Udsigt til en fossilfri fremtid for stålet SAMME KVALITET – SAMME PRIS OVER TID
Der er forskel på kvaliteten af stål, men væsentligt ved HYBRIT er, at man vi kunne holde samme kvalitetsniveau. Det er kun råstofproduktionen, der ændres ved, mens man kan bibeholde den hidtidige proces på stålværk og i valseprocesserne, hvor selve stålet skabes. Og så er der lige prisspørgsmålet: – Indledende vil det give en omkostningsstigning at producere fossilfrit. Men når volumen bliver opskaleret – og set i forhold til energipriserne – så forventer vi, at fossilfrit stål vil komme til at ligge på omtrent samme omkostningsniveau. Der er allerede meget grøn energi i bl.a. Sverige, men for lidt vedvarende energiproduktion i brug. Men jo større mængde overskudsproduktion vi har, desto mere kan vi bruge af lagrene, så vi kan udnytte den vedvarende energiproduktion meget bedre. Branchen er som helhed begyndt at tænke i de baner, men vi er et hestehoved foran, fordi vi jo allerede har brugt år på at teste teknologien, påpeger Jan Meier.
HYBRIT hedder løsningen, der skal skabe en helt fossilfri stålproduktion frem mod 2045. Det ambitiøse projekt skal bl.a. reducere Sveriges CO2-udledning med 10 % og kan blive et eksempel til efterfølgelse herhjemme til fremtidens grønnere byggeri. Tekst af Rune H. Jensen. Foto: Åsa Bäcklin
Ambitionen er utvetydig: HYBRIT-projektet skal eliminere CO2-udledningen fra stålindustrien. I mere end 1.000 år har kokskul været en central komponent i stålproduktion og gjort sektoren til en af de største CO2-udledere. Men en revolution er nu undervejs, når HYBRIT kan udskifte kokskul med brint, der er fremstillet af fossilfrit el og vand. Det vil i praksis sige, at SSAB i 2045 vil være helt fossilfrit, men allerede i 2026 leverer virksomheden 100 % fossilfrit stål i hele processen fra malm til færdigproduceret stål.
EN GAME CHANGER FOR STÅLINDUSTRIEN
Det fortæller Jan Meier, Managing Director hos stålproducenten SSAB, om HYBRIT-initiativet for fossilfrit stål, som er skabt i samarbejde med mineselskabet LKAB og energiselskabet Vatten-
60
fall. Målet er at dekarbonisere stålindustrien ved at omlægge processen og dermed gå i takt med FN’s klimaaftale fra 2015: – Det er en game changer for hele stålindustrien. Grundlæggende er stålbranchen en industri, hvor der sker betydelige CO2-emmissioner med 7 % af den globale CO2-udledning. Med Paris-aftalen har alle medlemslande forpligtet sig til at reducere udledningen med 55 % og holde temperaturstigningerne nede på max. op til 1.5 grader, og så skal der bare endnu mere til, end vi allerede har gjort. Derfor igangsatte vi tilbage i 2016 forstudier og fandt holdbare ideer og metoder, så vi i 2016 kunne gå sammen med LKAB og Vattenfall om HYBRIT (Hydrogen Breakthrough Ironmaking Technology, red.).
OMFATTENDE INVESTERINGER
Målet er at reducere hele Sveriges CO2-udledning med 10 % og Finlands med 7 %. Pilotplanerne og testproduktion er nu i gang, og det forudsætter selvsagt omfattende omlægninger at nå de ambitiøse mål: – Det kræver ret store investeringer på stålværk og energifronten. Vi bygger brint-produktionsanlæg, så vi i stedet for at producere råjern laver ”sponge iron”, som man kan anvende direkte, og så vi kan elektrificere hele vores produktionsproces. Derfor er Vattenfall også med, for der er brug for rigtig meget energi til at lave brint og stål i store mængder. I 2025 skal det første produktionsanlæg stå færdigt, så vi fra 2026 kan sende 1 mio. tons fossilfrit stål på markedet. De næste faser frem mod 2040 skal så udfase de fossile brændstoffer på de øvrige anlæg, så vi senest i 2045 har en helt fossilfri stålproduktion, siger Jan Meier.
FORUDSÆTTER POLITISK OPBAKNING
Initiativer som HYBRIT har brug for solid politisk opbakning, da de kræver massive investeringer i bl.a. anlæg og energi – og den er ifølge Jan Meier heldigvis til stedet i lande som Sverige og Finland: – Vi håber da, at vi kan blive et eksempel til efterfølgelse, så man også herhjemme ser nærmere på fossilfri stålproduktion. Kombination af et materiale, der er det mest genanvendte i verden og dét uden tab af kvalitet – og en helt fossilfri produktion, gør stålet til et yderst interessant materiale for byggesektoren. F.eks. kan cortenstål – med en fossilfri produktion – stå i 100 år uden vedligeholdelse, hvorefter man kan afmontere det, smelte det om eller endda up-cycle det til endnu bedre stål, siger Jan Meier, og afrunder: – Når man samtidig tænker på den voldsomme befolkningstilvækst, der vil finde sted over de kommende årtier, som også vil kræve endnu mere stål til grønnere byggeri, huse, biler, maskiner osv. – så er der jo virkelig interessante perspektiver i hele genanvendelsestanken og en kommende fossilfri stålproduktion. Byggeri + Arkitektur # 107
