Kun oppe i toppen er der posi-tive ord om den ny løn.

Lærerne har startet en underskriftsindsamling mod denne lønform. Det har været en klar succes.

NR. 6 MARTS 2002

Statsansatte må stemme NEJ! I overenskomstforslaget til de statsansatte er der inkluderet 2 feriefridage og 7,55 % i øget løn over tre år, hvoraf de 2% går til ny løn. Samtidig skal der skæres 9.000 ansatte væk de næste fire år. Forhandlerne (på begge sider) siger, at man ikke skal blande disse ting sammen. Hvordan kan de sige det?! Hvordan kan de forklare de offentligt ansatte, at de skal holde igen med lønnen, samtidig med at de får et hårdere arbejdstempo – hvilket klart er konsekvensen. Dette er at

Sygeplejersker i strejke i 1995.

holde de

statsansatte for nar. Resultatet er elendigt, det er for det første lige knap en sikring af reallønnen, derudover er perioden på tre år. Ingen kan sige, hvad der sker økonomisk på tre år.

Især med den økonomisk turbulente periode, vi er på vej ud i, er det al

for lang tid. Dette resultat bør ingen statsansatte acceptere.

Kommunernes forhandlinger brudt sammen Forhandlingerne mellem KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) og Kommunernes Landsforening brød sammen på spørgsmålet om puljen, der skal afsættes til ny løn. Arbejdsgiverne (Kommunernes Landsforening) vil sætte puljen op fra 1,5% af hele lønpuljen til 2,2%, men fagforeningerne har pga. pres nedefra stået fast på kravet om ikke at sætte puljen op. Der er sendt adskillige konfliktvarsler ud, og lige nu fortsætter forhandlingerne under forligsmanden. Det er svært at sige, hvad der sker, for forhandlerne har tavshedspligt. Dette må ændres, så alle medlemmer får fuld indsigt i for-handlingsforløbet. En ting er sikkert – et resultat, der indebærer mere ny løn, kan ikke accepteres.

Der skal være reelle, generelle lønstigninger og andre forbedringer.

Forhandlingssystemet udhules Gennem de seneste år er de offentligt ansattes forhold blevet forværret, uden at det på nogen måde har været til forhandling. Utallige nedskæring-er i den offentlige sektor har øget presset på de ansatte for at løbe hur-tigere. Samtidig er der en decentrali-seringstendens i gang, hvor budget-terne lægges ud på de forskellige in-stitutioner - børnehaver, skoler, hos-pitaler osv. - og så må de selv udmøn-te nedskæringerne. Det vil altså sige, at de ansatte selv stilles til ansvar for de nedskæringer, der sker. Men det må være politikerne selv, der må tage ansvaret for de nedskæringer, de be-slutter.

De offentlige arbejdsgivere kan uden for forhandlinger forringe de ansattes vilkår, uden at disse har no-

5

gen “lovlig” metode til at protestere.

Fagforening-erne må kræve strejkeret ved alle forringelser af de ansattes forhold.

Ud over dette forsøger kommuner, amter og regering at fjerne alle de minimumsbestemmelser, der tidligere har været for at sikre kvaliteten. Fx på gymnasierne hvor gymnasielærerne før overenskomsten i ’99 skulle have dobbelt løn for at undervise mere end 28 elever, hvilket de ikke skulle efter.

Den eneste regulering på klassekvotienten blev altså fjernet.

Københavns kommune og de københavnske pædagoger og medhjælperes fagforening LFS havde en aftale om-kring normeringer (hvor mange an-satte til hvor mange børn), som kom-munen sagde op uden de store pro-tester fra fagforeningen. Det betyder, at kvaliteten er fuldstændig flydende. Regeringen bør beslutte nationale minimumsstandarder for normeringer, klassekvotienter osv.

Det, der er brug for nu, er, at de offent-ligt ansatte presser deres fagforeninger til at: - kræve centrale overenskomstforhandlinger, også om løn.

- kræve reelle lønstigninger og andre forbedringer.

- gå imod alle offentlige nedskæringer.

- kræve nationale minimumsbestemmelser for arbejdsforhold og kvalitet.

- strejkeret ved alle forringelser af arbejdsforhold, inklusiv nedskæringer i forbindelse med fx en finanslov.

Det eneste, der kan vise arbejderne i den offentlige sektor deres egen styrke og få fjernet nedskæringerne, er en samlet strejke. Hvis man splitter for-handlingsfællesskabet op, splitter man de offentligt ansatte og stiller dem end-nu svagere. I stedet bør de

6

faglige or-ganisationer stå sammen om reelle forbedringer, og hvis de er parat til at kæmpe, kan vi sagtens vinde.

I skrivende stund er der udsendt konfliktvarsler for 10% af KTO’s medlemmer – dette er kun godt nok, hvis det er med sigte på at optrappe og udvide, og ikke bare en dårlig und-skyldning for at svække kampen. Det er samlet kamp, der er brug for, hvor der også appelleres til, at den private sektor går med i en generalstrejke for at sikre en ordentlig offentlig sektor og dermed et ordentligt velfærdssam-fund.

Respekt!

Det er på tide, at de offentlige arbe-

jds-givere, deriblandt den borgerlige rege-ring, får respekten for deres ansatte tilbage. Det kan kun lade sig gøre ved kamp. En strejke for hele det offenlige område vil få massiv støtte fra den pri-vate sektor. Man må ikke glemme, at disse er brugere af den offenlige sektor, og at de bliver ramt hårdt af nedskæ-ringerne.

Den danske arbejderbevægelse har op-bygget ekstremt omfattende og stærke organisationer. Hvis ledelsen for disse organisationer ville, kunne de tvinge regeringen på tilbagetog og sikre ordentlige arbejdsforhold og mere vel-færd for alle arbejdere i Danmark, så let som at blinke med øjnene.

PÅ SPIDSEN - PÅ SPIDSEN - PÅ SPIDSEN SOCIAL ARVESYND Det er en gammel sandhed, at bistandsklienter og andre på overførselsindkomst er dovne. Det gælder særligt, når man har modtaget overførselsindkomst i et stykke tid.

Og ting har som bekendt en tendens til at gå i arv, ligesom Arvesynden gør det. Det gælder også dovenskab, og når det sker, er der nogen, der kalder det “den sociale arv”.

Den sociale arv rammer tit bla. bistandsklienters børn. De bliver bistandsklienter ligesom forældrene.

Og spørgsmålet er, “hvordan man kan bryde den sociale arv”, udtaler statsminister Anders Fogh Rasmussen til Søndagsavisen. Fogh siger videre, at “det med at bryde den soci-ale arv anser jeg for meget vigtigt”.

Her hjælper dog ingen trosbekendelse!

Fogh kommer med nogle gode og fornuftige forslag til, hvordan dette problem kan løses. Han siger blandt

andet, at en mulighed er, “at hvis børn ikke kommer i skole, kan man iværksætte sanktioner over for forældrene med bistandshjælpen – for at sikre, at det ikke bare går videre til næste generation, at man ikke passer sine ting”.

Fogh siger, at alle skal have “lige mulighed” for at blive til noget.

Her På Spidsen bakker vi 100% op om dette forslag. Vi går ligesom hr. statsministeren ind for et samfund, hvor alle har lige muligheder for at udfolde sig. Sagens kerne er jo, at det er den socialdemokratiske systemtænkning, der avler klienter.

Hvorfor arbejde, når man i stedet kan ligge på sofaen og hæve bi-stand? Derfor er det vigtigt at “sanktionere” mod forældrenes bistandshjælp, når børnene er dovne i skolen. Så får børnene nemlig frihed til at komme i gang. På den måde sikres bistandsklienters børn lige mulighed for at blive til noget, i stedet for at lide under den sociale arv.

SJ

WWW.MARXIST.DK

FORSVAR DE FAGLIGE RETTIGHEDER! Vores “frihedselskende” regering har med støtte fra Dansk Folkeparti indledt et regulært felttog mod fagbevægelsen. I frihedens navn griber de ind i overenskomsterne, angriber retten til eksklusivaftaler og arbejdernes rettig-heder med hensyn til deltid.

De vil ind-føre tværfaglige a-kasser, store forrin-gelser i arbejdet for et ordentligt ar-bejdsmiljø, fyre tusinder af arbejdere i den offentlige sektor, og de foreslår at halvere dagpengene for ledige under 30 år, samt at indføre dårligere løn- og arbejdsforhold for arbejdere af fremmed oprindelse.

Drop deltidsloven!

Den første marts var 750 faglige re-præsentanter samlet til stormøde i Sil-keborg for at diskutere den borgerlige regerings angreb på fagbevægelsen. Der var stor utilfredshed med alle rege-ringens tiltag mod fagbevægelsen i særdeleshed, og mod hele velfærds-samfundet i almindelighed.

Især “loven om tvungen deltid” har vakt stor vrede. I en udtalelse vedtaget på mødet slås det fast, at “loven giver ingen rettigheder til lønmodtageren med hensyn til deltid… Med denne lov i hånden kan arbejdsgiveren tvinge en-hver lønmodtager til nedgang i arbejdstid og dermed lønnedgang. Hvis

NR. 6 MARTS 2002

man nægter, kan man få en fyreseddel. Det er lønmodtageren, der skal bevise, at afskedigelsen sker, fordi man har sagt nej – ellers er der ikke engang en ‘godtgørelse’!”

Opbyg modstanden!

På mødet blev det besluttet, at “enhedsfagbevægelsen … må gå i offensiven for at forsvare den brede befolknings og ikke mindst de udsatte gruppers interesser. Det kræver, at vi rejser diskussionen på arbejdspladser og i lokalområder: Hvad er det for et samfund, vi vil have? Det kræver, at den samlede arbejderbevægelse udvik-ler en fælles politisk platform, der kan udgøre et troværdigt alternativ for flertallet af befolkningen. Mangelen på dette alternativ var en af hovedårsag-erne til valgnederlaget.”

Konkret blev det besluttet at nedsætte et koordinationsudvalg og åbne temagrupper. Der oprettes tværfaglige net-værk for tillidsrepræsentanter i lokal-områderne, og man skal støtte arbejds-pladser og befolkningsgrupper, der forsvarer sig imod overgreb fra rege-ringen og arbejdsgiverne.

Konkret vil man bakke op bag de offentligt ansat-tes fagforeninger, hvis overenskomst-situationen ender med en konflikt.

Man sender fanerne til Christiansborg den 20. marts for at markere protesten imod det reaktionære indhold i finans-loven. Samtidig opfordres der til, at der tages initiativer til lokale protest-møder i det omfang, der er basis for det. Disse initiativer bør omfatte alle grupper, der bliver berørt af finans-loven; fagbevægelsen, studerende, elever, indvandrergrupper, miljøbevæ-gelse, u-landsorganisationer osv.

Endelig slås det fast, at roen på de dan-ske arbejdspladser ikke kan garante-res, hvis den borgerlige regering fort-sætter sine angreb på den danske fag-bevægelse.

For en socialistisk opposition!

Der er ingen tvivl om, at der er en meget stor og voksende utilfredshed på de danske arbejdspladser. De begyndende protester mod regeringen er kun toppen af isbjerget. Gennem mange år er presset vokset til det ubærlige for mange arbejdere, stress og nedslidning er blevet normen på mange områder. Der er absolut brug for kamp for bedre forhold og imod regeringens forsøg på at fjerne faglige rettigheder. Vi kan ikke have tiltro til, at den top-ledelse, der gennem en hel periode har siddet og accepteret flere og flere forringelser og mere pres og

7

samtidig har talt for “mådehold” og “ansvarsbevidsthed”, nu pludselig har tænkt sig at gøre det, de burde – nemlig stille sig i spidsen for kampen og føre den samlede arbejderbevægelse til sejr. Det er nødvendigt, at alle arbejdere og aktive tillidsmænd – både privat og offentligt ansatte – selv opbygger mod-standen, og arbejder for at skabe en modvægt i fagbevægelsen mod den ledelse, der står for samarbejde og for-ståelse med arbejdsgiverne.

Dette er i høj grad en politisk kamp.

Som udtalelsen fra stormødet i Silkeborg korrekt understreger, må “den samlede arbejderbevægelse udvikle en fælles politisk platform, der kan ud-gøre et troværdigt alternativ for fler-tallet af befolkningen”. Der er brug for et socialistisk program for mere vel-færd og et ordentligt arbejdsliv for alle og for tilbagetrækning af alle de for-ringelser, som skiftende regeringer har gennemført mod velfærden. Det kræ-ver et opgør med “samarbejde” og “ansvarlighed”

over for arbejds-giverne – den danske arbejderklasse kan sagtens drive et velfungerende velfærdssamfund med gode arbejds-forhold, kortere arbejdstid og arbejde til alle. Det forudsætter bare et opgør med arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og kontrollere øko-nomi og samfund – dette er rettigheder, som arbejderklassen må tage i egne hænder.

På denne måde – med arbejderklassen ved samfundets ror - vil et program for øget velfærd nemt kunne gennem-

Hvem vi er og hvad vi står for SOCIALISTISK STANDPUNKT udgives af en gruppe marxistiske arbejdere og unge, der er aktive i arbejderbevægelsen. Vi mener, at kapitalismen ikke længere kan tilbyde andet end nedskæringer, øget arbejdspres, massearbejdsløshed og fattigdom.

Derfor må det kapitalistiske system fjernes og erstattes af en socialistisk planlægning af produktionen, hvilket vil sige, at arbejderklassen overtager de største virksomheder, bankerne, forsikringsselskaberne osv. og kontrollerer og styrer det hele demokratisk efter behov og ikke som nu efter kapitalisternes jagt på profit. Vi støtter den danske arbejderklasses kamp som en del af den internationale arbejderklasses kamp.

SOCIALISTISK STANDPUNKT deltager i den daglige kamp og støtter de krav, der stilles på arbejdspladserne, som f.eks.: - National minimumsløn på 100 kr. i timen, gældende for alle inklusiv lærlinge, arbejdsløse og studerende.

- Genindførelse af dyrtidsreguleringen samt fuld dagpengeregulering, så inflationen ikke udhuler lønnen.

- Stop for alle afgifter og skatter, der udhuler arbejdernes lønninger. For et ordentligt, solidarisk skattesystem, der tilgodeser arbejderklassen og beskatter kapitalisterne.

- 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation, det er den eneste vej væk fra arbejdsløsheden.

- Lige løn for lige arbejde – ingen diskriminering p.g.a. køn, race o.s.v.

- Afskaffelse af bodssystemet – ingen indgreb i strejke- og aktionsretten.

- Strejke- og aktionsret til lærlinge, funktionærer og alle andre arbejdere.

- Ægte demokrati i arbejderbevægelsen. Ingen privilegier til vores ledere – arbejderledere på arbejderløn.

- Fjernelse af alle nedskæringer på velfærden. Kamp imod alle forsøg på yderligere afmontering af velfærdssamfundet.

- Nej til nedskæringer og privatiseringer i den offentlige sektor: udbyg den offentlige sektor med flere midler og mere personale, under de ansatte og brugernes egen demokratiske ledelse og kontrol.

- Ordentlige og betalelige boliger til alle.

Hvis arbejderbevægelsen satte alle sine kræfter ind og kæmpede for disse krav, ville det være muligt at kæmpe dem igennem.

Men ledelsen for Socialdemokratiet og fagbevægelsen undskylder den manglende kamp med, at kapitalisterne aldrig vil gå med til at opfylde kravene.

Til det er marxisternes svar klart: Har kapitalisterne ikke vilje til at sikre en ordentlig tilværelse for arbejderne og ungdommen, så har arbejderklassen ikke brug for kapitalismen.

Det økonomiske opsving har ikke bragt forbedringer for arbejderklassen, og nu er kapitalismen igen ved at gå ind i en krise. Den eneste vej frem er derfor at fjerne det kapitalistiske system ved, at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne og sætter dem under deres egen ledelse og kontrol. Dette er løsningen på arbejderklassens og ungdommens problemer, og det er hvad Socialdemokratiet og fagbevægelsen burde kæmpe for.

Vi opfordrer derfor alle arbejdere og unge til at gå med i SOCIALISTISK STANDPUNKTs kamp for at vinde arbejderbevægelsen tilbage på et socialistisk program.

8

WWW.MARXIST.DK

STARTLØN = LØNTRYKKERI !!!

Tænketanken om Integrationsindsatsen i Danmark fremavlede i starten af året en idé om, at udlændinge i Danmark skal have en lavere løn end den overenskomstmæssige.

Nu har den borgerlige regering lanceret deres såkaldte “integrationsudspil”, som efter sigende skal gøre det for lettere at få udlændinge ud på arbejdsmarkedet. Forslaget går ud på, at flygtninge og indvandrere kan komme i “praktik” i 2-52 uger og arbejde i et normalt job for dagpenge eller kontanthjælp. Og i op til yderligere 52 uger skal de kunne spises af med mindsteløn, ligegyldigt hvad der ellers er den normale løn på det pågældende område. Som kommentar til Tænketankens oprindelige forslag udtalte arbejdsgiverne i Dansk Industri ifølge Politiken (28/1 2002), at diskussionen om lavere mindsteløn ikke kun gælder for folk med indvandrerbaggrund.

Det er ikke første gang, at den borgerlige fløj har forsøgt sig med ordninger, der skulle presse lønningerne.

For eksempel var der i midten af 90’erne snak om, at unge under 25 skulle have lavere løn, den såkaldte indslusningsløn.

Alle disse forslag er direkte angreb på fagbevægelsen og overenskomsterne, som med andre ord ikke skal gælde for bestemte grupper i samfundet. Allerede nu bliver arbejdsløse aktiveret til reelt arbejde med lønninger langt under mindstelønnen. Nu skal det åbenbart være folk med indvandrerbaggrund. Og hvem så? De unge?

El-ler hvad med kvinderne, de ældre ar-bejdere, folk fra Jylland, de rødhårede...? Dette er intet andet end endnu et forsøg på at svække de danske arbejderes overenskomst.

Svaret er klart: Lige løn for lige arbejde uanset alder, farve, køn og national baggrund!

NR. 6 MARTS 2002

ninger og partiafdelinger.

BL Andre af regeringens angeb på indvandrere og flygtninge Lavere løn til indvandrere er blot en af flere stramninger på udlændingeområdet, som de borgerlige vil gennemføre.

Der er lagt op til markante stramninger bla. på familiesammenføringer, hvor grænsen hæves til 23 år, og det vil blive krævet, at den herboende ægtefælle ikke må have modtaget sociale ydelser i en vis periode, og at det nye par kan forsørge sig selv. Indvandrere skal ikke have ret til fuld understøttelse i de første syv år. Modersmålsundervisningen slagtes.

Desuden vil de facto-flygtninge-begrebet blive afskaffet.

Det er ikke kun den gruppe, der tvinges til lavere lønninger, der står for skud. Enhver vil kunne regne ud, at arbejds-giverne i jagten på større overskud vil søge efter så lave lønomkostninger som muligt. Dermed vil dem, som ikke får startløn, indslusningsløn o.l. kunne risikere at blive fyret, og det vil udgøre et pres nedad på lønningerne for alle arbejdere.

Derfor er denne “idé” en trussel mod alle danske lønmodtagere.

Diskriminering - i stedet for integration Regeringen og den såkaldte tænketank må have glemt at tænke sig om.

Hvor-dan skulle indvandrere blive bedre in-tegreret ved at få “specielle” overens-komster, som er en trussel mod løn-ningsniveauet for hele arbejdsmarked-et?! Hvis noget skulle give ansatte modvilje mod at have kollegaer med indvandrerbaggrund, så er det da netop dette forslag! Men snak om, at det skulle være nødvendigt med integrati-onsløn, er fuldstændig absurd.

Grunden til, at der ikke bliver ansat så mange indvandrere, er arbejdsgivernes fordomme. På Danish Crownslagterierne kunne man for nylig høre, hvor problemfrit det gik, da man

ansatte en gruppe indvandrere. Da først isen var brudt mellem de ansatte, fungerede det problemfrit.

For at løse problemet, må der sikres uddannelse til alle – også indvandrere, og så må der sættes gang i beskæftigelsen. Hele den offentlige sektor er blevet udsultet af nedskæringer. Dette må stoppes. Der må ansættes flere lærere, pædagoger, læger, sygeplejersker, hjemmehjælpere osv.

Også inden for den private sektor er arbejdstempoet umenneskeligt og til tider direkte farligt. Her bør der også ansættes flere, så arbejdet bliver delt mere ud. Er der stadig overskydende arbejdskraft, må arbejdstiden sænkes til 35 timer om uge og siden til 30 med fuld løn- og personalekompensation.

Dette er svaret til de borgerlige krav om forringelser af mindstelønnen, og det er, hvad vi må kæmpe for, kommer på dagsordenen i vores fagfore-

Læs mere på SOCIALISTISK STANDPUNKTs internetside

WWW.MARXIST. 9

ORDENTLIG UDDANNELSE TIL ALLE - STOP NEDSKÆRINGERNE PÅ UDDANNELSERNE! Det danske uddannelsessystem trænger til alvorlige forbedringer og flere ressourcer. Alle unge under ud-dannelse vil kunne give en hel række af eksempler på forhold, der er for dår-lige på deres skole: usselt arbejdsmiljø, manglende rengøring, forældede mate-rialer, for mange elever i klasserne osv.

De borgerlige angriber uddannelsesområdet Men den borgerlige regering har ikke tænkt sig at gøre noget ved disse pro-blemer – tværtimod. Med den nye finanslov indleder Venstre og de Kon-servative sammen med Dansk Folke-parti et totalangreb på alle uddan-nelser. Selvom medierne har prøvet at bilde ungdommen ind, at besparelserne var taget af bordet, er dette langtfra tilfældet. Af frygt for ungdommens protester har regeringen udskudt nogle af de mest direkte angeb, men der er stadig generelle nedskæringer på hele uddannelsessystemet, og mange af de penge, der ikke skal spares på uddan-nelserne, tages alligevel fra uddannel-serne, nemlig fra forskellige reserve-puljer, som uddannelsessteder kunne få, hvis der var brug for det.

Arbejdsmarkedsuddannelsesområdet er ifølge LO også undtaget fra “redningen” af uddannelsesområdet. Der mangler 221 mio. kroner på finanslovsforslaget for at opretholde den eksisterende standard på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Og sådan er det også mere generelt set: Det er godt, at regeringen er blevet tvunget tilbage på nogle punkter, men enhver nedskæring er en forringelse, især i en situation, hvor mange års nedskæringer og laden stå til har ført til et uddannelsessystem med

10

mange mangler, hvor der i høj grad er brug for mange flere ressourcer.

På Københavns Universitet er sparekravet f.eks. gået fra 100 til 50 mio. kroner, men Forenede Studenterråd gør opmærksom på, at dette stadig svarer til f.eks. at fjerne uddannelserne på Det Samfundsvidenskabelige Fa-kultet (4.200 studerende),

på landets uddannelser og de borgerliges planlagte besparelser. På trods af en massiv mediekampagne om, at nedskæringerne var taget af bordet, lod elever og studerende sig ikke narre. Det massive fremmøde viste en vilje til at kæmpe imod disse angreb og for et ordentligt uddannelsessystem. De-monstrationerne var en stor

DSUs katastrofekursplakat var med til demonstration den 7. februar.

Den nye regering fortsætter den gamles kurs for fulde sejl.

oveni at Kø-benhavns Universitet allerede har spa-ret knap 20% siden 1997.

Samlede protester!

Hele den sidste periode har været kendetegnet ved stor aktivitet blandt unge under uddannelse. Handelsskoleeleverne demonstrerede sidste år, gym-nasieeleverne har været involveret i flere kampe i den sidste tid, og så var der de københavnske folkeskoleelevers flotte strejke og demonstrationer i ja-nuar.

succes, med deltagelse af unge fra mange forskellige uddannelser.

Den hidtidige kulmination kom torsdag d. 7/2 2002, hvor op imod 30.000 unge gik i demonstrationer over hele landet i protest mod de dårlige forhold

Vejen frem?

Ifølge de udmeldinger, der kom efter 7/2, skulle Råstof-initiativet fortsætte, men uden planer om store demon-

Initiativet “Uddannelse er Danmarks råstof”, der samler mange forskellige organisationer på uddannelses-området, var et stort fremskridt. Elever og studerende har brug for at stå sam-men i fælles kamp mod forringelserne, og det er vigtigt at opbygge en fælles organisering af unge – et LO for unge under uddannelse, som kan samle og koordinere protesterne.

WWW.MARXIST.DK

stra-tioner og en rigtig optrapning af de aktuelle protester. Der var en udpræget forvirring over, at protesterne ikke førte til nogen resultater, og der mang-lede et perspektiv for, hvordan kampen skulle føres videre.

Man talte om at tage kampen ud på skolerne og lave happenings, og så vente med “den sto-re kamp” til efter sommerferien.

Det er nødvendigt at udvide protesterne NU! Demonstrationerne 7/2 viste, at der er utrolig stor opbakning i ungdommen til kampen mod nedskæringerne. Organisationerne i Råstof-initiativet har helt ret, når de understreger vigtigheden af at fortsætte samarbejdet mel-lem alle uddannelsesgrupper i Dan-mark, og det er helt korrekt, at der er brug for flere kampe og flere demon-strationer med mere konkrete krav. Men det er nu, det sker. Nedskæ-ringerne kan stadig stoppes, og der er al mulig grund til at optrappe pro-testerne.

Der er voldsomt brug for at forene

alle protesterne mod regeringens politik, som i bund og grund handler om det samme – nemlig modstand mod de borgerliges asociale angreb på vel-færdssamfundet. Det er længe siden, der har været så store elev- og studen-terdemonstrationer i Danmark som dem, vi så d. 7. februar.

Det må være de forskellige elev- og studenterorganisationers fornemste ansvar at føre protesterne fremad og udvide dem. Det er nu, det sker, og hvis man forpasser den chance, er det ikke godt at vide, hvornår den kommer igen. Protester som dem d.

7. februar må der følges op på med det samme, de må udbygges og føres fremad, ellers risikerer man, at det går i sig selv igen, og at de aktive elever og studerende – helt berettiget – mister respekten for de organisationer, som ikke er klar til at føre kampen videre. Hvorfor skal nogen tro på, at det nytter noget næste gang, når det ikke gjorde det denne gang?

For en kampklar elev- og fag-bevægelse!

SOCIALISTISK BAGGRUND 1. “Hvad er Marxisme?” - En basal indføring i marxismens opfattelse af filosofi, historie og økonomi.

32 sider (stort format). 20 kr.

2. “Et socialistisk alternativ til EU” - En marxistisk analyse af EU og dens historiske og økonomiske baggrund som en blok mellem de europæiske kapitalister imod deres konkurrenter på verdensmarkedet, imod de tidligere kolonier i den tredje verden og imod arbejderne i de forskellige europæiske lande.

59 sider (lille format). 20 kr.

3. “Et socialistisk svar på kapitalis-mens globalisering” - En marxistisk analyse af den verdensomspændende anti-globaliserings-protesbølge, der er opstået i de senere år. Om denne bevægelses behov for forbindelse til arbejderbevægelsen og for et socialistisk perspektiv for protesterne.

23 sider (lille format). 10 kr.

Kan bestilles på www.marxist.dk

NR. 6 MARTS 2002

Det er bydende nødvendigt at forene den aktive elev- og studenterbevægelse med arbejderbevægelsen, at samle pro-testerne og gennemføre fælles demon-strationer for arbejdere og unge imod regeringens nedskæringsplaner. Hvis elever og studerende står fast og op-trapper, i stedet for at trække sig til-bage – hvis de knytter deres kamp til de offentligt ansattes kamp, og hvis vi i det hele taget udfordrer regeringen med en kampklar elev- og arbejderbevægelse, så er der ikke noget, der kan redde regeringen.

Når kampviljen, og den nødvendige ledelse, der tør at gå foran, er til stede, er der intet, der kan stoppe en aktiv arbejderklasse og ungdom.

Stillet over for sådanne protester ville regeringen blive tvunget til at trække alle ned-skæringer tilbage.

Men alt dette kræver, at de aktive i både fag- og elevbevægelse kæmper for en ledelse og en linje, der fører frem og ikke tilbage – at de kæmper for fag-lige ledere, der ikke – bevidst eller ube-vidst - gør alt, hvad de kan, Besøg også marxisternes internationale internetside In Defence of Marxism

[ ] Jeg vil høre mere om SOCIALISTISK STANDPUNKT ! [ ] Jeg vil abonnere på SOCIALISTISK STANDPUNKT ! (6 nr. for 60,- / 120,) Navn: ____________________________ Adresse:___________________________ Sendes til: SOCIALISTISK STANDPUNKT, Poste Restante Nørrebrogade 10., 2200 Kbh. N. 11

WWW.MARXIST.DK

NR. 6 MARTS 2002

WWW.MARXIST.DK

NR. 6 MARTS 2002

WWW.MARXIST.DK

NR. 6 MARTS 2002

WWW.MARXIST.DK

NR. 6 MARTS 2002

SOCIALISTISK STANDPUNKT SOCIALISTISK STANDPUNKT DDen marxistiske avis arbejderbevægelsen Den marxistiske avis forfor arbejderbevægelsen

WWW.MARXIST.DK

NR. 6 MARTS 2002

Generalstrejke blandt elever og studerende i Spanien Det er ikke kun i Danmark, at elever og studerende slås med ringe forhold og nedskæringer. Rapport fra situationen i Spanien, som meget ligner den danske…

Den syvende marts gik studerende og elever i strejke og kæmpe demonstra-tioner i Spanien. Hovedkravene i strej-ken var: Imod enhver form for diskri-mination, nej til flere adgangsek-saminer! Imod den nye universitetslov LOU! Forøg ressourcerne til uddan-nelsessystemet til 7% af BNP! Sænk antallet af studerende i klasselokalerne til 20 i folkeskolen, og 25 i andre sko-ler! Flere lærere! Demokratiske ret-tigheder i skolerne!

Det skete som led i protesterne mod højreregeringens angreb på uddannelsesområdet. Regeringen har prøvet at overbevise befolkningen om, at den vil forbedre uddannelserne. Men efter de-res privatiseringskampagne på hospitalerne, industrien og andre områder kan de ikke narre nogen. Ifølge den højreorienterede Folkeparti-regering vil den nye såkaldte kvalitetslov for uddannelserne løse problemet med stort frafald og mange, der dumper, på de forskellige uddannelser. Disse undskyldninger kan imidlertid ikke skjule Folkepartiets virkelige reaktionære planer. Højrefløjen skyder skylden for dårlige resultater i skolerne på lærere og elever og studerende.

For dem har det intet at gøre med mangel på ressourcer og den bevidste politik med at give penge til privatskoler (især religiøse skoler). Det er indlysende for enhver, at det virkelige ansvar for den forfærdelige situation i den offentlige uddannelse ligger hos regeringen og dens politik.

12

Et eksempel på det er, at i år 2000 blev der brugt en halv billion pesetas mindre på uddannelse end i 1993.

Regeringen har ført en politik imod den offentlige uddannelse. Nu kan vi se konsekvenserne: mangel på lærere, overfyldte klasselokaler og mangel på praktikpladser.

marxistisk ledede studenterfagforening (Sindicato de Estudiantes) og andre organisationer. Der har været kæmpe demonstrati-oner. Op imod 100.000 i Barcelona og Madrid, og 50.000 i Santiago de Compostela. På trods af den beslut-somhed og enhed, de studerende, læ-rerne og andre

Spanske elever og studerende i demonstration den syvende marts.

Se også www.sindicatodeestudiantes.org

Flere problemer for de studerende Regeringen vil også indføre ekstra eksaminer ved adgang til vidergående uddannelser. Denne forringelse står i forbindelse med den nye universitetslov LOU, der lige er blevet vedtaget i parlamentet, og som åbner op for privatisering af universiteterne. Deres virkelige mål er at sende tusindvis af studerende ud af uddannelsessystemet, især universitetsstuderende med arbej-derklassebaggrund, og vende tilbage til “de gode, gamle dage”, hvor univer-sitetsuddannelse var et privilegie for den herskende klasse.

I de sidste par måneder har vi set en bølge af strejker og besættelser på de spanske universi-teter, indkaldt af den

ansatte har udvist, er bevægelsen ikke lykkedes. Studenter-fagforeningen har siden september ar-bejdet for en samlet bevægelse af stu-derende, lærere og andre arbejdere som den eneste vej til at stoppe rege-ringens planer. Desværre har lederne af de største fagforbund nægtet at ind-kalde til en en-dags strejke i uddannel-sessystemet, og det gjorde det muligt for regeringen at vedtage den nye uni-versitetslov LOU. Studenterfagfor-eningen lavede i forbindelse med den syvende marts en offentlig appel til fagforeningerne og til forældrenes sammenslutninger, om at støtte bevægelsen og gå med i den.

Pablo Sanchez

WWW.MARXIST.DK