Byens baggård (Bachelor project)

BYENS BAGGÅRD \\BSc06-URB F2012

TITELBLAD Arkitektur & Design BSc06-URB F2012 Projektgruppe 4A Februar - April 2012 Oplag: 6 Side antal: 51 Hovedvejleder Shelley Smith

_____________________________ Laura Christina Bogstad _____________________________ Mette Møller _____________________________ Carina Dannemand Sørensen

3

ABSTRACT

FORORD

The project “Byens Baggård” focuses on wide scale architecture and the fusion between buildings and urban spaces. The project location, Budolfi plads, is situated in the heart of Aalborg, which means it is a very dynamic area where many people pass every day. However the existing functions and the way they are expressed are outdated and no longer fit the active development of the city. Also, in today´s electronic society, networks are increasingly becoming virtual and every day encounters and interactions are less necessary, leading to more isolation.

The project has therefore created a new programming of the site centered around “the meeting of people”. The urban backyard has served as the main inspiration when developing elements and choosing materials for the site. The programming of the site is an interpretation of the basic needs as described in the pyramid of Maslow. The urban spaces are spread out over several levels and are connected through passages that create both a vertical and horizontal flow through the area. Contrasting outer and inner facades are key elements that strengthen the relevant identities and thereby the overall experience of “Baggården”.

Bachelorprojektet er udarbejdet på Urban Design specialet ved Arkitektur & Design, Aalborg Universitet. Projektet omhandler etablering af en hybrid bebyggelsesstruktur på Budolfi Plads i Aalborg Midtby, med baggården i byen som tema. Rapporten giver en præsentation af designforslaget med de forudgående analyser, koncept og vision.

Projektet fokuserer på at skabe gode uderum og faciliteter på Budolfi Plads, der henvender sig til byens og menneskets dagligdag, både i dag og fremadrettet. Siden etableringen af den nuværende plads, har Aalborg gennemlevet en stor udvikling, fra industriby til viden og kulturby.

Det er med udgangspunkt i den nye kontekst at Baggården designes.

Baggården lægger vægt på at skabe rammer, der opfordrer til møder, både mellem mennesker, men også imellem mennesker og det omgivelser. Den teknologiske udvikling har gjort, at netværksbyen vinder frem, og det direkte møde ændres. Igennem mødet i Baggården skabes der derfor kontakt og udveksling, og det er disse basale kvaliteter, der søges frembragt i det nye byrum.

Gruppens takker hovedvejleder Shelley Smith for vejledning og støtte igennem projektets udarbejdelse.

4

8 18 23 24

ANALYSE KONCEPT VISION PROGRAMMER

32 36

BAGGÅRDEN ZONER

48 49 50 51

KONKLUSION REFLEKSION LITTERATURLISTE ILLUSTRATIONSLISTE

25 PRÆSENTATION 31 DETALJERING

INDHOLDSFORTEGNELSE

6 PROGRAM

48 AFSLUTTENDE

5

Aalborg Akvavit, 1846

Aalborg Lufthavn (15 min.)

Aalborg Vestby Station, 2006

Jomfru Ane Park, 2011

Aalborghus Slot, 1555

Aalborg Sygehus, 1914

Utzon Centeret, 2008

Aalborg Kloster, 1434 Musikkens Hus, 2013

Nordjyllands Historiske Museum, 1602 Budolfi Kirke, 1300-1943 Friis, 2010 Budolfi Plads, 1960

Nordkraft, 2009 Vor Frue Kirke, 1140

Aalborg Kultur og Kongres Center, 1990

Aalborg BanegĂĽrd, 1910

Kunsten, 1972

6

Mølleparken, 1934

Kildeparken, 1802 Aalborg Zoo, 1935 (5 min.)

Gigantium, 1999 (10 min.)

Aalborg og Aalborg Midtby har igennem de senere år oplevet en stor udvikling, og byen opleves i dag som en studie-, kultur-, og vidensby.

Denne betegnelse skyldes blandt andet Aalborg Universitet, men viser sig også i alderssammensætningen af midtbyens borgere. Ud fra analyser ses det, at midtbyens borgere primært er unge mennesker i alderen 20–29 år (52%). [Aalborg Kommune, 2011, Statistik om folketal 2011 for Aalborg Kommune] Kulturbyen Aalborg eksisterer i form af forskellige midlertidige events, men Aalborg tilbyder også et bredt spektrum af kulturelle tilbud tilknyttet forskellige institutioner (vist på illustrationen på modstående side).

Aalborg Kommune har mange intentioner for midtbyens udvikling. Primært vægtes det, at byen skal være attraktiv og sikker på alle tider af døgnet, samt at der skal være mulighed for og plads til aktiviteter af forskellig karakter. [Aalborg Kommune, 2009, Kommuneplan, Aalborg Midtby] Det er kommunens intention at styrke midtbysmiljøet igennem en bevaring og optimering af nærmiljøets arkitektur, reakreative områder og kulturhistorie. [Aalborg Kommune, 2009, Kommuneplan, 1.1 C4]

[ILL. 6.1] Luftfoto af Aalborg Midtby I takt med udviklingen af Aalborg kommer der nye og større projekter i den østlige del af byen. Derved ændres midtbyens og Budolfi Plads relation og funktion.

Gamme

l torv

Alga

ad

e

n rde va

de

ule

sg

Alga

Bo

ård

olfi

Vin g

Pla ds

de

Bud

Ve st

Hardwaren er derved de fysiske strukturer, konstruktioner og elemeter, der eksisterer i området og skaber form og rum, som softwaren, i form af for eksempel mennesker, viden og idéer, kan bruge og eksistere i.

Fortolkningen består i, at der i det følgende vil blive anvendt analysemetoder af Kevin Lynch, Jan Gehl og James Corner, men at deres analysefelt vil være afgrænset med henblik på viden, baseret på hardware og software omkring Budolfi Plads

Jer nb an eg ad e

“the built environment is a “hardware” in which the socio-economic system works as “software”. [Gottmann 1978, i Madanipour 1996: 41]

erb

De anvendte metoderne er udvalgt på baggrund af deres evne til at beskrive både de fysiske parametre og de mere bløde sociale og fænomenologiske aspekter. Umiddelbart kan den overordnede ramme for analysen ses som en fortolkning af John Gottmanns teorier omkring hardware og software.

G gardavens e -

Forudgående for designudviklingen fortages en stedsanalyse af Aalborg Midtby og Budolfi Plads, som projektet designes til. Stedsanalysen giver et overblik over området og et indblik i den historiske udvikling, og analyserer karakteristika ved bebyggelser og brugere.

ro

AALBORG

PROGRAM

INDLEDENDE

[ILL. 7.1] Orientering om omkringliggende gader. Gravensgade og den østelige del af Algade er gågade.

7

8

ANALYSE

DEN HISTORISKE BUDOLFI PLADS Selve grunden Budolfi Plads 2/Vingaardsgade 10, hvor Budolfi Plads ligger i dag, blev erhvervet af Aalborg Kommune i 1936. Derved blev det muligt at gennemføre en større sanering af det daværende Skolegadekvarter; et kvarter med et broget ry, som husede fattiggård, værtshuse, bordeller og lignende. Hele Skolegadekvarteret blev revet ned, og en stor åben plads blev anlagt, Budolfi Plads. Tanken var, at pladsen skulle danne ramme om blandt andet markeder og samtidig give plads og bedre udsyn til Aalborgs Domkirke, Budolfi Kirke. [Aalborg Kommune, 2009, Budolfi Plads] I 1960’erne blev pladsen udlejet og bebygget igen af hensyn til byens udvikling og kirkens fremtræden. Der var brug for parkeringsplads og dagligvarebutikker, og eftersom Budolfi Kirke var opført i en tæt bebyggelse, fik den store åbne plads kirken til at syne mindre, hvilket ikke var ønsket.

Lejeperioden løb frem til 2012. Pladsen er nu under Aalborg Kommune.

[Aalborg Kommune, 2009, Budolfi Plads]

<< [ILL. 8.1]Foto fra Aalborg Kommune af Budolfi Plads i 2012 (sort/hvid).

De omkringliggende karréer har karakteristiske sadeltag beklædt med rød tegl. Budolfi Plads skiller sig ud fra den omkringliggende karrébebyggelse og fremstår derved som en form for baggård.

[ILL. 9.1 ] Foto fra Aalborg Stadsarkiv fra omkring år 1900. Algade set fra vest. Til venstre ligger dét der i dag er Aalborg Historiske Museum, og midtfor ligger Budolfi Kirke.

Bebyggelsen skaber en ramme for kirken og får den til at fremstå større.

[ILL. 9.2] Foto fra Aalborg Stadsarkiv fra 1939. Budolfi Plads set fra Vingårdsgade og nordøst. Til venstre ligger det, der i dag huser Aalborg Posthus. Budolfi Kirke syner mindre op imod pladsens åbne rum, der var tiltænkt markeder.

9

DEBATMØDER Ved årsskiftet 2012 udløb lejekontrakten for pladsen, og Aalborg Kommune inviterede derfor byens borgere til debatmøder for at diskutere de fremtidige muligheder for Budolfi Plads. Møderne blev afholdt den 14. og 22. september 2010. Aalborgs borgere og interessenter havde ved disse møder mulighed for at deltage. [Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads Område] Forslagene giver et indblik i, hvordan borgerne ser pladsens fremtid, men umiddelbart er forslagene relateret til funktioner og kvaliteter der allerede er på pladsen. Derfor er der taget udgangspunkt i de forslag der skiller sig ud.

”Man bør kunne krydse Budolfi Plads diagonalt og på tværs”

”Skal kunne fungere til soldyrkning, picnic, lege, læse, se på mennesker”

”Mange aktiviteter samlet på pladsen – henover året” ”Vingårdsgade fungerer godt som busgade” ”Kombination af byhyse, parkering, rekreative arealer”

”Grønne områder , det skal man tage sig råd til – det giver ro i området”

”Arkitekturen bør passe til arkitekturen i Vingårdsgade og Budolfi Plads” ”Spændende arkitektur”

10

”Højdeforskelle for at give et spil”

”P-pladser, ja men de skal ikke kunne ses”

[ILL. 10.1] Forslag fremsagt på debatmøder september i 2010 afholdt af Aalborg Kommune i forbindelse med kontraktudløb for Budolfi Plads. Citaterne er udvalg på baggrund af relevans i forhold til arbejdet med Budolfi Plads som et urbane projekt. [Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads Området]

CORNER, GEHL OG BUDOLFI I arbejdet med at forstå hardwaren omkring Budolfi Plads, er der i de følgende analyser anvendt en metodesammensætning, der forener James Cornes mapping og tracing med Jan Gehls registeringer og forståelse af byen.

Corners mapping er en metode, hvor der findes ny viden om et område igennem en alternativ kortlægning; mappingen afdækker et nyt potentiale eller ikke forudsete værdier. Et map kan derved beskrive alt fra programmer og historie til befolkning og brugere. Tracing er nærmere en illutration og en formidling af et allerede afdækket potentiale og strukturer i et given område. [Corner, 1999] Jan Gehl har igennem dybgående casestudier og registeringer opbygget en omfattende erfaring og forståelse for byen og dens forskellige brugere. Han ser byens rum som mødested og udvekslingsarena, og by-

rummet danner derved ramme og mulighed for menneskelig udfoldelse.

Jan Gehl har indkredset sine erfaringer til tolv kvalitetskriterier fordelt på kategorierne beskyttelse, komfort og herlighedsværdi i byrummet. Gennem disse kategorier beskrives byrummets oplevelser, muligheder og værdier, og karakterisere der igennem rummets potentialer. [Gehl, 2010] Corners formidling og Gehls registeringsstrategier forenes således, at registeringsmetoderne bruges til at indsamle og sortere data og information fra området omkring Budolfi Plads, og Corners mapping anvendes derefter til at kategorisere og illustere det fremkomne. Ved at bruge denne teoretiske og praktiske kombination søges der bredt, samtidig med, at der sker en relevant afgrænsning. Yderligere giver kortlægning igennem mapping mulighed for at sammenligne de forskellige lags potentialer.

De følgende analyser er set i fodgængerens perspektiv.

11

TOPOGRAFI OG BEBYGGELSE Budolfi Kirke er opført på toppen et mindre højdedrag, hvilket gør at kirketårnet kan ses fra næsten hele Aalborg. Budolfi Plads ligger sydvest for kirken og tærrænet er der højst ved kirken og hælder mod Vingårdsgade med et samlet fald på to meter. [Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads-området - Invitation til debat]. Faldet på pladsen er udnyttet ved at bygge ind i skråningen, således at pladsen ligger i terræn ved Algade og i første niveau ved Vingårdsgade. Denne deling giver plads til privatparkering i kælderen samt SuperBrugsen der ligger med indgang fra Vingårdsgade.

Selve bebyggelsen på pladsen varierer fra 2-4 etager, hvor Budolfi Hus, der i dag huser Nordea Bank, med tre etager er med til at skabe en indramning Budolfi Kirke. Bebyggelsen omkring pladsen er primært karréstrukturer i forskellige højde; højest ved Budolfi Plads (gaden) med 6-7 etager, Vingårdsgade med karréer i 5-6 etager og Jernbanegade med 3 etages bygninger.

Jernbanegade

12

[ILL. 12.2] Snit A 10 m

Trafikmæssigt er Aalborg Midtby ikke enkel at finde rundt i. Trafikflowet omkring Budolfi Plads er et godt billede herpå og giver et indblik i, hvordan det er at færdes i bil i Aalborgs middelalderlige bymidte. Med personbil er det muligt at køre ”mod uret” omkring området af en stribe ensrettede gader, hvor dog Vingårsgade deles med bustrafik i begge retninger. En stor del af trafikken knytter sig til Budolfi Plads parkering.

Udover parkering under og på Budolfi Plads findes der en række mindre parkeringspladser i nærområdet. Ifølge kommunale undersøgelser [Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads - Vurdering af trafik og parkering] er det muligt at distribuere parkering på pladsen til nærliggende parkeringsområder og huse, og den eksisterende plads ville derved kunne omprogrammeres. Yderligere er der busstop og Aalborg bycykler i og omkring pladsen.

Snit B

Snit A

[ILL. 12.1] Angivelse af hvor neden- og modstående snit er lagt, samt hvor koterne skære Budolfi Plads.

Budolfi Plads (gade)

[ILL. 13.1] Det er muligt at parkere på og rundt om Budolfi Plads, hvilket er en attraktiv parkeringsmulighed på grund af den centrale placering.

P

[ILL. 13.2] Vejnettet omkring Budolfi Plads er præget af mange ensrettede veje, hvilket er et resultat af middelalderstrukturen. Vingårdsgade bryder systemet og er etableret som dobbeltrettet busgade, der forbinder Vesterbro og Boulevarden, som er hovedgader i Aalborg Midtby Ensrettet gader for personbiler Dobbeltrette busgade og ensrettet gade for personbiler

[ILL. 13.3] Karakteristisk for Aalborgs midtby er karrébebyggelsen, der er en klassisk bystruktur. Der findes mange former og størrelser i nærområdet, hvilket skaber lange sammenhængende facader i gadebilledet. Specielt for karrestrukturen er skellet mellem forside og bagside, og hvordan strukturen indrammer unikke baggårdsmiljøer.

P P

P

P

P

Algade

Vingårdsgade

13

[ILL. 13.4] Snit B 10 m

1

2

3

4

5

6 7 8

5 6

1

4

2

7

8

3

1. Cykelstiesbelysning under Limfjordsbroen.

2. Aalborg by har både effekt-, sikkerheds- og reklamebelysning.

3. Oplysning af gaderum der ellers vil henligge i skummelt mørke.

6. Æstetisk effektbelysning på park arealer.

4. Lys fra gågadens butiksvinduer. >> [ILL. 15.1] Aalborg Kommune lægger vægt på effektbelysning, der oplyser gadebilleder, men også sætter fokus på specielle bygningsfacader og andet karakteristisk i nattebilledet. Aalborg Midtby har mange smukke ældre bygninger, der ved aftentide oplyses, men også de nyere områder nyder godt af kommunes belysningsstrategi, der giver områderne en anden atmosfære og oplevelse efter mørkets frembrud.

<< [ILL. 14.1] Igennem Aalborg Midtbys middelalderstruktur skabes mange sigtelinier ind til Budolfi Plads. Sigtelinierne er hovedsageligt på pladsens nordlige side, hvilket gør, at det er herfra pladsen eksponeres bedst. Den sydlige side er præget af kraftigere biltrafik og er derved en mere pulserende og urolig sigteline end de andre.

5. Oplysning af Budolfi Kirke.

7. Oplysning af aktivitetsområder.

FÆNOMENOLOGISK ANALYSE

Følgende analyse er baseret på Kevin Lynchs analysemetoder. Formidlet og organiseret efter Lynchs teorier er der taget udgangspunktet i egne oplevelser af byrummet omkring og på Budolfi Plads.

I 1960 udviklede Kevin Lynch en analysemetode, der undersøgte forholdet imellem oplevelsen af byen (environmental images) og byens strukturer (urban life). Analysen byggede på data indsamlet i Boston, Jersey City og Los Angeles, og struktureret i to faser: registering af byens strukturer og elementer og interviews af brugere af byen omkring deres oplevelse. For at simplificere fusionen af resultaterne fra de to faser, definerede Lynch fem elementer som udgjorde byens struktur: paths, edges, districts, nodes og landmarks. Lynch kunne hermed beskrive forskellige faktorer, der påvirker oplevelsen af byen. [Lynch, 1960]

[ILL. 16.1]

[ILL. 16.2]

[ILL. 16.3]

Paths - steder hvor folk færdes og oplever byrummet Oplevelsen af paths er tilknyttet til de strukturer, som former dem. Rammerne kan i sig selv skabe oplevelser, som forstærker bevistheden omkring én bestemt path. Visuelle oplevelser som facader, udsigter, begivenheder, men også pathens størrelse, funktionalitet, start- og slutpunkt med videre er med til at lede én igennem byen og dens oplevelser.

Pathes kan ligge langs, skære igennem eller binde oplevelser sammen, og er derved uransagelige. Igennem forskellige kendetegn eller et overordnet system kan en by virke klare at navigere i, men i en gridstruktur kan gaderne til gengæld miste deres individualitet og være forvirende. [Lynch, 1960]

Districts - en bydel som har fælles karakteristika Oplevelsen af tekstur, form, funktion, lyde, lugte med flere danner ramme for genkendelsen af et district. At et districs skiller sig ud, er dog ikke ensbetydende med at dets indhold er homogent, men det kan opleves ud af en sammenhæng. Districts kan være afgrænset på forskellige måder og af forskellige karakterer, hvor densiteten kan forstærke oplevelsen af det enkelte distrikt. Districts kan være ekstroverte i fremtoning som det gælder for nodes.

[Lynch, 1960]

Landmarks - objekter som skiller sig ud fra omgivelserne og bruges som orienteringspunkter Et objekt eller en struktur kan opleves som et landmark igennem fremtoning, sanseligt indtryk, dens betydning og funktion. Oplevelsen af landmarket forskærkes yderligere, hvis det skiller sig ud fra omgivelserne i flere aspekter. Landmarks har dermed et tæt forhold til deres omgivelser og deres placering er en vænsentlig del for oplevelsen af dem. [Lynch, 1960]

Nodes - steder hvor brugen medføre en højere koncentration af mennesker Oplevelsen af en node er tæt forbundet til stedets funktion, størrelse og skala. Disse faktorer påvirker koncentrationen af mennesker og derved oplevelsen. En node er ofte et sted ,som er præget af beslutninger, og derfor skal udformningen, tage højde for dette og ikke forhindre den. Nodens kobling til omgivelserne er derved med til at gøre stedet mere eller mindre ekstrovert og tilgængelige. [Lynch, 1960]

16

Edges - brud/grænser mellem to faser En grænse er stærkest, når den er kontinuert, visuel og ugennemtrængelig. Dog kan en edge godt være utydelig og fragmenteret afgrænsning. Den kan både isolere og binde sammen, og i sin fremtoning og funktion være med til at definere et distrikt igennem indkransning eller deling. [Lynch, 1960]

2. Budolfi Kirke fremstår som et stærkt landmark både i arkitektur og på grund af placeringen på forhøjningen. Når solen skinner på Budolfi Kirke reflekteres den i Budolfi Hus. Derved ses Budolfi Hus 3. Fodgængerne bruger Algade på kryds og tværs på trods af bil ikke fra denne side men eksistere i form af sin reflekterende facade. trafikken. Herved opfattes gaden som et shared space.

1. SuperBrugsen udstiller varer på fortovet og blokerer derved for den aktivte path, der fører til busstoppestedet. Busstoppene er aktive nodes på Vingårdsgade, der giver et pulserende flow i gademiljøet.

4. Trapper fra parkeringsdækket til Vingårdsgade fører ned til SuperBrugsens skrald, offentlige containere og ubehagelige lugte.

5. Den mørke nedkørsel til pakeringen ved Budolfi Plads (gaden) er ussel og selvom der er et markeret fodgængerfelt opfattes strækningen som usikker.

6. Boulevarden belægning stopper brat her, og Budolfi Plads understreges herved som et district for sig.

7. Jernbanegade og Gravensgade ligger i forlængelse af hinanden, men pågrund af helleanlæget opfattes de som forskudte.

6 3

7

3

2

6

5 4

1

4

6

[ILL. 17.1] Mapping over hvor de fænomenologisk iagttagelser opleves.

KONKLUSION PÅ STEDSANALYSE

TEORETISK ESSAY

Stedsanalysen giver et indblik i, hvilken kontekst Budolfi Plads er plaseret i, både i forhold til hardwaren og softwaren.

I dette projekt ønskes det at udarbejde én stor hybrid struktur, der har sin egen fortælling samt en tæt relation til sin kontekst, Aalborg Midtby.

Strukturen skal være nytænkende og understøtte udviklingen og behovet i samtiden. I det følgende afsnit vil udvikling og problemstillinger beskrevet i Beyond Big [Smith, 2003] blive præsenteret. Herefter vil der blive beskrevet mulige metoder og designløsninger med henblik på projektets ønsker, med udgangspunkt i Alex Walls eksempler og idéer.

Historisk set blev pladsen brugt til beboelse, markeder og sidenhen parkering. I dag er parkeringen stadig relevant, men dog mulig at udlicitere til andre områder. Dette vil dæmpe trafikflowet omkring pladsen, primært ved Algade, som fungerer som shared space for biler og fodgængere.

Grunden til denne brug af gaden beror på de mange nodes, der findes på og omkring Budolfi Plads, eksempelvis banker, men også kobling imellem de to gågademiljøer; Gravensgade og Algade. Yderligere er det også omkring Algade, at størstedelen af sigtelinierne rammer. Herfra er der visuel forbindelse til andre fodgængerområder, samt en blanding af mindre karréer og punktbebyggelse, til forskel fra området syd for pladsen, der er bebygget med større karréer.

Bebyggelsen på pladsen i dag relaterer sig ikke direkte til sin nuværende kontekst, og selvom at bygningerne på området indeholder velbenyttede programmer. Det er derfor ikke intentionen at bevare de eksisterende bygninger og deres programmer i det nye design af Budolfi Plads.

Derimod ønskes det at viderebringe kvaliteterne fra bygningerne, så som spejling af Budolfi Kirke i facaden og handel, da dette udover at være kvaliteter i dag også har perspektiver tilbage i historien om Budolfi Plads.

18

Igennem de sidste tyve år har udviklingen i teknologien gjort at menneskets forhold til hinanden og verden har ændret sig. Den franske antropolog Marc Augé beskriver nutiden, som en tid der er præget af overflod; overflod af information (excess of time), mobilitet (excess of space) og individualitet (excess of individualism). Augé betegner tid som Supermodernity , hvor tilgang og adgang er styrende begreber. [Augé i Smith, 2003; 18] Den sociale udvikling Overflod af mobilitet og information, givet af den teknologiske udvikling, har åbnet op for nye muligheder. Der udvikles nye sociale kontaktflader, men det skaber også øget fokus på individet; individuel ansvarlighed for egen udvikling. Der findes i dag utallige medier og grader, hvorpå det er muligt at være socialaktiv, og ved hjælp af de nye medier er det nu muligt at have relationer til flere personer, hvor fysiske afstande tidligere var en hindring. [Asher i Smith 2003; 16].

Information og viden kan let fremskaffes igennem teknologiske hjælpemidler, uden at det er nødvendig at søge direkte kontakt eller hjælp fra andre mennesker, hvilket understreger individualismen.[Marc Augé i Smith 2003; 19] Denne udvikling har medført, at mennesket hele tiden er i nærheden af et kommunikationsmedie og derved mulighed for at

koble sig på et eller flere sociale netværk. Derved er mennesket tilstede i flere ”sfærer” på en gang, hvilket kan give spørgsmålet om, hvorvidt mennesket er gået fra at være 100% tilstede, nu kan kapere at være 150% tilstede. [Smith 2003] Hvad svaret end er, så påvirkes både oplevelsen og forholdet til omgivelserne.

Den globale udvikling Overflod af viden og den øgede mobilitet har givet bedre kendskab og adgang til hele af verden. Store globale virksomheder breder sig, internettet er en del af hverdagen, og alt sammen er med til at gøre både fysiske og sociale afstande mindre. Den personlige horisont er derved blevet større, da information er mere tilgængelig, men den er også blevet mindre, idet kendskabet til verden har gjort den mere forudsigelig og mindre overraskende. Globalisering har medført, at verden er blevet mere homogen og samtidig er der større fokus på at skabe lokal differentiering og identitet. [Smith 2003]. Hvor et sted, i den traditionelle forstand, eksistere igennem en relation der skabes der til, findes der i dag større differentiering af hvad et sted er. Et sted kan bedhover derved ikke en menneskelig relation for at kunne eksistere. Med globaliseringen befinder mennesket sig oftere i transit, og kendetegnet for transitrum er, at der er mange mennesker på samme sted uden relation til hinanden eller stedet. Augé betegner et sådant sted som et ikke-sted (non-place), hvor transitrummet dog kun er et eksempel på et såkaldt ikke-sted. [Augé i Smith 20] Differentiering af stederne er uafhængig af autentisitet, og nogle steder kan have svært ved at skabe en relation til konteksten, og bliver derved et non-place på grund af den anonymintet. [Smith, 2003] Den urbane udvikling Ikke-steder karakteriseres som et stort sted, hvor der er mange mennesker der ikke har et forhold til hinanden eller til stedet i traditionelt forstand. Disse ikke-steder er et biprodukt af organiseringen af byernes

infrastruktur og transitrum. Mange transitrum er homogene og oplevelse ofte som ikke-steder. Antallet af ikke-steder stiger proportionalt med befolkningstallet og det øgede mobilitetsbehov. [Smith, 2003] Byerne bliver gradvist decentraliseret og transitårerne få mere magt i bybilledet; mere fokus på det horisontale frem for det vertikale rum. Hans Ibelings mener derfor, at hjertet for bylivet burde være på disse ikke-steder, da transit danner knudepunkter, hvor møder naturligt opstår. [Ibelings i Smith, 2003;21] Der er tale om primacy of space over primacy of form, rummet vægter højere i nutidens byrum end form [Pope i Smith, 2003; 21]. Denne udvikling har konsekvenser for det urbane rum, men også for arkitektur, der skal nytænkes i forhold til rumme hjertet for bylivet.

[Smith, 2003] Den arkitektoniske udvikling Nutidens byrum og arkitektur udvikles og samarbejdes på nye måder.

Der skabes nye tendenser indenfor denne hybrid og en af disse tendenser bliver af Koolhaas betegnet Bigness [Koolhaas i Smith, 2003; 24] Denne storskalaarkitektur påvirker opfattelsen af rum og æstetik på en hel ny måde og kan tilmed defineres som en ny form for arkitektur. Med størrelse og omfattende programmer har disse storskalabygninger deres helt særlige identitet. Det kan være kompliceret for strukturerne at skabe relationer til konteksten, da de næsten er kontekst i sig selv. For dog at forsøge at skabe en relation til konteksten, skabes en hybrid imellem arkitektur og landskabsarkitektur.[Perrault i smith, 2003; 25] Denne arkitektoniske udvikling har kun været mulig, idet de teknologiske grænser for form og konstruktion konstant rykkes. Det er derfor væsentligt for designeren at have intentioner, som kan afgrænse et projekt og sikre en klar fortælling og udformning af designet.

Den accelererede udvikling gør, at den viden og de metoder, der er anvendt, hurtigt bliver forældet, og der er dermed brug for udvikling af nye

strategier og metoder. I Programming the Urban Surface [1999] præsenterer Alex Wall seks designstrategier, surface strategies, fra forskellige projekter, for at beskrive potentialer i nutidens byudvikling og derved potentialer for den urbane bygning. De seks strategier lyder som følger:

Thickning: Igennem fordelingen af funktioner på forskellige lag udnyttes den begrænsede plads, der er i byrummet. Der bliver skabt et mere dynamisk og levende byrum. Den vertikale og horisontale placering af funktioner kan understøtte intentioner, og gør dem mere fremtrædende.

[Wall, 1999] Folding: En flydende struktur, der skaber en blød overgang mellem inde, ude, loft, væg og gulv. Strukturens særpræg giver den en identitet og skaber nye muligheder for at fordele, lede og samle flowet igennem bygningen. Dermed skabes interaktion imellem forskellige parter. Strukturen kan dermed skabe en glidende overgang til konteksten og arkitekturen kan blive til et landskab. [Wall, 1999] New Materials: Ved at bruge nye materialer eller bruge dem på en ny måde, kan der skabes stemninger, som kan understøtte byrummets aktivitet og funktion. Materialernes identitet bliver forstærket, når de kombineres, og de kan bruges til at opdele eller sammenbinde rum. Ved at inddrage materialer fra konteksten skabes der en relation imellem to områder. [Wall, 1999] Nonprogrammed use: Et uprogrammeret byrum giver plads til kreativitet og muligheden for at tilegne sig rummet. Rummet er mere fleksibelt og kan derved bruges på mange måder af forskellige mennesker. Foranderligheden skaber en mere dynamisk oplevelse af et sted, og man får mere ud af rummet end ved en fast programmering. I et byrum er det også vigtigt at give plads til det uplanlagte møde og den uplanlagte brug.

Byen er mere fleksibel og dermed mere fremtidssikret. [Wall, 1999]

Impermanence: Et skiftende program giver mulighed for forskellige stemninger i løbet af dagen. Rummet bliver udnyttet og kan forholde sig til forskellige menneskers behov. Konteksten kan udnytte rummet, når der er et behov, og rummet bliver derved fuld integreret i byen.

Denne form for dynamik sikrer, at nye behov i fremtiden kan understøttes. [Wall, 1999] Movement: Udnyttelsen af transitrum som byrum skaber naturlige møder. Nye møder kan skabes ved sammenfletning, fordeling og samling af flowet imellem funktioner. Inddragelse og forståelse af biltraffiken som en del af byrummet skaber et flowsystem, der kan kobles til konteksten og gøre rummet mere tilgængelig. [Wall, 1999] Verden er i rivende udvikling og i takt med at teknologien udvikles, øges nødvendigheden af nye strategier og alternative metoder, som for eksempel Walls strategier for byudvikling. Storskalabygningen vinder indpas, men hybriden mellem arkitektur og urbanitet skal bearbejdes og nye strategier udtænkes og anvendes, for at integrere denne nye hybrid i sin kontekst. Det er derfor vigtig at zoome ud og betragte situationen, hvori den skal indgå for at forstå og se mulighederne for integrationen.

Med teknologiens udvikling har mødet imellem mennesker, struktur og kultur flyttet sig. Det er derfor nødvendig at bruge udviklingen til at se på, hvordan de nye rum for møder skal designes. Mødets kvaliteter og værdier skal bibeholdes men rammerne udtrykkes på nye måder for at kunne rumme de nye forhold. Byrummene i dag har ikke udviklet sig med de nye tendenser, og det er derfor vigtigt at skabe rammer for de nye sociale mødesteder.

19

INDLEDENDE

MØDET MELLEM MENNESKER

På baggrund af den foregående analyse og den teoretiske viden og perspektiverne fra essayet, udvikles et koncept og en vision. Disse skal efterfølgende give basis for designforslaget til Budolfi Plads.

Konceptudvilkningen tager sit udgangspunkt i tre ankerpunkter; mødet mellem mennesker, de basale menneskelige behov og karréstrukturens karakteristiske baggårde. Fællesnævneren for disse tre er at de eksistere i menneskets dagligdag - de indgår som en del af hverdagen.

Aalborgs nye projekter og aktiviteter placeres i østbyen, og det giver Budolfi Plads en ny kontekst at agere i. For ikke at skabe en konkurrence imellem midtbyen og det østlige Aalborg, tages der ikke udgangspunkt i sensationen, men hverdagen; hvad har borgerne brug for skal udspille sig på pladsen i deres hverdag, med udgangspunkt i mødet, behov og kontekst.

Mødet mellem mennesker har med teknologiens udvikling fået nye og mere virtuelle perspektiver. I forsøg på se mødet som noget mere håndgribeligt, nærværende, og med potentialer fra arkitekturen, opfyldes mødet med tre former for møder; mødet mellem mennesket og arkitekturen, mennesket og programmet, samt mødet mellem konteksten og området. Møder kan variere i tid og intensitet - kortvarige/langvarige og passiv/aktive møder - men udgangspunkt i mødet som en kontakt og udveksling skabes en relation.

Ved ikke at se direkte på mødet mellem mennesker, men perspektivere det ud til tre møder af forskellige karakterer og potentialer, skabes rum og oplevelser, der kan forene mennesker og skabe møde herimellem, samt mulighed for at styre møderne, så de eventuelt kan udvikles.

[ILL. 20.1] Mødet mellem mennesker.

20

[ILL. 20.2] Mødet imellem menneske og arkitektur er et møde, hvor arkitekturen beriger mennesket sanseligt eller interlektuelt; giver en visuel oplevelse, lyd eller stoflig oplevelse eller vækker opmærksomheden eller giver inspiration.

[ILL. 20.3] Mødet imellem menneske og program er et møde, hvor mennesket beriges igennem et områdes eller en strukturs programering. En programmering kan have forskellig karakter og endda være uprogrammeret, men vigtigt er, at mennesket i mødet med programmet får en oplevelse, bliver inspireret, nysgerrig eller provokeret. Programmer kan opfattes som meget midlertidige, hvilket blandt andet giver dynamik til en programmering.

[ILL. 20.4] Mødet imellem område og kontekst kan være et mere permanent møde. Mennesket er inddirekte en del af dette møde, da det rette møde mellem område og kontekst kan føre overskud, nysgerrighed og interesse ved mennesket, eller lade overgangen gå uset hen, hvis hensigten er det. Hvorvidt der er integration, assimilation eller isolation, så er mødet vigtig i relation imellem to områder.

KONCEPT

DE BASALE BEHOV Psykologen Abraham Maslow udviklede i 1943 en rangering af de menneskelig behov, også kendt som Maslows behovspyramide. Pyramiden beskrev, hvordan mennesket har specifikke krav for at kunne fungere, både socialt og fysisk. Pyramiden læses nedefra og op, og det er for mennesket ikke muligt at gå op i pyramiden uden at have underliggendebehov påfyldt. Maslow betegner de tre nederste behov som værende de vigtigste og de to øverste som behov, der skal opfyldes med henblik på fremdrift. Det er derfor essentielt at få opfyldt de tre nederste lag af pyramiden, før de øverste lag kan blive taget i betragtning.

Med fokus på de tre nederste lag af behovspyramiden kan disse beskrives ud fra syv nøglebegreber; sundhed, søvn, næring, sikkerhed, kærlighed, social kontakt og samvær/tilhørsforhold. Disse er mere håndgribelige og nemmere at viderefortolke, relatere og integere som benspænd i forhold til designudvikling. [DSDE, 2012, Artikel om Abraham Maslow]

Selvrealisering Agtelse Social behov Sikkerhed Fysiske behov [ILL. 21.1] Marlows behovspyramide beskriver menneskets behov.

kærlighed søvn

næring

samvær sundhed sikkerhed social kontakt [ILL. 21.2] Nøglebegrebet baseret på Maslows behovspyramides nederste og mest essentielle menneskelig behov; fysisk behov, sikkerhed og social behov.

21

BAGGÅRDEN Karrébebyggelse er karakteristisk for Aalborg Midtby. Bebyggelsenstypen vandt frem i Danmark i 1920’erne [Den Store Danske Encyklopædi] og blev en attraktiv bygningsform til at hæve både boligarealet og bebyggelsesprocenten i danske byer.

Karréstrukturen kendetegnes ved sine fire sammensluttede længer, og den derved klare opdeling af forside og bagside. Baggården var oprindeligt anlagt af praktiske årsager, men har sidenhen udviklet sig og opnået rekreative kvaliteter [DSDE, 2012, Artikel om Karrébebyggelsen]. Åbnes karréstruktureren op, opleves ofte en hel anden verden end den forventede. Funktionerne er mere ligetil og rå, stemningen er uformel og afslappet, og de mennesker der færdes der har en relation til baggården, så at sætte fokus på baggården er det som at vende vrangen ud på det officielleliv. Baggården er til offentlig skue for karréens beboere, ellers afskærmet, hvilket giver en atmosfære præget af sikkerhed og privathed i gårdrummet.

Intentionen med at inddrage baggården er skabe et rum for alle, hvor følelsen af tilhørsforholdet og relation genkaldes. Baggården er et rum, der eksistere i sine funktioner, men funktionerne eksisterer ud fra hensyn til beboernes behov. Mødet mellem forsiden, det pæne, og bagsiden, det rå, tages videre i konceptet.

22

Rustik baggård med stiforløb, kombination af pergola og espalier, samt legeareal. Baggården fungere som en lille privat park.

Baggården er delt op i flere mindre individuelle områder der relaterer [ILL. 22.1] sig til uddrag af boligkarréen. Den lille gård i den store baggård.

Gårdareal med forskellig belægning og beplantning, danner mindre rum i baggården.

Facaderne afspejler den ærlige inddeling af karréen.

VISION Baggården skal som danne ramme for hverdagens møde imellem mennesker, Baseret på kontakt og udveksling, og igennem udformning og programmering skabe oplevelsesrige omgivelser, der giver en daglig relation til Baggården.

[ILL. 23.1] Hyldemor, skulptur af Hanne Warming, 1990, Kultorvet, København.

Skulpturen viser et ældre par på en bænk. Den står i periferien, afskærmet under en række træer, men med fuldt udsyn til aktiviteterne på pladsen. Skulpturen er et billede på mødet mellem mennesker, program og arkitektur, i sin udformning og placering.

23

PROGRAMMER K

Byp obling ark af g ågad e

ked

Byens

råde

Mar

Cafe

Mult iom

Boli g

Programmerne placeres primært i forhold til den eksisterende kontekst og med henblik på at føre fodgængerflowet ind i området.

Nord for pladsen forbindes de to gågadeområder, Gravensgade og Algade, med detailbutikker. Udstilling, cafe og aktivitesområder placeres således, at de er med til at trække mennesker fra koblingen og ind på pladsen. Ved at placere markedet i det sydvestlige hjørne trækkes flowet ind over pladsen, samtidig med at det er nemt tilgængeligt for flowet ved vingårdsgade. Byparken og boligerne er placeret lidt afsides i forhold til det tænkte flow igennem for at skabe rum af mere privatkarakter.

illing Udst

Programmerne i Baggården er udledt af konceptet og visionen. Udgangspunktet ligger dog ved en fortolkning af behovene, for derfra at udvikle programmerne. De konkrete programmer er resultatet af en løbende udvikling med det mål at skabe rammer for møde.

Tankerne omkring udledning af programmerne har eksempelvis været søvn. Søvn er et vigtigt behov, du får opfyldt i hjemmet, hvilket giver programmet bolig. Eller som sundhed, der fortolkes til bevægelse og programmet aktivitetsområde, for derefter at blive til multiområde. I dette tilfælde er programmet samtidig en udledning fra borgernes ønsker om fremtiden for Budolfi Plads.

væg

[ILL. 24.2] Overordnet placering af endelige programmer i Baggården.

kærlighed søvn

næring

samvær sundhed sikkerhed social kontakt

Nydelse hjem

indkøb

Deltagelse Bevægelse Afskærmning Visuel kontakt

[ILL. 24.1] Udledning af programmer baseret på analyse, koncept og vision, med udgangspunkt i menneskets behov

24

Cafe

Dagligvarebutik Bolig Byscene Aktivitets område % trafik/støj terrasser

PRÆSENTATION

[ill. 28.1]

[ill. 27.1]

[ill. 28.1]

[ILL. 26.1] Situationsplan over Bagg책rden, samt angivelser af hvorfra visualiseringerne ses fra.

[ILL. 28.1] Udkig fra[ILL. lejliged vedKig Algade/Budolfi Plads (gaden) i Baggården.

27.1] fra lejlighed på femte sal ogog nedned i baggården.

Herfra kan man følge livet i området.

[ILL. 28.1] Gågaden forlængens fra Algade til Gravesgade. Langs gaden er der butikker, samt kig og stier der fører ind til Baggården.

Den røde elevator er en skjult opgang til byparken der ses på taget af butikkerne.

[ILL. 29.1] Udstillingens omrĂĽdet om natten.

ChaussĂŠstenene giver lysspil i gaderummet

URBAN TEKTONIK

I det følgende afsnit vil tankerne, beskrevet i konceptet, blive koblet til detaljering af Baggårdens design. Første præsenteres de overordnede strategier for området, for sidenhen at se på de specifikke zoner, og gennemgå disse ud fra gestus, princip og atmosfære. Der er igennem udviklingen af designet blevet arbejdet konceptuelt og blevet lagt særlig vægt på fem fokusområder, der ud fra analysen blev fundet vigtige. Disse fokusområder er at skabe ramme for de tre forskellige møder, at arbejde med baggårdstemaet som helhed, at der bliver skabt en afslappet atmosfære, at det nye område bliver koblet til konteksten på en naturlig måde og at der skabes et naturligt flow igennem området og bebyggelsesstrukturerne.

Urban tektonik tager udgangspunkt i begrebet tektonik, der beskriver samspillet imellem form, funktion og konstruktion og normalt kun anvendes i forbindelse med arkitektur. Urban tektonik er en bredere og mindre teknisk konstruktiv term, og defineres som sammenspillet mellem begreberne gestus og princip i et urbant område.

Designudviklingen tager primært udgangspunkt i lokale referencer fra Aalborg Midtby for at møde designområdet på sin egen hjemmebane.

Ud fra modelarbejde, billeder og tegninger er delementerne blevet udviklet og sammensat til én hybrid struktur. De urbantektoniske begreber gestus og princip bruges til at skabe en analytisk fælles ramme for udformning af de forskellige områder, hvilket understøtter atmosfæren, der beskriver en mere fænomenoloisk tilgang til udformningen.

DETALJERING

INDLEDENDE

Gestus Gestus i arkitekturen udtrykkes igennem formsproget som invitationer til intentioner. Arkitekturen ses dermed som et møbel i konteksten; en integreret del af rummets funktion og atmosfære.

Gestus kan udtrykkes i en urban struktur som eksempelvis en guide, et overdække, en omfavnelse, samling eller indramning med videre.

Gestus i den urbane bygning er essentiel, idet det er her, mødet mellem struktur, kontekst og menneske finder sted. Igennem anvendelse af gestus og begreberne herom defineres intentionen med invitationen klart, og der skabes en samlet fortælling igennem designet.

Princip Princip er den overordnede strategi, der sammensætter og bærer den urbane strukturs konstruktion og gestus. En urbane struktur er en hybrid sammensat af materialer, konstruktion, flow og form. Det er igennem organisering heraf, samt de konstruktive detaljerninger, at gestusen består, og sammenkoblingen er derved i sin helhed urban tektonik.

Eksisterer gestus og princip i storskala arkitektur, kan det derfor ses som urban tektonik. [Workshop, marts 2012]

[ILL. 31.1 ] Oslo Opera House, Snøhetta, 2007, Norge Oslo Opera House nedbryder grænsen imellem arkitektur og byrum og implementerer derved den menneskelige skala i den store bygning. Søjlerne i forhallen er godt eksempel på urban tektonik i deres skarpe møde imellem det konstruktive og det æstetiske.

31

Knudepunkter og cirkulation Den overordnede cirkulation i Baggården for fodgængere er designet med udgangspunkt i sigtelinieanalysen og bearbejdet ved hjælp af Kevin Lynchs teorier. De primære knudepunkter er placeret ved området fire hjørner, da det er her, at de fleste sigtelinier mødes. De sekundære knudepunkter er resultater af busstoppestedet og lignende. Knudepunkterne er forbundet i et gridsystem for hermed at finde udgangspunkt for bevægelsesmønsteret i området. Intentionen er at skabe cirkulation på og igennem området, således at der både skabes muligheder for korte og langvarige møder i Baggården, samt en kobling til konteksten.

KOBLING TIL KONTEKST - CIRKULATION Det er ønsket at skabe en direkte kobling til konteksten via en fælles cirkulation af programmer og materialer. På grund af Baggårdens unikke placering i Aalborg midtby og potentiale som et public domain er det en oplagt mulighed at en sådan kobling skabes. Uden en kobling til konteksten vil Baggården blot fremstå som et fremmed rum i midt byen, som et non–place. Koblingen til konteksten skal ligeledes være med til at skabe et oplevelsesrigt byrum, hvor spontane møder kan opstå.

[ILL. 32.1]

Rum og grænser i grundplanet Rummene til strukturer og bygninger, der ligger op af cirkulationsmønsteret, ses som vigtige oplevelsesrum i bybilledet. I grundplanet, som er fodgængerens primære perspektiv, bruges rummene til at skabe indkig og grænser, og derved styre flowet. Grænserne mellem flow og rum underbygges af materialer og belysning, og den samlede helhed skaber derved rummet. Begge aspekter bliver uddybet i den følgende detaljering af de forskellige zoner.

For at fremme denne kobling og skabe en naturlig cirkulation er overgangen imellem både alle programmerne og imellem programmerne og konteksten meget flydende. Der er lagt vægt på i udformningen af programmerne at skabe så åben en facade ud imod konteksten som muligt og inddrage nogle af de kvaliteter og elementer, der er i nærområdet, således at der skabes en glidende overgang.

[ILL. 32.2]

Byrummet i grundplanen Byrummets atmosfære og rum differentieres i de forskellige zoner i Baggården, hvilket forstærker intentionerne med flowsystemet. Der er også integreret et vertikalt flow, således at strukturer og bygninger er forbundet på flere niveauer. Dette flow er ikke direkte forbundet til byrummets daglige cirkulation, men ligger internt i og imellem programmerne. Udformningen af disse systemer og intentionerne hermed vil blive præsenteret ved de enkelte zoner.

32

[ILL. 32.3]

BAGGÅRDEN

PARKERING

ked

Byens

P

P

mrå de

Mar

Cafe

P

P

Opkørsel

Mult io

Boli g

K Byp obling ark af g ågad e

illing Udst

Biltrafikken ledes omkring Baggården, da fodgængernes flow prioriteres først. Jernbanegade langs Baggården gøres til en blind gade, således at tilkørsel til boligerne kun er mulig fra områdets sydlige side, og denne gade får herved en mere privat karakter og henvender sig primært til boligerne.

Ned- og opkørsel til parkeringskælderen forgår fra Budolfi Plads (gaden), hvilket i dag også er tilfældet for den private parkering under Budolfi Plads. Der er i alt plads til 360 parkeringspladser i parkeringskælderen fordelt på et samlet areal af 8000m2. Ligeledes er der plads til cirka 8 parkeringspladser over jorden ved boligerne ud imod Jernbanegade.

Ses der på dobbeltudnyttelse af de forskellige parkeringsbehov til de enkelte programmer, giver dette et samlet behov for i alt 71 parkeringspladser i området, hvor af de 63 befinder sig i parkeringskælderen.

Dette giver derfor mulighed for at anlægge yderligere 297 offentlige parkeringspladser i kælderen. På den nuværende Budolfi Plads findes der i dag 167 offentlige og 203 private parkeringspladser, og der er derfor rig mulighed for at erstatte disse og tilføre nogle flere parkeringspladser til midtbyen, hvor efterspørgselen efter disse er stor. [Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads - Vurdering af trafik og parkering] Forskellige nedgange til parkeringskælderen er ligeledes med til at forstærkeden den vertikale cirkulation i området og forbindelsen imellem programmerne.

Bustrafikken i Vingårdsgade bibeholdes, da den fungerer som et mindre knudepunkt i forhold til byens offentlige trafik, men integreres i mindre grad i markedsbygningen. Yderligere tilføres området offentlig cykelparkering, samt bycykler, i udkanten af området, for derigennem at vise prioriteringen af fodgængerne.

Nedkørsel

væg

[ILL. 33.1] Trafikflow Ensrettet gader for personbiler Dobbeltrette busgade med ensrettet gader personbiler Shared space for enrettet trafik og fodgængere Blind gade Dobbelrettet gade personbiler

[ILL. 33.2] Parkering og busstop omkring Baggården.

0,5 m 2,5 m a/2 o/oo

0 o/oo

3,5 m [ILL. 33.3] Parkeringstilkørelse Parkeringskælderen skal primært henvende sig til personbiler, og rampen skal derfor have en fri højde på 2,5m. Da der ikke skal kører nogle motortrafik kørertøjer oven på konstruktionen er det nok kun at have en konstruktionshøjde 0,5m. Med overgangsstykkerne vil rampen derfor opnå en samlet længe på 38,5m, hvilket der er rigelig med plads til under aktivitetsområdet.

a o/oo

31,5 m

a/2 /oo o

0,0 o/oo

3,5 m

33

MATERIALER Hovedintentionen med materialevalget er at danne forbindelse til konteksten og genkendelighed i Baggården. Inspirationen tager derfor sit udgangspunkt i facader og belægninger anvendt i Aalborgs bybillede, både i det officielle rum og baggårderne. Materialene vil være genkendelige fra nærmiljøet, og derigennem give en mere glidende overgang til området og de oplevelser, der finder sted.

Specielt ønskes det at iscenesætte materialer og elementer fra baggårdende, der ellers kun ses af beboerne, men er en essentiel del af oplevelsen af det skjulte rum. Nogle af disse strukturer og elementer males røde, da denne farve skærmer opmærksomheden og herigennem iscenesætter og signalerer, at de er til brug.

Den overordnede materialestrategi er vist på illustrationerne, og materialerne for de enkelte zoner beskrives senere via gestus og princip.

[ILL. 34.1] 1. De røde elementer i byrummet signalerer at de kan frit kan benyttes. Samtidig skaber farven fokuspunkter igennem hele området.

2. Belægningen fra gågaderne trækkes ind igennem området, således at Algade og Gravensgade bliver forbundet, og hele området bliver integreret i byens handelsliv.

3. Chaussésten bruges til at skabe et modspil til de moderne belægninger og repræsenterer derved den ældre Aalborgs Midtby.

4. Butiksvinduerne gør mødet med bygningsfacaderne flydende, og byrummet virker dermed mere åbent og indbydende. Deres afspejling af konteksten drejer fokuset tilbage til byen, og der skabes en forbindelse. (Se illustration 17.1.2).

5. Landskabelige elementer bruges som rumdanner wog giver en kontrast til det åbne og pulserende byrum.

6. Den vandskurede murstensfacade er et billede på den pyntede forside og den facade karréerne viser udad til. De røde tegltage er karakteristiske for Aalborg Midtby og anvendes som markering af boligerne i Baggården.

7. De rå matrialer fra baggården, som beton og asfalt, anvendes i Baggårdens multiområde, som landskabelige og programmerede strukturer, og bliver derved iscenesat.

8. Kontrasten imellem forsiden og bagsiden i karréen ses ofte ved et markant matrialeskift.

34

5

6

2

3

4

8

7

BELYSNING

2

1

Belysningen i området tager udgangspunkt i Aalborgs belysningsstrategi - at byen skal være attraktiv og sikker på alle tider af døgnet. Der bruges derfor effektbelysning til at skabe oplevelser om aftenen, men samtidigt oplyser pladsen, så den føles tryg at færdes på. [Aalborg Kommune, 2009, Kommuneplan, Aalborg Midtby].

Igennem belysning skabes også et møde imellem Baggården og konteksten. Lygtepæle og lamper er installationer fra Aalborg by og især baggårdene, og de er suppleret med anden effektbelysning fra for eksempel Oslo Opera House. Belysningen i Baggården skaber en anden oplevelse af rummene om aftenen, samtidig med at lyset gør området sikkert.

[ILL. 35.1] 1.Om aften lyser markets indre op og har en dragende effekt som Oslo Opera House.

2.De lysende felter der i dagslys ligner chaussésten, danner et stjerne himmel igennem udstillingsgaden. Koncentrationen differentieres og giver derved en ledende effekt.

7.Lygtepælene skaber effektbelysningen igennem genkendelige motiver (løv) der lyser området op. De overdækkede byrum fremstår derved mere sikre.

3.-13.Forskellig lamperne bruges i sammensætning for skabe mødet i mellem byens lysende elementer på multiområdet.Lyskilderne placere ligeledes i trapperne, hvilket både gør det sikkert at færdes, men også en oplevelse til rummet.

15.1.1Stiens forløb optegnes af lysende punkter i belægningen og vejen igennem det mørke rum føles derved mere indbydende og sikker. (se illustration side 15) 15.1.4Butiksvinduernes lys skaber levende facader som oplyser gaden. (se illustration side 15) 15.1.6De grønne elementer lyses op af spots og rummet gøre mere aflæslig og trygt. (se illustration side 15)

3

4

5

6

7

8

9

10

11

13

35

DETAILBUTIKKER GESTUS Detailbutikkerne forbinder gågaderne, Algade og Gravensgade, til en samlet gågadestrækning. Områdets udformning skal ligeledes forstærke denne forbindelse. Gaden foran butikkerne skal fungere som shared space og give fodgængerne mulighed at bevæge sig på kryds og tværs.

Butikkerne trækker mennesker forbi Baggården, og ved hjælp af passager dannes der kig ind og adgange til området. Butiksgaden skal fungere både dag og nat. Om dagen er det primært det pulserende liv, der tiltrækker og om aftenen især den stemningsfulde oplysning af gaden.

Bygningernes udformning skal virke som en neutral ramme, der fremhæver den ældre kontekst nord for området.

Tættest på Gravensgade skaber den visuelle forbindelse til byparken oven på butikkerne en uforventet oplevelse midt i den urbane kontekst.

Gravensgade

Algade [ILL. 36.1] Shared space på Algade der sammen med detailbutikker skaber en kobling imellem gågadesystemer.

36

PRINCIP Algades gågadebelægning og gadelamper føres videre hen til Gravensgade, således at der skabes en mere glidende overgang mellem de to gågader. For at fodgængere og bilister kan dele gaden.

Butiksfacaderne ud imod Algade er kendetegnet af store vinduespartier, mens facaderne ind imod selve området er integreret i andre programstrukturer. De store vinduespartier får bygningerne til at fremstå åbne og skaber et modspil til de ældre bygninger, der til gengæld reflekteres i glasfacaden. Den bearbejdede murstensfacade relaterer til de omkringliggende bygninger og den lyse farve bevirker at der er større fokus på byparkens grønne elementer.

Under byparken er der placeret hvide søjler og en enkelt træstamme, som skaber et link til byparkens natur. Da byparken kan opfattes som ”tung”, er antallet af søjler overdimensioneret i forhold til det konstruktive formål. Dette giver en fornemmelse af sikkerhed, når man går under parken. Bagved søjlerne skimtes en rød dør til en elevator, der både fører op til byparken og ned til parkeringskælderen. Den røde farve bruges til at skabe opmærksomhed og signalerer, at elevatoren er offentligt tilgængelig.(se visualisering 28.1) Om aften belyses søjlerne af genkendelige motiver og sammen med butikkernes udstillingslys, der bidrager til at oplyse gaden, er det med til at skabe en imødekommende atmosfære.

ATMOSFÆRE Belægningen fører én ubevidst fra Algades pulserende gågadeliv og henover Boulevarden. En lange kø af mennesker foran Paradis Is kommer til syne - de skal have en kold is til at tage noget af varmen, inden de skal videre i byens liv. Længere fremme bliver blikket fanget af spejlingen af Budolfi Kirke i butiksfacaderne. Butikkernes varer og moderne udstillinger blandes i spejlingen med Budolfi Kirkes gotiske og æstetiske udtryk og vidner om blandingen af ny og gammel arkitektur i området. Ud fra butikkerne kommer en mor og datter grinende og slæbende på to store poser. Butiksfacaderne brydes af mindre gader der fører ind bag butikkerne, og der er kig ind til et større område. Nysgerrigheden giver sig til kende; og et øjeblik overvejes det, at dreje ned af den første gade og ind til området. Indskydelsen viftes bort idet en af åbningerne til området vækker opmærksomheden.

Langs en overdækket gyde ses en samling søjler i metal, hvor én af dem er en træstamme. På vej derhen anes et grønt område over butiksvinduerne, og en svag lyd af stemmer og latter fra mennesker høres.

I gyden er der en rød elevator; fører den mon op til parken? Det er jo det eneste herover..? Nysgerrighed skærpes, men distraheres at duften af nybrygget kaffe fra caféen der er trukket lidt ind i området fra Algade.

Kaffetørsten overvinder nysgerrigheden.

ZONER

BOGCAFÉ GESTUS Bogcaféen inviterer mennesker ind fra butiksgaden på to sider og dermed trækkes flere ind på området. Caféens struktur åbnes op således, at der skabes en flydende overgang mellem caféen og de øvrige programmer. De gode muligheder for at betragte udearealerne opfordrer dem, der befinder sig på caféen til at bevæge sig videre ind til Baggårdens andre zoner og derved opholde sig lidt længere på området. De forskellige kig fra caféen til de øvrige programmer skaber således passive møder mellem cafégæsterne, og dem der benytter området.

Både indenfor og oven på caféen skabes der rammer for at mennesker aktivt kan mødes i en mere intim atmosfære. Bogcaféen tiltrækker et bredere spektrum af mennesker, som både kan snakke sammen omkring et måltid, nyde en kop kaffe de tager med eller købe en ny bog.

Dobbelt programmering af caféen skaber dermed møder af forskellige karakter.

PRINCIP Bogcaféen er konstrueret som et enkelt dobbelthøjt rum med enkelte indre væginddelinger. Dermed er der plads til store vinduespartier, som danner denne åbne og indbydende facade. Væggene er af koksgrå mursten, som giver dem en rolig udstråling; fokus lægges på gæsterne og den aktivitet, der udspilles rundt om bygningen.

Taget anvendes som serveringsareal for caféen og adskiller dens aktivitet fra det pulserende liv i stueetagen. Terrassen giver dog rig mulighed for at følge med i aktiviteterne nede i multiområdet, på Udstillingstorvet og i de andre zoner (se visualisering 27.1). Fra terrassen er der både en visuel og en fysisk forbindelse til Byparken. Terassens plankeværk er lagt således at fokuset rettes mod midten. Her er der et tagvindue, der fører dagslys ned til Bogcaféens indre rum. Derved bliver også livet ind i caféen eksponeret og visuelt tilgængligt.

[ILL. 37.1] Bogcaféen facader er primært af glas, og åbner op til det omkringliggende.

[ILL. 37.2] Bogcaféens rum er dobbelthøjt og der er mulighed ophold på, i og langs bygningens facader

ATMOSFÆRE Inde i caféen er duften af nybrygget kaffe endnu stærkere. Der er en rolig og afslappet atmosfære i det ellers store rum, der i sin indretning og interiør minder om en stor dagligstue med et miks af lænestole, sofaer og bogreoler. Det er som at træde ind i en lomme. Rundt omkring sidder mennesker og snakker lavt for ikke at forstyrre de øvrige gæster, der enten også sidder og snakker, læser dagens avis eller står ved bogreolerne for at finde den næste bog til samlingen. Oppe ved disken købes der en kop kaffe. Den isolerede stemning brydes af et kig ud af vinduespartierne. Udenfor ses et stort multiområde, fyldt op med mennesker, der nyder det gode sommervejr. Ude foran caféen er der en summen af stemmer fra gæsterne der sidder, ved de omkringstående caféborde. Herfra er bedre mulighed for at følge med i, hvad der sker på det store åbne område og rundt om caféen facader. I caféen er der en elevator, der fører op ovenpå til en tagterrasse. Herfra er udsigten ud over Baggården god, og det er overraskende, hvor stille der er i forhold til gadeniveauet, hvor larmen fra biler og mennesker er tydeligere. En græstrappe fører fra tagterrassen og danner en overgang til den grønne park oven på butikkerne.

37

BYPARK GESTUS Byparken skaber et modspil til den hektiske og travle hverdag, der findes ned på gadeplan. For at undslippe denne aktivitet, men alligevel lede folk op til parken, er der kun én direkte vej ind til det grønne område via en elevator. Ellers er der kun inddirekte tilgangsveje fra de andre nærliggende programmer, som derved bliver forbundet til parken. Disse forbindelser fra Baggården op til parken skaber forskellige oplevelser, som kan udforskes med tiden.

Denne afskærmede stemning bliver kun forstærket af parkens naturelementer og planteliv, der modstrider byens hårde syntetiske materialer.

Byens tempo nedsænkes i parken, som opdeles for at skabe rum af mere privat karakter. Det aktive møde i parken er mellem mennesker og natur og kun enkelte passive møder med byen finder sted. Her kan man få en pause fra byen og være i sin egen verden.

PRINCIP Byparken er løftet op på tredje etage og som vist på illustrationen nedenfor, er den eneste direkte vej til parken elevatoren med den røde dør ned i gadeplanet. Fra bogcaféen er trappen til parken lavet af græsflader, hvor trinene er tegnet op af sten. Trinene starter i den ene side og langsomt glider de ind i terrænet. Herved er det muligt for kørestolsbrugere og barnevogne at kom op i byparken fra caféen (ILL.39.1.1). En tydlig overgang fra multiområdet skabes ved at græs og beton flettes ind i hinanden, og deres forskellighed bliver derved forstærket (ILL. 39.1.2).

En pergola over broen fra boligerne skaber en grøn forbindelse til det offentige grønne område.(ILL.39.3)

Udsigt til byen

Bro over til boligerne

38

Udsigt til byen

Overgang til multiområdet Trapperampe ned Elevator til gaden til Bogcaféen og parkering

Tagteresse på Bogcaféen [ILL. 38.1] Plan over byparkens flowsystem og forbindelser til omgivelserne.

En snoet hovedsti guider én rundt og deler parken op i mindre rum.

Den snoede form resulterer i, at det tager længere tid at bevæge sig igennem området. Denne hovedsti er belagt med grus. Dette gør at éns bevægelse langs stien kan høres og stien sammenspiller med natur elementernes løse udfomning. Sekundære stier bliver skabt af bevægelse i parken, som danner trådte stier hen over græsset (se ILL 39.1.3).

Denne ukontrollerede bevægelse giver et modspil til den kontrollerede bevægelse, der kendes fra gaderummet.

Træer og buske afskærmer for udsigten over byen og fremhæver følelsen af, at man befinde sig i en anden verden - at få en pause fra hverdagen. Afskærming er punkteret enkelte steder, hvor byen kommer til syne, og man ledes tilbage til hverdagen. Facaden af butiksbygningen trækkes op med yderligere 1,2 m og fungerer som en sikkerhedsforanstaltning.

ATMOSFÆRE Trappetrinene er tydeligst i den ene side og glider lige så langsomt ud i terrænet, så både barnevogne og kørestole vil kunne kom over overgangen. Rundt omkring på trappen er der mennesker, der sidder under træerne i skyggen, læser bøger og slapper af. Luften emmer af hygge med en livlig og sagte snakken og latter. Tættere på det grønne område, ses det, at det udgør et mindre parkområde. En smal hovedsti fører rundt og ind i parken, der ellers blot består af trådte stier og planter. Byparken er som at træde ind i en anden verden midt i byen. Langs kanten er der placeret buske og krat, der skærmer for det meste af udsigten ud over byen. Dette er blot med til at forstærke effekten af at kom ind i en anden verden, der giver en pause fra det ellers hektiske og kontrolleret liv, der føres blot få etager længere nede på gaden. Når hovedstien igennem parken følges opleves mennesker der slapper af i små grønne nicher.

En hund løber, hopper rundt og leger med sin ejer, der kaster en bold til den. På den ene side af parken ses en indhyllet i espalie og pergola, der fører over til en ny bygning og væk fra parkområdet. Nysgerrigt bliver der trådt ud på broen.

[ILL. 39.1] Aarhus Universitet. Ved at beklæde trinfladen med græs bliver de en del af landskabet. Trappen indeholder derved både gestus som landskab og princip i funktion som trappe.

[ILL. 39.2] New York High Line. Belægningen svinder ud i bedet og skaber en flydernde overgang i mellem de to områder. Overgangen understreger et flydende rum.

[ILL. 39.3] Østeranlæg, Aalborg. Trådte, gemte stier skærper nysgerrigheden og følelsen af at udforske noget der kun angår de indviede.

[ILL. 39.4] Træerne danner en pergola der indrammer bevægelsen igennem gadebilledet.

39

BOLIG GESTUS Boligens arkitektur og egen identitet åbner sig op til konteksten for at skabe en kobling til denne, men også som en ærlig fortælling om boligens indre kvaliteter. Baggårdstemningen fremhæves ved at forside og bagside iscenesættes som en del af den overordnede fortælling.

Boligen har en åben opbygning, som skaber en flydende overgang mellem de enkelte programmer inde i boligen. Boligerne skal også have nogle kvaliteter, der forbinder dem med konteksten, og samtidig giver dem plads til forskelligt brug.

Disse private rum suppleres med fællesarealer, hvor mødet mellem beboerne kan fremkomme i nogle trygge semi-private omgivelser.

Enkelte steder sammensmeltes de offentlige og private rum for at skabe direkte møder mellem byen og boligerne og overgange til de øvrige byrum.

[ILL. 40.1] Konceptuel opbygning af boligen. For denne bolig ligger det dobbelthøje rum i forbindelse med indgangen. Under boligen gentages systemet, dog spejvendt, så enhederne passer sammen.

40

PRINCIP Selve den konstruktive opbygning af boligerne er bærende skillevægge imellem boligerne. Ved at lave en skive opbygning er det muligt at have frie facader, og de kan i stedet anvendes til at udtrykke den enkelte bolig og træk denne ud i gaderummet.

Boligens facader er bygget op af teglsten, der er blevet vandskuret og malet, hvilket i deres opbygning og tekstur er ærligt. (ILL. 34.1.7) Ud mod Baggården, bygningens forside, er facaden malet hvid og vinduesrammerne farvet for at lade den enkelte lejlighed fremstå tydligere i gadebilledet. Formen på den enkelte bolig er yderligere trukket ud i facaden, således at det er tydeligt at se, hvor de forskellige boligenheder mødes. På bagsiden af boligerne ud mod Jerbanegade, har murstensfacaderne den samme farve som vinduesrammerne på forsiden.

Rå ståltrapper skaber private forbindelser op til de enkelte boliger fra bagsiden. Trappernes udseende er med til at fremme den ønskede baggårdsstemning Der er to forskellige boligtyper: Tolv boliger ud mod Jernbanegade på cirka 75m2 og tyve boliger over markedet på cirka 68m2. Boligerne ved Jernebanegade er opbygget med dobbelthøje rum som får boligen til at fremstå større og meget åben (ILL. 40.1 og 41.5). Boligerne over markedet er ét-plans lejligheder, som er fordelt på to etager.

De øverste etager i begge blokke har deres egen uderum, som giver visuel forbindelse til bylivet og forstørrer boligernes muligheder og værdi.

Der er adgang fra de private boliger til de indendørs og udendørs fællesarealer. Arealernes størrelse og placering i ydrekanterne giver gode udsigtsmuligheder til byen. Dette gøre dem tiltrækkende og er med til at skabe møder i fællesarelerne (ILL. 41.2).

Langs taghaverne føres forsidefacaden videre op med 1,2 m og rød tegl afslutter kanterne for at illudere midtbyens karakteristiske tegltag. En sti igennem haverne forbinder udearealerne og fører én til fælleshaverne (ILL.41.1).

En indendørs glasbro forbinder de to boligblokke hen over gaden ved hjørnet af Vingårdsgade og Jernbanegade. For at komme op til boligerne over markedet, er en elevator placeret i forbindelse med det ene fællesareal som vist på illustration 41.3. Elevatoren fører også ned til parkeringskælderen og er offentligt tilgænglig til markedets og Baggårdens brugere.

En rød trappe markerer en offentlig forbindelse fra Jernbanegade (ILL. 41.6). Denne fører én op til boligerne og mellem disse kommer man hen til den gønne bro, der fører til byparken.

[ILL. 41.1] Forside (rød) og Bagside (grøn).

[ILL. 41.4] Almere, Holland. Boliger med haver placeret ovenpå et marked.

[ILL. 41.2] Placering af boligernes grønne fællesarealer.

Byparken

ATMOSFÆRE Tættere på bygning ses det, at det er boliger, med rød tegl kant og haver på taget. I facaden ud imod broen har vinduerne en kraftig farve, der er med til at fremhæve og indramme lejlighedsenhederne i den vandskurede murstensfacade. Broen går igennem boligblokken og ud i en mindre baggård. Her er facaderne samme farve som vinduesrammerne, men i en lysere og mere støvet nuance, der dækker hele facaden. Det er nemt at aflæse boligerne i facaden. Bygningen er udformet i en V-form, således at baggården ikke er lukket med stadig syner mere privat end det omkringliggende. Nede i gården er nogle få biler, og et par børn løber og leger tagfat. En rå rødmalet trappe fører i zigzag ned til gården, der er belagt med chaussésten. Bygningskroppen er hævet op på søjler og hele området omkring bygningen er nedsænket i forhold til resten af Baggården. Et skilt informerer om at rummet under bygningen er offentlig cykelparkering, hvilket forklarer de mange parkerede cykler. Gaden på den anden side vækker opmærksomheden, og må ses nærmere på.

[ILL. 41.5] Bolig med dobbelthøjtrum der skaber kontakt mellem to etager.

Elevator

[ILL. 41.3] Cirkulation imellem boligerne, forbindelse til parken og parkering [ILL. 41.6] Trappeopgang der i scenesættes igennem form og farve.

41

UDSTILLINGSTORVET GESTUS Udstilingstorvet skal trække folk ind og lede dem igennem områdets hovedakse. Udstillingerne kan både informere, underholde eller provokere. De præger flowet gennem torvet og derved oplevelsen af rummet.

Torvet giver plads til sammenspil mellem udstilling og cirkulation i rummet og skaber således en ramme for forskellige programmeringer og udstillinger. Dette giver et aktivt møde imellem programmet, rummet og mennesket. Torvet skaber indirekte en bevisthed om at være en del af en fælles oplevelse og mærke byrummets atmosfære.

PRINCIP Udstillingstorvets placering og udformning giver plads til flowet, samtidig med at der er mulighed for at stoppe op ved den aktuelle udstilling.

Flowet sker idet torvet er placeret i Baggårdens hovedakse. Aksen eksisterer igennem koblingen fra Baggårdens midtpunkt og hen til knudepunktet for sammenfletningen af Algade og Gravensgade. Dette skaber et hovedflow gennem torvet og derved opmærksomhed på udstilling og andre programmeringer. Da torvet som udstillingsområde fungerer som åben programmering, er rummet fleksibelt og kan tilpasses forskellige scenarier. Når der ikke er udstilling på torvet, skaber lysende chaussésten (ILL. 35.1.2) en ledende sti gennem området. Disse sten skaber også de felter, hvor udstilingerne skal placeres, således at de ikke er til gene for de tilstødende programmer og flowet igennem området. Om aftenen kan udstillingerne overtage belysningen af torvet, (ILL. 43.1.1) og dermed skabes der en skiftende stemning i det åbne rum.

butik bolig

cafe

Market [ILL. 42.2] Markering af hvor udstillingerne kan placeres på torvet.

[ILL. 42.1] Projekter til INDEXprisen “et bud på et bedre liv”, Kgs. Nytorv, København.

Rummet giver plads til at observere og registere udstillingen.

42

ATMOSFÆRE Udstillingstorvet har en svag hældning, men fokus bliver hurtig vendt imod udstillingen, der er placeret på torvet. I et rum af samme størrelse ville man gå langs gadens periferi i egne tanker, men udstillingen, der er placeret langs dette forløb, river én ud af de sædvanlige tanker og opmærksomheden rettes nysgerrigt og undrende mod udstillingen. Fokus er ikke længere blot på målet, men på hvad der sker rundt omkring – fokus rettes på livet i gaden, i byen. Idet udstillingstorvet inspiceres, ses det tydeligt, hvordan menneskene sætter farten lidt ned for at orientere sig omkring udstillingerne, og nogle stopper endda helt op for at se nærmere på enkelte dele, inden de går videre. En ellers hektisk stemning og målrettet bevægelse, der normalt skabes i et transitrum med et stort flow af mennesker, bliver på udstillingstorvet ændret til en mere rolig og nysgerrig atmosfære. Efter at have gået lidt langs gaden bliver blikket fanget af en ny stor bygning, der dukker op på højre side.

[ILL. 43.1] Eksempler på hvilke stemninger, oplevelser og udstillinger der kan frembringes på udstillingstorvet.

1

2

3

4

43

MARKET GESTUS Markedet skaber en ramme om daglige møder mellem handlende og sælgere. Det overdækkede offentlige rum åbner sig op til alle sider så markedets funktion smelter sammen med byens cirkulation.

Budolfi plads har tidligere været anvendt til markedsplads, men dette blev nedlagt, da det ikke mere passede til tidens behov. [Aalborg kommune, 2009, Budolfi Plads]. Et nyt marked på området skaber således en forbindelse til stedets historik og kontekstens middelalder karakter.

Markedets stemning og indhold kreerer en oplevelse som tiltrækker mennesker til området. Det erstatter de nuværende inkøbsmuligheder og bliver til et vigtigt knudepunkt i handelsbilledet i byen. Visuel forbindelse til og fra boligerne oven på bygningen skal skabe et passivt møde mellem det private og det offentlige rum.

Der lægges vægt på belysning både om dagen og om aftenen.

Markedets overdækkede rum bør udformes således at andre programmer kan udnytte pladsen, når der ikke er marked.

44

[ILL. 44.1] Markets facader er primært af glas, og åbner op til det omkringliggende.

PRINCIP Markedshallen består af et otte meter højt overdækket rum, hvor både den pulserende daglige handel og tilfældige møder kan finde sted. Rummets facader består hovedsaligt af glas med enkelte skillevægge og ligesom i caféen, skabes der på den måde en glidende overgang til de omkringliggende byrum. De åbne facader udstiller aktiviteten inde i markedet og forstærker markedets dragende effekt.

Flowet gennem rummet er styret af markedbodernes organisering. Rummet deles op i et gridsystem, som danner en fast ramme om bodernes forskellige identiteter. Gridsystemet bliver en del af det offentlige flowsystem i byrummet og fører til en sammensmeltning af by og bygning.

Fortovet ud imod Vingårdsgade bliver ført ind igennem bygningskroppen, som danner arkade og giver både afskærmning fra vejen og en direkte forbindelse til markedet. Der er anvendt samme belægning i markedet som på Boulevarden, hvilket får bygningen til at fremstå mere offentligt og forbundet til handelslivet i byen.

For at få mest muligt sollys ned i rummet, er der lagt et stort ovenlys vindue i taget, hvilket åbner bygningen op til boligerne, som kan se ned til markedets rum og mennesker. Om aftenen er rummet belyst for skabe den samme effekt, som markedet har om dagen. Belysningen gør samtidig rummet aflæseligt og indbydende.

Bygningens facade er også udført i koksgrå mursten, hvis dæmpede effekt retter fokus mod boderne og menneskerne på markedet. Boligernes hvide facadee bliver derved mere fremtrædende i kontrasten.

[ILL. 45.1] Området omkring market er bygget op af tre lag, parkeringskælder, market og boliger med taghaver. Der er glas i taget på market, hvilet skaber en visuelkontakt mellem boligerne og taghaverne, og ned i markedshallen.

ATMOSFÆRE Bygningen er både høj og bred, men virker mindre og lettere da den nederste etage næsten kun består af glas elementer, hvilket gør den mere åben over dens omgivelser. I de øverste etager er der boliger. Igennem de stor glaspartier kan man ane det pulserende liv inde i bygningen og det ses hurtigt, at det er en stor markedshal med boder. Inde i bygningen kan markedsstemningen for alvor mærkes. Mennesker går fra bod til bod for at købe deres varer og der bliver snakket ivrigt imellem købmand og kunde. Igen er det tydeligt, at atmosfæren er livlig og små hektisk, men på en naturlig måde, der gør, at indkøbene nærmest fremstår som en leg, og der er tid til at brug de ekstra minutter på at snak med købmændene ved de enkelte boder. Igennem markedet ses den samme stemning over det hele, men blikket bliver nu igen fanget af menneskerne og deres aktiviteter over på det store multiområde. Det er interessant at finde ud af, hvad menneskene laver, og bevægelsen før én af sted.

1

[ILL. 45.2] Eksempler på indendørs markeder.

1. Ovenlys og åbenhed karakteriserer rummet.

2. Markedets rum skaber rammen om de forskellige boder 2 og mødet mellem menneskerne.

45

MULTIOMRÅDET GESTUS Multiområdet tilbyder en række forskellige programmer, hvor aktive møder og interaktion mellem områdets forsklellige bruger kan forkomme.

Områdets åben programmering skaber et skiftende anvendelse af pladsen og et dymnamisk byrum. Den urbane baggårds identitet iscenesættes ved multiområdets udformning. Området ligger lavt og kan dermed betragtes fra de omkring liggende bygninger. Disse visuel forbindelse skaber et passivt møde med områdets byliv. Fokus punkter i området leder ens opmærksomhed tilbage til oplevelsen af hverdagen i Aalborg.

Tilgangsveje ind på multiområdet integreres i zonernes forskellige udformninger.

PRINCIP Multiområdet tilbyder en række programmer, som kan vække undren, og alligevel genkendelighed, da det refererer til baggårdens kvaliteter og kendte elementer. Multiområdet er inddelt i zoner, der hver især skaber rammer for leg, afslapning, betragtning og fysisk udfordringer. De opfordrer alle til deltagelse og skaber derved møde mellem mennesker.

Forskellige materialer fra byen og baggårdsmiljøer anvendes for at skabe en reference til den rå stemning fundet inden midt i karréerne. Ved at udnytte deres potentialer, skabes der en opmærksomhed om disse kendte elementer og en fortælling om deres nye identitet.

Materialerne er også robuste og hårdføre, hvilket gør at invitationen til at bruge området intuitivt forstærkes - det går ikke i stykker. Ved hjælp af strukturer og belægninger gives der muligheder til udfoldelse, hvor kun fantasien sætter grænser.

46

ZONER Forskellige baggårdstrapper fra nærområdet er sat sammen og danner en klatretrappe. Sammensætningen af disse genkendelige elementer fra hverdagen får trappens identitet og karakter til stå frem og skabe opmærksomhed. Denne skulpturelle trappe skaber en forunderlig oplevelse af noget bekendt og hverdagsagtigt - iscenesat som et helt ny kunstværk. Klatretrappen har også til hensigt, at skabe en forbindelse til byparken. Trappens udseende er med til at lede blikket og tanker vertikalt op til de øvrige niveauer i byrummet. Dens røde farve skaber både et visuelt fokus i rummet og inviterer folk til benyttelse og fysisk oplevelse af klatretrappen. På toppen af denne, skaber bygningen under en fast beton flade. En grøn tildækket væg sørger for at oplevelsen af Budolfi Kirkens refleksion på forsiden ikke bliver skygget af aktiviteten i baggården.

Beton bruges til at skabe et hævet landskab ud mod Budolfi Plads (gaden). Dets bølgende form henviser til de danske klitter, som opfordrer til ophold, leg og bevægelse i landskabet. Landskabet udnytter betonets egenskaber og iscenesætter det rå baggårdsmateriale. Dalene og højene opdeler rummet og skaber beskyttede pladser, hvor mere private møder kan opstå. En af dalene skaber en direkte nedgang til parkeringskælderen, og forbinder derved de to forskellige områder.

Lampeparken skaber sit eget rum midt i aktivitetsområdet, hvor der inviteres til både ophold og leg. Parkens centrale placering giver det en visuel forbindelse til området, mens lampernes koncentration skaber et filter som igen bryder denne forbindelse og giver rummet sin egen identitet og mere dæmpede atmosfære. Sammensætningen af Aalborgs forskellige gadelamper skaber en genkendelighedsoplevelse, som henvender sig til Aalborgs beboer. De lysende elementers udformning og placering skaber mødet og lampernes funktion er blevet fortolket på en ny måde.

De store røde bogstaver i HER skiltet skaber et fokus punkt, hvor stierne mødes. Ordet “her” refererer til et bykorts “Her står du” mødesymbol, men også til nuet. Fra HER, kan alle zonerne i Baggården ses og omvendt. Ud over symbolværdien, er bogstaverne også røde for at signalere, at de er til frit brug. Bogstavernes størrelse og solide materiale opfordrer til leg og interaktion.

Den åbne asfaltflade giver plads til improviseret og kreativt brug. Det uprogrammerede rum er velkendt i baggårdsmiljøet og kan være med til at giver fantasien frit løb. Der er mulighed for at tegne, sjippe, spille bold og lignende, og området er oplagt til at skabe møder mellem mennesker, som benytter arealet på forskellige måder. Det sorte materiale skaber en forbindelse til baggården og byens gader rundt om Baggården.

Byens Væg reklamerer digitalt for kulturoplevelser i byen og skaber dermed en kobling til Aalborgs byliv udenfor Baggården. Væggen er opdelt i flere skærme, således at der skabes passager imellem dem. Dog fremstår væggene som én flade, når de betragtes fra den nordlige del af multiområdet. Det er med til at afskærmer for trafikken i Vingårdsgade og skaber en farverig afslutning til den sorte asfaltsflade. For at give en åben og imødekommende facade ud mod Vingårdsgade, ses skærmenes information på begge sider. Skærmenes skiftende baggrund kan bruges i samspil med asfaltens uprogrammerede flade til skabe en ramme om forskellige udfordrelser af udfrakommende programmer.

ATMOSFÆRE På vejen over imod det store område bliver man først mødt af et stort rødt HER skilt, der får én til at undre sig lidt, men også til at trække på smilebåndet over den meget direkte måde ordet ”her” bliver udstillet på.

Der kan ses et par børn, der sidder og leger på skiltet, imens et par turister står og tager billeder af det. Når skiltet passeres, kan der ses, at den røde farve fra skiltet går igen på en stor labyrint af trapper, der dominerer det store område. Trappen er fyldt op med mennesker, der sidder og nyder det gode vejr, men også en flok ung teenagere løber op og ned af de forskellige trappestrukturer og leger. Et bakkelandskab er formet over imod pladsens ene side som afskærmning imod trafikken på gaden og nedkørselen til parkeringskælderen. Ud imod Vingårdsgadeafskærmer de store byvægge. På en og samme tid giver de både en tryghed og afskærmning imod trafikken, men også informationer og viden omkring, hvilke attraktioner og arrangementer der er i Aalborg i øjeblikket. Ved siden af byvæggen er der en sti, der fører ud til Vingårdsgade og væk fra området, og det ses hvordan menneskerne automatisk sætter farten ned, desto længere de kommer ind i Baggården.

Stien følges ud på Vingårdsgade og væk fra området. Nu mødes den hektiske by atter.

[ILL. 47.1] 1.På asfalt området er der mulighed for fri leg i Baggården.

2.HER fungerer også som strukturer der kan kravles og leges på.

3.Lampeparken er som en skov af bystrukturer.

4.Betonlandskabes bløde konjunkturer.

5.Klatretrappen er sammensat trapper hentet fra Aalborg Midtbys baggårde. .6Byens væg giver information om hvad der sker i byen.

1

2

3

4

5

6

KONKLUSION Visionen for projektet var at designe et område, der kunne danne rammer for hverdagens møde imellem mennesker, baseret på kontakt og udveksling, og som igennem udformning og programmering skaber oplevelsesrige omgivelser, der kan give en daglig relation til området.

Overordnet set er projektet fokuseret på mødet imellem mennesker, og herunder specificeret til mødet mellem menneske og arkitektur, menneske og programmering og mødet imellem det nye område og den eksisterende kontekst. Disse tre former for møder skal derved danne en ramme, hvor forskellige møder kan udspille sig, af lang, kort, aktiv eller passiv karakter.

Mødet igennem den teknologiske og sociale udvikling har forandret sig, og vi mødes derfor oftere igennem de digitale medier. For at skabe et møde, baseret på fysisk fremmøde, er det derfor nødvendig at bruge menneskets basale behov for kontakt i hverdagen. Derved er der skabt et område med større levetid, da udviklingen i behovene er naturligbaseret og sker meget langsomt.

Byens Baggård har, udover titlen, også tæt relation til sin kontekst. Det har været vigtigt at skabe denne relation for at nedbryde billedet af det nuværende område, der er meget internt i funktion og anonym i arkitektur. Konteksten omkring Budolfi Plads er præget af karréstrukturer udover enkelte punktbebyggelser og pladsen selv. Derfor er det nærliggende, at tage udgangspunkt i karréens potentialer indenfor at skabe møder. Baggården er en del af hverdagen for mennesker, der lever i større byer, og der sker mange møder af forskellig karakter i baggården.

Den traditionelle baggård er derfor vendt på vrangen og dens kvaliteter

48

og arkitektur iscenesat i det nye område. Dette gælder både med hensyn til materiale og strukturer, og der skabes derved en genkendelighed imellem Baggården og dens kontekst.

Sigtelinier og knudepunkter fra konteksten er inddraget i designet af cirkulationen i området. Dette gør, at der skabes et naturligt flow igennem pladsen, og at der er en direkte kobling til det omkringliggende.

bygningens forside og dens bagside. Selv om at Baggården i det store perspektiv er hele byens baggård, forholder arkitekturen sig også til den nærmeste kontekst. Bygningshøjderne er generelt lavere end det omkring liggende, og i gadeplan dannes der facade til de omkringliggende gader. Facaderne er nemme at forcere, men bidraget til oplevelsen af at området er en baggård i den mindre skala. Omkring boligerne er der lagt vægt på at de skal have facade ind i mod området for derigennem at gøre det mere privat, men stadig eksponere baggårdens rum ud i det offentlige rum langs Jernabanegade.

Arkitekturen og de rum der dannes skifter karakter ved mørkets frembrud igennem belysning. Udover at fungere sikkerhedsmæssigt, bidrager lyssætning til iscenesætte enkelte rum og skaber derved en ny oplevelse afhængig af døgnet.

Programmering i Byens Baggård er baseret på menneskets basale behov for kærlighed, næring, søvn, samvær, sundhed, sikkerhed og social kontakt. Programmerne skaber derved et udgangspunkt for at samle mennesker på pladsen, hvor der gives mulighed for lange og kortvarige møder af aktiv og passiv karaktere. Programmernes kvaliteter giver alsidige møder, og mulighed for at mennesket selv kan træffe et valg om hvilket møde, der ønskes. Programmer som Udstillingstorvet og Multiområdet indeholder en hvis fleksibelt og foranderlighed, og dette gør, at Igennem designet af Byens Baggård er det lykkes at skabe rammer for der skabes nye oplevelser i Baggården og derved også en forandring hverdagens møde. Baggården indeholder programmer og kvaliteter, der relaterer sig til menneskets hverdag og givere oplevelser af forskellig af møderne. karakter. Rammerne forener og skaber møder mellem mennesker og er Mødet imellem mennesket og arkitekturen er med til at skabe oplevelse derved hjertet for bylivet. i Baggården. Der skabes en relation til område igennem genkendelighed Byens Baggård danner ramme for mødet mellem mennesker. i materialerne og strukturer, og der nedbrydes derigennem en barriere overfor det ukendte. Igennem cirkulationssystemet rundt, op og igennem bygninger, gives der mulighed for at bruge bygningerne som store møbler i det urbane rum. Ved at bevæge sig på bygningerne, opleves strukturer og rum på nye måder, og der skabes en udveksling imellem de arkitektoniske strukturer og det enkelte menneske. Oplevelsen af Baggården er næsten altid en overraskelse. Der er ofte en stor forskel på

I refleksion over projektets i sin helhed findes det, at konceptet for designet står stærkt i forhold til både Aalborgs udvikling og den sociale udvikling. Fokus på hverdagen og de basale behov har været styrende i forhold til designudviklingen, og har givet gode rammer for tiltag og fra valg.

I opstarten af projektet var konceptet for designet upræcist, og dette medførte, at designforslagene var svære at relatere til hinanden. At arbejde i den urbane skala har sat fokus på vigtigheden i et skarpt koncept, fortolkninger af forudgående analyser og ikke mindst formidling af designet. Derfor er det også valgt, at beskrive designforslaget igennem gestus, princip og atmosfære, for at give et bedre indblik i intentionerne bag designet af zonerne.

Hvis vi havde haft mere tid, ville vi gå mere ned i detaljering af baggården og set nærmere på den specifikke udformning og programmering.

Igennem projektet har arbejdet været præget af en konceptuel tilgang, hvilket har gjort, at der eksisterer en intention med hver zone i baggården, men at detaljegraden for samme ikke er dybdegående. Fordelen har været, at det har været muligt at se området som en samlet enhed og arbejde med mødet, der dannes imellem strukturerne. Ulempen har

dog blandt andet også været, at mødet inde i strukturerne er knap så gennemarbejdet. I videre arbejde vil det være oplagt at udfører flere dybdegående casestudier af projekter af samme karakter eller med lignende problemstillinger, for derved at få et bedre indblik i hvilke elementer, der kan bidrage til den ønskede programmering eller atmosfære. Yderligere kunne det være interessant at se på mere praktiske og økonomiske aspekter i designet. For eksempel kan konstruktionen under en bypark være en bekostelig affære, da en park med jord, træer og andet beplantning vejer betydelig mere end en almindelig udnyttelse af den femte facade. At arbejde konceptuel har været et bevist valg og med det for øje har projektet sket fyldest.

Igennem processen har projektet været påvirket af forskellige elementer.

Dette har haft indvirkning på arbejdsgangen, men har ikke mindst været lærerig. Derfor er der både fagligeerfaringer, men ikke mindst også erfaringer omkring projektsamarjede, der tages med videre.

Generelt set har arbejdet med projektet givet meget ny og relevant viden og erfaring

AFSLUTTENDE

REFLEKSION

49

LITTERATURLISTE BØGER Gehl, J., 2010, Byer for mennesker, København, Bogværket Corner, J., 1999, Mappings, edited by Denis Cosgrove, London, Reaktion Books Lynch,K.L.,1960, The image of the city. Cambridge: THE MIT PRESS Smith, S., 2003, Beyond Big - an examination of contemporary space, PhD Afhandling, Aarhus Arkitektskole Wall, A., Programming the Urban Surface, in James Corner (Ed.), Recovering Landscape, New York, Princeton Architectural Press,1999: 233-50 WEB (PDF OG ARTIKLER) Aalborg Kommune, 2009, Budolfi Plads - Registreringer fra Skolegadekvarteret til Super Brugsen [PDF] Tilgængelig via: <http://www.aalborgkommune.dk/Om_kommunen/Byplanlaegning/Byomdannelse-og-byudvikling/ Documents/bog_220310.pdf> [10.01.12] Aalborg Kommune, 2009, Kommuneplan, Aalborg Midtby, [Online] Tilgængelig via <http://aakwww.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Kommuneplanrammer/Midtbyen/Aalborg+Midtby/default.htm> [10.02.12] Aalborg Kommune, 2009, Kommuneplan, 1.1.C4 Vingårdsgade, Jernbanegade m.fl., [Online] Tilgængelig via <http://aakwww.aalborgkommune.dk/NR/exeres/36531287-4786-402E-9406-D60186352AA4,frameless. htm?dup=1> [10.02.12] Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads området – referat borgermøde den 14. september., [PDF] Tilgængelig via <http://www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer/teknisk/Tee/ref_debatcafe_1.pdf> [28.02.12] Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads området – referat borgermøde den 22. september., [PDF] Tilgængelig via <http://www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer/teknisk/Tee/ref_debatcafe_2.pdf> [28.02.12] Aalborg Kommune, 2010, Budolfi Plads - Vurdering af trafik og parkering, [PDF] Tilgængelig via < http://www.aalborgkommune.dk> [28.02.12] Aalborg Kommune, 2011, Statistik om folketal 2011 for Aalborg Kommune, [Online] Tilgængelige via <http://www.aalborgkommune.dk/borgerportal/applikationer/statistik/webaarbog/Folketal2011/struktur/Planzoner/indexlevel1/Planzoner5aarsaldersklasser.html >[28.02.12] Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, 2009-2012, Artikel om Abraham Maslow, [Online] Tilgængelig via <http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Abraham_Maslow> [28.02.12] Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, 2009-2012, Artikel om Karrébebyggelse, [Online] Tilgængelig via <http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitektur_og_bygningskunst/karr%C3%A9bebygg else?highlight=karr%C3%A9bebyggelse> [28.02.12] ANDET Workshop, marts 2012, Urban Tektonik – gestus og principper for en tektonisk arkitekturteori og –praksis i den urbane skala, Marie Frier Hvejsel og Poul Henning Kirkegaard, beskrivelse af workshoppen kan findes i BSc06URB F2012, Studievejledning, Arkitektur og Design, Aalborg Universitet, seneste revideret 20.03.12, Tilgængelig via <http://www.studieweb.aod.aau.dk/digitalAssets/42/42203_studievejledning_bsc06_urb_20.3.12.pdf> [04.04.12]

50

ILLUSTRATIONSLISTE Hvor andet ikke er angivet, er illustrationerne egne illustrationer.

[ILL. 6.1] http://maps.google.dk [ILL. 8.1] Jeppe Fink, Aalborg Kommune [ILL. 9.1 ] http://www.flickr.com/photos/32217266@N05/4922741201/sizes/z/in/photostream/ [ILL. 9.2] http://www.flickr.com/photos/32217266@N05/4922650667/in/photostream [ILL. 13.3] http://maps.google.dk [ILL. 23.1] http://1.bp.blogspot.com/_SxJO0BQIxC8/TKlc8pSy4HI/AAAAAAAASfA/4dV6lK3sAIE/s1600/IMG_5741.JPG [ILL. 38.1] http://blenda-denmarkorbust.blogspot.com/ [ILL. 39.4] http://ffffound.com/?offset=850& [ILL. 41.3] http://farm1.staticflickr.com/170/374717417_f08e3d4206_b.jpg [ILL. 41.4] http://home.dk/boligkatalog/gribskov/3250/Fritidshuse/havregaardsvej_10_smidstrup_strand_157-6928.aspx.jpg [ILL. 41.5]http://ffffound.com/?offset=850& [42.1.1] http://danskdynamit.com/nyhed/index-paa-kgs-nytorv/944 [43.1.3] http://changehere.wordpress.com/2010/02/22/the-portobello-road-market/ [43.1.1] http://lifeexhibitions.com/news/copenhagen-wild-wonders-of-europe-is-moving-to-kgs-nytorv/ [ILL. 45.2.1] http://blog.travelpod.com/travel-photo/foreman/2/1251720225/valencia-market-bldg.jpg/tpod.html

51