Stuctures for a future life (P2) by Mette Møller

Stuctures for a Future Life

Titelblad

Aalborg Universitet A r k i t e k t u r o g D e s i g n 2. semester T i t e l : S t r u k t u r e s f o r a Future Life T e m a : M o d e l l e r n e s V i r kelighed U n d e r t e m a : K o m m u n i k a t ion og BĂŚredygtighed P r o j e k t p e r i o d e : 0 1 / 0 2 /2010 - 27/05/2010 Projektgruppe: B302c H o v e d v e j l e d e r : S h e l l e y Smith B i v e j l e d e r : H e l e n C a r ter Oplag: 10 antal sider: 96 Antal bilag: 4

Anne Holm Bondeven Sørensen

Camilla Dahl Hansen

Jonas Rauff Mortensen

Mark Stefan Rytman

Mette Møller

Rumle Due Petersen

Forord

Synopsis

Projektet ”Structures for a Future Life” omhandler arkitektur og design og hvordan det gennem disse, er muligt at skabe rammer, der påvirker mennesket, naturen og samfundet. Da det er meget bredt, indsnævres emnet ved at tillægge det to fokusområder; kommunikation og bæredygtighed, hvor kommunikation indebærer afsender og modtager og bæredygtighed er budskabet.

Projekt omhandler kommunikation og bæredygtighed på J.F. Kennedy Pladsen. For at danne fundament for videre kommunikation af bæredygtighed formuleres der en definition af projektets bæredygtighed og der laves en stedsanalyse af J. F. Kennedy Pladsen, hvorfra der skal kommunikeres. Stedsanalysen indeholder forskellige analysemetoder i form af en historisk analyse, en Kevin Lynch inspi-reret analyse, samt en brugerundersøgelse og en oplevelsesanalyse. Resultaterne viste, at pladsen ikke fungerede efter intentionerne for renoveringen i 1995 og det vælges derfor at integrere denne problemstilling i designet.

I det aktuelle projekt er der forsøgt at nytænke begreberne og gøre forståelsen af kommunikation og bæredygtighed en integreret del af designprocessen, for derigennem at kunne påvirke fremtidsperspektiver i en positiv retning. Der er taget udgangspunkt i J.F. Kennedy Plads i Aalborg og der er i designet taget udgangspunkt i den eksisterende kontekst og set på, hvordan muligheden er for at udvikle denne i en urban skala med arkitektoniske detaljer.

Dette danner grundlag for det endelige udkast til hvordan der kan formildes bæredygtighed på J.F. Kennedy Pladsen, hvortil, der er designet strukturer, som sætter den kollektive trafik i fokus, giver pladsen oplevelsesværdi og skaber opholdsrum.

Indhold

OMSTRUKTURERING............. 36

Metodologi.................. 9

Omstrukturering af J.F. Kennedy Pladsen................ 38

Initierende problemstilling

Økologisk Bæredygtighed..... 1 0

STEDANALYSE................. 1 4 Indledning.................. 1 6 Områdets historie........... 1 8 Omkringliggende bygninger... 2 0 Oplevelsen af pladsen....... 2 2 Kevin Lynch analyse......... 2 4 Brugerundersøgelse.......... 3 2 Konklusion for stedsanalyse

Omlægning af infrastruktur.. 40 Fjernelse af Banegårdens tilbygning.................. 42 Konklusion for omstrukturering........................ 43

DESIGNPROCES................ 44 Vision og problemformulering 46 Overordnet koncept.......... 50 Strukturer på pladsen....... 52 Distrikter.................. 54 Den åbne plads.............. 56 Kilden...................... 58

I-Pavillon - detaljen....... - Placering................ - Funktion/intention....... - geometriske og organiske konstruktioner........... - Geometriske forslag...... - Organiske forslag........

60 60 60 62 63 64

I-Pavillon - endelig design. 68 - Rum...................... 70 - Udtryg................... 72 Linjer der leder............ 76 Cykel øer................... 78 Kennedy Parken.............. 80 - Multifunktionelle strukturer............... 82 Belysning af pladsen........ 84 Overordnet beskrivelse af pladsen..................... - Grundlæggende design..... - Pladsen Rundt............ - Bæredygtighed............

86 86 87 89

Konklusion.................. 90 Henvisninger................ 94

Initi erende pro b l e m s t i l l i n g

Der ønskes at definere begrebet ”bæredygtighed” og ud fra dette at danne en egen tolkning, således det kan videreformidles igennem projektets design. Gennem udvalgte analyser ønskes at opnå viden om J. F. Kennedy Pladsen, hvormed det efterstræbes at finde ud af hvilke muligheder, der findes i området med henblik på at designe ”Structures for a Future Life”, der relaterer sig til konteksten.

ILL. 1

Metodologi

Projekt er udarbejdet ud fra forskellige bestanddele, som sammenkoblet skaber en helhed for det endelige design af J. F. Kennedy Pladsen. Disse dele indeholder en definition af bæredygtighed, samt en historisk-, en oplevelses-, en bruger- og en Kevin Lynch-inspireret analyse. Definitionen af bæredygtighed er blevet udarbejdet på baggrund af en hermeneutisk analyse. Gennem research via internet og litteratur forsøges det at skabe et overordnet billede af begrebet og ud fra dette fortolkes og sammenfattes en opfattelse af bæredygtighed - specielt med projektets udfald for øje. Den historiske analyse af J.F. Kennedy Pladsen er ligeledes grebet hermeneutisk an. For at kunne frembringe et historisk grundlag for pladsens videre udvikling, er der lavet en kvalitativ hermeneutisk analyse, hvor der er forsøgt at lave dokumentanalyse. Dette er dog af en lettere grad og er en metode, der

løbende udvikles gennem uddannelsens forløb. Der vil i analysefasen blive lagt vægt på at skabe en anden og anderledes tilgang til pladsen igennem en oplevelsesanalyse. Denne oplevelsesanalyse er fænomenologisk, idet der vil være tale om et ”forsøg” med testpersoner, som får mulighed for at opleve J.F. Kennedy Pladsen med bind for øjnene og derigennem beskrive pladsen gennem de andre sanser. For at opnå en forståelse af pladsen i forhold til dens funktion, ønskes det at lave en Kevin Lynch-inspireret analyse. Der er her tale om en empirisk-fænomenologisk analyse. Analysen tager udgangspunkt i Lynchs studier af Los Angeles, Boston og Jersey City, hvorudfra han konkluderer og danner erfaringer omkring det generelle bybillede. Det er med inspiration fra disse studier analysen gribes an og derfor bliver analysen

først empirisk og sidenhen drejet over i det fænomenologiske. Herfra dannes der konklusioner for J.F. Kennedy Pladsens opdeling og mønster. Endelig findes det relevant at foretage en brugerundersøgelse. Dette er en fænomenologisk-kvalitativ analyse, idet der vælges et begrænset antal deltagere i undersøgelsen og der stilles åbne spørgsmål, hvortil der kan svares bredt. Ud fra resultaterne dannes der et generelt billede af brugerne på J.F. Kennedy Pladsen. Overordnet set danner samlingen af analyser grund for en generel “bottomup” analyse, idet der tages udgangspunkt i en gruppe enkelte nuancerede undersøgelser, som danner grundlag og inspiration for et overordnet arbejde. Gennem dette opnås overblik, som giver en mere reel viden om forholdene på J.F. Kennedy Pladsen.

Økolo gisk Bæred y g t i g h e d Indledning Begrebet “bæredygtighed” er med tiden blevet mere alment og efterhånden er det blevet mere intetsigende i takt med dets ofte anvendelse. I dag er begrebets betydning mere generelt dækkende og er derfor blevet en etikette, der kan kastes til højre og venstre. Dette giver en udfordring for videre kommunikation, da fundamentet, den fælles forståelse, mangler. For at kunne arbejde med bæredygtighed og skabe mulighed for formidling, er det derfor vigtigt at definere og skabe dette fundament og beskrive, hvad der i dette projekt opfattes som bæredygtighed. Det vil være relevant at stille initierende spørgsmål som: Hvilke fortolkningsmuligheder er der overordnet for begrebet bæredygtighed og hvilken definition af begrebet er relevant for dette projekt? At finde svar på disse kan være behjælpeligt ved indskærpelse af området. ILL. -1

ILL. 2

Bæredygtighed kan overordnet inddeles i tre hovedkategorier: Social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og økologisk bæredygtighed1. Brundtlandrapporten, ”Our Common Future”, fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, udkom i 1987 og favner alle tre kategorier. Selvom anbefalingerne deri var uklare, var den dog med til at sætte skub i debatten omkring bæredygtighedens rolle i vores fremtid. Kort fortalt foreskrives det i rapporten ”at man skal bevare og forøge ressourcegrundlaget, sikre et bæredygtigt befolkningsniveau, omlægge teknologien og styre risici, integrere miljø og økonomi i beslutningsprocessen, omlægge de internationale økonomiske forbindelser og styrke det internationale samarbejde”2. Dette er store ord, om end sandt.

Økonomisk og social bæredygtighed er ikke de, der kræver den største fokus og skaber de største borgerlige debatter i velfærdsstaten. Derimod er økologisk bæredygtighed yderst debatteret og kraftigt i fokus. Dette gør dog ikke, at økonomisk og social bæredygtighed ikke er relevante for samfundet, men da J. F. Kennedy Pladsen er et urbant område og et offentligt rum, findes det, at økologisk bæredygtighed er den mest interessante kategori at ligge vægt på.

Social Equitable

Forbruget er højt, mængden af affald er kraftigt stigende1 og naturen forbruges. Dette resulterer i en svækket og til tider ikke-eksisterende økologisk bæredygtighed og det skaber kraftige konsekvenser for fremtidens liv. Økologisk bæredygtig har i dag fået mere opmærksomhed fra verdens befolkning og specielt har I-landene sat problematikken i fokus. Der bliver taget initiativ til klimatopmøder, omhandlende nedskæringer og regler, som gerne skulle gælde for hele verdens lande. Derved forsøges det at gøre verdens befolkning mere oplyst og interesseret i økologisk bæredygtighed. Problemet er dog langt fra løst og det kan diskuteres, hvorvidt de forskellige underdelinger af bæredygtighed bliver prioriteret i forhold til etiske eller økonomiske interesser.

Bearable

Sustainable Economic

Environment Viable

ILL. 3

Økolo gisk Bæred y g t i g h e d Projektets bæredygtighed

Naturressourcer

Status quo

I arbejdet med at kommunikere bæredygtighed vil der blive fokuseret på den økologiske bæredygtighed – miljøets bæredygtighed. Specielt vil tre undergrupper være i omdrejningspunkt for denne kommunikation: Naturressourcer, ’status quo’ og cyklus. Disse tre er blevet valgt på baggrund af resultatet af en intern workshop omkring økologisk bæredygtighed. Under workshoppen blev der, gennem en brainstorm, fremlagt en række begreber, såsom klima, energi, teknisk metabolisme, forbrug med flere. Disse blev sidenhen grupperet og formuleret til de tre nævnte kategorier:

Naturressourcer er en undergruppe, som omfatter de ressourcer, der findes i naturen og som bruges i samfundet. Undergruppen indeholder både vedvarende energikilder som sol og vind, og naturressourcer som fossile brændsler og rent vand. For at skabe et økologisk bæredygtigt samfund, gælder det om at anvende naturressourcer mest hensigtsmæssigt i forhold til bæredygtighed. De vedvarende energikilder samt vegetation er neutrale i forhold til miljøet, forstået ved, at de forbruger samme mængde for eksempel CO2, som de afgiver. Som kontrast til dette findes de fossile brændsler, der ikke optager CO2, men til gengæld afgiver store mængder ved forbrænding. Det belaster naturligvis miljøet. Det er derfor vigtigt at vælge sin energikilde nøje, men det er mindst lige så vigtigt, at kunne forstå at udnytte de valgte ressourcer fuldt ud.

Status Quo betyder ”tingenes tilstand”. Bæredygtighed handler også om at være bevidst om valg og fravalg – forbrug og affald. Målet er, at miljøets tilstand som minimum opretter status quo – altså tilstanden som den er nu – dog ses det gerne at situationen forbedres og miljøet kommer i balance. For at opnå dette vil det blandt andet kræve, at affald genbruges, produkter udnyttes på bedste måde og at der opnås maksimal anvendelse.

ILL. 4

Cyklus Cyklus handler om, at de produkter der frembringes, skal være konstrueret på en sådan måde, at de er en del af en mere eller mindre evig cyklus. Produkterne skal være genanvendelige, enten som teknisk metabolisme, hvor de enkelte komponenter kan genbruges, eller i form af at være nedbrydelige således det går tilbage til naturen. Denne cyklus må ikke være afhængig af hjælpemidler, som belaster miljøet, for da er idéen bag cyklussen gået tabt.

Opsamling Projektets fokus vil være økologisk bæredygtighed – herunder vil det primære fokus være på kategorien naturressourcer. Da J. F. Kennedy Pladsen er et knudepunkt for offentlig kollektiv transport, er det nærliggende at se på, hvordan offentlig transport forholder sig til privat transport - set i bæredygtigt perspektiv. Formålet med at definere projektets fortolkning af bæredygtighed er at skabe en arbejdsramme, som kan danne fundament for det videre arbejde. Det er hensigten, at kunne bruge denne definition som en rød tråd mellem strukturen på J. F. Kennedy Pladsen og formidling af bæredygtighed. ILL. 5

Hvis turen er kortere end tre kilometer, er det tit hurtigere at gå, cykle eller benytte sig af bus, sporvogn eller metro, end at tage bilen. Samtidig kan den offentlige transport ofte være billigere, renere og mere praktisk at benytte. Sammenligner man diverse transportformer, når man frem til følgende CO2-ækvivalente emissioner: Bil: 160 g/km Fly: 100-250 g/km Bus: 40-80 g/km Tog: 40-160 g/km Hertil skal det siges, at en kold motor næsten bruger dobbelt så meget brændstof og en katalysator er først effektiv efter otte kilometer. Samtidig udledes der omkring fem tons CO2 for hver producerede bil3.

Stedanalyse

Steds analyse

s t e d a n a l y s e

Indledning For at skabe bedre forståelse af J.F. Kennedy Pladsen, hvorfra bæredygtighed skal formidles, ønskes det at lave en stedsanalyse af området. Grunden til at lave en stedsanalyse er overordnet, at belyse hvilke muligheder der findes i J.F. Kennedy Pladsen; hvad kan pladsen og hvad kan den ikke? Da dette er meget bredt og knap så håndgribeligt, er det forsøgt at lave en række analyser og undersøgelser, som belyser forskellige aspekter af J.F. Kennedy Pladsen, som samlet set, kan danne en almen forståelse af pladsen. Formålet med stedsanalysen er dermed at finde ud af, hvor og hvornår pladsen er anlagt og med hvilke intentioner. Hvordan er det at opholde sig på pladsen, hvem bruger den, hvorfor, hvornår og hvor befinder folk sig på pladsen? For at komme omkring alle områderne er der lavet en historisk undersøgelse, en

oplevelsesanalyse, en analyse inspireret af Kevin Lynch, samt en brugerundersøgelse med udgangspunkt i J.F. Kennedy Pladsen. Den teoretiske tilgang, hvormed analyserne er udført, er beskrevet tidligere i afsnittet Metodologi.

s t e d a n a l y s e

17 ILL. 6

Områd ets histor i e 1 9 0 2 - 1 9 9 5

s t e d a n a l y s e

Området der i dag bærer navnet J.F. Kennedys Plads, hed oprindeligt Banegårdspladsen, da den blev opført sammen med Aalborgs Banegård i 1902. Dengang var Banegården en del af et større godsbaneareal, som lå i udkanten af det sydlige Aalborg midtby. Her blev trafikken, før omlægningen i 1995, ledt fra Jyllandsgade op ad Boulevarden langs pladsens østlige side, hvor den blev forbundet med Prinsensgade. I 1964 skiftede pladsen navn og blev omdøbt til J.F. Kennedys Plads til minde om den amerikanske præsident, der året før blev myrdet, samt for at inspirere de besøgende på pladsen til ønsket om en verden i frihed4.

ILL. 7

Områdets hist o r i e 1 9 9 5 - I d a g

ILL. 8

I 1995 blev pladsen omlagt af arkitektfirmaet DallLindhardtsen. Målet var at renovere og omlægge pladsen, således at den ville forekomme mere handicapvenlig i forhold til den offentlige transport. For at imødekomme dette blev infrastrukturen omkring pladsen omlagt, så biltrafikken blev ført tættere på Banegården. Intentionerne bag dette var, at J.F. Kennedy Pladsen herved ville forekomme som et fristed skubbet op imod de østlige bygninger. Pladsen er anlagt på en sådan måde, at en stor del af den er indrammet af en ellipse af træer, som definerer et åndehul i den ellers meget trafikerede by. Samtidig dannes et hvilested indenfor træernes ramme, hvor bænke er arrangeret i en cirkel med udsigt til et centreret springvand. På pladsens nordvestlige del er der en nedgang til en tunnel, der leder folk væk fra pladsen og over til banegårdens perroner eller videre til Kildeparkens grønne områder. For at gøre tunnellen mere handicapvenlig er der placeret en elevator ved busstoppestederne på den nordvestlige del af pladsen, samt en elevator udenfor Banegården. J.F. Kennedy Pladsen har gennem årerne udviklet sig og været under renovering. Den fungerer i dag som et nemt tilgængeligt samt handicapvenligt område, som var intentionerne fra Dall-Lindhardtsen4.

Omkri ngliggende b y g n i n g e r

s t e d a n a l y s e

Kennedy Arkaden

Statue C

Banegården

Rambøll

“Igen” Genbrug

Nykredit

Park Hotel

Mallorca Bar ILL. 9

s t e d a n a l y s e

Området omkring J.F. Kennedy Pladsen huser både virksomheder og lejligheder. Virksomhedernes erhverv er meget nuanceret; det spænder lige fra tandlæger og ingeniørvirksomheder til genbrugsbutikker, hoteller og beværtninger. Dette giver mulighed for mange forskellige menneskers færden på pladsen.

Pladsen set fra Jyllandsgade.

ILL. 11

Pladsen set fra Prisensgade.

ILL. 10

Pladsen set fra Boulevarden.

ILL. 12

Oplev elsen af p l a d s e n

Boulevarden

gade sens

Prin

n F.

Joh ned Ken lads ys P

På J.F. Kennedy Pladsen udspiller der sig en bredt favnende oplevelse, hvor især det lydmæssige billede er dominerende. Langs Prinsensgade er trafikstøjen meget generende, hvor specielt bustrafikken er dominerende i støjbilledet. Langs vejen skabes derfor en stressende og ubehagelig atmosfære, hvor man føler sig utryg og udsat. En til tider kraftig vind gør ydermere, at der ikke ønskes at gøre længere eller unødvendige ophold. Dette er generelt gældende for den vestlige del af pladsen, da der på denne side er meget trafikerede veje. Pladsens vestlige del står i kontrast til den østlige, der grænser op imod Park Hotel Aalborg; her er vejen lukket ud mod Jyllandsgade og der er derfor ingen gennemkørsel. Til forskel fra den vestlige del er der skabt en mere tryg og rolig stemning langs den østlige side.

sga

Oplevelsen af pladsen tager sit udgangspunkt i en mere subjektiv sanselig tilgang. Formålet er derfor at sætte sig i brugerens sted med fokus på oplevelsen af støj og påvirkningen af vejr. Dermed opnås en bedre forståelse for, hvordan pladsen kan optimeres under de eksisterende vejr- og trafikforhold. Analysen tager udgangspunkt, med valg og fravalg, i tre af menneskets fem sanser. Primært er det høresansen, der sættes i fokus, men også følesansen tages i brug i forhold til vind og vejr. Vigtigst for analysens virke er, at synssansen er taget ud af spil, da denne er meget dominerende, når urbane områder og arkitektoniske strukturer skal opleves. Ved at blokere synssansen vil der blive skabt et nyt billede af J.F. Kennedy Pladsen, som ikke har hovedvægt på visuelle indtryk, men der vil blive åbnet en mulighed for at afdække en ny vinkel af forståelsen af pladsen.

sen

Resultat n Pri

s t e d a n a l y s e

formål

Jyllandsgade

Center

Vest

Øst ILL. 13

Boulevarden

ade

nsg

nse

Pri gade

sens

Prin

n F.

Joh n Ken edys s

Plad

Jyllandsgade

Billedtekst: Ill. 11 viser det oplevede støjniveu på pladsen.

Sammenlignes øst og vest er østsiden mere ideel for ophold på grund af det mere rolige miljø, hvorimod vestsiden er domineret af den hektiske trafik og en følelse af konstant at være udstillet i det offentlige rum. Centrummet af J.F. Kennedy Pladsen føles mere tiltrækkende og behagelig, idet der er lagt afstand til trafikken og de kraftige vindstød, som ellers forekommer i udkanten af pladsen. På trods af at placeringen er midt i en trafikåre for fodgængere, forekommer der ikke den samme følelse af at være udsat i forhold til området langs vejen. Støjen er mindre og de stier folk færdes ad, er forholdsvis faste, hvilket medfører en mere rolig og kontrolleret atmosfære.

Generelt kan der ud fra oplevelsen konkluderes, at trafikken omkring J.F. Kennedy Pladsen generer meget, når man befinder sig langs vejene, ved busstoppestederne og især lyskrydsene. Ligeledes er man på disse steder specielt udsat for kraftige vinde. Ved at afskærme pladsen, som det her er gjort med træer, skabes altså et bedre miljø for fodgængerne at færdes i.

s t e d a n a l y s e

Konklusion

ILL. 14

Kevin Lynch ana l y s e

s t e d a n a l y s e

formål og introduktion For at gøre pladsen mere læselig og håndgribelig, samt for at finde ud af, hvordan den anvendes, er det relevant at lave en kortlægning af J.F. Kennedy Pladsens funktioner og knudepunkter. Dette er gjort med inspiration af Kevin Lynchs metoder5, hvilket vil sige, at pladsen analyseres i forhold til brugerens bevægelsesmønstre og med udgangspunkt i den konkrete kontekst – J.F. Kennedy Pladsen. Baggrunden for en sådan analyse er at se pladsen i dens kontekst og finde ud af, hvordan den bruges og hvilke bevægelsesmønstre, der udspiller sig. Tidligere blev der foretaget en oplevelsesanalyse på pladsen, hvilket gav et perceptuelt billede af pladsen. Med denne form for analyse skabes et mere kartografisk perspektiv af pladsen og dens funktion.

Formålet med analysen er dermed at komme frem til en bedre forståelse af pladsens funktion og gennem dette finde detaljer, som vil kunne bruges til en rehabilitering og optimering af området. Da selve pladsen i dag er fodgængerområde, er analysen primært baseret på den bløde mobilitet på pladsen. J. F. Kennedy Pladsen er placeret i et centralt knudepunkt for offentlig trafik og det er derfor valgt at tage udgangspunkt i fodgængeres færden fra by til transportfaciliteterne, samt hvordan området opleves ud fra fodgængerens syn.

s t e d a n a l y s e

25 ILL. 6

ILL. 15

Kevin Lynch ana l y s e

Jyllandsgade

nsga

Boulevarden

se Prin

s t e d a n a l y s e

PATHS

Ke n F. Joh

lads

P edys

ade

sg sen

Pri

ILL. 16

Paths er de stier subjektet typisk vil bevæge sig ad og dermed også dem, der binder byen sammen. Det er altså herfra man, ved transit gennem pladsen, oplever omgivelserne. Disse er afgørende for, hvordan pladsen optimalt kan arrangeres og relatere sig, så den fungerer efter hensigten. I denne del af analysen er der valgt at se på, hvordan fodgængere bevæger sig på pladsen. På pladsen kan det ses, at der er fire hovedpunkter, som folk navigerer imod; Kennedy Arkaden, Banegården, nedgangen til Kildeparken og op ad Boulevarden mod centrum. Der er et vedvarende flow af mennesker, der benytter nedgangen til Kildeparken og en jævn strøm, der bevæger sig mellem Boulevarden, Kennedy Arkaden og Banegården. Det ses tydeligt, at der næsten ikke er ophold eller anden gennemgang i den ellipseformede del.

s t e d a n a l y s e

gade

Boulevarden

ens rins

Edges er de barrierer, hvor subjektet mere eller mindre bliver forhindret i at krydse. Hvis det er muligt at krydse en edge, kan der opstå en konflikt mellem for eksempel bilister og fodgængere. Derfor er edges med til at definere et område og er i høj grad bestemmende for subjektets bevægelse. Generelt kan de høje bygninger omkring pladsen defineres som edges, der indkapsler pladsen og definerer området som værende en helhed. Hvis man ser på selve pladsen, består den af nogle mere gennemtrængelige edges. Ellipsen af træer på pladsen kan ses, som en overgang fra en åben plads, hvor der er en klar visuel kontakt til biltrafik, til en mere lukket del af pladsen, hvor udsynet til det omkringliggende er begrænset på grund af træerne. Der er ligeledes en overgang fra fliser til grus, som rent visuelt forstærker følelsen af denne edge. Inde i ellipsen kan cirklen med bænke ligeledes defineres som en edge, da den skaber en visuel barriere.

Jyllandsgade

edges

n Joh

Plad

gad

ns nse

Pri

en F. K

ys ned

ILL. 17

Kevin Lynch ana l y s e

Jyllandsgade

Landmarks er fysiske, synlige objekter, der fungerer som referencepunkter i forhold til subjektets navigation på både lille og stor skala. J.F. Kennedy Pladsen har to helt tydelige landmarks; Banegården og Kennedy Arkaden. Disse er genkendelige og en del af opfattelsen af pladsen som helhed. Ligeledes opfattes disse som referencepunkter i hele Aalborg by, som folk kan navigere ud fra. På pladsens nordøstlige hjørne er der placeret et mere historisk landmark i form af statuen af Kong Christian IX. Denne overses dog nemt på grund af dens placering, men fungerer på trods af dette som landmark i forhold til pladsens størrelse.

gade

Boulevarden

ens rins

s t e d a n a l y s e

Landmarks

en F. K n h Jo

ys ned

Plad

ade

sg sen

Pri

ILL. 18

s t e d a n a l y s e

gade

Boulevarden

ens rins

Nodes er knudepunkter, der kan være de steder, hvor flere paths mødes eller krydser. Det er altså her intensiteten af trafikken er specielt stærk. Dette stiller derfor krav til omgivelserne. På pladsen findes der nodes, der hvor folks færden mødes. Den største node er lige udenfor Banegården, hvor mange stier ender og folk ankommer fra mange retninger. Generelt kan de tre fodgængerovergange ses som nodes, da folk venter på at komme over vejen. Der er ligeledes nodes langs vejene, da folk krydser Boulevarden og Jyllandsgade, hvor der ikke er fodgængerovergange. Trappen ned til tunnellen er også et knudepunkt for fodgængere på pladsen, da denne er en genvej til midtbyens grønne område, Kildeparken.

Jyllandsgade

nodes

en F. K n h Jo

ys ned

Plad

ade

sg sen

Pri

ILL. 19

ade

Boulevarden

ensg s n i Pr

s t e d a n a l y s e

Jyllandsgade

Kevin Lynch ana l y s e

n Ken . F hn

lads

P edys

Jo de

ga ens

n Pri

ILL. 20

Ud fra områdeanalysen kan det konkluderes, at pladsen ikke fungerer helt optimalt i forhold til intentionen ved omlægningen i 1995. Ellipsen midt på pladsen skulle fungere som opholdssted for pladsens brugere, men fungerer ikke hensigtsmæssigt. Hele området foran Park Hotel og Nykredit kommer derfor til at fungere som et gennemgangsområde. Dette ses ved at paths’ne fører igennem området, men de er ikke knyttet dertil, men nærmere til funktioner som fodgængerovergange, busstoppesteder og tunnellen. Selve pladsen ligger afgrænset af de store trafikerede veje og bliver tilmed afskærmet af de omkringliggende høje bygninger. Dette skaber et stort åbent areal, hvor opholdsområdet fremstår uattraktivt. Dette kan ses, da paths’ene kun findes i området, når det gør bru-

gerens bevægelsesmønster nemmere, idet der skydes genvej til et objekt eller funktion inde på området. Dette understøttes også af, at der ingen notes er inde på den ellipseformede opholdsplads. Der er altså intet, der danner knudepunkter i forbindelse med pladsens centrerede opholdsområde. Området har mange mere eller mindre gennemtrængelige edges, hvilket gør, at området virker opdelt og påvirker folk til at gå langs vejen frem for på pladsen, hvor der er mere ro i forhold til trafikken. J.F. Kennedy Pladsen opfattes monoton og karakterløs. Dette kunne ændres ved at tilføre området flere landsmarks, da der på nuværende tidspunkt kun findes få. Der dannes ingen relation til pladsen i hukommelsen ud over dens funktioner som transportcentrum og tunnelgennem-

gangen til Kildeparken. På grund af vejen, der afskærmer pladsen i forhold til både Banegården og Kennedy Arkaden, har pladsen ingen bemærkelsesværdig relation til disse. Generelt set sætter observationerne opmærksomhed på funktionsmæssige problematikker i området, som ville være interessante at ligge fokus på i projektets nye design.

s t e d a n a l y s e

konklusion

Bruge rundersøge l s e

s t e d a n a l y s e

formål Da der senere i projektforløbet eventuelt ønskes at finde og appellere til en specifik målgruppe, er der lavet en brugerundersøgelse. Herigennem ønskes det at se på, hvem der bruger J.F. Kennedy Pladsen i dag, hvad de bruger den til og hvad de synes om pladsen, som den er udformet. Dette vil yderligere blive relevant, specielt i det senere arbejde, når det skal konkretiseres, hvem der skal kommunikeres til og derigennem hvordan strukturen skal henvende sig. Undersøgelsen bruges til at skabe et billede af den nuværende bruger. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, om den nuværende bruger skal forblive at være pladsens bruger.

ILL. 21

På baggrund af data fra DSB (2007) er der valgt tidspunkt for udførelsen af en brugerundersøgelse på J.F. Kennedy Pladsen: Da der er flest påstigere på Aalborg Banegård i tidsrummet 14.0016.00, bliver brugerundersøgelse lavet i dette tidsrum, da der hér kan observeres flest personer på og omkring pladsen. I alt er der talt med 30 mennesker (se bilag 1 for brugerundersøgelsensdata). Ud fra brugerundersøgelsen kan der, på det givne tidspunkt, konkluderes, at brugerne af J.F. Kennedy Pladsen er meget nuancerede i alder, køn og erhverv. Foruden dette kan det udledes, at personer, som benytter pladsen, kommer allesteds fra – dog kommer størstedelen fra Aalborg og omegn. Langt de fleste benytter blot J.F. Kennedy Pladsen som et gennemgangsområde til enten bus, tog eller indkøb. Mange mener, at det er godt med nogle grønne områder i byen. Brugerne synes derfor godt om selve pladsen; den er åben, rummelig og

Konklusion central og der er mange muligheder for at komme rundt omkring i byen gennem tunnelen. Pladsen er effektiv, idet det er muligt at overskue flere busstoppesteder og dermed busafgange. Dog noteres det, at den omkringliggende trafik er meget støjende og forstyrrende. Disse kriterier er med til blot at gøre J.F. Kennedy Pladsen til et gennemgangområde og ikke et opholdssted. Den omkringliggende arkitektur har også betydning for indstillingen til J.F. Kennedy Pladsen. Mange synes, at de gamle bygninger omkring pladsen tager sig godt ud og er bevaringsværdige. Derimod er Kennedy Arkaden ikke vellidt blandt J.F. Kennedy Pladsens brugere, da den findes malplaceret og ikke tiltrækkende, mens den ødelægger de gamle bygninger omkring.

Ifølge brugernes ønsker og behov burde J.F. Kennedy Pladsen bevares som et grønt, men mere lukket område, således den kraftige trafikstøj kunne undgås. Derved kunne brugerne få et opholdssted og ikke blot et gennemgangs område, som ligger ubemærket hen. Mulighederne for gennemgang fra pladsen til andre områder, som for eksempel Kildeparken gennem tunnelen, er populære elemen-ter, hvilket viser at brugeren ønsker, at kunne færdes uafhængigt af anden trafik. J.F. Kennedy Pladsen bliver oftest brugt som gennemgang til Busterminalen og Banegården, samt som busstoppested for bybuspassagerer. Pladsen fremstår, ifølge de adspurgte som et intetsigende gennemgangsområde. Dog opfattes det generelt positivt, at pladsen skaber et grønt område i byen, som kobler de forskellige dele af byen sammen.

s t e d a n a l y s e

resultat

ILL. 22

Konklusion fo r s t e d a n a l y s e

Pladsen er på grund af trafikken nærmest delt i to; den østlige del og den vestlige del. Trafikken og til dels den kraftige vind gør, at man ikke ønsker at opholde sig unødvendigt i periferien af pladsen. Generelt benyttes pladsen mest af folk i transit; de opholder sig på pladsen, fordi de benytter sig af den offentlige transport. Dette gør også, at det er i rush hour der befinder sig flest mennesker på pladsen. Brugerne har fokus på at nå deres

mål og vælger derfor direkte og praktiske ruter over pladsen. Dette skaber også centrale knudepunkter omkring Kennedy Arkaden og Banegården, samt de omkringliggende på- og afstigningsplatforme.

s t e d a n a l y s e

J.F. Kennedy Pladsen blev anlagt i 1902 under navnet Banegårdspladsen og på grund af historiske begivenheder, blev den i 1964 omdøbt til J.F. Kennedy Pladsen. Omkring 30 år senere blev den renoveret for at skabe bedre forhold for handicappede og bedre tilgang til offentlig transport samt for at skabe et pusterum i det ellers travle knudepunkt.

Omstrukturering

Omstr ukturering a f J . F . K e n n e d y P l a d s e n

O m s t r u k t u r e r i n g

Indledning Forud for de endelige strukturer på J.F. Kennedy Pladsen ligger en lang proces af idégenerering på baggrund af stedsanalysens resultater og projektets vision. Det har været ønsket at skabe en plads, som var multifunktionel i relation til dens omgivelser. Herved opstår der mulighed for gennemgang, kortere og længere ophold på pladsens områder med mere. Generelt rettes fokus mod at gøre pladsen mere tiltrækkende for brugerne. Der har været arbejdet med diverse idéer; lige fra at gøre pladsen interaktiv på en sådan måde, at det ville være muligt at interagere med pladsen og derigennem formidle bæredygtighed, og til at hæve hele området således, at vejene ville blive ført nedenunder og dermed mindske de støjgener, der nu findes på pladsen. Dog kom det hurtigt til kende, at dette ikke ville være nok til at løse problemet med J.F. Kennedy Pladsen, som i

ILL. 23

ILL. 24

O m s t r u k t u r e r i n g

dag virker uattraktiv og afskåret fra de omkringliggende centrale funktioner, såsom den kollektive trafik og Kennedy Arkaden. Det blev derfor vedtaget at forsøge at gøre området mere samlet, ved at flytte vejen og samtidig rive en bygning ned. På denne måde ville det blive muligt at give en bedre kobling til Kildeparken, som på nuværende tidspunkt ligger afskåret på den anden side af banens skinner. J.F. Kennedy Pladsens nuværende udformning gør bevægelse på pladsen besværlig for den gående bruger. Pladsen er delt op i flere uafhængige brudstykker, der gør, at fodgængeren skal krydse mindst én vej, uanset hvilket ærinde personen har. Dette er ikke hensigtsmæssigt, i det nye design af J. F. Kennedy Pladsen, da det ønskes at prioritere de bløde trafikanter højt. Samtidig ønskes det at nedprioritere biltrafikken, da denne belaster miljøet betydeligt mere end den kollektive trafik.

ILL. 25

Omstr ukturering a f J . F . K e n n e d y P l a d s e n

O m s t r u k t u r e r i n g

Omlægning af infrastruktur

ILL. 26

ILL. 27

Løsningen på problemstillingen omkring fri bevægelighed for fodgængere kunne være at flytte vejene ud i pladsens østlige periferi. Herved skabes et større, ubrudt areal i pladsens centrum. Dette areal bidrager med tryghed og frihed til de bløde trafikanter, da man kun vil opleve bil- og bustrafik fra én side, modsat den nuværende udformning, hvor store dele af J.F. Kennedy Pladsen domineres af tung trafik fra adskillige sider. Samtidig opfylder dette store samlede areal visionen om at skabe forbindelse mellem J.F. Kennedy Pladsen,

Banegården og Busterminalen. Ved Kennedy Arkadens vestlige facade findes der på nuværende tidspunkt en vej kun til bustrafikken. Ved at nedlægge denne vej forbindes Banegården og Busterminalen direkte ved hjælp af J.F. Kennedy Pladsen. Denne nedlæggelse er mulig i og med at busstoppestederne på Arkadens vestlige side flyttes til Arkadens østlige side ved den allerede eksisterende vej. De busstoppesteder, som ligger foran Arkaden, vil også blive flyttet hertil og der opnås en bedre overskuelighed for brugeren, da busserne nu kun holder ét

ILL. 28

samlet sted. Det er tanken, at der på pladsen vil blive placeret en informationsstand, hvor der vil være mulighed for at finde information om afgange for den offentlige transport, samt hvorfra de afgår. Ved nedlægning af denne busgade forekommer en anden vigtig faktor i pladsens design, nemlig at der vil blive færre lyskryds. Dette er især hensigtsmæssigt, da det i brugerundersøgelsen samt oplevelsesanalysen blev gjort klart, at der er

O m s t r u k t u r e r i n g

meget trafikstøj på pladsen. Store dele af denne støj kommer fra acceleration af busser og biler – primært i lyskrydsene. Ved at reducere antallet af lyskryds reduceres støjen tilsvarende. Trafikken befinder sig efter omlægning i den østlige periferi og fodgængerne vil derfor primært befinde sig på afstand af støjen. Oplevelsesanalysen udtrykte en problematik omkring støjniveauet på pladsen. Dette bliver sænket kraftigt i takt med, at man nu kommer på afstand af vejene. Endelig kan det siges, at der opnås en mere behagelig og lys plads, da Park Hotel ikke længere vil overskygge pladsen i morgentimerne. Pladsen vil ved vejflytningen fremstå som en mere hel og samlet plads.

ILL. 29

Omstr ukturering a f J . F . K e n n e d y P l a d s e n

O m s t r u k t u r e r i n g

Fjernelse af Banegårdens tilbygning I forlængelse af Banegården er der en nyere tilbygning, som anvendes af blandt andet biludlejningsfirmaet AVIS og Post Danmark. Den nye tilbygning har givet flere lokaler, men bryder samtidig den gamle stil og symmetri, som ellers findes i banegårdsbygningen. Den oprindelige banegård fra 1902 er opbygget symmetrisk og efter inspiration fra Aalborgs første banegård tilbage i 18696. Ved at fjerne tilbygningen genskabes den symmetriske stationsbygning samtidig med, at den vil tiltrække sig mere fokus på pladsen. Det vil også blive muligt at se mere af Kildeparken fra J.F. Kennedy Pladsen og udnytte parkens potentiale mere i designet af pladsen. Kildeparken er et afskærmet pusterum i midtbyen, men uden den store tiltrækningskraft fra J.F. Kennedy Pladsen på nuværende tidspunkt. Parken er afskåret af ba-

nens skinner og de visuelle forbindelsesmuligheder er dårlige. Såfremt udsynet til Kildeparken øges, vil opmærksomheden stige tilsvarende. Ydermere vil en nedrivning af tilbygningen give et rum langt væk fra biltrafikken – et rum uden den generende støj.

ILL. 30

O m s t r u k t u r e r i n g

Konklusion Ved at flytte vejene opnås en plads med lavere støjniveau, bedre overskuelighed i forhold til bybusser og en plads, der udnytter dagslyset mest muligt. Mest væsentlig er det dog, at der opnås en langt bedre sammenhæng mellem de forskellige kollektive trafikinstanser og den gående bruger vil blive prioriteret højere. Dette skaber tryghed og velvære og resulterer forhåbentlig i en større brug af pladsen. Fjernelsen af tilbygningen samt omlægningen af busgaden vil efterlade et stort areal. Dette areal skal inddrages i den nye plads, hvilket vil give et større område at arbejde med, som samtidig er placeret langt fra den støjende vej. Dette nye område mellem stationsbygningen og Arkaden er tilbagetrukket fra den omlagte vej og breder sig ud fra Banegården, men er dog også lidt gemt af Arkaden. Det vil derfor være oplagt at anvende arealet til opholdssted for de brugere, der venter længere tid på deres offentlige transportmidler. ILL. 31

Designproces

Vision og probl e m f o r m u l e r i n g

D E S I G N P R O C E S

Indledning

Vision

For at skabe et mål – en ramme for projektet – ønskes det at lave en vision for pladsens udformning og virke på baggrund af viden opnået gennem stedsanalysen.

Visionen med projektet er at udforme en multifunktionel plads. Pladsen skal kunne fungere som et gennemgangsareal for brugeren til de allerede omkringliggende funktioner, men primært er visionen at styrke den offentlige og mere bæredygtige transport. Yderligere skal pladsen fremstå tryg i både dag- og nattetimerne, hvilket skal skabe dynamik og variation i pladsens rum. Dette udnyttes som grundlag for en opholdszone, der vil formidle økologisk bæredygtighed gennem nysgerrighed samtidig med, at det skal være tankevækkende og tillægge området en oplevelsesværdi.

Hvordan designes J.F. Kennedy Pladsen s책ledes, at den ligger fokus p책 den offentlige trafik og dens brugere; og hvordan kan der skabes en plads som vil opfordre til ophold samt opfyldelse af projektets vision?

D E S I G N P R O C E S

Problemformulering

Formg ivning

D E S I G N P R O C E S

Området for den nye J.F. Kennedy Plads er nu anlagt og selve designet af pladsens funktion kan tage afsæt. Specielt interessant er idéen om at arbejde med et overordnet koncept for pladsens udformning. Konceptet skal kunne relatere sig til bæredygtighed, enten direkte eller indirekte. Mest spændende og udfordrende er den indirekte tilgang og der er derfor valgt at arbejde med at give pladsen et organisk-geometrisk formsprog som koncept for udformningen.

ILL. GRUPPE 32

Overordnet konc e p t f o r s t r u k t u r

D E S I G N P R O C E S

Symbolik og budskab – Mennesket og naturressourcer Strukturerne på pladsen skal, som udgangspunkt, tage sit formmæssige afsæt omkring det nutidige forhold mellem mennesket og naturens ressourcer. Mennesket har i nyere tid arbejdet sig længere væk fra at bevare naturen i ligevægt og dermed have en bæredygtig tilgang til de ressourcer vores forbrugersamfund hviler på. Flere vigtige naturressourcer er på vej til at blive opbrugt, samtidig med at forbruget stiger under en fremherskende ”vugge til grav”-filosofi. Hvis

denne fortsætter er der udsigt til en verden, hvor naturen ikke længere kan bære mennesket, og mennesket ender op i et globalt mangelsamfund, hvor konstruktionen ikke kan holde til kulturen. Det er derfor intentionen, at formsproget skal udtrykke den skævvredne tilknytning, der i samtiden udspiller sig i forholdet mellem mennesket og naturen. Formmæssigt kan det nyere tids menneske skildres som forbrugerne, som symboliseres gennem geometriske for-

mer, der i høj grad virker ordnede og ligefrem fremstår som gentagelser. Naturens udtryk virker derimod mere organisk i dens form og er kendetegnet ved et sammenhængende system, der for øjet virker komplekst og samtidig er det den bærende konstruktion, der holder mennesket, det geometriske, oppe. Hvis der tages udgangspunkt i pladsens kontekst, er der visse funktioner pladsen skal huse. Derfor bliver funktioner, såsom

Langs pladsens østlige side, hvor busserne holder, er der valgt at ligge et venteområde, hvor offentlig transport vil blive overskuelig ved hjælp af et informationscenter, samtidig med at en pavillon skaber ly for vind og vejr. I-Pavillon-

en, som denne betegnes, er centrum for pladsens vigtigste funktion og kommer formmæssigt til udtryk som en geometrisk tagkonstruktion, der bæres af et arrangement af organiske former. Set som plan arbejdes der med tagets geometriske former som værende hovedelementer; den slipper de geometriske former fri ud imod den vestlige del. Herfra breder den geometriske form sig to steder hen; mod nord, i belægningen ud mellem de to nedgange til tunnelen,

Kilden, og over mod området hvor AVIS tidligere lå, hen imod nogle cykel-øer, der arrangerer sig i en halvbue imod et hævet park areal, Kennedy Parken. Tanken er at I-Pavillonen skal danne ramme for resten af pladsens udformning og at det er i pavillonen at formsproget skal komme tydeligst til udtryk, igennem dens opbygning.

D E S I G N P R O C E S

tilgængelighed til offentlig transport og opholds- og venterum, et formmæssigt hovedgreb, der skal fungere i samspil med udtrykket omhandlende forholdet mellem mennesket og naturen.

Strukturer på J . F . K e n n e d y P l a d s

D E S I G N P R O C E S

Indledning

Bevægelses Mønster

Efter at vejen er blevet flyttet, fremstår pladsen med større helhed og bliver derigennem en fysisk tabula rasa med muligheder i forhold til de strukturer, der kan tænkes på pladsen. For dog at skabe en sammenhæng og give strukturerne en funktionel placering, således de får mening og formål på pladsen, anlægges de forventede bevægelsesmønstre således, at strukturerne samarbejder med dem og ikke kommer i karambolage hermed.

Ud fra stedsanalysens afsnit om den Kevin Lynch-inspirerede analyse fremkom det, at brugerne af pladsen bevægede sig efter, hvordan de nemmest nåede frem til deres mål. Med udgangspunkt i dette er det forsøgt at se på, hvordan brugerne forventes at bevæge sig i forhold til de eksisterende faciliteter og derigennem placere de nye strukturer mest hensigtsmæssigt i deres distrikter. Den offentlige trafik er i fokus på pladsen og derfor vil der komme til at ligge hoved-stier imellem Banegården og området, hvorfra man kan tage bybussen. Samtidig er Arkadens øst- og vestlige side en forbindelse mellem lokal og regional busser. Det ønskes at gøre transitområderne let tilgængelige, så der bliver et naturligt flow gennem pladsen når en bruger bevæger sig mellem dis-

trikterne. Dette stemmer også overens med visionen for pladsen, hvori det ønskes at gøre den nye plads let tilgængelig og overskuelig for brugerne. Derudover forventes det, at der forekommer stier mellem de forskellige distrikter samt fra opholds- og venteområderne ud til den offentlige trafik. Disse vil dog være mere spontane i forhold til hvilken del af pladsen, man ønsker at befinde sig på.

D E S I G N P R O C E S

ILL. 33

distrikter

D E S I G N P R O C E S

Pladsens distrikter består i kraft af dens centrale strukturer. Hvorvidt distrikterne eller strukturerne kom til pladsen først, kan ikke defineres, da der her er tale om en sammenflydende proces. I visionen fremgår det, at der ønskes at designe en multifunktionel plads. For at få pladsen til at fremstå struktureret og overskuelig opdeles pladsen derfor i mindre distrikter.

I-Pavillon Kilden

Cykeløerne

Den åbne plads

Kennedy Park

ILL. 34

Området nord for nedgangene designes som et mere eller mindre åbent område,

Den Åbne Plads, for at give mere overskuelighed for både de der kommer fra og de der skal til Banegården. I centeret på pladsen er placeret en informationspavillon, I-Pavillonen, og denne danner et informationsdistrikt i forhold til den lokale og landsdækkende kollektive trafik. I-Pavillonens geometriske tag danner en række skarpe linjer, som ledes over i Cykel-øerne, der danner et afskærmende distrikt i forhold til opholddistriktet, Kennedy Parken.

D E S I G N P R O C E S

Tunnelen, Kilden, som skaber forbindelse til perronerne og Kildeparken, bibeholdes og tilføjes en ekstra nedgang på pladsen. Kilden skaber en naturlig fremkommende grænse mellem den nordlige og den sydlige del af pladsen opdelt af nedgangene. Tunnelnedgangene er væsentligt mere opsigtsvækkende end de oprindelige, og området omkring nedgangene er designet, så de kommer til at fremstå mere attraktive. Der er store arealer imellem dem, så det er muligt at bevæge sig udenom dem. Selve trappenedgangene er anlagt sådan, at de to på pladsen og den ene, der er placeret på den modsatte side af vejen, tilsammen danner en lige linje, som skærer igennem pladsen.

Overordnet set er distrikterne arbejdet ind på pladsen for at skabe en struktureret og nem tilgængelig plads, organiseret med overskuelighed, men stadig således at der forekommer områder at ”udforske”.

Den Åbne Plads

D E S I G N P R O C E S

Idéen bag Den Åbne Plads, som ligger nordligt på pladsen, er at lade Banegården komme til sin ret, både som den flotte, gamle bygning den er, men også til at styrke Banegården som landmark på pladsen. Efter at tilbygningen er blevet fjernet, fremstår Banegården som et mere markant landmark på pladsen og ved at lave en åben plads foran bliver dette understreget. Yderligere har det også været intentionen at skabe mere overskuelighed til det omkringliggende ved at lade dette distrikt stå nogenlunde ryddet, enkelt og overskueligt.

Åbne Plads er der nord for indgangen adgang til en ”drop-off”-parkering og taxiholdeplads, og til højre for Banegårdens indgang er der tilgang til Kilden, I-Pavillonen og den resterende plads.

Ved ankomst til Aalborg med tog er det nu nemt at overskue pladsens muligheder og faciliteter. Den Åbne Plads giver et mere roligt og tilgængeligt møde med den resterende plads og er let afskærmet med træer langs Prinsensgade. Fra Den ILL. 35

D E S I G N P R O C E S

57 ILL. 36

Kilde n

D E S I G N P R O C E S

Kilden er en ny betegnelse for tunnelen, der fører fra J.F. Kennedy Pladsen til Kildeparken. Det har været ønsket at skabe en bedre kontakt mellem pladsen og parken og dette bliver forstærket ved navnets forandring. Navnet Kilden kommer af Kildeparken og gennem dette navn vil brugeren underbevidst identificere tunnellen med dens funktion og

muligheder. Kildeparkens eget navn kom oprindeligt af, at der i gamle dage udsprang en kilde i parken. Dette er i dag symboliseret gennem et centralt springvand i parken. Ved at omdøbe tunnellen til Kilden skal det symbolisere, at tunnelen ”udspringer” ved Kildeparken og at man bliver ført til kildens udspring, Kildeparken, ved at følge den.

ILL. 37

Ud over at omdøbe tunnelen for at understrege, hvor den udmunder, er der også arbejdet med tunnelnedgangenes udtryk. Tidligere har der været en nedgang på begge sider af Prinsensgade og disse har ikke tiltrukket synderlig opmærksomhed. Derimod var nedgangene snævre og dystre, hvilket fik tunnelen til at fremstå skummel. Nedgangenes indhegning, som

ILL. 38

ILL. 39

Selve gangarealet i tunnelen har let buede sider med størst bredde foroven. Dette får tunnelen til at fremstå større og gør den dermed mere overskuelig og mere tryg at færdes i. Siderne er beklædt med lange træplanker, hvilket trækker naturen ned i tunnelen, samtidig med at de også er lydabsorberende, således at der dannes mindre ekko på grund af den ru træ-overflade. Selve beklædningen er inspireret af Vitra Haus i Weil am Rhein. Træbeklædningen har en integreret lyskilde, som vil blive beskrevet i Belysning.

D E S I G N P R O C E S

var hævet op på en betonkant, fik nedgangen til at syne uimødekommende. På selve pladsen er der lavet to nye nedgange til tunnelen. Disse er placeret, hvor de ikke forventes at komme til gene for brugerne, der skal færdes mellem pladsens forskellige faciliteter. Specielt for nedgangene er, at de er meget åbne og danner to huller i overfladen. Dette er gjort med henblik på at få et mere naturligt lys ned i tunnelen samt gøre den mere åben, således at der kommer brud i den ellers meget lange tunnel. De er placeret spejlvendt af hinanden så nedgangen nærmest Banegården har en trappenedgang orienteret mod syd og den anden har trappenedgangen orienteret mod nord. Orienteringen af trapperne er valgt ud fra, at det ikke forventes at de, der kommer fra Banegården benytter nedgangen, da der allerede er en tunnelnedgang ved Perron 1. Nedgangene er opbygget med trappen på den ene side og en buet flade beklædt med grøn beplantning på den modstående side – beplantningen ”flyder” nærmest ned i tunnelens åbning.

ILL. 40

ILL. 41

I-Pav illon - De t a l j e n

D E S I G N P R O C E S

Indledning

Placering

Funktion/intention

For at fremme forholdene for den offentlige trafik, er det valgt at arbejde med en informationsstruktur langs vejen ved pladsens østlige periferi. Formålet er at gøre overskueligheden af alle offentlige transportmuligheder bedre og samle informationen et sted, så man via disse midler lettere kan planlægge sin rejse både som garvet pendler og som ny bruger. I sin fysiske form skal det i strukturen altså være tydeligt, hvordan man fra dette knudepunkt for offentlig transport, kan komme rundt i eller væk fra Aalborg på den mest bæredygtige måde. Ud over at strukturen skal indeholde informationsområdet, er der tilkoblet muligheder for at vente på bybusserne ved de tre stoppesteder, der er flyttet hen langs vejen af strukturen. Den mest centrale funktion strukturen har, er at være informationscenter og derfor var det nærliggende at navngive den herefter. Derfor hedder den I-Pavillonen, hvor ”I” står for Information.

I-Pavillonen er placeret centralt på pladsen og breder sig ud mod vejen og dermed trafikken. Ved denne placering er der mulighed for at integrere bybusserne, da pavillonen kan blive fungerende busstoppested, samtidig med at den kan favne de omkringliggende aktiviteter. Hovedsageligt i beslutningen om placeringen var at den skulle ligge centralt, men vigtigst af alt var at den skulle kunne henvende sig til alle offentlige forbindelser, og ikke kun bytrafikken. Yderligere skal den få fokus hen på pladsen og trække brugeren derhen, frem for at opholde sig ved vejen.

I-Pavillonen skal kunne fungere som både ventested for brugeren i transit, busstop og informationscenter og det er derfor vigtigt at disse fremstår som en integreret del af strukturen. Det ønskes at designe et område langs vejen, hvor der vil være mulighed for brugeren at stå og vente på den indkommende bus, samtidig med at området ikke spærrer for strømmen af dem der står af bussen. Yderligere skal de bærende strukturere i pavillonen have funktion af at være sidde- og lænepladser for ventende. Informationsdelen skal ligeledes indarbejdes som en del af stoppestedet og medvirkende til at strukturen kommer til at arbejde sig ind imod pladsen og henvende sig bredt. For at samarbejde de forskellige strukturer er det i plantegning derfor valgt, at arbejde med en struktur bestående af flere tagflader. Informationsdelen, der i høj grad orienterer sig imod pladsen, skal nærmest skyde sig ud fra den samlede struktur og vil derved være tydelig for nyankommende fra Busterminalen, Banegården og gående fra Boulevarden.

D E S I G N P R O C E S

ILL. 42

I-Pav illon - De t a l j e n

D E S I G N P R O C E S

Geometriske og organiske konstruktioner – en lang proces I-Pavillonens samlede udtryk har udviklet sig ad mange “kringlede” veje. Tagkonstruktionen blev tidligt udviklet og er gennem en løbende proces blevet optimeret af flere omgange. Processen var lang og konstruktionen blev delt i mindre dele, for sidenhen at blive samlet igen, da konstruktionen pludselig fremstod meget usammenhængende med en næsten puslespilsagtig udtryk. Dog bevægede taget sig inden for samme genre og med et sæt retningslinjer, som var gennemgående, hvilket gav en sammenhængende proces. Udfordringen i pavillonen var specielt at få den organiske, bærende konstruktion til at sammenspille med det geometriske tag i forhold til konceptet. Der blev forsøgt med forskellige konstruktioner indhentet og inspireret fra øst og vest, men så snart det blev sammensat med taget faldt forslagene til jorden, oftest af æstetiske årsager.

ILL. GRUPPE 43

Ideerne til hvordan tagkonstruktionen på I-Pavillonen skulle udforme sig pegede i nogenlunde samme retning. Inden længe var der mere konkrete forslag på bordet med mere eller mindre tekniske skitser. Grundlæggende var idéen at lave fire mere eller mindre separate tagflader af

ILL. GRUPPE 44

arbitrær størrelse, som hver havde en orientering imod henholdsvis tre busstop og et informationscenter. De skulle være forholdsvis tynde, da dette ville give et let udtryk, således at tagkonstruktionerne nærmest ville balancere på de organiske, bærende elementer. Den samlede struktur skulle kunne åbne sig op til alle sider og derfor blev tagfladerne enkeltvis vinklet, således at de opnår den længste distance fra grundfladen i pavillonens periferi. Samtidig tilførte løftet af pavillonen transparens og overskuelighed til dens samlede udtryk. Dette var de tilbagevendende grundlæggende idéer for udformningen af tagkonstruktionen til I-Pavillonen. Dog var der forskellige forslag til, hvordan det kunne indfries og hvert step gav små dele til den endelige. Det mest markante forslag var at skære en lyn-formet linje igennem konstruktionen for derved at skabe en ledende vej gennem det skabte rum. Dette kan ses i den endelig model af taget. Det er dog blevet mere lukket mellem tagfladerne, da selve den bærende konstruktion kommer til syne i dette mellemrum.

D E S I G N P R O C E S

Geometriske Forslag

I-Pav illon - De t a l j e n

D E S I G N P R O C E S

Organiske forslag Gennem konceptet blev det tanken at det organiske bærende skulle fremstå i kontrast til det geometriske tag. Taget er meget spinkelt i udtryk og derfor lå det i underbevidstheden at det organiske element derfor skulle have et massivt udtryk. Hertil var der en lang række forslag, men ingen der bevægede sig i samme retning. Dog blev der designet en række kompakte elementer, hvorudfra der strakte sig arme, som gik op og ”bar” taget. Dette blev der arbejdet en del med, inden der blev skåret ind til benet og lagt fokus på konceptet for pladsen og de kontraster den udstak. Der blev derfor lavet et loop tilbage til konceptet og de organiske elementer blev nu mere svingende og livlige i deres udformning.

ILL. GRUPPE 45

Billedtekst: Illustrationerne viser processen for udviklingen af de organiske bærende konstruktioner til I-Pavillonen.

D E S I G N P R O C E S

Det første rigtige forslag der blev arbejdet videre med var konstrueret af en rektangulær form, der snoede sig under tagpladerne og gik nogle steder ned til jorden for at skabe stabilitet i den bærende konstruktion. I disse punkter kom formen op igen og dannede bænke forskellige steder i pavillonen. Dette forslag blev dog også bortkastet med begrundelse for, at udtrykket ganske enkelt lænede sig for meget op af det geometriske formsprog.

ILL. GRUPPE 46

I-Pav illon - De t a l j e n

D E S I G N P R O C E S

Organiske forslag - fortsat Endelig kom der gennembrud i designet af de organiskbærende elementer. Nogle af idéerne fra de tidligere forslag blev videreført i det endelige, såsom at lave en massiv struktur i midten af pavillon, hvorpå det er muligt for brugeren at sidde. Alligevel bærer det endelige forslag dog mest præg af at være inspireret af Santiago Calatrava; legen med former i beton. Derfor blev der også valgt at lave de bærende elementer i beton.

ILL. 47

Reiman Bridge - Milwaukee - USA - Calatrava

ILL. GRUPPE 48

D E S I G N P R O C E S

ILL. 49

I-Pav illon - En d e l i g t d e s i g n Opstalt, snit og plan findes bagerst i rapporten.

D E S I G N P R O C E S

Samlet beskrivelse I-Pavillonen var en udfordring at designe, hvor specielt sammenspillet mellem det organiske og det geometriske var problematisk. Dog lykkedes det og der er nu designet en pavillon, som huser flere funktioner fordelt ud i tre zoner. Hver zone har en funktion i forhold til pladsen og dens virke og I-Pavillonen favner derved disse samt pladsens samlede koncept igennem sin overskuelige, dynamiske og transparente struktur.

ILL. 50

D E S I G N P R O C E S

ILL. 52 ILL. 51

I-Pav illon - En d e l i g t d e s i g n

D E S I G N P R O C E S

rum I-Pavillonen er, udover inddelingen af tagpladerne, inddelt i de tre zoner; på og afstigningszonen (grøn), ventezonen (blå) og informationszonen (rød). På trods af inddelingen kommer denne dog kun let visuelt til udtryk, da strukturen stort set er åben mod alle retninger. Dermed opnås en pavillon, hvor overskueligheden og tilgangen til - og fra den offentlige transport er i fokus. I I-Pavillonen er der integreret tre busstoppesteder og hver af disse er tildelt en tagflade, så det forekommer lettere for brugeren at finde sin bus. Facaden ud mod vejen har to indhak, som passer med de områder, hvorfra passagerne vil stige af busserne. I de dele af taget der går lidt ud, er der mulighed for en lille gruppe passagerer at vente på bussen. Omkring massivstrukturen i midten af pavillonen er der dedikeret et område til

ventezone, hvorfra det er muligt at overskue det omkringliggende. Informationszonen er placeret som et udspring fra resten af strukturen, og strækker sig nærmest ind mod den resterende plads. Dette er understreget af at dens tagstykke bevæger sig væk fra de resterende tagplader. Den er derved skubbet længst muligt væk fra vejen for at skabe kobling til resten af området samtidig med at den kommer til at ligge centralt i forhold til hele pladsen. Dette er hensigtsmæssigt, da informationszonen ikke kun relaterer sig til bybusserne, men den kollektive trafik som helhed. Via informationsskærmene er det muligt at indhente information om al offentlig trafik samt finde ud af, hvorfra de afgår. Der findes i alt fire skærme og fire touch screens. De fire skærme informerer henholdsvis om landsdækkende og regionale

ILL. 53

ILL. 54

D E S I G N P R O C E S

togafgange - og ankomster, og regionale - og lokale busser. De fire touch screens fungerer i stil med rejseplanen.dk; brugeren indtaster sin rejse og får forslag til forskellige rejsemuligheder. Specielt relevant ved touch screen’ne er at de også fortæller brugeren, hvor meget CO2 de forskellige muligheder udleder. Dette giver brugeren mulighed for et bæredygtigt valg. På trods af, at I-Pavillonen er opdelt i disse zoner af indirekte linjer, er der ikke tale om uafhængige rum. Derimod har det været en vigtig faktor at bibeholde et diffust rumforløb gennem strukturen. I-Pavillonen tjener formålet at være gennemgangssted og det skal derfor være en central detalje, at den er gennemtrængeligt at færdes i.

I-Pav illon - En d e l i g t d e s i g n

D E S I G N P R O C E S

udtryk I-Pavillonen er opbygget ud fra konceptet om, at det organiske bærer det geometriske. For at understrege forskellen mellem de to formsprog er der derfor arbejdet med at tydeliggøre denne kontrast. I pavillonen findes der otte bærende organiske konstruktioner og en massiv. De otte konstruktioner er delt op i to grundforme, hvor den ene form støtter i to punkter og danner en bue og den anden støtter i ét punkt. Buerne er placeret to og to i de yderste tagplader, som er vendt ud mod den østlige side af pladsen. Her skaber de en port-agtig effekt, som samtidig er ledende for brugeren i forhold til pavillonens zoner. Den midterste tagplade samt tagpladen over informationszonen er hver båret af to konstruktioner, som vokser op i arealet under tagpladen og rejser sig op imod taget, som den flug-

ter til kanten. Centeret i strukturen er et massivt element. Dette har sammenspil med portene, men er en mere sammenpresset struktur, hvortil der er integreret siddepladser. Fælles for elementerne er, at de er meget tunge og tætte i deres konstruktion. Ved grunden er de kraftige, hvilket giver dem en jordbunden effekt og de rejser sig derfra vertikalt, hvortil de beholder deres form men bliver smallere. Dette er med til at give et indtryk af, at strukturerne bryder op af jorden og fri op på pladsen. Det er også i de bærende strukturer at lyskilderne er placeret. Der er arbejdet med indirekte lys, som udspringer fra den øverste del af strukturerne. Herfra lyser det op på tagpladerne, hvorfra de vil blive reflekteret og udsende sekundært

lys i pavillonen. Det samlede udtryk er inspireret af den spanske arkitekt og ingeniør Santiago Calatrava, som arbejder med ekspressive, organisk-skulpturelle former. Han er kendt for at udfordre materialet og dets muligheder og derigennem opnå spændende organiske former. Et af materialerne Calatrava arbejder i er beton og han kan med materialet designe nogle meget svungende og bløde former. I inspiration heraf er det valgt at udfører de bærende organiske strukturer i beton, da der med dette netop kan opnås de bløde former, samtidig med at de kan tage trykket fra tagkonstruktionen. Båret af de organiske strukturer er fire geometriske tagplader. Tre af dem er primært orienteret mod øst, hvor den sidste er orienteret mod vest og åbner pavillonen op ud mod den resterende

D E S I G N P R O C E S

Billedtekst: Illustrationen viser hvor de bĂŚrende organiske elementer er placeret i forhold til tagkonstruktionen.

ILL. GRUPPE 55

I-Pav illon - En d e l i g t d e s i g n

D E S I G N P R O C E S

udtryk - fortsat plads. Hver af dem er let vinklet, hvilket får dem til at fremstå som enkelte flyvende plader, men samtidig er det også en detalje der får dem til at fremstå samlet. De tre østlige plader ligger mere eller mindre i forlængelse af hinanden, hvor den sidste, som dækker over informationsområdet, overlapper, hvilket også er med til at gøre den atypisk. Placeringen af pladerne samt vinklerne er fremkommet igennem ønsket om at skabe et billede af at pladerne er blevet skubbet op af de organiske strukturer. De bærende elementer der vokser op af jorden, møder tagpladerne og skubber dem med op i forsøget på at vokse. Derfor har yderpladerne også en større vinkling end pladen i midten. Selve konstruktionen er en jerngitterkonstruktion, beklædt med metalplader. Dog er der et ophold i disse metalplader

gennem de tre tagplader ud mod vejen. Dette ophold er lavet for at skabe en linje gennem pavillonen, som skal fungere som en passageåre igennem pavillonen. I dette ophold kommer gitterkonstruktionen til syne og er med til at understrege det geometriske udtryk, samtidig med at det giver en forestilling om at pladerne, da de blev løftet fra jorden af det organiske, blev brudt – mennesket er skrøbeligt uden naturen som grundsten. Set fra oversiden er pladerne enkeltvis beklædt med et metalmateriale, så det understreges at der er tale om fire individuelle plader. På undersiden går dette igen, men her er hver plade inddelt i et næsten arbitrært mønster udsprunget at en sekskant. Inspirationen til dette mønster er fundet i en facadebeklædning på en bygning fra 2002 på Federation Square i Melbourne, Australien. Bygnin-

gen er tegnet af Lab Architecture7 og er beklædt med sandsten, zink og glas, men det er kun mønsteret det er videreført til I-Pavillonen. Tagpladerne fremstår gennemgående som lette, horisontale geometriske former, men dog hårde og skarpe konstruktioner, der hviler på en organisk, jordbunden struktur. Tilsammen skaber de en pavillon, I-Pavillonen, der er kompleks samtidig med, at den fremstår gennemsigtig. I-Pavillonen har hovedfunktioner som vente- og busstoppested, hvortil den danner ly, samtidig med at den bærer sin vigtigste funktion som informationscenter for den kollektive trafik. I-Pavillonen danner kontrast til de omkringliggende bygninger, både i form og udtryk og det er i pavillonen at konceptet omkring det organiske og geometriske kommer tydeligst til udtryk gennem konstruktion.

D E S I G N P R O C E S

ILL. 56

ILL. 57

ILL. 58

ILL. 59

Linje r der lede r

D E S I G N P R O C E S

Taget i I-Pavillonen skaber nogle mere eller mindre vandrette skarpe linjer fra øst til vest. Et udvalg af disse linjer er videreført til Cykel-øerne og videre over i Kennedy Parken, som beskrevet i

delafsnittet om distrikter. Tanken bag videreførelsen er, at de skal lave en underbevidst sammenkobling mellem de tre elementer, således at de fremstår som dele af én helhed.

Linjerne er først taget fra tagkonstruktionen på I-Pavillonen og ført ud i området sydvest for. Her er seks af dem med til at skabe sideelementerne på Cykeløerne. I nogle tilfælde er der valgt paral-

ILL. 60

stre i forhøjningens elementer. Tanken videre derfra er at linjerne peger over mod Kildeparken, som danner baggrund for Kennedy Parken. Linjerne fra I-Pavillonen er dermed

videreført og integreret i de omkringliggende strukturer, hvilket skaber en sammenhæng imellem disse.

D E S I G N P R O C E S

lellinjer til hovedlinjen, da det ellers i nogle tilfælde risikeres karambolage med bevægelsesmønsteret eller Banegården. Fra Cykel-øerne udgår fire linjer videre til Kennedy Parken, hvor de danner møn-

ILL. 61

Cykel -øer

D E S I G N P R O C E S

Cykel-øerne er tre strukturer, som har en dobbelt funktion; både som cykelparkering og som siddepladser. Ydermere fungerer de også som afskærmning i forhold til Kennedy Parken, hvorved der bliver skabt et mere roligt miljø der. Samtidig danner de et overgangsdistrikt mellem opholdszonen i Kennedy Parken og venteområdet ved I-Pavillonen. Cykel-øerne er, som de andre strukturer, opbygget ud fra konceptet om, at det organiske bærer det geometriske. Siden som vender ud mod pladsen fungerer som cykelstativ. Selve stativet er skabt af en række skiver i organiske former. Idéen er, at de skal være skulpturelle elementer – dog stadig funktionelle. Derfor er skiverne skåret i forskellige bølgende former, så de danner et spændende mønster. Siden, som er vendt ind mod Kennedy Parken, er tænkt som små

opholdsrum. Idéen var først, at siden skulle være beklædt med grønt og have bænke monteret. Dette ville dog give et nyt og andet udtryk, end der ellers findes på pladsen. Derfor blev der arbejdet videre med dette siddeelement. I det endelige udkast er hele siden beklædt med træ, hvorfra den nederste del folder sig ud og skaber siddepladser – igen inspireret af Vitra Haus. Øverst er der lagt et tag på strukturen, som strækker sig ud over både siddepladserne og cykelparkeringen. Herved skabes ly samtidig med, at det symboliserer det geometriske, der bliver båret af det organiske – både bænke og cykelstativer. Siderne på cykel-øerne er, som tidligere beskrevet, dannet ud fra linjer taget fra I-Pavillonens tag og siden med cykelparkeringen er ligeledes hentet fra I-Pavillonen. Den sidste side, som er

vendt imod Kennedy Parken, har samme bue som den græskant, der danner indtrædelse på Kennedy Parken. Grunden til at cykel-øerne er bygget op på denne måde er at de danner et overgangselement mellem den stærke geometriske del, I-Pavillonen, og dens organiske del, Kennedy Parken.

78 ILL. 62

ILL. 63

ILL. 64

D E S I G N P R O C E S ILL. 65

Kenne dy Parken

D E S I G N P R O C E S

Indledning

beskrivelse

I det sydvestlige hjørne af pladsen mellem Kennedy Arkaden og Banegården er et plateau placeret. Det er opdelt i fire forskellige niveauer og når en samlet højde på tre meter og breder sig i et område på 65m x 41m. Dette plateau kaldes for Kennedy Parken.

Kennedy Parken er opbygget af fem elementer, som fordeler sig ud på fire niveauer. Det nederste element, som er beklædt med græs, ligger i niveau med pladsens belægning, som stopper skarpt og bliver til græs. Græsset skal så vidt muligt være vilde sorter, så det giver et indtryk af, at det er et stykke græsmark, der er sat ind som en skive på pladsen. Det andet element er en geometrisk betonplade, som nærmest er mast ind i plateauet. Den har sammen form som en af tagpladerne fra I-Pavillonen. Denne plade skal være et symbol på, hvordan det geometriske griber ind i det organiske – hvordan mennesket griber ind i naturen. Det tredje element er et beplantet areal. Det er tanken at området skal være be-

I brugerundersøgelsen, som er beskrevet i stedsanalysen, fremgik det, at brugerne af pladsen ønskede at bibeholde J.F. Kennedy Pladsen som et grønt område i byen, men at det gerne skulle være et mere lukket område på afstand af trafikken. Ifølge visionen for pladsen skal der på pladsen eksistere en opholdszone, der skal kunne formidle økologisk bæredygtighed gennem nysgerrighed samtidig med, at det skal være tankevækkende og tillægge området en oplevelsesværdi. Ved hjælp af plateauet er det forsøgt at imødekomme disse to vinkler.

plantet således, at det følger årstidernes gang og dermed naturens gang. Det store beplantede areal skal være et symbol på den menneske-kontrollerede natur, men hvor naturen stadig har lidt værdighed tilbage. Det fjerde element er et dæk af træplanker. Her har mennesket virkelig fået naturen under dets magt og mennesket kan nu forme og bruge naturen efter dets ønske. Plankerne er lagt parallelt med togskinnerne for at trække omgivelserne med ind i plateauet. Det femte element er endnu en platform af beton og udover at være et menneskeskabt materiale er det også et mate-

ILL. GRUPPE 66

De fem elementer er brudt af tværgående linjer, som bryder elementernes flader. Linjerne er hentet fra cykel-øerne, som tidligere beskrevet trækker linjer fra IPavillonen. Linjerne er blevet ført videre for at integrere de forskellige strukturer på pladsen med hinanden, men fun-

gerer internt i plateauet som variationselement, samt for at skabe struktur i plateauet. De skal skabe variation og opdeling, men ikke tiltrække sig stor opmærksomhed. Det er derfor valgt at bruge næsten samme materiale, som fra elementerne ud i linjerne, bortset fra, at betonen er erstattet med sten, da beton på større flader kan virke meget dominerende. De områder hvor materialet er det samme, vil en variation i materialestriben, en kant eller anden afgrænsning, vise skellet heraf.

opholdzone beregnet til længere ophold end dem, der benytter venteområdet ved I-Pavillonen.

D E S I G N P R O C E S

riale, som kan udformes i alle former og er dermed et symbol på det geometriske. Måden hvorpå rækkefølgen af elementer er placeret, er gjort ud fra konceptet om, at det organiske bærer det geometriske; jo højere placering på plateauet, desto mere geometrisk og kontrolleret bliver materialerne.

Kennedy Parken skal, udover sin symbolske værdi, også fungere som generel

ILL. GRUPPE 67

Kenne dy Parken

D E S I G N P R O C E S

Multifunktionelle strukturer For at bryde de organiske overflader på Kennedy Parken, samt for at overføre de geometriske træk fra I-pavillonens tag, er der placeret nogle multifunktionelle strukturer på Kennedy Parken. Disse strukturer kan benyttes som siddested og legested, samtidig med at de er skulpturelle elementer. De multifunktionelle strukturer er ligeledes videreført ud på Den Åbne Plads. Dette er ligeledes gjort for at bryde med det åbne område samt trække det geometriske rundt på pladsen. På den åbne plads fungerer disse strukturer blot som skulpturelt element, som dog stadig kan benyttes som siddested efter behov. Strukturerne er lavet ud af diverse geometriske former, som hæver sig over overfladen i forskellige højder og vinkler. Derved fås en sammensat geometrisk form, som danner grundlag for leg og siddemuligheder rundt på pladsen.

ILL. 68

D E S I G N P R O C E S

ILL. 69

Belys ning af pl a d s e n

D E S I G N P R O C E S

Belysningen af pladsen er vigtig i forhold til brugerens opfattelse af en sikker plads. I visionen er det et ønske, at pladsen skal kunne fremstå tryg i både dag- og nattetimer. Dette vil kunne opnås igennem belysning af pladsen. Gældende for de designede strukturer har været, at de har en relation til hinanden og der er derfor valgt at arbejde videre med de individuelle strukturer og integrere lys heri i stedet for at tilføre pladsen nye elementer. Ved at tilføre pladsen belysning vil den fremstå mere attraktiv og tryg i nattetimerne og det vil efter tanken være en katalysator for at tiltrække flere folk til pladsen.

øerne. I Kennedy Parken vil hvert niveaus kant være oplyst og derved oplyses området, samtidig med at der ligges fokus på de lige kanter som niveauerne i Parken repræsenterer. Lyset vil ikke ramme brugeren, men vil oplyse elementerne. Det øverste betonelement vil ydermere blive tilføjet lyskilder som er orienteret ind på niveauet, således at kun grunden oplyses. På øverste element er der placeret en multifunktionel struktur, som

har integreret lyskilder, således at den også vil bidrage til at lyse det øverste niveau op. Cykel-øerne vil blive designet med indirekte lys der kommer oppe fra det geometriske tag. Cykel-øerne er, som tidligere skrevet, placeret i et distrikt, som danner overgangszone mellem I-Pavillonen og Kennedy Parken og belysningselementerne vil derfor være præget af begge. Hele den geometriske plade som danner tag for øerne, er langs kanterne oplyst

I I-Pavillonen er det beskrevet, hvordan der er arbejdet med det indirekte, sekundære lys. Dette vil også blive gældende for Kennedy Parken og cykel-

Billede tekst: Til belysning af Kennedy Parken er der taget inspiration fra Israels Plads ILL. 70 mellem Torvehallerne og Ørstedsparken i København.

Dette vil tilføre de små nicher en hyggelig og afdæmpet belysning. Kilden er oplyst efter samme princip som Cykel-øerne. Bag plankerne ligger der lyskilder, som lyser ind på bagbeklædningen og bliver kastet ud i tunnellens rum. Ved ophold i Kilden dannes der derved lange lysende vandrette striber som virker ledende i forhold til bevægelsesretningen. Yderligere vil dette lys give et genskær, således at nedgangene fremstår som lysende huller i den geometriske

ILL. 71

belægning. Den Åbne Plads har som Kennedy Parken en multifunktionel struktur. Denne er med til at oplyse området centralt på pladsen. Langs Prinsensgade er der sat en række træ. Det er her tænkt at sætte en række spots ned som vil lyse lodret op og derigennem danne en linje af lys som derved vil bibeholde afskærmningen ved nattetide. Overordnet set skal belysningen tilføre pladsen tryghed i nattetimerne. Det er tanken, at belysningen vil gøre pladsen mere tiltrækkende og derfor vil flere benytte sig af den og dermed skabe mere dynamik. Belysningen skal derudover også give pladsen mulighed for at have et andet udtryk om dagen i forhold til udtrykket om natten og dermed bidrage til mere variation i pladsens udtryk og rum.

D E S I G N P R O C E S

nedefra på samme måde som ved Kennedy Parkens elementer. Denne form for belysning vil ved nattetide understrege øerne som elementer, samtidig med at det vil give en let oplysning af området mellem parken og pavillonen. I Cykeløernes siddepladser er lyselementet fra pavillonen viderebragt. Siddepladserne er beklædt med træ og i den øverste del er træet lettere skilt, således at der, fra de på bagsiden indsatte lyskilder, trænger reflekteret lys ud igennem.

Overo rdnet besk r i v e l s e a f d e s i g n

D E S I G N P R O C E S

indledning

Grundlæggende design

Igennem arbejdet med J.F. Kennedy Pladsen er området blevet væsentlig omstruktureret. I det nye design af området er det forsøgt at forholde sig bedre til dets kontekst i form af at være placeret midt i et knudepunkt for den kollektive trafik. Samtidig er det forsøgt at gøre området mere anvendeligt for dens brugere. Følgende vil blive en beskrivelse af den nye J.F. Kennedy Plads med fokus på dens virke og funktion i forhold til visionen samt en beskrivelse af, hvordan den formår at kommunikere bæredygtighed.

Det nye design af J.F. Kennedy Pladsen har skabt et område, som udstråler mere sammenhæng og understøtter dens funktion i at være en plads i et knudepunkt. Der er muligheder for nuancerede brugere og pladsen er blevet mere integreret i dens omgivelser, end det var tilfældet før. Den mest markante forandring der er gennemført, er flytningen af vejen. Igennem dette er pladsen blevet mere samlet og fodgængerne er nu stor set blevet uafhængige af, at skulle krydse vejen, men muligheden for dette er der stadig. I designet findes der en opdeling af området, men hvor den gamle plads havde mange edges der dannede skel, er der nu lagt fokus på at lave distrikter med forskellige funktioner i stedet. Forskellen ligger i, at det er nemmere at bevæge sig mellem distrikterne, da de har mere flydende overgange, hvor edges

ILL. 72

kan forekomme skarpe. Generelt for pladsen gælder det, at der er designet med Kevin Lynchs metoder i tankerne. Dette udsprang af stedsanalysen. Pladsens strukturer er placeret i forhold til bevægelsesmønstre; pladsen er blevet bearbejdet med henblik på opdeling af distrikter, landsmarks som Banegården er kommet mere i fokus og der er blevet tilføjet nye i form af I-Pavillonen og Kennedy Parken. Samtidig er der blevet taget højde for centrale knudepunkter ved for eksempel I-Pavillonens informationscenter og foran Banegården. Dette er med til at få pladsen til at fremstå mere samlet både ved at tilføje pladsen mere karakter igennem dens landmarks samt bedre overblik. Pladsen vil yderligere komme til at påvirke brugeren indirekte, da det bliver nemmere at navigere og orientere sig på pladsen.

Centralt på J.F. Kennedy Pladsen er IPavillonen – projektets detalje og pladsens primære fokus. Dette er en multifunktionel pavillon med integrerede busstoppesteder, venteområder samt et informationsforum, hvorfra det er muligt at indhente informationer om aktuelle afgange og ankomster for den kollektive trafik. Her er det også muligt at finde ud af, hvorfra de forskellige transportmuligheder afgår. Orienteret sydvest her for ses en af Cykel-øerne, som er dobbeltfunktionelle strukturer med cykelstativ og små opholdsrum. Opholdsrummende er vendt mod Kennedy Parken, der er pladsens grønne område, hvor der er mulighed for ophold af forskellige karakter. Henover Kennedy Parken er det muligt at se trætoppe fra en af Aalborgs mest kendte og grønne parker, Kildeparken.

Nordvest for I-Pavillonen ligger Banegården, som fremstår meget symmetrisk i kraft af, at Den Åbne Plads foran giver J. F. Kennedy Pladsen karakter. Den Åbne Plads er en form for transitområde og indeholder praktiske funktioner som taxiholdeplads og ”drop-off”-område. Ud mod Prinsensgade er den lettere skærmet af i form af en række træer, som vil være med til at tage toppen af støjen fra trafikken. Ydermere er Den Åbne Plads også tænkt som orienteringsområde i forhold til at navigere og orientere sig videre ind mod I-Pavillonen.

anden side. Tunnellen har i alt tre nedgange, hvor de to er placeret på selve pladsen. De har brede og indbydende nedgange med bevoksning på modstående side af trappen. J.F. Kennedy Pladsen skal som helhed bidrage til et godt, trygt og funktionelt miljø omkring den kollektive trafik. Den skal fremstå anvendelig og overskuelig på alle tider af døgnet for dens brugere, som primært er personer, der benytter sig af de trafikale ydelser. På sigt skal miljøet gerne medvirke til, at flere benytter sig af de kollektive alternativer.

D E S I G N P R O C E S

Pladsen rundt

Mellem Den Åbne Plads og I-Pavillonen strækker Kilden sig. Kilden danner en lige linje fra vejens østlige side og over til Kildeparken og er med til at give opmærksomhed til den store park på den

ILL. GRUPPE 73

Bæredygtigheden er primært indarbejdet således, at den kommer til udtryk symbolsk. Fokus har ligget på den kollektive, offentlige trafik og CO2-fri transport, for ved at favorisere disse at bringe opmærksomhed på et mere bæredygtigt alternativ. Dette fokuspunkt kommer af definitionen af bæredygtighed - specielt undergrupperne naturressourcer og status quo. Udgangspunktet lå i, hvordan situationen ser ud i dag, samt hvad J.F. Kennedy Pladsen kan og ikke kan tilbyde. Ud fra dette blev prioritering af den offentlige trafik valgt. Herigennem ligges der fokus på anvendelsen og udnyttelsen af fossile brændstoffer, samtidig med at der tages stilling til status quo; hvad kan vi gøre nu? Igennem etableringen af Kennedy Parken er cyklus også kommet i fokus på to måder: Den mest gennemgående af

disse er idéen bag beplantningen, hvori naturens cyklus - årstidernes skiften kommer til udtryk. Den anden vinkling er den symbolske værdi i niveauernes design. Dette er hentet fra konceptet omkring det organiske, der bærer det geometriske, men er også et billede på situationen i dag, status quo, kombineret med cyklus. Måden hvorpå mennesket lever med naturen i dag har en ende og det er dette, der er symboliseret med lagene. Som tidligere beskrevet opbygges parken først af det ukontrollerede græs og ender ud i det menneskelavet beton og her stopper opbygning. Dette er et billede på, at hvis mennesket helt glemmer og ikke arbejder sammen med naturen, stopper det her; der er ikke noget tilbage.

D E S I G N P R O C E S

Bæredygtighed

Konklusion

Samle t konklusi o n

K o n k l u s i o n

Gennem projektforløbet er J. F. Kennedy Pladsen blevet omlagt væsentligt. Pladsen er placeret i et vigtigt knudepunkt i Aalborg, hvor den kollektive trafik er samlet. Der sker derfor en masse transit på pladsen. Stedsanalysen gjorde det klart, at den primære bruger anvender den offentlige transport og derfor oftest er i bevægelse. Samtidig blev de typiske ruter og opholdssteder fastlagt, mens knudepunkterne på og omkring pladsen blev sat mere i fokus. Den nye J. F. Kennedy Plads er, efter en længere designproces, opbygget så både problemformuleringen og visionen opfyldes. Vejene er omlagt så Prinsensgade går hen foran Park Hotel og fortsætter ud i Jyllandsgade. Samtidig er busgaden flyttet til modsatte side af Kennedy Arkaden. Desuden er Banegårdens tilbygning blevet fjernet. Dette giver en plads, der hænger bedre sammen med

de vigtige knudepunkter – Banegården og Arkaden, mens støjgenerne mindskes og pladsen udnytter dagslyset bedre. En langt bedre sammenhæng mellem de forskellige offentlige transportmidler prioriterer den gående bruger og hermed opfyldes en væsentlig del af visionen. J. F. Kennedy Pladsens areal blev, i forbindelse med omlægningen af vejen samt fjernelse af tilbygningen, betydeligt større og nemmere at arbejde med i forhold til projektets vision og mål. J. F. Kennedy Pladsen er opbygget efter et bevægelsesmønster således, at ingen af de oplagte og mest anvendte stier brydes. Dette sikrer, at pladsen er brugervenlig overfor den gennemgående og ofte travle bruger. Der er på pladsen skabt rum for ophold af varierende længde. I-Pavillonen er primært tiltænkt brugeren i transit, hvor Kennedy Parken fordrer til ophold af længere karakter.

For at opfylde visionen om at sætte den offentlige trafik, og hermed også bæredygtighedsbegrebet – økologisk bæredygtighed, mere i fokus er information herom blevet sat mere i fokus. Samtidig med at pladsen er gjort mere overskuelig er det blevet nemmere for brugeren at navigere imellem de forskellige transportmuligheder. Gennem informationsskærmene bliver brugeren oplyst om de forskellige afgange samtidig med, at der oplyses om bæredygtige alternativer. Generelt er der etableret en plads med forskellige muligheder for både ophold og transit. J. F. Kennedy Pladsens nye design indeholder en oplevelsesværdi igennem sine mange forskellige elementer.

K o n k l u s i o n

ILL. 74

Henvi sninger

K o n k l u s i o n

Litteratur

Illustrationer

1.Cradle to Cradle, William McDonough og Michael Braungart, North Point Press, 2002, ISBN 9780865475878 2.http://www.denstoredanske.dk/Natur_ og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_ forurening/Internationale_aftaler,_konventioner_og_foreninger/Brundtlandrap porten?highlight=Brundtlandrapporten, 28.04.10 3.http://ec.europa.eu/environment/climat/campaign/news/news17_da.htm, 16.5.2010 4 . h t t p : / / w w w. f r i i i . d k / v i s s t e d . aspx?stamkortid=57949, 08.03.10 http://www.dall-lindhardtsen.dk/323143-203-j.f._kennedy_pladsen.htm, 08.03.10 5.Kevin Lynch; Image of the city; 1960; Massachusetts Institute of Technology 6.http://www.baner-omkring-aalborg. dk/?Randers_-_Aalborg:Aalborg_ station%26nbsp%3B, 27.04.10 7.http://www.labarchitecture.com/

Hvis ikke andet er anfĂ¸rt er der tale om egne illustrationer. Side 10; http://downtoearthdesigner. com/wp-content/uploads/2009/09/beansprout.jpg Side 11, ill. 3: http://upload.wikimedia. org/wikipedia/commons/b/b9/Sustainability-diagram-v4.gif Side 12, ill. : http://osopher.files.wordpress.com/2009/11/windmill.jpg Side 13, ill 5: http://www.volksfreund.de/storage/pic/totallokal/ticker/1591742_3_Ve._Stau_B51.jpg Side 18; ill. 1; Stadsarkivet; Erik Lundwall; 1936; A/S Hagen & Sievertsen; Odense Side 20; www.maps.google.com Side 66, ill. 47: http://www.peopleandplaces.us/eh64/calatrava23.jpg - Reiman Bridge - Milwaukee - USA

Side 75, ill. 56: http://www.amnoncarmel.com/gallery/albums/album08/Small_ Melbourne_Federation_Square2.jpg Side 75, ill. 58: http://farm4.static.flickr. com/3122/2727865589_9be97a294b_ o.jpg Side 84, ill. 70 : http://multimedia.pol.dk/ archive/00243/israelsplads_243998a. jpg Side 85; ill. 71: http://image50.webshots.com/150/9/71/53/264297153003 4799022vmVenG_fs.jpg