Omdiskuteret facade er forvandlet med små hængende haver Frederiksbergs grimmeste facade, sådan er ejendommen på H.C. Ørstedvej blevet omtalt. Men nu har Christopher Carlsen og Morten Bang fra Tegnestuen LOKAL givet bygningen et grønt facadeløft med projektet Ørsteds Haver. Tekst af Anne-Sophie Rømer Thostrup
De to arkitekter og indehavere af Tegnestuen LOKAL Christopher Carlsen og Morten Bang står bag forvandlingen af den omdiskuterede ejendom på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg.
solidt og lejlighederne er stadig gode. Den er bare lavet i en tid, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og hvor teknikken med betonelementer resulterede i denne type byggeri, siger Morten Bang.
– Vi interesserer os meget for at lave grøn arkitektur, så vi vidste ret tidligt, at vi gerne ville inkorporere det grønne i facaden, siger Christopher Carlsen. Ejendommen er bygget i slutningen af 1960’erne af Ole Hagen Arkitekter, som blev kendt for en senmodernistisk, pragmatisk og rationaliseret æstetik uden stor detaljerigdom. Dengang tænkte man i funktionelle boliger, som kunne rejses i en fart. Tidligere er den blevet omtalt som Frederiksbergs grimmeste facade, også af beboerne selv. Da det danske klima havde sat sine spor på den udvendige svalegang og givet vandskader, trængte ejendommen til reparation. Man kunne oplagt have givet bygningen en form for akitektonisk botox, hvor man fyldte hullerne i facaden ud, skiftede vinduerne og fornyede facaden, men sådan endte det ikke.
– Vi diskuterede selvfølgelig om man skulle lave en facade, der relaterer sig til bygningens industrielle ophav, eller om man hellere skulle læne sig op af områdets klassiske arkitektur, men vi endte hurtigt med ønsket om at videreføre bygningens industrielle DNA, dog med et bæredygtigt og humanistisk Twist. De to arkitekter ønskede, at facaden skulle placere sig et sted mellem dens industrielle oprindelse og bydelens mere herskabelige ejendomme, hvor der vokser beplantning op af murværket.
FRA HÅRD KASSE TIL BEBOELSESEJENDOM
Tegnestuen LOKAL fik nemlig overbevist beboerne og Salling Group, som købte sig ind i ejendommen, om at man i stedet kunne hænge en helt ny facade uden på den eksisterende facade.
De to arkitekter fik forholdsvis frie tøjler under ideudviklingen. Dog vidste de, at facaden skulle være modtandsdygtig overfor indtrængen af vand, den skulle give bygningen et æstetisk løft, og så skulle den gerne skærme mod støjgener fra den trafikerede H.C. Ørstedvej og fra varelevering i det supermarked, som Salling Group skulle etablere under bygningen.
– Først havde vi ikke helt fantasi til at forestille os, at projektet med haverne faktisk blev til noget, men det viser bare, at der er nogle gode muligheder i sådan en 60’er bygning, for selve byggeriet er
– I stedet for at renovere den eksisterende facade, har vi nærmest hængt et væksthus uden på bygningen. Det bliver måske ikke den primære altan, men den skulle gerne både forskønne bygningen,
24
skærme mod støjgener og give et helt nyt socialt rum til beboerne, siger Morten Bang og fortsætter:
– Vi havde mange overvejelser om, hvordan vi kunne bryde den her monotone bygning ned, så det ikke bare var en hård kasse, men faktisk kom til at ligne en beboelsesejendom, siger Morten Bang.
ET SOCIALT RUM
På bagsiden af bygningen har lejlighederne i forvejen private altaner. Derfor var det oplagt, at svalegangen blev forvandlet til et mere socialt uderum. Beboerne har derfor fået hver deres lille terrasse ude på svalegangen. Terrasserne er åbne, så folk går forbi hinandens områder, når de skal hen til deres egen dør. – Noget af det, vi er mest stolte af, er næsten, at vi har skabt et nyt socialt rum for beboerne, som > > Byggeri + Arkitektur # 107
