Oplevelse og produkt (P3)

BA3-16, 2010

0125 KUBIK samlet v7.indd 1

16/12/10 11.53

samlet v7.indd 2

16/12/10 11.53

TITELBLAD Aalborg Universitet Arkitektur og Design, 3. semester Titel: 0125KUBIK Tema: Oplevelse og Produkt Undertema: Lys og BevĂŚgelse Projektperiode: 01/10/2010 - 20/12/2010 Projektgruppe: 16 DD vejleder: Jakob Borrits Sabra ID vejleder: Finn Schou Teknisk vejleder: Sven Hvid Nielsen Oplag: 11 Antal sider: 40 Antal bilag: 0

Laura Christina Bogstad

Maria Skovlund Jensen

Jonas Rauff Mortensen

Mette Møller

Joachim Lange Pedersen

Glenn Munkholm Collett Poulsen

3

samlet v7.indd 3

16/12/10 11.53

Forord

Synopsis

Denne procesrapport er udarbejdet af gruppe 16, 3. semester ved Arkitektur og Design, Aalborg Universitet, efterĂĽret 2010.

This assignment describes the work process behind our lamp 0125KUBIK, designed for the Utzon Center in Aalborg. Our work is based on the interpretation of the architect Jorn Utzons thoughts, our analysis and the researche of different movement concepts. From that we have found an existing case that we then on have worked with.

Utzon Center was build with the intension of creating a place with an atmosphere where creative thoughts can be developed and be shared in a dynamic forum. With our lamp we have attempted through an interactive experience to reinforce this atmosphere.

Our process has primarily focused on developing 0125KUBIK, finding the right size, color and texture that will make the visitors of the center want to interact with our lamp.

Projektet har hovedtemaet Oplevelse og Produkt og tager udgangspunkt i Industriel og Digital Design. FormĂĽlet med opgaven er at designe en lampe til Utzon Centeret i Aalborg, som forholder sig til undertemaet Lys og BevĂŚgelse.

Projektets proces er opdelt i to faser: Analyse og Design, som afspejles i procesrapportens struktur.

Tak til STARK, Aalborg, for sponsorat af materialer.

4

samlet v7.indd 4

16/12/10 11.53

Indholdsfortegnelse 6 Analyse Initierende problemstilling Utzon Center BevĂŚgelse Lokalitet Problemstilling Problemformulering Delrefleksion

7 8 11 12 14 15 16

Designproces 17 18 19 21 22 30

System Thinking Interaktion Lampekoncept Lamp in progress Delrefleksion

31 Produkt Konklusion Refleksion over proces Refleksion over produkt Illustrationsliste og henvisninger

35 36 37 38

5

samlet v7.indd 5

16/12/10 11.53

Med udgangspunkt i den initierende problemstilling har vi arbejdet med tre aspekter af den stillede opgave – Utzon Centeret, bevægelse og lampens konkrete lokalitet. Vi har arbejdet med disse som sideløbende, men uafhængige processer, for til sidst at samle trådene til en samlet problemstilling og problemformulering.

analyse 6

samlet v7.indd 6

16/12/10 11.53

Initierende problemstilling I forbindelse med projektet Oplevelse og Produkt ønskes temaet Lys og Bevægelse udfordret med et nyskabende lampekoncept, der tager udgangspunkt i en konkret lokalitet i Utzon Centeret.

Hvordan designes en lampe til Utzon Centeret med afsæt i bevægelse og lokalitet?

7

samlet v7.indd 7

16/12/10 11.53

Utzon Center

ILL. 1 Utzon Center

bygningen og tankerne bag1 Utzon Centeret i Aalborg danner de fysiske rammer for projektet. Vi har i følgende del af processen arbejdet med Utzon Centeret; dels ud fra arkitekten Jørn Utzons tanker bag brugen af centeret og dels med en fænomenologisk tilgang til centeret.

Utzon Centeret er tegnet af Jørn Utzon og lokaliseret på Aalborgs havnefront, hvor det fungere som et multifunktionelt formidlingssted for kultur og viden.

Denne multifunktionalitet kommer til udtryk i de to udstillingshaller, Spidsgatterhallen, værkstedet, Utzon Bibliotek, Utzon Arkivet, det Obelske Auditorium, Utzon Café & Restaurant og Atriumgård.

”Jeg håber af det inderste af mit hjerte, at Utzon Center vil komme til at stå som et sted, hvor gode tanker mødes, og hvor eleverne fra Arkitektskolen kommer til at søge hen, når de vil have samvær med hinanden og diskutere med hinanden. Det skal være et kraftcenter for arkitekturen og for menneskelivet i fremtiden,” – Jørn Utzon, 20051

8

samlet v7.indd 8

16/12/10 11.53

ILL. 2 Plantegning af Utzon centeret

9

samlet v7.indd 9

16/12/10 11.53

Vores oplevelse Utzon Centeret bygger på en klar vision fra Jørn Utzons om, at det skal være et dynamisk mødested for mennesker, men med udgangspunkt i vores oplevelse af centeret er det ikke den atmosfære man mødes med. Centeret virker statisk. De åbne udstillingsområder antager

ILL. 3 Indgang til udstillingshaller

i større grad en karakter af museum, mens den aktive og kreative atmosfære i centeret er gemt bag lukkede døre, og kun opleves på afstand gennem glasdørene til værkstedet. De besøgende bliver ikke aktivt inddraget i centeret. Den kreative atmosfære er kun for de indviede og der skabes en barriere, som den udefrakommende kan finde unaturlig at bryde.

ILL. 4 Glasdørene til værkstedet

10

samlet v7.indd 10

16/12/10 11.53

Bevægelse

ILL. 5 Ovenstående illustrerer workshoppen “Fra bevægelse til form”, som har haft til formål at undersøge, hvordan en fysisk bevægelse over tid overføres til en form.

I denne del af processen har vi arbejdet med at belyse flere forskellige måder, at fortolke og overføre begrebet bevægelse til en fysisk form. Dette er sket gennem brainstorms og eksperimenter.

Vi har arbejdet med en graduering af bevægelsesbegrebet; fra en konkret og direkte fortolkning til en mere abstrakt tilgang til begrebet.

Under den konkrete og direkte tilgang til bevægelse, har vi igennem en workshop afprøvet en metode til, at over-

føre en fysisk bevægelse til form baseret på de egentlige bevægelsesmønstre i det tredimensionelle rum. Vi har også arbejdet med en konkret, men mindre direkte fortolkende måde via abstraktioner af fysiske bevægelser til formgivning.

På det mere abstrakte plan er der arbejdet med bevægelse som en emotionel bevægelse. Det vil sige at folk bevæges af følelser og stemninger – fascination, begejstring, nysgerrighed og vrede.

11

samlet v7.indd 11

16/12/10 11.53

Lokalitet Vi har med udgangspunkt i Utzon Centeret udvalgt tre forskellige miljøer; hovedindgangen, den østvendte gang og atriumgården, og gennem rumlige analyser belyst muligheder og begrænsninger. På denne måde har vi senere vurderet hvert rum i forhold til Utzon Centeret og bevægelse.

Hovedindgangen Hovedindgangen er placeret mod nord med udsigt over Limfjorden. Den er trukket ind i bygningskroppen og afskærmet af Spidsgatterhallen og restauranten, hvilket danner et udendørs rum foran indgangen. Hovedindgangen består af et overdækket udendørs rum og et vindfang, der leder de besøgende ind til receptionen.

Generelt fremstår indgangspartiet transparent, gråt og anonymt på grund af de store vinduespartier, og rummet flyder sammen med centerets indre rum. Opmærksomheden for den besøgende bliver derved ledt frem mod det næste rum, frem for at blive i indgangspartiet.

Hovedindgangens rumlige og funktionelle udformning gør, at der i vindfanget er mulighed for at lave lamper til søjler og loft, men vindfanget er ikke velegnet til lamper, der skaber længerevarende ophold, da det er et gennemgangsområde.

Overdækningen, udenfor vindfanget, giver mulighed for at arbejde med søjlerne, væggen ind imod Spidsgatterhallen og det frie rum, der dannes af halvtaget. Ved disse vil det være muligt at skabe ophold for de besøgende, da dette ikke vil påvirke selve gennemgangsrummet.

ILL.6 ILL. 6 Hovedindgangen

12

samlet v7.indd 12

16/12/10 11.53

ILL. 8

ILL. 7

Den østvendt gang

Atriumgården

Det østvendte gangareal

Atriumgården

Det østvendte gangareal har glasdøre ind til værkstedet og en permanent udstilling om Jørn Utzons værker til den ene side, og til den anden side er der udsigt til atriumgården, som er med til at gøre gangarealet til et slags galleri. Gangen er opbygget som en arkade med gentagende søjler og vinduespartier, som giver rytme til rummet, og fungere både som et gennemgangsrum og et udstillingssted.

Gangarealet giver anledning til at arbejde med lamper til loft og på søjler, hvor de ikke forstyrrer den eksisterende udstilling. Der vil være mulighed for at arbejde med gentagelser og rytme, samt en funktionel belysning af mindre skala.

Atriumgården er placeret centralt i Utzon Centeret, og har en skiftende karakter af udstillings- og opholdsrum.

Den afgrænses af fire gange med store glaspartier og glasdøre, der gør det muligt at opleve gårdrummet fra alle sider.

Atriumgårdens centrale placering og størrelse ligger både op til lysinstallationer i stor skala, men også til en mere funktionel belysning i mindre skala. Gårdens skiftende karakter kræver en mere alsidig belysning, da det skal kunne tilgodese rummets skiftende funktioner. Det udendørs miljø stiller ligeledes krav til lampen i forbindelse med vind og vejr.

13

samlet v7.indd 13

16/12/10 11.53

Problemstilling Efter at have arbejdet sideløbende med de tre aspekter af opgaven, har vi udtaget elementer fra hver proces, for at opstille en problemstilling og problemformulering, som forholder sig til alle aspekterne på én gang.

I vores arbejde med Utzon Centeret og Jørn Utzons vision med centeret, oplevede vi en klar uoverensstemmelse mellem denne og den nuværende atmosfære på stedet. Dette danner grundlag for den konflikt, som vi ønsker at arbejde med.

Tanken bag Utzon Centeret er, at det skal danne rammerne for kreativ udfoldelse og udvikling, men den nuværende atmosfære kan til tider virke statisk og museumslignende, specielt for den udefrakommende i Utzon Centeret. Igennem det videre arbejde med lampekonceptet ønsker vi, at sætte fokus på dette og forsøge, at ændre oplevelsen af centeret i den udstrækning, lampen kan dette som middel.

På baggrund af dette, har vi valgt at fortolke begrebet bevægelse, som en emotionel bevægelse – en ændring i, hvordan man oplever Utzon Centeret; fra noget statisk, hvor man blot er tilskuer, til noget dynamisk, hvor man i større grad agere som deltager. Vi vil altså gerne spille på folks nysgerrighed og inddrage dem aktivt i lampen, for derigennem at flytte deres opfattelse.

Vi har valgt, at lampen skal placeres i det overdækkede udendørs rum til hovedindgangen. Det er her man møder centeret først, og her førstehåndsindtrykket dannes. Det er derfor det rum med størst potentiale i forhold til, at skabe den besøgendes oplevelse af Utzon Centeret. Glasdørene i hovedindgangen, som åbnes med sensorer, er yderligere med til at skabe en distance mellem centeret, som et dynamisk miljø, og den besøgende, idet man mødes med det indtryk, at man skal forholde sig passiv i Utzon Centeret.

14

samlet v7.indd 14

16/12/10 11.53

Problemformulering Hvordan designes en lampe til hovedindgangen der aktivt inddrager de besøgende og derved Ìndrer, hvordan de forholder sig til Utzon Centeret?

15

samlet v7.indd 15

16/12/10 11.53

Delreflektion Arbejdet med processerne sideløbende har gjort at valget af rum, bevægelse og inspirationen fra Utzon fik større sammenhæng med hinanden. Vi har valgt ikke at tage udgangspunkt i lys, men i stedet fokuseret på tre andre aspekter i opgaven.

Da vi så på Utzon Centeret, tog vi udgangspunkt i vores oplevelse og Jørn Utzons tanker om centerets brug.

Dette var primært subjektivt og det ville derfor have været oplagt at benytte sig af en mere anerkendt analysemetode for registrering af atmosfære.

For at finde en bevægelse, startede vi med at lave forskellige brainstorms over associationer og begreber med tilknytning til bevægelse. Vi manglede en fast retning, og havde brug for de to andre aspekter for at finde en kontekstuel relevant bevægelse. Dette har gjort, at vores bevægelse har været mere bevendt.

Vi kunne med fordel have taget udgangspunkt i en specifik analysemetode til at begrunde vores valg af rum.

16

samlet v7.indd 16

16/12/10 11.53

designpro ces 17

samlet v7.indd 17

16/12/10 11.53

System Thinking Sideløbende med hovedprojektet har vi haft workshoppen System Thinking, som strakte sig over en uge. Workshoppens formål var, at vi skulle udforske parametrisk design i forhold til perforering og lys både analogt og digitalt via programmerne Rhinoceros og Grasshopper.

Vi forsøgte os med flere forskellige geometriske former og sammensætninger.

Dette resulterede i det videre arbejde med tetraeder, da denne opfyldte en af vores tanker med opgaven; at give den todimensionelle plancheoverflade et tredimensionelt

ILL. 9

udtryk. Det vil sige at udtrykket på planchen ændres efter beskuerens betragtningsvinkel og giver nye oplevelser.

I de udfoldede tetraeder blev der skabt et spændende forhold mellem lys og skygge, og det tredimensionelle udtryk kom frem. Lysets spil på overfladen viste os hvor vigtigt det er, at lyset rammer en overflade for at skabe et spændende udtryk.

Workshoppen har på sin vis fungeret som et grundlag for idéer til designprocessen af lampen, idet den transformerede overflade og perception er taget med videre.

ILL. 10

18

samlet v7.indd 18

16/12/10 11.53

Interaktion I det videre arbejde har vi fokuseret på konkrete ideer, der kan løse de opstillede problemer i problemformuleringen.

I problemformuleringen står der, at de besøgende aktivt skal inddrages i lampen, for derved at ændre, hvordan man forholder sig til Utzon Centeret. Der vil derfor være tale om en interaktion mellem lampen og den besøgende, der i større eller mindre grad gør den besøgende til en aktiv del af lampen. I den forbindelse, har vi set på tre idéer til løsning af dette: • Perception; at skabe forskellige oplevelser af lampen alt efter beskuerens udgangspunkt. De besøgende ville derved få en ny oplevelse af lampen, når de bevæger sig.

• Sensor; at udstyre lampen med sensorer og derved lade lampens udtryk være styret af ydre påvirkninger.

De besøgende vil derved aktivt blive inddraget i lampen gennem sensorernes registrering af bevægelse.

• Berøring; at de besøgende kan ændre lampens udtryk gennem berøring.

Vi har valgt at arbejde videre med berøring, da denne idé i højere grad inddrager de besøgende i lampen end de to andre idéer, og understøtter vores emotionelle bevægelse. Den besøgende vil gennem berøring, fysisk og bevidst kunne ændre på lampens udtryk.

19

samlet v7.indd 19

16/12/10 11.53

20

samlet v7.indd 20

ILL. 11

Lampekoncepter 16/12/10 11.53

Lampekoncept Omdrejningspunktet for det videre arbejde med forskellige lampekoncepter har været, at brugeren gennem berøring ville kunne ændre lampens udtryk. Vi har i denne del af processen arbejdet med forskellige ideer, og gennem skitsering, modelbygning og diskussioner valgt et lampekoncept at arbejde videre med.

ILL. 13

ILL. 12

Det endelige lampekoncept er blevet lavet med afsæt i et stykke legetøj. Pin Screen’en som legetøj fungere ved, at en række elementer i et fast gitter, kan flyttes frem og tilbage. Overfladen, der skabes af elementerne, kan derved ændres og skabe forskellige udtryk alt efter, hvor meget de enkelte elementer er skubbet frem.

Samme overordnede funktionalitet ønsker vi at overføre til lampen, men mens Pin Screen’en har karakter af en flade, ønsker vi at lampen i højere grad skal have karakter af et objekt med volumen. Lampen skal bestå af elementer, der kan flyttes frem og tilbage. Ved at skubbe til eller trække i elementerne, ændres lampens form og udtryk. Lampen vil have en ydre skal, men et lysende indre, som kun kommer til syne, når elementerne forskydes. Lyset vil derved komme til syne gennem siderne på elementerne. Lampekonceptets tilgang til lys er derfor ikke som funktionel belysning, men lampen skal betragtes som en installation med lys som virkemiddel.

Pin screen

21

samlet v7.indd 21

16/12/10 11.53

Lamp in progress I processen fra lampekoncept til færdigt design, har vi arbejdet med seks parametre: form, størrelse, materialer, farver, placering og teknik. Fælles for hovedparten er, at de tager udgangspunkt i at skabe en lampe, som opfordrer til berøring, samt forholder sig til konteksten og lampens helhed i sig selv.

At lampen skal opfordre til berøring og interaktion er et af de vigtigste mål for vores proces, idet dette er en central del af problemformuleringen. Lampen skal appellere til de besøgende og skabe en nysgerrighed, således at de gerne vil interagere med den.

At lampen forholder sig til sin kontekst er ligeledes et vigtigt aspekt. Utzon Centeret og hovedindgangen danner de fysiske rammer for lampen, og parametrene må derfor også vurderes ud fra dem.

Form Arbejdet med lampens formgivning tager udgangspunkt i to ting: dels lampens overordnede form og dels formgivningen af de enkelte elementer. De to aspekter af formgivningen har været afhængige af hinanden, og vi har derfor arbejdet med dem sideløbende. Der er her arbejdet med skitser og arbejdsmodeller.

I forbindelse med lampens overordnede form har vi arbejdet med forskellige geometriske udtryk, som kuglen og kuben til mere irregulære og komplekse kasseformer.

Gennem denne proces har vi valgt den kubiske form.

Da lampens elementer skal kunne skydes frem og tilbage, vil lampens overordnede form ændres. Vi har derfor fundet det vigtigt, at udgangspunktet for lampens form virker neutral i sit udtryk, således at interaktionen med lampen skaber et mere komplekst udtryk. Lampens

Processerne er sket sideløbende, da flere af parametrene har været afhængig af hinanden. Arbejdet med de enkelte parametre er sket gennem skitsering, modelbygning, oplevelser og diskussioner, dog har teknikken ikke på samme måde været integreret i designdelen.

ILL. 14 Form idé

22

samlet v7.indd 22

16/12/10 11.53

overordnede form vil derfor fungere som et rent lærred, der farves af de besøgendes interaktion med lampen.

Den kubiske form drager ligeledes paralleller til Utzon Centerets stramme geometriske udtryk.

I arbejdet med de enkelte elementers form og inddeling på kubens flade har vi ligeledes afprøvet flere forskellige udtryk. For at understøtte simpliciteten i lampens overordnede form, er elementernes endeflader kvadratiske og placeret i et gitter hen over to af kubens modstående flader.

ILL. 16 Håndtag

I et forsøg på, at ligge op til berøring gennem formgivningen, har vi arbejdet med elementer fra dagligdagen, som forbindes med berøring. Mere specifikt har vi arbejdet med forskellige håndtag på elementernes endeflader. Af hensyn til lampens æstetik og overordnede udtryk gik vi væk fra denne idé således at elementernes endeflader forbliver flade.

ILL. 15 Form idé

ILL. 17 Det endelige form koncept

23

samlet v7.indd 23

16/12/10 11.53

Størrelse Arbejdet med størrelsen af lampen tager udgangspunkt i lampens overordnede størrelse, samt størrelsen af de enkelte elementer, med det formål at finde en størrelse som passer til lampens kontekst. Samtidig skal den virke håndgribelig for brugeren, for dermed at opfordre til den ønskede interaktion. Dette har vi arbejdet med gennem modelbygning for både den overordnede form og de enkelte elementer.

Den overordnede størrelse danner lampens silhuet, som er det første de besøgende registrere på afstand. Vi har løbende bygget modeller i forskellige størrelser og placeret dem ved hovedindgangen, for derved at kunne vurdere lampen ud fra dens kontekst.

ILL. 18

Et vigtigt parameter i forhold til størrelsen af elementernes endeflader har været håndens tilgængelighed i forbindelse med tryk og træk af det enkelte element. For at afprøve dette, har vi bygget arbejdsmodeller i forskellige størrelser. Dette har resulteret i en endelige størrelse på de enkelte elementers endeflader på 10 x 10 cm.

Da lampen bliver dannet af de enkelte elementer, afhænger dens overordnede størrelse af antallet af elementer. Den overordnede størrelse skal skabe en opmærksomhed omkring lampen, men samtidigt ikke virke for dominerende i sin kontekst. Ud over det, skal antallet af elementer give brugeren mulighed for at skabe forskellige variationer i lampens udtryk. Vi har derfor valgt 25 elementer i et 5 x 5 gitter som giver lampen en størrelse på 50 x 50 x 50 cm.

ILL. 19

24

samlet v7.indd 24

16/12/10 11.54

ILL. 20 Materialer I denne del af processen har vi haft fokus på materialer ud fra oplevelsen af produktet i konteksten samt materialers stoflighed i forbindelse med berøringen af lampen.

Specielt sidstnævnte har vi undersøgt med en fænomenologisk tilgang ved at opleve materialerne.

Lampekonceptet bygger på en idé om lampen består af en ydre skal og et lysende indre. Lampens lysende indre har vi fra starten af forestillet os i akryl, dels på grund af, at det er et transperant eller translucent materiale, hvor

ILL. 21

der kan slippe lys igennem og dels fordi vi har mulighed for selv at forarbejde det. Vi har derfor i arbejdet med materialer, fokuseret på materialet på de sider af lampen som er blottede, og altså udgøre lampens ydre skal.

Da lampens ydre skal er en berøringsflade, har valget af materiale været baseret på materialernes stoflighed i forbindelse med berøring samt i hvor høj grad materialet indbyder til berøring. Vi har arbejdet med flere forskellige materialer såsom metaller, gummi, træ og akryl. Vi har valgt, at den ydre skal består af træ, mere specifikt teaktræ da dette blandt andet er velegnet til udendørs brug og samtidig kan have en varm rødlig farve.

Træet er valgt, fordi det berøringsmæssigt er et varmt materiale, der virker appellerende, og samtidig kan det forarbejdes så, der opnås en god finish, som gør overfladen blød og indbydende. Yderligere har træ et spil i overfladen, som gør den ydre skal spændende. Det organiske træ virker ydermere som en kontrast til akrylen, da det er et naturligt og traditionelt materiale, mens akrylen er kunstig fremstillet og et materiale der i højere grad hører nyere tid til. Denne kontrast kan være med til at vække nysgerrigheden hos brugerne, og derved opfordre til berøring.

Ydre skal og tranlucent indre

25

samlet v7.indd 25

16/12/10 11.54

Farver Arbejdet med farvet akryl giver lampens udtryk en ekstra dimension og dragende effekt, samt igen at forstærke kontrasten mellem lampens indre og ydre. Derudover har vi arbejdet med farver for at bryde Utzon Centerets monokrome udtryk og igennem det farvede lys at skabe opmærksomhed på lampen. Det farvede lys vil være svagt synligt i lampens lukkede tilstand. Der skabes dermed en nysgerrighed hos brugeren, der skal virke dragende og at få brugeren til at interagere med lampen.

I arbejdet med farver har vi opstillet forskellige farvepaletter, herunder NCS-farveskala for at kunne bedømme sammensætningen af farver og hvordan de forholder sig til det rødlige teaktræ. Yderligere har vi set på farvespillet i Limfjorden for at prøve at finde inspiration. Alt dette har resulteret i, at vi hovedsageligt har valgt farvenuancer af blå og grøn, dog med enkelte varme farver for at fremhæve og skabe en kontrast til det ellers kolde spektrum.

De forskellige farvers sammenblanding vil på de rene flader skaber flere nuancer.

ILL. 23 NCS farvecirkel

Varme farvespektrum

Blandet farvespektrum

ILL. 22

ILL. 24

Teak træ

Limfjorden

Kolde farverspektrum

26

samlet v7.indd 26

16/12/10 11.54

Placering Udgangspunktet for arbejdet med lampens endelig placering i hovedindgangen har været at finde en placering som indbyder til interaktion og samtidig forholder sig til lampens kontekst. Dette har vi arbejdet med ud fra en række parametre, og ved fysisk at afprøve forskellige placeringer i hovedindgangen med en 1:1 skitsemodel af lampen.

Parametrene, der er arbejdet med, er: • De besøgende skal kunne benytte dørene uden besvær.

• Brugeren skal kunne komme rundt om lampen.

• Der skal være plads til at interagere med lampen.

• Lampens skal placeres i en højde, så interaktionen vil føles naturlig.

ILL. 25 Lampen vil være placeret som på illustration 25 i 1 meters højde over jorden, da dette virker naturligt i forhold til at bruge hænderne til at interagere med lampen. Vi har valgt at dreje lampen 15 grader for, at den ikke fremstår for harmonisk med den meget symmetriske hovedindgang. Dette er valgt for at skabe asymmetri i forhold til hovedindgangen, da det vil skabe opmærksomhed på lampen.

Yderligere er det også for at understrege, at lampen er et selvstændigt element i forhold til bygningens helhed. De to flader på lampen hvormed man interagere er orienteret mod dørene i indgangspartiet og Spidsgatterhallen, for derved ikke at afsløre for meget af lampens funktion ved det umiddelbare mødet med centeret.

ILL. 26

27

samlet v7.indd 27

16/12/10 11.54

Teknik Udgangspunktet for lampens tekniske aspekt var at det skulle kunne gøre lampens bevægelsesprincipper muligen uden at gå på kompromis med det over ordnede æstetiske udtryk.

De enkelte elementer er derfor indordnet i et system bestående af to gitre der sidder sammen med mellemliggende ”bjælker”. På hver side af de enkelte elementer er der en C-profilskinne, som sammen med T-profiler på gitteret holder systemet sammen. I C-prfolerne er der monteret fire små hjul forskudt i par, således at elementerne kan glide frem og tilbage. Hjulene fungere derved ligesom en skuffe.

Lampen bæres af to firkantede aluminiums stænger,

der er udspændt mellem gulv og loft, og er fastgjort til lampen med to cirkulære skiver i top og bund af lampen.

Hvert element indeholder to kompakte lysstofrør, der er fastgjort i midten af elementet. Dette sørger for at ledninger og fatninger holdes centralt i lampen, hvor det er skjule for brugeren. Vi har valgt lysstofrøret som lyskilde, da det kan sprede lyset 360o, i forhold til LED som er en mere retningsbestemt lyskilde. Yderligere har det kompakte rør kun en kontaktflade med strømkilden, hvilkes gør at lyset kommer helt ud til endefladerne.

På hvert af elementerne kan endefladerne tages af, hvorved lysstofrøret kan udskiftes. Når det kompakte lysstofrør skiftes skal det skubbes ind og ikke roteres som det gælder for de traditionelle rør.

ILL. 27

28

samlet v7.indd 28

16/12/10 11.54

ILL. 28

ILL. 30

ILL. 29

ILL. 31 29

samlet v7.indd 29

16/12/10 11.54

Delreflektion Generelt for designprocessen har vi forholdt os eksperimenterende over for de forskellige parametre. Udvælgelsesprocessen har været meget subjektivt baseret og vores forskellige holdninger omkring designet har været en udfordring at arbejde med. En mere objektiv vinkel ville have gavnet processen. Dette kunne vi have opnået ved for eksempel at teste, hvilke materialer der er appellerende for berøring hos en defineret målgruppe.

Brugen af de digitale værktøjer har været sparsom både i forhold til visualisering og formgivning, og primært brugt under workshoppen System Thinking. Vi kunne have brugt disse værktøjer for at visualisere vores lampe og tidligere i processen have reflekteret over dens udformning. Yderligere kunne det have gavnet os med henblik på at få teknikken bedre integreret i lampens helhed.

30

samlet v7.indd 30

16/12/10 11.54

ILL. 32

produkt 31

samlet v7.indd 31

16/12/10 11.54

ILL. 33

samlet v7.indd 32

16/12/10 11.54

ILL. 34 33

samlet v7.indd 33

16/12/10 11.54

34

samlet v7.indd 34

16/12/10 11.54

Konklusion Hvordan designes en lampe til hovedindgangen, der aktivt inddrager de besøgende og derved ændre, hvordan man forholder sig til Utzon Centeret?

Gennem vores lampe vil vi ændre, hvordan man forholder sig til Utzon Centeret. Vi har valgt at placere lampen i hovedindgangen, for derved at påvirke de besøgendes førstehåndsindtryk. Dette indtryk er vigtigt, da de besøgende her starter med at danne et forhold til centeret.

Lampen bliver dermed en del af de besøgendes vurdering af centeret.

Vi har arbejdet med at designe en lampe, der aktivt inddrager de besøgende, og for at opfylde dette har vi arbejdet med, at den besøgende gennem en berøring, kan ændre lampens udtryk. Lampen er derved afhængig af de besøgende og vil miste sin intention og virkning, hvis ingen interagerer med den. Dermed er de besøgende en

aktiv del i lampens udseende og mening.

Lampens æstetik og form tager sit udgangspunkt i dens funktion, hvordan den kan appellere til berøring og interaktion, samt tydeliggørelse af, at dette er muligt. Derfor er lampen en kube, så den via sin enkelthed er let at aflæse, og samtidig kan skabe en kontrast til den form, lampen får når den er blevet berørt. Størrelsen forholder sig til den fysiske kontekst og interaktionen, og derfor skal den virke tilgængelig for den besøgende.

Materialerne appellerer til berøring og er indbydende, samtidig med at de er velegnet til at være udendørs. Derudover står materialerne i kontrast til hinanden og skaber derved en oplevelse, når der interageres med lampen, hvor det farvede lys kommer til syne.

35

samlet v7.indd 35

16/12/10 11.54

Refleksion over proces Arbejdsprocessen for analysedelen og designdelen har begge været præget af flere underdelte processer, som vi har arbejdet med sideløbende. Dette er indirekte en metode vi har valgt, fordi vi fandt ud af, at for at kunne fastsætte et parameter var vi nødt til at gøre det på baggrund af viden om et andet. Til tider har det givet en del bolde i luften på samme tid. Dette har også gjort, at valgene der er truffet har været velbegrundede og sammenhængende. Dette har været muligt, da hele gruppen har været indforstået med den udfordring det giver at jonglere med flere bolde, og har syntes det har været en spændende arbejdsmetode.

Metoden med at arbejde bredt, for sidenhen at kunne vælge en retning var godt for analysedelen, fordi vi derigennem fandt et eksisterende og konkret problem, der gjorde, at vi alle havde et klart kendskab til, hvilken retning projektet skulle gå i. Derudover har det været muligt at skabe en større sammenhæng mellem de tre aspekter i analysen. Dog har vores søgen efter en konkret problemstilling været på bekostning af dybdegående studier af lys og dets muligheder, og det er i vores design blevet et virkemiddel i en større helhed frem for at være det primære for designet.

Designprocessen har været strengt styret af problemformuleringen, og hvordan denne kunne løses på bedst mulig måde. Hvert parameter er blevet udforsket for sidenhen at vurdere det i forhold til problemformulering og de andre parameter. Vi fandt her ud af, at for at kunne bestemme for eksempel farverne, skulle vi forholde os til valget af materialer. Vi ville skabe en kontrast til det rødlige teaktræ, og derfor valgte vi det kolde farvespek36

samlet v7.indd 36

trum. Alt i alt har vi fundet ud af, hvor stor en indvirkning de enkelte dele har på hinanden i et design, og dermed på helheden af designet. Efter at have afsøgt forskellige indvirkende parametre var det derfor nemmere at fortage de enkelte valg.

Vi har i processen fokuseret på den æstetiske del og har derfor fået den mere tekniske del sent ind i forløbet.

Dette har medført at nogle tekniske løsninger har brudt med det samlede æstetiske udtryk. I stedet kunne en mere integreret designproces have resulteret i et bedre sammenspil mellem de to sider af lampens design.

Der er i processen ikke anvendt digitale værktøjer til visualisering af idéer lige så meget som gennem skitsering og modelbygning. Modellering med digitale værktøjer kunne have ført til en bedre forståelse designet, og eventuelt have belyst problemstillinger med henblik på valg.

En mere virkelighedstro visualisering af produktet kunne være anvendt tidligere i forløbet, og have bidraget til flere saglige diskussioner.

Til videre arbejde kunne det være godt at benytte sig af sekundære input med hensyn til analyseresultatet og designets virkning. Vi har kun taget udgangspunkt i vores egen opfattelse af centeret, og har ikke benyttet brugerundersøgelser eller en specifik målgruppe. Dette kunne have haft effekt på udformningen af problemformuleringen. Yderligere kunne det være interessant at finde ud af om lampen fungere efter hensigten ved for eksempel at sætte en prototype op og få de besøgendes mening. Ved at bruge et udefrakommende aspekt, ville vi have kunnet skabe et bedre fundament og argumentationsgrundlag for vores problemformulering og lampedesign.

16/12/10 11.54

Refleksion over produkt Lampen er designet med henblik på at løse det definerede problemformulering. Derved kunne det være spændende at se på om det fungere rent praktisk, og om det er muligt med kun én lampe i indgangen eller om der måske skulle sættes flere op i centeret.

For at optimere lampens design kunne det også være spændende at se på om de tekniske løsninger fungerede i praksis og hvordan lampen fungere som udendørs lampe. På det tekniske område kunne det have været godt, at der i en tidlig fase var blevet inddraget tekniske aspekter. Således ville det have været blevet inddraget i designet og kunne have komplimenteret det æstetiske udtryk. Dette kunne også have bidraget til eventuelle alternative tekniske løsninger.

37

samlet v7.indd 37

16/12/10 11.54

Illustrationsliste

Henvisninger

Hvor andet ikke er anført, er der tale om egne illustrationer.

1. http://www.utzoncenter.dk/dk/forside/om_utzon_center/

Illustration 1: http://www.utzoncenter.dk/dk/forside/billedgalleri/ Illustration 22: http://arcamita.com/_SITE/_Specifications/_Materials/ Teak.jpg Illustration 23: http://www.ncscolour.co.uk/

38

samlet v7.indd 38

16/12/10 11.54

samlet v7.indd 39

16/12/10 11.54

samlet v7.indd 40

16/12/10 11.54