Den københavnske baggård

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD

Andreas Alexander Blau Mette Møller Tommy Mickiewicz Hagstrøm

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD Vejleder: Lasse Martin Koefoed RUC, ENSPAC Geografi, K1 Forår 2014 Anslag: ca. 146.000 anslag Antal normalsider: ca. 60 sider

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 5

Forord

Denne opgave er udarbejdet som et kandidatprojekt (K1) på Geografi ved Roskilde Universitet i foråret 2014.

Vi vil gerne indledningsvist sige tak for hjælpen og samarbejdet til: Vores vejleder Lasse Martin Koefoed for konstruktiv vejledning, tak til Preben Mangart og Christel Thornberg for at dele deres erindringer om deres opvækst i det københavnske baggårdsmiljø, tak til Camilla Zaulich og Arbejdermuseet for fortællingen om datidens baggård og tak til Mads Boserup Lauritsen, og TagTomat for indblik i baggårdens udvikling.

Al transkriberet empirisk materiale er vedlagt digitalt på en disk og kan findes sidst i rapporten.

God fornøjelse.

Andreas Alexander Blau (stud.nr. 44932) Mette Møller, (stud.nr. 53198) Tommy Mickiewicz Hagstrøm, (stud.nr. 44638)

Indhold 1. Indledning

9 1.1 Københavns baggård

10

1.2 Problemfelt

11

1.3 Problemformulering

12

1.1.1 Faglig motivation

1.2.1 Erindringen om baggården - 1.2.2 Baggården som tidslig og rumligt fænomen

1.3.1 Problemformuleringen - 1.3.2 Uddybende problemformulering

2. Videnskabsteori

15 2.1 Fænomenologisk tilgang

16

2.2 Væren og tid

17

2.3 Tidslighed og rumlighed

18

2.1.1 Hermeneutisk fænomenologi 2.2.1 Væren - 2.2.2 Tid

3. Teoretisk analyseramme

21

3.1 Stedsforståelse

22

3.2 Erindringsteori

23

3.3 Baggårdens rum

24

3.2.1 Erindringens struktur - 3.2.2 Erindringssteder 3.3.1 Defensible Space - 3.3.2 Newman offenlighedsbegreb 3.3.3 Baggårdens spor - 3.3.4 Kontakt imellem beboerne 3.3.5 De fysiske rammers betydning - 3.3.6 Aktiviteter

4. Metode

31 4.1 Metodisk afgrænsning

32

4.2 Interview

38

4.1.1 Den åbne fase - 4.1.2 Udvælgelsesfasen - 4.1.3 Præciseringsfasen 4.2.1 Interviewstrukturen - 4.2.2 Spotinterview - 4.2.3 Ekspertinterview 4.2.4 Erindringsinterview

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 7

4.3 Observationer

43

4.4 Visuelformidling

45

4.5 GIS-kartering

46

4.3.1 Naturlige omgivelser - 4.3.2 Semistrukturede observationer 4.3.3 Observationerne

4.5.1 Plotting - 4.5.2 Udregning af baggårdens areal

5. Analyse

51 5.1 Baggårdsterminologi

52

5.2 Den fysiske baggård

53

5.2.1 Baggårdens overordnede struktur - 5.2.2 Fra fri fantasi til planlagt legeområde - 5.2.3 Mulighedsbetingelse i baggården i dag - 5.2.4 Delkonklussion

5.3 Socialinteraktion og stedsproduktion 5.3.1 Den erindrede baggård - 5.3.2 Baggården i dag - 5.3.3 Delkonklusion

5.4 Fra baggård til gårdhave

66 73

5.4.1 Den innovative baggård - 5.4.2 Videreført fra erindringen om baggården - 5.4.3 Forstaden rykker ind i baggården - 5.4.4 Delkonklusion

6. Konklusion

81

7. Diskussion

85

8. Kilder

93

1. INDLEDNING

Brøstegården

1. Indledning - 1.1 Københavns baggård 1. Indledning 1.1 Københavns baggård

Betragtes København fra luften, ser man en by der er domineret af boligmasse med karréstruktur med veje der smyger sig igennem bygningsrammerne og krydses ved åbne pladser. Karréernes struktur former et rum, der udgør mange kvadratkilometer af Københavns samlede areal. Disse rum er Københavns mange baggårde.

Baggårdene er tilegnet karréernes beboere og er derfor oftest arealer, der kun er tilgængelig for en mindre gruppe med tilknytning til karréen. Købehavns baggårde udgør i alt 22,5 % af Københavns samlede areal i de urbane områder1, hvilket vi finder, er en påfaldende stor procentdel af København2. Projektet omhandler derfor på baggrund af denne opdagelse, om den københavnske baggård som fænomen, inspireret af en undren og nysgerrighed omkring hvordan, at baggården bruges af Københavnerne i deres dagligdag og daglige aktiviteter. Vi vil således i dette projekt beskæftige os med flere forskellige baggårde for derved at kunne give et billede af den diversitet og divergerende aktivitet, der eksisterer i Københavns baggårde.

Illustration 1: Fotoet viser København set fra oven. Her ses den karakteristiske bygningsstruktur domineret af karréstrukturer, hvor veje der smyger sig igennem bygningsrammen, der åbnes i åbne pladser hvor veje mødes.

1. Urbane områder udgøres i denne opgave som kvarterne Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro, Indre by, Christianshavn og Amager Øst 2. Henvisning til opgavens metodeafsnit 4.5 GIS-kartering, hvor der gives indsigt i udregningen og forbeholdene herfor.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 11

1.1.1 Faglig motivation

Vores faglige motivation for at skrive projektet om Københavns baggårde, tager sit udgangspunkt i, hvor stor en del af København der udgøres af baggårdsarealer.

Samtidig er baggården, som urbant fænomen, kommet på den kommunale agenda i København og der er kommet fokus på baggårdenes potentialer i forhold til byplanlægning og udvikling (European Commission 2014). Dette berører også perifert de potentialer som baggården har for det urbane liv. Vi finder det derfor interessant at sætte baggården i spil i forhold til byen, hverdagen, mødet mellem mennesker og dens betydning for det urbane liv. Vi ønsker at afsøge hvad den københavnske baggård egentlig er, og hvilke aktiviteter og fortællinger den rummer.

1.2 Problemfelt

Den københavnske baggård har historisk ser udviklet sig fra et trængt funktionelt areal, til i dag at indeholde mere rekreative kvaliteter og aktiviteter. Selve denne udvikling er vigtig at forstå for at kunne begribe baggården i dag. Projektet vil tage udgangspunkt i baggården som den fremstår i dag, fundamenteret i baggårdens historicitet, med et fremadrettet blik mod den videre udvikling.

Projektets ærinde er at afsøge baggården som fænomen, hvorfor vi ikke anvender en case-baseret tilgang. Opgaven arbejder derfor med flere forskellige perspektiver på baggården, der til tider vil tage udgangspunkt i flere eller enkelte udvalgte eksempler på baggårde i København, der til sammen repræsenterer fænomenets empiriske genstandsfelt.

Et projekt om baggården som fænomen vil give os mulighed for at analysere baggården som sted generelt og derved se på, hvordan dette aktiveres og overføres tidsligt som fænomen. Endvidere vil det skabe mulighed for, at vi kan få ’hands on experience’ med forskellige metoder som spotinterview, observation og mere kvantitativ kortlægning og topografisk analyse.

1.2.1 Erindringen om baggården

Baggårdens rum har altid været ramme for en del af det urbane liv, men på grund af placeringen på den indvendige side af karréstrukturen er det et område, der er blevet gemt af vejen for resten af byens aktiviteter. Derfor er baggården, dens liv og aktiviteter, ikke blevet erindret eller bevaret som kulturarv før arbejderne, der selv boede og levede i baggårde, begyndte at nedfælde og skabe deres egen kulturhistorie. Denne proces blev katalyseret af brokvarters-saneringen, specielt på Nørrebro fra 70’erne, hvor arbejderne så, at deres kulturarv på kommunalt initiativ blev ryddet. Arbejderne tog derved sagen op og stiftede Arbejdermuseet i Rømersgade 22. (Floris & Vasström 1999:173;187).

Den københavnske baggård og dens aktiviteter blev oprindeligt ikke anset som kulturarv eller have betydning for samfundsudviklingen. Dette forhold gjorde sig gældende fordi de bevaringsværdige fænomener, elementer og historier blev udvalgt og varetaget af den dominerende magt, det finere borgerskab (Warring 1996). Arbejderbevægelsens historie og hverdag fik derfor ingen plads. Der er sidenhen sket en stor samfundsmæssig udvikling, og mange københavnere bor i dag i karréstrukturer med baggårdsfaciliteter af lyst og lysten til at være tæt på byen og pulsen. Baggården som sted er derfor kommet i spil igen.

1. Indledning - 1.2 Problemfelt 1.2.2 Baggården som tidsligt og rumligt fænomen

Baggården som fænomen og dens betydning i samfundet har udviklet sig siden den første karrébygning blev opført og frem til i dag. Baggården har dannet fysisk ramme for det sociale liv beboerne imellem i mange år. Tidligere generationer har videregivet fortællinger, erindringer og erfaringer, der har været med til at udvikle og gøre baggården til det urbane rum den er i dag. Det er derfor vigtigt både at have øje for det fysiske rum, som baggården udgør og tidsligheden i arbejdet med baggården som fænomen, da fænomenet ikke vil være noget i dag, hvis der ikke var erfaringer fra i går3.

Fænomenet baggården har også udviklet sig i forhold til aktualitet. Når der i dag skal anlægges nye karréer og andre boligstrukturer, er det fagfolk som blandt andet landskabsarkitekter og andre rådgivere, der designer og anlægger baggården ud fra erfaringer, overleveringer og ønsker fra beboerne om udformningen baggårdene.

Denne aktualitet viser sig blandt andet hos Københavns Kommune der via sin strategi om et grønnere København, har igangsat flere baggårdsprojekter. I dag støtter Københavns Kommune op til 12 baggårdsprojekter årligt, hvortil de har udfærdiget en liste over baggårde, der kan give inspiration til ”den gode baggård” (Københavns Kommune 2014).

På baggrund af ovenstående præsentation af feltet, hvor projektet befinder sig indenfor, finder vi det interessevækkende at undersøge, hvordan dette fænomen baggården har udviklet sig, i forhold til at analysere hvilke fysiske elementer, erindringsfortællinger og sociale praksisser dette sted rummer.

1.3 Problemformulering 1.3.1 Problemformuleringen

Hvordan har baggården som fænomen forandret sig, og hvordan har stedets sociale praksisser formet og forandret baggårdens materialitet og mulighedsbetingelser frem til i dag?

1.3.2 Uddybende problemformulering

For at kunne besvare problemformuleringen har vi opstillet tre arbejdsspørgsmål, der vil besvare forskellige facetter af problemstillingen: Hvilke muligheder for aktivitet skaber baggårdens fysiske rammer?

Vil vi via dette spørgsmål undersøge den historiske udvikling af den fysiske baggård. Der fokuseres på at afsøge de mulighedsbetingelser, som er i baggården, og hvordan arealerne er programmeret. Herved vil vi have mulighed for blandt andet at sammenholde disse til de aktuelle aktiviteter, der forfindes i baggården i dag. Spørgsmålet besvares både igennem narrative fortællinger, igennem erindringer og interviews, samt via analyse af visuelt arkivmateriale.

3. Der henvises her til de to teoretikere Martin Heidegger og Maurice Halbwachs, hvis teorier omkring tidslighed og erindring, samt hvordan dette anvendes i projektet, uddybes i henholdsvis 2.

Videnskabsteori og 3.2 Erindringsteori.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 13

Hvilke sociale praksisser former baggården som sted?

Dette spørgsmål er med til at give et billede af baggården som ramme for det urbane liv både tidligere og i dag. Vi vil have mulighed for at afsøge de sociale aktiviteter og interaktioner som baggården rummer og udlever for brugerne. Herved vil det blandt andet være muligt at analysere på erindringsoverleveringen af baggården.

Hvilke tendenser er der for fremtidens baggård?

Herved ønskes det at se på, hvordan baggården planlægges i fremtiden og ligeledes klarlægge, hvilke fremtidige intentioner der er for den københavnske baggård.

2. VIDENSKABS TEORI

Fiskedammen

2. Videnskabsteori - 2.1 Fænomenologisk tilgang 2. Videnskabsteori Projektet tager sit udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, da formålet er at 2.1 Fænomenologisk tilgang

undersøge baggården som fænomen. Vi er inspireret af den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976) og hans fænomenologiske videnskabsfilosofi vil være grundstenen i vores fænomenologiske tilgang og i vores tilgang til baggården som et kulturelt fænomen og erindringssted.

En af Heideggers fænomenologiske hovedpointer er, at det eneste der giver menneskets eksistens mening, er dets evne til selv at tolke, videreformidle og tillægge den omkringliggende verden mening (Rendtorff 2007:281). I forhold til baggården, skal dette forstås således, at baggården og alt hvad der lægges i den af fortællinger og praktisk anvendelse, er vores egen kulturelle bagage, erfaringer og refleksioner.

Heidegger har via sit filosofiske arbejde behandlet næsten alle livets facetter, og der er derfor nødvendig at bemærke her, at vi tager visse forbehold i vores læsning af Heideggers tekster. I det følgende arbejde med Heideggers tekster, har vi søgt at sortere hans religiøse budskaber og referencer fra. Dog med det forbehold at hans argumenter skal fremstå intakte. Yderligere vil det følgende ikke beskæftige sig med Heideggers bearbejdning af filosofiens egen historicitet og tilblivelse – filosofiens genealogi. Disse forbehold er taget af hensyn til relevans for dette projekts konkrete analyseramme.

Heidegger præsenterer i sin bog Sein und Zeit (1927) begrebet ’Dasein’. Hermed beskriver han vores tilstedeværen som udgjort og formet af tidslighed, medværen, bekymret omgang og forståelse. Vores umiddelbare opfattelse og tolkning af verden er derfor et resultat af en forud given meningssammenhæng, der konstituerer og fastlægger vores erfaringer. Vores til- og fravalg i livet og omgang med den nærværende verden er derved en overlevering og fortolkning skabt af en forstående og meningsdannende tilgang ud fra den aktuelle tidslige horisont (Rendtorff 2007:281). Vores menings- og erfaringshorisont skabes således ud fra vores væren i verden. Heideggers videnskabsfilosofi sætter herved fokus på, hvordan menneskets forståelseshorisont er strukturerende for de erfaringer vi gør os i mødet med verden.

2.1.1 Hermeneutisk Fænomenologi

I Heideggers forståelse af fænomenologien lægges der vægt på, at alt hvad vi opfatter og forstår, har en formidlet karakter. Denne formidlede karakter af forståelsen forudsætter en bestemt tids- og verdenshorisont, hvormed Heideggers fænomenologiske forståelse får en hermeneutisk drejning (Rendtorff 2007:82).

Samtidens tænkning skal derfor altid forstås som et resultat af det forudgående, hvilket gør at samtiden, ifølge Heidegger, er kendetegnet ved en uigennemsigtighed, som vi kun kan vente og håbe på får en klarhed via fortolkning af fortiden (Figal 1992:21;27).

Menneskelige erfaringer kan dermed ikke eksistere uden en form for fortolkning, der er afhængig af den meningssammenhæng som erfaringen er tilegnet under. Erfaringerne sker primært via den sproglige mediering, og vi bevæger os således over i en form for filosofisk-hermeneutisk fortolkningslære.

Heideggers Sein und Zeit (1927) har været fundament for den tyske filosof HansGeorg Gadamers (1900-2002) filosofiske hermeneutik. I Gadamers hovedværk Wahrheit und Methode (1960) tages der udgangspunkt i Heideggers grundlæggende

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 17

ontologiske antagelser i forhold til eksistens og tidslighed. Altså, at vi må forstå helheden af et givet fænomen ud fra dens enkelte elementer, som omvendt er de elementer der kun samlet set afslører eller får betydning. Heidegger opfatter denne hermeneutiske forståelse af fænomenologien som grundstenen i tilstedeværen (Skovgård 2007:561). Denne hermeneutiske drejning, som Sein und Zeit (1927) tilfører fænomenologien, ligger altså i menneskets tids- og erfaringsmæssige dimension af vores historiske selvforståelse. Individet er på én gang tolkende og sig-selv-tolkende, og dette forhold er altid stede og uadskilleligt fra individets væren i verden. Ved hjælp af denne forståelse for og tolkning af Heideggers fænomenologiske videnskabsfilosofi, ser vi en metode til indsamling og analyse af empiri om den københavnske baggård.

Yderligere vægter Heidegger også en anderkendelse af, at vi som forskere og observatører i vores tilstedeværelse i feltet ikke kan undgå at påvirke produktionen af viden. Dog er det muligt, idet vi er opmærksomme herpå, at udnytte denne viden forstå og analysere empirien dybere. Vores videnskabsteoriske tilgang har således haft indflydelse på valg vi truffet i forhold til både empiriindsamling og teori.

Eksempelvis kan vores overordnede eksplorative åbne tilgang til feltet ses som en måde bruge den fænomenologiske hermeneutik til at træffe valget om hvilke baggårde som vi vil vælge at gå i dybden med (jf. 4.1 Metodisk afgrænsning). Her benytter vi vores fænomenologiske observationer og umiddelbare væren-i-verden forståelser af stederne til at vurdere hvilke baggårde vi ville gå mere i dybden med.

2.2 Væren og tid 2.2.1 Væren

Heideggers hovedværk Sein und Zeit (1927) fungerer som en form for ontologi for individets tidslige eksistens i verden og væren i forhold til omverdenen. Heidegger søger på et helt grundlæggende niveau at svare på, hvad ’væren i verden’ vil sige:

”Når man vil stille spørgsmålet om væren, er det det eneste rimelige svar at begynde at spørge efter det værendes væren, som mennesket selv er. Vi er jo selv noget værende (…). Dette forhold til sig selv i en forståelse af sin egen væren (…) hører på ganske elementær vis vor tilværelse til.”

(Løgstrup 2008:9)

Heidegger vælger at udtrykke det således, at vi i vores væren er åben for denne væren. Hans begreb om væren, skal forstås som væren til, ikke ved blot at eksistere, men mere i form af al ”liv”, hvor livet findes kun såfremt det leves. Vores måde at være til på, er således ikke primært noget der bare foreligger eller består, men en bevægethed (Figal 1992:36). I tilstedeværen ligger der altså i Heideggers ontologi et ”krav” om ’væren-præsent’, hvilket står i modsætning til ’væren-fraværende’. I disse refleksioner over individets rolle som værende, er det vigtigt for forståelsen, at være bevidst omkring Heideggers distinktion mellem ’væren’ og ’værende’:

”Væren er det værende i dets struktur eller forfatning, således som denne struktur eller forfatning ubevidst forudforståes i enhver forståelse af det værende.”

(Løgstrup 2008:10)

2. Videnskabsteori - 2.2 Væren og Tid Væren er her individet, som udgangspunkt, hvorimod ’værende’ er det reflekterende individ i kræft af dets erkendelse af dets egen ’væren’ i verden. Det værende udgør således det ontologiske; de eksistentielle mulighedsbetingelser. Værende er derved at anerkende sin (selvets) tilstedeværens betydning af sin egen tilstedeværelsesopfattelse og opfattelse af verden.

Man kan ikke trække sig selv ud – eksempelvis i forhold til en fortolkning.

Dette perspektiv ser vi givende i forbindelse med, hvordan vi kan få noget ud af denne erkendelse og bruge denne på en konstruktiv måde, hvorved vi eksempelvis i vores undersøgelser kan være mere bevidste og kritiske overfor tilblivelsesprocessen af de konklusioner og resultater vi drager af det genstandsfelt vi forsker i - baggården.

2.2.2 Tid

Når Heidegger taler om tid, eksempelvis fortid, skelner han mellem fortid og fortidighed. Fortidigheden vedrører tilstedeværen, imens fortid knyttet til tidligere begivenheders tidsform (Figal 1992:76). Hermed betoner Heidegger, at vores ”nutidige væren” altid er et produkt af fortidighed. Tidserfaring udgøres i Sein und Zeit (1927) således af henholdsvis fortid, fortidighed og samtid. Disse tre tider hører i væsentlig grad sammen, da det er samspillet her imellem dem, der udgør ’tidserfaringen’.

Endvidere samspiller disse tre tider altid, da det ikke er muligt at opholde sig i én tid uden at være påvirket eller afhængig af de andre tidsformer (Figal 1992:77).

Dog er det her vigtigt at pointere, at disse tre tider adskiller sig radikalt fra hinanden og ikke smelter sammen. I forhold til ’væren’ og Heideggers tilstedeværen-begreb vil det sige, at vores tilstedeværen ikke er præsens (nutidig), derimod er vi tilstede, idet vi i fremtiden er fortidige og samtidige.

Sagt på en anden måde, kan vi kun være samtidige i fortiden, når vi ser tilbage på eksempelvis en hændelse, i forhold til dens samtid (Figal 1992:78).

For at forstå tidsligheden, skal man ifølge Heidegger, derfor forstå forholdet mellem hans tre tidsinddelinger, da sammenspillet er essentiel. De slår nemlig over i hinanden, selvom de, som nævnt, ikke smelter sammen. Fremtiden som sådan henviser nemlig til fortidigheden, som igen henviser til samtidigheden (Figal 1992:83).

2.3 Tidslighed og rumlighed

En central del af Heideggers vidensfilosofi er relationen mellem genstand og subjekt. Heidegger pointerer at dette møde mellem genstand og subjekt er en meningsvirkeliggørende levende handling, der kun kan forstås og fortolkes ud fra en erkendelse af subjektets levemåde, da meningsdannelsen opstår imellem subjektets bevidsthed og genstanden (Figal 1992:13). Hermed spiller bevidstheden omkring vores historicitet en afgørende rolle, da fortidige hændelser ifølge Heidegger, ikke kan betragtes uden fortolkerens eget afsæt i egen samtid eller nutid, men altid forstås i samtidens kontekst. Rune Fritz Nicolaisens fortolkning af det værendes relation til en tidslig omverden i Sein und Zeit (1927), i nedenstående citat, beskriver kort og præcist, hvordan vi forstår Heideggers udlægning af individets eksistens i samspil med omverdenen:

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 19

(...) virkeligheten er alltid først erfart som den enkeltes virkelighet. (…)

Hvem vi er og også hvem vi bør være, er et spørsmål som må søkes i henhold til en innsikt i at mennesket er et historisk vesen som alltid forstår seg selv ut fra den faktiske situasjonen det befinner seg i. Men denne er alltid et resultat av en betemt fortid som vil åpenbare bestemte fremtidige muligheter.”

(Nicolaisen i Wentzer og Sørensen 2008:131;132).

Med ovenstående citat står vi, ifølge Heideggers tanker omkring tidsligheden, altid over for det paradoks, at vores samtid kun er forståelig ud fra vores fortid, samtidig med at vores fortid kun er tilgængelig via nutiden og samtid. Dette tilskrives igen kun mening i kræft af vores fremtid og fremtidige projekter (Wentzer og Sørensen 2008:132).

Vi anvender denne forståelse af tidslighed som en overordnet forståelse af, hvad et fænomen er opbygget af; for at kunne forstå den københavnske baggård som fænomen, er det således vigtigt at se den ud fra perspektiverne af fortid, fortidighed og fremtid. For at forstå fænomenet baggården nytter det derfor ikke kun at undersøge, hvordan den samtidige baggård opleves tidsligt eller rumligt. Det er essentielt også at se på de faktorer som har gjort den til hvad den er i dag.

Heideggers tidslighed og rumlighed har indflydelse på nogle af de empiriske og teoretiske valg vi har truffet. Eksempelvis i vores tilgang til at afsøge den erindrede baggård inddrages Heideggers tidslighed. Dette kommer sig til udslag i vores teoretiske valg, hvor vi inddrager erindringsteori (jf. 3.1), samt i vores metodiske valg hvor vi anvender erindringsinterview (jf. 4.2.4) Tidsligheden har yderligere indflydelse på vores analytiske struktur. Dog er det, ifølge Heidegger, Ikke muligt at skelne de forskellige tider. Vi vil derfor adressere de forskellige tider i forhold til, hvilken tidslighed vores empiri overordnet følger.

For at overskueliggøre tidsligheden i vores analyse, vil vi bruge begrebet ’den historiske baggård’ for at adressere fortiden, ’den erindrede baggård’ til at adressere fortidighed og ’nutidens baggård’ for samtid.

Vores videnskabsteori har således en klar sammenhængen med flere af de videnskabelige valg vi har foretaget. Vi har dog valgt, ikke at lade os begrænse af den fænomenologiske tilgang og følge dens retningslinier strigent. Vi har derfor valgt at inddrage teori og metoder der i mindre grad har en direkte tilknytning til fænomenologien, men som vi finder er vigtige i forhold til besvarelse af vores problemformulering. Dette ses helt konkret ved inddragelse og anvendelse af de rumlige teoriebegreber (jf. 3.3) og GIS-metode (jf. 4.5). Disse er ikke decideret fænomenologisk funderet, men nødvendige for at kunne undersøge baggården fysiske forandring og mulighedsbetingelser.

3. TEORETISK ANALYSERAMME

Brøstegården

3. Teoretisk analyseramme - 3.1 Stedsforståelse 3. Teoretisk analyseramme

3.1 Stedsforståelse

I det følgende vil projektets teoretiske analyseramme blive præsenteret. Først defineres stedsforståelsen, der giver et indblik i, hvordan vi ser baggården som sted.

Herefter går vi fra går vi over til det mere praktiske plan og beskriver ved hjælp af erindringsteori, hvordan baggården som sted udvikles, for til sidst præsenterer mere praktisk funderede teoribegreber, der kan anvendes konkret i vores analyser i baggården.

Projektets stedsforståelse tager udgangspunkt i professor Kirstens Simonsens artikel Place as Encounters: Practice, Conjunction and Co-existence (2008), med henblik på at kunne beskrive hvorledes fænomenet baggården produceres som sted. Ifølge Kirsten Simonsen opfatter vi verden igennem praksisser. Inspireret af Heidegger ligger den forståelse til grund, at: ”(...) practices constitute our sense of the world, and that subjectivity and meaning are created in and trough practice.” (Simonsen 2008:15). Således er vores opfattelse af steder skabt via de sociale praksisser som steder enten rummer eller knytter sig til. Der er her tale om, hvad Simonsen betegner den ’dynamiske stedsopfattelse’:

”(…) a place can be seen as a specific articulation of social practices, social relations and materiality as well as experiences, narratives and symbolic meanings of the place held by its different users.”

(Simonsen 2008:16)

Et sted udgøres i denne dynamiske stedsforståelse af de menneskelige handlinger, der finder sted. Stedsforståelsen er forståes herved dynamisk igennem disse handlinger – eller sociale praksisser - der skifter eller ændre karakter med tiden, hvorved stedet ligeledes ændres.

I den dynamiske stedsforståelse ligger der en tidslighed, som kendetegnes ved at:

”Places become different, unique conjunctions of network of practices and relations, not only a set of static conditions that the dynamic processes effect, but co-producing constellations in continuous construction and change.”

(Simonsen 2008:17)

Dermed rummer vores forståelse af sted og stedsproduktion en høj grad af tidslighed i forhold til de sociale praksisser der udspiller sig, og har udspillet sig, da steder, som vi ser dem, altid vil være midlertidige i deres nutidige form. Til grund for dette stedssyn ligger, hvad Simonsen beskriver som:

”The employed interpretation builds on Heidegger’s understanding of being-in-the-world as an existential facticity; a practical involvement and relation to the environment in the form of humans and nonhumans.”

(Simonsen 2008:18)

Hermed lægges der vægt på, at vi i vores ‘væren i verden’ automatisk vil få og skabe relationer til medmennesker og steder, og således selv blive involveret i skabelsen og videreformidlingen af de steder vi interagerer med. Den dynamiske stedsforståelse er derved, hvordan vi fortolker fortiden i nutiden, danner i samspil rationalet for projektets stedsforståelse.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 23

3.2 Erindringsteori 3.2.1 Erindringens struktur

Den franske sociolog Maurice Halbwachs (1877-1945) ser, som Heidegger, også en form for tidslige treenighed. Her mener Halbwachs at det handler om, hvordan vi fortolker fortiden i nutiden, der har indflydelse på hvordan vi indretter fremtiden:

“Det er ved at skabe en særlig forbindelse mellem nutid og fortid at vi lokaliserer os i nutiden”.

(Fortolkning af Halbwachs i Warring 1996:220)

Halbwachs fokus er derfor mere specifikt henvendt til måden mennesket erindrer på, hvilket afviger fra Heidegger, der er mere videnskabsteoretisk funderet. Med Halbwachs kan vi således arbejde mere specifikt med tidsligheden og forståelsen af vores erindringsinterviews.

Halbwachs’ argument er, at nutiden er rammen for forståelsen og genkaldelsen af fortiden, der udgør grundstammen i erindringen. Erindringer er derved ikke noget, der kan henlægges og tages frem som et fysisk objekt4, men erindring eksisterer i nutiden og reduceres for hver gang den genskabes:

“Vi genskaber hele tiden fortiden i vores levende erindringer, og for hver gang vi erindrer, reduceres den oprindelige oplevelse gradvist til et stereotypt billede, som former den kollektive erindring.”

(Fortolkning af Halbwachs i Warring 1996, 211)

Halbwachs behandler dog ikke socialiseringsaspektet af erindringer, og han har derved ikke et teoretisk bud på, hvordan erindringer helt konkret videreføres fra én generation til en anden. Den engelske historiker Peter Burke har udarbejdet fem forslag til hvordan erindringsoverførsel kan ske, hvor den femte rumlige overførsel af erindring kan perspektivers til Halbwachs erindringsteori om, at erindringer er forankret i rumlige strukturer, erindringssteder (Warring 1996:210). Dette kan yderligere perspektiveres til Heideggers vidensfilosofi om at der er relation mellem genstand og subjekt (Figal 1992:13) (jf. 2.3), samt Simonsens dynamiske stedsforståelse (jf. 3.1).

Denne optik på erindring anvender vi, idet vi gennemfører erindringsinterviews i de nærområder erindringerne er tilknyttet. Det vil derfor ved hjælp af gensyn med genstande og fysiske rum være muligt at fremkalde erindringer ved den interviewede ellers ville være udeladt.

Specielt for Halbwachs var hans grundtanke om, at mennesket ikke kan erindre individuelt, men at det kun er muligt at erindre som en del af et fællesskab (Warring 1996:209). Heidegger berør dette optik via sit begreb medværen, der henviser til væren som en socialkonstellation. Den amerikanske professor James Edward Young tilføjer dog til denne optik, at selvom at folk samles om erindringssteder gør det ikke, at deres erindringer er ens eller vil blive synkroniseret, men det skaber en illusion om

4. Sammenlignelig med Heideggers perspektiv op liv, der ikke er før det leves (Figal 1992:36).

2. Teoretisk analyseramme

- 3.2 Erindringsteori

en fælles erindring og en fælles fortid i gruppen (Young (1993) i Warring 1996:228).

Den kollektive erindring kan vi anvende på flere niveauer af vores analyse. Den primære vil være i forhold til erindringsinterviewene, der kan være forankret i et socialt erindringsfællesskab. Men det er også essentielt i forståelsen af den københavnske baggård som fænomen, da de er erindringen om et fænomen vi søger.

3.2.2 Erindringssteder

Halbwachs mener ikke, at det er muligt at erindre uden at have rumlige strukturer at associere erindringerne til. Dette kan sammenlignes med Heideggers vidensfilosofi om, at der er relation mellem genstand og subjekt (Figal 1992:13). Disse rumlige strukturer betegner Halbwachs lieux de mémoiré (erindringsteder), som er:

“…et objektiveret fænomen enten i form af et objekt af materiel karakter eller en institution, som er givet et symbolsk indhold gennem en eller flere gruppers tolkning, og hvis funktion er at opretholde gruppen eller gruppernes kollektive erindring.”

(Fortolkning af Halbwachs (1950) i Warring 1996:218).

Halbwachs betoner derved, at den kollektive erindring (og erindring generelt) nødvendigvis er afhængig af det fysiske rum i sammenbindingsarbejdet, hvilket ligger i tråd med Simonsens dynamiskesteder (jf. 3.1). I The Collective Memory (1950) udbygger Halbwachs sin teoretiske forståelse af relationerne mellem kollektiv erindring, tid, rum og symboler og han skaber herved en teori, hvormed det er muligt at forstå sammenhængen mellem erindringsprojekter og fysiske projekter (Warring 1996:210).

Ved hjælp af Halbwachs forståelse af sociale strukturer har vi mulighed for at opsøge empiri af mere institutionelkarakter som for eksempel museer og arkiver, der vil kunne indeholde kollektive erindringer for en større grupper omkring forståelsen og oplevelse af den københavnske baggård.

3.3 Baggårdens rum

I det følgende afsnit vil der blive præsenteret teori der er praktisk funderet og som vil være anvendelig i vores observations- og karterings analyser. Teorien afviger fra den fænomenologiske tankegang, men har til formål, at skabe en bred forståelse af, hvordan rummet ’baggården’ kan opfattes. Således vil det være muligt for os, at gå et skridt dybere i udførelsen og analysen af vores observationer.

3.3.1 Defensible Space

Det svært at skabe en præcis geografisk definition af hvad baggårde er. Dog kendetegnes baggårdens rum ved at have en mere privat karakter, end det offentlige rum. I byplanlæggeren Oscar Newmans bog ’Defensible Space’ (1996), forsøges det at kategorisere graden af offentlighed i områderne som forskellige bebyggelsestyper skaber. Vi vil se nærmere på denne tilgang, da vi således kan bruge denne til at analysere offentlighedsgraderne i de baggårdsrum vi undersøger i analysen.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 25

Newman mener at kunne påvise, at offentlighedsgraderne har en påvirkning på bygningens ”sociale succes” primært set i forhold til beboernes tryghed. Dette argument eksemplificeres i hans analyse af, de Le Corbusier inspirerede 11-etagers bygninger, Pruitt–Igoe, som er opstillet således, at uderummet er frit for alle.

Illustration 2: Billedet er af bygningskomplekset Pruitt–Igoe, St. Louis, Missouri, USA. De 33 identiske blokke blev revet ned i efter kun en kort årrække at have været beboet. Pruitt Igoe anses i dag som en planlægningsmæssig fiasko.

Bygningskomplekset blev anset som en katastrofe. Ejendommene blev aldrig fuldt udlejet og stod derfor halvtomme. På samme tid oplevede området en stigende kriminalitet og vandalisme, hvilket til sammen resulterede i at man rev alle bygningerne ned omkring 10 år efter at de var blevet bygget.

Her mener Newman at årsagen til, at dette bygningsprojekt endte som en katastrofe var, at alle udeområderne havde en så høj grad af offentlighed at de blev distanceret fra bygningerne, og beboerne fik derfor ikke nogen ejerskabsfølelse for området (Newman 1996:10f).

Som denne analyse viser, ser Newman en klar sammenhæng mellem kriminalitet og offentlighedsgrader ved en bebyggelse. I læsningen af Defensible Space (1996) får man en fornemmelse af, at en vigtig foranledning for Newman til at skrive denne bog var af kriminalpræventive henseender. Dog beskriver Newman også et demokratisk element som en del hans analyse af Defensible Space (1996) som et positivt aspekt:

2. Teoretisk analyseramme - 3.3 Baggårdens rum “All Defensible Space programs have a common purpose: They restructure the physical layout of communities to allow residents to control the areas around their homes. This includes the streets and grounds outside their buildings and the lobbies and corridors within them. The programs help people preserve those areas in which they can realize their commonly held values and lifestyles.”

(Newman 1996:9)

3.3.2 Newmans offentlighedsbegreb

Newman formår via sin tilgang, at klarlægge hvilke beboere, som ud fra et arkitektonisk synspunkt bør, have indflydelse på hvilke områder. For at kunne gøre hans offentlighedsbegreber brugbare i forhold til Københavns baggårde, vil vi nu fremlægge rationalerne bag hans kategoriseringer af områders offentlighedsgrad.

Illustration 3: Principskitsen er af Newman og viser de forskellige grader af privat-/offentlighed der opleves omkring boligen.

På principskitsen af en lejlighedsbebyggelse ses en nuanceret analyse af forskellige områders offentlighedsgrad. Newman argumenterer for, at der kun eksisterer private områder indenfor lejlighedsenheden, men at trapperne, lobbyen, baghaven og korridorer kan anses for at have en semi-privat karakter. Her forfines offentlighedsgraden yderligere, da Newman redegør for, at hvis huset har seks familier, så har hver etage en repos, som kun to familier deler. Denne repos udgør et semi-privat rum, som to familier skal blive enige om at forvalte. Således kan man argumentere for, at vi i vores analyse af Københavns baggårde med fordel kan identificere, hvem der er medejer af det semi-private område. Newman mener ydermere at forhaven må kategoriseres som semi-offentlig, da den er tilgængelig direkte fra gaden. Dette påviser således forskellen mellem semi-offentlig og semiprivat; nemlig den offentlige tilgængelighed. (Newman 1996:16). Baghaven på principskitsen er kun tilgængelig gennem bebyggelsen, så man kan derfor sige at

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 27

den er semi-privat, da den kun deles mellem bebyggelsen beboere.

Disse rationaler kan vi bruge til at kategorisere baggårde og ydermere identificere hvem der er mulige aktører i de forskellige semi-private områder vi beskæftiger os med. Newmans offentlighedsgrader formår ikke at komme i dybden med, hvilke mulighedsbetingelser der eksisterer i de forskellige områder. Derfor finder vi det nødvendigt, at supplere denne tilgang med en, som er mere specifik omkring, hvad vi observerer af genstande og menneskelig praksis i baggårdene.

3.3.3 Baggårdens spor

For at kunne identificere hvad beboerne bruger deres baggård til, kan man, som arkitekt og bydesigner Jan Gehl og Birgitte Svarre forslår i bogen Bylivsstudier (2013) se på, hvilke spor af aktivitet (eller inaktivitet) som er efterladt i baggården.

Spor kan både være hvor folk har gået, såsom eksempelvis nedtrådt græs, men det kan også være genstande såsom legetøj, borde, stole og potteplanter som står frit ude, som ifølge Gehl og Svarre ville:

”(...) vidne om et kvarter, hvor beboerne trygt rykker dagligstuen ud i byens rum og lader de forskellige effekter blive stående – eller det modsatte: et kvarter uden spor af liv, hvor skodder lukkes hermetisk, og intet efterlades ude.”

(Gehl og Svarre 2013:40)

Selvom disse spor vil kunne give os et indtryk af, hvordan baggården bliver brugt, bliver vi nødt til også at have øje for den reelle menneskelige aktivitet som foregår i baggården. Dette fremgår, som delvis modsvar på ovenstående i Gehls Livet mellem husene (2007), hvor der argumenteres for, at selvom der er spor af genstande, betyder det ikke nødvendigvis, at de bliver brugt:

”I boligen ses hvorledes børnene foretrækker at være, hvor de voksne er, eller hvor andre børn er, frem for f.eks. at være, hvor legetøjet er.”

(Gehl 2007:21)

Spor kan således ikke alene give et nuanceret billede af, hvad der foregår i baggården. Der er også behov for at observere menneskelig praksis, da denne kan vise sig at afvige fra ’sporene’.

3.3.4 Kontakt mellem beboerne

Jan Gehl beskriver, hvordan behovet for kontakt udspiller sig i det offentlige rum ved at kategorisere forskellige former for kontakt og indsætte dem i et kontinuum mellem lav intensitet (passive- og tilfældige kontakter) og høj intensitet (nære venner og venner). Ud fra dette kontinuum argumenteres der for, at hvis der ikke eksisterer et ’liv mellem husene’ forekommer der ikke kontakt af den form som Gehl kalder lav intensitet. Dermed er den mere nuancerede overgangsform mellem at være alene og at være sammen borte. (Gehl 2007:13ff).

Det vil altså sige, at lav intensitets kontakt er en indikator på, at baggårdens sociale liv er mere velfungerende end hvis der ikke var kontaktformer af lav intensitet. Gehl argumenterer videre for, at lav-intensitets kontaktformen er basal for at udvikle kontaktformerne til en højere intensitet, hvor det uforudseelige og spontane kan

2. Teoretisk analyseramme - 3.3 Baggårdens rum udvikle sig. Denne spontanitet eksemplificerer Gehl med børn som leger, da denne leg ofte bliver til, fordi børnene opholder sig samme sted og har lyst til at lege (Gehl 2007). Vi kan således observere, hvilken form for samtaler beboerne har med hinanden i baggården og vurdere intensitetsgraden af dem. På denne måde vil vi kunne sige om rummet inviterer til tilfældige samtaler med naboen, eller om folk passer sig selv og deres respektive bekendtskaber.

3.3.5 De fysiske rammers betydning

Kontakten mellem beboerne er en vigtig faktor for, at der kan igangsættes projekter, således at baggården udvikler sig efter fællesskabets ønsker (Gehl 2007:49). For at kunne udvikle baggården, er det ifølge Gehl vigtigt, at beboerne har en form for naturligt fællesskab, som kan være, at eksempelvis har samme baggrund, interesser eller problemer (Gehl 2007). Her henvises der til et studieprojekt, som konkluderer:

”Den sociale interaktion eller mangel på samme er primært betinget af, om der eksisterer et økonomisk, politisk eller ideologisk interessefælleskab mellem de bosatte. Er disse faktorer ikke til stede, er der ikke basis for ’at komme hinanden ved.

At vi postulerer, at de rumlige former ikke kan være drivkraften i det sociale fællesskab, indebærer ikke en negation af udsagnet: De fysiske rammer og den funktionelle og sociale deling af rummet kan åbne op for, henholdsvis afskære udfoldelsesmuligheder. Det er muligt at udstyre et boligområde med et varieret tilbud af fællesfaciliteter. Det er muligt at tvinge de bosatte ind i bestemt aktionsmønstre gennem arrangementer som: adgang til boligen gennem fællesrum, nabofællesskaber og lignende.

Det er muligt at udforme den fysiske struktur, så den indeholder arealer og faciliteter, der henvender sig til samtlige indbyggere eller til grupper af indbyggere inden for et område. Men her er også grænsen for arkitektens/ planlæggerens formåen med hensyn til at planlægge for, hvorledes det sociale liv skal udfolde sig i boligområdet”.

(Bistrup et al.: Om planlægning på ”bar mark”, Arkitekten. Nr 16/1976 i Gehl 2007:49f).

Denne konklusion sætter således streg under, hvor vigtigt det er, at beboerne i baggården har en form for interessefællesskab. Som der argumenteres for i ovenstående citat, ligger interessefællesskaber uden for planlæggerens og arkitektens fagområde, som kun kan skabe rammen, men ikke selve indholdet. Vi kan således bruge dette til at kunne påvise, om der er tegn på at gården udvikler sig ud fra nogle interessefællesskaber som er skabt i de forskellige semi-private/ semi-offentlige rum.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 29

3.3.6 Aktiviteter

Yderligere differentier Gehl imellem de aktiviteter der kan udspille sig i det urbane rum, og derved er med til at skabe og udvikle rummet. Gehl opdeler dem i tre kategorier: de nødvendige aktiviteter, de valgfrie aktiviteter og de sociale aktiviteter. De nødvendige aktiviteter vil i baggårdens lys oftest være det der har med husholdning at gøre og karakteriseres ved, at de altid vil forekomme uændret af forholdene. De valgfrie aktiviteter er aktiviteter, der bliver under støttet af det urbane rum og giver mennesket lyst til at udføre aktiviteten, som for eksempel leg eller udendørs ophold. De sociale aktiviteter er den interaktion, der opstår imellem menneskene der opholder sig i det samme rum, og som bliver drevet af et menneskeligt overskud. Det er specielt den sociale aktivitet der skaber det urbane rum og de rekreative kvaliteter man eksempelvis ville kunne finde i baggården.

(Gehl 2011). Vi vil anvende aktivitetsdifferentiering til at analysere baggårdens aktiviteter og derved kvaliteter.

4. METODE

Jagtg책rden

4. Metode - 4.1 Metodisk afgrænsning 4. Metode

I dette afsnit vil vi først give en indførelse i, hvordan vi via det metodiske arbejde har afgrænset vores empiriske analyseramme. Her beskrives vores eksplorative arbejdsproces, der har ligget forud for det resultat, som præsenteres i denne opgave. I vores valg af metoder og empirisk afgrænsning udvikles den måde hvorpå vi anskuer og behandler den københavnske baggård. Vi finder derfor, at denne afgrænsningsproces er essentiel for at forstå, hvordan projektet er opbygget og struktureret. Herefter vil vi med udgangspunkt i denne afgrænsning beskrive de metoder, vi har anvendt til at forstå baggårdens stedsfortællinger og indsamle empirisk materiale.

4.1 Metodisk afgrænsning

Vi vil i det følgende give et indblik i det arbejde, der har ligget til grund for projektet. Vi har i processen frem mod den empiriske afgrænsning været igennem forskellige trin, hvor vi har foretaget valg og fravalg på baggrund af forskellige kriterier, og det er denne proces der beskrives i dette delafsnit.

Fase 1 Den åbne fase

Fase 2 Udvælgelsesfasen

Fase 3 Præciseringsfasen

Illustration 4: Dette diagram viser vores overordnede faser i forhold til udvælgelse af baggårde.

4.1.1 Den åbne fase

Vi har i udgangspunktet ikke fastsat os på en bestem retning for projektet, men har angrebet baggården som åbent emne. Vi har startet vores arbejde ved hjælp af en lang række spørgsmål, som for eksempel, hvor stor en del af København er baggård? Ved hjælp af en GIS-analyse (jf. 4.5.2) afgrænsende vi ”København” til at gælde kvarterne Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro, Sydhavnen, Indre By, Christianshavn og Amager Øst. Herefter er vi taget på opdagelse i mange af kvarterenes baggårde og hermed besøgt mange forskellige baggårdstyper i København for at afsøge diversiteten. Vi har efterfølgende dokumenteret vores registreringer via billeder og lavet en analyse af baggårdenes karakteristika for at få indsigt i diversiteten af den københavnske baggård.

4.1.2 Udvælgelsesfasen

Sideløbende med feltarbejdet har vi indhentet viden omkring baggården i København.

Dette har vi gjort, blandt andet via en rundvisning på Arbejdermuseet, hvor vi, assisteret af en rundviser, har fået et indblik i baggårdens historie og betydning for det københavnske byliv. Det stod hurtigt klart for os, at baggårdsfeltet er stort.

Via vores registreringer af baggårdene og vores fænomenologisk-hermeneutiske tilgang har vi derfor udvalgt otte baggårde, som repræsenterer den Københavnske baggård i projektets analyse (jr. 2.1.1). Selve udvælgelsen er foretaget på baggrund af baggårdenes karakteristika, samt den geografiske lokation, således at vi har haft en bred diversitet blandt de udvalgte gårde. Vi har udarbejdet et baggårdskatalog, som referenceramme og derved gentaget processen med registreringer fokuseret på disse otte baggårde. Kataloget bestod af materiale i form af feltnoter, billeder og mindre filmklip, hvorfra vi har lavet mini-stedsanalyser af baggårdene og deres karakteristika. Det er blandt andet dette katalog der har været udgangspunktet for denne opgaves opbygning.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 33

Østerbro: Fiskedammen

Nørrebro: Jagtgården Nørrebro: Elmegården

Indreby: Vendersgade Christianshavn: Ovengade Oven Vandet Christianshavn: Brøstekarréen

Sydhavnen: AKB-gården Sydhavnen: Sluseholmen

Illustration 5: Diagrammet viser de otte udvalgte baggårde og deres geografiske placering i København. Der vil i 5. Analyse blive refereret til de forskellige baggårde.

4. Metode - 4.1 Metodisk afgrænsning 4.1.3 Præciseringsfasen

Efter udvælgelsen fandt vi ud af, at vores felt stadig var for bredt i forhold til at få dybdegående kvalitativ information omkring baggårdene. Vi har derfor udvalgt fire baggårde fra vores baggårdkatalog, som vi vil gå i dybden med. Selve udvælgelsen er gjort på baggrund af den viden vi har indsamlet om baggårdene. Formålet er at fremhæve den københavnske baggårds forskellige karakterer og tematikker i projektet, således at vores analyse ikke bliver for ensidig.

Illustration 6: Billede af Jagtgården. Her kan man se bede med beplantning, legeplads til børnene, samt et skur til venstre i billedet, hvor TagTomat blandet har grønsagskasser.

Nørrebro: Jagtgården Julius Bloms Gade - Jagtvej - Husumgade Jagtgården ligger på Nørrebro og bestyres af et gårdlaug. Jagtgården er en baggård, hvor der er flere projekter i gang. Jagtgården danner blandt andet rammen for udviklingen af Urban Farming projektet TagTomat, der i dag er blevet en énmands rådgivningsvirksomhed drevet af Mads, der er beboer i Jagtgården. Baggården er repræsentativ i forhold til et sociale samarbejde, der kan udspille sig i og omkring udviklingen af en baggård.

Jagtgården har et råt gårdmiljø og har elementer og henvisninger til “den gamle baggård” og dens opdeling.

Gården er interessant fordi den er den er repræsentativ for baggårde i brokvarterne, samtidig med, at det er et eksempel på en spirende og innovativ baggårdsomdannelse.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 35

Illustration 7: Billede af Fiskedammen. Her kan man se den store sandkasse til børnene, samt havemøbler, krukker og blomsterbede.

Østerbro: Fiskedammen Aggersborggade - Willemoesgade - Fiskedamsgade - Classensgade Fiskedammen er en gårdhave på Østerbro, der bestyres af Gårdlauget Fiskedammen. Fiskedammen er fredelig, lille og hyggelig og beboerne er trygge ved rummet, hvilket kan ses ved at de sætter børn i barnevogne ned i gården til middagslur. Baggården har temaet “gårdhave”, hvilket giver gårdrummet have-karakter og gården er programmeret ned til den mindste detalje efter beboernes ønsker. Gården er med på listen over Københavns Kommunes eksempler på den gode baggård. Hvert år finansierer Københavns Kommune renoveringen af tolv københavnske baggårde. I den sammenhæng har de et katalog med referencer til baggårde, hvor Gårdlauget Fiskedammen er én. Københavns Kommune skriver selv om baggrunden for projektet: “Nyt liv i gårdene giver nyt liv til hele byen. (...) Her er der plads til familieliv, der kan have trange kår i en treværelses.” (Københavns Kommune, 2014). Fiskedammen er repræsentativ for de rolige, små gårdmiljøer.

Samtidig er den repræsentativ for de programmerede baggårdmiljøer og et eksempel på baggårdsprojekterne i samarbejde med Københavns Kommune.

4. Metode - 4.1 Metodisk afgrænsning

Illustration 8: Billede af Brøstegården. Her kan man se gården store græsplæne i forgrunden og en mindre i baggrunden, sammen med aftegning af mindre semiprivate haveområder. Der er havemøbler til de voksne og legehus til børnene.

Afspærringsbåndet er opsat for at passe på plænen igennem vinter halvåret.

Christianshavn: Brøstegården Store Søndervoldsstræde - Dronningensgade - Sofie Gade - Ovengade Oven Vandet Brøstegården ligger på Christianshavn og er en åben og livlig baggård. Brøstegården styres af et gårdlaug og har en stor diversitet i beboersammensætningen. Baggården er frit tilgængelig fra Ovengade Oven Vandet og bliver blandt andet fremvist ved byvandringer. Gårdrummet indeholder en stor diversitet i bygningsfacaderne og den strukturelle opbygning. Flere af bygningsfacaderne er bevaret i bindingsværk fra ca. 1700 og i gårdrummet er flere side- og baghuse bevaret. Baggården har et historisk præg, hvor enkelte fritstående mure er bevaret, hvilket givet et indtryk af den oprindelige inddeling af gården. Baggården fremstår zoneopdelt med flere “gårde i gården”, hvorfor forskellige grader af privat, semi-privat og semi-offentlige rum er repræsenteret.

Brøstegården repræsenterer den ældre bevarede idylliske baggård, der er omdannet til en moderne baggård både med hensyn til faciliteter, materialitet og programmer.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 37

Illustration 9: Billede af Sluseholmen. Her kan man se de private forhaver langs bygningsfacasen og legeplads og grønne plæner i baggården, hvor der ligeledes er æstetiske skure til cykelparkering og affaldshåntering.

Sydhavnen: Sluseholmen Sluseholmen - Kenny Drews Vej - Oscar Pettifords Vej - Ben Websters Vej Sluseholmen er et nybygget kvarter i Sydhavnen. Sluseholmens nyopførte karréer er inspireret af Javaøen i Amsterdam, hvor der er stor diversitet i bygningsfacaderne, således at de fremstår som flere enheder (Erfaringer fra Sluseholmen 2013:10). Bygningsfacadernes diversitet er med til at skabe genkendelighed og ejerskab i baggården. Selvom at gårdrummene har forskellige strukturerer indeholder gårdrummene de samme programmer, så som legeplads, opholdsområder, samt cykel og affaldsskure. Der er arbejdet med at skabe private men åbne facader med altaner ind mod gården og mere lukkede facader ud mod det offentlige rum.

Sluseholmen repræsenterer baggården i ny-bebyggelse, og den fremtidige baggård udviklet af eksperter på området.

4. Metode - 4.1 Metodisk afgrænsning Samlet set er de fire baggårde repræsentanter for yderligheder af den københavnske baggård, og vi mener på baggrund af vores feltarbejde og projektets omfang, at de er repræsentative herfor. Efter den præciserende udvælgelse indledte vi en systematisk registrering og observation af baggårdene, hvilket vi vil komme nærmere ind på i de følgende afsnit.

4.2 Interview

Vi har metodisk set valgt at inddrage interview og anvende forskellige former heraf.

Vi har gennemført tre spotinterviews, ét ekspert-interview, og to semistrukturerede erindrings-interview. I alle tilfælde har det været formålet, der har bestemt fremgangsmåden, men alle interviewene har været semistrukturerede jævnfør projektets fænomenologiske tilgang.

I det følgende vil de teoretiske ramme for interviewmetoden blive præsenteret, hvorefter vi kort vil beskrive strukturen omkring spot- og ekspertinterviewene.

Herefter vil afsnittet tage udgangspunkt i, hvordan de to erindrings-interviews blev gennemført og efterbearbejdet. Denne prioritering er valgt, da det er denne proces, som kan give det mest nuancerede indblik i, hvordan vi har arbejdet og efterarbejdet interviewmaterialet (Kvale & Brinkmann 2008:30).

4.2.1 Interviewstrukturen

I vores interview har vi valgt at anvende den semistrukturerede interviewmetode, da det er en uformel struktur, hvilket er en fordel, da vi ikke på forhånd kender interviewpersonerne; og vi ville derfor have mulighed for at tilpasse interviewet til den individuelle samtale. Vi strukturerer interviewene ved hjælp af en interviewguide, som vi har brugt til at sættes fokus på bestemte temaer. (Kvale & Brinkmann 2008:46). Om interviewguidens anvendelighed skriver Kristensen og Krogstrup:

“Jo mere struktureret en guide er, og jo mindre åben samfundsforskeren er over for at opnå en indsigt, der ligger ud over interviewguiden, des snævrere bliver synsvinklen. Tilsvarende, jo mere ustruktureret og eksplorativ samfundsforskerens tilgang er, des bredere og mere diffus bliver den viden, der genereres” (Kristensen & Krogstrup 1999: 48)

Fordelen ved at have en interviewguide er, at vi derved har præciseret vores formål med interviewene, og derved får et mindre diffust materiale. Vi har således mulighed for at gøre interviewet dybere, da vi vil have overskud til at følge den interviewedes fortælling og kunne stille mere dybdegående spontane spørgsmål uden for guidens ramme og uden at miste fokus (Kvale & Brinkmann 2008:159).

4.2.2 Spotinterview

Spotinterviews bruger vi til at understøtte vores observationer i baggårdene via en samtale med brugerne af gården (jf. 4.3). Vores spotinterview er karakteriseret ved at være korte, uformelle og ikke planlagte, og vi kan derfor bruge teknikken til at få et indblik i blandt andet baggårdenes umiddelbare aktiviteter og fremtræden. Til et spotinterview er der ikke direkte en interviewguide, vores formål er at få indsigt i den interviewedes oplevelse og brug af baggården. Metoden er derfor fokuseret på det rum det udspiller sig i.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 39

Det var en udfordring at gennemføre spotinterviews, da de der benyttede gården ofte forestod meget distanceret til vores tilstedeværelse ved enten ikke at tage notits af os eller holde sig på afstand. Alligevel lykkedes det at få lavet et spotinterview med Viola i Jagtgården på Nørrebro, en kvinde fra Fiskedammen på Østerbro og Susanne i Brøstegården på Christianshavn. I Sluseholmen i Sydhavnen opholdte folk sig i mindre gruppe, legede med deres børn eller gik igennem gårdrummet, hvilket desværre ikke skabte nogen åbning for spotinterview.

Viola Mortensen Alder 85 år Beboer i Jagtgården i 60 år

Kvinde fra Fiskedammen Slut 20’erne/start 30’er Beboer i Fiskedammen i 3 år

Susanne Fischer Midt 50’erne Beboer i Brøstegården i 33 år

Illustration 10: Personas af de tre spot interviews.

4.2.3 Ekspertinterview

Ekspertinterviewet som metode giver os en faglig indsigt i de tendenser og praksisser der udfolder sig i baggården. Vi gennemførte et ekspertinterview med Mads, der er stifter af TagTomat - et Urban Farming projekt udsprunget fra Jagtgården. I kraft af sin erfaring med TagTomat, samt sin baggrund som arkitekt og byplanlægger, finder vi, at interviewet med ham bør karakteriseres som værende et ekspertinterview.

”Jeg er uddannet arkitekt og har arbejdet med byplanlægning i fem år i kommunale instanser, så jeg ved også hvilke ting man skal have med – ud over, at det er god PR-værdi at have tomater på skraldespandstaget.”

(Bilag, Mads:43)

Forud for interviewet udarbejde vi en interviewguide for derved at kunne styre samtalen og derved fokusere samtalen til at have en mere fagligkarakter.

Da det er et ekspertinterview, fandt vi det ikke nødvendigt at transformere interviewspørgsmålene fra forsker- til interviewspørgsmål:

4. Metode - 4.2 Interview Hvordan har processen og perspektiverne været omkring etablering af TagTomatprojektet i Jagtgården?

Hvilke tanker og målsætninger lå der bag, da du startede projektet?

Hvordan har sammenarbejdet/sammenspillet været i Jagtgården omkring dit projekt?

Hvordan har TagTomat været med til at udvikle Jagtgården som baggård?

Hvilken indflydelse mener du, at dit projekt har på beboernes opfattelse og brug af baggårdene?

Er TagTomat et udtryk for en del af en tendens, eller ser du denne form for anvendelse som et ”nybrud” der ændrer baggården?

Illustration 11: Mads Boserup Lauritsen, stifter af TagTomat, konsulent virksomhed (Urban Farming), Beboer i Jagtgården på Nørrebro.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 41

4.2.4 Erindringsinterview

Formålet med erindrings-interviewene er at indhente beskrivelser om baggården via erindringer med henblik på at belyse, hvordan baggården produceres som sted og fænomen (Kvale & Brinkmann 2008:19). Det har derfor været essentielt for os, at der i interviewene blev taget udgangspunkt i menneskets livsverden, da det er i denne, at dagligdagen opleves, og det vil derfor være den umiddelbare erindring og oplevelse, der vil blive formidlet i interviewet (Kvale & Brinkmann 2008:47). I følge vores teoretiske analyseramme er erindringer forankret i rumlige strukturer, og vi gennemfører derfor erindringsinterviewene i de nærområder erindringerne er tilknyttet. Herved vil gensyn med baggårdens rum og genstande danne rammen for erindringsstedet, og det vil være muligt at fremkalde erindringer hos informanten der ellers kunne have været glemt.

4.2.4.1 Interviewguide

Efter inspiration fra Kvale og Brinkmann (2008) har vi valgt at strukturere vores interviewguide ud fra et forskerperspektiv og i interviewguiden oversætte formuleringerne til et mere afslappet og letforståeligt dagligdagssprog, der udgør selve interviewspørgsmålene. Denne metode er foretrukket, da vi ikke kender informanterne på forhånd, og det vil derfor være muligt for os at skabe et bånd til den interviewede via en uformel stemning og dagligdags dialog (Kvale & Brinkmann 2008:152). Vores design til interviewguiden på illustration 11 nedenfor.

Forskerspørgsmål Hvilke erindringer har du om baggården?

Interviewspørgsmål • • • • • •

Hvor i København er du vokset op?

Har du boet flere steder i København, hvor der har været en baggårde?

(Hvis ja, så kan der stilles komparative spørgsmål i forhold til baggårderne).

I hvilken periode af dit liv boede du der og hvor gammel var du dengang?

Hvem boede du sammen med da du boede der?

Kan du huske om din baggård udviklet sig imens at du boede der? (både fysisk, socialt og stemning)

Hvilke mulighedsbetingelser var da i baggården?

•

Hvordan oplevede du udviklingen af baggården?

• •

Har du nogen viden omkring, hvordan baggården har udviklet sig frem til i dag?

Har du været forbi baggården siden du flyttede fra den?

Hvordan var baggården i forhold til offentlig/ privat opfattelse?

• •

Hvem brugte baggården?

Kan du se/mærke en udvikling i forhold til brugen af baggården generelt?

Socialinteraktion og baggården som rammen for fællesskaber, som semioffentligt/ semiprivat mødested.

•

Hvilke sociale fællesskaber kan du erindre i forhold til baggården?

Hvordan oplever du forskellen på fællesskaberne dengang og fællesskaberne i dag i baggården?

•

•

Kan du beskrive hvilke hvordan din baggård så ud?

Hvordan du husker du at du/i brugte baggården?

4. Metode - 4.2 Interview 4.2.4.2 Interviewundersøgelsen

Vi fik kontakt til to personer, der gerne vil stille op til interview omkring deres erindringer om baggården. Vi kom i kontakt med dem via Facebook-gruppen “Gamle København”, hvor vi slog følgende op:

“Hej Københavnerinteresserede medlemmer af denne side.

Vi er tre byplanlægningsstuderende, der beskæftiger sig med Københavns baggårdes historicitet og anvendelse igennem tiden. Vi vil i denne forbindelse høre, om der er én eller flere, der kunne være interesseret i at dele egne erindringer og viden omkring livet i baggårdene ved at medvirke i et interview. Vi er primært på udkig efter nogle, der har erindringer tilbage til 1940-1960’erne.

Tidspunktet for interviewene vil være indenfor perioden 21. til 27. april.”

Vi fik lidt blandet respons herpå, og fik sat i alt tre interviewaftaler i stand, hvoraf dog kun de to blev gennemført, da den sidste valgte at trække sig. Vi interviewede henholdsvis Preben Mangart fra Christianshavn og Christel Thornberg fra Indreby.

Preben Mangart 75 år Opvokset i Overgaden Oven Vandet 100a på Christianshavn, København K

Christel Thornberg Midt i 50’erne Opvokset i Vendersgade 3 i Indre By, København K

Illustration 12: Vi gennemførte to erindringsinterview med henholdsvis Preben fra Christianshavn og Christel fra Indreby.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 43

Selve interviewene blev under gennemførslen lydoptaget og sidenhen transskriberet (Bilag, Preben:4, & Christel:24). Herved har det været muligt for os at gennemgå interviewene flere gang, og dermed får vi flere nuancer med i vores analyse heraf.

Yderligere er interviewene suppleret med billeder, som dog er taget diskret for ikke at forstyrre samtalens udvikling. (Kvale & Brinkmann 2008:201).

Begge interviews blev brugbare og var interessante, idet de gav os et billede af to forskellige baggårde i København i to forskellige perioder beskrevet af to forskellige individer af hvert sit køn. Det skal her pointeres, at vi med disse interviews ikke har i sinde at tilstræbe nogen form for kvantitativ repræsentativitet, men derimod få adgang til kvalitative informationer vedrørende hverdagen i baggården som den erindres.

4.2.4.3 Efterbearbejdelsen

I efterbearbejdelsen har vi lagt fokus på interviewene som narrative interviews. Da det har været formålet at undersøge, hvilke erindringer der er om den københavnske baggård, har vi derfor søgt at finde de historier som er spontant formidlet af de interviewede, samt dem vi har fremprovokeret via vores spørgsmål. Disse kan have forskellige karakter, hvor vi har valgt at se dem alle som erindringer. Herved har vi mulighed for at se interviewpersonen som en informant af registreringer om den københavnske baggårds formidlede og fortolkede historie, samt mulighed for at udskille de tidslige, de sociale og de betydningsstrukturer der blev udtrykt (Kvale & Brinkmann 2008:175-176, 247). Via den narrative analyse af interviewene kan vi skabe en samlet erindringsfortælling om den københavnske baggård fra flere fortællinger (Kvale & Brinkmann 2008:247). Dog er vi opmærksomme på, at vi her sammensætter erindringsfortællinger, hvilket skaber et samlet billede af baggården som erindringssted. Dog er dette ikke lig med, at erindringen om baggården hos informanterne bliver strømlinet, hvilket pointeres af Youngs i tilføjelse til Halbwachs’ og Burkes erindringsoverlevering (jf. 3.2).

4.3 Observationer

Idet følgende vil vi beskrive nærmere, hvordan vi har systematiseret vores observationer i de fire udvalgte baggårde: Jagtgården, Fiskedammen, Brøstegården og Sluseholmen (jf. 4.1.3).

Vi har i vores empiriindsamling anvendt forskellige observationsmetoder i de udvalgte baggårde. Observationer er en del af den fænomenologiske tradition, hvilket er i tråd med projektets teoretiske analyseramme (Kristensen & Krogstrup 1999:49f). Vores formål med at gennemføre observationer i den københavnske baggård har primært været at studere den sociale adfærd i baggården. Dette har vi blandt andet gjort ved at være til stede i baggårdene flere gange i forskellige tidsrum for at observere brugen af rummet. (Kristensen & Krogstrup 1999:57f).

Vores observationer udgør kun en del af vores samlede undersøgelse af den københavnske baggård som fænomen. Vi er derfor opmærksomme på, at vores observationer ikke er ligeså dybdegående og tidkrævende i forhold til hvad der eksempelvis beskrives i Kristiansen og Krogstrups Deltagende Observation (1999), der tager udgangspunkt i observationsmetoden som eneste empirikilde.

Dog finder vi dem alligevel anvendeligt i den samlede undersøgelse og analyse, da observationerne giver et indblik i, hvordan baggårdene dannes som sted.

4. Metode - 4.3 Observationer 4.3.1 Naturlige omgivelser

Idet vi besøger baggårdene og observerer forholdene og aktiviteterne, gør vi vores observationer i naturlige omgivelser. Dette vil sige, at vi ikke har skabt eller bestemt forholdene som er ramme for observationerne. Dette kan fremstå som en selvfølge i forhold til vores felt, men dette betyder blandt andet, at vi har valgt ikke at indgå aftaler med feltet om observationen. Vi observerer derved hvilken som helst aktivitet der måtte hænde, samtidig med at vi observerer hvis gården skulle ligge øde hen. Vi har valgt denne strategi, da vi mener, at vi ved at meddele vores tilstedeværelse, ville kunne påvirke vores observationer og vi antog at vi derfor ikke ville have mulighed for at møde feltet i dets naturlige hverdagspraksis.

(Larsen & Meged 2012:308 & Kristensen & Krogstrup 1999:47ff).

Vi er opmærksomme på, at vores observationer ikke kan generaliseres, men at de udgør hændelser, der kan gentage sig, idet de observeres i naturlige omgivelser.

Vi finder alligevel vores observationer repræsentative, da miljøerne er udvalgte repræsentationer, der vil kunne fortælle os om nogle generelle tendenser for fænomenet - den københavnske baggård. (Kristensen & Krogstrup 1999:63) Vi har dog gjort en strategisk undvigelse fra de naturlige omgivelser, idet vi har valgt kun at observere baggårdene i perioder med godt vejr. Dette valg beskrives nærmere i følgende afsnit.

4.3.2 Semistrukturerede observationer

Vores formål har været at observere den sociale adfærd og interaktion, der udspiller sig i baggården, og vi har blandt andet derfor fundet det anvendeligt at bruge den semistrukturerede observationsmetode. Det er muligt via den semistrukturerede tilgang at skærpe vores observationer af baggårdens sociale adfærd og interaktion i (og med) det fysiske rum, samtidig med, at vi kan være åbne overfor den udvikling vi måtte observere. Dette har blandt andet gjort, at det har været muligt at inddrage spotinterviews som en del af vores observationer i gårdrummene (jf. 4.2.2) (Kristensen & Krogstrup 1999:58).

Vores observationsmetode

Struktureret

Semistruktureret

Ustruktureret

Illustration13: Illustrationen vi ser hvordan vores arbejde forholder sig til yderlighederne struktureret og ustruktureret interview.

Vores observationer ligger dog tættest op ad den strukturerede observationsmetode, i kontinuummet mellem ustruktureret og struktureret observation, som af Kristensen og Krogstrup beskrives som:

“Forskeren vil ofte sidde på sidelinjen, observere og gøre sine optegnelser over det han ser, med udgangspunkt i en detaljeret observationsguide.”

(Kristensen & Krogstrup, 1999, 63)

Dette valg er gjort, da vi til går feltet med en forudbestemt agenda, samt at vi ikke deltager direkte i feltet. Yderligere inddrager vi vores egne erfaringer i struktureringen, da vi blandet andet kun gør observationer i godt vejr, hvor vi

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 45

antager, at der vil væres større sandsynlighed for aktivitet end dage med dårlig vejr (Kristensen & Krogstrup 1999:63).

4.3.3 Observationerne

Observationerne er blevet gennemført i de fire udvalgte baggårde i marts 2014.

Vores observationer i feltet har været korte og intensive, men i kraft af vores strategiske metodiske tilgang finder vi, at vores empiriske data fra baggårdene har været tilstrækkelig for at kunne beskrive disse facetter af fænomenet. Det har i vores observationer ikke været muligt kun at beskrive baggården via observationer og feltnoter. Da de ikke kan stå alene, blev de derfor suppleret med plotting, fotos, video og spotinterviews.

4.4 Visuelformidling

Vi vil metodisk set inddrage og anvende den visuelle formidling på to måder: i vores egne observationer af den københavnske baggård samt som led til at få et indblik i erindringerne om den københavnske baggård.

“Et fotografis mening afhænger af de øjne, der ser og fortolker det.”

(Larsen & Meged 2012:307)

Billeder og film om baggården kan produceres og formidles via mange medier og af forskellige aktører. Fælles for dem alle er dog, at de ikke gengiver et neutralt billede, men gengiver baggården på en af utallige fortællinger om baggården.

Selvom metoden af nogle kan anskues, som en “objektiv” formidling, er den påvirket af forskellige faktorer som tid, sted og fotografens agenda med fortagende, hvilket ovenstående citat beskriver. Det er derfor vigtigt at vi forholder os til denne påvirkning af motivet i inddragelse og analyse af eksternt foto- og filmmateriale.

Det er dog ikke i alle situationer, at ophavet er kendt, men i disse tilfælde kan vi tage udgangspunkt i den generelle tidslige anvendelse af den visuelle teknik, hvori materialet er skabt. I vores observationer og derved indsamling af vores egen fotoog filmdokumentation er vi ligeledes selvreflekterende overfor produktionen, da dette også er farvet af vores måde at betragte en given visualiseret situation på.

(Larsen & Meged 2012:306) I vores empiriindsamling inddrager vi både video og andet billedmateriale i et forsøg på at forstå, hvordan baggården gengives og derved erindres. I vores egne observationer fotograferer og filmer vi baggårdene og bruger derved materialet i vores analyse af baggården i dag. Derudover anvender vi også eksterne billedeog filmmaterialer, fra film- og billeddatabaser som eksempelvis Det Danske Filmmuseum og Arbejdermuseets arkiver. Videomateriale er specielt anvendeligt til at få et indblik i, hvordan forskellige situationer og interaktioner forløb i baggårdens rum. Via film er det muligt at dokumentere situationer i en kombination af billeder og lyd, hvilket kan give en dybere information omkring forholdene. Det samme er gældende når vi selv anvender film til at dokumentere observationer i baggården, og vi vil have mulighed for at gense scenarier og derved foretage en mere detaljeret analyse af observationerne. (Larsen & Meged 2012:309)

4. Metode - 4.4 Visuelformidling “Kameraet giver rig mulighed for at registrere stedets materialitet og affektive kvaliteter samt kroppes bevægelser og interaktioner”

(Larsen & Meged 2012:309)

Samtidig er film og billeder et snævert perspektiv, idet informationen, som nævnt, er påvirket af flere faktorer, samt at der kun formidles brudstykker af virkeligheden under tidslige referencer til et før og efter. Der er derfor fare for at indfange en iscenesat virkelighed. (Larsen & Meged 2012:310) Igennem vores indsamling af visuelt materiale har vi blandt andet fået materiale fra Arbejdermuseets Billeddatabase (erindringer), Dagbladet Informations billedarkiv samt kortal.dk (luftfotos). Derudover har vi gennemset film fra Bibliotekernes Filmstriben og Det Danske Filmmuseum. Yderligere har vi fået overdraget billedmateriale via vores erindringsinterview med Preben. Selv har vi, under vores observationer i de fire udvalgte gårde, filmet korte seancer for derved at kunne genkalde os observationerne.

4.5 GIS-kartering

For at kunne illustrere pointer, eksempelvis for udregningen af det samlede areal af København som udgør baggården, har vi brugt et Geografisk Informations System (GIS) software, ved navn ArcMap. Med dette program har vi kunne arbejde med FOT-data fra Københavns Kommune og hovedstadsområdet og matrikeldata over københavnsområdet. Disse data er topografiske og er inddelt i forskellige lag såsom vejmidte, vejkant, bygning, arealanvendelse og søer. Ydermere har vi lavet vores egen database med markeringer af, hvordan områder har set ud, som de blev berettet i vores erindringsinterviews. Her har vi både optegnet gamle bygninger, hegn og baggårdarealer.

4.5.1 Plotting

Under vores observationer har vi plottet redskaber, indgange og arealanvendelse i baggårdene. Dette har vi gjort ved først at bruge GIS til at lave en simpel topografi af baggården som vi skulle plotte, og derefter så kunne plotte ind på papir imens vi var i baggården. Efterfølgende har vi digitaliseret vores kort i GIS programmet, så vi har mulighed for at til- og fravælge de lag vi vil vise i analysen.

4.5.2 Udregning af baggårdens areal

I vores problemfelt har vi lavet en udregning af, hvor mange procent af det urbane område i København som er baggårde. Da der ikke er data tilgængelig som markerer baggårdene, har vi måtte udregne dette areal ud fra andre data. Måden vi gjorde dette på, var at tage udgangspunkt i et matrikelkort over Københavnsområdet.

Matrikel-dataene viser ikke kun baggårde, men også andre områder, såsom veje, bygninger, og nogle steder offentlige områder som parker. Vi blev derfor nødt til at slette de dele af kortet, som ikke var baggård: Først lavede vi en buffer på vejmidte. En buffer er et redskab i ArcMap, som laver polygon som er x afstand rundt om en genstand (se illustration 14).

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 47

Illustration 14: Et eksempel på en linje med en bufferudregning på.

Når vi laver en buffer på vejmidte-laget, får vi således en polygon hvis center er vejmidten. Bufferen blev udregnet i forhold til vejens bredde, som der var tilgængelig i ’vejmidte’-dataene. Efter at have set resultatet af dette, vurderede vi at sætte 5m ekstra til bufferen.

Det er dog nævneværdigt, hvor besværligt det er at udregne baggårdens areal ud fra en hel by, da der ikke findes nogen bestemte geografiske regler for, hvordan bygninger, veje, pladser, parker osv. kan se ud, og dermed besværliggøres arbejdet med at finde en algoritme, som er passer matcher præcis alle steder. Dette kan sammenlignes med, at det besværligt at komme med en konkret geografisk definition på en baggård.

Efter at have skabt en tilfredsstillende buffer fra vejmidten, slettede vi bufferen fra matrikel-polygoner fra kortet samt andre polygoner. Disse polygoner var arealanvendelse (FOT) og bygninger (FOT). Til sidst fik vi så et kort som udgør baggården, som kan ses på illustration 15.

4. Metode - 4.5 GIS-kartering

Illustration 15: Illustrationen viser et udsnit af København, og er et eksempel på hvordan den københavnske baggårds samlet areal er udregnet.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 49

Illustration 15 viser, at kortet er relativt præcist, men samtidig også viser nogle af de steder, hvor der enten af skåret noget fra i forhold til, hvad der skulle have været baggård og vice versa. Vores beslutning om kun at se på de mest urbane af København i vores udregning skyldes, at der i de mere perifere områder, såsom Vanløse, er mange villaer med baghaver, hvilket med denne algoritme vil blive set og medregnet som baggård. Differentieringen mellem karrébebyggelse og villa har ikke været mulig, da disse data kun kan findes i BBR-registret, som ikke har været tilgængeligt for os.

5. ANALYSE

Brøstegården

5. Analyse - 5.1 Baggårdsterninologi 5. Analyse

I dette analyseafsnit præsenterer vi vores analyse af det indsamlede empiri om den københavnske baggård. Selve indsamlingen er præsenteret i det forringe metodeafsnit og vil vi nu analysere vores empiri med udgangspunkt i de opstillede arbejdsspørgsmål og vores teoretiske analyseramme. Der refereres til flere baggårde i København, hvorom det gælder at de enten er tilknyttet vores informanters fortællinger, eller er en af det Baggårdskataloget, som er blevet introduceret i afsnittet om empiriskafgrænsning.

Analyserne er opdelt i tre hovedtemaer; den fysiske baggård, den sociale baggård og fremtidens baggård (jf. 1.3.2), hvor opdelingen er valgt ud fra en teoretisk kategorisering af vores empiriske materiale. Dog forekommer der overlap i det empiriske materiale, hvilket gør at den samme fortælling kan præsenteres i flere delafsnit, dog med forskellig fokus.

Forinden selve analysen finder vi det nødvendigt indledningsvist at beskrive baggårdens terminologi, da vi i vores undersøgelser har fundet ud af, at vores informanter anvender forskellige udtryk for hvad vi betegner ’baggården’.

Analyserne er generelt forsøgt præsenteret via en tidslig strukturering, inspireret af Heideggers tidslighedsbegreber. De to første afsnit, den fysiske baggård og den sociale baggård, analyserer derfor omstændighederne omkring den erindrede baggård og baggården som den er i dag, hvor det sidste afsnit der tager udgangspunkt i tankerne om den fremtidige baggård.

5.1 Baggårdsterminologi

Igennem vores empiriindsamling fandt vi, at vores informanter anvendte forskellige termer for hvad vi i opgaven beskriver som baggården. Vi vil derfor i det følgende beskrive baggårdens terminologi.

Fysisk set er stedet vi arbejder med, det rum der dannes i midten af en karréstruktur - altså gårdrummet der ligger bag bygningsfacaderne - og det er dette rum vi betegner baggården. I vores interview med Preben (Bilag, Preben:4ff) skelner han imellem gården og baggården. Gården var i følge Preben det rum der blev dannet af facadebygningen og sidehusene, og som var tilgængelig fra gaden igennem porten.

Det var her Preben legede som barn. Baggården var det rum som var bag sidehuse, hvor i Preben voksede op. Baggården indeholdte blandt andet tæppebankeren og skraldespande.

I vores interview med Christel (Bilag, Christel:29ff) fortæller hun at, hun som barn legede i baggården, men at hun i dag bor i en lejlighed som har en gård. Christel skelner derved også i mellem de to typer, men hun ser forskellen i, hvor stort området er og hvordan det er udnyttet. Den baggård hun voksede op i var meget lille og snusket, hvorimod den gård hun bor ud til i dag er et stort område der er flot og grønt. Christel pointerer forskellen i terminologien i følgende citat: ”Jeg vil stadig ikke kalde den ’baggård’, jeg vil kalde den ’gården’.”(Bilag, Christel:41) I arbejdet med den fremtidige baggård og hermed Københavns Kommunes projekter i baggårdene, mødte vi endnu en term, gårdhaver. Københavns Kommune arbejder med byfornyelse i de københavnske baggårde, hvilket de kalder Fælles gårdhaver i baggårde (Københavns Kommune, 2014).

Vi vil i det følgende bestræbe os på at bruge termen baggård om alle disse forhold, men vi vil dog inddrage nogle af de ovenstående differentieringer, hvis det findes bedst beskrivende.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 53

5.2 Den fysiske baggård

Det fysiske rum som udgør baggården har udviklet sig markant i de seneste 60 år og ændringen af baggårdens fysiske rum kan aflæses på flere måder. Vi har derfor, for at kunne forstå denne udvikling, ladet os inspirere af Gehls differentiering mellem de nødvendige, valgfrie og sociale aktiviteter i et rum. Her mener Gehl, at et rum af ’god kvalitet’ indeholder en høj grad af frivillige og sociale aktiviteter, hvorimod et rum af ’dårlig kvalitet’ indeholder en høj grad af nødvendige aktiviteter og få sociale og valgfrie aktiviteter. (Gehl 2007:9). Analysen af baggårdens fysiske rum tager sit udgangspunkt i at undersøge de mulighedsbetingelser der er I baggården for de mellemmenneskelige aktiviteter. Vi vil i det følgende derfor bruge Gehls differentiering mellem de forskellige aktiviteter til at argumentere for de ’spor’ vi ser i gården (jf. 3.3.3) .

Analysen er fokuseret omkring de rumlige forhold og vi finder det derfor nødvendigt at kaste et eksplicit blik på den rumlige forandring og udvikling af gården før vi tager den mere finkornede analyse af baggårdens spor for øje. Afsnittet tager derved først udgangspunkt i de rumlige ændringer som er markante i forhold til saneringer og sammenlægninger af flere baggårde. Dernæst fokuseres der på de mere boligrelaterede spor i de frivillige aktiviteter som rummet udgør, hvor der differentieres i mellem spor af børn og de mere generelle mulighedsbetingelser i baggården.

Analysen af den fysiske baggård vi trække på teori af Gehl og Newman, og vil blive struktureret ud fra Gehls differentiering af aktiviteter (jf. 3.3). Analysedelen indeholder således dele som trækker på teorien fra teoriafsnittet, dele hvor vi inddrager nogle nye perspektiver på den teoretiske forståelse, samt dele hvor analysen primært vil være empirisk styret.

5.2.1 Baggårdens overordnede struktur

For at kunne finde ud af, hvordan baggården har ændret sig gennem tiden, vil vi først se på, hvordan arealet har ændret sin udstrækning. Vi vil således undersøge graden af rummets geografiske forandring.

5.2.1.1 Før saneringen og sammenlægning af baggårdene

Når man ser på et luftfoto over København fra 1954 og sammenligner det med et fra 2010 er det tydeligt, at der er sket en ændring af det rum som udgør baggården.

Dette er tydeligt på luftfotoet af Elmegården på Nørrebro fra de to årstal (se illustration 16). På luftfotosene kan man se hvordan flere af bygningerne indenfor den store karré er blevet revet ned. Der har således været langt flere små baggårde i Elmegården i 1954, hvor side- og baghuse afgrænsede flere mindre baggården.

Via vores erindringsinterview blev det klart, at det dog ikke kun er saneringen, som har haft en stor indflydelse på, hvor baggården har ændret sig. Tidligere var baggårdene inddelt efter ejerskab, hvilket gjorde, at der var hegn der afgrænsede bygningens tilhørende baggård og derved danne flere mindre baggårde i karréerne.

På baggrund af vores erindringsinterview med Christel, har vi foretaget en kortlægning af hendes baggård ved Nørreport, som den så ud i hendes barndom.

I dag er hegnene blevet fjernet og gårdene stået sammen til en fælles baggård (se illustration 17).

5. Analyse - 5.2 Den fysiske baggård

Illustration 16: Sammenligning af Elmegården på Nørrebro. Til venstre fra 1954, til højre fra 2010

Anders’ Gård 99 m2

Christels Gård 130 m2

Hegn Baggård Bygning

Ved Nørreport Station

Oles Gård 97 m2

Illustration 17: Baggårdens inddeling ifølge Christel. I interviewet med Christel fortalte hun at hendes baggård var afgrænset af to hegn; henholdsvis mod Anders’ Gård og Ole’s Gård. I dag er hegnene fjernet og baggårdene slået sammen.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 55

I Christels barndom havde de tre gårdrum med et gennemsnitlig areal på 109 m2, hvilket er i stor kontrast til den sammenlagte baggård der i dag er 314 m2.

I vores interview med Preben fortalte han om en lignende udvikling i sin baggård, som i dag er en sammenlagt baggård for hele karrébebyggelsen. Preben tegnede en afgrænsning af baggården for os, som den så ud i hans barndom på Christianshavn, hvilket viste en baggård på omkring 120 m2. I dag er hegn og sidehuse fjernet og den sammenlagte baggård udgør i dag 2452 m2, hvilket ifølge Preben har ændret gårdens brug betragteligt. Ud fra vores empiri kan vi således konstatere at den enkelte baggård har været væsentligt mindre end baggården fremstår i dag.

I følge Newman vil den lille baggård frembringe en mere privatkarakter end den større baggårde ville gøre, da færre folk skal deles om rummet. Dog virker dette ikke til at være tilfældet, da både Preben og Christel erindrer baggården som mere offentlig tilgængelig dengang end i dag (Bilag, Christel:31 & Preben:9). Dette fremgår blandt andet af følgende passage fra interviewet med Christel:

”Så var der Gårdmusikanter. (…) Ja, det var der meget i 60’erne. Så kom de rundt og spillede. Så smed man penge ud af vinduet – toøre og femøre og sådan noget. (…) Der var åbent over det hele, altså. (…) Du gik ned igennem kælderskaften, der var åbent. (…) Der var helt åbent. Det var der dengang. Så kom de op og spillede i gårdene. Men der skulle man nærmest vide at det var dén kælderskakt man gik ind af? Ja, men jeg tror bare der var meget åbent. Altså så prøvede man vel at gå… Børnelokkere og sådan noget: ”pas på!”, så barrikaderer man gårdene.”

(Bilag, Christel:30f)

Denne erindring indikerer, at baggården har haft en større grad af offentlighed end hvad vi ser i dag, hvilket ifølge Christel sætter spørgsmålstegn ved om baggården egentlig var et trygt sted at være. Dog forklarer Christel senere i interviewet, at hun følte sig tryg i baggården, og så den som ”en hule, hvor man føler sig tryg” (Bilag, Christel:41).

5.2.1.2 AKBs store gårde

Den lille baggård blev som type allerede udfordret i mellemkrigstiden, hvor flere nye boligkarréer blev opført med én stor fælles gård (AKB, 2014). Dette er eksempelvis tilfældet i de karakteristiske baggårde i Sydhavnen. På illustration 18 ses en sammenligning af Sydhavnen fra 1954 og 2010.

Illustration 18 viser to luftfotos af en karakteristisk AKB-karré i Sydhavnen.

Billederne er henholdsvis fra 1954 og 2010. Denne baggård havde i 54’erne åben karré, hvor alle som boede i karréen havde fri adgang til hele baggården. Som det kan ses på billeder er der i perioden ikke sket store overordnede strukturelle ændringer. Der er dog kommet en finere deltaljegrad i de grønne områder i baggården i 2010.

5. Analyse - 5.2 Den fysiske baggård

Illustration 18: Selve gårdrummets størrelse har ikke ændret sig i perioden fra 1954 til 2010, men der ses en tydelig ændring i detaljegraden i gårdrummets indretning. Det er blandt andet muligt at aflæse et stiforløb igennem gårdrummet, samt flere mindre nicher.

Dette byggeri blev opført af boligselskabet AKB, der byggede flere boliger med samme karréstruktur i perioden fra 1913-1949 (AKB 2014). Eftersom at boligselskabet selv opførte og derefter ejede hele karréen, havde de også råderum over baggårdens samlede areal, hvilket kan være den praktiske begrundelse for, hvorfor det var muligt for AKBs boliger at have en baggård, som er nogenlunde intakt frem til i dag. Man kan forestille sig, at denne type bebyggelser har været forbillede for den sanering og sammenlægning af baggårde som fandt sted i de mere individuelt byggede bygninger.

5.2.1.3 De praktiske gøremål i baggården

For at komme nærmere ind på, hvordan det fysiske rum har set ud, vil vi nu undersøge hvilke praktiske gøremål der har været tilknyttet til baggården dengang og i dag. Vi vil således komme ind på hvilke nødvendige aktiviteter, baggården har dannet ramme for, og hvilke den rummer i dag.

Før tørretumblere, støvsugere og private badeværelser Den historiske baggårds rum har i gennem tiden været stedet, hvor flere praktiske ting i forbindelse med hverdagens liv har fundet sted. Teknologi og modernisering af bygningerne har gjort mange af datidens fællesgenstande private (Danskernes egen historie, Afsnit: Den elektrificerede husmor). En erindring af Christel beretter eksempelvis om, at der var toilet i hendes baggård:

”Hvordan kan det være at i skiftede fra fjerde til tredje [sal]?

Jeg tror det var fordi der kom badeværelse på tredje. Det synes min mor jo var meget fedt (…). Altså, vi havde toilet deroppe. Det var kommet. Der var faktisk pissoir og toiletter hernede. (…)

I gården. Men der var lige kommet toiletter ind, men der var jo så ikke noget bad eller noget. Så det var jo fedt at kunne komme ned.”

(Bilag, Christel:30)

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 57

Dog var det ikke kun badeværelsesfaciliteterne, som før var fælles. Både Christel og Preben beretter om at der var tæppebankere i deres baggårde, og på billeder som nedenstående, kan man se langt flere tørresnore hænge over baggården. Dette er ikke et scenarie vi oplever i vores observationer af baggårdene i dag.

Illustration 19: Billede af baggården på Dannebrosgade, Vesterbro fra 1981. Her hænger vasketøjet med firetræk i mellem baggårdens bygningsfacader.

5. Analyse - 5.2 Den fysiske baggård I dag har man stadig behov for at få tørret sit tøj og få støvet ud af sine tæpper, men med den teknologiske udvikling er det blevet muligt at klare de fleste af disse pligter i de enkelte hjem ved hjælp af tørretumblere, støvsugere, private badeværelser etc.

I de gårde vi har observeret i, har vi dog stadigvæk kunne finde elementer i baggården som stadige er nødvendige for livet i karréerne i dag. Blandt andet indeholder baggårdene i dag stadig containere til husaffaldshåndtering og stativer og skure til cykelparkering.

Illustration 20: Ilustrationen viser eksempler på funktioner der stadig er i baggården i dag; cykelparkering og container til affaldssortering. Billede til venstre viser cykelparkering i Jagtgården og billede til højre viser æstetisk skjul af affaldskontainere.

Således kan man se, at der stadig i dag er en del af de samme funktioner i baggården som der var tidligere. De nødvendige funktioner, såsom at kunne parkere sin cykel i sikre omgivelser eller at gå ned til skraldet, kan være en katalysator for samtaler af lav intensitet, da man ellers let kan undgå baggården fuldstændig. Det er dog her vigtigt at pointere (jf. 3.3.5 Udvikling af byrummet), at selvom der er perfekte rammer for social interaktion, er det stadigvæk kun rammebetingelser. Man kan således ikke udelukkende argumentere for, at hvis havde skabt flere nødvendige aktiviteter i baggården, så ville der komme mere social interaktion. Dette argument kommer til sin ret, når man ser på forældrenes naboskabelige engagement i vores erindringsinterviews. Da Christel fortalte os, at hun klarede de huslige gøremål såsom at banke tæpper og gå ned med skraldet, spurgte vi indtil hvordan forholdet mellem de voksne i opgangen var:

Kendte de voksne hinanden eller var det kun børnene der kendte hinanden?

Alt efter hvor længe man havde været her. Nu kendte vi en del, fordi vi havde været her i ret lang tid. Jeg kendte de fleste forældre. Forældrene kendte jo også dem på anden sal og dem inde ved siden af, som vi kaldte ”dem ved siden af” [griner].

(Bilag, Christel:43)

Vi tolker dette som om at forældrene, selv om de boede der i over 20 år, ikke havde et nært kendskab til naboerne. Christel fik opgaven om at tage skrald ned og banke tæpper og derved havde forældrene ikke nødvendige gøremål i baggården bortset fra at benytte badet.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 59

I Prebens gård havde man, som nævnt i Baggårdsterminologien, en mindre baggård som udelukkende fungerede til skrald og tæppebankning (Bilag, Preben:11). Der var således en klar adskillelse mellem hvor børnene legede og hvor man klarede de mere praktiske gøremål. Dette kan muligvis have gjort vilkårene sværere for Prebens forældre i forhold til at have en relation med de andre familier:

” (…) hvad brugte dine forældre [baggården] (…) til?

De brugte den ikke - overhoved ikke. Og min far og mor blandede sig ikke så meget med naboerne, det gjorde de ikke.”

(Bilag, Preben:9)

Dette er således eksempler på, hvordan det var muligt at udgå at omgås i de rammer, som kunne have funktion som værende sociale steder, hvor man lærte sine naboer at kende.

I begge vores erindringsinterviews tegner der sig det billede, at gården primært var til benyttelse af børnene. Det skal i denne sammenhæng dog nævnes, at informanternes erindringer stammer fra deres barndom, hvorfor informationerne har oprindelse i et barns optik. Vi vil i næste afsnit, i forlængelse heraf, undersøge de fysiske rammer for børnenes ophold i gården nærmere.

5.2.2 Fra fri fantasi til planlagt legeområde

Da meget af vores empiri peger imod at baggården var børnenes legested vil dette afsnit omhandle, hvordan baggården som børnenes rum har udviklet sig. Dette kan således ses som børnenes valgfrie aktiviteter i gården. Vi vil således undersøge hvilke mulighedsbetingelser der har været til rådighed for børnene dengang, og hvilke der er til rådighed i dag.

5.2.2.1 Med fantasien

som legeplads

At baggården er blevet, og bliver, brugt til leg for de yngre børn er tydeligt i vores samlede empiri, dog har det ikke virket til, at der har været mange ting at lege med i den erindrede skildring af baggården.

”Havde i nogen andre redskaber hernede i gården som i brugte?

Nej, vi det selv. Vi kreerede selv sådan noget som radissefester, tegnede med kridt. Det eneste vi sådan havde, var hinkeruden som vi malede, fordi vi blev trætte af at tegne den op med kridt. Så var der meget bolde. Vi legede meget med bolde. Så lå vi sådan tit under skuret der og legede gemmelege og sådan nogle ting. Meget fantasifulde.”

(Christel i bilag:36)

I ovenstående citat bliver det beskrevet, hvordan Christel husker sin brug af baggården fra sin barndom. Her er det interessant, at der ikke har været nogen decideret legeplads, men at Christel og de andre børn i høj grad måtte bruge deres fantasi til at finde på, hvordan de kunne bruge de eksisterende rammer i deres leg.

I vores søgen efter empiri, har vi ikke kunne finde empirimateriale der viste en historisk eller erindret baggård, der havde reel planlagt legeplads i rummet.

5. Analyse - 5.2 Den fysiske baggård

Illustration 21: Stilbillede taget fra dokumentaren ”Mennesker i et hus”. Her kan man se børnene lege i gården hvor nogle hænger på tæppebankeren og andre ser på.

Som billedet ovenfor viser, legede børnene med hvad der var af inventar i gården.

Børnene kravlede på alt, om det var et cykelskur eller en tæppebanker (Bilag, Christel:29f). Der blev spillet fodbold, hvor man brugte porten som mål (Bilag, Preben:8). Der var dog fare for, børnene kom til at ødelægge forskellige ting i deres leg, som for eksempel en rude. I sådanne tilfælde kunne det være en fordel med en forsikring, som Prebens forældre havde købt: Så hvis uheldet var ude, ville deres økonomi ikke lide under det. Dog var det ikke alle forældre, som fik tegnet denne forsikring, hvilket gjorde, at nogle børn løb væk hvis de havde knust en rude med et fejlskud i fodbold. (Bilag, Preben:10).

5.2.2.2 Den programmerede lege plads

Man kan forestille sig at man netop, for at komme uheld og ulykker i møde, i dag forsøger sig med at lave deciderede legeområder i baggården. Under alle omstændigheder er legeområderne, i de baggårde vi har besøgt, afgrænsede med grus, som eksempelvis kan ses på illustration 22s foto til venstre.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 61

Illustration 22: Til venstre: Legepladsen i Fiskedammens baggård på Østerbro. Til højre: Legepladsen baggården i Classensgade 27 på Østerbro.

På billedet til højre er basketballbanen klart markeret med asfaltbelægningen. Som legende barn ved man således, hvor man kan og må spille bold i gården. Børnene har i dag i højere grad fået deres eget legeområde, som er klart afgrænset med legeinteriør. Dette er interessant i forhold til Gehls pointe omkring at børn leger der, hvor de voksne er (jf.. 3. Teorietisk analyseramme, 3.3.4 kontakt i mellem beboerne). I vores observationer i baggårdene i Sluseholmen, har børnene ikke kun holdt sig til det afmærkede legeområde, men har eksempelvis kørt på cykel rundt i gården. Med det billede, som tegner sig af datidens leg i baggårdene, samt Gehls pointe og vores observationer, kan man stille spørgsmål ved, om en programmeret legeplads bliver brugt i lige så høj grad som en uprogrammeret, og hvorfor det er nødvendigt at anlægge en legeplads i baggården.

5.2.3 Mulighedsbetingelser i baggården i dag

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt baggården i dag. Dette er fordi, at baggården i dag rummer nogle spor, som vi ikke har kunnet finde i datidens baggård. Disse spor ser vi som mulighedsbetingelser for valgfri aktivitet i baggården. Her har vi observeret en del multifunktionelle rum, som kan rumme flere funktioner og derfor også appellere til flere aldersgrupper. Udover disse er der også kommet nogle spor i den nye baggård som primært appellerer til de voksne beboere. Vi vil i denne analysedel undersøge disse spor og deres funktion i baggården.

Arealanvendelse i Brøstegården 5. Analyse - 5.2 Den fysiske baggård Arealanvendelse i Brøstegården Arealanvendelse i Brøstegården 5.2.3.1 Det multi

funktionelle rum

0

0

5

10

5

10

20 Meter

20 Meter

Christianshavn 0

Christianshavn

5

10

20 Meter

Signaturforklaring

bagtrappe Bagtrappe SignaturforklaringPort port Affald bagtrappe affald

Christianshavn

Signaturforklaring

Christianshavn

port

bagtrappe

affald

port

beplantning

beplantning Beplantning legeareal Legeareal siddeareal Siddeareal vasketøj Vasketøj

affald

siddeareal

Illustration 23: Illustrationen viser envasketøj plotting af legeareal siddearealBrøstegården på Christianshavn. I gården er vasketøj der mange grønne områder, og begrænset området planlagt til leg. beplantning

legeareal

Som det kan ses på ovenstående plotning af programmer i Brøstegården på Christianshavn, er det langt fra hele baggården, der i dag er dedikeret til leg.

Denne baggård har få deciderede legeområder, men i et spotinterview med Susanne, som er beboer i Brøstegården, kommer det frem, at børnenes leg alligevel betyder meget for baggården:

”Er der mange børn her?

Ja, det er der. Nu kan man selvfølgelig ikke se det, fordi det er skoledag.

Men i weekenden har der sikkert været godt gang i den?

Ja. Vi har jo, som du kan se, den store fælles sandkasse. Også har vi et helt skur fyldt med legetøj og cykler og alt. Det vil sige at, når man har brugt sit legetøj og ens barn er vokset fra det, så sætter man det derud til fællesbrug. Så der er fra helt små til man ikke gider at lege ude i sandkassen på den måde mere – eller i gården.

Det er sådan en fælles ting?

Ja. Der er alt man skal bruge af udendørs: bolde, skovle, cykler, løbehjul.

Så hvis man lige har en kammerat på besøg, så er der også lidt mere at tage af.

Ja. Altså min datter, da hun var lille, så kom hun aldrig ind. Hun blev al.. Det her var ligesom vores stue, ikke? Der var altid, altid børn.”

(Bilag, Susanne:59)

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 63

Med den ovenstående passage kan man fornemme en dualitet mellem det interiør, som der er i gården, og de legeredskaber som børnene har til rådighed. Man får derfor fornemmelsen af, at de områder som ikke har et planlagt program, bliver brugt både til leg og eksempelvis solbadning, hvilket fremgår i interviewet med Susanne (Bilag, Susanne:58).

Illustration 24: Den store græsplæne i Brøstegården.

Som det kan ses på ovenstående billede, eksisterer der således stadig flere multifunktionelle rum, som i kræft af deres uprogrammerede fremtoning og manglende faciliteter, både kan fungere som legeareal for børnene og samtidig kan appellere til voksnes aktiviteter.

5.2.3.2 De voksne

indtager

baggården

På vores plotning af programmer i Brøstegården ses det, at områder såsom beplantning og siddeområder er dominerende i gårdrummet. Her er det således muligt for de voksne brugere af gården at sidde og slappe af eller lave havearbejde.

Netop beplantningen virker til at have en stor aktiv rolle, der kan samle flere beboere.

I spotinterviewet med Susanne nævner hun, at hun er god til at lave have, at det er noget som andre kommer og spørger ind til. Således skaber Susanne kontakt med sine naboer over en fællesinteresse om at have en flot baggård. Beplantning kan enten være denne fælles interesse om at skabe en flot baggård, eller det kan være af en mere privat interesse. De steder vi har været ude at observere, er det bemærkelsesværdigt, hvor mange potter og krukker der er foruden de fælles bede. På nedenstående kort kan det ses, hvordan krukkerne er placeret i gården Fiskedammen.

5. Analyse - 5.2 Den fysiske baggård

Barnevogn Cykel Grill Krukke Legetøj Bagtrappe Port

Illustration 25: Illustrationen viser en plotning af Fiskedammen på Østerbro.

Bygning Østerbro

På denne plotning ses det, at der er mange krukker, grill og legetøj i gården. Disse genstande har vi haft svært ved at vurdere hvor vidt er privat eje eller gårdens eje.

Man kan således få en fornemmelse af, at der i baggården er en del genstande som er privat eje. Disse genstande kan ydermere fungere som en måde at afgrænse et område på - til en mere semi-privat karakter. Dette ser vi flere steder, og gøres ofte ved, at beboere placerer netop genstande som krukker, kuglegrill og andre fysiske genstande taktisk, således at der dannes et afskærmet areal. Det har den funktion, at det skaber en mere privat sfære omkring området, der automatisk, og som regel ubevidst, får den uvedkommende til at holde afstand.

Illustration 26: Billederne er eksempler fra Brøstegården på Christianshavn, som viser forskellige private genstande der er placeret i baggården og som derved gør arealer i baggården til områder af mere privat karakter.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 65

På illustration 26 ses flere eksempler på, hvordan man med beplantning af forskellig karakter markerer eller afskærmer mindre arealer ud mod baggårdens facader. Dette fortolker vi som et behov hos beboerne for at kolonisere en del af gården, ved i praksis at tage ejerskab over mindre områder af baggården.

Hvad vi endvidere kan observere er, at denne tendens til pseudo-privatisering er koncentreret ud imod karréens facader. Jo længere ind imod baggårdens centrum man bevæger sig, jo større er fornemmelsen af semi-privat fællesområde. Denne tendens har vi også observeret i Sluseholmen, hvor stuelejlighederne endda har private forhaver i gårdrummets periferi og hvor området bliver mere semiprivat/ semioffentlig mod baggårdens midte, hvilket kan ses på illustration 27 nedenfor.

Illustration 27: Sluseholmen er et godt eksempel på den stigende tendens til pseudo-privatisering af baggården.

5.2.4 Delkonklusion

Fra ovenstående analysedel kan vi konstatere, at den historiske baggård har ændret sig igennem tiden. Selve området som baggården består af, er blevet større og deles af flere mennesker. Dette skyldes saneringer og nedlægningen af hegn mellem individuelle baggårde. De baggårde som blev bygget af eksempelvis boligselskabet AKB, har vist sig at være beholdt nogenlunde intakt i forhold til dets karréstruktur.

Den nutidige baggård er således typisk delt af flere mennesker, hvilket kan gøre spørgsmålet omkring offentlighed interessant i forhold til baggården i dag.

Baggården som erindring har før i tiden været præget af, at være et sted med flere nødvendige aktiviteter. Det var her man smed skrald ud, gik på toilet og bankede tæpper. Disse funktioner er med den teknologiske udvikling flyttet ind i boligen i dag, men baggården har stadig visse praktiske funktioner såsom skraldested og

5. Analyse - 5.2 Den fysiske baggård cykelparkering. De praktiske funktioner kan fungere som en aktivitet der åbner muligheden for social interaktion af lav intensitet mellem beboerne. Dog har vi fremvist eksempler på, hvordan det var børnene, der gik ned med skraldet og bankede tæpperne, og forældrene havde derved ikke meget med hinanden at gøre i forhold til brugen af baggården. Dette stemmer således overens med konklusionerne fra det studieprojekt som Gehl henviser til (Jf. 3.3.5 Udvikling af byrummet), at selvom der er rammer for social interaktion, er det kun rammer, som delvist kan omgås såfremt man ønsker det.

Den erindrede og historiske baggård har vist sig at fungere som børnenes legeplads.

I vores erindringsinterviews kommer det frem, at forældrene ikke benytter sig af baggården. Baggårdens legeinteriør var før i tiden nærmest ikke eksisterende og børnene legede med hvad der endnu var i baggården. De kravlede op på skure, tage og tæppebankere og spillede fodbold med porten som mål.

Dette har ændret sig en del i forhold til de baggårde vi har været ude og observere i, hvor der i flere af stederne har været anlagte og afgrænsede legeområder. Her har der således været en klar intention om et specifikt område til leg. Flere områder i baggården fungerer i dag som et multifunktionelt areal, hvor det er muligt at lege, sole sig og holde fest. Udover det multifunktionelle er der rykket flere genstande ind i baggården som i højere grad appellerer til de voksne beboere. Baggårdens fælles semi-private rum ses flere steder indtaget af beboere med deres private genstande, som i praksis fungerer som markør for gårdens forskellige offentlighedsgrader.

5.3 Social interaktion og stedsproduktion

Denne analysedel har til formål at belyse, hvorledes fænomenet baggården produceres som sted. Ud fra en overordnet tidslig inddeling i den erindrede baggård og dernæst ud fra baggården i dag, vil det her blive analyseret, hvordan baggården, som arena for skiftende sociale praksisser, har forandret sig frem til i dag. Baggården vil her blive belyst som sted, i forhold til den tidslighed, der ligger i projektets dynamiske stedsforståelse. Baggårdens stedsidentitet vil blive søgt kortlagt og illustreret med udgangspunkt i de sociale aktiviteter og praksisser empirien demonstrerer. Analysen vil hermed rumme en tidsmæssig inddeling, der skelner imellem historiske erindringer og nutidige aktuelle erfaringsberetninger om livet i baggårdene. Den indsamlede empiri tegner et overordnet billede af en baggård i forandring og stadig transformation.

5.3.1 Den erindrede baggård

Den erindrede baggård dækker over erindringsfortællinger indenfor tidsrammen ca. 1940-1960’erne. Her får vi et indblik i den sociale dimension af datidens baggård, der viser sig at være domineret af datidens store antal børn, set i forhold til de nutidige forhold. Dette bevidner Viola, som her fortæller om livet i hendes baggård gennem mere end 60 år:

5.3.1.1 Børnenes

univers

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 67

”Man sad ikke ret meget dernede. Dengang var der jo mange børn. Bare i min opgang, der var der 16 børn – Fordelt. Det var kun dem der kunne komme ind i de lejligheder, skulle have børn før. Så børnene de legede jo nede i gården, de mindreårige.”

(Bilag, Viola:51)

Det fortælles her, hvordan de mange småbørn fra karréen brugte baggården til leg, og at de voksne ikke brugte gårdene til deciderede ophold. De sociale aktiviteter i selve baggården begrænsede sig således hovedsagligt til børnenes aktiviteter og huslige gøremål. Christel beskriver her, hvordan hendes erindring er, at baggårdene i hendes opvækst ligeledes var småbørnenes territorium:

”Det var ren børnene [der brugte baggården]. Det var børnene der blev sendt ned. (…) Jeg tog skraldet med og faldt ned af den stejle bagtrappe som I så. De holdte så øje med os oppe fra vinduerne. Så kunne de jo lige kigge. Og her var man. Man fartede ikke sådan af sted.

(Bilag, Christel:34)

Baggårdene synes altså ikke at udgøre et sted, hvor de voksne beboere opholdte sig ret meget, hvorfor aktiviteterne almindeligvis erindres som værende domineret af legende børn. Dette forhold bekræftes yderligere af vores erindringsinterview med informanten Preben. Her spørger vi til, hvad hans forældre brugte baggården til: ”De brugte den ikke - overhoved ikke.” & ”Det var jo ikke spændende der i vores baggård med tæppebankningen, der var ikke noget, der var bare en kæmpehøj mur.” (Bilag, Preben:9;13). At det var disse sociale praksisser der fandt sted, betød at baggården var et sted, hvis funktion var knyttet til byens børn, men ikke kun som legeplads:

”Dengang da mine børn var små, der gik alle mødrene jo hjemme. Dengang var der jo ikke institutioner, hvor man kunne gå hen og aflevere sine børn.

Det var kun enlige mødre, der kunne få. Der var kun lige heromme ved Stefansgade, der var et. Og jeg var ovre og se om jeg kunne få skrevet min søn på: ”Nej, nej – du har en mand der tjener penge” (Bilag, Viola:52)

5.3.1.1 Baggården

som instuti tution

Således ser vi, at der i stedets funktion tidligere også lå en vigtig institutionel funktion. Baggården fungerede nemlig som datidens daginstitution for karréens børn, hvor de hjemmegående mødre, som Viola beskriver, sørgede for fælles opsyn med børnene, hvilket foregik via lejlighedernes vinduer ud mod gården. Vi spørger i interviewet med Christel ind til baggårdens rolle som institution: ”Det var jeres institution hernede, det var her I var? Ja. Det var her.” & ”Så blev man kaldt op. ”Så er det op nu. Nu er der mad”.” (Bilag, Christel:30;34).

I vores erindringsinterviews er det, som allerede pointeret, børnenes aktiviteter og sociale samvær, der træder frem. Her kommer Preben mere konkret ind på, hvilke aktiviteter han erindrer, at der fandt sted i baggården: ”(…)vi stod meget og pudsede vores cykler og så aftalte vi, at på søndag skal vi pudse cykler.” & ”Vi byggede jo legevogne ligesom sæbekassebiler. Det byggede vi inde i gården”

5. Analyse - 5.3 Social interaktion og stedsproduktion (Bilag, Preben:15;18). Christel fortæller om, hvordan børnene organiserede sig og havde et særligt tilhørsforhold til deres egen lille gård, og hvordan de rivaliserede med de tilstødende baggårde:

”Der var krig. [griner] altså, Anders’ gård, der holdte vi krig. Det var sådan noget med at skyde kløpulver eller sådan noget – de der frugter der klør ad helvedes til. Oles gård, det var sådan noget med, så blev man kapret der ovre. Man havde meget sådan noget med klubber. Sådan hemmelige klubber (…) Vi legede utrolig meget. Vi havde det enormt sjovt synes jeg.

Jeg har også brækket armen på den tæppebanker, der. Jeg troede jeg kunne gå sådan her på den, det kunne jeg ikke [griner]. Der legede vi Cowboy og Indianere.”

(Bilag, Christel:30)

Dette bekræftes af flere andre informanter, der ligeledes fortæller beretninger om lignende lege i deres respektive baggårde. Endvidere beskriver Christel, som vi har henvist til i den forudgående analyse (jf. 5.2.1.1) hvordan der nogle gange kom folk ude fra og bragte midlertidige aktiviteter ind i baggården: ”Så var der Gårdmusikanter. Ja, var der meget i 60’erne. Så kom de rundt og spillede. Så smed man penge ud af vinduet – to-øre og fem-øre og sådan noget.” (Bilag, Christel:30).

Baggården var altså med al tydelighed primært børnenes territorium. Et sted, hvor byens børn kunne lege, og hvor der, i modsætning til ude på gaden, var trygt at være: ”Der er det jo sådan, at man er meget tryg og legede i de der forskellige kroge ude i gården.” (Bilag, Preben:4). Denne institution og det trygge miljø, som datidens baggård her præsenteres som, var ifølge Christel rammerne for børnenes livsverden frem til 10-12 års alderen, hvor hun begyndte at udvide sin radius:

”Jeg har vel været 10-11 år, så hang vi ud ovre på Israels Plads, så begyndte vi ovre i Klubben, hvad hedder det ”Thomas P. Hejle”. Dengang der var også meget med, at man havde arbejde efter skoletid. Da jeg blev 12-13, så havde jeg arbejde bagefter, så jeg kunne tjene nogle lommepenge. Som sagt, vi havde ikke så mange penge, så vi skulle selv ud og tjene lommepenge.

Det gjorde man så, det var helt normalt dengang. Det gjorde man.”

(Bilag, Christel:37)

5.3.2 Baggården i dag

Det billede der hermed tegner sig af datidens baggård, er et billede af en aktiv baggård, med et anderledes intens liv af børn end vi umiddelbart ser det i dag.

Baggården rummede betydeligt færre muligheder for sociale aktiviteter, hvilket kan være en del af forklaringen på, at den hovedsagligt var de mindste børns univers. Et sted hvor børnenes fantasi i høj grad kunne kompensere for de meget begrænsede mulighedsbetingelser for sociale aktiviteter (jf. 5.2.2.1).

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 69

5.3.2.1 Baggården

som rekrea tivt rum for

alle

I dette afsnit vil vi se på, hvordan baggården som arena for sociale praksisser har ændret sig frem til i dag, og hvordan fortidens sociale praksisser giver sig til kende i nutidens forståelse og brug af baggården som sted. Dette er interessant at belyse i forhold til den tidslighed, der som beskrevet i den teoretiske ramme ligger i projektets dynamiske stedsforståelse. Det følgende vil derfor være en analyse af nutidens aktuelle sociale praksisser i baggården, og hvordan erindringsfortællinger omkring det leverede liv i baggårdene muligvis påvirker nutidige aktiviteter, og måden hvorpå vi anvender vores baggårde i dag.

Illustration 28: Billedet er fra baggården i Sluseholmen og viser to kvinder der slapper af og drikker kaffe imens de holder øje med deres børn der leger på legepladsen. Herved bruges baggården i rekreative og sociale sammenhænge.

Hvad man først og fremmest kan konstatere er, at baggårdene i dag generelt set har skiftet både karakter og anvendelse fra den erindrede og historiske baggård.

Baggården er ikke længere kun fristed for de yngre børn, men bruges i langt højere grad af beboere i alle aldre, som rekreativt opholdssted. Viola, der som nævnt, har boet i den samme gård i over 60 år, har et solidt grundlag for at udtale sig omkring hendes registreringer vedrørende udviklingen af baggårdens sociale praksisser. I forhold til intensiteten af børns aktiviteter i baggåden har hun bemærket følgende:

”De børn som er her, det er jo nogen som på institution om dagen, ikke.

Også når forældrene har fri, så skal de have mad, så har de ikke tid at gå ned med dem. Også i weekenden, så tager de jo ud omkring.”

(Bilag, Viola:52)

Samfundets indretning med kvinderne på arbejdsmarkedet og langt de fleste børn i daginstitution har ifølge Viola haft stor betydning for, at børnene ikke længere er lige så synlige i dagligdagen i gården. Karakteren af aktiviteterne har således ændret sig, når det kommer til børnenes aktiviteter i baggården, hvilket bekræftes af Christel:

5. Analyse - 5.3 Social interaktion og stedsproduktion ”Børn leger ikke mere på den måde. Og sådan er det. Nu ved jeg jo ikke om de så går hen – om de bare sidder foran computeren hele tiden – det tror jeg nu ikke. Nu er det SFOer. De bliver taget mere hånd om: ”hvor er du nu” og ”husk lige at ring på mobilen” det var fedt dengang man kunne stikke af, uden at blive spottet.”

(Bilag, Christel:41)

Man kunne nu fristes til at drage den konklusion, at baggården – med børnenes emigrering til daginstitutionerne - har mistet sin betydning, liv og aktivitet.

Dette er dog ikke tilfældet. Baggården er blevet et rekreativt rum, der i høj grad associeres med fritidsaktiviteter for hele familien. Baggårdens fysiske indretning og udstrækning har, som vist, ændret sig markant i kræft af sammenlægninger og saneringer (jf. 5.2.1.1). Dette har skabt mulighed for en lang række nye sociale praksisser, som tidligere hørte til uden for baggården. Her fortæller Preben om, hvordan hans gård i dag bruges om sommeren: ”Det gør det om sommeren, det ved jeg! Så er der altså gang i den! Det er jo lunt herinde om sommeren. Det er jo fantastisk for nu er det jo fredeligt. Nu er det en dejlig gård at have.” (Bilag, Preben:24). Viola har bemærket den samme tendens: ”men jeg ved de sidder og griller meget. Og jeg ved de sidder og griller ovre i den anden ende. Jeg har jo set grillen har været varmet op.” (Bilag, Viola:52).

På grund af gårdsammenlægning er mange baggårde i dag et fælles, men stadig semi-privat rum, som deles af flere ejendomme, der nogle steder huser større arrangementer: ”Der er jo grill og fester og… Herude bliver der nogle gange, når folk skal holde en stor fødselsdag eller konfirmation, så lejer man et telt også stiller man det ud her.” (Bilag, Susanne:58). Når flere beboere skal deles om det fælles baggårdsareal, kan det dog ifølge Susanne skabe nogle problemer: ”Men det er selvfølgelig besværligt, når 100 mennesker skal tage stilling til hvordan et træ skal beskæres. Så kan der godt blive sådan lidt knidder. (Bilag, Susanne:60).

5.3.2.2 Forstads kvaliteter

Således er der sket en udvikling i baggårdens stedsidentitet, hen imod en rekreativ baggård, der ud over grill og fester søger at rumme så mange kvaliteter som muligt – vel at mærke kvaliteter som parcelhusenes forstadshaver sædvanligvis tilskrives.

For Mads, der driver ’Urban Farming’ virksomheden TagTomat, er denne udvikling en bevidst del af TagTomats koncept:

”Så det er også noget med, at se det som et medie til at få min generation (…) til at blive i byen, fordi der er nogle af de kvaliteter som man tidligere tog til forstæderne for at få. Det kan vi faktisk godt opnå, hvis vi bare lægger nogle flere lag ind i baggården. Så hvis man opgraderer gården til andet end bare at være cykelparkering, så kan man faktisk gøre, at bymennesket bliver mere lykkeligt. Jeg er uddannet arkitekt og har arbejdet med byplanlægning i fem år i kommunale instanser, så jeg ved også hvilke ting man skal have med – ud over, at det er god PR-værdi at have tomater på skraldespandstaget.”

(Bilag, Mads:43)

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 71

Illustration 29: Billede fra Brøstegården hvor børnene holder kaniner i den fælles baggård.

Kaninhold er umiddelbart en kvalitet man finder i forstæderne, men ses her i et baggårdsmiljø i det indre København.

Tendensen er altså her en eksplicit del af Mads ærinde med at etablere urbane nyttehaver i byens baggårde. Mads giver, på baggrund af hans faglige viden endvidere udtryk for, at baggården har potentialet til at rumme, hvad han betegner ”forstadskvaliteter”. Desuden er Mads af den overbevisning, at en sådan ændring af baggården vil føre til sociale praksisser, der vil bidrage positivt til beboernes velvære. Ydermere handler det, for Mads, om at skabe rammerne for fællesskab brugerne imellem. Her er selve tilblivelsesprocessen og det fælles arbejde en essentiel del:

”At stå og bygge sådan en have der over en weekend, så er der fandeme skabt fællesskab de næste 5 år! (…) Så skal der grilles, og lige pludselig er der nogle der bager en kage og alt det der ikk’. Og det er utroligt, men det der med at lave noget fysisk sammen, det giver fællesskab.”

(Bilag, Mads:49)

Skabelse af sammenhold og fællesskab står som en afgørende del af Mads’ intentioner med transformationen af baggården og synet på, hvad stedet bør og kan bruges til. I denne sammenhæng er det, at Gehl taler om vigtigheden af, hvad han betegner ’lav intensitets kontakt’ blandt baggårdens beboere som Mads skaber.

Gehl bruger forekomsten af interaktion med lav intensitet som indikator for, hvor velfungerende det sociale liv er, da den lav-intensitets-kontakt er basal for at udvikle kontaktformerne med højere intensitet, hvor de uforudseelige og spontane

5. Analyse - 5.3 Social interaktion og stedsproduktion sociale aktiviteter kan udvikle sig. TagTomat-projektet er således et godt eksempel på, hvordan sociale aktiviteter i baggården på meget effektiv vis, under de rette betingelser, kan fungere som katalysator for højintensitets kontakt.

Når vi undersøger, hvordan folk anvender deres baggård i dag, ser vi også, at der er sket en markant forandring. Hos Susanne ses det tydeligt, at baggården afdækker en lang række behov, der kan sammenlignes med den private villa-have:

”Jeg holder mig meget herinde, fordi der er alt hvad jeg skal bruge. Der er både græsplæne, blomster. Jeg bor i stuen, så derfor så.. Jeg skal ikke ud.

Jeg løber ind og ud hele tiden, også kan jeg vaske også kan jeg lige gå ind. (…) så går man rundt og nyder også, ikke? Så går man rundt og ser hvilke blomster der er kommet op hos naboen, og ’nu er der kommet krokus i den store græsplæne’. I stedet for at gå på fortovet, så går jeg igennem gården for at se hvad der sker.”

(Bilag, Susanne:58f)

Hvad ovenstående citat fortæller os er, at baggården i dag rummer en masse herlighedsværdi og baggården er således blevet meddefinerende for, hvordan man opfatter sin bolig. De mange projekter og sociale aktiviteter har skabt et ejerskab hos beboerne i forhold til gården, som vi kun ser hos børnene tidligere: ”her er der på to år kommet så meget ejerskab hos andre. Det er første gang, at jeg har set det ske på så kort tid, hvor jeg har været involveret, og det er fandeme fedt!

Og vi snakker grøntsager, blomster og lidt kaniner!” (Bilag, Mads:46). Det er dog ikke alle beboere, der tager del i de nye sociale praksisser, der finder sted, men det er de aktive og deltagende, som er dagsordensættende og via deres aktiviteter og projekter definerer baggården og dens udvikling:

”De fleste er ligeglade - de kunne lige så godt bo i en anden gård. De har ikke valgt det på grund af. fællesskabet, de bor i deres egen lejlighed og vil egentlig bare gerne passe sig selv. Men der er da mennesker, og jeg synes at det er fantastisk, når der er nogle nye mennesker, der begynder at komme med i det her – der begynder at tage sig af tingene – det er da nogle fede oplevelser. Der er jo nogle der ikke bruger bagtrappen. Der er nogle i jeres forening der ikke har brugt bagtrappen i et år, og så siger de ”hold da op, hvor der er sket meget det sidste år.”

(Bilag, Mads:48).

Det sted som baggården udgør, har således gennemgået en omfattende udvikling.

Sammenlignet med hvad baggården var for 50-60 år siden, har de to steder ikke meget til fælles længere. Den erindrede baggård har tegnet et billede af et lille, mørk, beskidt og ugæstfrit sted, hvor kun de mindste børn legede under mødrenes opsyn fra lejlighederne. Ifølge Halbwachs kan netop dette forhold, at erindringerne overvejende er negativt ladet, være en del af forklaringen på, hvorfor baggården har forandret sig så drastisk.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 73

5.3.3 Delkonklusion

Ud fra denne analyse af baggården før og nu kan det konkluderes, at baggårdens sociale praksisser har ændret sig markant. Fra primært at være et tomt sted med få nødvendige installationer, så som tæppebankere og skraldespande, hvor kun småbørnene opholdte sig for fornøjelsens skyld, er baggården i dag transformeret til et rekreativt opholdssted. Den erindrende baggård tegner et billede af et utiltrækkende, men for børnene, trygt rum. Baggården fungerede altså som institution og var domineret af legende børn, vis hjemmegående mødre holdte øje med oppe fra karréens lejligheder. I dag ser det væsentligt anderledes ud.

Baggården i dag rummer en masse herlighedsværdi og ejerskab, hvorfor den også er blevet meddefinerende for, hvordan man opfatter og omtaler sin bolig og dens kvaliteter. Beboere i alle aldre bruger i dag baggården, hvis rekreative kvaliteter orienterer sig imod karaktertræk, som man tidligere måtte til de private forstadshaver for at finde. Baggården har ifølge dette projekts empiri, således ikke blot reproduceret den erindrende baggård, men igennem nye aktivitetsformer og brug udviklet en ny stedsidentitet som rekreativt uderum.

5.4 Fra baggård til gårdhave

Følgende analysedel tager udgangspunkt i, hvilke tendenser vi ser i nutidens baggård, og således hvordan baggården udvikler sig i fremtiden. Specifikt tager vi udgangspunkt i, hvordan rummet går fra at være en baggård til en gårdhave. Det er ikke muligt at forudsige fremtiden og analysen tager derfor sit udgangspunkt i de samtidige tendenser vi ser i baggården. Først undersøger vi hvordan baggården er endt på professionelle rådgivers bord, dernæst ser vi på, hvordan vi igennem de professionelle videreføre erindringerne om- og erfaringerne fra baggården til den nye baggård. Slutteligt undersøger de nye kvaliteter baggården tilføres via erindringer og forestillinger om den gode baggård.

5.4.1 Den innovative baggård

Hvor den københavnske baggård tidligere var en form for restområde, der ikke rummede store tanker om arealernes anvendelighed som rekreative formål, anses baggårdene i dag som rum med store potentialer for det urbane liv. Flere private initiativer til alternativ og rekreativ anvendelse af baggården kommer frem, og herved skabes der mulighed for at udnytte arealernes potentialer, samt gentænke hele baggården som et urbant bidrag til livet i København.

Københavns fremtidige baggård er i dag blevet en del af den kommunale agenda.

Københavns Kommune har de senere år haft baggårdenes potentialer på dagsorden som led i deres strategi om at gøre København til en CO2-neutral by frem mod 2025. Projektet Fælles gårdhaver i baggårde, der hører ind under Københavns Center for Bydesign, har til formål at gøre København til en grønnere by, som er bedre at bo og leve i. Kommunen arbejder derfor på at skabe mødesteder for mennesker igennem etablering af grønne baggårde, der skal være et samlingssted og skabe fællesskabs for beboerne i en hel karré. (Københavns Kommune 2014).

Center for Bydesign godkender årligt maksimum tolv baggårde til projektet ud fra det primære kriterium, at de nuværende forhold skal være “utilfredsstilende udendørsarealer”, hvor der ikke er “tilstrækkelige opholds- og aktivitetsmuligheder, og at der ikke er tilstrækkeligt grønt.” (Københavns Kommune 2014). Denne agenda kendertegner fremtidens københavnske baggård, hvor der stilles krav til

5. Analyse - 5.4 Fra baggård til gårdhave både æstetik og programmer med mulighed for social interaktion (gårdrum.dk, 2014).

Baggårdsprojekterne, der finansieres af Kommunen, gennemføres blandt andet af rådgivningsvirksomheden Gårdhave.dk, men flere af Københavns ejerforeninger benytter sig også af andre alternative rådgiver med en urban faglighed som eksempelvis TagTomat, hvis fokus er ’Urban Farming’ (Bilag, Mads; 49).

Illustration 30: Billede af TagTomats tomatkasser på taget af Jagtgåtde affaldsskur.

”TagTomat kan som en mindre og fleksibel konsulentvirksomhed tilbyde et varieret udbud af ydelser, centreret omkring kerneopgaver inden for Urban Farming og fællesskabende projekter i byens rum.”

(TagTomat.dk, 2014)

Selvom at vi lader fagfolk udvikle og skabe den fremtidige københavnske baggård, er de som rådgivere ikke egenrådige og tendensen er, at processen frem mod etablering de nye baggårde er brugerorienteret. Det vil sige, at det er beboerne og brugerne af gården, der sætter dagsorden for udviklingen af baggården, ud fra de ønsker de måtte have til gårdens brug, mens det faciliteres og konkretiseres af fagfolk. (Københavns Kommune 2014 & Bilag, Mads; 44ff). Ifølge konklusionen af Bistrup et al. (jf. 3.3.5) i projektets teoretiske analyse, er det også uden for fagfolkenes formåen at skabe baggården uden de kommende bruger, da det er dem, der skaber det kommende sociale rum, der udgør baggården.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 75

Fremtidens baggård tegnes at fagfolk på baggrund af beboernes ønsker. Fremtidens baggård indeholder derfor kvaliteter som familien tidligere fandt i forstæderne eller supplerede deres byliv med via kolonihave eller lignende initiativer. Denne tendens bekræftes både af vores interviews og observationer i baggårdene. Det er dog ikke umiddelbart muligt for os at give en standardiseret opskrift på, hvordan fremtidens baggård skal formes, og hvilke behov for aktiviteter den skal opfylde, men ifølge Mads fra TagTomat søges der ejerskab og deltagelse i baggårdens aktiviteter:

“Jeg kan mærke at folk er meget tiltrukket af at lave noget med hænderne.

Folk er trætte af kontorarbejde. Vi bruger hele vores tid foran computeren.

Så det giver rigtig meget værdi for folk, at komme ud og skrue lidt.”

(Bilag, Mads:49)

5.4.2 Videreført via erindringen om baggården

I forhold til erindringerne om den fysiske baggård, som vi berørte i de tidligere analyseafsnit (jf. 5.2), var den københavnske baggård dengang et meget goldt og utiltalende opholdsareal, der dog dannede rammerne for børnenes fantasifulde leg. Gården blev ellers primært anvendt til opbevaring af cykler, håndtering af husholdningsaffald med videre. I Prebens erindring omkring sin baggård på Christianshavn skelnede han imellem baggården og gården, og udtrykte i interviewet negative associationer med baggårdens indhold af blandt andet skraldespande (Bilag, Preben:11). Dette negative forhold til baggården, ser vi som en rød tråd til tendenserne i fremtidens baggård, idet man kan læse modreaktioner herpå, i blandt andet i gårdrum.dks haveforslag til Rosendalsgade:

“Der vil være meget begrænset plads til cykelparkering og kun det absolut nødvendige antal renovationsbeholdere.” (fra gårdhaveforslag i karreen Rosendalsgade, Gårdrum.dk 2014)

Baggårdens nødvendige funktioner nedprioriteres eller tilsidesættes herved i fremtidens baggård, til fordel for mere valgfrie funktioner i baggården. Ifølge Halbwachs er en prioritering som denne et resultat af erindringerne - i dette tilfælde primær negative - der tilknyttes stedet. At vi erindrer, er ensbetydende med gentagelse, men kan lige så vel resultere i en modreaktion. Det er derved muligt at danne en rød tråd fra Prebens erindring til beboernes ønsker til baggårdens udformning og frem til fagfolkene planer for fremtidens baggård.

Et andet eksempel på en modreaktion i udvikling af fænomenet om den københavnske baggård er selve de programmer, der tillægges i baggården. Specielt er følgende citat en kontrast til det billede som tegnes af den erindrede baggård, hvor baggården skal være:

5. Analyse - 5.4 Fra baggård til gårdhave “Et frodigt grønt frirum der skal skabe et pusterum som modspil til byens mange pladser og aktive torve. Dette er din have, det sted du læser avisen og drikker din te, - stedet hvor ungerne leger trygt mens der hænges vasketøj op eller spises frokost i solen.” (citat fra Gårdrum.dks projekt i Otto, Gårdrum.dk 2014)

Baggårdens tillægges her flere programmer som kan forbindes med forstædernes mulighedsbetingelser ved haveboligen, samtidig med at der dog bibeholdes programmer som vasketøj og børnenes legerum. Det er hermed et godt eksempel på, hvordan vi tager vores erindringer og erfaringer med videre i den fremtidige udvikling: Erindringen om den slidte og uhumske baggård, som kun bruges af arbejderbørn, er omlagt til frirum og pusterum i en hverdagsramme, der fordrer til overskud og harmoni.

Det er dog ikke alt der erindres om baggården, som forbindes med en negativ oplevelse. Som interviewene viser, var baggården børnenes sted, og det var som en institution for dem, hvor de lærte og udviklede sig motorisk og socialt.

Denne kvalitet er blandt andre videreført til både nutidens baggård og ønskerne for fremtiden baggård. Københavns Kommune og Center for Bydesign har forelagt en række eksempler på gode gårdrum, der kan være til inspiration forud for en ansøgning om en fælles gårdhave. Heri er blandt andet Aladdin-gården på Christianshavn, hvorom de skriver:

“Legeområderne blev indrettet forskelligt - som et bakket landskab med robuste græsser og træer, med faldsand og gynge til de større børn og med legehus og sandkasse til de mindre børn.”

(Københavns Kommune 2014)

Med dette citat vises den proces, som erindringen om baggården har gennemgået for at kunne blive til fremtidens baggård: Børnenes leg er viderebragt, men samtidig også udviklet og tilpasset efter nutidens ønsker og behov.

Samlet set kan man se en tendens i fremtidens baggårde til, at disse udvikles ud fra beboernes ønsker til gårdrummet, og at disse ønsker om aktiviteter og faciliteter er påvirket af erindringen om baggårdens funktioner.

5.4.3 Forstaden rykker ind i baggården

Fremtidens baggård er karrébebyggelsens baghave, som ellers er et fænomen, der forbindes med parcelhuskvarter og forstadsidyl. Baggårdene indrettes og anvendes som var de fælles haver og detaljeringsgraden for både aktiviteter og faciliteter højnes. Dette eksemplificeres blandt andet i følgende citat af Gårdrum.dk om Cityringens gårdhaves indretning og opholdsmuligheder:

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 77

“Langs facaderne mod gården etableres belægninger med fliser, der kan indrettes med havemøbler, grill mm. Til fællesophold etableres brede træbænke og store trædæk langs hegnet som afskærmes med træbeklædning og beplantning mod passagen. Stierne rundt i gården er også flisebelagte, med åbne fuger i mellem.

I fællesarealerne bliver plads til robuste fælles hængekøjer under træerne, og midt i gården foreslås en fælles bålplads. Der anlægges større sammenhængende græsflader der indbyder både til ophold på græsset og til en lille improviseret fodboldkamp. Der opsættes evt. stativ med basketkurv i området foran storskraldskuret.”

(Gårdrum.dk 2014)

Illustration 31: Billederne viser privatisering af baggårdens rum. På billede til venstre er af Brøstegården, hvor der er antydning af én gård i gården. På billede til venstre ses Sluseholmens baggård, der er en nyere anlagt baggård, der er designet med denne differentiering. Ved at sammenholder de to baggårde, kan man se at den ældre baggård også udviklier sig med tendensen.

Tendensen kan blandt andet ses i karrébyggeriet på Sluseholmen i Sydhavnen, der er et af de nyeste byudviklingsprojekter i København. Bydelen er udviklet ud fra designmanual af den hollandske arkitekt firma Sjoerd Soeters, som har ladet sig inspirere af kanalbyen Java-øen i Amsterdam. Grundidéen bag Sluseholmen var at

“(…) skabe en ny boligtypologi ”Havneboligen” med fokus på nærheden til vand. Denne typologi skulle fungere som alternativ til forstædernes ”Havebolig”, som havde nærheden til grønne arealer. Samtidig lagde tegnestuen stor vægt på at skabe gårdmiljøer, der kunne supplere kvaliteten af de enkelte boliger.”

(Erfaringer fra Sluseholmen 2013:10)

5. Analyse - 5.4 Fra baggård til gårdhave Disse uddrag viser, at gårdrummet eller baggården har fået en ny rekreativ værdi i forhold til boligkvaliteten og at gårdrummet ses som en merværdi i forhold til bebyggelsens helhed. Ud fra den rumlige analyse af baggården har vi dog også kunne se, at tendensen til gårdhaven også medfører en tendens til, at flere får deres egne mere semi-private rum i baggården (jf. 5.2.3.2). Sluseholmen er et eksempel på, hvor man har forsøgt at give folk et mere markeret semi-privat område til beboerne i stuen. Der er således en tendens til at gårdhaven vil rumme flere arkitektonisk markerede grænser i modsætning til de vagere ejerskabsgrænser vi også har set.

5.4.4 Delkonklusion

Nutidens tendenser viser, at fremtidens baggårdsrum overtages af fremtidens gårdhaver. Fremtidens gårdhave er praktisk set lagt i hænderne på de professionelle fagfolk, der varetager facilitering og planlægning af gårdens fysiske strukturer og fastlægger gårdrummets programmer. Fagfolkene kan dog ikke gøre arbejdet alene, da det er brugerne af gården, der leverer råmaterialet til udviklingen igennem deres erindringer og erfaringer med den tidligere baggård – både på godt og ondt.

Vigtigst i denne udvikling er tendensen til at inddrage og inkorporere forstædernes kvaliteter i form af havemiljøer og rekreative udeområder i fremtidens gårdhave.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 79

6. KONKLUSION

Sluseholmen

6. Konklusion 6. Konklusion

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 83

I den forudgående analyse har vi set på, hvordan baggården er i spil i forhold til byen, hverdagen, mødet mellem mennesker og dens betydning for det urbane liv. Vi har set, at den københavnske baggård har gennemgået en omfattende transformation både fysisk og socialt, samt at den har været rammefortællingen for børnenes hverdag og er i dag rammen for urbant familieliv, rekreation og fællesskab. Således besvares projektets problemformulering: Hvordan har baggården som fænomen forandret sig, og hvordan har stedets sociale praksisser formet og forandret baggårdens materialitet og mulighedsbetingelser frem til i dag?

Ser vi på baggårdens fysiske udformning, er den enkelte baggård blevet større.

Dette skyldes saneringsprojekter, sammenlægning af baggårde indenfor karréerne og en ændring af karréstrukturen i de nyopførte boligkomplekser. Baggårdens inventar har ligeledes gennemgået en omfattende transformation, fra den erindrede baggård, som gold og indeholdte cykelparkering, affaldssortering, toiletter og tæppebankere. Baggården fungerede til op i 60’erne som børnenes simple daginstitution, hvor de med simple remedier og deres fantasi indtog gårdrummet.

Forældrene anvendte ikke gården til ophold, hvorfor det også ofte var børnene som varetog forbindelsen mellem baggårdens praktiske funktioner og hjemmets dagligdag. I dag har baggården ændret karakter og dens anvendelsesmuligheder udgør et detaljeret program. Dog er det med primært rekreative formål, hvilket har medført at baggården i dag er pyntet med blomsterkrukker og bede, grill og havemøbler.

Socialt set har baggården ligeledes udviklet sig fra at være børnenes baggård til at være familiens rekreative opholdssted. Den erindrede baggård var ”det trygge sted” igennem børnenes opvækst, hvor møderne kunne holde opsyn fra lejligheden.

I dag har baggårdens sociale praksisser ændret sig, og baggården repræsenterer en værdi, der for brugerne er identitetsskabende i familiernes dagligdag. I nutidens baggård ses endvidere tydlige paralleller til forstædernes baghaver, hvor en række kvaliteter fra disse er søgt implementeret i baggården.

Tendensen for fremtidens baggård er, at den bliver en gårdhave designet i sammenspil mellem rådgivere og beboer. Gårdhaverne bliver designet i dette partnerskab, hvor der trækkes på erfaringer fra den gamle baggårds rammer og forstændernes muligheder. Herved er fremtidens baggård som en gårdhave indeholdende et sammenspil mellem forstædernes havemiljøer og rekreative udeområder og baggårdens praktiske hverdagsfunktioner. Mange funktioner er genkendelige i udviklingen, og baggården er primært blevet tilskrevet merværdig igennem tiden. Vi ser derfor, at baggårdene har en indvirkning på by-fortællingen og ikke mindst fortællingen om det urbane liv. Baggårdene har dermed fået en større betydning for københavnernes hverdag og daglige aktiviteter.

7. DISKUSSION

Byhaven2200

7. Diskussion 7. Diskussion

Efter at have undersøgt hvordan baggårdens har udviklet sig, og hvor den er på vej hen, er det interessant at stille spørgsmålet: Hvordan baggården som rum står i kontrast til det øvrige byrum? Vi vil med denne diskussion forsøge at trække linjerne op mellem det ønskede liv indenfor baggårds rum, og de tendenser vi ser ude i byen som helhed.

Vi er i dette projekt kommet frem til, at baggården har udviklet sin fremtoning fra at være et goldt rum, hvor børnene opholdte sig og flere praktiske funktioner var at finde, til at være et rekreativt rum for både børn og voksne med færre praktiske funktioner og flere valgfri funktioner. Forstadsdrømmene om at plante blomster og høste grøntsager fra haven bliver realiseret med projekter som TagTomat og private initiativer. De Københavnske familier har i højere grad fået en god grund til at bruge bagtrappen.

Når man ser på det offentlige urbane rekreative rum, ses flere af de samme tendenser som vi har belyst i baggården. Byhave-trenden og legepladser for småbørn er langt fra forbeholdt karréens bagside. Flere byhave-projekter er initieret, eksempelvis Byhaven2200, Prags Have og Remisehaven. Disse haver har en interessant offentlighedskarakter, da de ligger et offentligt sted, men samtidig er indhegnet.

Alle kan gå ind, men i og med at det afgrænsede område kun er dedikeret til byhave, er der ingen uden interesse i urban gardening eller farming, som har en grund til at gå ind. Offentlige mono-funktionelle rum kan således ses som en slags semi-offentlige rum for de interesserede. Således kan man ligeledes anskue flere legepladser i København. Denne diskussion vil dog kun bruge byhaveeksemplet til videre diskussion. Nedenstående billeder illustrerer denne pointe med Byhaven2200 og legepladsen ved Stefansgade.

Illustration 32: Billederne viser Byhave2200 som eksempel på haveprojekter i det offentligerum.

Nederst i højre hjørne er legepladsen på Stefansgade affotograferet som et offentligt monofunktionelt rum.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 87

I forbindelse med en artikel skrevet om byhaven Remisehaven ekspliciteres det, hvilke problemer der kan være ved at byhaven er ’semi-privat for de interesserede’

”Det at placere en have i en offentlig park har mange fordele men også udfordringer. Fx diskuterer gruppen lige nu hvordan de kan forhindre hunde og børn i at trampe og grave i de lave plantekasser. ’Det vi håber mest på nu er, at andre også synes det er en god idé og at vi i lighed med Byhaven 2200 i Nørrebroparken, kan gå fri af hærværk, siger Vivi Logan” (Amager Lokalavis 2014)

Vi mener, ud fra ovenstående citat og ud fra vores besøg i Byhaven2200, som billederne på illustration 32 er taget fra, at der tegnes et billede af, at byhaver ikke er offer for eksempelvis hærværk, hvilket vi tolker som en indikator for, at det er muligt at have en byhave i det offentlige rum. Der er dog problemer med at børn og hunde kommer til at ødelægge nogle ting, men dette problem virker dog ikke til at være mere seriøse problemer end Mads oplever i sin semi-offentlige baggård:

”Den eneste reelle konflikt jeg ser, er det med, at der er nogle der ikke forstår ”lad være med at klippe al purløget”, og det er jo sådan en opdragelsesproces.

Problemet er bare, at man ikke helt ved hvem det er. Og derfor må vi bare købe 30 bundter purløg og så ud, for så er der i hvert fald også til os andre.”

(Bilag, Mads:47)

I dette citat gør Mads det klart, at selvom baggården som han bor i er semioffentlig, er det svært at være i kontakt med alle som bruger grøntsagerne fra TagTomat-bedene. Endvidere mener han, at baggårdens nærhed til beboelsen spiller en afgørende rolle for engagementet i byhaven:

”Der hvor jeg adskiller mig fra de andre projekter ude i byen er, at jeg gerne vil gøre det i folks hverdag. Nørrebroparken er selvfølgelig også hverdag, men det er ikke deres nære hverdag. Børnefamilier som mig selv, der lige har fået en til, to småbørn. Vi har ikke tid til at gå ned i Nørrebro Parken fem gange om ugen og vande blomster, det har jeg måske når jeg går ned med skraldet, og så lige tjekke.”

(Bilag, Mads:46)

Alligevel hitter beplantning i urbane områder og dukker op mange steder i byen.

Vi kan altså spore en tendens, der ikke kun finder sted i Københavns baggårde men også ude i byens offentlige rum. Der synes at være bred opbakning omkring en endnu grønnere by med flere naturområder og mere beplantning. Denne antagelse bakkes op af Københavns stadsarkitekt, Tina Saaby:

”Hver gang vi siger ’træ’, så smiler folk. (…) Folk kan godt lide at producere – når vi arbejder med natur og landskab, så bliver folk så glade, fordi de faktisk godt kan lide at få et frø til at gro og blive til en tomatplante.”

(Information 7. maj 2014)

7. Diskussion Den urbane puls

Men hvad så med den urbane puls? Vi finder det, i forhold til projektets anskueliggjorte tendenser, nærliggende at stille dette modspørgsmål. Ud fra en antagelse om, at byboeren er bosat i byen, til dels grundet et ønske om at opleve og være del af den urbane puls og stemning, finder vi det interessant at stille os kritiske over for, hvor mange ”forstads-kvaliteter” byen kan rumme ude i det offentlige rum; og samtidig bevare sit urbane udtryk og charme. Kan et sted rumme begge dele, og hvordan får vi et København, der kan mestre denne udfordring? Vi ser således et paradoks mellem den grønne by med frisk luft og ambitioner om storbypuls, fortætning og stemning. København står i den situation, at byen vokser.

Hver måned flytter i omegnen af 1000 mennesker til, hvilket ifølge Københavns Kommunes aktuelle fremskrivning vil betyde, at der i 2025 vil være 100.000 flere Københavnere (Bosætning i København 2014:5). Samtidig har Københavns Kommune de seneste år ændret strategi. Man vil undgå ’urban strawl’, da der i ønsket om at placere flere tættere på centrum, ligeledes ligger et miljømæssigt incitament. Tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen mener:

”(…) at bæredygtighed skal tænkes ind i arkitekturen, og et tættere København er et skridt på vejen til en bæredygtig hovedstad.”

(Arkitektforeningen 2010)

I praksis bevirker dette, at byen boligmasse vil fortættes og Københavnerne således i fremtiden kommer til at bo tættere, hvilket er udvikling der allerede nu kan konstateres: ”københavnerne bor tættere nu, end de har gjort tidligere. Hvor det gennemsnitlige boligareal pr. bolig er vokset, er boligarealet pr. beboer faldet med 2,6 m2 siden 1995.” (Bosætning i København 2014:10). Det er ud fra dette perspektiv, at vi stiller spørgsmålstegn ved, hvordan de to parallelle udviklinger er mulige. Den strategi der foreligger for Københavns fremtidige udvikling, er en strategi, som vil betyde at man må øge bebyggelsesprocenten, enten ved at bygge i højden eller ved at inddrage eksisterende frie områder til bebyggelse. En måde hvorpå man prøver at forene en grøn by med en tæt by på, er eksempelvis grønne tage og taghaver (Københavns generation grøn, 2012). Ved at elevere beplantningen og hermed tænke byen i flere lag er det måske muligt at forene en bevaring af den urbane tæthed og stemning med ønsket om adgangen til forstadshavens kvaliteter placeret på taget.

Den fysiske fortætning af byen kan i vores urbanitetsforståelse dog ikke alene tilfredsstille bymenneskets urbane behov. Således kommer vi ind på bymenneskets behov for eksponering, oplevelser og anonymitet. For at komme tættere på netop disse behov vil vi nedenfor præsentere en passage fra Walter Benjamins ’Charles Baudelaire’ (1973), som giver et billede på, hvordan de urbane behov for byvandreren, flâneuren, kan opstilles:

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 89

“It is in this world that the flâneur is at home; he provides the favourite sojourn of the strollers and the smokers, the stamping ground fall sorts of little métiers with its chronicler and its philosopher. (…) In the words of Guys as quoted by Baudelaire, ‘Anyone who is capable of being bored in a crowd is a blockhead. I repeat: a blockhead, and a contemptible one.’

The arcades were a cross between a street and an intérieur. (…) The street becomes a dwelling for the flâneur; he is as much at home among the facades of houses as a citizen is in his four walls. To him the shiny, enamelled signs of businesses are at least as good a wall ornament as an oil painting is to a bourgeois in his salon. The walls are the desk against which he presses his notebooks; news-stands are his libraries and the terraces of cafes are the balconies from which he looks down on his household after his work is done. That life in all its variety and inexhaustible wealth of variations can thrive only among the grey cobblestones and against the grey background of despotism was the political secret on which the physiologies were based.”

(Benjamin 1973:37)

Ud fra denne beskrivelse af arkaden i byen får man indtryk af de urbane kvaliteter ved steder med en bred vifte af muligheder for indkøb og ophold, og hvordan flâneuren bliver ét med byen. Flâneuren mener yderligere, at det kun er dumme mennesker som kan kede sig blandt en menneskemængde og, at dette liv kun kan finde sted med brostensbelagt underlag. Denne romantisering af byen handler således om en higen efter de urbane elementer, som gør byen til byen. Flâneuren elsker de offentlige rum og trives med, at der er fremmede mennesker i byrummet, hvor forstadskvaliteterne i modsætning hertil handler om mere private grader af rummet. Byhaven og gårdhaven har, modsat Flâneuren, fokus rettet mod en mere personlig kontakt med både lav og høj intensitet. Flâneuren er et interessant udgangspunkt, da man, ifølge Saaby, også ser en udvikling i byen, som har klare træk fra Flâneuren:

”For 30 år siden opholdt man sig ikke udenfor i byen på samme måde som nu, men passerede bare gennem byrummet. Det er en kultur, der er ved at ændre sig med de mange fortovscaféer, specialanlagte pladser og tendensen til for eksempel at gå tur i byen med en kop take-away kaffe (...)”

Københavns stadsarkitekt, Tina Saaby (Jeppesen 2012)

Man kan således forstå, at man i København ser en tendens til at folk gerne vil sidde på fortovscaféer og opholde sig steder, hvor de kan mærke byens puls; samtidig med tendensen til at ville implementere naturen i byen. I Indre By kan man stadig finde steder, hvor arkade-arkitekturen som Benjamin beskriver, fungerer i bedste velgående. Her kan man opleve passager såsom Jorcks Passage og Boltens Gård, hvor man bliver inviteret ind i, hvad der kunne have været en baggård. Disse offentlige baggårde kan ses som en måde at invitere flâneuren

7. Diskussion ind i baggården på. Vi ønsker ikke at argumentere for, at der findes to forskellige bymennesker som sammen skal enes om byen, men at ét menneske lige så godt kan ønske både forstadsdrømmene og flâneurens byliv. Det er derfor vigtigt, at der er plads til begge dele i byen. Hvis det er forudsat at baggårde og taghaver er semi-private, udelukker man her flâneuren. I den fremadrettede planlægning af København må der ifølge vores overbevisning således planlægges både passager som Jorcks Passage og offentlige steder som Dronning Louises Bro, sideløbende med gårdhaver som TagTomat og offentlige byhaver.

Illustration 33: Jorcks Passage.

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 91

8. KILDER

Fiskedammen

8. Kilder

Bøger

Figel. G. (2010): Martin Heidegger – En Introduktion. Tysk udgave (1992). Dansk udgave ved Forlaget Klim.

Floris, L. og Vasström, A., 1999, På museum - mellem oplevelse og oplysning, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag Gehl, J. og Svarre, B. (2013): Bylivsstuider. Bogværket.

Gehl, J. (2007): Livet Mellem Husene. Arkitektens Forlag.

Heidegger, M. (2007) Væren og tid. Dansk udgave ved Forlaget Klim.

Kristiansen, Søren & Krogstrup, Hanne Kathrine (1999): Deltagende observation – Introduktion til en forskningsmetode. Hans Forlag.

Københavns Kommune (2014): Bosætning i København - En analyse af bosætningsmønstre og boligpræferencer. Center for Byudvikling, Økonomiforvaltningen, København Larsen, J. og Meged, J. W. (2012): At fotografere og filme byen - visuelle etnografier, i J Andersen, L Koefoed, M Freudendahl-Pedersen, J Larsen (red) (2012): Byen i bevægelse.

Mobilitet – Politik - Performativitet. Roskilde Universitets forlag.

Løgstrup, K.E. (2008) Martin Heidegger. Løgstrupbibliotet, Forlaget Klim.

Newman, O. (1996): Creating Defensible Space. U.S. Department of Housing and Urban Development Office of Policy Development and Research.

Rendtorff, J. D. (2007): Fænomenologien og dens betydning, i Lars Fuglsang & Poul Bitsch Olsen (red.) (2007): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Gylling, Roskilde Universitetsforlag. (s. 277-308) Simonsen, K. (2008): Place as Encounters: Practice, Conjunction and Co-existence i Mobility and Place - Enacting Northern European Peripheries af Bærenholdt, J.O. og Granås, B., Roskilde University, Denmark og University of Tromsø, Norway Walter Benjamin (1973) [Online] Tilgængelig via: <Charles Baudelaire: a lyric poet in the era of high capitalism [Online] Tilgængelig via http://books.google.dk/books/about/Charles_ Baudelaire.html?id=Fd4aAQAAIAAJ&redir_esc=y> [Tilgået 08.05.14] Warring, A. (1996): Kollektiv erindring – et brugbart begreb?, i Jensen, B.E., Nielsen, C.T. & Weinreich, T. (red.), 1996, Erindringens og glemslens politik, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, side 205-235.

Heri henvisninger til:

Burke, P., (1989): History as Social Memory.

Halbwachs, M., (1924 (1992)): Social Frameworks of Memories.

Halbwachs, M., (1950 (1980)) The Collective Memory.

Young, J.E., (1993): The Texture of Memory.

Wentzer, T. S. og Sørensen, P. A. (2008): Heidegger i Relief – perspektiver på væren og tid.

Forlaget Klim.

Websider

AKB (2014), 1913 Det Første Spadestik. [Online] Tilgængelig via: <http://akb-kbh.dk/ Historien/1913-1946/1913-Det-f%C3%B8rste-spadestik.aspx> [Tilgået 08.05.14] Amager Lokalavis (2014) [Online] Tilgængelig via: <http://www.amagerlokalavis. dk/2014/05/05/byhave-i-remiseparken/> [Tilgået 08.05.14] Arkitektforeningen (2010) [Online] Tilgængelig via: <http://arkitektforeningen.dk/artikel/ nyheder/fortaet-men-ikke-for-taet> [Tilgået 08.05.14] COWI (2014), KORTAL. [Online] Tilgængelig via: <http://www.kortal.dk/privat/index.asp> [Tilgået 08.05.14]

DEN KØBENHAVNSKE BAGGÅRD / 95

European Commission (2014), Environment - European Green Capital [Online] Tilgængelig via: <http://ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/winning-cities/2014copenhagen/> [Tilgået 08.05.14] Gaardrum.dk (2014) [Online] Tilgængelig via: <http://www.gaardrum.dk/> [Tilgået 08.05.14] Information (2014) [Online] Tilgængelig via: <http://www.information.dk/496509> [Tilgået 07.05.14] Jeppesen, A. (2012): Hovsa, sikke en succesbro! [Online] Tilgængelig via: <http:// magasinetkbh.dk/indhold/dronning-louises-bro> [Tilgået 08.05.14] Københavns Kommune (2014) [Online] Tilgængelig via: <http://www.kk.dk/da/borger/ byggeri/byfornyelse/gaardhaver> [Tilgået 08.05.14] Københavns Generation Grøn (2012) [Online] Tilgængelig via: <http://kbh.generationgroen. org/2012/09/taghave-giver-frodighed-og-faellesskab/> [Tilgået 08.05.14] TagTomat (2014) [Online] Tilgængelig via: <http://www.tagtomat.dk/> [Tilgået 08.05.14]

Film

Danskernes egen historie: Oplevelser fra København fra 1910 til i dag. Afsnit: Den elektrificerede husmor og Et helt kvarter forsvinder. 2005. [DVD] Valby.

Mennesker i et Hus. 1943. Tilgængelig via: <http://filmcentralen.dk/alle/film/mennesker-iet-hus 6:20>. Theodor Christensen. København

Illustrationer

Hvor ikke andet er anført, er billederne vores egne.

Illustration 1: http://arealinformation.miljoeportal.dk/ Illustration 2: http://affordablehousinginstitute.org/blogs/us/wp-content/uploads/pruitt_ igoe_1955.jpg Illustration 3: Newman, O. (1996): Creating Defensible Space. U.S. Department of Housing

and Urban Development Office of Policy Development and Research. Side 16 Illustration 10: http://www.tagtomat.dk/konsulentydelser/ Illustration 16: Kortal.dk Illustration 18: Kortal.dk Illustration 19: Informationsbilledarkiv Illustration 21: Stilbillede fra filmen “Mennesker i et hus” Illustration 33: http://portal.cbre.eu/chelsea_upload/utils_files.show_file?p_file_ type=PSIMG&p_fsd_id=PR140146&p_name=67_facade_6+Large.jpg