Byggeri+arkitektur #119

Landskab & byrum, Bygningen, Indretning & Design #119

Nutidens bygninger er fremtidens materialebank

Eksklusivt udvalg af vedligeholdelsesfri naturskifer med over 80 års levetid. Vores naturskifer er tiltænkt til at give et unikt farvespil til fremtidens bæredygtige projekter.

Ingen kompromiser. Hverken når det gælder miljø eller æstetik.

komproment.dk

TÆNK HØJT!

EXPANDIA S3000

Næste generations skolemodul i tre etager.

I S3000 har vi tænkt højt. Både når det handler om kvalitet, trivsel og sikkerhed. Vil du også tænke højt, næste gang du skal leje skolemoduler? Så tænk Expandia S3000.

Læs mere om S3000 på expandia.dk

Vi er din specialist i alle typer af stålkonstruktioner

Hos CSK går vi til stålet! Der er mange gode grunde til, at kvalitetsbevidste bygherrer og krævende entreprenører igen og igen vælger CSK som leverandør af stålkonstruktioner til deres byggeprojekter. Vores styrke ligger i, at vi er med fra start til slut. Fra idéen bliver født, til stålkonstruktionen er på plads. Vi bidrager med rådgivning, design, konstruktion, produktion og til sidst naturligvis den endelige montage.

architect meets innovations

Forum Copenhagen 7. & 8. september 2022

SKRÆDDERSYEDE KONTAKTDAGE MED FOKUS PÅ INNOVATION FOR ARKITEKTER, INDRETNINGSARKITEKTER OG ANDRE PROJEKTERENDE

EKSKLUSIVT ERHVERVSARRANGEMENT med mere end 200 produktnyheder, som alle er godkendt af et dommerpanel

NETWORKING & SPÆNDENDE SIDE-EVENTS i en unik atmosfære

Registrér online med koden BA312

ARCHITECTATWORK.DK

let light create environments

Flindt Wall at ECCO Headquarter

Landskabsbelysning er afgørende for at gøre udendørs rum mere anvendelige og ikke mindst mere sikre efter mørkets frembrud. Når belysningen er integreret i landskabsplanlægningen fra et projekts allertidligste faser, forstærkes den samlede effekt af det færdige rum drastisk.

Opvarm din bolig med LivingBetter

EN INNOVATIV OG

STØJSVAG INDEKLIMALØSNING

VENTILATIONSVINDUET SIKRER EN FAST STRØM AF FRISK LUFT, SOM OPVARMES PÅ VEJ IND I BOLIGEN

FÅ ET SUVERÆNT INDEKLIMA

MED DEN NYESTE VARMEPUMPETEKNOLOGI

LivingBetter kan dække hele behovet for ventilation, varme og varmt brugsvand i én bæredygtig løsning. Beboernes og boligens sundhed, driftsøkonomi og klodens fremtid er tænkt med i LivingBetter!

INGEN STØJENDE UDEDEL

Få en grøn og bæredygtig løsning ved at kombinere Ventilationsvinduer med en højtydende udsugsvarmepumpe. Vi placerer varmepumpen i et teknikskab, når den skal drive ventilation i et hus.

Der er opført mere end 400 boliger med LIvingBetter landet over. Ventilationsvinduer er som andre vinduer og varmepumpen er placeret inden for klimaskærmen, og er nemmere at installere, da der ikke er nogen udedel. Det er nemt at bygge med. Vi sørger for al dokumentation til BR og kan love gode energital, som ofte fører til, at man sparer solceller og ofte også isoleringsmateriale.

Læs mere om det innovative vindue på livingbetter.dk

wedi Sanoasa bænke

får dig ned at sidde

Praktisk siddeplads eller æstetisk hverdags luksus

De smarte bænke fra wedi, gulvmodeller eller svævende, giver dig designfrihed til at indrette dit baderum med en komfort siddeplads, der både er praktiske, et designmæssigt smukt alternativ til den klassiske badestol eller blot som ekstra komfort og luksus i hverdagen.

Bænkene, der fås i 90 og 120 cm bredde, kan nemt integreres i brusenichen og beklædes med fliser eller wedi Top Line designoverflader.

Bænken, der naturligvis er 100% vandtæt, har desuden indbygget et ganske let fald væk fra væggen.

Vi tegner dit bad på 10 min med Spark Blueprint™ Spark

wedis produkter er tilgængelige i programmet.

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl

ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Key Account Manager

Steffen Villadsen

steffen@byggeri-arkitektur.dk

Tlf: +45 26 35 02 50

Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Tlf: +45 28 73 33 12

Lars Heilmann lars@boaa.dk

Tlf: +45 22 56 78 94

Asim Mushtaq asim@boaa.dk

Tlf: +45 31 11 16 79

Mediekonsulenter

Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 49 41 38

Annette Sindal

annette@byggeri-arkitektur.dk

Tlf: +45 31 21 26 28

Skribenter

Astrid Helene Seier Ellemo

Frank Ulstrup

Guðrun Henrysdóttir

Malene K. Holm

Mathias Stoltz Nielsen

Mikkel Weber Sandahl

Morten Bøcker

Nicholas Jungblut Knutsson

Tim Panduro

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Tlf.: +45 27 62 56 41

Art Director

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Multimediedesigner:

Nina Maria Brieghel Høm nina@mediaxpress.dk

Forside

Winge Hus og Grønlundstårnet af C.F. Møller. Foto af Tom Jersøe

Abonnement og kundeservice

Kristine Gundesen kundeservice@byggeri-arkitektur.dk

Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring.

Bestilling af nyt abonnement:

Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-

Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk

Udgiver MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22

www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Oplag: 10.300 eksemplarer, 8 gange årligt.

LEDER

Hvordan træffer vi de rigtige valg?

I denne udgivelse har vi fokus på bæredygtighed og vi taler blandt andet med professor Harpa Birgisdottir fra BUILD, som mener, at den praktiske anvendelse af forskningsresultater er altafgørende – målet som forsker er fremfor publicering i akademiske tidsskrifter at give branchen noget konkret at arbejde med, så man får metoder og resultater ud at arbejde hurtigst muligt.

Det er Harpas arbejde med LCAbyg-værktøjet et godt eksempel på, og hendes pointe er, at det haster med at ændre sagernes tilstand.

Samme holdning har Jarl Vindnæs og Rasmus Taun fra Stykka, som har udviklet et digitalt framework, hvor man i design-fasen får anskueliggjort miljøbelastningen af ens valg. Det indblik gør det muligt at optimere på design og værdikæde, hvilket muliggør at skære det overflødige og det ikke-cirkulære væk.

Hos Stykke ønsker man at have et langtidsforhold til sine brugere, hvor deres erfaringer og ønsker bliver indsamlet og udnyttet. Lotte Rønne og Marie-Louise Holst fra tegnestuen MATTERS lader på samme vis dialogen med bygherrer og brugere fylde meget, og den proces skaber et stærkt medejerskab for det enkelte projekt, hvilket er yderst værdifuldt både i det korte og det helt lange perspektiv.

I vores portræt af Joan Raun og Sofie Willems fra Spektrum Arkitekter fylder de fremtidige brugere også meget: De fysiske rammer skal nemlig mærkes, gøre en forskel og have en effekt på dem, der oplever dem. For duoen er målet at øget livskvaliteten ved at skabe sociale fællesskaber og forbinde os med naturens sanselige oplevelser.

Det vigtige er ikke arkitekturen i selv, men hvad den gør for os og vores klode.

God læselyst,

Mikkel Weber Sandahl

INDHOLD

54 Klimaskærm i Valby skaber værdi på flere niveauer

57 Grundighed og leg kendetegner designprocessen

60 Strategisk rådgivning skal sikre tillid i byggebranchen

62 Besøg i testlaboratoriet og Christoph Behlings tanker for fremtidens toilet

67 Prøv at træffe valg ved at se på den lange bane

68 Designet af akustiske løsninger der giver god trivsel

70 3 dage med designleg og dans i gaden

Døre til store øjeblikke.

Man skal ikke undervurdere vigtigheden af en god dør. Uden den ville vi aldrig få optimale forhold til at optage i TV-studiet. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at stoppe støj, brand, giftige røggasser og eksplosioner.

Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.

Læs

mere på daloc.dk

Det haster med at mindske klimaaftrykket

Harpa Birgisdottir fra BUILD har stærkt fokus på her-og-nu-emissionen i byggeriet – det haster, hvis vi skal undgå de værste klimakatastrofer, men heldigvis er byggeriet og arkitekterne lydhøre, fortæller hun.

Fra mødelokalet i BUILDs lokaler på fjerde sal hos Aalborg Universitets københavnerafdeling er der udsigt til dagens interview-emne.

Det byggefaglige forskningsinstitut holder til på A.C. Meyers Vænge, midt i Københavns Sydhavn, hvor nedrivningsmaskiner og byggekraner til stadighed omformer den gamle storbyudkant til nye bolig- og erhvervsområder.

Netop nybyggeri og renovering har fyldt - og fylder – meget i Harpa Birgisdottirs arbejdsliv. Sidste år tiltrådte hun som professor på BUILD, hvor hun i forvejen har været tilknyttet gennem mere end et årti. Den ingeniøruddannede professor har karrieren igennem haft fokus på bæredygtigt byggeri, og hun er en af de toneangivende stemmer inden for området i både Danmark og internationalt.

Mest kendt er hun nok for LCAbyg-værktøjet, der bruges til at beregne byggematerialers miljøbelastning igennem et byggeris samlede levetid. Værktøjet er udviklet fra et kompliceret regneark og til at være et brugbart og nyttigt redskab i byggesektoren. Netop den praktiske anvendelse af forskningsresultaterne er et væsentligt omdrejningspunkt for Harpa Birgisdottir.

– Materialeforskning er vigtigt, men det er forskning i metoder til praktisk brug også, og det er det, jeg forsøger at have fokus på. LCAByg-værktøjet er netop skabt til at komme ud og arbejde, så det er vigtigt for udbredelsen, at det er så let forståeligt og anvendeligt som overhovedet muligt, siger hun.

– Den akademiske verden måler succes på publicering i akademiske tidsskrifter og på, hvor meget man bliver citeret rundt omkring. Hvis man skal være stjerneforsker, skal man have benhårdt fokus på den tilgang. Men når vi kigger

ud på bygningerne, der bliver bygget derovre, og vi ved, at der er kortere og kortere tid tilbage til at rette op på udfordringerne, er det vigtigt, at vi får metoderme og resultaterne ud at arbejde hurtigst muligt.

HER OG NU-AFTRYKKET

På det seneste har Harpa Birgisdottirs fokus især været på bygningernes klimabelastning i specielt etableringsfasen, produktion af elementer over transport og til byggemetoder – hendes største fokus. Tiden er kort, når verden står på randen af en klimakatastrofe, som vi kun har få år til at bremse.

– Vi skal helst halvere vores klimabelastning i løbet af de næste ti år, eller måske endda på kortere tid. Så det er vigtigt, at vi har fokus på her-og-nuemissionen. Kigger man på en bygnings livscyklus, kommer 70 % af emissionen fra materialerne her og nu. Når vi ændrer på det, har vi en omgående effekt, siger hun.

Udsigten over Sydhavnskvarterets byggekraner vidner om en verden, der i høj grad er business as usual. Alligevel har hun en svag optimisme – hun oplever nemlig en branche, der både på arkitekt, bygherre- og konstruktionssiden er parat til at tage del i ansvaret.

– Selv om der stadig er en hel del, der ikke har fået øjnene op for den store klimaudfordring og byggeriets store ansvar, er der også mange, der viser en forståelse for, at der er et performance-gap mellem de krav, vi stiller i dag og det, det kræver for, at overholde Parisaftalens krav til udledninger. Der er altid en risiko for at ordninger som DGNB-certificeringer bliver brugt som en blåstempling til at opfylde nogle enkelte krav og ellers køre man videre som man altid har gjort. Men jeg kan mærke, at det har en brancheeffekt at hele samfundet har fokus på klimabevidstheden, og vi kommer forhåbentlig snart til at se byggerier, der overholder Paris-aftalen. >

Tekst af Tim Panduro. Circle House. Foto af Lendager Group Living Places. Visualiseringer af EFFEKT/Velux Gruppen

BALANCER

> Harpa Birgisdottirs egen vej ind på klima- og bæredygtighedsscenen blev lagt allerede på DTU.

– I forbindelse med min Ph.D. på DTU lavede jeg LCA-værktøjer til vejbygning og var tilknyttet et projekt, der lavede LCA til affaldshåndtering, fortæller hun.

– Da jeg blev færdig, havde jeg været i Danmark i 11 år, men jeg rejste retur til Island, hvor jeg blev rådgivende ingeniør. Der arbejdede jeg på forskellige projekter om certificering af bæredygtigt byggeri. Det var spændende, men efter fire år ville vi gerne retur til Danmark, og jeg ville samtidig gerne lægge mine kræfter i forskning frem for rådgivning, fordi jeg ikke syntes, at de LCAmetoder, der fandtes, var gode nok.

Forskningen landede hos Statens Byggeforskningsinstitut SBI, der i dag hører under BUILD.

Her har Harpa Birgisdottir været med til at omsætte reglerne for DNGB-certificering til danske forhold og forbedre LCA-metoderne. Det skete med et bevidst fokus på og samarbejde med byggebranchen – netop for at metoderne skulle kunne tages i brug hurtigst muligt.

Jeg er glad for det tætte arbejde med branchens aktører. Selv om der findes arkitekter og rådgivere, som orienterer sig i de videnskabelige tidsskrifter, er det de færreste, der har tid eller mulighed for at sætte sig ind i det svært tilgængelige stof. Vi kan sagtens sige en masse som forskere, men det er afgørende, at vi også giver branchen noget at arbejde med.

IKKE KUN HALMHUSE

Udviklingen indenfor det bæredygtige byggeri er i fuld gang. Ud over det langsigtede – for eksempel overholdelse af bygningsreglementets stadigt stærkere krav til energimærkning og udvikling af nulenergiboliger – er der også flere eksempler på både cirkulært byggeri og arkitekter og bygherrer, der arbejder målrettet med at reducere klimaaftrykket allerede i byggefasen.

– Vi taler ikke kun om halmhuse, men om at få aftrykket gjort mindre ved at nytænke de traditionelle metoder og materialer, understreger Harpa Birgisdottir, der blandt andet nævner det almennyttige boligbyggeri Circle House i Lisbjerg ved Aarhus som et eksempel. Byggeriet er verdens første cirkulære almene boligbyggeri. Ifølge Lejerbo er 90 % af byggematerialerne genanvendelige.

Harpa Birgisdottir og BUILD har selv haft en finger med i spillet på Circle House, og hun er sammen med instituttet også involveret i 4:1 Planet, som er udviklet med Villum Fonden, Realdania, Smith Innovation og Moe.

– Det tager udgangspunkt i at vi bruger ressourcer, som om vi havde fire planeter til rådighed i stedet for den ene, vi lever på. Det er en invitation til alle fra arkitekter og rådgivere og til producenter til, at komme med bud på løsninger, der kan give bedre balance i vores ressourceforbrug, siger hun.

Nogle tegnestuer har ikke behøvet den opfordring for at tage teten op. Harpa Birgisdottir er svært begejstret for det københavnske boligprojekt Living Places, der under hovedoverskriften Build For Life er skabt i et samarbejde mellem tegnestuen Effekt, Velux og Moe.

– De arbejder med eksisterende teknologier og metoder, men formår alligevel at reducere miljøpåvirkningen rigtig meget. Det kommende bygningsreglement kommer til at operere med en CO2-påvirkning på 12 kilo pr. kvadratmeter pr. år, men Living Places har jeg fået at vide ligger på under fire kilo pr. år.

DEN IDEELLE VERDEN

Danmark er et lille land, verden er stor, og i lande med en voksende middelklasse er der et – velnok forståeligt – ønske om højere levestandard med hvad dertil hører af mere komfortable boliger. Så det store spørgsmål er, om en lille dansk indsats kan nytte i en meget stor verden.

– Det kan man godt spørge sig selv om en gang imellem. Men vi må vælge at sige ja. Hvis vi kan opnå reduktioner i Danmark, kan vi eksportere ideerne til alle andre steder, siger Harpa Birgisdottir, der mener, at vi alle må indstille os på forandringer.

– Det største problem er, at vi skal reducere vores miljøpåvirkning mere, end vi gerne vil. I Danmark bor man på mange kvadratmeter, og det er selvfølgelig en udfordring, når folk gerne vil beholde den standard, siger Harpa Birgisdottir, der understreger, at det haster, hvis udviklingen skal vendes. –

Vi skal have flest muligt med hurtigst muligt, både i byggeriet, renoveringsbranchen og i resten af samfundet, hvis det skal lykkes. Men jeg tror ikke, at det er for sent at vende kurven.

Lysekrone i et svævende let design til Krogerup højskole

Okholm Lighting og lysdesigner Marianne Tuxen designer en ny lysekrone til Krogerup Højskole. Den skal både passe til de ældre bygninger og til højskolen, der tænker store tanker, ser fremad og nysgerrigt ud i verden.

– Jeg har fået opgaven at levere forslag til belysning i biblioteket, store sal, lille sal og hallen på Krogerup Højskole. Det er en spændende opgave, fordi det jo er fredede bygninger, så man kan ikke bare lave alle mulige huller i væggene, siger arkitekt og lysdesigner Marianne Tuxen, som samarbejder med restaureringsarkitekt Bente Lange om opgaven.

Til den gamle trappeopgang designes en ny stor lysekrone af svævende ringe med indstøbte LEDbånd, der giver en enslysende, hvid overflade. LED-båndene er spændt på cirkler i børstet messing med en mat overflade.

– Det er vigtigt, at lysekronen passer til stedet med de gamle bygninger, men samtidig passer til en højskole, der ser fremad, forklarer Marianne Tuxen.

FANTASTISK SAMARBEJDE MED OKHOLM LIGHTING

Til lysprojektet leverer Marianne Tuxen skitser og 3D-tegninger, og herefter går dialogen i gang om, hvordan designet kan kombineres med det tekniske.

Resultatet har vakt glæde og stolthed hos både Krogerup Højskole, Okholm Lighting og Marianne Tuxen, der fortæller:

– Det er en meget kreativ proces, hvor Okholm Lighting og jeg byder ind med de kompetencer, vi har. Vores samarbejde er så nemt og hyggeligt. De er altid positive overfor forslag, og det er jo nemt at arbejde med nogen, der gerne vil lytte. Det går op i en højere enhed, når vi kan udfordre hinanden.

KREATIVE SAMARBEJDSPARTNERE

For direktør Peter Okholm fra Okholm Lighting er projektet et godt eksempel på en skræddersyet

løsning lavet sammen med en kreativ samarbejdspartner:

– Den skræddersyede belysning er oftest udviklet af en kunstner eller designer. Vi sætter skitsen ind i en sammenhæng – et rum, forklarer Peter Okholm og fortsætter:

– Vi undersøger, hvordan det hænger fysisk sammen. Kan det lade sig bygge? Hvordan kan vi føre ledninger? Hvilken type lys skal og kan den give? Vi kigger på så at sige alt det tekniske, og sammen finder vi en løsning.

Peter Okholm fortæller, at det ofte er arkitekter, som beder om de skræddersyede løsninger. De er især til dem, der ønsker at sætte sit eget præg på projektet:

– Vi startede med at levere skræddersyet belysning i kirker, men nu leverer vi også til private bygherrer. Det kan være til indgangspartier, bestyrelsesrum eller restauranter. Det er ofte med et dekorativt formål.

Lang levetid er det mest bæredygtige

Bygningsdele med lang levetid sænker byggeprojekters miljøbelastning. Det gælder om at bruge sikre konstruktioner, bruge den viden, vi allerede har og granske bygningsdelene nøje, mener Bunch Bygningsfysik.

Bygningsdele med lang levetid er i sig selv bæredygtige. De fordeler miljøbelastningen over en længere årrække og dermed bliver LCA-profilen bedre. Derudover spares ressourcer til renovering eller udskiftning af bygningsdelen.

Det er f.eks. lykkedes over de sidste 40 år at forbedre tagpaps levetid fra 10-15 år til nu 50 år for de bedste 2-lags løsninger med SBS-tagpap. Det forbedrer miljøprofilen markant og betyder også, at der ikke skal regnes med renovering indenfor den normale beregningshorisont for bygningers LCA.

For tegltage er det vigtigt, at undertaget lever lige så længe som det overliggende tegltag, idet en udskiftning af undertaget jo indebærer demontering og genmontering af overtaget, hvilket er næsten lige så dyrt som et nyt tag. Et fast undertag af tagpap på brædder har let en levetid på 60 år ligesom tegltaget, og der opnås derfor en optimal bæredygtighed.

En del af de selvbærende undertage i form af banevarer har formodentlig kun en levetid på omkring 30 år og skal altså udskiftes, når kun halvdelen af tegltagets levetid er opbrugt.

Et eksempel på kort levetid er vindspærreplader af MgO-plader, som viste sig kun at have en levetid på omkring 5 år. De har samme problem som tegltage, nemlig at regnskærmen skal demonteres for at kunne udskifte vindspærrepladen. Dette er en kostbar proces og koster typisk mere end facaden kostede fra begyndelsen. Samfundet har nok brugt omkring 2 mia. kr. på udskiftning af MgO-plader, som ikke har tilført bygninger større værdi, end de burde have fra starten. Det er meget lidt bæredygtigt.

Byggefejl og byggeskader er i sig selv ikke bæredygtige og bør minimeres. Det må dog konstateres, at der fortsat sker mange fejl i selve byggeprocessen og i de første år efter aflevering. Hvis man kan undgå disse fejl og skader, kan byggeriet billiggøres og ressourceforbruget reduceres. Et eksempel er gulve med EPS-beton, som ikke er tørret ordentlig ud, inden der lægges gulv, hvorved der opstår fugtog skimmelproblemer i gulvet, så det skal lægges om. Gulvbelægningen kan normalt ikke genbruges, og det koster så et nyt gulv plus energi til udtørring og omkostninger til genhusning af beboere.

Det handler først og fremmest om at vælge sikre konstruktioner med en lang levetid samt at undgå fejl og skader. Vi skal derfor bruge den viden, der allerede findes i anvisninger, BYG-ERFA-blade samt erfaringer opsamlet i branchen.

En af vejene er projektgranskning inden udførelsen og granskning af de bygningsdele, der udføres på basis af leverandør-projektering senere i byggefasen – f.eks. ventilationsanlæg eller elementleverancer.

Et veludført tagpaptag med 2-lag SBS-tagpap med gode detaljer holder i op til 50 år

Facade med MgO-plader som vindspærre holder typisk kun i 5 år, før de skal udskiftes, som kræver demontering og genmontering af regnskærmen, som her er naturskifer

Byggeri, typehuse, køkkener, møbler, bad og byggeprodukter m. fl.

Stram styring er med til at skabe en levende bydel

Carlsberg Byen er underlagt meget præcise krav – men netop det er med til at skabe gode boliger i områder, fortæller Lone Wiggers fra C.F. Møller.

Carlsberg Byen har i de seneste år tegnet sig mere og mere ind i den engang så flade københavnske skyline.

Den nye bydel på den gamle bryggerigrund blev udlagt i en masterplan i 2007, og siden har arkitekter og byplanlæggere arbejdet på at gøre plads til undervisning, kontorliv, butikker – og ikke mindst boliger.

C.F. Møller har som tegnestue sat et stort præg på bydelen – og fingeraftrykkene går helt ned på gadeplan, hvor den erfarne virksomhed i 2015-17 sørgede for at udfylde rammerne i den oprindelige masterplan ved hjælp af en lokalplan for 350.000 af de i alt 600.000 kvadratmeter, der skal opføres i bydelen.

Siden har tegnestuen tilføjet tre projekter til bydelen. Kontorhuset Christen Hus, der blev indviet i 2018, samt Fristrup Hus og Tuxens Tårn og Winge Hus og Grønlundstårnet, der begge rejste sig i 2021. De to sidstnævnte er hele karrerer, der ender i tårne – præcist som foreskrevet i rammelokalplanen – og de blander erhverv og boliger.

STRENGE KRAV

Arbejdet med både lokalplan og bygninger var båret af rammelokalplanen. Tårne, tæthed, tilgængelige gårdarealer og krav til parkering lå fast – så C.F. Møller var ”volumensnedkere“, som Lone Wiggers, der er arkitekt MAA og partner i C. F. Møller, betegner det.

– Vi flyttede på tårne, så de gav færrest mulige skyggegener og rykkede rundt på nogle andre ting. Da vi fandt ud af, at der manglede nogle kvadratmeter så vi, at vi inden for den godkendte byggehøjde kunne have seks etager bolig, hvor der kun var fem etagers erhverv. Det betød, at vi kunne lægge boligkvadratmeter ind i erhvervsbygnin-

gerne. Det stillede til gengæld krav til flere cykelpladser, postanlæg, p-pladser og andet. Det var en øvelse at få kvadratmeterne til at gå op, samtidig med, at lyset nåede bunden af gaderne. Samtidig skulle vi sikre, at bolig og erhverv ligger så tæt, at der altid er liv i områderne. Hvert eneste hjørne skulle gennemtænkes, siger hun.

Kravene til arkitekturen er videreudviklet i samarbejde med kommunen ud fra rammeplanens ideer og rummer stramme bestemmelser om materialevalg, byggehøjder og udtryk.

– Hovedmålet er en blandet og levende by med en skala som resten af Vesterbro brudt af tårne, siger Lone Wiggers.

– Man har ønsket murmassiver, der tager inspiration fra områdets fine gamle bygninger. Der er særkrav, som at man ikke må lave detaljer, der stikker mere end 60 centimeter ud eller går mere end 80 centimeter ind i tårnene, så arkitekterne har haft bundne hænder.

– Arkitekterne har altså ikke blot kunne slå sig løs – og det er som sådan en fordel, mener hun:

– Selv inden for mindre frirum er der mange muligheder for at tilføre detaljer, og kravene sikrer en homogen karakter, præcis som vi kan lide det fra Københavns brokvarterer.

DE FÆRØSKE SWEATRE

Lone Wiggers peger naturligt nok på de to blandede byggerier fra tegnestuen som eksempler på den karakter, Carlsberg Byen har – og på, hvordan man kan arbejde inden for rammerne og få et særligt indtryk.

Tårnene på de to bygninger er designet af den hollandske tegnestue MVRDV og projekteret af C.F.

– Jeg kalder dem de færøske sweatertårne, fordi de har nogle superfine mønstre. Grønlund bliver grønnere og grønnere, mens Tuxens Tårn bliver rødere og rødere, siger hun.

Karrererne og indretningen er C.F. Møllers eget design, og der er lagt et stort arbejde i at skabe gode pladser, naturligt lys og almindelig komfort for både beboere og erhvervslejere. Lejlighederne i byggeriet er dog igen underlagt skarpe krav fra Carlsberg Byen.

– Man har ønsket mange værelser, selv om de enkelte lejligheders fodaftryk er små. Det udfordrer fællesarealerne i boligerne, men ønsket har været at matche de spredte familiemønstre, man har i dag. Det er dog blevet tacklet ved, at man kan købe lejligheder, hvor et værelse kan vælges fra og lægges til fællesarealerne, siger Lone Wiggers, der har fulgt Carlsberg Byen intenst – både som arkitekt og som beboer i en af de nye bebyggelser.

– Som alle andre nye bydele har den skulle falde på plads, før fortællingen opstår. Men der kommer stadigt mere liv, både i form af institutioner, skoler og restauranter.

Møller. Lone Wiggers har givet dem et helt særligt kælenavn.

Tekst af Tim Panduro. Fotos af Tom Jersøe

Få brandsikkerhed i top på højhuse med varme-luftsluser

Brandsikkerhed er afgørende i høje byggerier som Thors Bakke i Randers. Med Colts varme luftsluser bliver bygningsarealerne udnyttet bedre og antallet af ydervægge reduceres – det er godt for sikkerhed, energi og økonomi.

Der er mange muligheder for at etablere Colts varme luftsluser på byggerier i højden, som er nødvendige ved personredning, og der tages hensyn til både æstetikken og sikkerheden.

De lamelbaserede løsninger, som Colt tilbyder – eksempelvis Coltlite – medfører en vandret opdeling, mens andre typer giver en lodret opdeling – Firelight3 for eksempel, forklarer Lars Larsen, indehaver CO&LT ApS:

– Der er mange fordele ved de varme luftsluser. Der skal ikke være gennemgående kanaler og skakte som ved overtryksventilation.

– Der er mange fordele ved de varme luftsluser. Der skal ikke være gennemgående kanaler og skakte som ved overtryksventilation. Derfor bliver der flere m2 pr. etage, som kan sælges til boliger, og da varme luftsluser yderligere er billigere såvel i anlæg som i drift, er der kun fordele ved denne løsningsmodel. Arealkrav og størrelser varierer, men

Coltlite eller Firelight3 brandventilation er rigtig gode produkter til løsningen.

ENKEL LØSNING MED FÅ FEJLMULIGHEDER

Tidligere gik man ud på en brandtrappe, som snoede sig ned langs hele bygningen, eller havde kolde luftsluser. Men i dag kan bygherrer, ifølge Lars Larsen, med fordel benytte disse nye varme luftsluseløsninger.

Indearealet er sikkerhedsmæssigt at betragte som udeareal, når der indsættes de DS/EN121012 godkendte enheder i facaden. Teknisk set er løsningen ganske enkelt, og der er få fejlmuligheder, hvilket er en ekstra sikkerhed ved systemet, siger han.

TÆNK MED FRA DESIGNFASEN OG FÅ

FÆRRE YDERVÆGGE

De moderne varme luftsluseløsninger er også en vigtig faktor for energiforbruget i en bygning, idet antallet af kolde ydervægge begrænses.

– Det er desuden den umiddelbart billigste løsning på en sikker flugtvej for beboerne, hvis uheldet en dag skulle være ude. Coltlite enhederne leveres med op til tre-lags glas og en U-værdi på omkring 1,0 W/ m2K, hvilket sikrer energirammen. Det gælder naturligvis om at tænke løsningerne med allerede i designfasen, så arkitekter og ingeniører tager hensyn til dette i deres tegninger og planlægning af byggerierne, fortæller Lars Larsen og tilføjer, at Colt også forestår såvel samlet CE mærkning som projektets godkendelse af tredjepart DBI eller RMG.

OM CO&LT APS

CO&LT ApS arbejder med løsninger indenfor brandventilation og naturlig ventilation samt specialløsninger til solafskærmning. De har arbejdet med Colt Internationals brede produktprogram gennem de seneste 25 år og har stor ekspertise og erfaring inden for området.

CO&LT tilbyder rådgivning i designfasen og kan efterfølgende levere de nødvendige produktereller virksomheden kan tilbyde et samlet, færdigt projekt inklusiv montage og myndighedsgodkendelse.

CO&LT er certificeret iht. DBI Retningslinje 001 og 002 til projekter indenfor mekanisk og termisk brandventilation, og deres produkter er certificeret iht. DS/EN12101.

Tekst af Jens Kisker

Varme-luftsluser CL3 i højt trappetårn

Thors

Lodret opdeling med Firelight3

Lars Larsen, indehaver CO&LT

Prisvindende akustikloft med et utal af designmuligheder

UNIKT SVÆVENDE UDTRYK

Master Eg er vores nyeste akustiksystem, skræddersyet til kontorlandskaber og åbne områder, hvor akustik af den allerbedste kvalitet er påkrævet.

De nedhængte loftplader giver en høj lydabsorption og taleklarhed i travle kontorer, hvilket booster produktivitet og trivsel.

Skab et individelt design med forskellige panelstørrelser og inspirerende farver!

● Unikt svævende udtryk

● Innovative mønstre

● Perfekt til det eksklusive kontor, reception eller foyer

MED ELEGANCE OG STIL

Master Eg giver et utal af designmuligheder i projekter hos arkitekter, som gerne vil forbedre indendørs miljøer, både visuelt og akustisk. Systemet er optimalt til alle kontorer og områder med uønsket støj og dårlig taleklarhed.

Et stigende antal kontorlandskaber omdannes til sociale mødesteder. Her ses et øget behov for akustisk regulering for at forbedre taleforståelighed og forhindre forstyrrelser for de omkringliggende arbejdsstationer.

Kontakt os for professionel sparring og rådgivning til dit næste projekt. Tlf.: 3677 0909 - info@ecophon.dk

Minimum 59% genbrugsmateriale

Studerende skal let kunne sende og modtage pakker

UMEUS-kollegiet har valgt et digitalt Click & Collect system med pakkebokse fra Renz A/S. I et samarbejde med Sanistål leverer Renz løsninger, der giver de studerende en overskuelig hverdag, hvor praktiske opgaver klares digitalt.

Det store bundt nøgler til opgang, postkasse, vaskekælder og hoveddør hører fortiden til. I hvert fald blandt unge studerende på nybyggede kollegier. De vil hellere have digitale løsninger. Hverdagen skal være nem og overskuelig, og de unge går bevidst efter tidssvarende kollegier. Også post- og pakkesystemet må gerne være digitalt som på kollegiet på Amager.

UMEUS-kollegiets mål er at gøre studielivet så bekvemt som muligt og arbejder ud fra tre nøglebegreber; support, funktionalitet og fællesskab.

– Det nye kollegie på Amager i København er kendetegnet ved, at bygherre og administratorer går op i kvalitet, siger Finn Mikkelsen, projektchef hos Renz.

På UMEUS-kollegiet, som er tegnet af Henning Larsen Architects, bor mange udenlandske studerende.

– Særligt studerende med international baggrund finder det vigtigt at kunne få pakker hjemmefra

og ikke mindst sende pakker tilbage – uden bøvl. Digitale systemer med postkasser, som et kollegium måske allerede har monteret, kan let kombineres med pakkebokse. Det kendetegnende for Renz, at løsningerne er nemme for brugerne og for administratorerne – det fungerer bare, forklarer Finn Mikkelsen.

SLIPPER FOR AT STÅ I KØ UMEUS-kollegiet er opført af entreprenøren og ejendomsselskabet, NREP A/S, som også har indført det moderne kollegiekoncept i Sverige, Norge,

Finland og England. De næste lokationer for UMEUS-Kollegier i Danmark bliver på Frederiksberg og i Valby, samt Tunnelfabrikken i Nordhavn.

– Vi satser på nye digitale systemer, da statistikken viser, at der er en højere udlejningsrate, ligesom fraflytningsraten er lig nul. Det er almindeligt kendt, at studerende flytter, hvis ting ikke fungerer og kan tilgås digitalt. Med Renz-pakkeboks skal de bare holde øje med en advisering i indbakken om, at pakken ligger i postboksen. De kan hente pakken 24/7, hvis det passer dem, siger Finn Mikkelsen.

Pakkeanlæggene bliver installereret i samarbejde med Sanistål. Ved indflytningen får de studerende en helhedspakke, der er lavet i et samarbejde mellem UMEUS, NREP og Sanistål.

– Vi leverer adgangskontrol i form af låsesystemet SALTO. Det sidder på alle døre og integreres med postkasseanlægget. Det er elektronisk forbundet med SALTO adgangskort og kan kombineres med en pakkeboks, siger Per Albrechtsen fra Sanistål, som står for kontakten til entreprenører og bygherre og laver aftaler omkring produkterne samt forhandlinger med Renz.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Finn Mikkelsen, Projektchef hos Renz

Kollegiet UMEUS på Amager

MyRENZbox Modula pakkepostanlæg sikrer på fornemmste vis, at pakkelevering og afsendelse sker sikkert og effektivt

Formgivningen af boligbyggeri skal afspejle samfundsudviklingen

H+ har en ambition om at skabe bæredygtigt boligbyggeri, der i højere grad formgives, så arkitekturen imødekommer klimaudfordringer, nye familieformer og tilflytning til byerne i boligløsninger.

– I vores kvalitetssikringssystem er bæredygtighed ligestillet med tid, økonomi og kvalitet. Alle vores bygherrer får tilbuddet om, at vi laver en grøn

– I den almene bebyggelse Postparken i Kastrup har vi etableret 86 nye toetagers taglejligheder med plads til børnefamilier, som en del af en helhedsplan for renovering af 400 almene boliger. Udover de nye tagboliger får beboerne glæde af 30 nye tilgængelighedsboliger, nye altaner, køkkener og bad mm. Det giver en bebyggelse, hvor beboerne kan blive boende i mange år, fordi der er muligheder for at flytte rundt. Alle kan være med, alt efter deres livssituation. Det fremmer diversiteten.

Med opkøbet af den klassiske arkitektvirksomhed tnt arkitekter, har H+ udvidet sine kompetencer.

– Vi har fået et væsentligt forspring ved at opkøbe en tegnestue med stolte traditioner inden for boligarkitektur og det almene område, siger adm. direktør for H+, Rasmus Klausen og påpeger, at med flere certificerede bæredygtighedskonsulenter ombord har H+ fokus på de potentialer, der ligger forude – blandt andet i de nye LCA-krav fra 2023.

– Vi skal alle forholde os til klimaudfordringer og bæredygtighed i det byggede, og her spiller arkitekterne en væsentlig rolle. Vi skal tænke flere generationer frem, hvis boligbyggeri skal være bæredygtigt. Her er arkitektonisk kvalitet, fleksibilitet og holdbarhed nøgleord, siger Rasmus Klausen.

screening. Værktøjer og certificeringer er allerede til rådighed, men det er ikke alle, der er villige til at betale, fortæller Martin Bek, direktør i H+.

LØSNINGEN KAN FINDES

UNDER BYENS TAGE

En vej til bæredygtigt boligbyggeri er at se på den eksisterende bygningsmasse og udnytte det, vi har i dag i stedet for at bygge nyt, f.eks. ved at omdanne uudnyttede kvadratmeter tagrum til boliger.

For mange mennesker er boligen et knudepunkt i ens hverdag – om det er seniorfællesskaber, ungdomsboliger eller familieboliger, H+ bygger, vil de gerne imødekomme samfundets samlede behov og ønsker og besvare nutidens specifikke udfordringer. Martin Bek slutter:

Det kan være ensomhed, sundhed, tilflyttere til byerne, stigende boligpriser. Hvis vi skal forblive relevante, må vi stille os selv spørgsmålet om, hvilke rammer for et hverdagsliv, vi gerne vil lave. Og hvad er det for nogle fællesskaber, vi gerne vil have?

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Seniorboligfællesskab Oasen

Fra venstre: Martin Bek, direktør H+TNT, samt Rasmus Klausen, adm. direktør H+ og H+TNT

Fra fængsel til boliger

I forbindelse med boligprojektet Vridsløse har arkitektvirksomheden Cobe anvendt det digitale skitse- og analyseværktøj Spacemaker til at afprøve og sikre det optimale design. Og det er helt sikkert avanceret design, som kommer til at bringe os fremad i forhold til at bygge fremtidssikret arkitektur, mener Mads Birgens, Cobe.

Vridsløselille Fængsel, hør er det ikke?! Jo, der er ganske rigtigt tale om Danmarks mest ikoniske og cinematiske fængsel – fængslet fra filmserien Olsen-banden, bygget i gule mursten og med et højt kobberspir over en grøn træport, hvor samfulde 14 film både begynder og slutter.

I dag er fængslet i Albertslund, opført i 1859, for længst lukket. Entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionskassen PKA har i samarbejde med Freja Ejendomme valgt at udvikle stedet til et boligprojekt og til at løse opgaven er valget faldet på den københavnske tegnestue, Cobe.

Cobe er måske den arkitektvirksomhed, som har sat mest præg på hovedstaden de seneste ti år. En af deres nye måder at arbejde med de tidlige faser er med digitale datadrevne processer, som Spacemaker har introduceret, og som nu smelter sammen med tegnestuens andre digitale og analoge værktøjer.

MILJØANALYSER OG ITERATIVE PROCESSER

To af arkitekternes opgaver på projektet har været at optimere tætheden og livskvaliteten i de to

mest kompakte kvarterer, herudover at udforme de offentlige rum. Her har arkitekterne fået hjælp af miljøanalyser og iterative processer foretaget via Spacemakers cloudbaserede AI-software.

– Jo mere effektive vi kan være i den tidlige fase, jo bedre design kan vi lave. Spacemaker er et fantastisk værktøj i de første stadier, fordi vi hurtigt kan teste forskellige designidéer og bevise deres kvaliteter, både hvad angår mikroklimastudier som vind, sol, støj og andre parametre, lyder det fra Mads Birgens, leder af området Urbanisme hos Cobe.

tielt kunne blive problematiske og krævede yderligere udvikling.

– Ved udformningen af de offentlige rum var teamet meget fokuseret på at skabe de bedst mulige mikroklimaforhold. Vi brugte Spacemaker til at kontrollere, at der ville være sol nok hele dagen og sikre, at beboerne er beskyttet mod vinden. At kunne se de nøjagtige procenttal for sol på facaden og jorden for hvert forslag gør det nemt at sammenligne muligheder og vælge den bedste løsning, lyder vurderingen Arendse Steensberg, arkitekt og byplanlægger, Cobe.

COBES ARKITEKTER FÅR

EKSTRA RESSOURCER

DATA PÅ SOL, VIND OG STØJ SKABER KLARHED

Helhedsplanen for det 160.000 m2 store boligprojekt består af seks kvarterer, alle med forskellige karakteristika, bygningstyper og tætheder. Kvartererne ligger i en ny offentlig park, og ved hjælp af analyseværktøjerne har arkitekterne udpeget de områder nær de omkringliggende veje, som poten-

– Processen med at foretage ændringer i Spacemaker og se den direkte effekt med det samme er nyt for os. Kombineret med rumlige studier har det været et godt udgangspunkt for at træffe beslutninger, slutter Arendse Steensberg.

Som et svar på boligmanglen i området kommer Vridsløse til at rumme både lejligheder, studieboliger og rækkehuse i grønne og delvist bilfrie bykvarterer.

Illustrationer af Cobe

Cobes masterplan for Vridsløse-projektet, der gør området mere tilgængeligt for offentligheden, med panoptikonfængslet i midten

HVID ER DET NYE SORT

PURUS afløbsriste i farver, det eksklusive look har opnået nye højder.

Har du indrettet dit badeværelse i eksklusive materialer og farver, det kunne være f.eks. være armaturer til håndvasken i hvid for at sætte et markant præg på dit badeværelse, så kan du nu fuldende stilen med en hvid afløbsrist fra PURUS.

Hvide riste til Purus Line i længderne 800, 900 & 1000 mm. Eller til Purus Corner hjørneafløb.

Alle riste er pulverlakeret for at opnå en hårdhed i lakeringen der kan modstå hverdagens brug og slidtage.

FN sætter spotlight på svensk træproducent for unik og bæredygtig skovdrift

På FN’s Internationale Skovdag i marts blev Södra hædret for sin bæredygtige skovdrift og sin unikke ejerstruktur, der gør skoven til ejer af virksomheden.

Södra er både en svensk skovkoncern og et familieforetagende ejet af 53.000 skovfamilier, der alle lever af og ånder for at dyrke deres skov bæredygtigt. Sådan har det altid været, for det er den eneste forretningsmodel, der giver mening for en skovejer, hvis vigtigste formål er at sikre en skov i balance til de næste generationer, fordi det er dem, der skal høste frugten af arbejdet.

HVER ENESTE LEVERANCE GAVNER SKOVEN

Hver gang Södra leverer træ til dansk byggeri, har du garanti for, at det er 100 % bæredygtigt og 100 % PEFC certificeret. Det er bæredygtig skovdrift hele vejen rundt, og det gavner både klimaet, et rigt dyre- og planteliv samt de mere end 53.000 familier, der ejer skovene. Den unikke ejerstruktur i Södra betyder, at en stor del af overskuddet går

Södra har leveret Thermowood i Fyr, der pryder facaderne på Toppen ved Roskilde, hvor netop bæredygtige principper er grundtanken i byggeriet. Bygherre: Boligforeningen Sjælland. Entreprenør: Adserballe & Knudsen: Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Michael Philipsen, Södra Wood

tilbage til skovejerne, der så har mulighed for at konsolidere den bæredygtige skovdrift yderligere.

– Pengene forsvinder ikke bare ned i lommen på for eksempel en kapitalfond. De går tilbage til skovbønderne og til at udvikle nye, effektive og bæredygtige tiltag til at tage bedre hånd om skovdriften. Det er et lukket kredsløb fra skov til skov, hvor hvert træ, der bliver fældet og forarbejdet til byggematerialer, gør noget godt for skoven igen. Det synes jeg er en meget sympatisk måde at drive forretning på, siger Michael Phillipsen fra Södra.

TRÆ BLIVER TIL BRÆNDSTOF, TEKSTILER

OG MEGET MERE

Södra er langt mere end en skovvirksomhed. For mens den ene halvdel af overskuddet i Södra går til skovbønderne og skovene, bliver resten primært brugt til innovation, der sikrer nye bæredygtige tiltag, hvor alt fra træet bruges, og udtjent bygningstræ bliver genanvendt til nye formål. Södras sortiment er stort og tæller selvfølgelig alt gængs træ til byggeri, og nu også det krydslaminerede CLT, der med sin enorme styrke giver nye muligheder for at

bruge endnu mere træ i byggeriet. Men på paletten er der også produkter, som blandt andet papir og brændstof, produceret af skovens træer.

EN GANG TIL MED ONCEMORE®

Södra har udviklet OnceMore®, der er verdens første storskala-proces for upcycling af tekstiler. På det store produktionsanlæg i Mörrum bliver enorme mængder af udtjente tekstiler, der alligevel skulle være smidt ud, omdannet til nye tekstiler gennem en unik bearbejdning. Her bliver tilsat træfibre, der kan spores lige tilbage til egne skove, hvilket optimerer råvareværdien for Södras skovbønder yderligere. OnceMore® er en del af Södras langsigtede mål om at skabe en cirkulær tekstilindustri og er en vigtig del af Södras innovationsarbejde. Et arbejde, der også er blevet fremhævet af FN for vigtigheden i at skabe ny værdi af affaldsprodukter.

– Södra har fuld fart på forskning og udvikling for hele tiden at sikre en endnu mere bæredygtig

virksomhed og verden. De produkter, som vi udvikler, skal være de mest bæredygtige alternativer på markedet, for kun på den måde gavner det sammenholdet, klimaet og den langsigtede lønsomhed for medlemmerne og naturligvis skoven, siger Michael Phillipsen.

KAN MAN SÆTTE TRÆ I BANKEN?

Både forbrugere og bygherrer stiller i stigende grad krav til bæredygtigt træ i dansk byggeri, og her er 100 % PEFC certificeret træ fra Södra det enkle valg. Samtidig går Södras store fokus på forskning i genanvendelse hånd i hånd med den cirkulære økonomi, der er et vigtigt punkt på den globale klimaagenda. Træ bliver allerede genanvendt og brugt i nye sammenhænge, men tiden arbejder for nye innovationer, der kan gøre træ endnu mere attraktivt i kredsløbet i den cirkulære økonomi. Derfor kan der være en god pointe i at bygge med så meget træ som muligt for både at lagre CO2 og samtidig sætte træ i banken, som på sigt kan genanvendes i endnu højere grad, end vi gør i dag.

– Genbrugstanken spiller en stadigt større rolle for Södra, og der er ingen tvivl om, at det ikke er holdbart at destruere byggematerialer i træ, fordi det vil frigive den oplagrede CO2 i træet. Med det vi kan i dag, er jeg dog ikke i tvivl om, at genbrugstræ går en meget spændende fremtid i møde, hvor træet vil kunne genanvendes til mange nye spændende formål og CO2’en følger med,

Phil-

slutter Michael

lipsen.

Södras produktionsanlæg i Mörrum er verdens første storskala proces for upcycling af tekstiler. Målet er at kunne bearbejde hele 25.000 tons tekstiler, der her ender som nye tekstiler i stedet for i skraldespanden

Når Södra leverer træ til dansk byggeri, er du garanteret træ fra 100 % bæredygtig og 100 % PEFC certificeret skovdrift. Det kommer både skovejerne, klimaet og skoven til gode

Træ rummer mange fordele for et mere bæredygtigt byggeri. Til gengæld giver letvægtsmaterialet akustiske udfordringer, påpeger akustiker og teamleder for rumog bygningsakustik i Sweco, Søren Vestbjerg Andersen, som dog mener, at udfordringerne kan løses.

Boligbyggeriet i Danmark har historisk set overvejende været baseret på bærende konstruktioner i træ, indtil betonelementbyggeriet overtog – og vi for en periode lagde naturens smukkeste byggemateriale på hylden. Nu er træet på vej frem igen pga. dets mange kvaliteter og store potentiale. Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco er en af Nordens mest erfarne rådgiver om træbyggeri og råder over en nordisk ekspertgruppe med erfaringer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Et af specialeområderne er akustik, hvor akustiker og teamleder for rum- og bygningsakustik i Sweco Danmark Søren Vestbjerg Andersen sidder med.

Vi oplever, at flere og flere bygherrer i Danmark ønsker at bruge træ i deres projekter. Både indretningsmæssigt hvor træ de senere år har vundet indpas i form af akustikbeklædninger og rumdelere, som integrerer den støjdæmpende funktion i

et design eller en dekoration. Men også træ som et mere bæredygtigt alternativ til konventionelle konstruktioner i beton og stål i etagebyggeri til boliger og erhverv, siger Søren Vestbjerg Andersen og fortsætter:

– Generelt er den gode akustiske oplevelse, at du træder ind i et rum og mærker en samhørighed mellem det arkitektoniske udtryk i samspil med øvrige indeklimafaktorer som lys, luft og temperatur. Mange vil opleve, at akustikken i et træhus er behagelig. Det handler ikke alene om selve kvaliteten af lyden, men om helhedsoplevelsen af rummet. Til gengæld vandrer lyden lettere mellem etager og rum i en let træbygning, hvilket er en udfordring, der kræver stor opmærksomhed.

TÆNK AKUSTIK IND FRA STARTEN

Både lydisolation i etageadskillelser og vægge og flanketransmission mellem tilstødende bygningsdele skal håndteres, når der bygges med bærende konstruktioner i træ som f.eks. med CLT (krydslamineret træ) eller skeletkonstruktioner med konstruktionstræ og limtræ. Der er nemlig en meget direkte sammenhæng mellem, hvor meget et materiale vejer, og hvor modstandsdygtigt det er overfor transmission af lyd.

Som et meget let materiale har træ en udfordring, mens eksempelvis beton, som et fem gange tungere materiale, naturligt har en meget bedre lydisolation.

Men akustikudfordringerne i træprojekter kan løses, forklarer Søren Vestbjerg Andersen. Enten ved at tilføre vægt til gulvdækket med påstøbt beton, ler, sand eller grus eller ved at anvende gulvopbygninger, lofter o.l., som er afstemt til at fungere optimalt i samspil med de lette konstruktioner. Han henviser til Mjøstårnet i Norge, der er et af verdens højeste træbygninger med bærende konstruktioner i træ, hvor Sweco har stået for projektering af b.la. akustik og brandsikring.

– Med sine 85 meter og 18 etager er Mjøstårnet bygget op omkring en gitterkonstruktion, der kan sammenlignes med en lodretstående bro, hvilket giver optimal stabilitet. De øverste etager har etageadskillelser i beton, og huset står på et betonfundament, der sikrer, at den lette konstruktion ikke svajer i vinden samtidig med, at betonen tilføjer en masse, som udnyttes til bedre akustisk isolering mellem lejlighederne, som er placeret øverst i bygningen, siger han og slutter af:

– I andre projekter arbejder vi indvendigt med at sikre mest muligt synligt træ som et arkitektonisk element, hvilket stiller store brandtekniske og akustiske krav. Nøglen til at sikre et godt lydmiljø er en integreret designproces med tidlig involvering og tæt samarbejde mellem konstruktører, brandrådgivere og akustikere. Samt at vi kan trække på projekterfaringen fra vores kollegaer i Norden til danske træbyggerier.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Moelven

Husk akustikken, når træbyggeriet skyder i vejret

ET GULV, SKABT TIL TRAVLE HVERDAGE

Vinyl er en fantastisk gulvløsning, og populært som aldrig før i danske virksomheder og institutioner. Og det med god grund. Et vinylgulv er både slidstærkt og holdbart; og så sikrer den lukkede overflade, at det er nemt at rengøre.

Novego Plus serien er en nyhed fra Timberman, og fås i dobbelt så mange variationer i plankerne, foruden 3D prægning, hvilket skaber et ekstra harmonisk og naturtro udtryk. Alle Novego Plus gulve har 2 mm isolerende kork på bagsiden; og er yderst komfortabelt at gå på. Hertil kommer en bedre akustik i rummet.

Novego Plus er det perfekte valg til alt fra hotel og restauration til kontor og daginstitution, hvor komfort og minimal vedligeholdelse er afgørende; med vinylens funktionalitet og korkens lyddæmpende egenskaber er der nu for alvor skruet op for arbejdsglæden.

Novego Plus | Oxford | 155076

Novego Plus | Sherwood | 155075

Novego Plus | Brighton | 155074

EQUITONE-facadepladerne er afmonteret fra en nærliggende bygning, tilskåret, coatet påny og fastgjort på en underkonstruktion af træ for at opnå minimal miljøpåvirkning. Arkitekt: CITYFÖRSTER architecture + urbanism, Hannover. Foto: Olaf Mahlstedt, Hannover

Bæredygtigt byggeri kræver transparens

Minimal miljøpåvirkning, design for adskillelse og innovative samarbejder. Etex Group, der bl.a. producerer facadepladerne EQUITONE, er på forkant, når det handler om at gøre produktionen og fibercementpladerne så cirkulære som mulig.

Grundlæggende handler det om, at arkitekter let skal kunne se, hvordan EQUITONE-materialer kan bidrage i et CO2-regnskab, og derfor er transparens og tilgængelighed nøglen.

Ifølge EU Ecolabel estimeres det, at 80% af klimaaftryk for et produkt afgøres i designfasen. Etex har de seneste år arbejdet intenst på både at reducere egne CO2-fodspor i produktionen og CO2aftrykkene i de færdige produkter. Som en del af

den transparente tilgang har det belgiske selskab samarbejdet og rådført sig med et internationalt Sustainability Panel bestående af bl.a. arkitekter og eksperter i byggebranchen med det klare formål at øge det cirkulære materialeperspektiv. Hovedfokus er på cirkulært design, byggeri med lav miljøpåvirkning og tværfaglige samarbejder. Sustainability Product Manager Maarten Milis udtaler:

– Vi arbejder på at udvikle en ny generation af fibercement ved at reducere vores miljømæssige påvirkning igennem processer, der vedrører alt fra design til produktion. Vi stiler imod at reducere vores vandforbrug, affaldsmængder og CO2-udledning og undersøger nye måder, hvorpå vi kan genanvende vores materialer. Senest i 2030 er det vores mål at tilbyde materialer med lav miljøpåvirkning og uden affald til lossepladser. Dermed ønsker vi at påvirke miljøet mindst muligt og maksimere vores materialers holdbarhed uden at skulle gå på kompromis med kvalitet.

TILGÆNGELIGHED OG TRANSPARENS

Transparens og let tilgængelige informationer er også et ønske fra de arkitekter, der deltager i Etex’ Sustainability Panel. Viljen til at arbejde mere bæredygtigt er stor, men vejen dertil nogle gange svær. Nordic Brand Manager for EQUITONE Tina Søndergaard-Pedersen fortæller:

– Adgang til valide og overskuelige informationer, der kan hjælpe med at underbygge valget af bæredygtige materialer, er efterspurgt. Derfor offentliggør vi løbende vores cirkulære tiltag på dedikerede

Foto:

miljøsider på vores website. Vi har haft EPD’er i mange år, men i tillæg arbejder vi også med et andet lag, hvor overblik, tilgængelighed og transparens er bærende elementer. Vi kalder det Material Sustainability Datasheets (MSD’er), og de fungerer som add on til EPD’er, hvor vi bl.a. arbejder med data fra CINARK’s materialepyramide og klarlægger point og kreditter jf. LEED, BREEAM og DGNB. Transparens og tilgængelighed er helt enkelt kernefokus for os ift. at gøre det endnu nemmere for arkitekterne at designe og bygge bæredygtigt.

OM ETEX NORDIC

Etex Nordic har hovedkontor i Fredericia, lager i Rødekro, salgskontorer i Malmø og Oslo og godt 50 medarbejdere i Norden. På verdensplan beskæftiger koncernen Etex Group over 12.000 medarbejdere i 42 lande under brands som f.eks. EQUITONE, Cedral, Promat og Siniat i Norden.

Dette bæredygtige hus i Hannover er bygget af 90 % genanvendte byggematerialer.

Den italienske arkitekt og byplanlægger Stefano Boeri valgte EQUITONE-fibercement til facaderne i kombination med træterrasser og 1.200 planter, 86 træer og 1.000 buske til boligbyggeriet Palazzo Verde i Antwerpen

På Museum of Arts i Hong Kong blev hvert 3D-modul på bygningens facade designet, så det kunne laves ud af en enkelt EQUITONE-plade. Det gav en minimal mængde afskæringsaffald. Arkitekt: ArchSD – Ms. Vivian Fung.

Daniel Wong, iMage28

Bauroc produkter

må indgå i Nordic

Svane Ecolabels byggerier

stående af sand, kalk, Materialet har en høj isolerings undet luften i betonen.

Bauroc produkter

må indgå i Nordic Svane Ecolabels byggerier

DET ENKLE UDTRYK MED DET SUNDE INDRE

BAUROC – LEVERANDØR AF POREBETON I DANMARK

DET ENKLE UDTRYK

DET ENKLE UDTRYK MED DET SUNDE INDRE

MED DET SUNDE INDRE

BAUROC – LEVERANDØR AF POREBETON I DANMARK

BAUROC – DEN NYE LEVERANDØR AF

Vi leverer vores

Vi leverer hurtigt og altid til

HØJ KOMFORT – LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne

HØJ KOMFORT – LAVT ENERGIFORBRUG

Porebeton er et naturmateriale bestående af sand, kalk, vand og luft. Materialet har en høj isoleringsevne grundet luften i betonen.

Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer, som finder anvendelse overalt byggeriet, lige fra boliger til industribygninger

POREBETON I VERDENSKLASSE FRA NORDEUROPAS STØRSTE PRODUCENT Vor identitet og varemærke bauroc symboliserer det brede udvalg af porebeton-byggematerialer, som finder anvendelse overalt i byggeriet, lige fra boliger til industribygninger.

hurtigt og altid til tiden fra vores centrallager i

og funktioner,

HELHEDSTÆNKNING BETALER SIG – STORE OG SMÅ BYGGERIER bauroc produktfamilien omfatter blokke af forskellige anvendelser og funktioner, skillevægselementer, U-blokke, overliggere og loftselementer.

Succes med råhuse som samlesæt

PEFCTM-certificerede vægrammer, dækmoduler og tagmoduler fra Palsgaard Spær kan leveres som et samlesæt på byggepladsen og bruges i stigende grad til især rækkehuse og enfamiliehuse i både et og to plan.

Men hvorfor vælge fabriksfremstillede byggemoduler fra Palsgaard Spær?

Der rejses hurtigt et råhus på grunden. En funkisvilla kan ofte rejses af vægrammer og lukkes med tagmoduler på en enkelt arbejdsdag. Et andet eksempel kunne være seks rækkehuse i et plan, som typisk kan rejses på et par dage - alt efter størrelse og kompleksitet.

Et råhus giver en god totaløkonomi. Meromkostningen ved at bestille moduler som halvfabrikata indhentes på byggepladsen, fordi råhuset kan samles hurtigere. Vægrammerne leveres færdige med vindplade og forberedte til døre og vinduer, hvilket forkorter byggeprocessen mærkbart og giver et hurtigere flow i hele byggeprocessen. Tagmodulerne ankommer til byggepladsen med første lag tagpap og forberedt til nem indblæsning af isolering, hvis det ønskes.

Når byggeriet lukkes hurtigt, reduceres risikoen for fugt, og man kan derved opnå et mere optimalt træhusbyggeri. Modulerne ankommer i sektioner

fra fabrikken og rejses eller løftes hurtigt på plads, hvilket også minimerer byggepladsspild og oprydning.

Alle produkter kan bruges samlet eller enkeltvis uden begrænsninger. Det samme gælder for andre Palsgaard Spær produkter, som for eksempel PosiJoist bjælker™ eller alle træspærtyperne.

Kunden kan altså frit vælge mellem alle de løsninger, der tilbydes i produktkataloget. Thomas Hansen, som er projektsælger hos Palsgaard Spær fortæller:

– Derudover er der jo også det bæredygtige aspekt, da træ er et bæredygtigt byggemateriale. Vores produkter er træbaserede og PEFC™-certificerede.

Vi vil gerne gøre det fedt at bygge i moduler, lige fra arkitekten sætter de første streger, til bygninger står samlet. Nogen vil måske blive overraskede over, hvor mange muligheder vores produkter kan give. Vi vil gerne med ind i processen hurtigst muligt, så vi kan bruge al vores ekspertise og erfaring til at udvikle den helt rigtige løsning til det enkelte projekt, siger Thomas Hansen.

PALSGAARD SPÆR ER EN DEL AF

NORDIC WOOD INDUSTRIES

Palsgaard Spær er en del af koncernen Nordic Wood Industries, der er en af Danmarks førende producenter og leverandører af træbaserede materialer og præfabrikation til bæredygtigt byggeri i Danmark og udvalgte lande i Nordeuropa.

Vægrammer rejst i stueplan som nu enten kan lukkes med tagmoduler, eller pålægges dækmoduler til 2. plans byggeri

Montage af tagmoduler i store sektioner, som hurtigt lukker råhuset

Palsgaard Spærs vægrammer og dækmoduler klar til montering af installationer og isolering

Det bedste valg når det gælder Sandwichelementer med tegl

SHT A/S er Danmarks førende producent af facadeelementer. Vi har mere end 50 års erfaring i fremstilling af facadeelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et miljøvenligt sandwich element med teglfacade.

Facadeelementer er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne og kan derfor anvendes til næsten alle former for byggerier. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementer tilpasses til det individuelle projekt. Vi producere elementet i størrelsen 9500x4055 mm og tykkelser op til 700 mm og max 15 tons. Vedr. Tegl, Her er det en fordel at man vælger en 4 facadet sten da man så kan bruge begge sider så du så kun skal bruge den halve mængde sten pr. m²

Elementerne fremstilles med alle mulige forbander og med frem og tilbage rykninger i facade udtrykket. Og med forskellige mørtel farver

SHT står også tit for levering og montering af hele råhuset, fordelen ved dette er at ansvaret for at hele råhuset passe sammen ligge hos SHT.

Jyske bank Silkeborg ca.3200m² Teglelementer med en D54 fra Petersens tegl.

Lidl Nykøbing Sjælland ca. 1500 m² D34 Petersens Tegl

Nyt kontor og laboratoriehus til ’teknologisk Institut i Tåstrup Ca. 4000 m² teglelementer med RT 448 fra Randers tegl

Utzon-Center Aalborg D51 Petersens tegl

Der er mange miljømæssige grunde til at lave byggematerialer af kork. Byggeri+Arkitektur har været i Portugal med gulvleverandøren Timberman for at få et indblik i den traditionsrige produktion og de moderne anvendelsesmuligheder.

Når det gælder bæredygtige byggematerialer, er kork i en klasse for sig. Kork består af barken fra korkegetræet, som kan høstes op til 18 gange fra samme træ over ca. 200 år. Dette gør materialet til en vedvarende ressource, der samtidig optager mere CO2, end det udleder.

2022 Frankfurt am Main

Tekst af Nicholas Jungblut

– Et ton kork optager ca. 73 tons CO2, fortæller Mogens Fisker, direktør for den danske gulvleverandør Timberman. Vi har set en stigende efterspørgsel på vores korkgulve, netop fordi produktet har nogle væsentlige miljømæssige kvaliteter.

KORKEGESKOVEN

Korken høstes manuelt af specialiserede arbejdsfolk, der kravler rundt i grenene med en lille økse, som de bruger til at løsne barken i store flager. Inden en korkeg kan høstes for første gang, skal det vokse i 25 år. Derefter går der mindst ni år mellem hver høst, så træet kan nå at gendanne et tykt lag ny bark. Den cirkulære produktionsteknik er til gengæld ikke den eneste miljømæssige grund til at vælge kork frem for andre træprodukter, forklarer Mogens Fisker:

– 90 % af korkegetræerne i Portugal vokser naturligt. Det er Portugals nationaltræ, og der er endda forbud imod at fælde dem. Det skyldes til dels, at korkegeskovene danner ramme for et særegent økosystem, der huser en stor variation af planter og dyrearter. Samtidig fungerer korkegeskoven som et brandbælte, fordi træerne gror med større afstand end andre sorter, der dyrkes i plantager.

Da Amorim blev etableret i 1870, var det udelukkende med formålet at fremstille korkpropper til vin- og spiritusflasker. Det er til gengæld kun 70 %, der kan bruges til propper, fordi korkens kvalitet skal være meget høj, så der ikke kan slippe luft ind i flaskerne. Derfor har Amorim arbejdet i mange år på at skabe andre produkter af de resterende 30% – heriblandt byggematerialer.

ANVENDELSE I BYGGEBRANCHEN

I dag omfatter Amorim en stor vifte af datterselskaber, som hver har deres specifikke fokus. Et af disse hedder Wicanders, der designer og producerer de gulve, som videresælges i Danmark igennem Timberman.

– Ud over at kork er et bæredygtigt materiale, er der også en lang række andre fordele ved at bruge det på gulve og vægge, fortæller Mogens Fisker. Kork indeholder 60 % luft, hvilket både gør det mere lydreducerende, isolerende og stødabsorberende end traditionelle træprodukter.

Timberman og Amorim arbejder målrettet på at skabe større bevidsthed om materialets mange potentialer, og med byggebranchens voksende fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, vil vi med stor sandsynligvis komme til at se meget mere kork i fremtidens huse.

Mærkevare kvalitet til parkeringsog garageanlæg

● Vippe- og skydeporte for en holdbar løsning og støjsvag kørsel

● NYHED: Fuld gennemkørselshøjde ved 200 mm overhøjde*

● Rullegitter til parkeringskældre til områder med minimal pladskrav

* Lavtløft beslag kræves under visse omstændigheder

Joan Raun (tv) og Sofie Willems (th) Spektrum Arkitekter

Arkitekterne med den røde løber til naturen

Med en ambition om at gøre en forskel via arkitekturen er arkitekterne i Spektrum Arkitekter, Joan Raun og Sofie Willems, optaget af projekter, der øger livskvaliteten.

Spektrum Arkitekter er meget mere end blot en tegnestue, der skaber arkitektonisk værdi. Arkitekterne Joan Raun og Sofie Willems, som ejer og driver tegnestuen, engagerer sig indgående i projekter, som styrker sociale fællesskaber og fremmer oplevelser i naturen. De arbejder med at integrere bygning og landskab, hvor inde og ude flyder sammen, og hvor arkitekturen bliver en portal til naturen.

– Selv om vi bygger vægge, så forsøger vi også at nedbryde vægge. Forstået på den måde, at vi forsøger at nedbryde barrieren mellem mennesket og naturen, siger Sofie Willems, og Joan Raun tilføjer:

– Vi arbejder med arkitektur og rammer, som betyder noget. Det er projekter, der kan mærkes, som gør en forskel, og som har en effekt på dem, der oplever dem, og som øger livskvaliteten og skaber værdi for dem, der bruger det.

For arkitektduoen er livskvalitet tæt knyttet til sociale fællesskaber, og de på alle måder sanselige oplevelser, naturen åbner op for - det er, hvad de efterstræber at frembringe med arkitekturen.

STED OG KONTEKST

Sted og kontekst er afgørende for det endelige arkitektoniske udtryk, som kendetegnes ved at være underspillet og tilpasset landskabet. Desuden er borgerinddragelse essentiel for nærmere afdækning af det egentlige behov og har samtidigt stor betydning for den tilknytning og fællesskabsfølelse, arkitekterne ønsker at frembringe. Som eksempel nævner Sofie Willems et projekt i Fjelstervang; et udendørs forsamlingshus, som peger på vigtigheden af at inddrage brugerne i processen:

– Vi kom frem til sammen med borgeren, at huset både skulle kunne huse fester og store forsamlinger, som et traditionelt forsamlingshus, men også skulle kunne danne rammer om hverdagsaktiviteter som uformelle møder, lektielæsning for byens unge og lignende. Huset skulle også være et mødested for løberne, fodboldklubben og andre udendørs aktiviteter, og det har jo en helt anden karakter end de typiske forsamlingshuse, som vi kender fra provinsbyerne, fortæller Sofie Willems.

I tæt dialog med borgerne fik forsamlingshuset sit endelige udtryk, bestående af en rå trækonstruktion med blottede bjælker, som mimer de omkringlig- >

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

Røsnæs Rundt. Landemærke ved ’Maderne’ Foto: Spektrum Arkitekter

Fjelstervang Udeforsamlingshus. Foto: Henrik Sivertsen

Fjelstervang Udeforsamlingshus. Foto: Henrik Sivertsen

Cold Hawaii Inland. Synopal Havn Fotograf: Gitte Andersen

Fjelstervang Udeforsamlingshus. Foto: Henrik Sivertsen

> gende træer og store glaspartier og fleksible, oplukkelige vægge, der forbinder et inde- og udendørsliv.

Projektet i Fjelstervang taler ind i en bæredygtig arkitektur, som er rumlig og tilpasset sted og kontekst. For arkitekterne ligger det bæredygtige i høj grad i, hvorvidt det, de skaber, bliver brugt, besøgt og gør en forskel. På den måde er det ikke arkitekturen i selv, der er vigtigt, men hvad den kan gøre.

RØD LØBER TIL NATUREN

Et kernepunkt i arkitekternes arbejde er landskabsprojekter, der formidler historier og fremmer naturoplevelser. Projektet Røsnæs Rundt, som består af tretten landmarks, er eksempel på netop dette. Her har Sofie Willems og Joan Raun arbejdet med at iscenesætte og formidle områder med særpræget natur og særlige fortællinger ved at lægge ’tæpper’ ud på udvalgte steder i landskabet:

– ’Tæpperne’, er træterrasser, der folder sig i landskabet og fungerer som baser for de enkelte steder, der inviterer til ophold, opdagelse og leg i naturen. Ideen er at pege på steder i naturen, som er værdifulde, men som ikke eksisterer for dem, der ikke ved, at de findes, fortæller de.

Formålet er således at tiltrække og tilgængeliggøre naturen ved at pege på den – ved at lægge en rød løber ud, som de formulerer det. Dog er det vigtigt ikke at forstyrre landskabet. ’Tæpperne’ er derfor bygget i træ og placeret strategisk i landskabet. På den måde understøtter og fremhæver de landskabet som den primære attraktion.

COLD HAWAII INLAND

Arkitekterne beskriver en nænsomhed og ydmyghed overfor naturen, og et ønske om at skabe arkitektur, der fremhæver landskabet frem for at pege på sig selv. Med projektet Cold Hawaii Inland er dette blevet et centralt omdrejningspunkt.

Som en pendant til Cold Hawaii ved Vesterhavet i Thy er Cold Hawaii Inland en række ’hotspots’ langs Limfjordskysten med frilufts- og vandsportsaktiviteter. Spotsene byder på unikke og stedsspecifikke oplevelser. Et af de disse spots er Synopal Havn, hvor arkitekterne har udvidet havneområdet med en kabelbane, og på land har omdannet en tidligere fabriksgrund, der havde efterladt et krater, til rekreativt område med indbyggede faciliteter.

– Synopal Havn er et forsøg på at reparere et skår i naturen samtidig med at vi tilbyder nye aktiviteter og faciliteter, der integrerer med det eksisterende, fortæller arkitekterne og tilføjer:

– Igen her er det stedet, der fortæller, hvad det kan, og vi med arkitekturen går ind og understøtter og hjælper det endnu mere på vej. Det er også en måde at arbejde med arkitekturen som en håndsrækning for dem, der ikke på forhånd kender til de gode spots, til børnefamilier, nybegynderne m.v.

Projektet er således et eksempel på, hvordan arkitekterne bruger arkitekturen til at sænke barren og inspirere flere til at begive sig ud i naturen. Med deres måde at være i verden og arbejde med mennesker og natur er Spektrum Arkitekter katalysator for en større samhørighed. Som en blåstempling af deres arbejde blev Synopal Havn i 2021 nomineret til den prestigefyldte arkitekturpris Mies van der Rohe.

Cold Hawaii Inland. Synopal Havn. Arkitekt: Spektrum og Norrøn. Foto: Spektrum Arkitekter

Cold Hawaii Inland. Synopal Havn. Arkitekt: Spektrum og Norrøn. Foto: Mette Johnsen

Røsnæs Rundt. Det Maritime Aktivitetshus. Foto: Lokale og Anlægsfonden

Røsnæs Rundt. Naturrummet. Foto: Spektrum Arkitekter

Røsnæs Rundt. Landemærke ved ’Horsedalen’. Foto: Spektrum Arkitekter

Skræddersyet til renovering

Giv taget nyt liv med den unikke B&C 25 betontagsten fra Monier

B&C 25 er en banebrydende, danskproduceret letvægtstagsten. Uden at gå på kompromis med æstetik eller holdbarhed, er stenen op mod 40 % lettere end traditionelle betontagsten og kan anvendes til de fleste tagkonstruktioner.

Muligt alternativ til nedslidte stål-, eternit- eller fibercementtage

Leveres med komplet sortiment af tilbehør og specialsten

30 års produktgaranti

Tilmeld dig vores webinar på lettag.nu og hør, hvilke forskelle B&C 25 kan gøre for dig og din forretning.

+45 44 88 55 00 I bmigroup.com/dk

Rent affaldstræ forvandles til værdifulde

møbel- og byggeplader

Hvert år smider hver dansker møbler og andet rent træ på genbrugspladsen svarende til cirka 50 kg træaffald. Men hvorfor ikke genanvende træet og få en merværdi og et bedre miljø ud af naturens egne ressourcer, tænker Kronospan.

Genanvendelse af rent træaffald er den bærende idé bag produktionen af danske spånplader hos Novopan Træindustri på Djursland, der er en del af europæiske Kronospan. Her forvandler man årligt mere end 300.000 tons træaffald og resttræ fra danske træindustrier til nye møbel- og byggeplader. Det svarer til to-et-halvt lastvognstræk hver time døgnet rundt.

MÅSKE DANMARKS STØRSTE

GENANVENDELSESVIRKSOMHED

Alle materialer sorteres og genanvendes, for en del af det træ, som kommer ind, indeholder ofte beslag, søm, skruer og glas. Med avancerede metoder til maskinel sortering nedbrydes og sorteres affaldet, så kun det rene træ går ind i produktionen. Glas, plast og frasorterede metaldele går til omsmeltning og genanvendelse.

At genanvende og videreforædle store mængder resttræ og træaffald til nye spånplader reducerer samtidig behovet for deponering og afbrænding –og gør Kronospan til formentlig Danmarks største, når det gælder genanvendelse af træ.

BÆREDYGTIGT OG CO2 NEUTRALT

Den effektive sortering af træet betyder, at der altid vil være trærester tilbage, som ikke kan bruges i produktionen. De kan til gengæld brændes og indgår i Novopans egen energiproduktion, der dækker op mod 80% af virksomhedens energibehov. Ifølge Miljøstyrelsen er anvendelse af træaffald i sig selv bæredygtigt og CO2-neutralt. Og fordi træ, der genanvendes som råmateriale i spånplader, ikke kræver den samme tørring som frisk træ fra skoven, medvirker det til at reducere energiforbruget og dermed behovet for at supplere med fossile brændstoffer. Det reducerer CO2-belastningen betydeligt. Ved i stigende grad at genanvende træbaserede restprodukter bidrager man aktivt til, at jordens råstoffer rækker længere og at CO2-belastningen reduceres.

SVANEMÆRKEDE GULVSPÅNPLADER

Novopan har i en lang periode arbejdet målbevidst på at reducere klimapåvirkningerne ved fremstillingen. Ved at øge anvendelsen af rent træaffald,

så det nu udgør op mod 90% af de træråvarer, som Novopan bruger, nedbringer man den samlede CO2-belastning. De øvrige træråvarer er PEFC- og FSC-certificeret træ fra bæredygtige, danske skove. Derfor kan alle spånplader i Spaandex Green Line serien til gulvvarme, undergulve og inventar leveres med det eftertragtede Svanemærke.

FRONTLØBER I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI

For danske Novopan har det været et velovervejet valg, at tilvælge resttræ og træaffald som deres primære råvare. Ved bevidst at vælge en cirkulær tilgang til fremstilling af spånplader er Novopan både med til at øge beskæftigelsen og reducere udnyttelsen af jordens ressourcer. Beregninger viser, at når Novopan vælger at genanvende og forarbejde træet i stedet for at brænde det, skabes der arbejdspladser svarende til ca. 54 mandetimer pr. ton tørt træ mod kun 2 mandetimer, hvis træet i stedet bliver brændt, f.eks. i et varmeværk.

NOVOPAN KLIMAGULVE REDUCERER ENERGIFORBRUGET

Klimagulve har en væsentlig bedre energiudnyttelse, så varmeforbruget kan reduceres med 5-6 % sammenlignet med tunge gulve – det viser undersøgelser fra DTU.

Lette gulve tilpasser sig hurtigere ændringer i rummets temperatur, f.eks. fra solindfald, og lukker hurtigere op igen, når der er behov for mere varme – det sparer energi.

Spar tid og penge i byggeriet

Valget af tegl forbinder Bindesbøll Byen med omgivelser og historien

Arkitema har givet plads til at eksperimentere med valget af mursten og skabe detaljer i facaderne i Bindesbøll Byen i Risskov. Hvordan tegl spiller sammen med omgivelserne, fortæller arkitekt og kreativ leder Michael Green om her.

Cykler man en tur i den næsten færdigbyggede Bindesbøll Byen i Risskov, fanger øjet straks, hvordan huse og kvarterer adskiller sig fra hinanden i valget af teglsten, farver og detaljer i facaderne. Bydelen er skabt rundt om det markante historisme anlæg – en arkitektonisk stilart inspireret af renæssancen – der tidligere rummede Risskov Psykiatrisk Hospital, tegnet af Michael Gottlieb Bindesbøll i slutningen af 1840’erne.

I udformningen af de i alt fire boligområder i Bindesbøll Byen har Arkitema både skelet til Bindesbølls gulstensbyggeri, men også gået helt andre veje i anvendelsen af tegl, fortæller arkitekt og kreativ leder hos Arkitema, Michael Green:

– Selvfølgelig skulle vi bruge tegl. Tegl er markant, når man ser på det gamle anlæg. At vi arbejder med

forskellige farvenuancer er dog mere i respekt for det utrolige farvespil i omgivelserne, når man kigger på omgivelserne uden for anlægget. Her ligger alt fra hvidpudsede gamle Risskov-villaer, træhuse til gule sten og Risskov Kirke i røde sten.

– Set langt fra ser man kun husenes skala, farver og vinduessætning. Men når du kommer tæt på bygningen, skal du kunne se og føle, at der kælet for den bygning, du skal bo i, siger han.

SÆTTER FARVER OG HISTORIEN I SPIL I BYDELEN

Hele ideen er, at bebyggelserne er forskellige alt efter, hvilket område de ligger i. Igennem de ni år, tegnestuen har tegnet på Bindesbøll Byen er der blevet leget med tegldetaljerne.

Skovhusene Nord, der ligger tæt op af Riis Skov, står i en mørk træfarvet teglfarve, der passer til de store træer. Stenen er en Willems Forrest fra Egernsund og er designet af Arkitema arkitekt Vibeke Willems sammen med teglværket. I den modsatte ende af området ligger Bakkehusene, der >

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Niels Nygaard og Arkitema

Michael Green, Arkitema

Parkhusene Syd

Vores mursten udgør et naturligt og holdbart element i bæredygtigt byggeri

Vidste du, at alle vores mursten er brændt på 65 procent biogas?

Vi har også udviklet en serie af mursten med bæredygtige fordele. Serien kalder vi LESS, da vi bruger mindre ler og udelukkende brænder med biogas. Mål og udtryk er det samme som en traditionel blødstrøgen mursten, men vi reducerer CO2-udledningen i produktionen med 60-80 procent.

Vores LESS-serie af mursten kan sikre vigtige point til en DGNB-certificering og en bedre LCA-vurdering. Kontakt os for at få vores DGNB-dokumentationspakke, som vi har udarbejdet sammen med Rambøll.

Sct. Hans Hospital. Mursten “Magma”.

> forholder sig til det bakkede terræn og til Risskov Kirke og står i en klassisk rød sten. Parkhusene Syd på kanten af parken forholder sig atter til træernes farve, og her er Forrest brugt igen, fortæller Michael Green:

– Det ligger jo i ordet, at Forrest passer fantastisk godt til barken på et træ og har nogle grønne toner. Den står enormt flot i de to byggerier. Tættere på Bindesbølls anlæg har vi anvendt en karakteristisk gul sten D71 og D78 fra Petersen Tegl med en karakter og et farvespil, som man finder i gamle sten eller hos Petersen Tegl, hvor de stadig brændes med kul.

– I Andreahus og Bindesbøllhusene er vi historistisk inspirerede i vores tilgang, men i et meget moderne snit. Med få træk har vi fået et hus, der står sindssygt skarpt og moderne. Samtidig forholder det sig respektfuldt til dets nærmeste nabo, som er de eksisterende Bindesbøll-bygninger.

FÅR BYGNINGEN NED I MENNESKELIG SKALA

Tegldetaljerne er også et greb for Arkitemas tema i nogle af husene, hvor man skal have oplevelsen af, at hver opgang er sit eget hus, forklarer Michael Green:

– Det handler om at få skalaen bragt ned, så man ikke bor i en karre eller bebyggelse, men derimod mere: ’Jeg bor i det røde hus med de gule striber’.

Det er et greb, vi arbejder med lige nu i et af husene, hvor vi prøver at skabe en spejlvending af, hvad Bindesbøll gjorde - at tage en rød sten og putte en gul stribe ind i stedet for.

– Står du langt fra et hus, ser du ikke detaljen, men når du kommer tæt på, ser du bearbejdningen. Jeg synes personligt, at det betyder noget, fordi menneskerne er jo tæt på bygningen. De skal føle, at der er nogen, som har kælet lidt for den kontekst, de skal bo i.

Bindesbølls anlæg har kun få egentlige tegldetaljer udover i gavlene, og detaljerne i Arkitemas huse er ikke som udgangspunkt præget af anlægget.

– Hvis du ser på hans længefacader, er der kun det røde bånd, de grønne vinduer og den gule tegl, plus en taktfasthed i vinduerne, men få egentlige tegldetaljer. Det vandrette tema, båndet, brugte man meget i historisk arkitektur midt i 1800-tallet, og derfor brugte Bindesbøll det selvfølgelig også. Vi har mere brugt båndet som en slags skala. Den vandrette opdeling får husene til ikke at virke så høje, siger Michael Green.

Skovhusene Nord har et standerskifte per hver etage, der løber som et bånd hele vejen rundt. Selvom det er i den samme tegl og farve, giver det en svag markering af vandrette bånd og dybtsiddende vinduer.

FRA FLIMMER TIL TAKTFASTHED

Et andet element som har inspireret Arkitema er Bindesbølls taktfasthed, forklarer Michael Green:

– Det har været et fokus og vi har lagt mere vægt på det igennem årene, hvor vi har tegnet på husene. Vi ville ikke have noget, der står og flimrer eller hopper ud af takten. Vi nyfortolker symmetrien, opdelingen af husene, forskydninger i facader og hans vinduessætning på bygningerne.

Lærernes Pension, PKA, Raundahl & Moesby og KPC har sammen bygget Bindesbøll Byen i Risskov. De fire boligområder i bydelen vil rumme ca. 950 boliger i nybyggeri: Renæssancebyen, Allébyen, Skovbyen og Parkkvarteret.

Skovhusene

Bakkehusene

Bindesbølls fredede anlæg

- VORES LER - VORES PASSION - VORES OMHU

Jacobi Tegl er synonymt med kvalitet og lang levetid

Vores ler er af høj kvalitet og en del af vores DNA. Omhyggelighed og passion, ikke mindst fra vores medarbejdere, sikrer at vi stolt kan give produkterne videre til vores kunder med garanti.

I tørkeperioder vander vores passionerede medarbejdere leret inden det udvindes fra vores 5 lergrave. Hver lersorts vandindhold, egenskaber og efterfølgende bearbejdning har stor betydning for det færdige resultat. For at opnå den optimale konsistens, valses leret helt ned til en partikelstørrelse på 0,5 mm.

Tunnelovnene er hjertet i vores tagstensproduktion, og hver sten brændes ved temperaturer over 1000 grader. Desuden er vores tegltagsten 100% genanvendelige.

Derved kan vi garantere for 30 års garanti og kvalitet i topklasse

Z5 Silkeglaseret Antracit Glans

Z5 Silkeglaseret Toscanarød Glans

J13v Silkeglaseret Vulkansort Glans

Circular by Nature

Rockfons produkter understøtter en cirkulær

Vores kernemateriale er naturlig, vulkansk sten – en af naturens ressourcer. Vores produkter er skabt med højt genbrugsindhold, de er langtidsholdbare, og de kan genanvendes fuldt ud.

Besøg rockfon.dk/bæredygtighed og læs mere.

naturens rigeste

genbrugsindhold,

Sounds Beautiful

Klimaskærm i Valby skaber værdi

på flere niveauer

Ved Boligforeningen 3B i Valby står en ny type klimaskærm, der både løser problemet med trafikstøj og oversvømmelse ved skybrud. Klimaskærmens kerne består af støjabsorberende mineraluld, som også fungerer som en vertikal flade til fordampning af regn fra boligernes tage. Klimaskærmen har samtidig skabt et støjsvagt grønt opholdsrum tæt på en af Danmarks mest trafikerede veje.

Indlæg af Tim Larsen, TL-Engineering

Når det gælder trafikstøjsbekæmpelse, er det typisk svært at finde finansiering til indsatser. I de kommunale budgetter er der ofte flere midler afsat til klimatilpasning, ikke mindst til LAR (LAR – Lokal Afledning af Regnvand). Ved at tænke en LAR-løsning sammen med en løsning for trafikstøj opnås flere ting. LAR-løsninger er typisk pladskrævende og omkostningsfulde. En støjskærm er også ret omkostningstung at etablere. Ved kombinationen slås to fluer med et smæk: Der spares plads i byen og budgetterne kan bedre nå sammen.

Den kombinerede støj- og klimaskærm, Grøn Skærm, er primært udviklet i naturmaterialer som pil, lærk og robinie der skaber attraktive byrum og typisk ikke tiltrækker graffiti og hærværk. Udviklingen af den tre meter høje kombinerede støj- og klimaskærm af pileflet er finansieret af Miljøministeriet, mens opførelsen af den er finansieret af

Københavns Kommune og Boligforeningen 3B. Grøn Skærm er udviklet i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Københavns Kommune, TL-Engineering, Aarsleff A/S, Malmos A/S og Pilebyg a/s.

Grøn Skærm er designet til at sprede – og dermed fordampe – så meget vand som muligt så hurtigt som muligt, samtidig med at pladskravet er minimalt. Alligevel er der en makshøjde på 3 m, hvilket afspejler et kompromis mellem også at opnå en vis støjdæmpning og stadig tillade lys og luft at komme ind. Den grønne støj- og klimaskærm virker ligesom tøj, der bliver hængt til tørre på en tørresnor, men i stedet for vasketøj er det vandet selv, der er ”hængt til tørre” ved hjælp af mineralulden.

Et kvarters ”møbler“ skal tjene som arkitektur, ikke kun infrastruktur. Derfor er Grøn Skærms bærende stålsøjler og mineraluld for det meste usynlige. Den fremstår som en træskærm og ikke en metalskærm eller en tung mur. For at understrege

møbelfunktionen er skærmen forsynet med nogle bænke (Figur 2). To vinduer skaber kontakt mellem det offentlige fortov på ydersiden og det mere private rum på indersiden, og et vindue i hver ende af skærmen giver sikkerhed for fodgængere, der skal rundt om skærmen. Med dette design opfyldes kravene til vandhåndtering, samtidig med at skærmen virker imødekommende og er strukturel forsvarlig.

Figur 1. Principskitse af Grøn Skærms vandfunktion. Tyngdekraften skubber tagvand (1) via en slange (2) under jorden til toppen af skærmen, hvor vandet fordeles langs en perforeret tagrende (3) og derefter opsuges i mineralulden, hvorfra det meste fordamper. Overskydende vand fordeles til plantekasserne i bunden (4) Ved regnhændelser, der overstiger skærmens kapacitet, dirigeres det overskydende vand til et grønt bassin, skabt ved hjælp af en lille jordvold. (5)

Figur 3. Grøn Skærm, set indefra. Skærmen danner ramme om et nyt grønt rum, og skaber en havelignende atmosfære i et tæt bykvarter

Figur 2. Gadevisning af Grøn Skærm til højre og en overhead-visning af den færdige struktur til venstre. Tagvand fra bygningen, der ses til højre, ledes via slanger indsat i de fire nedløbsrør, under jorden og op til toppen af skærmen, hvor det fordeles og derefter absorberes i mineraluld, placeret i midten af skærmen. Eventuelt overskydende vand håndteres i det nye grønne rum, der ses mellem skærm og bygning

Heerup skole

Grundighed og leg kendetegner designprocessen

Tegnestuen MATTERS har fået anerkendelse for deres nytænkende design af specialskoler og naturprojekter. Arkitekterne arbejder dybdegående med konteksten og brugerne og giver derigennem hvert projekt en særegen identitet.

Lotte Rønne og Marie-Louise Holst mødte hinanden, mens de gik på Arkitektskolen Aarhus. Deres veje skiltes efterfølgende, da de fik arbejde på anerkendte tegnestuer i henholdsvis Danmark og Australien, men de holdt dialogen kørende. Da de ca. ti år senere fik mulighed for at påtage et større projekt, blev det anledningen til at starte deres egen tegnestue. De to arkitekter fandt sammen igen, og etablerede MATTERS i 2014. Det var især ønsket om at arbejde dybdegående med proces, der motiverede dem til at blive selvstændige, forklarer Lotte Rønne:

– For vores vedkommende handlede MATTERS om at komme tilbage til kernen – til det kreative arbejde. Vi havde bevæget os mere og mere væk fra designprocessen i løbet af vores karrierer, men det er det, vi elsker: Hele processen fra den første idé, til det sidste søm er slået i. Vi har ofte sagt til hinanden, at det må kunne lade sig gøre at drive en forretning på det grundlag. Tegnestuens projekter afspejler tydeligt, hvor vigtig en rolle processen spiller. Det kan bl.a. ses på deres hjemmeside, hvor analyser og diagrammer udgør en stor del af billedmaterialet. Fokusset ligger især på at arbejde grundigt med konteksten gennem begreber såsom social bæredygtighed og ”placemaking”. Interaktionen med konteksten gør det muligt for MATTERS at give hvert projekt sin egen særlige identitet.

– Vi har ikke ét specifikt formsprog, fortæller Marie-Louise Holst. Det skyldes, at stedet informerer, hvad der passer ind. Ideen er, at det kan se ud på alle måder, for vi vil ikke fratage stedet sin karakter, men til gengæld forstærke og forbedre de kvaliteter, der allerede findes. Derfor er brugerne og bygherrerne også en kæmpe del af vores arbejde.

Ved at lytte til deres ønsker og erfaringer, lægges grundstenen til et stærkt medejerskab. Alle input bliver dernæst analyseret, udfordret og testet og udmunder i et design, der understøtter det liv, der skal leves netop der.

Design i alle skalaer

Selvom Lotte Rønne og Marie-Louise Holst lægger en ære i at give hver bygning en enestående stil, er der alligevel opstået en rød tråd i deres arbejde. Projekterne bliver nemlig flettet sammen af metoden og de specifikke programmer, der passer særligt godt til den. MATTERS tegner især skoler, specialskoler og natur- og fritidsfaciliteter – dvs. programmer, hvor den fysiske og sociale kontekst har en betydelig indflydelse på det endelige resultat. Et eksempel på dette er deres transformation og tilbygning til specialskolen Heerup Skole, som oprindeligt blev tegnet af Frits Schlegel og opført i årene 1949-52. Her lagde MATTERS vægt på at forstå elevernes forskelligartede behov og at imødekomme dem i alle skalaer – både i den overordnede organisering og helt tæt på kroppen. >

Tekst af Nicholas Jungblut

Valhøj skole

Valhøj skole

> – Det kræver en særlig proces og viden at designe til børn og personale på sådanne skoler. Vores omdannelse er blevet rost for sine rum, farver og fristeder. Vi har udnyttet gangarealet, så hver skoleklasse er blevet som et rækkehus med klasselokale, siderum, forrum og en lille gårdhave. Desuden blev vi opmærksomme på behovet for klasserumsmøbler, som henvender sig til netop denne brugergruppe. Gennem løbende feedback fra skolens personale, har vi derfor designet en møbelserie, der kan bruges til at skabe graduerede fællesskaber.

Legende arkitektur

Et andet eksempel på deres typiske arbejdsområde er projektet ”Vi mødes i det grønne”, som i øjeblikket er i gang med at blive realiseret med støtte fra Realdania og Lokale & Anlægsfonden.

Her binder MATTERS fire landsbyer på Midtbornholm sammen ved hjælp af mødesteder i naturen. Designet består af flere nedslagspunkter i form af f.eks. shelters og pavilloner, som skal danne rum for fællesskab og skabe bedre adgang til den omkringliggende natur.

MATTERS’ tilgang er indtænkt i navnet – ordet har nemlig en dobbeltbetydning: Det drejer sig både om selve materiet, dvs. den fysiske verden, som arkitekturen reagerer på, og om tegnestuens søgen

efter det betydningsfulde i den givne kontekst. At gå grundigt og dybdegående til værks, er noget af det, der giver arbejdet betydning for Lotte Rønne og Marie-Louise Holst. Deres metode bliver legende og ved at insistere på denne proces, smitter deres glæde også af på arkitekturen og skaber værdi for dem, der skal bruge den.

– Det finurlige er en generator for os. Vi vil gerne give folk en interessant oplevelse, og vi lykkes med at skabe det, fordi vi har meget erfaring at bygge på, når vi går ned i processen. Vi kan bruge vores erfaring til hurtigt at lægge basen og derfra finde frem til, hvor vi kan udfordre præmisserne –hvor vi kan lege – og så kan legen få lov til at leve.

The Dream Factory. Flow-diagram

Fuglekassen snit

Fuglekassen view

Fortællecirklen snit og plan

Tegningsdatabase med konstruktionsprincipper

Det korrekte fald, der holder vand byg med wedi

wedi tegningsdatabase indeholder over 300 frit tilgængelige konstruktionsprincipper, der giver svaret på enhver konstruktionsmulighed med wedi gulvsystemer.

Bliv guidet til nem implementering, løsninger på afløbsproblematikker, rørgennemføringer, lyd samt hjælp til de brandtekniske krav og forhold.

Alle konstruktionsprincipper kan downloades fra vores website i PDF, RVT og DWG til direkte implementering i Revit og AutoCAD.

Strategisk rådgivning skal sikre tillid i

byggebranchen

På Vesterbro i København, har Ingeman Fischer succes med at skabe tillid og kvalitetsbyggeri, ved at have samlet et hus af eksperter på tværs af fagligheder. Det har givet kunderne sikkerhed og tillid fra projektets start, til nøglefærdigt byggeri.

Det kan være omstændigt at renovere større projekter i en boligforening. Hvad skal renoveres, hvordan skal det se ud, hvordan gøres det bæredygtigt og hvad skal det hele koste? Hos Ingeman Fischer på Vesterbro i København, har man samlet alle rådgivningsydelser under et tag, og tilbyder strategisk rådgivning til især ejer- og andelsforeninger, almennyttige boliger og private bygherrer. Ingeman Fischer har deres egne arkitekter, ingeniører og konstruktører, og kan tilbyde det overblik, som er altafgørende for en boligforening, også når det kommer til økonomisk rådgivning.

STRATEGISK RÅDGIVNING HELE VEJEN

At kunne rådgive projekter i alle faser, fra start til slut, betyder at de hos Ingeman Fischer kan tage et større ansvar for de projekter de tager ind. Der er altid én der har ansvaret og den forrige i ansvarskæden er aldrig mere end et skrivebord væk. Ved at samle forskellige fagligheder under et tag, sikrer Ingeman Fischer sig, at der er overblik og god kommunikation igennem hele projektet. God kommunikation er også afgørende når det kommer til kunden.

– Kommunikationen er altafgørende. Projekter er forskellige og det er kunderne også, men de har det til fælles, at de gerne vil have gennemsigtighed, derfor er vigtigt for os at møde kunden i øjenhøjde, siger Lasse Ingeman, direktør i Ingeman Fischer. Gennemsigtighed kan ofte være en udfordring i byggebranchen. Det kommer Ingeman Fischer til livs, ved at sørge for at kunden altid har adgang til deres eget sagsarkiv. Det er især afgørende i foreninger, hvor der er mange mennesker der skal kommunikeres ud til. Derudover arbejder Ingeman Fischer med faste honorar, så kan kunden være tryg ved, at der ikke dukker uforudsete omkostninger

op, ved noget som burde være opdaget og regnet med. Ved at forstå kunden og møde dem i øjenhøjde, skaber Ingeman Fischer en gensidig tillid, som sikrer et godt samarbejde projektet igennem.

– Selvom ét tag kan være udskiftningsparat, set ud fra den tekniske levetid, så går vi taget igennem og tør tage ansvar for det, og give en strategisk rådgivning om, at foreningens penge ikke skal bruges på at skifte et levedygtigt tag, men at der skal sparres penge op i foreningen, siger Lasse Ingeman.

BÆREDYGTIG RÅDGIVNING SOM GIVER ØKONOMISK MENING

Hos Ingeman Fischer er bæredygtighed en mærkesag. Her arbejder man med FN’s verdensmål og på at reducere klimabelastning.

– Der kommer en helhed i byggeriet. Det handler ikke bare om kroner og øre, og mursten og beton, men også om klimaaftryk og bæredygtige tiltag. Det handler mindre om tilbagebetalingstid og mere om værdien. Derfor er værdien af bæredygtighed også en stor del af vores rådgivning, siger Lasse Ingeman.

Det giver mening at lave tag med solceller, men det er ikke sikkert, at det giver mening for den enkelte bygherre eller boligforening. Ingeman Fischer giver rådgivning til den enkelte virksomhed, på baggrund af, hvad deres behov er og hvilken profil de gerne vil skabe om sig selv. Derfor er kommunikationen med kunden igen afgørende, for at man kan fokusere på mulighederne.

Tekst af Mathias Stoltz Nielsen

Utallige kombinationsmuligheder med stål

DS Nordic Klikfals stålprofilplader til facade og tag giver utallige kreative og designmæssige muligheder - uanset om det gælder tilbygning, renovering eller i smukke kombinationer med andre byggematerialer.

Med GreenCoat@ prælakeret stål i høj kvalitet sætter vi yderligere en streg under styrke og bæredygtighed – og du får et utal af arkitektoniske muligheder med de mange farver og overfladetyper, stålprofilerne produceres i. Få det perfekte match med eksisterende byggematerialer - eller lav helt nye kombinationer.

Stålprofilernes lange levetid, minimale vedligeholdelse og lave klimabelastning er desuden en afgørende faktor i en fremtidssikret og kreativ tag- og facadeløsning.

Mere inspiration findes her: www.ds-staalprofil.dk

Besøg i testlaboratoriet og Christoph Behlings tanker for fremtidens toilet

- Det er ofte irriterende ting i dagligdagen, der sætter nye designideer i gang hos Christoph Behling. Byggeri+Arkitektur besøgte Geberits lydlaboratorium og fik samtidig en snak med designeren om fremtidens toilet.

Lydene, der lever sit liv i ens bolig, er forbundet med tryghed og hjemlighed. Mens udefrakommende lyde kan virke generende - som naboens musik, trin på trappen og ikke mindst andres toiletbesøg. Støjen fra toiletbesøg bliver testet, målt på og konstant fintunet af Geberits ingeniører. Kilometervis af målinger af badeværelser og sanitetsprodukter i forskellige miljøer, giver Geberit en dyb viden om, hvordan lyden breder sig i en bygning. Den viden bruger de til at rådgive ingeniører og arkitekter.

Til dette byggede Geberit sit eget akustiklaboratorium i Jona lidt uden for Zürich, hvor Byggeri+Arkitektur var inviteret på besøg og vi også talte med designer Christoph Behling.

LYDEN AF SLAG MOD KERAMIK OG VANDS

RUMLEN I RØRENE

Før laboratoriet blev bygget, blev tests foretaget i et lillebitte rum på hovedkontoret, helst i weekenden for at kunne teste, når der ikke var trafikstøj.

Laboratoriebygningen er en hel labyrint af testrum. Her er alt er så stille, at du kan høre dit eget tøj knitre. I de nøgne rum bygger testingeniørerne hele badeværelsesinstallationer op og tester alt for

at kunne optimere. Støjen fra at trække ud i toilettet er en kompleks lyd, som deles op elementer som de tekniske installationer, vandet der rammer kummen, og der rumler gennem rørene, og støjen der kan løbe gennem bygningen gennem lydbroer i installationen.

Vi får en forsmag på det perfektionistiske testarbejde og lytter med på, hvor høj støjen er, når der trækkes ud i forskellige toilettyper, der er mere eller mindre lydisolerede.

– Forskellen i lyd er altid på anden side af væggen, i naboens lejlighed, siger udviklingsingeniør hos Geberit Joachim Förster med et skævt smil:

– Når du har en stor forskel i materialernes densitet, har du en god lydisolering, siger han og viser det med Newtons kugler.

I testen er det løsningen, der er isoleret med en letvægtskonstruktion foran den massive væg, som giver en væsentlig lavere støj.

Mange andre scenarier bliver testet, som støj fra toiletbrættet når det slås op. Støj fra man vasker hænder eller f.eks. smider en boblesæbe ned i badekarret. Også statik og tryk på toilettet, bliver testet. Et væghængt toilet skal kunne klare et tryk på 450 kg uden at falde af væggen.

FUNKTION MØDER DESIGN

For designer Christoph Behling er det en tryghed at vide, at hans ideer bliver gennemtestet af Geberits ingeniører. Den schweiziske designers samarbejde med sanitetsvirksomheden er nu på femte år og begyndte med designet af betjeningsplader, siden kom douchetoilettet AquaClean og nu er han med på hele designstrategien. >

Tekst af Malene K. Holm. Fotos: Gerberit

I Geberits testlaboratorium testes både støj, statik og brandsikkerhed.

Jeg gør jo heller ikke min mountainbike ren med papir efter en tur i skoven, siger designer Christoph Behling, der er sikker på, at douchetoilettet er fremtidens toilet

Mul10 Universalfod med to lag integreret tagpap eller folie - udført i aluminium of rustfri syrefast stål AISI 316

Kan anvendes på både isoleringstag og koldt tag - kontakt os for at høre mere!

Gennemtestet Universalfod fra Mul10 Metal for montage af solpaneler på flade tage

Kontakt Mul10 Metal på telefon: +45 7683 0101 eller på email: mul10metal@mul10metal.dk

Leveret siden 2014 uden reklamationer

Patenteret Universalfod med integreret membran for garanteret tæt tag

Bæringer og fastgørelser på membrantage er ofte forbundet med udfordringer og utætheder - men med Mul10 Universalfoden har du en garanteret tæt og stærk løsning, hvor anvendelsesmulighederne er mange:

Tagterrasse til brædder eller fliser

Fastgørelse af montagesystemer til solpaneler

Kan bruges til jeres ønske af montagesystem

Vores vindlast-program hjælper med beregningen af nødvendigt antal konsoller i tagets forskellige zoner Bæring af ventilationsanlæg

Gangbrosystemer på tage

Fastgørelse af rækværk m.m

Mul10 Metal a/s

Gammelgårdsvej 18

7130 Julesminde

www.mul10metal.dk

Universalfødderne har 75mm gevind til justerering af højden for at optage fald på isolering

Ved montage med supplerede stålrør kan hvert punkt klare op til 4 ton i tryk uden at deformere isoleringen

DET SOM IRRITERER DIG I DAGLIGDAGEN

> Igennem de sidste 100 år har toilettet ikke ændret sig synderligt eller forbedret sin service.

– Et toilet lugter stadig og støjer, og det vækker min baby, når jeg trækker ud. Og selv med al det vand, toilettet bruger, gør det ikke engang godt rent, siger Christoph Behling og fortsætter:

– Og det er helt unødvendigt. I dag kan du sagtens få et toilet, der hverken lugter eller støjer, når du trækker ud. Som forbruger synes jeg, at man kan kræve noget mere. Det er det, vi arbejder for.

BADEVÆRELSETS POTENTIALE

Designeren ser, at ligesom køkkenet har gennemgået en udvikling med nye tekniske produkter, der gør ens hverdag nemmere, vil det samme ske for badeværelset. Han håber, at det kan blive et rum, du har lyst til at gå hen, frem for et sted du er nødt til at gå hen.

– Rejsen er kun lige begyndt, for badeværelset har slet ikke nået sit potentiale. Alt for længe har der mest været fokus på stil. Det betyder ikke, vi ignorerer æstetikken. Den bekymrer vi os stadig meget om, og vi prøver at skabe produkter ud fra devisen ’invisible innovation –visibly better’.

DET IRRITERENDE I DAGLIGDAGEN

Det som driver Christoph Behling i sit arbejde er ofte noget, der irriterer ham, fortæller han:

– Som udgangspunkt kan du som designer have to forskellige motivationer. Den ene er æstetikken og den fornemmelse, designet skal give. Den anden er, at du begynder med de ting, der irriterer dig. Du ser ting, som er starten på en kærlighedsaffære. Noget du bare må have, fordi det er så smukt. Og så kobler du den oplevelse med det, som irriterer én - f.eks. kan stolen være utrolig smuk, men virkelig ukomfortabel eller kold at sidde på. – Når jeg ser på badeværelset i dag, er der masser af ting, som irriterer mig. Der er mange ting, som ikke er på et niveau, jeg forventer mig her i det 21. århundrede.

SWISS MADE

Om bæredygtighed og ressourcer mener designeren, at det er surrealistisk, hvor lille et fokus der er på vandforbrug.

– Vi taler om ressourcer, og hvordan vand er en vigtig ressource. Men vi glemmer at forholde os til det på badeværelset. Det vand vi bare skyller ud i toilettet, er det samme vand, som vi kan drikke. Vi har en moralsk forpligtelse, og her er det en fornøjelse at arbejde med et schweizisk firma. Det schweiziske handler om opfindsomhed. Man begyndte at lave ure i bjergene, og fordi urmagerne kunne kun bære meget lidt omkring, prøvede de at lave det allerbedste med meget få materialer. Det ligger meget dybt i psyken.

– Det store program lige nu for Geberits ingeniører er, hvordan kan vi skære fra - gram for gram - i keramikken, for keramik er ikke et særlig bæredygtigt materiale. Det udforsker vi nye måder til.

Udviklingsingeniør Joachim Förster, Geberit

Designer Christoph Behling fortæller om douchetoilettet AquaClean

Prøv at træffe valg ved at se på den lange bane

Med et digitalt framework laver designvirksomheden Stykka køkkener, der kan holde hele livet. Missionen er at stoppe klimakrisen ved at forlænge møblernes liv. Folk skal vågne op og træffe valg ved at se på den lange bane, mener de.

I en stor, lys fabrikshal i Glostrup arbejder Stykkas team af arkitekter og designere for at stoppe klimakrisen med langtidsholdbare produkter, der er nemme at reparere og lave om. For Stykka gælder det om at holde CO2’en indfanget i produktet og med den designparameter skabe et køkken for livet.

Når byggeriet står for 40 % af CO2 udledningen og generer 30 % af affald, så er det en branche, hvor arkitekter og designere virkelig har magt til at gøre noget, mener Stykkas stifter Jarl Vindnæs og forretningsudvikler Rasmus Taun.

– Jeg tror, at vi alle sammen går og kigger os lidt over skuldrene og ser en brændende platform. Som virksomhed har vi sat os for at prøve at efterlade denne her planet en lille smule bedre, end da vi kom. Det er derfor, vi står op og går på arbejde. Vi synes, at vores case er et intelligent svar på, hvordan vi kan lave en omvæltning i denne her branche, siger Jarl Vindnæs:

– Dette her er en case på, hvordan cirkulær økonomi kan ske. Alle skal denne her vej. Det har været svært undervejs og vi har lært meget. Men vi er megastolte over, at vi er landet på fødderne. Folk skal vågne op og se den brændende platform. Vi har et kæmpe ansvar. Vi vil gerne sige prøv at træffe valg ved at se på den lange bane.

I cirkulær økonomi vil økonomi vægte højest for kunderne i storskalaprojekter, og Stykka er bevidst gået efter storskalaprojekter for her kan de få størst impact, fortæller de:

– Vi er meget opmærksomme på, at de projekter vi går ind i der skal vi tilføre bundlinjeværdi for vores kunder.

HYPEROPTIMERET DESIGN GIVER KVALITET Hvor en bygning gerne lever i 100 år, vil inventaret, man sætter ind i den, ofte kun holde 3-15 år. Et køkken holder i gennemsnit i 11 år.

– Køkkener har vi næsten alle sammen, og derfor var det et naturligt sted at starte. Vi startede i teknologien, hvor jeg syntes, at det kunne være vildt

spændende at lave et redskab, der sætter dig i stand til i en designproces at træffe informerede valg tidligt, fortæller Jarl Vindnæs:

– I Stykka har vi et fuldt udbygget designværktøj, så vi kan sidde og måle og regne på pris, CO2 m.m., mens vi tegner. Det er en ret effektiv måde at se, hvilket impact et design har.

farver. Vi betaler så pant for at få de gamle fronter retur, så vi kan sælge dem igen.

– Hele det digitale framework er mindst 2/3 af vores produkt – både hele produktionen og hele vedligeholdelsesplatformen, så du kan drifte dit produkt. Produktet kan selv via den digitale tvilling holde styr på lige dit produkt, så du ikke som kunde selv skal finde ud af det. Den digitale platform er hele forudsætning for, at den cirkulære tankegang virker i virkeligheden, fortæller Rasmus Taun:

– Platformen giver os en bank af viden. Via alle de her data, vi får, kan vi forstå vore produkter, og hvilke dele der måske ikke fungerer.

Møbeldesign indeholder mange komplekse processer, og Stykkas model bygger på en digital platform, der optimerer på design og værdikæde for at kunne skrue helt op for kvaliteten og skære overflødigt fedt væk. Kongstanken er et simpelt kredsløbsloop, som hvis du køber en ting på internettet, siger Jarl:

– Det ligger som en designparameter fra starten og har åbnet op for nye ting – som at du kan opgradere dit køkken i levetiden og forlænge nyhedsværdien ved at tilføre nye funktionaliteter. Ønsker man at ændre på sit køkken, eller sker der en vandskade, kan man let komme ind til skaden og reparere uden at skulle udskifte hele skabe.

DEN DIGITAL TVILLING ER VEJEN TIL CIRKULÆR ØKONOMI

For Stykka er det en mission at prøve at erstatte alle de ’sorte’ produkter, der er produceret til at blive brændt af, med produkter, der næsten ikke generer noget spild.

– Vores svar er at putte individuelle chips ind i alle dele, så vi kan spore historikken. Hvis man derfor en dag vil ændre sit køkken, kan man scanne QRkoden på f.eks. sine fronter og gå ind vælge nye

– Her blev hele denne her idé om køkkener som platform født. Vi tænker ikke på, at vi har kunder til køkkener, men vi har brugere af køkkener. Vi ønsker at have et langtidsforhold til vores brugere. Det koncept er vi glade for at kunne få ud at køre sammen med PensionDanmark, siger Jarl.

Stykka har i foråret 2022 lavet en aftale med PensionDanmark om salg af køkkener for et trecifret millionbeløb.

Farvel til alle materialer, der ikke kan tages tilbage Hos Stykka justerer løbende på, hvad der skal til for at få produkterne til at leve længere, fortæller Rasmus:

– Vi arbejder med versioneringer af produktet. At du tænker dit produkt som et stykke software, hvor du hele tiden opdatere det løbende og gør det bedre, i stedet for at starte forfra hver gang. Det gør, at vi kan speede udviklingshastigheden meget højere op. Vi taler med brugere, håndværkere og installatører for hele tiden at optimere.

Stykkas køkkener kan let skilles ad igen, da alle dele sammen med mekaniske samlinger - skruefiksturer og kliksystemer uden lim, fortæller Jarl Vindnæs:

– Vi har sagt farvel til alle de her materialer, der ikke kan tages tilbage igen, og designet er klar til disassembly.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos: Stykka

Designet af akustiske løsninger der giver god trivsel

Træ er favoritten i mange akustikløsninger i øjeblikket. Til Steno Diabetes Center Copenhagen har Soundbest udviklet et trælisteloft med indbygget absorbent, der gør monteringen meget enklere.

Trælistelofterne i Steno Diabetes Center Copenhagen giver ikke kun de besøgende en sanselig og rar oplevelse, men sørger også for at akustikken er i top.

Projektet har været lidt særligt, da Soundbest i samarbejde med entreprenøren og arkitekten har udviklet et loftselement, hvor absorbenten er indbygget i selve panelet. Det giver et akustisk fremragende produkt. Samtidig letter konstruktionen entreprenørens arbejde, da loftet kan monteres i en enkelt arbejdsgang. Det sparer på både arbejdstimer og udgifter, fortæller Soundbests projektchef Jesper Krogh.

Til Steno Diabetes Center Copenhagen har Soundbest har leveret 8.500 m2 brand klassificeret trælistelofter, samt 2000 m2 microperforeret akustiske vægbeklædninger med overflade i eg.

– I denne tid sidder mange arkitekter og foreskriver rigtig meget med træ. I dag har vi ikke et eneste projekt, hvor træ ikke er med i den akustiske regulering et eller andet sted, uddyber han.

Andre større byggeprojekter Soundbest har leveret akustikløsninger til er bl.a. Campus Køge, Brande Skole og Steno på AUH Forum Skejby Hospital.

AKUSTIK, DESIGN OG SUPERVISION

Det er ikke nyt for Soundbest at lave specialdesign, faktisk laver de ikke andet som eksperter i akustisk løsninger til projektmarkedet. Her hjælper de entreprenøren med at løse arkitektens visioner for bygningens udtryk. Opgaverne stiller høje krav til designudvikling og projektledelse, når mange underentreprenører er involverede.

– Undervejs falder man over problemstillinger, som skal løses. Det er vores styrke, at vi kan hånd-

tere den løbende projektudvikling. Kunderne er ofte gengangere, som værdsætter Soundbests anderledes tænkning og store viden om akustisk indeklima, fortæller Jesper Krogh.

– Når de ringer igen, kan vi jo mærke, at de synes, at vi gør det godt. Vi er altid med på projekterne fra start til slut. Supervision er vi stærke på og er synlige ude på byggepladsen, hvor vi supporterer tømrerne. Det er vigtig for os at sikre, at der ikke er nogen, som går fejl af hinanden eller spilder tiden, forklarer han.

DEN AKUSTISKE EFFEKT LIGGER I DET, MAN IKKE SER

Den akustiske effekt ligger i selve opbygningen af loftelementet og adgangen til de bagvedliggende installationer ligger i selve underkonstruktionen, som bærer loftet. Den ser man ikke umiddelbart i den færdige bygning. Soundbest kan med sin mangeårige erfaring levere specialdesignede akustiske produkter til både loft og væg, hvor der er sørget for, at konstruktionerne opfylder brandkravene.

OM SOUNDBEST:

Soundbest er leverandør og producent af akustiske produkter til loft og væg. Med 35 års erfaring i akustikbranchen leverer de akustikløsninger i både træ, mineraluld, gips og stål. Soundbest har egen produktion af trælameller i krydsfiner og massiv træ, MDF med fineret overflade - både som perforerede loft- og vægpaneler eller listebeklædning.

Foto: Soundbest

Steno på AUH Forum Skejby Hospital Campus Køge

Steno Diabetis Center, København

HØJ KVALITET, STOR FLEKSIBILITET

Dit valg af LED-panel er nemt. Panel Comfort er af høj kvalitet og har en fleksibilitet, der gør, at du let kan tilpasse armaturet til den funktion, det skal have. Der findes to varianter: En med standard tænd/sluk og en med DALI. Panel Comfort kommer med lumen-switch, som gør det muligt at vælge mellem 3600 eller 4200 lumen på driveren. Derudover kommer begge varianter med kelvin-switch, som gør det muligt at vælge farvetemperatuen direkte på driveren. Begge armaturer leveres med høj farvegengivelse på RA90 og med en god farveensartethed på SDCM 3. Panel Comfort er oplagt til brug i 60x60 T-skinne lofter samt indbygning i gips- og troldtektlofter med tilbehør. Panelerne leveres med kvalitetsdrivere, som sikrer flimmerfrit lys og pålidelig drift.

PRODUKTFORDELE

• Skift mellem 29,5W/3600lm og 36W/4200lm på driveren

• Skift mellem 3000 Kelvin og 4000 Kelvin på driveren

• Mikroprismatisk skærm sikrer lav blænding (UGR<19)

• SDCM step 3 sikrer høj farveensartethed

• Lang levetid på 100.000 timer (L70)

• 5 års garanti

• 122 lm/W

3 dage med designleg og dans i gaden

3 Days of Design indtager igen København og omdanner byen til en kreativ smeltedigel med et hav af nyheder inden for møbeldesign, interiør, belysning og livsstil generelt.

Efter to udskydelser af den store danske designbegivenhed, 3 Days of Design, er man nu omsider klar til at omfavne byen med design i alle afskygninger – fra opsigtsvækkende møbler, finurligt interiør og imposante pavilloner. Som altid vil der være utallige talks, udstillinger og produktlanceringer, men også indvielser af nyrenoverede lokationer som f.eks. Designmuseum Danmark på Bredgade, Eilersens nye showroom i Niels Hemmingsens Gade og The Audo i Nordhavn.

Man kan diskutere, om timingen i år er lidt uheldig, da designfestivalen ligger samtidig med Folkemødet på Bornholm. Det skyldes ifølge direktør for 3 Days of Design, Signe Byrdal Terenziani, at den globale designkalender kom i karambolage med de store events i Danmark. Hun forklarer, at man har måtte udskyde afholdelsen to gange i forhold og tilpasse den efter den allerstørste møbel- og de-

signmesse i Milano, Il Salone. Meningen var ellers, at 3 Days of Design skulle have ligget ugen inden Folkemødet.

Ikke desto mindre er forventninger skruet ekstra godt op i år, hvor corona-lockdowns restriktioner og afstandskrav omsider er passé.

Spørger man direktør for 3 Days of Design, Signe Byrdal Terenziani om, hvad man som publikum kan forvente af den anerkendte designuge i år, lyder hendes svar:

– 3 Days of Design bliver større og større. Som koncept udvikler det sig hele tiden får flere samarbejdspartnere i ind- og udland, siger Signe Byrdal Terenziani:

– Årets tema har 3 Days of Design valgt at kalde Remember to Play, og det tager udgangspunkt i de sidste to-tre års pandemi på grund af corona. Men også krigen i Ukraine spiller ind som en skygge over os alle, der minder os om, hvor vigtigt det er at huske at være kreativ, at lege, at passe på hinanden og have det godt.

TRANSFORMERET GARAGE

Årets tema er udspændt som en paraply over festivalen, og det er blev taget rigtig godt imod af udstillerne. De over 100 forskellige udstillinger,

event og designtalks kan man få over overblik i via hjemmesiden eller appen.

– Tager du forbi Vognmagergade torsdag, vil her bogstaveligt talt blive dans i gaden, og det er et udtryk for et ønske om et legetema, som helt sikkert bliver fantastisk, da mange af udstillere synes, at det er skægt at finde måder at udtrykke seriøs leg, siger Signe Byrdal Terenziani.

Et af de store trækplastre Fritz Hansen-pavillonen i gårdhaven hos det nyrenoverede og genåbnede >

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Hos VIPP byder man publikum velkommen med en ombygget garage fra 1950’erne, som er blevet udvidet i højden med en tagterrasse. Indretningen har designer Julie Mølsgaard stået for. Foto af Rasmus Hjortshøj

Signe Byrdal Terenziani , Kasper Egelund og Frank Maali

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e

K on t a k t o s p å 7 0 1 0 0 7 5 0 F øl g o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

SorøMøbler-SpecialInventar Tel70100750

mailbox@soroe.com www.soroe.com

FremstilletiDanmark Grundlagt1974 soroe

– Vi fornemmer et momentum efter en corona-amputeret verden, hvor folk gerne vil ud igen. Hos VIPP har vi fået indfriet en gammel drøm om en grøn tagterrasse og et taghus, hvor der er en tydelig rød tråd mellem de eksisterende rum og nye rum, fortæller Kasper Egelund, der i forbindelse med garageprojekt har fået et stort vægmaleri af Jens Peter Brask på nabobygningen.

Sidst, men ikke mindst vil der i dagene være en lang række talks med interessante navne som f.eks. antropolog og direktør for Nationalmuseet og antropolog Rane Willerslev hos GUBI, som kalder deres tema, GUBI Goes Al Fresco. Man vil også kunne høre en talk om at fusionere designtraditioner – mellem kurator fra Mueso del Design Italiano i Milano, Marco Sammicheli og taler med GamFratesi.

Det bæredygtige aspekt er naturligvis fortsat et centralt tema, og en af de store frontløbere, Mater, har som overskrift på deres 300 kvm store pop upudstilling valgt Waste dream. Man kan også tilmelde sig en guidet tour med Emilie Mogensen, barnebarnet af Børge Mogensen, ligesom repræsentanter fra GROHE og Carlsberg vil være til stede.

> Designmuseum Danmark som noget af det mest bemærkelsesværdige. Den cirkulært designede pavillon, hvor alle materialer efterfølgende skal genbruges i den igangværende renovering af hovedsædet hos Fritz Hansen, er opført i samarbejde med Henning Larsen Architects. Den opføres som en markering af Fritz Hansens 150-års jubilæum. Af andre store bygningsværker i byen kan det også anbefales at tage ud forbi baggården hos VIPP, hvor arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda i samarbejde med Kasper Egelund har transformeret en gammel garage fra 1950’erne. Han ser frem til et 3 Days of Design, som er bedre end nogensinde.

Fritz Hansens pavillon er opført i samarbejde med Henning Larsen Architects, og den kan man opleve i Designmuseum Danmarks gård

Designmuseum Danmark

Det nyrenoverede showroom for Eilersen stod sidste år til 3 Days of Design som et råt rum, hvor indmaden var ved at blive skrællet ud. I år kan man byde velkommen til smukke historiske rum nænsomt istandsat – med originale glasmosaikker af kunstner og maler Preben Hornung

BORACOL beskytter træ- og murværk mod svampeangreb

FREMTIDENS FACADELØSNINGER .

PRÆCIST SOM DU VIL.

Hos Cembrit er vi med dig hele vejen med løsninger, som kan formes, kombineres og tilpasses præcis efter behov og projekt. Vores facadeplader kan leveres skræddersyet fra fabrikken skåret, forboret og med mulighed for kantforsegling. 100% tilpasset. Og de kan samtidig leveres tilpasset den specifikke projektplan. Det giver dig kreativ frihed og fleksible løsninger, der samtidig optimerer tiden på montage såvel som den æstetisk kvalitet af det færdige resultat.

Vi er der naturligvis også for dig med sparring og rådgivning. Vores team af erfarne konsulenter står altid klar til at hjælpe dig.

Læs mere om Custom-Built Thinking på Cembrit.dk

Byggeri+Arkitektur

LÆSERSERVICE

3

3daysofdesign

Tlf.: 53 87 08 18

www.3daysofdesign.dk

Side 70, 72

A

Amorim Group

Tlf.: +351 227 475 400 www.amorim.com

Side 40, 41

Arkitema

Tlf.: 70 11 70 11 www.arkitema.dk

Side 48, 50

B

BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø

Tlf.: 99 40 99 40 www.build.dk

Side 14-16

Bunch Bygningsfysik

Tlf.: 52 39 79 52 www.bunchbyg.dk

Side 20

C

C.F. Møller Architects

Tlf.: 87 30 53 00 www.cfmoller.com

Side 22, 23

CO&LT

Tlf.: 48 70 22 80 www.coltinfo.dk

Side 24

E

Etex Nordic

Tlf.: 73 66 19 99 www.etexgroup.com

Side 36

G Geberit

Tlf.: 86 74 10 86 www.geberit.dk

Side 62, 64

H

H+ Arkitekter

Tlf.: 33 93 22 66 www.hplus.dk

Side 28

I Ingeman Fischer

Tlf.: 70 70 15 31 www.ingemanfischer.dk

Side 60

K Kronospan

Tlf.: 89 74 74 00

www.kronospan-dk.dk

Side 46

M Matters

Tlf.: 61 30 57 14

www.mttrs.dk

Side 56-58

O

Okholm Lighting

Tlf.: 74 71 04 36

www.okholm-lighting.dk

Side 18

P

Palsgaard Spær

Tlf.: 75 77 51 55

www.palsgaardspaer.dk

Side 38

R Renz

Tlf.: 46 19 35 00

www.renzgroup.dk

Side 26

S Soundbest Acoustic Solutions

Tlf.: 20 75 91 46

www.soundbest.dk

Side 68

Spacemaker

www.spacemakerai.com

Side 30

Spektrum Arkitekter

Tlf.: 31 31 03 55

www.spektrumarkitekter.com

Side 42-44

Stykka

Tlf.: 71 99 10 56

www.stykka.com

Side 66, 67

Sweco Danmark

Tlf.: 72 20 72 07

www.sweco.dk

Side 34

Södra Wood

Tlf.: 48 48 82 00

www.sodra.dk

Side 32, 33

T

TL-Engeneering

Tlf.: 40 25 68 65

www.tl-engeneering.eu

Side 54

I næste udgave af

Yvonne Farrell og Shelley McNamara, Grafton Architects

udkommer næste gang d. 12. september

Arkitekturfotograf Laura Stamer