Mette reagerede på gener i øjet – det reddede hendes syn
Da Mette Laugesen på 51 år mærkede gener i venstre øje, var det slet ikke en synstruende tilstand, hun havde fore stillet sig, der var på spil. Alligevel tog hun til sin lokale Louis Nielsen-butik for at få en optiker til at kigge på øjet – for en sikkerheds skyld.
- Hvis ikke jeg havde reageret, havde jeg nok ikke kunnet se noget på venstre øje i dag, fortæller Mette Laugesen.
Det viste sig, at hun havde en tilstand i øjet, hvor nethinden var i risiko for at
løsne sig og forårsage synstab. En akut operation hos øjenlægen reddede hen des syn.
Hvorfor kan jeg ikke se ordentligt? Generne var milde til at starte med. Det var en søndag i april, hvor hun efter en stund i solen på terrassen ikke kunne se ordentligt på venstre øje.
- Det var, som om der sad en klat søvn inde i øjet, som jeg ikke kunne gnide væk, forklarer hun.
Dagen efter driller øjet stadig:
- Der begynder nærmest at komme et gitter foran øjet, og mit syn bliver dår ligere. Jeg har ikke ondt, men det er generende, og jeg tænker bare: ”Hvor for kan jeg ikke se ordentligt?”, husker Mette Laugesen.
Optiker droppede frokostpausen Hun kontakter derfor til den lokale Louis Nielsen i Køge. Her bliver chefoptiker Jesper Eghøje med Mette Laugesens beskrivelse bekymret, så
Det var her i synsprøverummet hos Louis Nielsen i Køge, at chefoptiker Jesper Eghøje undersøgte Mette Laugesens øjne, da hun oplevede gener. Blandt andet tog han et billede af øjnenes nethinde. Han var ikke i tvivl om, at hun skulle direkte videre til øjenlægen. Foto: Hanne Loop Små gener i venstre øje blev hurtigt til en situation, der truede synet hos 51-årige Mette Laugesen. Chefoptiker Jesper Eghøje undersøgte hende akut og sendte hende direkte videre til behandling hos øjenlægenhan vælger at bruge sin frokostpause på at tage hende ind til en synstest, da butikken ikke har flere ledige tider i synsprøverummet samme dag.
- Jeg kunne høre på Mettes klager og gener, at det var vigtigt at få undersøgt øjet. Og jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle ses af en øjenlæge hurtigst mu ligt, forklarer Jesper Eghøje.
Som optiker har han før undersøgt per soner, hvis syn fejlede noget alvorligt.
- Det er heldigvis meget sjældent, at vi ser tegn på alvorlige øjensygdomme
VÆRD AT VIDE
louis nielsen
i butikken. Men i Mettes tilfælde viste det sig at være godt, at hun reagerede. Ud fra synstesten og hendes beskrivel ser, var det vigtigt, at hun og kom direk te videre til øjenlægen, siger han.
Hos øjenlægen viser det sig, at hun har diagnosen glaslegemesammenfald i venstre øje. Det er ikke nødvendigvis farligt, men i Mettes tilfælde har det ridset nethinden og lavet en blodan samling. Hun bliver opereret akut med laser i øjet.
Lille pris at betale Laserbehandlingen bliver gentaget på
Mette Laugesens venstre øje to dage senere, og hun er derefter sygemeldt i tre uger, hvor den står på totalt ro.
- Jeg måtte i de første tre uger kun gå små ture og høre lydbøger. Det var da en omvæltning, men også en lille pris at betale, når man tænker på, at jeg kunne have mistet synet på øjet – det ville have påvirket hele mit liv, og jeg vil le ikke kunne arbejde på samme måde som i dag.
Vigtigt at reagere hurtigt At reagere hurtigt er også noget, Mette Laugesen har lært at sin oplevelse:
• Louis Nielsens optikere anbefaler, at du får undersøgt synet ved en synstest med sundhedstjek hvert andet år, da synet udvikler sig hele livet.
• Ved pludselige og vedvarende gener i øjnene bør du opsøge optiker eller øjenlæge.
• Optikere hos Louis Nielsen undersøger dit syn med professionelt udstyr og konsulterer Louis Nielsens unikke netværk af øjenlæger, hvis de mistænker, at noget er galt. Herefter bliver du om nødvendigt hurtigt hjulpet videre til øjenlæge.
- Man skal reagere på de små tegn, kroppen sender, og lytte efter. Jeg hav de jo bare slappet af i en liggestol, så jeg troede ikke, at det kunne være så alvorligt med mit syn. Men man skal hel lere reagere en gang for meget end en gang for lidt, ved jeg nu, siger hun.
Bestil synstest på louisnielsen.dk
Mette Laugesen har brug for at holde øjnene skarpe til sit arbejde som virksomhedspartner hos Rekruttering Køge Bugt og som en del af en travl familie på fire. Hun er lykkelig for, at hun hurtigt tog til optikeren og derefter til øjenlægen for at få behandling for en blødning inde i øjet.Jeg havde jo bare slappet af i en liggestol, så jeg troede ikke, at det kunne være så alvorligt med mit syn.”
Mette Laugesen, 51 år
at
1
Hukommelse
Har du svært ved at huske, kan det være på grund af blodom løbet. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag. Ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar.
Uskarp og glemsom?
HJÆLP DIT BLODOMLØB, SÅ DET KAN HJÆLPE DIG!
wellvita
Med alderen kan vi opleve, at skarpheden ikke er, som den var engang. Det kan skyldes blodomløbet, som naturligt forandres med alderen. Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet.
Mange af os genkender det nok: Du skulle huske at købe noget vigtigt i dag og skrev det ikke ned, for ”det kan jeg sagtens huske!!”. Alligevel var det langt væk, da du skulle bruge det. Eller måske du er blandt dem, der ofte er gået ind i et rum, fordi du skulle … ”hvad var det nu??”.
Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at hu kommelsen ikke længere er, hvad den har været. Hørel sen og synet er måske også blevet ringere. Det er ganske normalt og kan bl.a. skyldes
forandringer i kredsløbet –især i de små blodkar.
Tempozil indeholder eks trakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet (mikrocirkulation). Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.
Mærk forskellen
Da ginkgo biloba indvirker på kredsløbet i de små blodkar, vil man med et dagligt tilskud af ginkgo biloba gradvist kun ne mærke en positiv indfly delse på hukommelsen. Det vil
Prøv til halv pris
Tempozil
første pakke. 2 måneders forbrug.
Nu kun kr.
RING:
8:00-16:00
også have indflydelse på f.eks. synet og hørelsen. Derudover indeholder Tempozil Vitamin B6, som bidrager til at mind ske træthed og udmattelse.
Blodomløbet forandres med alderen Af det blod, der cirkulerer rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsy nes tilstrækkeligt med blod, er det med til at mindske f.eks. hukommelsesproble mer. Naturligvis nyder hele kroppen godt af, at blodom løbet fungerer normalt.
Prøv Tempozil med bl.a. ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på blodcirkulationen i de små blodkar.
Ginkgo biloba og biokemiske mekanismer
Ginkgo biloba, også kaldet tempeltræet, er en me get stærk træsort. Nyeste forskning bekræfter, at ginkgo biloba har evne til at leve længe (1000 år eller mere) pga. biokemiske mekanismer, så langt liv og ældningsprocesser holdes i balance.
Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode ef fekt på kredsløbet (mikrocirkulation). Kosttilskud med ginkgo biloba hører til blandt de mest solgte i verden.
2
Indlæring
Din evne til at lære er også relateret til blodomløbet. Med et godt blodomløb får du de bedste betingelser, når du giver dig selv og din hjerne nye udfordringer.
3
Syn og hørelse
En godt blodomløb er afgørende for et godt syn og hørelse. Ginkgo biloba fremmer blodomløbet, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen.
4
Træthed
indflydelse på træthed og udmattelse. B6-vitamin i Tempozil bidrager til at
af ginkgo biloba
Gennem de sidste 20 år har Annette tilfælde genopdagede hun ginkgo biloba med de mange egenskaber, som hun i sin tid skrev om til sin gartnereksamen - og så blev hendes interesse vakt.
Annette valgte at prøve Tempozil med ginkgo biloba-ekstrakt. Det har hun ikke fortrudt.
Læs heleAnnettes historie på wellvita.dk
oktober
Helse
Jeg har tænkt mange tanker i naturen, og jeg er kommet frem til mange løsninger.
Tandsundhed TEMA
18
Plej dine tænder og minimér risikoen for diabetes og hjertekarsygdom Risikoen for at få diabetes og hjertekarsygdom øges, hvis man har tandsygdommen, parodontitis – og omvendt. God tandhygiejne kan således forebygge alvorlige sygdomme. Alligevel er der ikke et samarbejde mellem læger og tandlæger.
Interview
10 Bettina Aller: "Jeg trives bedst i naturen"
Tema om tandsundhed
18 Plej dine tænder og minimér risikoen for diabetes og hjertekarsygdom
22 Fluorid i tandpasta – hvorfor er det en god idé?
24 Lyserødt tandkød og stærkt hjerte
Fokus på naturen som helbreder
48 Heling i naturen
52 Alle har brug for naturens helbredende kraft
54 Helbredelsen har altid ligget i naturen
57 Psykologen: Ud i naturen
Serie om multidiagnoser
58 Sundhedspsykolog: "Der synes at være tale om et reelt systemsvigt"
59 Seks år som fange i sin egen krop
60 "Vi nyder de dage, hvor Pia har det godt og stråler lidt"
Værd at vide
42 Hvorfor får man hvide pletter ved hudsygdommen vitiligo?
62 Type-2 diabetes: Både arv og livsstil spiller ind
Hver gang i helse
Bøger 08
Tænder 22
Konkurrence 26
Nyt fra Danske Regioner 28
Konsultation 30
Nyt fra Apotekerforeningen 32
Synspunkt 36
Skønhed 38
Opskrifter 44
Hjernesmart 52
Kryds'en 56
Psykologen 57
Næste nummer 66
Vi kan forstå, at vi nok kommer til at fryse til vinter, at vores penge ikke slår til, og at krigen i Ukraine, som er med til at føde al elendigheden, ikke slutter i den nærmeste fremtid.
Den perfekte storm
Vi hører det igen og igen. At vi lige nu befinder os i den perfekte storm, hvor alt tilsyneladende er galt og kortsluttet. Nærmest alle medier har det som topprio ritet at fortælle os, at der ikke er ret meget mere at være begejstret for.
Man skal lede længe efter et lys i mørket. Vi kan forstå, at vi nok kommer til at fryse til vinter, at vores penge ikke slår til, og at krigen i Ukraine, som er med til at føde al elendigheden, ikke slutter i den nærmeste fremtid. Det gode hverdags liv ligger underdrejet i den perfekte storm. Det er altid et godt råd at kigge opad, når krisen og modvinden på den ene eller anden måde har sat sine kløer i os. For intet i verden skal vi kigge nedad i det sorte hul. Prøv i aften at gå ud og kig op mod himlen - hvis det er klart vejr, kan du se pænt mange af de millioner af stjerner, der er tændt for netop dig. Det syn løfter op og giver næring til håbet. Det håb, som ingen må tage fra os. I denne udgave af Helse har vi sat fokus på naturen, som helbreder. Mere og mere forskning slår fast, at naturen har helen de kræfter, når vi tager den til os. Her kan vi finde vej til os selv og bare betragte og suge til os, uden at blive vejet, målt og bedømt. Vi vidste det jo egentligt godt. Under coronanedlukningerne, hvor vi ikke kunne ret meget, blev naturen vores hjælper. Hvorfor det er sådan, kan du blive klogere på i dette nummer, som du lige er gået igang med. Jeg vil opfordre dig til at gå videre i teksten, hvor du også kan læse om, at relationer - det at være noget for hinanden og se, røre og bevæ ge hinanden, er livsvigtig mismodsmedicin. At det er nektar for krop og sjæl, når vi har håbet som fortegn. Husk, at alting er en overgang - også den perfekte storm. Så lad os ikke blive grebet af mismod. Det er livet for kort til.
HELSE REDAKTIONSGRUPPE
Jette Warrer Knudsen RedaktørMorten Grønbæk
Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse
Susanne Lunn
Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU)
Jens Rikardt Andersen
Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU)
Lotte Stig Nørgaard
Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU)
Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net
Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.
ANNONCESALG
T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net
Jette Warrer Knudsen, Redaktørhelse
Art Director: Camilla Riber
Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør
SVANEM ÆRKET
Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.Tryksag 5041-0806
nye
Nyt fra Helse-reolen
Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.
KROPPEN
Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter.især om sundhed og livsstil.
cg@cgottlieb.dk
Hadet til tykheden
Bogen har undertitlen ”Hvordan jeg stoppede krigen mod min krop”, og den sætter sig for at undersøge, hvor hadet til tykhed og idealet om den tynde krop stammer fra.
Forfatteren er selv tidligere topmodel, og i dag vejer hun 30 kg mere end i sin glamourøse, men ultratynde, fortid. Hun har selv kæmpet mod spiseforstyrrelser og set, hvad det kan gøre ved mennesker.
Formålet er at guide kvinder fri af fjendskab med deres egne krop pe og viser vejen til at slutte fred med den skikkelse, der møder dem i spejlet. Bogen er skrevet i samarbejde med Mette Bender.
Alberte Clement Meldal: Vægtløs 232 sider, 299,95 kroner Politikens Forlag 2022
KULTUR SOM MEDICIN
Bedre sundhed og kreative aktiviteter
Mennesker har altid sunget og danset for at fejre fælles skabet. Udtrykt os kunstnerisk for at illustrere meningen med livet. Men kan kulturen også have en direkte helbre dende effekt?
Dynamikkerne i kreative udfoldelser har optaget moderne sundhedsarbejdere i årtier, men forskningen i krydsfeltet er først nu ved at samle sig som en egentlig indsats.
Forfatteren præsenterer bl.a. de mulige teoretiske og ontologiske forståelsesrammer for samspillet mellem kunst, kultur og sundhed og for de mulige virksomme mekanismer. Bogens primære målgruppe er fagfolk og studerende, men den kan anbefales til alle med interesse for kultur og sundhed.
Søren Lynge: Du er ikke fucked - du overtænker 224 sider, 249,95 kroner Forlaget Turbulenz 2022
LIVSKRISE
MENTAL TRÆNING
Kan du give slip på stress, angst og depression?
Antallet af danskere med ondt i sjælen er rekordhøjt, og sundhedssystemets svar på udfordringen er en recept eller en konsultation hos psykologen. Men det løser ikke problemet, mener forfatteren.
Søren Lynge er mentaltræner og en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere. Hans indgangsvinkel til psykiske udfordringer er, at de ofte fastholdes af vores bekymringer og overtænkning.
I bogen redegør han for sin metode til positiv tænkning, der kan hjælpe os med at tage vores mentale helbred alvorligt.
Anita Jensen: Kultur og Sundhed 392 sider, 299,95 kroner KLIM 2022
Flugten og frygten for at miste
Tab, død og tragedier i livet påvirker dig i mange år efterfølgende. Måske præger det din tilgang til resten af livet.
Forfatteren var selv udsat for en tragedie i ungdommen, da hendes søster og hendes far begik selvmord med tre måneders mellemrum. Siden har hun uddannet sig i at forstå og støtte mennesker i krise – især med mindfulness-metoder.
Bogen er en blanding af en selvbiografi og en selvhjælpsbog, som tilbyder helende redskaber til alle, som har mistet, eller som har haft det svært i livet.
Dorte Olivarius Koustrup: Sig mig er det din onkel der er død?
340 sider, 249,95 kroner Skriveforlaget 2022
Artiskok bidrager til at sænke blodets indhold af lipider (kolesterol og fedt)
Kender du dit kolesteroltal?
“Med hjælp af kosttilskud, samt kost og motion, fik jeg mit kolesteroltal ned på et normalt niveau...”
Størstedelen af alle voksne kender vigtigheden af et normalt kolesterolniveau. Typisk stiger kolesterolindholdet i blodet med alderen, men ved at vælge sunde kost- og motionsvaner kan man selv gøre meget for at holde kolesterolniveauet i blodet normalt. Derudover kan man også supplere med et kosttilskud der bl.a. indeholder artiskok, som bidrager til at sænke og vedligeholde et normalt fedtindhold i blodet. Artiskok understøtter nemlig udskillelsen af fordøjelsesvæsker bl.a. galde fra leveren, som netop fører kolesterol ud af kroppen.
Mezina - Din sundhed, vores hjertesag Mezina har et stort udvalg af kosttilskud og naturlægemidler. Vi er en af Danmarks største helsekostleverandører og har leveret kosttilskud og naturlægemidler til danskerne i mere end 39 år.
Vi er stolte af at skabe produkter, der hjælper folk til en bedre sundhed og større livskvalitet. Læs mere om Mezina på www.mezina.dk
*Lipinorm A-800 er det kosttilskud på markedet som indeholder den største mængde artiskok pr. dagsdosis - nemlig hele 800 mg ekstrakt. Denne mængde ekstrakt er udvundet af ca. 5200 mg artiskokblad. Derudover indeholder Lipinorm A-800 også thiamin (vitamin B1) som bidrager til en normal hjertefunktion. Du kan købe Lipinorm A-800, samt Mezinas andre produkter, hos Matas, Helsam, din lokale helsekostforretning, på apoteket, og online på udvalgt grønne webshops.
BETTINA ALLER
JEG TRIVES BEDST I NATUREN
Naturen spiller en hovedrolle i Bettina Allers liv. Og selvom hun er glad sit job som overdirektør i mediekoncernen Aller, er det i naturen, at hun føler sig mest i live. Al slags natur kan bruges for at finde ro og opnå følelsen af frihed, men det er især under ekstreme naturoplevelser med vovemod i rygsækken, at eventyrkvinden finder den største glæde. Når Bettina træder ud i naturen, træder hverdagens gøremål og stress i baggrunden.
Bettina åbner smilende døren i det gule træhus i Holte ved Furesøen og byder Helse in denfor til en snak om sin store kærlighed til naturen. På køk kenbordet ligger en T-shirt med et bil lede af Pippi Langstrømpe og teksten: I´m the strongest girl in the world. Det er en gave, som en kær veninde netop har foræret Bettina.
– Den er spot on, griner Bettina, og fortsætter, for jeg er ligesom Pippi, der siger: ”Det har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg sikkert godt”. Og det meste kan vi jo godt. I hvert fald kan vi da prøve. Og fejler vi, så har vi noget at grine af sammen.
At grine skulle give mindst et halvt år mere at leve i, har jeg hørt.
Bidt af en gal polarbacille
Det bliver hurtigt tydeligt, at Bettina ikke kun har det ildrøde hår, fregnerne eller gåpåmodet tilfælles med Pippi. Som erklæret eventyrer har hun frygt løs vandret verden tynd og sejlet på og dykket i alverdens have. Det er også blevet til otte polarekspeditioner indtil videre, og som hun skriver flere steder i sine rejsebøger, er hun bidt af en gal polarbacille. De to længste og hårdeste ekspeditioner fandt sted i 2004, hvor Bettina som den første dansker gik fra Sibirien til Nordpolen på ski sammen med sin franske ægtemand, filmfoto grafen Jean-Gabriel Leynaud. Og i 2006 krydsede parret Polarhavet fra Sibirien til Canada. Her gennemlevede de 99 dage hen over den lumske arkti
Af: Kristine Bindslev / Foto: Emilie Lærke/Ritzau ScanpixJeg har tænkt mange tanker i naturen, og jeg er kommet frem til mange løsninger.
ske drivis med mørke, isolation, isbjørne og ned til minus 47 grader.
– Det er måske meget smart, at min mand, som jeg også kalder for mr. Safety, altid kommer efter mig med faldskærm og redningskrans, når jeg springer ud i nye, vilde eventyr. På den måde passer vi perfekt sammen, siger Bettina med kær ligheden dansende i sine blå øjne.
De to mødtes netop på Nordpolen, og sød romantik opstod i det lille telt midt i kulden. 20 år senere har kærligheden mel lem dem aldrig været større. Noget som de bekræftede over for hinanden ved at blive gift for anden gang sidste år i det idylliske Les Issambres i Saint Tropez bug ten. Første gang Bettina sagde ja til sin franskmand var i 2009 midt på de barske klipper på halvøen Kullen i Sverige, hvor de ynder at klatre sammen med børnene.
Bettina har mange tanker og ideer og kan lide at tage chancer, når de byder sig. Meditation har hun prøvet for at få styr på tankemylderet, men det duede slet ikke. Hun bliver meget hurtigt urolig, hjernen begynder at ræse derudaf.
– Men når jeg går i naturen, får jeg 100 procent ro helt ind i sjælen. Jeg går aldrig og lytter til noget musik eller podcast. Jeg lytter til naturen, når jeg er ude. Den ro, jeg oplever udenfor, kan jeg ikke finde in denfor, for så tænker jeg straks, jeg kan da lige rydde op i kælderen, eller hænge den hængekøje op, som jeg har planer om skal være her i stuen. Sådan begynder min hjerne at tænke: ”jeg kan lige, og så kan jeg også lige”.
Bettina bruger også naturen, når pro blemer skal løses, så hopper hun i løbe skoene og ud i al slags vejr.
– Mens jeg løber, beslutter jeg mig for, at når jeg når ned til de store træer, så blæser det hele væk, og på den måde kan jeg slippe tankerne og få ro. Jeg har tænkt mange tanker i naturen, og jeg er kommet frem til mange løsninger. Jeg kan også sige til mig selv, når du når de træer, så kom mer løsningen til dig. Og så kommer den faktisk. Du kan kalde det selv-suggestion, men jeg er ikke overtroisk. Det virker bare.
Bettina, der har det bedst, når hun har nye ekspeditioner under opsejling, be gyndte ligeledes i 2007 at planlægge en jord-omsejling fra Frankrig til Tahiti med
Det er måske meget smart, at min mand, som jeg også kalder også for mr. Safety, altid kommer efter mig med faldskærm og redningskrans, når jeg springer ud i nye, vilde eventyr.
hele familien. Hun spurgte sine daværende teenagebørn fra sit første ægteskab, Emily og Christopher, om de ville med jorden rundt, og da de nævnte, at hun ikke havde forstand på at sejle, svarede hun i sand Pip pi Langstrømpe-ånd, at det blot var detal jer, som kunne læres undervejs. Mens hun planlagde turen, havde hun ikke helt plan lagt, at hendes to tvillingedrenge, Marco og Louis, skulle komme til verden. Men med 1000 bleer ombord, et par livlige 1-årige drenge, og et bekymringsfrit sind drog Bettina af afsted med sin mand, de fire børn og to af de store børns venner.
12 cylindre
Vi sidder i stuen med store vinduer ud mod haven. På sofabordet, der er lavet af en antik indisk kamelkærre, ligger Kirsten Hastrups bog, Vinterens hjerte, der hand ler om Bettinas store forbillede, polarfor skeren Knud Rasmussen og hans eventyr. Bettinas hjerte banker for al slags natur, dog helst den der er så langt væk fra as faltveje som muligt. Kultiverede haver siger hende ikke så meget.
– Vi er lige kommet hjem fra en week endtur i vores hus i Sverige, hvor haven i den grad var forsømt. Men hold nu op, hvor jeg ikke gider rode i haven, intet rager mig mindre. Om der er vildhave og ukrudt. Fint med mig. Det sjove er så, at selvom jeg altså virkelig ikke gad det have
Kort om Bettina Aller
Født 23. juni 1962
Eventyrer, bestyrelsesformand og overdirektør i medievirksomheden Aller Media, som hun også er medejer af.
Hun har skrevet flere bøger og været på otte nordpolsekspe ditioner. To af ekspeditionerne var ledet af hendes mand, Jean-Gabriel Leynaud, som optog dem på film, sendt på DR1, TV2, Discovery Channel og National Geographic.
Gift med den franske freelancefotograf Jean-Gabriel Leynaud, med hvem hun har tvillinge sønner. Desuden har hun to børn fra et tidligere ægteskab.
Medlem af KvindeligeEventyreres Klub.
Bor nord for København.
arbejde i Sverige, blev jeg som en maskine, da jeg først gik i gang. Jeg skovlede, pløje de, hev og sled så sveden drev af mig. Min søde eksmand sagde en gang til mig, ”Bet tina, du kan jo ikke gøre noget 50 procent. Du gør alting 200 procent”. Og han har ret. Jeg har bare meget energi og føler, at jeg har 12 cylindre. Jeg ved, at hvis ikke jeg udnytter dem alle, bliver jeg rastløs og utilfreds. Hjemme bruger jeg måske kun 3 cylindre, men når jeg kaster mig ud i en krævende og lidt umulig ekspedition, får jeg brugt alle 12 cylindre. Det kunne min første ægtemand forståeligt nok ikke være i, men heldigvis er vi stadig gode venner.
Bettina, der fyldte 60 år i sommer, har for længst opgivet at tæmme den vild skab, der driver hende ud i den allermest uspolerede og rå natur. Hun fejrede det runde hjørne med en rejse på to måneder til Sydamerika med planlagte stop i Peru, Ecuador og Amazonasjunglen i Brasilien sammen med ægtefællen og tvillingerne, der nu er 12 år. De store børn, der er voksne nu, kom ud i tre uger.
Kæmpe ro i naturen – Jeg ved ikke noget bedre end at pakke min hængekøje og min rygsæk og kom me væk fra al luksus og væk fra civilisati onen og ud i naturen, hvor jeg føler, at li vet leves mere enkelt. Hjemme bliver jeg hurtigt fanget ind af et hamsterhjul, hvor
jeg stresser rundt og taber pusten. Ude i naturen oplever jeg en kæmpe ro. Jeg er frisk-lufts-narkoman og et stort legebarn, og i naturen kan jeg klatre, dykke, svøm me og vandre. Og hver gang jeg er afsted, slår det mig, hvor lidt man egentlig behø ver for at klare sig. I løbet af de to måne der i Amazonas, boede vi på meget lidt plads i en hytte og uden mange ting. Her bliver det tydeligt, hvor lidt man har brug for og at det, som fylder, er, at du som fa milie har det godt sammen og hygger sig sammen. Jeg ved godt, at jeg er heldig og privilegeret herhjemme og ikke mangler noget, og jeg behøver ikke sælge det hele for at rejse ud. Men altså jeg trives lige så godt i en lille hytte på en bjergskråning, hvor solen hver morgen trækker sig op over junglen. Og mens den får magt, vågner skovens dyr op og begynder at skræppe og kvidre.
Bettina har tidligere udtalt, at hun indi mellem følte sig malplaceret i civilisatio nen. Eller sagt med andre ord, at hun havde svært ved at dele begejstringen for civilisationens værdier såsom tøj, slanke kure, bil, hus, arbejde og materielle goder. Ydre værdier, som intet betyder ude i natu ren. Som femte generation af familiedyna stiet Aller er Bettina født ind i familievirk somheden, og sammen med sin fætter og kusine sidder hun som øverste direktør i Aller-koncernen, der blandt andet ejer Aller Media, den førende udgiver af uge- og månedsblade i Norden. Da Bettina den 7. januar 1992 trådte ind i direktionen på Aller, rappellede hun fra taget og ned langs muren for at understrege, at hun ikke kun er direktør i høje hæle, men i høj grad også eventyrer og friluftsmenneske af hjertet.
– Jeg har i mange år skullet kæmpe med at være meget fin til noget cocktail-halløj,
og skulle gå rundt og sige goddag goddag og tag hatten af. Der har jeg tit tænkt, hvad laver jeg dog her? Men der hviler et stort ansvar på mine skuldre, fordi jeg har arvet, det jeg har, og jeg elsker mit arbejde og har skabet fuld af høje hæle. Det er bare nem mere for mig i naturen. Ude i naturen føles alting let og naturligt. Giv mig en orkan, jeg skal slå et telt op i. Her falder det mig nemt at tale med dem ved siden af, der også kæmper med deres telt, fordi vi har samme præmisser og kan nørde udstyr. Det hand ler i bund og grund om, hvilken verden man er interesseret i. Det interesserer mig ikke at snakke Gucci-tasker. Se bare mit hul på bukserne her og løbesokker, siger Betti na og peger ned af sig selv.
De korte sokker afslører en tatovering på Bettinas højre ankel. Den forestiller en havskildpadde, som Bettina fik foreviget i en lille bambushytte oppe i bjergene på Marquesas, en øgruppe i Fransk Polyne sien i den sydlige del af Stillehavet.
– Tatoveringen sammenfatter med marquesiske tegn det, der er vigtigst for mig i livet. Kærlighed, havet, familie, eventyr, venskab, beskyttelse og et tegn for hvert af mine fire børn. Jeg valgte den rolige skildpadde, fordi jeg søger roen. Men der er en stærk drift i mig efter at have et mål i det fjerne, lidt ligesom en sømand, der må til søs. Havde jeg levet tidligere, var jeg blevet en Marco Polo, der drog ud i verden for at gå på opdagel se. Jeg ved ikke, hvad det er, der trækker i mig. Selvfølgelig tænker jeg nu og da, hvorfor gør jeg det her? Men hvis der var en knap, man kunne trykke på, og så var trangen til ekstreme eventyr væk, ville jeg aldrig nogensinde trykke på den.
Bettina oplever indimellem, at folk spørger, om ikke hun er bange, når hun tager af sted på de vilde vover. Men hun er aldrig bange i naturen.
– I naturen føler jeg mig hjemme, og jeg føler aldrig, naturen har forrådt mig. Man kan læse naturen. Specielt jo mere du befinder dig i den. Nu bliver det nok snart regn, nu trækker det sammen, så nu kommer der nok noget storm. Når det blæser herfra, ved jeg, at isen pakker sammen, og når det blæser herfra, så åbner den sig. I mit univers er naturen tilregnelig og ægte.
helse: interview
Det interesserer mig ikke at snakke Gucci-tasker.
Se bare mit hul på buk serne her og løbesokker.
Sundhed & inspiration
Migræne “Bare en hovedpine”
I Hovedpineforeningen ved man, at mange bliver stigmatiseret på arbejdspladsen, når de går hjem med et migræneanfald. Selvom migræne er Dan marks 3. største sygdom og koster 700.000 tabte arbejdsdage pr. år, kan det for ikke-migrænikere være svært at forstå, hvor smertefulde migræne anfald er. Derfor har Hovedpineforeningen lavet en guide til arbejdsgivere, hvor foreningen forklarer, hvad migræne er, og hvad man som arbejdsgiver kan gøre for at hjælpe ansatte med migræne og derved mindske sygedagene.
Brochuren kan bestilles på post@hovedpineforeningen.dk - tlf.: 74 41 55 53.
MIGRÆNE PÅ ARBEJDSPLADSENPatienten i centrum
På privathospitalet Mølholm gør de en dyd ud af, at patien ten skal føle sig tryg og hjemme. Ventetiden er skåret ned til et minimum, og medarbejdere sørger for, at al behandling og koordinering sker så optimalt og effektivt som muligt. Alle, fra servicepersonalet over sygeplejersker, speciallæger og specialister, har et stort personligt engagement i hospita let. Det handler om udtalt ansvarlighed, vilje og stolthed, fortæller Mølholm, som tror på, at omgivelser og personlig behandling betyder meget for den bedste oplevelse og behandling.
Mere info: Tlf. 87 20 30 40, www.molholm.dk
Unikke stole til unikke mennesker Hurtig udredning nødvendig
Hos Farstrup bygger de ikke bare stole – de bygger personlige stole og stole med personlighed. Du får nemlig specialtilpasset din kommende hvilestol, så den passer perfekt til dig. Du bestemmer selv stolens udtryk – du vælger hvilken træsort - og tekstil eller læder, stolen skal udarbejdes i. På billedet ses hvilke tilpasningsmuligheder Farstrups Comfort-princippet rummer, samt modellen Cantate 6011 med de smukke dampbøjede arm læn og fingresamlinger.
Cantate 6011: Vejl. Norm. Pris fra: 15.545 kr. Fra d. 15.10.22 til den 30.11.22 kan du købe en specialtilpasset Cantate hos en af Farstrups for handlere og få 10 pct. rabat.
Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk
Mere end 100.000 mennesker lever med den kroniske smertesygdom fibromyalgi i Danmark. Det er helt afgøren de for livskvaliteten hos mennesker med fibromyalgi, at de kommer hurtigt i udredning og behandling hos specialister. Alligevel oplever mange, at det er en årelang kamp at få stil let diagnosen. Fibromyalgi- & Smerteforeningen (FSF) er patientforening for mennesker med fibromyalgi. FSF til byder en bred vifte af hjælp og støtte til alle, som lever med fibromyalgi. Hos FSF kan du få socialrådgivning, sundheds rådgivning, og foreningen kan tage de svære samtaler med dig om at finde nye veje i livet med en kronisk smertesyg dom. FSF tilbyder også en særlig webinarserie med nogle af verdens førende eksperter i fibromyalgi, og de kommer rundt om alle aspekter ved sygdommen.
Læs mere på www.fibromyalgi.dk og kontakt foreningen på tlf. 33 23 55 60 eller fsf@fibromyalgi.dk.
Efteråret har igen ind hentet os. Her får du nogle tip til at forberede krop og sjæl på mørkere tider.
Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.neten guide til arbejdsgivere
FØLES DINE
TÆNDER GLATTE?
PRØV AT MÆRKE EFTER MED TUNGEN
KAN DU SVARE - SÅ ER DE HELT RENE - SÅ BØR DU BØRSTE IGENDet er en fantastisk ren følelse at have glatte rene tænder. Det opnår du ved at bruge en blød tandbørste. Samtidig er den bløde børste skånsom og meget effektiv til at fjerne plak. Vores tandkød er skrøbeligt, og vores emalje kan ikke vokse tilbage, så vi er nødt til at beskytte det.
Sammen med Suncica Ilija - tandlæge og uddannelsesleder hos Curaden - har vi udarbejdet en kort guide til den rigtige børsteteknik.
1. Berør let med minimalt tryk En let berøring er alt, hvad du behøver for at opnå bedre resultater. Når vi børster for hårdt, kan vi skade tandkødet og overse nogle af de kritiske steder.
2. Hold børsten som en blyant, mens du børster
Det er med til at sikre, at du ikke trykker for hårdt på dine tænder, og at børsten passer i din hånd i den korrekte 45°-vinkel.
3. Børst langs tandkødsranden. Bakterier gemmer sig som regel i tandkødsranden. For at slippe af med dem mere effektivt bør børstehovedet være let skråt mod tandkødsranden.
4. Begynd med de vanskeligste steder. Normalt begynder folk at børste foran og overser meget ofte indersiden af tænderne og de bageste kindtænder. Det er derfor, at disse områder er de mest kariesudsatte.
5. Rens også ind imellem Selv om en blød børste er mere effektiv end en hård børste, kan en almindelig tandbørste kun rense 70 % af tændernes overflade. De øvrige 30 % er de interdentale områder, som skal rengøres af en særlig mellemrumsbørste.
6. Brug din tunge til at mærke på dine tænder, om du har børstet ordentligt. De skal være glatte som glas. Hvis de nogle steder stadig er ru, skal du børste lidt mere.
PRØV DENNE TEKNIK MED VORES ULTRA BLØDE TANDBØRSTE CS5460
DINE TÆNDER VIL ELSKE DET
Plej dine tænder
og minimér risikoen for diabetes og hjertekarsygdom
Risikoen for at få diabetes og hjertekarsygdom øges, hvis man har tandsygdommen, parodontitis – og omvendt. God tandhygiejne kan således forebygge alvorlige sygdomme. Alligevel er der ikke et egenligt samarbejde mellem læger og tandlæger. Egenbetaling hos tandlægen spærrer også for bedre forebyggelse, mener Tandlægeforeningen.
Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Privatfotos, Shutterstock
”B
ørst dine tænder grundigt, hvis du vil undgå huller i tænderne”.
Sådan har forældre sagt til deres børn i årtier. Men i dag ved vi, at huller i tænderne ikke er det eneste, som en god tandhygiejne kan være med til at forebygge. Forskning viser således, at der er en tæt sammenhæng mellem tandsyg dommen, parodontitis, og flere af de al vorlige sygdomme, som mange danskere rammes af. Det fortæller Palle Holmstrup, der er professor emeritus ved Odontolo gisk Institut på Københavns Universitet.
– Vi ved, at specielt diabetes, hjerte karsygdom, men formentlig også ledde gigt er forbundet med parodontitis. Der er grund til at antage, at sygdommene, der alle har en inflammatorisk baggrund – altså er betændelsessygdomme – ofte optræder hos samme patient. Det hæn ger sammen med, at immunsystemet hos disse patienter er i højere beredskab. Det betyder, at der frigives betændelsesstof fer fra én af sygdommene, som så kan ri sikere at udvikle sig til en anden. Betæn delsesstofferne kan have forskellige profiler, men ligner ellers hinanden meget, forklarer han.
Tandsundhed TEMA
AF VOKSNE DANSKERE ER RAMT AF PARODONTITIS
Palle Holmstrup understreger, at både parodontitis samt diabetes og hjertekar sygdomme er sygdomme, der rammer socioøkonomisk skævt. Det alene betyder, at en del patienter vil have tendens til at have flere af sygdommene samtidig.
Risikoen for at udvikle henholdsvis dia betes og parodontitis som følge af hinan den går begge veje. Det vil sige, at risikoen for at udvikle parodontitis stiger, hvis man i forvejen har diabetes, og risikoen for at udvikle diabetes er større, hvis man i for vejen har parodontitis. Heldigvis viser den nyeste forskning på området, at der også er et positivt aspekt ved denne sammen hæng.
– Det helt nye er, at studier viser, at pa tienter – både dem med nyetableret og dem med etableret diabetes – ved at få behand let deres parodontitis samtidig mindsker symptomer og gener fra deres diabetes. Den samme tilbøjelighed gør sig gældende i forhold til akut hjertesygdom – og muligvis også i forhold til tilbøjeligheden til ledde gigt, hvilket dog endnu er lidt mere usik kert, siger Palle Holmstrup.
I forhold til diabetes er gevinsten ved at få behandlet sin parodontitis næsten lige så stor som ved at få medicinsk behand
Parodontitis
- et kæmpestort globalt sundhedsproblem
Parodontitis er den mest udbredte kroniske betændelsessygdom i verden, og i Danmark er det cirka 40 procent af den voksne befolkning, der er ramt – heraf de 10 procent i særlig slem grad.
Risikofaktorer ved tandsygdommen er rygning og socioøkonomiske faktorer.
Vil man undgå sygdommen, er grundig tandhygiejne svaret.
Kilde: Palle Holmstrup, professor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.
ling for diabetes. Det har man fundet ud af igennem undersøgelser af langtidsblod sukkeret hos patienter med diabetes. Her så man et markant fald i langtidsblodsuk ker-niveauet hos dem, der modtog inten siv behandling for deres parodontitis i modsætning til dem, der ikke gjorde.
40 procent er ramt af parodontitis
Sygdommen parodontitis, der førhen gik under navnet paradentose, udvikler sig, når der samler sig bakterier på tandover fladen, som ikke fjernes ved grundig tandbørstning. Bakterierne risikerer at brede sig ned mellem tand og tandkød, hvorved der dannes en tandkødslomme. Er denne over tre millimeter dyb, er risi koen for, at der igangsættes en destruktiv betændelse, høj. I værste fald kan det be tyde, at alt støttevævet omkring den en kelte tand forsvinder, også knoglen.
Ifølge Palle Holmstrup er parodontitis den mest udbredte kroniske betændel sessygdom i verden, og i Danmark er det cirka 40 procent af den voksne befolk ning, der er ramt – heraf de 10 procent i særlig slem grad. Risikofaktorer ved syg dommen er rygning og socioøkonomiske faktorer. Vil man undgå sygdommen, er grundig tandhygiejne svaret.
– Tandbørstning er afgørende. Og i stedet for at bruge tandtråd, som for mange får tandkødet til at bløde, anbefa ler jeg interdentaltandbørster, som ligner små piberensere. De kan komme ind i de små mellemrum mellem tænderne og fjerne de lag af bakterier, der ligger i en slags gel og gemmer sig, siger han.
Er man først blevet ramt af parodonti tis, kan der også sættes ind, men er be tændelsestilstanden for fremskreden, er det svært.
– Desværre er det sådan, at tabt støt tevæv kun i meget, meget begrænset om fang kan genskabes. Hvis man har fået fordybede tandkødslommer, så skal man til en tandlæge eller tandplejer og have renset dem ud. Og er en tandkødslomme blevet over fem millimeter dyb, så er en mindre operation undertiden nødvendig. På den måde kan det bringes til ro. Men til syvende og sidst er man selv ansvarlig – ingen behandling hjælper, hvis den daglige tandhygiejne er mangelfuld, siger Palle Holmstrup.
Billigere tandlægebehandling, tak Hos Tandlægeforeningen kender for mand Susanne Kleist alt til sammenhæn gen mellem god tandhygiejne og et godt fysisk helbred, og hun understreger, at det er noget, som alle tandlæger generelt er bevidste om.
– Når vi får en patient i stolen, spørger vi altid, om vedkommende tager medi cin. På den måde kan vi hurtigt finde ud af, om der er noget, vi skal være ekstra opmærksomme på. Hvis patienten ikke tager medicin, men vi kan se, at vedkom mende har markante problemer omkring tænderne med parodontitis, så vil vi prø ve at motivere dem til også at blive un dersøgt nærmere og gå til egen læge. Men der er ikke et egentligt samarbejde mellem læger og tandlæger, som gør, at vi kan lave en henvisning til for eksempel undersøgelse for diabetes, siger hun.
Det helt nye er, at studier viser, at patienter – både dem med nyetableret og dem med etableret diabetes – ved at få behandlet deres parodontitis samtidig mindsker sympto mer og gener fra deres diabetes. Den samme tilbøjelighed gør sig gældende i forhold til akut hjertesygdom.
Palle Holmstrup, professor emeritus ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet.
Susanne Kleist synes, det er ærgerligt, at der ikke er et tættere samarbejde mel lem tandlæger og læger, men påpeger, at hun ved, at man i Diabetesforeningen gør et stykke arbejde for at få gjort pa tienter med diabetes opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de går til tandlægen jævnligt.
Fordi parodontitis rammer socioøko nomisk skævt, er det derudover også pro blematisk, at graden af egenbetaling for tandlægebehandling er så høj, påpeger Susanne Kleist.
– En høj egenbetaling betyder, at nogle vil være nødt til at nedprioritere tandlæ gebesøg. Som vi ser det, burde politikerne
arbejde for at differentiere tilskuddene langt mere. Det kunne for eksempel være, hvis man fik diabetes. Er man sund og rask, plejer vi at sige, at intervallet for re gelmæssigt tandlægebesøg er mellem et og to år. Men hvis man er sygdomsramt, kan man have helt andre behov, så det bliver meget dyrere, siger hun.
Palle Holmstrup er enig med Susanne Kleist og påpeger, at man allerede i Stor britannien har indført retningslinjer, der siger, at alle med diabetes bør modtage tandlægehjælp, ligesom det er blevet en anbefaling fra European Federation of Periodontology.
– Når man ikke får særlig meget økono misk støtte til behandling af en sygdom, så bliver den ikke taget særlig alvorligt. Folk skal forstå, at det er en betændelsestilstand, der kan få alvorlige følger, siger han.
Fordi parodontitis rammer socioøkonomisk skævt, er det derudover også problematisk, at graden af egenbetaling for tandlægebehandling er så høj.
Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.
FLUORID I TANDPASTA
– hvorfor er det en god idé?
Et hul i tanden opstår, når tandens hårde overflade (emaljen) går i op løsning. Når bakterier (plak) sidder uforstyrret på tænderne i nogle dage, be gynder de at formere sig og danne kolo nier. Hvis man fodrer disse bakterier med sukker, ”spiser” bakterierne sukkeret og omdanner dette til syre. Denne syre har en pH værdi, som er så lav, at den kan opløse tandens emalje gradvist over tid. Der for svinder mineral fra tandens overflade.
Børster vi tænderne rene to gange om dagen, vil mængden af bakterier være minimal, og dermed er risikoen for at udvikle huller også minimal.
Men børster vi ikke tænderne rene dagligt, er mængden af bakterier på tæn derne store, dvs. der er mange bakterier til at danne syre.
Derudover er antallet af daglige sukker indtag også en væsentlig faktor. Jo flere gange vi fodrer bakterierne med sukker, jo hurtigere formerer de sig, og hver gang vi spiser sukker, produceres syre, der opløser emaljen, og mineraler vaskes ud af tanden.
Vi indtager i løbet af dagen mange produkter, som indeholder store mæng der sukker, selv om de ser ud til at være ”sunde”. De færreste ved, at tørret frugt, figenstænger, smoothies, ketchup og Müsli indeholder enormt store mængder sukker. Når der nu står på pakken, at der ikke er tilsat sukker, eller kun et naturligt sukkerindhold, så kan det vel næppe være så farligt? Men desværre vildledes forbrugerne tit i forhold til sukkerind hold.
Processen fra et hul starter, til det er langt inde i tanden, kan variere alt efter den adfærd, den enkelte udviser med tandbørstning og tandpasta. Hos nogle går det hurtigt, hvis der ikke børstes ofte og ikke bruges fluoridtandpasta, ved andre kan det tage mange år. Mange begyndende huller kan helt bremses med tandbørst ning og fluorid tandpasta.
Er fluoridtandpasta farligt? Nogle foretrækker at bruge tandpasta uden fluorid, fordi de ofte forbinder fluorid i tandpasta med farlige fluorerede stoffer. Medgivet, det kan skabe nogen for virring, når ting hedder næsten det sam me, og almindelig tandpasta i mange år har heddet fluortandpasta og ikke fluorid tandpasta. I det følgende vil jeg prøve at forklare forskellen.
I Danmark dækker benævnelsen ”fluore rede stoffer” over en gruppe af langkædede molekyler, som også kaldes PFAS eller PFC. Stofferne fremstilles kunstigt og anvendes i f.eks. fødevareemballage, rengøringsmidler, imprægneringsprodukter og vandafvisende tekstiler. Disse stoffer har meget lang ned brydningstid i naturen og lagres i organer på dyr og mennesker. De menes at kunne sænke immunforsvaret, forhøje kolesterol tallet, forårsage kræft eller påvirke fertilitet.
Fluorid i tandpasta er derimod et helt an det stof. Det kemiske stof, der findes i tand pasta og i de produkter, der bruges på tand klinikker, er et fluorid salt, som indeholder fluoridionen F-. Det er et lille bitte molekyle, der ikke indeholder alle de uheldige egen
skaber, som kendetegner de fluorerede stoffer. Den hyppigst brugte fluoridsalt er natriumfluorid (NaF).
Det anbefales, at voksne børster tænder 2 x dagligt med 2 cm 1450 ppm fluoridtandpasta i 2 minutter.
Børn under 6 år skal bruge mindre mængde fluoridtandpasta, men stadig gerne 1450 ppm*.
Hvis man bruger den anbefalede tand pasta med 1450 ppm fluorid, er der ingen risiko for bivirkninger.
Kan man lave sin egen tandpasta? En trend er opstået med at lave egne tandpastaer med produkter, man har hjemme eller let kan skaffe. Forskere har søgt på internettet og fundet 84 forskelli ge opskrifter på tandpasta.
Ens for alle tandpastaerne var, at ingen af dem indeholdte fluorid, hvilket er meget uhensigtsmæssigt set ud fra et beskyttende synspunkt. Til gengæld indeholdt opskrif terne produkter som trækul, ler og gurke mejepulver, som alle kan indeholde store mængder af bly og andre tungmetaller.
Når man fremstiller egen tandpasta er det tæt på umuligt at regne slibeværdien ud, og man kan være uheldig at få frem stillet en tandpasta med sandpapirs effekt, som ødelægger tænderne.
* I Den Kommunale Tandpleje kan der forekomme variationer i anbefalingerne. Nogle kommuner anbefaler at børn bruger en tandpasta med lavere fluoridindhold. Dette kan forekomme hvis barnet bor i en kommune hvor det naturlige fluorid ind hold i drikkevandet er højt.
helse: tænderI Danmark er der mange forskellige holdninger til brugen af tandpasta i befolkningen. Man ved med meget stor evidens, at tandbørstning med fluoridtandpasta har en stor del af æren for nedgangen af huller i tænderne. Siden tandpasta med fluorid blev introduceret i 1960erne i den vestlige verden, er antallet af huller i tænderne faldet markant.Af: Alice Kristensen, klinikdriftsleder, tandplejer og næstformand Danske Tandplejere / Foto: Shutterstock
Dansk design, dansk produktion & dansk kvalitet
Sammen med fagfolk har vi tænkt i detaljen da vi udviklede vores produkter. Ydermere støtter design og materialer op om funktionaliteten og gør hvert eneste TANDEX produkt til det perfekte værktøj. Det sikrer den bedste pleje af tænder og mund.
Find hele vores sortiment af produkter til din mundhygiejne på tandex.dk , i din lokale matas eller på dit apotek.@tandex.dk
Tandsundhed TEMA
Lyserødt tandkød og stærkt hjerte
Selvom du børster tænder to gange dagligt, er der risiko for at udvikle paradentose/parodontitis. Men du kan modvirke løse tænder – samt forhøjet risiko for hjertekarsygdom – ved at tage tilskud
af coenzymet Q10 og evt. også bruge tandpasta med indhold af Q10.
Af: Carsten Gottlieb / Foto: ShutterstockLykken er lyserødt tandkød. En sund mund med stærke tænder er en daglig glæde, som ikke alene giver dig mulighed for at møde verden med et smil. Den velfunge rende mundhule sparer dig også for mange smerter og bekostelige besøg i tandlægestolen.
Desuden forbedres din prognose på hjertesygdom. I de senere år er der dukket stadig mere dokumentation op for, at be tændelse i tandsættet bliver ført med
Ud over at give mindre blødende tandkød og lavere grad af para dentose kan tandpasta med Q10 også forbedre mundhygiejnen generelt.
blodbanerne til hjerteregionen, hvor mund-bakterierne skubber til udviklin gen af hjerteproblemer. Noget andet, som forskningen dokumenterer, er, at mennesker med paradentose har lavere indhold af coenzymet Q10 i blodet.
Q10 har en afgørende rolle i celler nes energiproduktion, og især spiller det en vigtig rolle for hjertesundheden. Q10 ser samtidig ud til at styrke balan cen mellem gode og dårlige bakterier i munden.
I de senere år er der dukket stadig mere dokumentation op for, at betændelse i tandsættet bliver ført med blodbanerne til hjerteregionen, hvor mundbakterierne skubber til udvik lingen af hjerteproblemer.
En klar sammenhæng
Kroppens evne til at danne Q10 falder med alderen, og det kan være svært at opnå tilstrækkelige mængder gen nem kosten. Kosttilskud med den rette, optagelige form for Q10 kan hæve niveauet i kroppen. Du kan også op tage Q10 gennem slimhinderne, og derfor er tandpasta med Q10 en effektiv måde at sikre indholdet i tandkød slommerne.
Zymbion indeholder Pharma Nords patenterede Q10-formel, og ved daglig brug øger denne tandpasta mængden af Q10 i tandkødslommerne til det niveau, man kan forvente i en rask mund.
Zymbion er også med pebermynte og fluor, som man finder i meget andet tandpasta, men det er uden skum mestoffet natriumlaurylsulfat, som frarådes af Sund hedsstyrelsen, hvis man har blister eller sår i munden, så Zymbion benytter det mere skånsomme og mindre skummende Natriumlaurylsarcosinat.
Mindre plak og dårlig ånde Ud over at give mindre blødende tandkød og lavere grad af paradentose kan tandpasta med Q10 også forbedre mundhygiejnen generelt. I et forsøg viste japanske for skere for år tilbage, at dette tilskud reducerede mæng den af plak på tænderne. Plak er de rester efter måltider, som samler sig på tænderne og skaber grobund for bak terier. I det samme forsøg fik deltagerne efter tilskud af Q10 mindre dårlig ånde. Målinger tyder på, at Zymbion simpelthen er en vigtig booster til den naturlige balance mellem tilstedeværelsen af nyttig og unyttig mikroflora. Når balancen mellem skadelige og nyttige bakterier i munden normaliseres, mindskes risikoen for blødende tandkød.
Effekten af Zymbion tandpasta kan forstærkes og for længes ved brug af Bio-Quinone Active Q10-kapsler, som har den belejlige ”bivirkning”, at de samtidig har styrkende effekt på hjertekarsystemet.
Selvtillid og frisk ånde
God mundhygiejne alene kan ikke altid modvirke dårlig ånde. Men det kan Hali-Z sugetabletter med dokumenteret effekt.
Dårlig ånde kan virkelig ødelægge dagen – både hvis du er skyldig eller ”offer”. I langt de fleste tilfælde stammer den grimme lugt fra svovlforbindelser i mundhulen. Ikke fra maven, som mange tror. Og ofte er dårlig ånde uafhængigt af, at du i øvrigt har god mundhygiejne.
Sugetabletten Hali-Z neutraliserer den dårlige ånde og giver en frisk smag i munden. Neutraliseringen foregår via en smagløs, patenteret zinkforbindelse. Den gode smag er pebermynte.
Det tager ca. 3 minutter at opløse sugetabletten (den virker ikke, hvis du tygger eller sluger den!), og derefter kan du trygt tale tæt på andre menneskers ansigt i 6 timer.
En fordel ved Hali-Z er, at de virksomme stoffer når helt på tungens bagside, hvor svovlforbindelserne ofte findes. Dette område er svært at rengøre med mundskyllemidler. Hali-Z indeholder ingen klorhexidin og kan derfor heller ikke misfarve tænderne.
Videnskabeligt dokumenteret
Effekten af Hali-Z er videnskabeligt dokumenteret, og den er uden risiko for bivirkning. Sugetabletterne leveres i en handy lommepakning, som er nem at have med i lommen. På den måde er hjælpen altid ved hånden, når du har brug for at gøre det bedst mulige indtryk. Sugetabletten er ligeledes virksom mod hvidløgsånde, som også stammer fra svovlforbindelser.
Hali-Z findes både i form af sugetabletter og som tyggegummi. De fås på apoteket og i apoteks-webshops.
VIND
Professionel tandpleje
VÆRDI
1.489,-
Med Hydrosonic Pro sonic el-tandbørsten fra Curaden får du en skånsom men også professionel effektiv pleje af dine tænder. Du kan blive den heldige vinder af el-tandbørsten.
Tre forskellige børstehoveder medfølger, alle med Curadens helt specieldesignede ultra bløde Curen® fibre. Når du børster dine tænder, vil du med det samme mærke, børstehovedets effekt. Dine tænder vil være helt glatte og rene.
Det lille børstehoved „Single“ giver brugeren mulighed for at rengøre tand for tand og er særdeles effektiv til bøjle og implantater.
Den hydrodynamiske effekt sørger for, at blandingen af spyt, vand og tandpasta hvirvler rundt med høj hastighed. Det betyder intet gemmested for bakterier og plak, fordi det skylles øjeblikkeligt ud. Tandbørsten har hele syv niveauer, fra 44.000-84.000 bevægelser i minuttet. Udover de tre børstehoveder “Single”, “Sensitiv” og “Power,” medfølger der også et rejseetui, samt en oplader som ved én
opladning giver tandbørsten mere end 60 minutters børstetid.
Hydrosonic Pro el-tandbørsten har vundet Tysklands Design Award 2021.
Skulle du ikke være heldig at vinde tandbørsten, men kunne tænke dig at købe den, så kan den fås på www.curaprox.dk eller på matas.dk
Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 21. november 2022: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket eller skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, AI Innovation House, Innovations Allé 3, 7100 Vejle, mærket med “KONKURRENCE/HELSE 10 2022”
Spørgsmål:
Hvad får du med Hydrosonic Pro el-tandbørsten?
Almindelig, god mundhygiejne
Skånsom men professionel effektiv pleje af dine tænder
Navn:
7 2
Hvad gør Curadens specieldesignede ultra bløde Curen® fibre?
Sliber tænderne
Gør dine tænder helt glatte og rene
Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder: Køn: Mand Kvinde (sæt kryds)
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
Hvor mange niveauer har Hydrosonic Pro el-tandbørsten?
Det betaler sig at investerei sine tænder
Sunde og pæne tænder kan forøge din livskvalitet.
Mangler du en eller flere tænder, eller har du løse proteser, kan implantater være en mulighed.
På Privathospitalet Mølholm er tandlægerne specialuddannede i implantater og kæbekirurgi, så vi kan hjælpe dig med at få nye tænder, som ser naturlige ud. Vi kan også tilbyde dig at være i fuld narkose, hvis du ønsker det.
Det er vores erfaring fra patienterne, at sunde tænder betyder meget for selvværdet, også muligheden for at få et arbejde kan blive påvir ket negativt, hvis tænderne ikke er pæne eller ligefrem mangler.
– Vores nøgleord på klinikken er høj faglighed, sikkerhed og god service. Alle vores patienter skal føle sig trygge. Derfor er vi også glade for at vi kan tilbyde fuld narkose til patienter, som er bange for tandbehandlinger. Det at vi er en del af et hospital, betyder, at patienten i hele forløbet er i sikre hænder og trygge omgivelser, siger Morten Vind.
Høj ekspertise og stor erfaring
Morten Vind er tandlæge og ejer af TandCenter Mølholm. Morten har en diplomuddannelse i implantologi og knogleopbygning fra Royal Col lege of Surgeons, London. I 2018 tog Morten, en Mastergrad i implantologi, fra Madrid Univer sitet Juan Carlos. Sammen med kollegaen Jytte Binderup Buhl, specialtandlæge i kæbekirurgi, tilbyder tandcentret dermed sin ekspertise både i forhold til almindelige og komplicerede tandbehandlinger.
Ekspertise, ingen ventetid og mulighed for fuld narkose under indgrebet, er noget patienterne er villige til at rejse langt for. Privathospitalet Mølholm har afdelinger placeret i Vejle, Aarhus og København, patienterne kommer fra – hele Danmark, men også Sverige, Norge og Tyskland.
Det er en investering, når du får ordnet dine tænder
Det betyder meget for livskvaliteten, at dine tænder er sunde, pæne og fungerer. – Ved mangel på tænder eller ved en protese, som ikke fungerer optimalt er implantater en sikker og god løsning i langt de fleste tilfælde. Samtidigt bevares også kæbernes naturlige funktion og styrke, når en manglende tand erstattes med et implantat, siger Morten Vind.
Om implantatbehandlingen
Implantatet bliver sat fast i kæben og fungerer som en kunstig tandrod. Det giver et udseen de og en funktion, som minder meget om den naturlige tand, og både funktionsmæssigt og kosmetisk er det oftest den rigtige løsning. Langt de fleste implantatbehandlinger foregår i lokalbedøvelse – men vi udfører også mere end 100 operationer om året, hvor patienten får fuld narkose, og det er meget efterspurgt. Her sover patienten typisk et par timer, og så er det hele overstået, når patienten vågner igen, siger Mor ten Vind. Morten mener, at når narkose indgår i en behandling, skal det foregå i hospitalsregi, så patienterne er i sikre hænder.
Stort set alle slags behandlinger i tandcentret udføres både i lokalbedøvelse samt i fuld nar kose.
Kvaliteten skal være høj
TandCenter Mølholm bruger udelukkende pro dukter, der er evidensbaseret dokumentation bag.
Du er velkommen til at kontakte os Sekretærteamet sidder klar til at hjælpe dig videre på tlf. 87 20 30 39 eller send en mail til: team4@molholm.dk.
Tandbehandling af højeste kvalitet på TandCenter Mølholm
Privathospitalet Mølholm #privathospitaletmolholm
Privathospitalet Mølholm @privathospitaletmolholm
Lider du af tandlægeskræk? - Har du opgivet de regelmæssige tandeftersyn og efterhånden fået et forsømt tandsæt, eller ønsker du at sove under din behandling - kan vi tilbyde dig stort set alle tandbehandlinger, både i lokalbedøvelse samt under fuld narkose.BYGGER FOR PATIENTER OG MEDARBEJDERE
Regionerne nybygger og ombygger over 40 hospitaler frem mod 2025. Omdrejningspunktet for byggerierne er at sikre patienterne den bedste og mest effektive behandling og skabe gode rammer og stærke fagfællesskaber for medarbejderne.
Af: Danske Regioner / Foto: Kissen Møller Hansen
Ledende Terapeut for ergo- og fysioterapeuter, Nana Stengade Troelsgaard, arbejder for at give patienterne lige muligheder for behandling, aktivitet og træning på Ny Psykiatri Bispebjerg.
– Vores patienter er borgere, der ople ver mange lukkede døre. Fælles for dem alle og for os terapeuter har derfor været et ønske om bedre plads og mulighed for mere aktivitet under indlæggelsen. I det nye psykiatribyggeri får alle afsnit et stort og lettilgængeligt multirum, der er invite rende med masser af lysindfald fra store vinduer og udsigt til grønne områder, fortæller Nanna.
På Ny Psykiatri Bispebjerg etableres der desuden 200 enestuer med eget toilet og bad. Alle afsnit får niveaufri adgang til grønne gårdhaver, ligesom alle afsnit får direkte adgang til eget sanserum.
Projektleder Gulshan Akhtar Din gør hverdagen nemmere for sine kollegaer
med et nyt logistikkoncept på Universi tetshospitalet i Køge. Her bliver teknologi og automatisering en stor del af hverda gen, når de nye og moderne bygninger står færdige.
– Det kliniske personale på afdelinger ne skal bruge mindst mulig tid på at hen te varer eller lede efter udstyr. Med det nye logistikkoncept har vi fokus på at sik re et sammenhængende og automatise ret system for varer, udstyr og affald. Det aflaster medarbejderne, der i stedet kan bruge tiden hos patienten, siger Guls han.
En automatiseret varemodtagelse, der er den første af sin slags i Region Sjæl land, er forbundet til resten af hospitalet via et tunnelsystem, der er to kilometer langt.
På Regionshospitalet i Horsens flytter Hjertemedicinsk Afsnit ind i helt nyreno verede omgivelser på 5. etage i hospita lets højhus. Afdelingssygeplejerske Kir
sten Lysdahl fortæller, at de nye rammer giver medarbejderne bedre plads til den vigtige dialog med patienterne.
– I dag bruger vi meget tid på at flytte rundt på patienterne, fordi vi kun har få enkeltsengsstuer. Vi skal hele tiden vurde re, hvad patientens tilstand kræver af ro for at få det bedre. I det nye byggeri kom mer alle patienter fremover til at ligge på ene- eller tosengsstue med egne badefa ciliteter. De får mere privatliv under de res indlæggelse, og det giver bl.a. nogle bedre rammer for samtaler med dem og deres pårørende omkring behandlingen.
Følg med i de nye hospitalsbyggerier på vibyggerforlivet.dk
Nyheder og information fra Danske RegionerHold dine
sunde hele livet
Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødder og fodsygdomme.
Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.
220816_helse.indd 1 28.08.2022 18.25
HUSK
Nu kan du igen læse magasinet Helse, når du sidder i venteværelset og venter på din behandler
Under coronapandemien var det ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer pga. smitterisiko ikke muligt at læse Helse og andre trykte publikationer i landets venteværelser. Men Sundhedsstyrelsen har forlængst givet grønt lys for, at Helse må vende tilbage. Hvis du ikke kan finde os i venteværelset, så tøv ikke med at henvende dig til skranken i receptionen med en opfordring til, at klinikken eller lægehuset får Helse tilbage. På gensyn derude!
KONSULTATION
Jeg er skuffet over forløbet
En af mine patienter gennem mange år er død for en uges tid siden. Hun er blevet tiltagende syg de senere år og har de sidste to år boet på plejehjem. Det har været et svært forløb både for hende og hendes mand. Det sidste års tid er hendes funktionsniveau blevet tiltagende dårligt grundet sygdom med både kræft og Parkinsons sygdom.
Nu har den efterladte mand en tid hos mig til samtale om forløbet. Han sætter sig yderligt på sto len, med knyttede hænder, og jeg spørger, hvordan han har oplevet forløbet, og hvordan han har det. Han starter med at sige, at han er skuffet over forlø bet. Jeg er helt uforberedt. Jeg har haft indtryk af, at det har været et godt forløb, og at vi har været enige om, hvordan vi bedst kunne varetage hans kones be hov i den sidste tid.
Jeg spørger ham om, hvad han er utilfreds med, og han fortæller, at hans kone døde i weekenden, og at de ikke var forberedt på en ordentlig måde. Det gik meget stærkt. Hun blev både bange og havde smer ter, og jeg havde ikke forberedt den rigtige medicin. Det betød, at de måtte kontakte lægevagten, og der gik derfor længere tid før, hun fik den nødvendige medicin.
Jeg havde talt med plejehjemmet fredag og aftalt et sygebesøg ugen efter for netop at planlægge, hvordan vi bedst kunne sikre en tryg og ordentlig behandling den sidste tid. Jeg troede ikke, hun var så dårlig, det var mit indtryk, at vi havde bedre tid. Jeg mærker, hvordan jeg bliver ramt af magtesløshed overfor livets skrøbelighed og uforudsigelighed. Jeg kan ikke gøre det om. Jeg kan ikke gøre noget for at ændre på den oplevelse, de er efterladt med.
Jeg fortæller hendes mand, at jeg er meget ked af den oplevelse, han og den nærmeste familie har haft. Jeg fortæller, at jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det om, og at jeg godt kan forstå, at han er skuffet over forløbet. Jeg er ærlig og fortæller om, hvilke tanker og overvejelser, jeg har haft. Ikke som en undskyldning, men som en forklaring på forløbet. Jeg har vurderet, at hun ikke var så tæt på at dø, og det er jeg ked af.
I Danmark har vi fri og lige adgang til lægehjælp hele døgnet og hele året. Det er et både effektivt og
trygt system, der sikrer, at vi som borgere altid har adgang til lægehjælp også uden for egen læges åbningstid. Når det er sagt, er det også vigtigt at understrege, at det gør en stor forskel, at vi kender hin anden i visse situationer. Når det handler om halsbetændelse eller andre akutte problemstillinger, beskriver de fleste, at det vigtigste er, at der er adgang til hurtig hjælp og mindre vigtigt, hvilken læge, der hjælper. Når det derimod handler om problemstillinger, med høj grad af følelses mæssig involvering, er det helt afgøren de, at vi kender hinanden. At man som patient har tillid til lægen, og at jeg som læge kender patientens ønsker og behov.
Vi afslutter konsultationen i en fælles forståelse af, at vi begge ville ønske, at det havde været anderledes. Jeg siger til ham, at jeg er glad for, at han har været ærlig og fortalt mig, hvordan han har det, og at vi har fået talt om det. Han siger, at han har det på samme måde, og at han stadig gerne vil have, at jeg er hans læge. Det glæder mig, at vores relation ikke er af hængig af det forløb, han har oplevet, men at vi kan have en ærlig og tillidsfuld relation, også når det er svært.
Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være special læge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.
Jeg spørger ham om, hvad han er utilfreds med, og han fortæller, at hans kone døde i weekenden, og at de ikke var forberedt på en ordentlig måde.
Henrik RasmussenSTØTTER HUD, HÅR OG NEGLE
Hår Negle
Stofskifte
Hud Immunsystem Energi
Bio-Selen+Zink er et af Danmarks mest testede selenpræparater, og gennem 35 år har millioner af forbrugere i mere end 45 lande haft glæde af den støtte, produktet kan give kroppen.
Bio-Selen+Zink indeholder det dansk producerede og patenterede Seleno-Precise, som sikrer en god og dokumenteret optagelighed af mikronæringsstoffet selen.
Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normalt hår. Zink og selen bidrager til vedligeholdelse af et normale negle. Zink bidrager til vedligeholdelse af et normal hud. Selen bidrager til normal funktion af skjoldbruskkirtlen. Zink, C-vitamin og selen bidrager til normal funktion af immunsystemet. C- og B6-vitamin kan medvirke til at reducere træthed og energiløshed.Sovemedicin skal bruges med omtanke
Du kan havne i en situation, hvor du får akut brug for hjælp til at sove. Her kan sovemedicin være nødvendig. Men medicinen skal bruges med omtanke – og kun som en kortsigtet løsning.
Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Shutterstock
Mange mennesker har peri oder, hvor bekymringer, sygdom eller omvæltnin ger i hverdagen fylder me get og gør det svært at sove. For langt de fleste bliver søvnproblemerne løst igen, når årsagen til dem forsvinder. Men der kan være situationer, hvor man har akut brug for hjælp til at få noget søvn – hvis man for eksempel har været ude for en traumatiske oplevelse, mistet en nærtstå ende person eller oplever andre livskriser.
Hvis man i sådan en situation har brug for medicin for at sove, er det ofte sovemidler som benzodiazepiner eller benzodiazepin-lignende stoffer, som læ gen udskriver. På kort sigt kan det være en god løsning at bruge medicin af den type, men der er en række ting, som er vigtige at vide og tage højde for.
Farvel til virkning – men ikke bivirkninger
Sovemedicin af typen benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende stoffer virker i centralnervesystemet ved at gøre den
tid, det tager at falde i søvn, kortere. Ben zodiazepiner virker desuden angstdæm pende og muskelafslappende.
Men det er en type medicin, der kun eg ner sig til at blive brugt i en kortere periode. Det er, fordi virkningen efter kort tid falder, mens bivirkningerne stadig er de samme. Det betyder altså, at medicinen efter et stykke tid ikke længere virker, medmindre du tager en højere og højere dosis, og du står tilbage med en række problematiske bivirkninger. For eksempel kan medicinen også virke sløvende i dagtimerne, så du bli ver svimmel, døsig og har større risiko for at falde. Det kan også være farligt at køre bil, fordi din reaktionstid bliver længere.
Du kan blive afhængig
En anden vigtig grund til ikke at bruge sovemedicin over en længere periode er, at du kan blive afhængig af den. Det er for skelligt fra person til person, hvor meget eller lidt, der skal til for at blive afhængig. Men en tommelfingerregel er, at jo længere tid og i jo højere dosis, man bruger medici nen, jo større er risikoen for afhængighed.
Derfor er det helt afgørende, at du alle rede, når du får udskrevet medicinen, laver en klar aftale med din læge om, hvordan og hvor længe du skal bruge den.
Du kan blive både fysisk og psykisk af hængig af medicinen. Den psykiske afhæn gighed betyder typisk, at du bliver bange for ikke at kunne sove, hvis du ikke får din me dicin, og at denne frygt netop er det, der holder dig vågen. Den fysiske afhængighed betyder, at du kan få abstinenser, hvis du stopper fra den ene dag til den anden. Det kan være i form af hovedpine, rastløshed, rysten, manglende appetit og kvalme. Du bør derfor, sammen med din læge, lægge en plan for, hvordan du gradvist stopper med at tage medicinen, så du undgår ubehag.
Apoteket kan hjælpe
På apoteket kan du få meget mere viden om sovemidler, rådgivning om, hvordan du bør bruge dem, og hvordan du kan støtte din vej til en god søvn med gode vaner i dagligda gen. Du kan også læse mere om både sove medicin og generelle råd til en god søvn på www.apoteket.dk/sovetid.
Er du over 65 år eller har du særlig høj risiko risiko for invasiv pneumokoksygdom tilbyder Sundhedsstyrelsen gratis pneumokokvaccination.
Pneumokokker kan være årsag til en række forskellige sygdomme og er samtidig den hyppigst enkeltstående årsag til lungebetændelse og er årsag til alvorlig lungebetændelse – særligt hos ældre.
Er du ældre eller lider du af en kronisk sygdom, kan der gå op til 3-4 måneder, før du er fri af symptomer efter en svær lungebetændelse. Det kan derfor være vigtigt at tage imod tilbuddet om vaccination.
Du kan læse mere om pneumokoksygdom og finde ud af, om du tilhører en risikogruppe på voksenvaccination.dk
Brug QR-koden og læs mere om vaccination mod pneumokokker på voksenvaccination.dk Bestil tid til vaccination hos din læge eller der hvor du plejer at blive vaccineret
Sundhed & inspiration
Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net
aminoJern – skånsom optagelse for mavens skyld
En del har oplevet gener eller ubehag på grund af jernmangel. Ofte skyldes generne, at man ikke er kommet i gang med en behandling, eller at man har anvendt et jerntilskud, hvor jernet ikke optages godt nok.
God optagelse af jerntilskud giver færre gener og en mere skånsom gen opretning af jernbalancen.
aminoJern er veldokumenteret og optages to-fire gange bedre end traditi onelle jerntilskud. Klinisk testet på dansk sygehus.
Mere info: Pharmovitals kundeservice - tlf. 39 617 618. Forhandles på apoteket, web apoteker samt Matas.
Tandpleje på en anderledes måde
Biorepair bygger på det patenterede kompleks microRepair®, som består af bioaktive mikropartikler, som i meget høj grad minder om strukturen i tandens emalje. Ligheden gør, at microRepair® integrerer med tandens emalje på en sådan måde, at emaljen genopbygges. Genopbygning af emaljen med Biorepair tandpasta sikrer tænderne effektiv beskyttelse mod huller, plak og tandsten, og dermed er fluor ikke nødvendigt. Reparationen af tændernes emalje betyder også, at dine tænder føles helt glatte, og at du undgår isninger.
Mere info på tlf. 40 80 06 41 Købes hos apoteket, web apoteker, Matas og Helsam.
at få tjekket dit syn!
Flere end hver tredje dansker har sidst fået foretaget en synstest for mere end tre år siden, knapt 10 pct. for flere end seks år siden. Det viser en ny undersøgelse, som Voxmeter og Louis Nielsen står bag. Det anbefales, at du får undersøgt dit syn hvert andet år. En øjensygdom som grøn stær kommer snigende og nedsætter synet varigt, inden du opdager det. I en synstest kan optikeren opda ge tidlige tegn på grøn stær og sætte behandling i gang, inden synet tager varig skade.
Mere info: www.louisnielsen.dk eller på tlf. 70 13 01 20.
Gode
med kontroversiel olie
En lang række test og studier påviser gode resultater med CBD olie i forhold til vores mentale og fysiske helbred. Herhjemme er CBD olie ikke tilladt som kost tilskud, men hvis produktet er registreret som kosme tisk er det tilladt. Et bud kunne være cannaone.
Læs mere på www.cannaone.dk
Dagene er blevet korte, og lige om lidt kommer vinteren. Her får du endnu en håndfuld tip, som måske kan inspirere dig til en bedre hverdag.
UDHOLDENHED OG OVERSKUD
TIL MERE
Oplev en øget udholdenhed og energi til at kunne mere med Ginsana® som bidrager til blandt andet udholdenhed og kroppens modstandsdygtighed overfor stress.
Veldokumenteret kosttilskud - studier viser blandt andet at Ginsana® øger iltoptagelsen og mindsker mælkesyre i musklerne for raske atleter. Det giver en større udholdenhed og hurtigere restitution.
Fås i udvalgte Helsam-butikker og helsekostforretninger samt på novasel.dk.
Gå efteråret i møde med Echinacea Immune Echinacea purpurea støtter immunforsvaret
Gå efteråret i møde med Echinaforce ® Lindrer forkølelse og støtter immunforsvaret
Echinacea indeholder en række stoffer, som støtter kroppens immunforsvar og derved øger modstandskraften. Echinacea Immune kan bruges løbende eller i perioder, hvor du gerne vil gøre lidt ekstra for dit immunforsvar.
Echinacea indeholder en række stoffer, som støtter kroppens immunforsvar og derved øger modstandskraften. Bruges både forebyggende og når du er blevet forkølet. Echinaforce® er et naturlægemiddel. Husk at læse indlægssedlen.
Kan bruges af hele familien
Echinacea purpurea støtter immunforsvaret Øger modstandskraften
Understøtter kroppens immunforsvar
Echinacea-tilskud i tabletform
Fremstillet af friske planter
Fremstillet af friske planter
Følg @avogel_dk
SYNSPUNKT
Med håbet som fortegn
“Man skal bede til at få en sund sjæl i et sundt lege me” skrev den romerske digter Juvenal omkring år 130. Men vi er ikke altid herre over sygdom, og sjælen kan have svært ved at finde ro i disse urolige tider. Krigen i Ukraine truer verdensfreden og utryg heden stiger. Vi har medlidenhed med de mange, der er ramt, og også vores egen tryghed rystes: Kan pengene række til de stigende udgifter, og kan vi holde varmen i vinter? Når der er uro tæt på os, bliver vi ramt på vores eksistens, og det er svært at finde håb og mening. Ved frygten for en ny corona epidemi kan den sidste energi forsvinde, og hvad skal vi egentligt håbe på?
Ja, spørgsmålet er, hvad vi skal kæmpe med, hvis kroppen er syg, og sjælen er nedtrykt? Og hvad er sundhed i det hele taget?
Netop det var temaet på et seminar på Syddansk Universitet i Odense i september, hvor vi underviste, og hvor professor John Swinton fra Skotland holdt forelæsning om netop fænomenet sundhed. Han slog et slag for den store forskel mellem det, han kalder curing, som er frihed fra sygdom og healing, som er det at leve med sygdom.
Vi kan ikke altid blive fri for sygdom, men der findes kræfter, som kan hjælpe os til at leve med
sygdom og uvished. Den kraft, som er healende (helende) kalder han reconnec tion. Ordet betyder direkte oversat: Genskabe forbindelser. Det er en tilgang til livet, hvor man fokuserer på at styrke sit tilhørsforhold til familien, samfundet, naturen, verden og for nogen: Gud. Det viser sig nemlig, at det ofte er isolationen ved sygdom og andre katastrofer, som er det mest belastende og skræmmende for den, der er syg.
Det er i relationerne til de andre og til højere magter, at kræfter er. Det er der, håbet er. Det betyder ikke, at vi altid kan blive fri for sygdom, eller at vi kan få ga rantier for sikkerhed. Håbet findes, hvor du og jeg betyder noget for et andet men neske, og hvor den ene gør noget for den anden. Der opstår håbet. Salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen skriver i en ny salme om håb, at håbet er “en længsel i solmørke hjerter, mod handling og tale og sang.” Det er så sandt. Håbet opstår, når mennesker gør noget og er noget for hinanden: mødes, synger, spi ser og går tur sammen, hjælper og besø ger hinanden. Det kan mange af os gøre. De, der har kræfterne til det, må gøre det for de andre, for det er der, de helende kræfter findes. Bedst som vi tænker, at der ingenting er, så vokser håbet. Når relationer skabes og genskabes.
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2022. I oktober er det praktiserende læge, Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal. De står bag Lægen og Præsten, et samarbejdsprojekt med læger og præster – og bogen, Det skrøbelige menneskeliv.
Vi kan ikke altid blive fri for sygdom, men der findes kræfter, som kan hjælpe os til at leve med sygdom og uvished.
& velvære
Pigmentudfordret?
Selv om sol og alder er de væsentligste faktorer i det pigmentkaos, der driller man ge af os, så er det meget langt fra at være de eneste. Pigment er i det hele taget et mysterium med mange ubekendte og kan være en udfordring. Men lad os se på mulighederne for at få en mere ensartet hud.
Det er et uafviseligt faktum, at hud tæl ler soltimer, der sætter pigmentspor. Men der er overraskende mange pig ment-udløsende faktorer. Herunder hormonelle, som dem kvinder oplever under graviditet, ved brug af p-piller (især tidligere typer) og i overgangsalde ren. Hud- og andre sygdomme kan med føre hyperpigmentering. Visse typer me dicin ligeså. Samt sår og skader på huden og ar efter akne (lad være med at klemme bumser). Man taler om postinflammatorisk hyperpigmentering. Og vær opmærksom på, at også hård hændet hjemmebehandling som micro needling kan føre til hyperpigmentering og ligeså laserbehandling og hidsig brug af den receptpligtige A-vitaminsyre.
Ved pigment forstår vi sædvanligvis melanin, men vi har også et såkaldt age-pigment, lipofuscin, der akkumule rer med alderen, hvor det hyppigst ses i ansigtet og på håndrygge og omtales som ’leverpletter’. Men de gulbrune pletter er forskellige fra dem, solen laver, selv om de også er aldersrelaterede. Og de er igen forskellige fra de hormonrela terede melasma/chloasma. I forbindelse
med melasma er man blevet opmærk som på, at det synlige lys, højenergilyset, som benævnes HEV, spiller en rolle ved at skabe hyperaktivitet i melanocytterne.
Men tilsyneladende er de pigment dannende celler ikke bare følsomme over for UV, hormoner og skader i hu den, de reagerer også på temperatur, allergener og kemikalier. I disse år arbej der man med teorien om pollution pigment, altså at forureningspartikler, som danner frie radikaler, provokerer huden til at danne pigment som beskyt telse, fordi melanin virker som antioxi dant.
Vi har også pigment i forbindelse med visse organer og i nervesystemet (neuromelanin), og meget kunne tyde på, at pigment måske har en overordnet beskyttende opgave og bliver aktiveret endog ved psykisk ’skade’. For det, der sker i hjernen, det sker i huden, siger forsker i neurovidenskab Dr. Claudia Aguirre. Langvarig stress kan altså må ske, ud over meget andet, måske også give misfarvning i huden.
Og det kan ubalance i mikrobiomet formentlig også. Både det i huden, der
ENVIRON FOCUS CARE RADIANCE+
Seriens produkter angriber pigmentering forebyggende ved at bremse inflammation og blokere transport af pigment til hudens overflade samt lysne eksisterende hyperpigmen tering i huden. På ingredienssiden ses Ascorbyl Tetraisopalmitate (stabil fedtopløselig ud gave af vitamin C), samt alpha arbutin, niacinamid, antioxidanter og AHA (mælkesyre).
Environ Focus Care serien består af Mela-Prep Lotion 385 kr. for 60 ml , Mela-Fade Serum System (2x30 ml) 630kr. og C Boost Mela Even Cream, 405 kr. for 25 ml. Forhandles hos kos metologer.
BEAUTÉ PACIFIQUE TYROSTASE
Skruer ned for det skyldige enzym tyrosinase med Diacetyl boldine også kaldet Lumiskin, et barkekstrakt fra chilensk boldo-træ, og indeholder desuden vitamin A, Sodium Ascorbyl Phosphate (stabil form for vitamin C) plus alpha arbutin og lakridsrod.
Beauté Pacifique Tyrostase Brown Pigment Equalizer, 259 kr. for 50 ml
har betydning for dens barrie refunktion, immunforsvar og dannelsen af beskyttende fak torer, samt det i tarmen, der har en overordnet immunsty rende rolle og som sådan kommunikerer med forskelli ge organer herunder huden (The Gut-Skin Axis). Men der er stadig flest ubekendte, både når det gælder selve dannelsen af melanin og år sager til hyperpigmentering. Eller mangel på pigment, hy popigmentering.
Faktisk kan ikke kun hy perpigmentering optræde med alderen men også man gel på pigment, som vi ellers sædvanligvis forbinder med, at vores hår mister farve.
Her koncentrerer vi os om huden, og hvad man kan gøre selv for at mindske det, som mange opfatter som en slags omvendte skønhedspletter. Dog ligger visse typer pigment så dybt i huden, at almindelig hudpleje vil have begrænset lysnende effekt men dog bi drage til en mere ensartet hudtone. Har man genstridige pigmentpletter er bl.a. IPL en effektiv behandling.
DUCRAY MELASCREEN DEPIGMENTING
Har højt indhold (12%) af tyrosinasehæmmende azelaic acid i kombination med 3% glykolsyre. Der er flere produkter i serien herunder solbeskyttelse og håndcreme.
Ducray Melascreen Depigmenting Intense Care, 265 kr. for 30 ml. Forhandles på apoteker.
SKINCEUTICALS PHYTO A+
Indeholder niacinamid, alpha-arbutin, azelaic acid, morbær og flere andre planteekstrakter, der ligeledes virker udviskende på misfarvninger, forbed rer hudens glød og virker dulmende på inflammation.
SkinCeuticals Phyto A+ Brightening Treatment, 690 kr. for 30 ml. Forhandles hos kosmetologer og hudlæger.
DEN VIGTIGSTE FOREBYGGELSE
af hyperpigmentering er solcreme. Og da de udløsende faktorer er mange, bør solcremen også indeholde flere beskyttelsesfaktorer. I Eau Thermale Avène Ultra-Broad Spectrum ses således foruden UVB og UVA ligeledes beskyttelse mod HEV Blue Light, der som nævnt kan udløse melasma. Der er produkter til flere hudtyper herunder den fedtede med tendens til akne. Alle er uden parfume.
Avène Sun Fluid SPF 50+, 155 kr. for 50 ml
ANBEFALINGER
Melanin i huden
De celler, der producerer melanin, hedder melanocytter, og dem har vi flest af i overhudens underste lag. Dannelsen af melanin er kompleks, og meget er stadig ubekendt. Men for enklet forklaret dannes melanin ud fra aminosyren tyrosin, og processen sty res af enzymet tyrosinase og det igen af melanocyt-stimulerende hormon. Ved UV-bestråling overføres melanin til overhudens celler, hvor de absorbe rer UV og beskytter celle-DNA mod skader. Hyperpigmentering kan ses som mindre pletter og store plamager både i ansigtet og alle steder på krop pen.
Ingredienser med blegetalent
Ud over vitamin A, B3 (niacinamid) og C, som vi omtalte i Helse september, så nævnes phenylethyl resorcinol, tetrapep tide-30, tranexamic acid samt planteeks trakter som bl.a. melbærris, morbær, madder, lakridsrod samt kojic acid og alpha arbutin. Sidstnævnte hævdes at have effekt a la hydroquinone (som er forbudt herhjemme), fordi arbutin tilsy neladende nedbrydes til hydroquinone, når det absorberes i huden. Vil man tage eksfoliering til hjælp, så fremhæves azea lainsyre/azelaic acid som et lille mirakel med tyrosinase-hæmmende bonus og ef fekt på post-inflammatorisk pigmente ring og en generel opklarende virkning.
NEW NORDIC PIGMENT CLEAR
Er en serie med både tabletter og hudpleje, hvor den poten te antioxidant astaxanthin spiller en vigtig rolle i at bekæm pe frie radikaler og deraf følgende inflammation. Desuden ses indisk stikkelsbær og granatæble i både tabletter og hudpleje. I hudplejen ses desuden morbær- og lakrids rods-ekstrakt, og tabletterne indeholder vitamin C samt kobber, der bidrager til normal pigmentering.
New Nordic Pigment Clear serum 410 kr. for 30 ml creme 359 kr. for 50 ml og 180 tabletter for 277 kr.
ESSE SKINCARE AGELESS SERUM
Er et multiprodukt, idet serum indeholder probiotiske ekstrakter af mælkesyrebakteri er, som optager pladsen for uønskede mikrober og dermed styrker hudens egen mi kroflora. Det har betydning for dens barrierefunktion, immunforsvar og dannelse af beskyttende faktorer over for bl.a. inflammation og pigmentering. Desuden indeholder serum vitaminer, antioxidanter samt planteekstrakter, der bleger hyperpigmentering og ensarter hudtonen. Plus fugtende Aloe vera og hyaluronsyre og plantekestrakter som djævleklo og Kigella, der beskytter og opstrammer hudens kollagen og elastin.
Esse Skincare Ageless Serum, 1.275 kr. for 30 ml. Forhandles hos kosmetologer.
Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dkAVIVIR Perfekte plejeprodukter til dig, der dyrker sport
Dybdevarmer ømme og belastede muskler og led.
Pak sportstasken med det skønneste trænings-kit
AVIVIR Aloe Vera plejeprodukter har et højt indhold af økologisk ACTIValoe® og er certificeret Vegan.
Hold din motivation oppe og forkæl dig selv med lækker shampoo, deo, fod- og hudpleje efter din t ræning. Har du fået ømme led og muskler kan du bruge den dybdevarmende Heat Lotion, der blidt masseres ind og har en afslappende og dybdevarmende virkning.
HVORFOR FÅR MAN HVIDE PLETTER VED HUDSYGDOMMEN vitiligo?
Vitiligo er kendetegnet ved et tab af hudens pigment. Ved vitiligo ødelægges hudens pigmentdannende celler gennem en aktivitet af immunsystemet. Der er på nuværende tidspunkt ingen effektive behandlinger, og det er ikke muligt at kurere vitiligo. På trods af øget forskningsaktivitet i vitiligo de seneste år er der fortsat meget, vi ikke ved om hudsygdommen. Men ved at kortlægge hudens proteinsammensætning vil man kunne få en bedre forstå else for årsagssammenhænge og sygdomsmekanismer ved vitiligo. Og det kan have betydning for udviklingen af bedre behandlinger.
Vitiligo er en auto immun hudsyg dom, som påvir ker op imod 2 pct. af verdens befolkning. Vitiligo har været kendt i mange år og blev beskrevet første gang i gamle ægyptiske tekster ca. 3500 f.v.t. Sygdommen ram mer mænd og kvinder lige meget, uanset hvilken hudty pe man har. Vitiligo kan starte i alle aldre, men starter typisk i teenagealderen og hos yngre voksne. Vitiligo er en arvelig sygdom, der påvirker livskva liteten betydeligt. En stor an del af personer med vitiligo har dårlig livskvalitet, og syg dommen er hos flere perso ner forbundet med skam,
angst og depression. Få pa tienter med vitiligo har andre behandlingskrævende auto immune sygdomme såsom pletskaldethed, psoriasis, in flammatorisk tarmsygdom og sygdomme i skjoldbruskkirt len.
Forskning mangler
Vitiligo er en sygdom i hu dens pigmentdannende celler (melanocytter), som er de celler, der laver den brune farve i huden. Cellerne bliver nedbrudt og efterlader huden helt hvid, som er kendetegnet for sygdommen. Ofte udløses vitiligo efter solskoldning, psykisk stress, fysisk skade, medicin eller hudkontakt
Af: Morten Bahrt Haulrig, Læge, ph.d.-studerende, Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital / Foto: Shutterstockmed visse typer kemikalier. Gennem komplicerede sig nalveje medfører dette, at im munsystemet bliver aktiveret og nedbryder melanocytter ne. Nedbrydelsen af melano cytterne gør ikke ondt og stopper i de fleste tilfælde af sig selv, hvor den efterlader de karakteristiske mælkehvi de pletter på huden. I svære tilfælde fortsætter nedbrydel sen og efterlader stort set hele huden hvid. Sygdommen kan gå i ro i flere år men kan blus se op igen. Melanocytterne kommer i andre tilfælde til bage og giver pigment i huden igen.
Vitiligo rammer ofte de samme områder på hver side af kroppen. Andre gange bli ver et eller flere områder på den samme side påvirket. Helt præcist hvorfor sygdom men begynder, hvorfor den går i ro, og hvorfor der er så forskellig udbredelse fra per son til person, vides endnu ikke. Vi har en begrænset vi den om de bagvedliggende sygdomsmekanismer. Den nuværende manglende viden har medført, at der i dag kun er få behandlingsmuligheder, som enten har kortvarig virk ning eller begrænset effekt, og sygdommen kan af disse grunde ikke kureres.
Teknologiske fremskridt har de sidste to årtier medført bedre muligheder for lægevi denskabelig forskning, og avancerede undersøgelser på DNA- og celleniveau er blevet billigere og lettere tilgængeli ge. Det har medført en øget forskningsaktivitet i uafklare de sygdomme som vitiligo. De senere år har man opda get en øget hyppighed af pro
teiner og transportmolekyler, som kan have betydning for sygdommens udvikling og forløb. Selvom den nyere forskning har frembragt vigtig viden, er det kun brudstykker af de bagvedliggende sam menhænge. Der mangler forskning, som kan kortlægge sygdommen i detaljer for at kunne forklare årsagssam menhænge og sygdomsme kanismerne. Nye avancerede teknikker kan med stor præ cision og høj nøjagtighed kortlægge hudens proteiner. Metoden er ny indenfor forsk ning i hudsygdomme, og den er endnu ikke blevet anvendt til at undersøge huden ved vi tiligo.
få ny viden, som kan have betydning for sygdommen. Vi håber på at kunne lægge nogle af de vigtigste brikker i puslespillet, der kan mulig gøre udviklingen af nye og bedre behandlinger.
Forskningsplan og forsøgspersoner
Forskningsprojektet er startet på Hud-og allergiafdelingen på Gentofte hospital i april 2022, og vi inkluderer perso ner i løbet af de næste 1½ år. I studiet indgår personer over 18 år med vitiligo. Alle perso ner med vitiligo er inviterede, uanset om sygdommen er i forværring eller i bero, eller
om personerne får medicin eller ej.
Vi håber, at projektet kan bidra ge med ny viden indenfor vitiligo og de bagvedliggende sygdoms mekanismer, og at vores resultater vil muliggøre udviklingen af mere effektive behandlinger. Forsøgets resultater vil blive udgivet i en gelsksprogede tidsskrifter.
Studiet er støttet af fondsmid ler fra LEO Fondet og Novo Nor disk Fonden.
Hvis du er interesseret i at høre mere om forsøget, er du meget velkommen til at kontakte Mor ten Bahrt Haulrig enten via mail: Morten.Bahrt.Haulrig@regionh.dk eller på tlf. nr.: 38673142.
Ofte udløses vitiligo efter solskoldning, psykisk stress, fysisk skade, medi cin eller hudkontakt med visse typer kemikalier.
Vi er en gruppe læger på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, som er i gang med et forskningsprojekt, hvor vi kortlægger hudens proteinsammensætning ved vitiligo.
I projektet undersøger vi huden hos personer med vitiligo. Vi indsamler prøver fra syg og rask hud og under søger prøverne ved masse spektrometri. Målet er at kortlægge hudens protein sammensætning og derved
Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen
– opvarmning i mikro- eller bageovn
Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen.
Fås i tre varianter:
• En krave specielt udformet til nakken
• En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen
• En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader.
Køb puderne hos Matas eller på Matas-shoppen.
www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32
Svampe er ekstremt livsduelige, men de vil ikke alle sammen ko stes rundt med, og rigtig mange arter kan ikke dyrkes intensivt. De har ikke desto mindre overlevet alle jor dens største katastrofer som for eksem pel Kridt-Tertiær-grænsen, hvor dinosau rerne blev udslettet, og enorme skovområder blev lagt øde. Frem kom svampene, ligesom de også var det første tegn på liv, der dukkede op efter Hiroshi mas ødelæggelse i 1946. Svampe er rige på næringsstoffer og gør det f.eks. let at spise meget mindre kød. Med Min Svam pebog, får du både en introduktion til de forskellige arter og skønne opskrifter med svampe. Du får tre udvalgte her. Så bare gå igang.
GRILLET HJERTESALAT
MED SVAMPEMAYONNAISE, RAMSLØG, SORT HVIDLØGSCREME OG RÅ ENOKISVAMPE
Mangler du en lækker garniture til din grillaften? Så kan du roligt gå i gang med at lave denne ret. Den favner bredt og passer til både fisk, fjerkræ og rødt kød – eller som hovedelement til en vegetarisk middag.
HJERTESALAT
• 2 hoveder hjertesalat
• neutral olie
Halver hjertesalaterne på langs, og skyl dem grundigt i koldt vand. Trim bunden af salaterne, så der er så lidt tilbage som muligt. Ved servering stænkes en smule neutral olie på skærefladen, og imens varmes en pan de op. Den skal være meget varm.
SVAMPEMAYONNAISE
• 500 g vindruekerneolie
• 200 g blandede svampe
• 1 timiankvist
• 1 fed hvidløg
• 2 pasteuriserede æggeblommer
• sherryeddike efter behov
• salt
Varm vindruekerneolien op til 100 °C, og kom de stegte svampe, timian og hvidløg heri. Blend kort - varigt, og lad olien og svampene trække i 24 timer på køl før brug. Sigt svampe og urter fra olien, og imens den drypper færdig, kan du piske æggeblommer, salt og sherryeddike godt sammen. Tilsæt herefter stille og roligt den afkøle de svampeolie i en tynd stråle. Mayonnaisen er færdig, når den kan stå selv i skålen. Smag mayonnaisen til med ekstra salt og sherry - eddike. Kom på sprøjtepose, og opbevar på køl indtil servering.
RAMSLØGSMAYONNAISE
• 300 g ramsløg
• 500 g vindruekerneolie
• 2 pasteuriserede æggeblommer
• sherryeddike efter behov
• salt
Blend ramsløget med olien i 8 minutter, og sigt deref ter væsken igennem et klæde. Køl ramsløgsolien ned, og imens kan du passende piske æggeblommer, salt og sherryeddike godt sammen. Tilsæt herefter stille og roligt den afkølede ramsløgsolie i en tynd stråle,
mens der røres konstant. Mayonnaisen er færdig, når den kan stå selv i skålen. Smag mayonnaisen til med ekstra salt og sherryeddike. Kom på sprøjte – pose, og opbevar på køl indtil servering.
SORT HVIDLØGSCREME
• 200 g fermenteret sort hvidløg
• 20 g pasteuriserede æggehvider
• 75-100 g vand
• 1000 g neutral olie (vindruekerne, raps eller solsikke)
• hyldeblomsteddike
• salt
Tænk denne opskrift lidt som en klassisk mayon naise. Fremgangsmåden er meget lig den. Blend det fermenterede sorte hvidløg med en anelse salt i 2 minutter, og tilsæt herefter æggehvider og lidt vand. Når æggehviderne og vandet er rørt godt i massen, tilføjes olien i en tynd stråle, mens der røres i mas sen. Cremen er færdig, når den kan stå selv og er flot blank. Smag cremen til med hyldeblomsteddike. Kom i sprøjtepose, og opbevar på køl indtil servering.
LØGBLOMSTER
• 1 bdt hvide løgblomster
Klip løgblomsterne af hovedet, og opbevar på køl indtil servering.
RÅ ENOKISVAMPE
• 1 bakke enokisvampe
Klip svampene af bunden, som forbinder dem. Opbevar på køl indtil servering.
ANRETNING Hjertesalaterne steges hårdt af på skærefladen på en brandvarm pande. Klip små huller i sprøjteposerne til de tre cremer, og sprøjt tilfældigt hen over de stegte hjertesalater, så de dækkes mere eller mindre af creme. Anret med enokisvampe og løgblomster, og server.
BRAISEREDE OKSEHALER
MED HYBENROSE, RØDBEDE OG SORT TROMPETSVAMP
Braiserede oksehaler er så utrolig velsmagende, at du næsten kan parre dem med alt. Her med den sorte trompetsvamp, og hybenrose som krydderi.
SYLTET RØDBEDE
• 2 store runde rødbeder
• 200 g æbleeddike
• 200 g sukker
• 200 g vand
• 1 håndfuld peberkorn
• 1 laurbærblad
Skræl rødbederne, og skær dem i tynde, aflange bånd på en mandolin. Eddike, sukker og vand koges op, og peberkorn og laurbærblade tilføjes. Halvdelen af syltelagen hældes over rød bedebåndene, mens resten gemmes til de syltede tapiokaper ler. Lad rød - bederne stå på køl i en uges tid, før du bruger dem.
BRAISEREDE OKSEHALER
• 1½ kg oksehaler
• lidt olie til bruning
• 3 gulerødder i rustikke stykker
• 3 skalotteløg i rustikke stykker
• 2 fed hvidløg
• 1 porre, snittet
• ½ knoldselleri i rustikke stykker
• 6 stilke timian
• 6 stilke persille
• 500 g rødvin
• 1000 g velsmagende oksefond
• 2-3 spsk grovkornet sennep
• salt og peber
Varm en stor gryde op, og kom lidt olie i. Brun oksehalerne rigtig godt af på alle sider, og tag dem herefter op af gryden igen. Kom gulerødder, skalotteløg, hvidløg, porre, knoldsel leri, timian og persille i gryden, og steg det godt af i 4-5 mi nutter. Kom oksehalerne tilbage i gryden, og tilsæt rødvin og oksefond. Oksehalerne skal være dækket af væske (hvis der ikke er nok i rødvin og fond, så tilsæt vand for resten). Skru ned for varmen, og læg låg på gryden. Lad det hele stå og simre i en times tid, og tag så timian og persille op. Lad resten af gryden stå og simre i yderligere tre timer. Tag ok sehalerne op, og pluk kødet af benene. Sigt væsken gen nem en sigte, og reducer den nu ind til cirka halvdelen. Når væsken er reduceret, tages 2-300 g fra, som gemmes til senere brug.
Tilsæt kødet fra de plukkede oksehaler til den resterende væske, og de to komponenter koges kortvarigt sammen. Smag oksehalerne til med grovkornet sennep, salt og peber.
STEGTE SORTE TROMPETSVAMPE
• 2 håndfulde sorte trompetsvampe
• neutral olie til stegning
• salt og peber
Rens svampene grundigt, og steg dem hårdt af på en brandvarm pande i neutral olie. Krydr med salt og peber.
TØRREDE HYBENROSER
• 1 håndfuld hybenroser (tørrede hybenroser kan også købes i helsebutikker)
Skyl hybenroserne i koldt vand, og tør dem efter følgende i ovn eller dehydrator ved 50 °C natten over. Blend de tørrede hybenroser til et fint pul ver, og opbevar ved stuetemperatur.
SYLTEDE TAPIOKAPERLER
• 30 g tapiokaperler
• 300 g syltelage fra rødbederne
Kog en gryde med vand op. Sørg for, at der er rige ligt med væske i den. Kom tapiokaperlerne i, og kog dem, indtil der kun er en lille hvid prik i midten af dem. Køl tapiokaperlerne ned under rindende vand, og læg dem herefter i syltelagen natten over.
RØD MELDE OG LØGBLOMSTER
• 1 potte rød melde
• 1 håndfuld løgblomster
Pluk blade af rød melde, og klip løgblomsterne af hovedet. Opbevar på køl indtil servering.
ANRETNING
Læg to skefulde af de varme braiserede oksehaler
i bunden af tallerkenen, og placer de stegte sorte trompetsvampe tilfældigt hen over oksehalerne sammen med det syltede rødbedebånd. Varm ok sehalefonden (den, du gemte fra de braiserede oksehaler) op, og kom de syltede tapiokaperler
heri. Anret med rød melde og løgblomster, drys til fældigt med tørret hybenrose, og server den var me oksehalefond med syltede tapiokaperler ved bordet. Hver gæst skal gerne have 1-2 skefulde.
KARLJOHAN SNURRER
MED SYLTEDE SOLBÆR OG FLØDESKUM
Du har helt sikkert smagt kardemomme-snurrer før, men har du smagt karljohan-snurrer? De er lavet på stort set samme måde, men her er tilføjet tørrede svampe til dejen og remoncen. Det giver snurrerne en anden aroma og smag, men de har stadig den samme luftige og søde dej, som du kender.
KARLJOHAN-SNURRER (CIRKA 15 STK.)
• 200 g sødmælk
• 25 g gær
• 60 g sukker
• 1 æg 5
• 500 g hvedemel
• 12 g karljohanpulver (tørret og blendet karljohan)
• 5 g salt
• 75 g blødt smør
• 1 æg til pensling
REMONCE:
• 80 g blødt smør
• 100 g sukker
• 30 g brun farin
• 5 g karljohanpulver (tørret og blendet karljohan)
SUKKERLAGE
• 60 g vand
• 45 g sukker
• ½ stang vanilje
KARLJOHANSUKKER
• 40 g sukker
• 2 g karljohanpulver (tørret og blendet karljohan)
Rør sødmælk, gær og sukker sammen i en skål. Tilføj ægget til blandingen, og rør det ud, inden du tilsætter hvedemel, karljohanpulver og salt. Rør dejen glat og skinnende. Tilsæt så det bløde smør, og ælt det ind i dejen. Dæk røreskålen med et fugtigt klæde, og lad dejen hæve i en times tid ved stuetemperatur. Lav nu remoncen. Rør sukker, brun farin, karljohan - pulver og blødt smør sammen. Men pas på ikke at røre for meget, da fyldet så nemmere vil løbe ud af dine snur rer. Drys dit bord med lidt mel, og vend dejen ud. Rul dejen ud som et rektangel på cirka 40 x 50 cm. Smør svamperemoncen ud på dejen, og sørg for, at den dækker det hele. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel ind over dejen, så du har tre lag dej. Rul så dejen ud i endnu et rektangel, denne gang på cirka 25 x 35 cm.
Skær dejen i strimler på cirka 1,5 cm. Sno så hver strimmel til en snurre. Placer dine foldede svampesnurrer på en bageplade med bagepapir, og dæk dem til med et fugtigt klæde. Snurrerne skal nu hæve 45 minutter ved stuetemperatur. Tænd ovnen på 225 °C varmluft. Når de 45 minut ter er gået, og snurrerne er hævet godt, røres et æg sammen, og snurrerne pensles. Svampesnur rene bages ved 225 °C i 6-8 minutter. Mens snur rerne er i ovnen, laves sukkerlagen, som snurrerne skal pensles med. Kog vand, sukker og vanilje op. Køl det kortvarigt ned, og så burde snurrerne være færdigbagte. Når snurrerne er færdige, tages de ud af ovnen og pensles med sukkerlagen, hvorefter de drys ses med en anelse svampesukker. Flyt snurrerne over på en rist, og lad dem afkøle ved stuetempe ratur.
SYLTEDE SOLBÆR
• 200 g frosne solbær
• 150 g sukker
Kom begge ingredienser i en gryde, og kog det op. Rør med en ske i gryden, og kog bærrene møre. Bærrene skal koges i cirka 10 minutter, og samtidig med at de koger, fordamper lidt af væsken, så det bliver en sammenhængende masse. Køl de syltede solbær ned, og server dem kolde.
FLØDESKUM
• 200 g fløde 38 %
Pisk fløden til en let flødeskum.
ANRETNING erver de lune karljohan-snurrer med letpisket flødeskum og syltede solbær.
Naturen som helbreder FOKUS
Heling i naturen
Naturen har en gavnlig effekt på vores velbefindende, både fysisk og psykisk. Vores immunforsvar styrkes, stressniveauet falder og vores søvn bliver bedre. Alt sammen påvirkninger, som kan måles og registreres, når vi har været ude i naturen. Men hvad er det naturen kan, som er så godt for os?
Af:
Alle vores sanser forstærkes i naturen, og vi føler os trygge, når vi er omsluttet af natur. Det ligger dybt i vores DNA. Simon Høegmark, forsker og naturterapeut.
Tre år og tre måneder. Så længe leve de Hannah Kousholt i et forhold med fysisk og psykisk vold. De blå mærker er for længst væk, mens de psykiske skader har sat sig dybt og langvarigt. Hannah Kousholt er efterfølgende blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress (PTSD) og har boet på krisecenter.
– Den posttraumatiske stress havde blandt andet ramt mig på mine kognitive evner. Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt skulle måle et skrivebord op, men jeg kunne ikke skrive tallene fra mit målebånd ned på et stykke papir. Det var jeg simpelthen ikke i stand til, fortæller Hannah Kousholt.
En sommerhøjskole for krisecentrets be boere blev begyndelsen til en helingsproces med afsæt i naturen.
– Vi var tre dage i en skov med shelter og bål. De grønne omgivelser gjorde mig så godt - det føltes som ren balsam for mit nerve system. Det første, jeg mærkede i naturen, var den dybe ro. Min krop havde været så meget i alarmberedskab over så lang tid, at jeg konstant havde alle antenner ude. Så hele mit nervesystem trængte virkelig til ro. Og den fandt jeg i naturen, fortæller Hannah Kousholt.
Sommerhøjskolen blev afgørende for Hannah Kousholt. Da hun flyttede fra krise centret, forlod hun samtidig storbyen for at skabe et nyt hjem i grønne omgivelser, og med sig havde hun en voksende interesse for naturens positive indflydelse.
Naturen heler os
Det er både målbart og veldokumenteret, at naturen fremmer vores mentale og fysiske sundhed. Det fortæller forsker og natur terapeut Simon Høegmark, som også er fore dragsholder og forfatter til bogen ”Vi er natur – genopdag og mærk naturens helbredende kræfter.”
– Biologisk er vi skabt til at klare os i natu ren. Det menneskelige sind og vores krop er tilpasset naturen over millioner af år, hvor vi har lært at afkode signaler i naturen for at overleve. Ofte helt ubevidst afkoder vi et skift i vinden, de forskellige fuglestemmer og de dufte, der omgiver os udendørs. Alle vores sanser forstærkes i naturen, og vi føler os trygge, når vi er omsluttet af natur. Det ligger dybt i vores DNA. Så når vi kigger ud over vandet, har fuldt udsyn fra en bjergtop eller står på en eng og mærker en stille brise, så kan vi mærke, hvad der er omkring os – og det giver os tryghed.
Hvad gør naturen helt konkret ved os? – De organiske strukturer i naturen beroliger vores hjerne og får vores nervesystem til at slappe af. Det er påvist, at det parasympatiske nervesystem aktiveres i naturen. Det pa rasympatiske nervesystem fremmer de reakti oner, som normalt foregår i hvile, hvor vi gen opbygger kroppen. Det betyder, at både hjerteaktivitet, stresshormoner, puls og blod tryk sænkes. Derfor er terapi, som inkorpore rer naturen, så effektiv mod stress, depression
Reducerer bl.a. stress og symptomer på depression
Tre ud af fire voksne danskere oplever, at friluftsliv øger deres livskvalitet, mens 84 procent vurderer, at deres mentale sundhed bliver forbedret af ture i det fri. Studier har påvist, at en halv til en hel times gåtur eller ophold i natur og grønne områder – i forhold til samme aktiviteter i urbane og indendørs omgivelser – kan reducere stressniveauet og depressionssymptomer samt fremme forskellige kognitive funktioner hos voksne.
Et britisk studie, som omfatter 20 lande, viser at dét at være i naturen og i grønne områder blandt andet reducerer stress, er godt for blodtrykket og desuden reducerer risikoen for type 2-diabetes.
Kilder: Mygind et al., 2018 samt ”Danskernes Friluftsliv,” udgivet af Friluftsrådet. University of East Anglia.
helse:
Om Simon Høegmark
Han driver firmaet ViNatur sammen med Sigurd Hartvig. Her laver de naturbaseret trivselsforløb på arbejdspladser og kompetenceudvikling for ledere, ligesom de efteruddanner fagpersoner til at bruge naturen i deres arbejde.
Terapi i naturen
For Hannah Kousholt blev sommerhøj skolens tre dage i naturen et indre kom pas for hendes fremtidige liv. Efter at have afsluttet sit ophold på krisecentret begyndte hun i et forløb med naturterapi en gang om ugen.
– Det var så værdifuldt for mig, at jeg kunne forlade mit hjem og være tryg ude. I naturen, sammen med dygtige fagfolk, kunne jeg slå mine mentale alarmer fra.
Jeg følte en dyb forbundethed med natu ren og med de andre på holdet fra star ten, fortæller Hannah Kousholt.
Folkesundhed og natur
Friluftsrådet udgav i 2020 inspirationskataloget ”Sund i Naturen” som henvender sig til kommuner, der ønsker at arbejde med natur og friluftsliv i sundhedsindsatsen.
”Sund i Naturen” giver en række eksempler på, hvordan man kan styrke folkesundheden ved at tage forskellige patientgrupper med ud i naturen.
Kilde: Friluftsrådet.
og angst, siger Simon Høegmark og tilføjer, at man opnår endnu større effekt ved at stimulere vores sanser med åndedrætsøvelser, meditation og Qi Gong-bevægelser i naturen.
Samtidig peger Simon Høegmark på, at vi rent biologisk ikke er skabt til at leve med det moderne samfunds udfor dringer.
– Groft sagt så er vi moderne menne sker i alarmberedskab en stor del af vores vågne timer. Der er trafikstøj, tele fonopkald, fjernsyn som kører, sms´er som skal besvares og en masse lugte og lyde, som dræner os. Det betyder, at vi bruger rigtig mange ressourcer på at analysere forskellige former for fare. I naturen oplever vi en sund form for stress og vel at mærke i en meget af grænset form. Vores krop er tilpasset til at analysere fare fra for eksempel et rov dyr, og det bruger vi omkring 20 pct. af tiden på i naturen. Resten af tiden, altså 80 pct. af tiden, bevæger vi os bare rundt i naturen og scanner omgivelserne. Vi kan klare uanede mængder af informa tion i naturen, fordi vi ikke analyserer, men blot scanner. Derfor kan vi slappe af i naturen på en helt anden måde end i sofaen derhjemme med mobilen ved hånden og et TV, der flimrer, siger Simon Høegmark.
Hver session i naturen varede om kring tre timer og begyndte med båltæn ding, hvor alle kunne lande mentalt, trække vejret og være til stede. Så fulgte forskellige øvelser med fokus på at bero lige nervesystemet; gåture i stilhed med fokus på skovens dufte og lyde, ånde drætsøvelser, en guidet meditation og til slut tilbage til bålet.
– Jeg mærkede en enorm ro omslutte mig – jeg kunne registrere bladenes hvis len, mærke en brise, se et egern smutte omkring. Alle de bittesmå ting, som til sammen havde en vild effekt. Kognitivt blev jeg stimuleret, så jeg langsomt kun ne de samme ting som før. Og min blod procent, som i mange år har været lav, blev højere. Vigtigst af alt så genfandt jeg mig selv og lærte at stole på mig selv igen. Og så blev jeg meget bevidst om, at mine traumer ikke er min identitet. Jeg er mig selv, fortæller Hannah Kousholt.
Naturterapien varede et halvt år i alt. Og Hannah Kousholts akademiske bag grund som humanbiolog blev efterføl gende bragt i spil på en helt anden måde; hun har nu uddannet sig til naturtera peut og arbejder i dag som indsats- og af klaringskonsulent i Helsingør Kommune.
– Jeg har taget min helingsproces med mig videre. Naturen er blevet min føl ge-svend i mit arbejde tilbage til livet og nu også i arbejdslivet. Jeg havde egentlig lagt tanken om tungt akademisk arbejde på hylden, fordi jeg havde mistet håbet om at kunne komme kognitivt tilbage til et niveau, hvor jeg kan være med i et ar bejde som humanbiolog, der typisk inde
bærer forskning. Men da jeg tog uddan nelsen i naturterapi, opdagede jeg, at naturterapien netop tager afsæt i human biologien, det vil sige menneskets bio logi, og jeg kan derfor bruge min akade miske viden til at forstå, hvorfor naturterapien virker. Og nu er mine kognitive evner blevet så gode, at jeg blandt andet kan lave skriftlige evalueringer på vores naturterapi-tilbud i Helsingør Kommune, fortæller Hannah Kousholt.
Ud i naturen
For mange af os betød corona-nedluknin gen i marts 2020, at vi søgte mod naturen og udskiftede café- og biografbesøg med en gåtur i skoven eller ved vandet. Simon Høegmark har arbejdet med naturens helende kræfter de seneste 15 år og har for sket i naturbaseret interventioner de sene ste seks år. Han mærker tydeligt, at coro na-nedlukningen har haft en betydning. – Folk er blevet tvunget ud i naturen. Heldigvis! Det betyder, at unge, ældre og familien er sammen på en helt anden måde og får nogle fælles oplevelser, som styrker båndet mellem dem. Det har væ ret en åbenbaring for mange. Og jeg glæ der mig over interessen for dét, som jeg har sagt i årevis. Jeg kan mærke, at der er kommet en helt anden åbenhed omkring naturens indvirkning på os mennesker, siger Simon Høegmark.
Har corona-nedlukningen sat varige spor i ændret adfærd, eller var det bare midlertidigt?
– Det er min klare opfattelse, at der er sket et paradigmeskifte. Jeg tror, det hænger ved, og at vi har fået en vedva
Rolig opvågning efter bedøvelse
Siden 2019 har opvågningsafsnittet COPA på Odense Universitetshospi tal (OUH) anvendt naturoplevelser hos patienter, der vågner efter bedø velse. Det sker i form af beroligende audiovisuel oplevelse, hvor billeder og beroligende musik med brusende elve, sneklædte bjergtinder og grøn ne enge forenes. Det bidrager til at minimere den uro og angst, som kan opstå i forbindelse med opvågnin gen. Erfaringerne fra OUH viser rig tig gode resultater i form af roligere opvågningsforløb hos patienterne og samtidig har det også en positiv indvirkning på personalet.
Kilde: Odense Universitetshospital
NÅR HOVEDET GØR ONDT!
6. nov. | Kl. 9.30-16.00
Familie-hovedpinedag på Kolding Sundheds center, Sygehusvej 6, 6000 Kolding.
Vi inviterer alle med migræne og hovedpine til en hovedpinedag. Dem der har børn med hovedpine er velkommen til at tage dem med. Børnelæge Niels Villum fra OUH børneafd. vil fortælle om emnet, sammen med Kiropraktor Susanne Lynge og hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen. Over middag kommer Anette Harbech Olesen og fortælle om mad/livsstil for folk med migræne.
Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk senest den 29. okt. Pris inkl. frokost og kaffe for medlemmer kr. 300,- ikke medlemmer kr. 380,Børn under 12 år ½ pris. Betales på mobilepay 65571 senest den 29. okt. skriv navn og Kolding.
10. nov. | Kl. 18.30-20.30
Auditoriet, Haraldsgade 12, 6700 Esbjerg Foredrag med afdelingslæge Sidsel Thorup Thomsen fra hovedpineklinikken og kostvej leder Mette Brødsgård.
Tilmelding på post@hovedpineforeningen.dk senest den 6. nov. Pris for medlemmer kr. 65,ikke medlemmer kr. 100 som betales den 6. nov. på mobilepay 65571 skriv navn og Esbjerg.
Læs mere om foredragene, tilmelding og betaling på hovedpineforeningen.dk
rende ændret adfærd. Jeg kan tydeligt mærke det i mine foredrag på gymnasier, i forsamlingshuse, på konferencer, hos virksomheder og hos forskellige kommu nale instanser, hvor spørgsmålene fra til hørerne har ændret karakter. Jeg tror be stemt, vi vil kunne se interessen for naturen afspejle sig i forskningen på et senere tidspunkt, siger Simon Høegmark.
Han har netop skrevet kontrakt med Politikens Forlag om endnu en bogudgi velse om naturens sundhedsfremmende indvirkning. Bogen bliver udgivet i for året 2023.
I naturen, sammen med dygtige fagfolk, kunne jeg slå mine mentale alarmer fra. Jeg følte en dyb for bundethed med naturen og med de andre på holdet fra starten.
Hannah Kousholt.
Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen Tlf.: 70 22 00 52
For Hannah Kousholt er naturen ble vet en integreret del af hendes hverdag. Hun ved ikke om PTSD-diagnosen har sat sig livsvarige spor, men hun får det tiltagende bedre og bedre.
– Jeg har naturen omkring mig og le ver med den. Jeg kigger på grantræer, lø ber i skoven og får jord på fingrene, når jeg arbejder i min urtehave. Jeg har sko ven og stranden lige i nærheden, og jeg synes, det er superfedt, at jeg har været så heldig at blive tilbudt naturterapi. De tre timer om ugen har haft en kæmpe ef fekt. Og jeg vil gerne sige, at meget lidt også har meget ret. Hvis man ikke har ti den til det eller en skov i nærheden, så tag det i små bidder. Stik fingrene i jor den, træk vejret gennem næsen, duft til en blomst. Tag en grankogle med i lom men. Det gør alt sammen en forskel, siger Hannah Kousholt.
BLIV HJERNESMART
Alle har brug for naturens helbredende kraft
Vi er mange, der endte med at have et ”corona-projekt” under Danmarks nedlukninger i 2020 og 2021. Nogle sned kererede et haveskur, andre lærte at strikke, og jeg gik på opdagelse i Jeppe Aakjærs breve, foredrag og artikler med mere end 100 år på bagen.
I digterens ukendte prosa fandt jeg lyrisk sprog af højeste klasse. Jeg tog det bedste af det bedste og satte det sammen til nye sange. Nye sangtitler som ”Den første lærke”, ”Poesi ens vidundervæld”, ”Jeg elsker dig Jord” samt ”Åens drej ning” så dagens lys, og pludselig var der også udkommet en bog på Gyldendal, et album og et sanghæfte med ”usungne sange”
I Helses fokus på naturens helbredende kraft, finder Jeppe Aakjær sin naturlige plads. Han havde sit stærke anker i natu ren og hans forbundethed med naturen kan tjene som rolle model for os. Han opsøgte den nemlig med alle sanser åbne og med stor ydmyghed.
Siden Aakjær er mange imidlertid blevet fremmedgjorte fra naturen. Nutidens børn færdes kun halvt så meget i na turen, som bedsteforældregenerationen gjorde det i sin tid. Kendskabet til dyre- og plantearter er stærkt forringet, og som jeg skriver om i bogen ”Afledte effekter”, er spørgsmå let, om man reelt kan passe på noget, man ikke kender til.
Aakjær kendte dog til. I allerhøjeste grad faktisk. Fra han var helt lille, drev han dagligt omkring på engene ved Karup å og vogtede får, fiskede eller forbandt sig på anden vis med natu rens flora, fauna og under. Naturen var for Aakjær et sted, han kunne tanke op og tænke stort. Han beskriver, hvordan Karup å blev ”en milelang ringlende streng med mystik” og ”et sym bol på selve livet.” Samtidig skrev han om storbyen som et sted, der har en ”fortumlende Larm”, og som indhyller én i det mest ”gebrækkelige spektakel, der aldrig stilner af et øjeblik.”
Med andre ord havde Aakjær brug for en å. For et sted, hvor han kunne søge hen til tilværelsens inderste væsen og finde tilbage i vater. Han skriver, at ”aldrig har jeg på den vide Jord mødt en fred, en stemning, der i dybde og blidhed kunne måle sig” med den, han fandt ved sin å.
I Åens drejning, der er på i alt seks vers, skriver jeg –inspireret af Aakjærs egne ord – om betydningen af at have en å i sit liv, både i bogstavelig og i overført forstand. Her er vers 1,2, 5 og 6:
Fortumlet larm og nyhedskald. Et sansestridigt sammenfald af det, du snart vil glemme. Søg hen med mig til vild natur, læg dig på langs, og tag en lur, og lyt til åens stemme.
Her glider strømmen silkeblødt. Her danser liv med langtidsdødt. Det klirrer, og det nynner. En sjæl i landskab gjort af sand med smilehul af hvirvlevand, hvorfra nyt liv begynder.
Lad åen bugte sig i dig, den finder altid mulig vej og allerhelst den lange. Tænk, nogle lever uden å og hutler rundt på må og få snart fyldt, snart tom og bange.
Helt fri for larm, i stille fred der lister åen sig afsted; til glæde uden regning. Hvor end du er, og hvad du gør, hvad andre syn's, du skal og bør: Giv plads til åens drejning.
Anette Prehn er sociolog, iværksætter og forfatter til bestsellerbøger, bl.a. Hjernesmarte børn, Hjernesmart ledelse og Hjernevenner-serien.
Hendes motto er ”forskning til folket”, og hun er drevet af at give mennesker værdifuld og brugbar viden om socialpsykologi og hjerneforskning; om livet vi lever med hinanden.
Læs mere: www.hjernesmart.dk
Naturen var for Aakjær et sted, han kunne tanke op og tænke stort. Han beskriver, hvordan Karup å blev ”en milelang ringlende streng med mystik” og ”et symbol på selve livet.
Anette PrehnMINKAVLERNES HISTORIE
… om hverdagen med og uden mink
… om hverdagen med og uden mink
Minkerhvervet - et erhverv, der har eksisteret i Danmark i næsten 100 år. - men sluttede da statsministeriet meddelte - den 4. november 2020 - at alle mink i Danmark skulle a ives.
I denne programrække - på 6 afsnit - besøger vi både 1. 2. og 3. generations minkavlere - eller - rettere sagt
Minkerhvervet - et erhverv, der har eksisteret i Danmark i næsten 100 år. - men sluttede da statsministeriet meddelte - den 4. november 2020 - at alle mink i Danmark skulle a ives.
I denne programrække - på 6 afsnit - besøger vi både 1. 2. og 3. generations minkavlere - eller - rettere sagt – tidligere minkavlere.
Vi får fortællingen om at vokse op på en minkfarm - om hverdagen på en farm - om at videregive sit livsværk og at overtage livsværket og en snak om, hvordan man kommer videre ja, kort sagt - så handler denne serie om livet med og uden mink.
Se den gribende dokumentarserie på tv-kanalen dk4 eller streamet på www.dk4.tv Eller lyt på dk4podcast.dk.
www.dk4.dk
dk4 er tv, der giver mening. dk4 viser det indhold, du ikke nder på andre tv-kanaler
Naturen som helbreder FOKUS
Helbredelsen har altid ligget
i naturen
Naturlige kosttilskud, naturmedicin eller blot naturlige afgrøder i form af korn, frugt og grønt: En del af nøglen til sundhed og helbredelse ligger i naturen, hvis du kender de rette doser og den rette balance.
IThailand ligger et redningscenter for elefanter. De store tykhuder har været udsat for skader eller mis brug, eller de er blevet indleveret som forældreløse. Turister har adgang til at se, hvordan elefanterne har fået et trygt liv med adgang til den mad og drikke, de har brug for.
Nogle gange bliver en elefant syg.
– Så lukker vi den ud, og den går selv ind i junglen og finder de planter, den har brug for, så den kan blive rask igen, forklarer elefantpasseren.
Elefanterne i Thailand er et godt ferie minde, men det er også indgangen til at tænke over, hvorfor mennesker ikke gør ligesådan. Svaret på denne tanke er, at det gjorde mennesker engang. Men vi har droppet vanen og glemt metoden, fordi vi har udviklet en medicinalindustri til at levere det, urter og planter leverede til de tidligere udgaver af homo sapiens.
Medicin stammer fra helende urter Måske er det lidt urimeligt at konkludere over en kam, at mennesker ikke længere kan bruge naturen som helbreder. Vi har store udvalg af kyndigt konserverede urter i helsekostbutikkerne, hvor perso nalet også har en bred og omfattende viden om, hvordan disse midler kan styrke vores egen krops evne til at bekæmpe sygdom.
Der findes også diverse alternative behandlere eller eksperter, som vejleder folk i at sanke urter og svampe til brug i køkkenet eller medicinskabet. Men gene relt og overordnet set må vi konkludere, du og jeg, at vi ikke ville ane, hvor vi skul le starte eller slutte, hvis vi selv skulle tage initiativ til at få naturens hjælp til helbredelse.
Alligevel er det her, sundhedssektoren har sit fundament. Udviklingen af medi cin tager afsæt i den folkelige tradition
Naturmedicin sigter primært mod at styrke kroppens allerede eksisterende funktioner – især immunsystemet.
Af: Carsten Gottlieb / Foto: ShutterstockDer er ikke megen gevinst i at afvise naturens sundhedstilbud.
Men der kan ligge et stykke arbejde i at identi ficere, hvad der giver størst effekt på netop dig.
for forædling af helende urter. Det sam me kan siges om en lang række behand lingsmetoder, der fandt deres udgangs punkt i traditionelle terapiformer som grødomslag eller vandterapi.
Forskellen mellem naturmedicin og moderne medicin kan defineres sådan, at naturmedicin primært sigter mod at styr ke kroppens allerede eksisterende funkti oner – især immunsystemet – mens mo derne medicin dels kan støtte kroppens funktion men dels også kan have en eks tra effekt, som kroppen aldrig selv kunne have præsteret.
Som eksempel på det sidste kan næv nes kemoterapi, som er et giftstof, men som alligevel bruges i behandlingsøjemed.
Alting kan være giftigt
Men ”alle ting er gift, og intet er uden gift; det er alene doseringen, som gør, at en ting ikke er gift,” som man citerer alkymisten Paracelus for.
Paracelus var en slags apotekerkun stens fader, og han skabte store resultater ved bl.a. at arbejde med små doseringer af meget giftige stoffer som bl.a. kviksølv.
Det er imidlertid den ”omvendte” kon klusion af denne giftforskning, der er inte ressant i forhold til naturmedicin. For en medicinsk substans’ terapeutiske vindue er ofte smalt: En overdosis kan have fatale konsekvenser (som gift), men omvendt har små doser en positiv virkning. En balance som nogle gange betegnes hormesis.
Det er måske selve princippet for, hvordan helbredende planter fungerer:
De ”sundeste” plantebestanddele har ofte en beskyttede funktion over for plan tens fjender, planteædere, parasitter eller solens UV-stråler. På den måde må de faktisk betegnes som giftige.
Men doseringen påvirker den måde, vores krop reagerer. Små mængder af en substans, der i sig selv er negativ, vækker nemlig livskraften. Både som behandling for smerter eller sygdom og som vedlige holdelse af helbredet generelt. Måske er det ikke broccoli, der er sund, men den måde din krop reagerer på den, som ska ber en sund effekt.
Yin-Yang i naturen
Med naturlige midler til sundheden gæl der der altså et princip om balance. Når du vælger at indtage naturens frugter –hvad enten det sker som en del af din al mindelige kost eller som sundhedsstyr kende næring i form af f.eks. urtete eller naturlige tilskud – kan det blive både for lidt og for meget.
Hvis du kun spiste broccoli og intet an det, ville din krop også ende i en mangel situation. Det handler om for lidt og for meget. Om yin og yang. Motion er sundt, men du kan også skade kroppen ved at overtræne. Radioaktiv stråling er livsfarlig, men lav stråling kan aktivere organismens reparationsmekanismer (som når gigtpa tienter finder lindring ved at besøge mine gange med radonstråling).
Nogle stoffer bliver giftige i ganske små doser, mens vi til gengæld ser de kraftigt fortyndede indholdsstoffer i homøopatisk medicin have stor effekt på helbredet hos mennesker og dyr overalt på kloden.
Den korte konklusion må være, at der ikke er megen gevinst i at afvise naturens sundhedstilbud. Men der kan ligge et stykke arbejde i at identificere, hvad der giver størst effekt på netop dig.
D-vitamin og Darwin
En ting er at identificere de naturlige midler, som har en direkte medicin-lig nende effekt. Noget andet er den fore byggende effekt af at være i en menings fuld kontakt med naturen.
Naturlige alternativer?
Denne artikel er blevet til i samar bejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til et godt helbred og finde kilderne brugt til denne artikel.
Her kan man nævne en af de senere års store opdagelser: Betydningen af D-vita min for menneskers generelle helbred.
Mangel på D-vitamin har afgørende betydning for reguleringen af vores knoglestofskifte, samt stor betydning for udviklingen af hjertekarsygdomme, kræft, depression og autoimmune syg domme.
Vi optager kun en brøkdel af vores D-vitaminbehov gennem kosten, og der for er det vigtigt at komme udenfor, fordi vores hud er programmeret til at omdan ne solens stråler til D-vitamin. Så det er oplagt at konkludere, at vi har betalt en markant pris for vores udvandring til Norden fra de solrige egne omkring Middelhavet for 50.000-100.000 år siden. De ovennævnte sygdomme, samt andre autoimmune sygdomme som multipel sklerose, diabetes og leddegigt, optræder langt hyppigere i de nordlige egne langt fra Ækvator.
Noget tyder på, at tidligere generatio ners insisteren på at ”komme udenfor og få noget frisk luft” var fornuftig på sam me måde som elefanternes skovtur i starten af artiklen.
Kryds'en
VIND
Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et abonnement på Helse. Du får 10 numre af Helse direkte til din postkasse. Værdi 289 kr. inkl porto og ekspeditionsgebyr.
Sudoku
Send svaret til HELSE, AI Innovation House Innovations Allé 3, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse 10 2022”.
Vinderen trækkes den 21. november 2022.
Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook-side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.
Kryds
Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at
videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.
sværePSYKOLOGEN
Ud i naturen
”Syv sække”, sagde jeg stolt til min mand. Med de syv sække henviste jeg til antallet af affaldssække, som jeg i løbet af ferien havde fyldt med ukrudt. Nu lyder det måske som en ferie, man kunne have lyst til at bytte ud med en ferie syd på langt væk fra havepro jekter i kategorien ”uendelig”. Men ikke i år. For i år var ukrudt lige, hvad jeg havde brug for.
Igennem en periode havde jeg fået tiltagende stress symptomer. Flere og flere aftener med besvær ved at falde i søvn var det tydelige tegn på, at jeg trængte til at geare ned. Jeg lever som mange andre et alt for stressende liv, hvor jeg til tider er spændt ud mellem de forventninger, jeg selv og andre kan have til mig, og så de ressourcer, jeg besidder til at hono rere kravene.
Folkelidelser som stress, angst og depression be handles flere steder med naturterapi. Jeg har i flere år haft en teoretisk viden omkring naturens helbre dende kraft. Jeg har læst flere spændende forsk ningsresultater, der viser, at naturen har en fanta stisk indvirken på vores fysiske og psykiske helbred. Denne sommer fik jeg så mærket på egen krop, hvad det gør ved sindet at være ude i naturen. Og det gør virkelig godt.
Skriv til Jeanne på Helse’s facebook
Den kompleksitet vi ellers omgiver os med, hvor vi konstant skal tage stilling og vælge til og fra er vi helt ude over, når vi er i naturen. Der sker noget, når vi går fra en tilstand af konstant at skulle tage stil ling til bare at være observerende og be tragtende. Og der er noget dejligt befrien de ved blot at lade tankerne komme og gå. For pludselig lægger jeg mærke til, at jeg har sluppet mine tanker og i stedet kan lytte til naturens lyde, spættens ihær dige hakken og fuglene, der synger over mit hoved.
Forskningen underbygger vores følel se af, at det at være ude i naturen gør os godt. For der sker et fald i stress hormo net, vores hjerte falder til ro, blodtrykket falder, vi bliver mindre syge, og aktivite ten i alfa-hjernebølger øges til gavn for indholdet af serotonin, der har en positiv virkning på vores humør.
Og som jeg gik der skridt for skridt og lugede ud, mærkede jeg gradvist roen indfinde sig. Hen mod feriens slutning mærkede jeg, hvordan søvnen igen blev naturlig. Og skulle det ske, at stresssymp tomerne igen indfinder sig, så er det så heldigt, at ukrudtet nok skal komme igen år efter år. Det sørger naturen også for.
I Helse, kan du møde psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efter følgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.
Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv.
Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helsetråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Side løbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.
Denne sommer fik jeg så mærket på egen krop, hvad det gør ved sindet at være ude i naturen. Og det gør virkelig godt.
Jeanne FløeSUNDHEDSPSYKOLOG:
”Der synes at være tale om et reelt systemsvigt”
Sønderlemmende kritik af det danske sundhedsvæsen i ny rapport om håndteringen af svært syge ME-patienter.
Multidiagnoser SERIE OM
Gruppen af de sværest ramte ME-patienter må beskrives som helt ekstraordinært dårligt stillede i det danske sundhedssystem.”
Sådan skriver sundhedspsykolog og professor Peter la Cour i en rapport fra august i år om de sværest syge ME-pa tienter og deres behandling i Danmarks sundhedsvæsen. Rapporten, der bygger på en undersøgelse udført af Peter la Cour og hans kone, læge Susanne la Cour, viser, at ”Sundhedsstyrelsens anbe falinger omkring ’funktionelle lidelser’ rammer helt forbi denne patientgruppe”, og at anbefalingerne ikke ”kan anvendes på nogen brugbar måde af det involvere de sundhedspersonale.”
Det får Peter la Cour til at mene, at ”der synes at være tale om et reelt sy stemsvigt.” Et svigt, der primært bygger på et massivt fravær af viden om ME hos læger og andre sundhedsprofessionelle,
men også på en ret udbredt modvilje mod sygdommen.
”Flere praktiserende læger har under vejs decideret nægtet at have med disse patienter at gøre,” konstateres det i rap porten om de sværest ME-syge.
Viden modarbejdes aktivt Endvidere kritiserer Peter la Cour, at der intet er sket, siden Folketinget i 2019 be sluttede, at der skal indhentes viden om ME fra landene omkring Danmark. Her har man nationale retningslinjer, ME-kompe tencecentre og specialklinikker, som kan ”kopieres en til en”, men i stedet modarbej des lægevidenskabelig viden på området aktivt, skriver Peter la Cour.
Som eksempel nævner han, at Sund hedsstyrelsen – mod sædvane – afviser at tilslutte sig de nye britiske NICE-ret ningslinjer, der fraråder at behandle ME med gradueret træning. En metode, der anbefales af Sundhedsstyrelsen, men som i flere tilfælde har forværret patien ternes tilstand.
Kritik afvises
Helse forholdt Peter la Cours kritik over for Sundhedsstyrelsen, som svarede skriftligt:
Hvad er ME
(Myalgisk Encephalomyelitis)?
• En kompleks neurologisk og immunologisk sygdom
• Kaldes også kronisk træthedssyndrom.
• er ifølge forskning en autoimmun sygdom, der rammer centralnervesystemet
• Udløses i cirka 80 procent af tilfældene efter alvorlig infektion eller virus
• Er kronisk, men kan gå i ”dvale” i perioder
• Internationale sundhedsorganer som det britiske NICE (The National Institute for Health and Care Excellence) fraråder i en rapport fra 2021 helt den danske model til behandling af ME.
• Det anslås, at cirka 15.-20.000 borgere lider af ME i Danmark
• 24. juni i år blev der etableret et borger forslag om at skabe mere viden og en forbedret behandling af ME-patienter.
Kilde: me-foreningen.dk
Peter la Cour, sundhedspsykolog og professor i ny rapport om sygdommen ME.
”Gradueret træning er en veldoku menteret behandling i forhold til at redu cere træthed og forøge aktivitetsniveau, og der er ingen generelle kontraindikati
oner, men det understreges, at trænin gen skal være individuelt tilpasset.
Patienter med kronisk træthedssyn drom (ME, red.) med symptomer af moderat til svær grad skal henvises til de regionale centre for funktionelle lidelser.
Det er Sundhedsstyrelsens klare opfat telse, at den måde, gradueret træning til bydes til patienter med kronisk trætheds syndrom (ME/CFS) i Danmark, ikke adskiller sig fra den måde, NICE definerer det, og at tilgangen i Danmark er i overens stemmelse med internationale anbefalin ger, herunder de nye NICE-guidelines.”
Af: Henrik Lomholt Rasmussen / Foto: Privat, ShutterstockFlere praktiserende læger har undervejs decideret nægtet at have med disse patienter at gøre.
Seks år som fange i sin egen krop
32-årige Marie Louise Ilsøe Gustavussen føler sig fejlbehandlet af sundhedsvæsenet efter et hospitalsophold i 2016 som følge af ME, en invaliderende sygdom hun har lidt af siden 2012.
Det er et torturhelvede, som jeg ikke vidste fandtes, og man bli ver som en fange i sin egen krop. Under indlæggelsen og flere år efter havde jeg det næsten kon stant sådan, og jeg ønskede bare at dø.
Sådan beskriver 32-årige Marie Louise Ilsøe Gustavussen følgerne af det danske sundhedsvæsens syn på ME (myalgisk en cephalomyelitis). En invaliderende syg dom, der i Danmark – modsat lande rundt om os – ikke diagnosticeres, men rubrice res som en funktionel lidelse, som man kan tænke og træne sig fra.
ME, som også kaldes kronisk trætheds syndrom, rammer nerve-, immun- og hormonsystemet. Marie Louise Ilsøe Gu stavussen fik muligvis lidelsen efter et for løb med kyssesyge. Hun var i fuld gang med at studere dramaturgi og psykologi og med at tage en uddannelse som danser i Berlin, da hun blev alvorligt syg.
– Dengang kunne jeg alt, fortæller hun.
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrel sen gradueret træning og kognitiv ad færdsterapi som behandling til ME-pa tienter. Men ud fra sine bitre erfaringer mener Marie Louise Ilsøe Gustavussen, at den tilgang kun gør tingene værre.
– Hver gang medicinen mod kvalme, op kastninger, de brændende smerter og søvn løsheden blev taget fra mig, og uvidende læger hævdede, at det var rent pjat og ind bildning, og de satte mig i gang med endnu et træningsprogram, ønskede jeg til sidst bare at dø. Jeg kunne ikke holde mere ud, ly der det fra Marie Louise Ilsøe Gustavussen.
Danmark er et uland
Andre ME-patienter såvel som forskning fra det nationale, britiske sundhedsinstitut NICE fraråder den danske behandlingsmo del. Det samme gør ME Foreningen, hvis formand Cathrine Engsig kalder Danmark for et uland på ME-området:
– Ingen praktiserende læger kender til sygdommen eller uddannes i den og står uden retningslinjer for behandling af ME. Det er skamfuldt at bo i et såkaldt vel færdssamfund, som vender ryggen til en forholdsvis stor patientgruppe.
15.000-20.000 danskere lider i dag af ME, og Cathrine Engsig advarer om en kraftig stigning i det antal, fordi stadig flere senfølgeramte coronapatienter har fået udløst ME.
– Mens lande som Norge, Sverige og Tysk land gør tiltag til at forebygge følgerne af flere
ME-patienter, sidder de danske sundheds myndigheder fortsat på hænderne. Det får store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, advarer hun.
Nægter at lytte til patienterne
Det ved Marie Louise Ilsøe Gustavussen kun alt for godt. Efter seks år med indlæg gelser, ophold hjemme i et mørkt rum som følge af ekstrem lyd- og lysfølsomhed samt et stop for samvær med venner og ’et al mindeligt liv’ blev situationen forbedret en smule sidste år.
Dengang overgik Marie Louise Ilsøe Gu stavussen til behandling i den privatprakti serende Klinik Mehlsen, der er ene i Dan mark om at have speciale i ME. Desuden fik hun tilkendt hjælp døgnet rundt af en han dicaphjælper gennem en såkaldt af BPA-ordning af Fanø Kommune, som også har bistået med en specialindretning af boli gen i tilknytning til forældres hus.
– Marie Louise er tilbage, hvor hun var in den det sidste ophold på hospitalet. Hun kan nu tåle lys i nogle timer hver dag, sidde op i sengen, spise selv og både læse og skrive igen. Vi er glade for kommunens store forstå else af sygdommen, som gør, at den kan hjælpe Marie Louise. Men vi er kede af, hvor galt det på grund af et passivt og uforstående sundhedsvæsen er gået Marie Louise og mange andre patienter med hende. Det kun ne være undgået,” siger Esben Gustavussen.
Ligesom sin kone har han opgivet sit job for at passe parrets datter, der fra sin seng følger op på sin fars bemærkning:
– Det er mig en gåde, at man nægter at lytte til patienterne, der trods alt lever med sygdommen hver eneste dag.
Af: Henrik Lomholt Rasmussen / Foto: Privat,Mens lande som Norge, Sverige og Tyskland gør tiltag til at forebygge følgerne af flere ME-patienter, sidder de danske sundhedsmyndigheder fortsat på hænderne. Det får store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Cathrine Engsig, formand for ME Foreningen
”Vi nyder de dage, hvor Pia har det godt og stråler lidt”
Det er en god dag for 44-årige Pia Larsson, hvis hun selv kan gå hjem fra sin mors hus. Af standen er 80 meter. En distan ce, der for få år siden var en bagatel i en ak tiv tilværelse med fuldtidsjob som hjemmesygeplejerske, gåture med hun den, pasning af haven og hygge med man den Thomas og parrets to teenagesønner.
Men efter at være blevet smittet med Covid-19 i april 2020 fik hun det stadig dårligere. Pia Larsson overkom ikke selv små gøremål såsom at gå i bad, kunne bryde sammen over lyden af en rindende vandhane og var konstant afsindigt træt. Besøg hos senfølgeklinikker og Pia Lars sons praktiserende læge førte ikke til no get, og derfor ledte Thomas Larsson efter årsager til sin kones afkræftelse på nettet.
Researchen førte til en formodning om, at Pia Larssons coronaforløb havde udløst ME (Myalgisk Encephalomyelitis). Hun havde nemlig alle symptomer på den alvorlige og kroniske sygdom, som ram mer nerve-, immun- og hormonsystemet.
'Henvist til specialist
Mistanken blev forstærket efter samtaler med ME Foreningen, der henviste parret til landets eneste specialist i ME, den pri vatpraktiserende Klinik Mehlsen på Fre deriksberg. Her fik Pia Larsson stillet den skæbnesvangre diagnose i januar 2021 –men kom også i gode og professionelle hænder, understreger Thomas Larsson:
– Beskeden om, at Pia led af ME var et hårdt slag. Omvendt er vi i dag glade for, at vi ved at gå direkte til Klinik Mehlsen lærte at acceptere og håndtere hendes sygdom og undgik et for os at se langt og nyttesløst forløb i det offentlige sundhedsvæsen.
Thomas Larsson udtaler sig på vegne af sin kone, da parret af bitter erfaring ved, hvordan interviews koster hende enorme kræfter og bremser hendes i for vejen langsomme og usikre fremgang.
– Der er gode dage og dårlige dage. Vi fokuserer på lyspunkterne og håber på det bedste i samarbejdet med Klinik Mehlsen.
Sammen med store mængder medicin har det ført til, at Pia i dag kan overkomme, hvad der er allervigtigst for hende: at være mor for vores to sønner på 15 og 18 år i en time midt på eftermiddagen, når de kommer hjem fra skole og uddannelse.
Thomas LarssonGennem vores medlemskab af ME For eningen kender vi flere patienter, som i både fire og fem år har fået det stadig dår ligere og været lænket til deres seng, mens de har været tilknyttet en klinik for funkti onelle lidelser, forklarer Thomas Larsson.
Ingen reaktion trods politisk pres Det anslås, at 15.000-20.000 danskere li der af ME. Sundhedsstyrelsen anser syg dommen som en funktionel lidelse, der skal behandles med terapi og særlig træ ning tilpasset den enkelte patient. Anbe
I 2020 satte den kroniske lidelse ME Pia Larssons liv på pause og tvang hende til at få hjælp til alt. Nu er hun langsomt på vej fremad via støtte på fuld tid fra sin mand og vejledning fra en privatpraktiserende læge. Af: Henrik Lomholt Rasmussen / Foto: Privat, Shutterstockfalingerne stammer fra vejledningen ’Fy sisk træning som behandling – 31 lidelser og risikotilstande’, der ifølge Sundheds styrelsen er baseret på videnskabelige ar tikler og studier.
I foråret 2019 vedtog Folketinget en stemmigt at forbedre indsatsen mod ME. Det blev tillige politisk besluttet, at Sund hedsstyrelsen skulle adskille sygdommen fra den samlede betegnelse ’funktionelle lidelser’ og udvikle et særligt tilbud til at behandle ME. Det er ikke sket.
Heller ikke en advarsel om, at den dan ske model forværrer ME-patienters tilstand i en forskningsrapport fra det britiske sundhedsinstitut NICE fra 2021 har fået Sundhedsstyrelsens til at ændre praksis.
Stramt koordineret program
I hjemmet i Farum ærgrer Thomas Lars son sig over styrelsens træghed og mod stand mod forandring, men koncentrerer sig ellers om at hjælpe sin kone. Det gør han i et stramt koordineret dagsprogram,
som varer fra kl. 7.30 til kl. 22 og består af rutiner a en time til halvanden afbrudt af syv hvil. Blandt Pia Larssons faste punk ter er etagevask, som Thomas Larsson står for, morgenmad, frokost og en 20 mi nutter lang gåtur – i kørestol – for at træ ne sanser. Altid ad en fast rute for at und gå uventede hændelser, der kan bringe hende ud af fatning.
– Men vi nyder de dage, hvor de folk, vi dagligt møder, kan se, at hun har det godt og stråler lidt, siger Thomas Larsson.
Efter hver aktivitet er hans kone udmat tet og må ind i parrets mørkelagte sovevæ relse for at hvile sig og dyrke yoga nidra, der handler om dybe åndedrætsøvelser.
– Sammen med store mængder medi cin har det ført til, at Pia i dag kan over komme, hvad der er allervigtigst for hen de: at være mor for vores to sønner på 15 og 18 år i en time midt på eftermiddagen, når de kommer hjem fra skole og uddan nelse. Det er stort, fastslår Thomas Lars son.
Hjemmeapparat mod smerter og gener
Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.
Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.
En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.
Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.
Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.
Umuligt at få tilskud
Hans kones dagsprogram, øvelser samt kosttilskud og medicinering er udviklet gennem Skype-samtaler med Klinik Me hl-sens leder, speciallæge Jesper Mehlsen, og fysioterapeut Annemette Daa Svarer.
– Samarbejdet med Klinik Mehlsen er fantastisk, men belaster vores økonomi voldsomt, fordi ME ikke udløser tilskud fra det offentlige. Men penge spiller ingen rolle i forhold til arbejdet med at få Pia gjort så rask som muligt, siger Thomas Larsson.
Sidste år opsagde han sit job som hold leder i fodboldklubben FC Nordsjælland og gik på plejeorlov for at kunne passe sin kone med en bevilling på 25 timer fra Fu resø Kommune. Det presser privatøkono mien, som fik et lille løft, da Pia Larsson den 1. juli i år fik tilkendt førtidspension. Den skal revurderes om tre år.
– Vi håber selvfølgelig, at vi får Pia tilba ge på arbejdsmarkedet – realistisk set i et fleksjob – og tilbage til familien og livet, si ger Thomas Larsson.
Elmedistrål-metoden har dokumen teret effekt på følgende lidelser:
• Prikken i fødder og tæer
• Smerte og kramper
• Hævede ben og fødder
Muskelspændinger
Forhøjet blodtryk
Knoglebrud og forstuvninger
Uro i benene
der ikke
Tlf. 28 92 84 04
De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen til en hyggelig miniferie i charmerende omgivelser. Hotel Ringkøbing ligger i centrum byen på Torvet
TYPE 2-DIABETES:
BÅDE ARV OG LIVSSTIL SPILLER IND
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor ens blodsukker er forhøjet – enten fordi kroppen ikke producerer insulin nok, eller fordi den ikke kan udnytte insulinen optimalt. Insulin er et hormon, der hjælper kroppens celler med at optage sukkerstofferne fra den mad, vi spiser. Hvis sukkerstofferne ikke kan komme ind i cellerne, stiger blodsukkeret.
Af: Helse-redaktionen / Foto: Shutterstock
IDanmark lever omkring en kvart million mennesker med type 2-dia betes. Dertil kommer cirka 60.000, som skønnes at have sygdommen uden at vide det.
For højt blodsukker over længere tid kan give en række komplikationer og følgesygdomme.
Derfor er det vigtigt at få diagnostice ret sygdommen, så man kan komme i behandling og forebygge følgevirkninger med sunde vaner i hverdagen.
Type 2-diabetes øger risikoen for bl.a. blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, nyresygdom, nerveskader, nedsat syn og føleforstyrrelser i fødderne.
Både arv og livsstil spiller ind ’Jeg forstår det ikke - der er jo ingen i familien, som har det … ’
Sådan lyder det tit, når patienter med type 2-diabetes får at vide, at sygdom men er arvelig. Men den er ikke nødven digvis arvelig på den gængse facon, hvor den nærmeste familie også er ramt.
– Type 2-diabetes udløses af et kom pliceret samspil mellem arv og miljø. Det er vores gener og vores livsstil, som sam men er afgørende for, om vi udvikler sygdommen. Hos nogle spiller generne stærkt ind, mens det hos andre især er livsstilen, forklarer overlæge Søren Tang Knud sen fra Steno Diabetes Center Aarhus.
Type 2-diabetes bliver ofte fejlagtigt kaldt en livsstilssyg dom. Derfor kan der være no get skyld forbundet med syg dommen, og det er ikke rimeligt, fastslår overlægen:
– Arveligheden spiller en afgørende rolle. Hvis man ikke er genetisk disponeret for syg dommen, udvikler man den ikke.
Generne har f.eks. også indflydelse på, hvordan forskellige etniske grupper ud vikler sygdommen. Der er eksempelvis ikke usædvanligt, at normalvægtige asi atere får type 2-diabetes, mens lidelsen blandt vesterlændinge ofte går hånd i hånd med overvægt.
Flere får sygdommen – færre får følgesygdomme Stadigt flere mennesker får konstateret type 2-diabetes. Det gælder både i Danmark og andre steder på kloden.
Det skyldes bl.a., at der er flere over vægtige med en usund livsstil. Derfor udvikler de sygdommen, som de er genetisk disponeret for.
Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med alderen, så i takt med at vi lever længere, er der også flere, som får sygdommen. Det spiller også ind, at det er blevet nemmere at opdage sygdom men under et almindeligt helbredstjek hos lægen.
– Heldigvis går det den modsatte vej med følgesygdommene. Det skyldes især bedre medicin og spisevaner, fysisk akti vitet, rygestop og regelmæssige under søgelser, fortæller Søren Tang Knudsen.
Kilde: Steno Diabetes Center, Aarhus.
Sundhed & inspiration
Mundtørhed skyldes ofte sygdomme og medicin
Ca. 20 pct. af den danske befolkning lider af mundtørhed. Den opstår, når spytkirtlerne ikke producerer nok spyt. Også stress , nervøsitet og psykiske tilstande kan forstyrre spytproduktionen. Det samme kan langvarig brug af mundbind. Hali-X® er en lille sukkerfri sugetablet , der omgående stimulerer spytdannelsen og virker i lang tid. Tabletter ne skal smelte langsomt i munden. Skader ikke tandemaljen. Sælges i lille handy lommepakning.
Mere infor på halicare.dk, tlf. 22 93 26 63. Fås på apoteket og apoteks-web-butikker.
Smerteplaget?
Er du smerteplaget og savner nye muligheder for at reducere smerterne. Så kunne du prø ve Cannasen® CBD Arthritis Gel. Produktet er klassificeret som medicinsk udstyr, som reducerer de smertefulde tilstande, der opstår ved leddegigt og slidgigt og skaber en kølende effekt.
Gelen anvendes til at understøtte den ud vortes behandling af slidgigt og til at reducere de smertefulde tilstande, der opstår. Virkningen opnås gennem ingrediensen alkohol/vand. Den hurtige fordampning skaber en særlig køleeffekt på den behandlede hudflade.
Mere info: cannasen.dk, tlf. 70 70 73 37. Forhandles på apoteket, webapoteker og Matas.
Storstilet dansk forskningsprojekt om
600.000 danskere har fået et spørgeskema i deres e-boks. Måske kan deres svar blive en nøgle til at forstå Covid-19 senfølger – især dem, der viser sig som smer ter. Forskningsleder og professor Lars Arendt-Nielsen, Center for Neuroplasticitet og Smerter på Aalborg Universitet står bag projektet.
– Der er ikke lavet den her type undersøgelse før, og mængden af data gør den fuldstændig unik. Det er ver dens største undersøgelse af coronasenfølger, siger Lars Arendt-Nielsen.
Holdet af danske læger og forskere fokuserer især på én type senfølger.
– Vi er særligt interesseret i at få kortlagt senfølger, der handler om smerter i muskler og led, siger han.
Undersøgelsen, der er støttet af Novo Nordisk Fon den, er delt i to grupper deltagere.
Den største består af 600.000 danskere, der har været smittet med coronavirus i perioden fra marts 2020 til for seks måneder siden. Tidsperioden er ikke tilfældig, fortæller Lars Arendt-Nielsen.
– Der er mange, der er trætte en måned eller to efter infektionen. Men vi vil gerne forstå dem, der har de længerevarende senfølger, siger han.
Tidligere har man kun lavet studier af coronasmitte de, der har været indlagt.
Når det netop er smerterne, holdet fokuserer på, skyldes det en mistanke, der blev vakt ved tidlige studier af coronapatienter. Her så man, at en markant del af dem døjede med muskel- og skeletsmerter, når virussen satte ind.
Kilde: TV2 Nyheder.
Det er en kold tid, vi lever i. Her får du endnu en håndfuld tip til en lettere hverdag..
Jette Warrer Knudsen, redaktør, jette@mediegruppen.net
Kender du Helse’s website?
Find tidligere artikler. Lad dig inspirere af vores temaer. Deltag i konkurrencer og udfyld krydsord. Du kan også læse det nyeste magasin online.
Tema
Gå på opdagelse blandt temaerne fra magasinet Helse – bliv klogere på alt fra kræft over alderdom til hygiejne og gigt. Der kommer løbende nye temaer til.
Viden Søg viden og læs om ny forskning i sygdomme.
Læs om tandpleje, fødder, øjne, skønhed og meget andet.
Opskrifter
Find nye og gamle opskrifter, som har været bragt i magasinet Helse – både sundt, let, lækkert og grønt. Lidt for enhver smag og ny inspiration til alle.
Synspunkt
Holdningerne til sundhed er mange – i Helse bringer vi hver gang et synspunkt fra en fagperson, der har noget særligt på hjertet.
Konsultation
Der sker mange ting i lægens konsultation.
Hver gang skriver Helses faste læge om problematikker og livsforhold, der har været gennem konsultationen.
Vi gennemgår de vigtigste sygdomme, som kan ramme nyrerne og giver et indblik i, hvordan vi spotter symptomer på nyresvigt.
Helse møder Joan Ørting
Hun har selv taget fat på kærlig heden igen og har ikke ladet sig slå ud af svigt og forladthed. Joan Ørting, sexolog og partera peut, er stadig ukuelig livsopti mist men har også taget sårbar heden til sig med alderen og gjort den til en styrke.
SERIE november
FOKUS: HØRELSE
MULTIDIAGNOSER
Vi runder artikelserien af med at beskrive, hvor vigtigt det er, at sund hedssystemet langt bedre finder ud af at hjælpe de mange mennesker, der har mere end én diagnose. For det er en vigtig nøgle til at løse det kæmpestore problem, vi har, med ulighed i sundhed.
Prøv en ferie i fæstningsbyen Nauders, omgivet af alpetoppe få km fra den italienske grænse. Hotellet byder bl.a. på indendørs pool og have med gynger og sandkasse. Det inkluderede oplevelsespas giver fri entre til stort friluftsbad, fri lokaltransport m.m.
Kroophold
Når I tager køreturen fra Kalmar over den 6 kilometer lan ge bro til Öland, kan I lade skuldrene falde helt ned med udsigten til et par dage på en af Sveriges mest idylliske scener. Öland har en helt enestående natur og kultur, der har
Kleinhuis Hotel Mellingburger Schleuse HHHH ved floden Alster
Tysklands næststørste by er yderst stem ningsfuld i juletiden: Her glitrer alt ekstra meget på julemarkederne, som er både indbydende og overdådige, og lyset af spejles smukt i alle Hamburgs søer og kanaler. I skal bo i køreafstand fra alle ju lemarkederne i Hamburg (18 km); på det 4-stjernede stråtækte bindingsværksho tel, som ligger som en lille oase midt i Alstertals naturreservat – en fantastisk feriebase at trække sig tilbage til efter da gens julemarkedseventyr. Lad jer fortrylle af Hamburgs julemagi på en afslappende miniferie i december.
• 3 overnatninger
3 x
1 x 2-retters
1 x
ank. 1.12.28.12.2022.
Her bor I på første parket til det sydfynske øhav og alle Fyns fristelser: Hotellet har privat strand, bade bro og strandbar til de lune sommerdage samt ny flot wellnessafdeling til de dage, hvor vejret driller.
Cafebyen Alingsås
ekstra med både restaurant, bar, wellnessafdeling med sauna og fitnessrum.
Ankomst fre. og lør. t.o.m. 17.12. og valgfri ank. 7.-22.10.2022.
PROFESSIONEL HUDPLEJE, SOM GIVER RESULTATER
NEOSTRATA tilbyder alt, hvad du har behov for, så du kan holde huden i en god kondition. Når huden renses, eksfolieres, genfugtes og beskyttes med effektive produkter, vil den være i god form, og alderstegnene bliver udsat. Din NEOSTRATA-klinik hjælper dig med at analysere din hud og udarbejder produktanbefalinger, som tager særligt hensyn til dig. Kombinér med effektive peelingbehandlinger, som renser i dybden og reparerer og gør huden mere modstandsdygtig mod påvirkninger udefra. På vores hjemmeside finder du en klinik tæt på dig!
NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic