Det Alternative København

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN Mette Møller, 53198 Vejleder John Andersen RUC, ENSPAC Plan, By og Proces Efteråret 2013 Anslag: ca. 90.000 Antal normalsider: ca. 38

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN

Uanset, hvor meget hippie du er, så er der jo ingen der siger at du skal belaste din nabo - det er ikke næstekærlighed

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 5

“Hvor det jo sådan set er en målsætning i vores bydelsplan, at vi meget gerne vil opretholde et mangfoldigt bysamfund, hvor, jeg har ikke spor imod at der bor folk der er stinkende rige, det har der sådan set altid gjort på Christianshavn, men der skal bare også være plads til alle de andre. Og der skal også være plads til dem der iøvrigt ellers har været udskudte i samfundet. Sådan har det også altid været.”

Poul Cohrt, formand, Chr.Lok.udv.

“Nævnte områder hører formentlig ikke ind under “Fristadens” område, således at der stadig er skatteyderne der har “råderetten” over det” Erik Nygaard Hansen, kritiker

”Det der er udfordringen, det er, at vi har forskellige briller på, altså kulturelt set. Altså for nogle mennesker er den her lidt kringlede stil, det er ikke ordentligt og den er heller ikke flisebelagt og for andre, der er det noget af det smukkeste. Og det skal vi jo samtidig også bevare et eller andet sted, så det er det, der er det spændende møde.”

Esben Banke, formand, Fredens Havn

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 7

Forord

Denne opgave er udarbejdet som et kandidatprojekt (K1) på Plan, By og Proces ved Roskilde Universitet i efteråret 2013.

Projektets empiri er indsamlet igennem gruppearbejde - hvilket afleder en række vi og vores - men selve opgaven er udviklet og skrevet som en solo-opgave.

Jeg vil gerne indledningsvist sige tak for hjælpen og samarbejdet til: Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltningen for at være behjælpelige med aktindsigt i relevant materiale, tak til Christianshavns Lokaludvalg for at stå tilrådighed for spørgsmål og tak til deres formand Poul Cohrt for at stille op til interview og bidraget til citatet på tredje side. Ikke mindst vil jeg sige en stor tak til Foreningen Fredens Havn og bådfolket, som har bidraget med en stor mængde empirisk materiale.

Al materiale der er essentiel for analysearbejdet er vedlagt digitalt på en disk og kan findes sidst i rapporten.

God fornøjelse.

_________________________ Mette Møller

Vol. 2

Indhold

11

1. Indledning 1.1 Fagligmotivation

13

1.2 Case

14

1.3 Problemfelt

18

1.4 Problemformulering

20

2. Planlægningsteoretisk analyseramme

22

2.1 Terapeutisk planlægning

22

2.2 Empowerment planlægning

23 25

3. Metodiskramme 3.1 Etnografisk metode

25

3.2 Konkrete metoder

27

DET ALTERNATIVE KĂ˜BENHAVN / 9

33

4. Analyse 4.1 Fredens Havn

34

4.2 Konflikten

42

4.3 Kritikerne

48

5. Konklusion

60

7. Litteraturliste

64

8. Bilag

66 8.1 Bilagsoversigt

66

1. Indledning

Oversigtskort Kortet viser to af Københavns alternative samfund. Lorterenden var første case for opgaven, men sidenhen blev det Fredens Havn, hvilket denne opgave omhandler.

Fredens Havn

Lorterenden

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 11

1. Indledning

København er geografisk set en lille storby, men byen rummer stor kompleksitet og diversitet i sin opbygning og struktur (Andersen et al., 2012). I København eksisterer der flere eksempler på alternative livsførelse og boligkultur, såsom “Nokken” i forlængelse af Islandsbrygge, Haveforeningen Kalvebod i Københavns Sydvestkvarter, “Lorterenden” i Sydhavnen, Husbådforeningen i Slusehavnen i Københavns Sydhavn, “Fredens Havn” i Erdkehlgraven ved Christianshavn eller de mange haveforeninger og bofællesskaber i Københavnsområdet. Sørensen og Kirkegaard har lavet en undersøgelse af Usædvanlige Boligområder i Danmark (2003) og skriver at:

“...et markant fælles træk for dem er, at det er relativt små, lave og overskuelige boligområder med en høj grad af selvbyggeri, kreativitet og selvforvaltning, nogle gange med ingen eller begrænset offentlig indblanding.”

(Sørensen & Kirkegaard, 2003; 5) At bo alternativt er derfor ikke en ny idé og variationen er stor, men for beboerne kan det spænde vidt fra et privilegium til en nødvendighed at leve alternativt.

Alternative områder kan efter sin karakter, opstå igennem en længere værdibaseret udvikling og planlægning, men kan også opstå “over natten” som en indskydelse, en idé der materialises1. Ved at gå igennem en længere bureaukratisk proces, er det i Danmark muligt at etablere lovlige og godkendte alternative boformer, men for dem der lever alternativt som en nødvendighed, kan det af forskellige årsager være en uoverskuelig og uoverkommelig vej, der både kan kaste negative konsekvenser af sig for beboerne og gøre store indgreb i den alternative struktur og kultur (Sørensen & Kirkegaard, 2003; 10).

Alligevel er det muligt for alternative boformer at spirer uden direkte tilladelser, på grund af “smuthuller” eller gråzoner i lovgivningen. Københavnske eksempler herpå er områder som “Lorterenden” der er en samling blandede bebyggelser i det sydlige Kongens Enghave og “Fredens Havn” der er en gruppe både der ligger for svaj2 i Erdkehlgraven ved Christianshavn mellem Holmen og Christiania. Specielt ved disse to områder er, at de er opstået uden officielle tilladelser, hvilket gør at beboerne lever i usikkerhed for deres fremtid3.

Alligevel eksisterer de, fordi der i lovgivningen for områderne er en juridisk gråzone, hvilket gør at selvom de er “rydningstruet”, er det ikke så enkelt for myndighederne at gribe til handling (Informations Webredaktion, 2005 og Bilag 1; 18).

1. ”...to materialize a space is to engage with closure (however temporary) which is an authoritarian act.” (Harvey 2000: 183, 196) David Harvey begreb Closure, er en betegnelse for materialisering af en utopi, en forestilling, en idé.

2. Betegnelsen “at ligge for svaj” bruger Fredens Havn selv, og betegnelsen vil sige at båden ligge fortøjet til en ankerbøje.

3. Lorterenden er ikke direkte rydningstruet, da Københavns Kommune ikke har planer om at “ændre politikken over for beboerne i Lorterenden, som derfor kan se frem til at fortsætte med at bo i en juridisk gråzone.” (Informations Webredaktion, 2005)

1. Indledning

Sandercock

Alternative boformer som bådene i Erdkehlgraven, kan vække utilfredshed i nærområdet, og det kan i nogle situationer være svært at gribe til handling og fjerne disse områder på grund af juridiske gråzoner i lovgivningen.

En måde hvorpå man kan håndtere disse konflikter er ved hjælp af, for eksempel Leonie Sandercocks teori om terapeutisk planlægning. Sandercocks teori går ud på at bearbejde konfliktsituationerne med dialog. Dialogen skal skabe forståelse og accept af de forskelligheder, der måtte være tilgrund for konflikten for derved at kunne anvende forskelligheden konstruktivt i byudviklingen i stedet (Sandercock, 2000; 14-16). Terapeutisk planlægning indeholder en stor del kommunikation og selvom at Sandercock ikke er kommunikationsteoretiker, ligger hendes teori dog i forlængelse af John Friemann og Patsy Healeys beskæftigelse med den kommunikative planlægning.

Sandercock har udviklet den terapeutiske planlægningsteori igennem sit arbejde med konflikter imellem forskellige etniske kulturer. Hun beskriver dog selv, at hendes teori og metoder kan perspektiveres til andre konfliktsituationer, hvor der skal planlægges med kulturel forskellighed. Derfor mener jeg, at Sandercocks planlægningsteori er relevant i forhold til konfliktsituationer med alternative boformer, hvor den gældende lovgivning ikke er tilstrækkelig (Sandercock, 2000 & 2009). Der vil igennem opgaven løbende komme referencer til Sandercock, hendes teori og metoder, hvilket vil bliver nærmere uddybet i senere afsnit.

Gråzonen

Opgaven tager sit udgangspunkt i den gråzonen der opstod i Erdkehlgraven og langs Refshalevej på Christianshavn, da området i 1990’erne gik fra at være militært område til civilt område. Vandarealet ligger indenfor det området, som By&Havn betegner som Inderhavnen og som normalvis reguleres af Havnereglementet for Københavns Havn4. Dog er det ikke tilfældet, da forholdene efter overgangen blev at:

“...Forsvaret (Søværnet) ejer vandet, med Kystdirektoratet som myndighed, og Københavns Kommune ejer bredderne.”

(Bilag 1, side 4)

Dette gør at vandet ikke reguleres af reglerne for de københavnske havne, men i stedet reguleres af reglerne for dansk kyststrækning. Langs dansk kyststrækning er det tilladt at anker op, med mindre at der er et direkte forbud herfor, og det er derfor at bådfolket med deres både kan ligge for svaj i Erdkehlgraven.

Myndighederne kan derfor ikke gribe ind overfor Fredens Havns placering i Erdkehlgraven, da deres foretagende egentlig ikke strider mod lovgivningen.

4. For beskrivelse om Københavns Inderhavn, se http://www.byoghavn.dk/cphport/lystsejlads/infoinderhavnen.aspx

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 13

Kritikerne

Opmærksomheden på denne gråzone i lovgivningen er kommet frem, da ikke alle er lige begejstret for det alternative liv der føres i Erdkehlgraven. Kritikere af området har siden 2010 vedholdende klaget over områdets udvikling, men på grund af gråzonen, har det ikke været muligt for myndighederne at imødekomme kritikernes ønsker.

Kritikerne som aktivt sender klager over forholdene i Erdkehlgraven og langs Refshalevej er primært af Gunnar Bloch-Petersen (beboer på Holmen og medlem af Christianshavns Lokaludvalg) og Mads Lynggaard (formand for E/F Charlotte Amalies Bastion) samt enkelte ejerforeninger og private beboer fra Holmen.

Bloch-Petersen og Lynggaards korrespondancer med blandt andet Teknik- og Miljøforvaltningen videresendes til ligesindede, hvor de finder støtte i deres kritikpunkter, men generelt syntes kritikerne at være en mindre, men stærk gruppe, der ikke repræsentere nabolagets generelle holdning til Erdkehlgraven og Refshalevej. Igennem de vedholdende henvendelser der har været om området, er der blevet skabt et generaliserende fjendebillede af beboerne og forholdene, der tydeligt afspejler afmagt fra kritikerne, samt et forvrænget billede af de egentlige omstændigheder.

Status for konflikten omkring Erdkehlgraven er i dag, at Teknik- og Miljøforvaltningen afventer en juridisk afklaring omkring området, førend at de kan skaffe et juridisk grundlag for en indsat i området5.

1.1 Faglig motivation

Motivationen for opgaven tog sit udgangspunkt i, hvilke værdier der ligger til grund for, at mennesker vælger at bo alternativt og fører en alternativ livsstil i forhold til, hvad samfundet ellers tilbyder. Denne interesse bragte forskellige områder i København i spil og sammen med min interesse for temaerne byer for alle og retten til byen, mødte jeg alternative områder som kæmpede med retten til at eksisterer, ikke mindst med deres værdier intakt6. Dette afledte spørgsmål som hvordan man kan give “ønsket om alternativ boform” en stemme i det strukturerede og planlagte samfund? og ikke mindst hvordan kan værdierne herfor kan tilgodeses i planlægningssystemet?

Jeg fandt ud fra Sandercocks planlægningsteori motivationen til at undersøge værdier for alternative boformer og hvordan man ved hjælp af terapeutisk planlægning, kan give en alternativ gruppe en stemme til at udtrykke deres værdier og igennem forståelse, accept og dialog afsøge alternative løsninger på konflikter. Jeg vil via empiri indsamling have mulighed for at belyse en aktuel konflikt med Sandercocks optik og kunne anvende enkelte metoder i praksis.

5. Bilag 1, side 15 6. Henvisning til Sørensen & Kirkegaard undersøgelse af Usædvanlige Boligområder i Danmark (2003)

1. Indledning

1.2 Case

Lorterenden set fra vest mod øst. I forgrunden ses H/F Musikbyen. Syd for Lorterenden, udenfor billedet højre side, ligger den kommende Valby Strandpark.

Projekt Lorterenden

Projektet tog først sit udgangspunkt i et område kaldet “Lorterenden” i Sydhavnen ud mod naturområdet Tippen ved Kalvebod Strand i København.

Lorterenden eller “Guldkysten” som det i selvironi også betegnes, er et autonomt område med et ry for at huse skæve eksistenser der er på kanten af loven og tildels er psykiske ustabile. Arbejderklassen i Sydhavnen har haft tradition for en autonom selvbyggerkultur, hvor Lorterenden i dag er det sidste egentlige autonome område der er tilbage, og de omkringliggende lignende områder er med tiden blevet til etablerede haveforeninger (Informations Webredaktion, 2005). Generelt oplever Sydhavnen en stor byudvikling og udvidelse (By&Havn, 2013) og da grunden, hvor Lorterenden ligger, er et kraftigt forurenet område, der tidligere har været losseplads (Grundahl, 2007), vil det være en bekostelige affære at byggemodne og udvikle området til andet end det er i dag.

Motivationen til at vælge Lorterenden som case, blev begrundet med en antagelse om, at der med tiden ville opstå en planlægningskonflikt imellem Lorterenden og udvikling af nærområderne. Det ville derfor være interessant at tage denne konflikt i opløbet. I en undersøgelse af vandkvaliteten ud for det kommende Valby Strandpark, er der blevet konstateret dårlig vandkvalitet og

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 15

colibakterier. Den umiddelbare kilde hertil, er indtil nu lokaliseret til Harrestrup Å. Dog ligger Lorterenden både tæt på og er uden kloakering og ville med sandsynlighed også kunne være en del af årsag til den forringede vandkvalitet.

Der kunne derfor være en risiko for en planlægningskonflikt mellem udviklingen af Valby Strandpark og beboerne i Lorterenden (Københavns Kommune 2011).

Arbejdet med “Projekt Lorterenden” nåede langt; der var udarbejdet en strategi for kontakten og mødet med feltet, samt designet en empowermentproces med fremtidsværksted og lignende. Diagrammet går ikke i dybden med forarbejdet, men illustrer en planlagt empowerment proces.

Planen for feltarbejdet med Lorterenden, var at afsøge de værdier der ligger til grund for beboers alternative livsstil og boform. Udgangspunktet var at disse værdier skulle være en delproces hen imod, at udvikle horisontal empowerment7 imellem beboerne, for derved at styrke deres muligheder for en fælles fremtid, hvor deres værdier var inkluderet. Dog var der ikke den store imødekommenhed fra Lorterendens side ved flere henvendelser og med truende adfærd blev gruppemedlemmer svaret igen med Hvad er problemet?! Fortolkning heraf blev, at eftersom at der ikke på nuværende tidspunkt eksistere et problem, fandt beboerne ingen grund til at rode op i, hvad der nu end måtte ligge af konflikter.

Lorterendes nærmeste nabo Haveforeningen Musikbyen lukkede ned per 1. november for vinterhalvåret og tilmed spurgte repræsentant for Sammen om Sydhavnen, i en bekymret tone, om vi var klar over, hvilket område vi var på vej ind i. Projektet havde derfor modvind i forhold til indsamling af empiri, og da vi blev klar over, at der var andre problem en de socialt relaterede8 ønskede vi ikke at fortsætte med Projekt Lorterenden.

7. Horisontal Empowerment uddybes i afsnittet 2. Planlægningsteoretiske analyseramme 8. Ritzau/112, 2007

1. Indledning

Nyholm

Erdkehlgraven Holmen Christiania

Erdkehlgraven ligger i mellem Holmen og Christiania på Christianshavn med indsejling nord og syd for Holmen.

Projekt Pirathavnen

I søgen efter en anden, men lignende case, hvor ressourcer og begyndende sparsomme tid kunne bruges optimalt, var vores arbejde “rygtes” og vi blev kontaktet af Emil Aagaard Jensen. Emil Aagaard Jensen har sin båd i Erdkehlgraven i et område som i folke munde kaldes Pirathavnen (Dalager, 2013) og er en betegnelse der omfatter alle de både der ligger uautoriseret i Erdkehlgraven. Betegnelsen “Pirathavnen” kommer dog ikke fra området selv, men er et navn som de er blevet tillagt af andre på grund af deres “kapring af vandet”9. Aagaard Jensen fortæller at der er en gående konflikt imellem bådene i graven og deres naboer, og han påpeger, at selvom at hans båd ligger i området, der er kerne for konflikten, er han ikke en del af den aktive konflikt - han bliver ikke inddraget, når der klages over området aktiviteter. Efter lidt baggrundsresearch, viste det sig at Aagaard Jensen er medlem af Foreningen Fredens Havn der er en specifik gruppe af bådene i Erdkehlgraven. Foreningens medlemmer betegnes bådfolket og opgavens case tog derefter udgangspunkt i Foreningen Fredens Havn og konflikten herom.

9. Denne forklaring kom frem i mødet med bådfolket Esben Banke og Donald Macintyre på båden Agnete den 23. november 2013.

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 17

Samarbejdet med Fredens Havn og deres indstillingen til vores arbejde, har fra start været helt anderledes i forhold til Lorterenden og vi er sidenhen kun blevet mødt med stor imødekommenhed, både fra bådfolket, fra Christianshavns Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen, som sidenhen også har bidraget til empiri indsamlingen.

Projekt Fredens Havn

Foreningen Fredens Havn er en samling både der ligger sammen i Erdkehlgraven. Man kan sige, at Fredens Havn er et mindre udsnit af det som af udefrakommende betegnes Pirathavnen. Fredens Havn er ifølge dem selv:

“...en forening med 15 medlemmer. Foreningen har til formål - med udgangspunkt i beliggenheden, kulturen, og fællesskabet - at forsøge at fremhæve områdets potentiale, ved at møde naturen på dens egne vilkår.

Foreningen bygger på en bæredygtig ideologi om at samle maritimt interesserede med et fælles ønske om at skabe rum på naturens og især vandets præmisser.”10 (Foldschack 2013) Siden bådene begyndte at samle sig i Erdkehlgraven, har der i lokalområdet været en debat omkring, hvorvidt bådene og bådfolkets aktivitet er lovligt. I debatten, der primært har foregået på skrift mellem Københavns Kommune, kritikere i nærområdet og Christianshavns Lokaludvalg, er Foreningen Fredens Havn endt i kategori med andre ulovlige beboelser langs Refshalevej og lignende mere eller mindre ulovlige og autonome beboelser i nærområdet. Med tiden er debatten blevet mere differentieret, men først i efteråret 2013 er Fredens Havn blevet nævnt på skrift11.

Fredens Havn er blevet udviklet siden 2008 af bådbyggeren og designeren Esben Banke, da han søgte efter et tilholdssted (Dalager, 2013). Sidenhen er der kommet flere både til og de er i dag 15 bådfolk samlet i Foreningen Fredens Havn repræsenteret af advokat Knud Foldschack. Medlemssammensætningen er blandet, men består primært af forskellige designere og kunstnere, samt studerende fra kunstskolerne på Holmen. Værdierne for de enkelte medlemmer af Fredens Havn spænder ligeledes vidt.

10. Uddrag af Fredens Havns Ansøgning om tilladelse til større anlæg på Søterritoriet hos Kystdirektoratet, 6. september 2013. Se Bilag 2, side 9 11. Ifølge de dokumenter jeg har haft tilgængelig. Se bilag 1-3.

1. Indledning

1.3 Problemfelt

Gråzonen i lovgivningen giver mulighed for at alternative boformer kan opstå.

Disse kan ikke reguleres via vores ordinære system og det er derfor muligt at udvikle og skabe mindre parallelsamfund i det ellers planlagte og strukturerede almindelige samfund.

Denne mulighed som gråzoner giver, skaber i nogle tilfælde forvirring og frustrationer ved naboerne til de alternative samfund. Ofte fordi det ikke er muligt at forudse og regulere udviklingen. Disse samfundsstrukturelle sammenstød skaber konflikter, der ville kunne være imødekommet med indsigt/ inddragelse og dialog.

Den aktuelle situation er konflikten imellem foreningen Fredens Havn og de mere ressourcestærke kritikere i nærområdet.

Retten til byen

Gråzonen i lovgivningen giver mulighed for at spørge om hvem der har retten til byen? og dermed retten til at bestemme over vandområdet og kyststrækningen langs Refshalevej. Retten til byen er et emne der ofte debatteres, men uden egentlig at berører de reelle og faktiske konflikter der opstår og eksisterer i byens hverdagsliv. Ofte belyses konflikter med kreative demonstrationer fra for eksempel Christiania, hvor de

“...udfordrer de dominerende økonomiske, politiske og sociale strukturer,”

(Larsen & Hansen, 2012; 131)

men det når sjældent ned til de underprivilegerede der til hverdag må kæmpe for deres ret, som det er tilfældet med Fredens Havn. Larsen og Hansen belyser og diskuterer denne allemandsret i deres artikel Retten til byen (2012), men konkluderer flere gange, at retten til byen i dag er ulige fordelt til fordel for en lille økonomisk og politisk elite, hvilket kan perspektiveres til kritikerne af Fredens Havn (Larsen & Hansen, 2012; 136).

Retten til byen handler ifølge Larsen og Hansen, ikke om retten til ophold og brug af byens faciliteter, men om retten til at tage ejerskab og have mulighed for at forandre, skabe og ændre byen. Dette beskriver David Harvey skarpt i sin formulering:

“The right to the city is not merely a right of access to what already exists, but a right to change it after our heart’s desire.”

(Harvey, 2003: 939 in Larsen & Hansen, 2012; 135)

Ud fra denne diskussion udledes dermed spørgsmålet om hvem har retten til Erdkehlgraven? Dette spørgsmål burde ideologisk set blive besvaret med, at alle har ret til Erdkehlgraven, men som forklaret i ovenstående, er det desværre ikke altid tilfældet. En måde at adressere retten til byen er via Sandercock.

Hun fortæller dog ikke hvem der har retten til byen, men hun skriver i sin artikel When Stangers Become Neighbours (2000), at det gælder om at indse problemets kerne, i dette tilfælde; hvem har retten, førend at man kan tage hånd om problemet. Helt essentielt skriver Sandercock, at skal vi accepterer, at vi bor

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 19

sammen med andre, der ikke er som os og hermed siger hun, at det ikke handler om at tage retten, men også accepterer at andre også har ret til byen (Sandercock 2000; 13).

Alternativ løsning

Den juridiske gråzone omkring Erdkehlgraven har gjort, at konflikten er optrappet og i dag er gået i hårdknude; en regulering af de nuværende forhold har lange udsigter. Konflikten er gået så vidt, fordi de ressourcestærke kritikere ikke har kunnet få medhold i deres ønske om at få området ryddet. I stedet har de kontinuerligt sendt klager og henvendelser der, sammen med institutionernes håndtering, har optrappet konflikten. Der har på nuværende tidspunkt ikke været en konstruktiv dialog imellem kritikerne og Fredens Havns bådfolk, hvilket er hvad Sandercock forespørger i lignende situationer.

Jeg vil forsøge at skitsere et alternativ løsningsforslag til denne konflikt via terapeutisk planlægning og empowerment af Fredens Havn og de-empowerment af de ressourcestærke kritiker. Fundamentet skal være at skabe en konstruktiv dialog omkring problemerne via den demokratiske vej til Christianshavns Lokaludvalg. Jeg vil derfor via terapeutisk planlægningen, se på konflikten og give Fredens Havn mulighed for at fortælle deres historie og forklare deres væredier for deres alternative boform, og forsøge at empower bådfolket i forhold til den demokratiske proces igennem Christianshavns Lokaludvalg.

1. Indledning

1.4 Problemformulering

Hvilken konflikt er der imellem den alternative boform og de ressourcestærke kritikere og hvordan kan terapeutisk planlægning og empowerment anvendes til at skitsere en alternativ løsning?

Arbejdsspørgsmål

For at kunne besvare denne problemformulering, har jeg opstillet fire arbejdsspørgsmål, der vil kunne besvare forskellige niveauer af problemstillingen:

Hvem og hvad er Fredens Havn?

Spørgsmålet kan virke meget simpelt, men er måske det mest essentielle og komplicerede spørgsmål for at komme en løsning på problemformuleringen nærmere. Spørgsmålet vil give mig mulighed for at se på Fredens Havn på flere niveauer og afsøge deres værdier for deres alternative livsstil, deres organisering, planer og historie.

Hvordan kan bådfolket empowers i planlægningssystemet?

Dette spørgsmål er stillet med henblik på at udfolde resultaterne fra det forrige spørgsmål. Fredens Havn er på nuværende tidspunkt ikke engageret direkte i konflikten, og med resultaterne fra Hvem og hvad er Fredens Havn? vil jeg have mulighed for at finde en strategi for empowerment af bådfolket.

Hvordan har konflikten udviklet sig og hvad er status for konflikten på nuværende tidspunkt, og hvilke aktører og institutioner har været aktive indtil nu?

Dette spørgsmål vil give mig mulighed for at klarlægge konfliktoptrapningen frem til i dag, samt se på, hvordan myndigheder og ikke mindst Christianshavns Lokaludvalg håndtere sagen.

Hvordan argumentere kritikerne i deres klager og hvordan reagere de på lovgivningens gråzone?

Det vil give mig et indblik i kritikernes opfattelse af og klager over Fredens Havn og de problemer, de mener bådfolkets alternative livsstil afleder, samt give mig mulighed for at få et indblik i, hvordan gråzonen påvirker konfliktoptrapningen.

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 21

Afgrænsning

Opgaven afgrænses til at omhandle fire aktører og institutioner der er aktive i konflikten; Fredens Havns bådfolk, kritikerne, Christianshavns Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen. Konflikten er i dag taget til et højere niveau i planlægningssystemet og konflikten omkring den juridiske gråzone i lovgivningen berører i dag en lang aktører og offentlige institutioner i og omkring området. Jeg tager dog kun udgangspunkt i de fire af hensyn til, hvad jeg har mulighed for at gå ind i, samt hvad jeg skal bruge for at få et indblik i konfliktens kerne. Denne afgrænsning er gjort med henblik på at forstå og arbejde med konflikten igennem et terapeutisk planlægningens optik. Jeg vil dog kort berøre andre instanser i arbejdet med at indramme konfliktens omfang.

Jeg har i mit arbejde valgt at tage udgangspunkt i Fredens Havn som forening og deres forbindelse til Christianshavns Lokaludvalg, og derved lade kritikernes side af sagen blive formidlet via den skriftelige korrespondance de har ført. Jeg har valgt denne afgrænsning, da opgaven har den alternative livsførelse som et tema og samtidig for at afgrænse omfanget af empiri og opgavens generelle omfang.

Konflikten bunder i en gråzone som myndighederne i dag stadig ikke har lokaliseret. Jeg vil ikke forsøge af finde forklaringen herpå, men fokusere på, hvilke konsekvenser og muligheder det giver i samfundet.

2. Planlægningsteoretisk analyseramme

2. Planlægningsteoretisk analyseramme

I det følgende præsenteres Leonie Sandercocks terapeutiske planlægning og John Andersens empowermentplanlægning. Sandercock anvendes til at beskrive den overordnede teori for opgavens form og teoretiske tilgang til feltet, og Andersen anvendes som en mulig udviklingsstrategi, der kan komplimentere Sandercocks teori i praksis.

2.1 Terapeutisk planlægning

Sandercocks teori er opbygget omkring en stor mængde af empiri, hvormed hun har haft mulighed for at skabe en hermeneutisk proces omkring udviklingen af sin terapeutiske/dialogiske planlægning. Sandercock har en omfattende bibliografi og jeg vil derfor understrege, at afsnittet primært tager udgangspunkt i to af hendes artikler, henholdsvis When Strangers become Neighbours: Managing Cities of Difference (Sandercock, 2000) og Towards a Cosmopolitan Urbanism: from Theory to Practice (Sandercock, 2009) og sekundær suppleres med Towards a Planning Imagination for the 21st Century (Sandercock 2004). Begge primær artikler tager sit udgangspunkt i konflikter, der er etnisk orienteret og har haft traumatiske konsekvenser for de implicerede parter, men ifølge Sandercock, kan planlægningsteorien perspektiveres til andre konflikter i planlægningen, hvor der skal planlægges med forskellighed (Sandercock 2009; 202).

Planlægning med forskellighed

I When Strangers become Neighbours: Managing Cities of Difference (2000) uddyber Sandercock de problemstillinger og udfordringer, hun ser i nutidens planlægningssystem i forhold til at kunne planlægge med forskelligheder. Her beskriver hun planlægningssystemet som ikke tidssvarende, idet at love og regulativer, samt værdier, normer og kulturel forståelse, er udviklet og vedtaget i en tid, hvor samfundet var mere homogen og forskellighed ikke var så markant fremtrædende som i dag. Sandercock tilføjer, at plansystemet er opbygget omkring majoritetens kultur og derved ikke giver mulighed for repræsentation af minoriteternes forskelle, når det kommer til planlægning og udvikling af byen (Sandercock, 2000; 14-16). Sandercock mener at planlæggerne tilstræber at skabe fælles konsensus i planlægningen og planlæggeren ser derfor forskellighed som problemer. Disse bliver derfor undertrykt i planlægningen, hvor Sandercock vil have problemerne aktiveret transformativt, så forskelligheder inddrages konstruktivt i planlægningen (Sandercock, 2004; 139).

Planlægning med mennesker

Man kan sige, at Sandercock differentiere imellem to perspektiver i planlægningen: det materielle og ressourceprægede perspektiv og det følelsesladet og menneskelige perspektiv. Sandercock mener, at planlægning i dag tager sit udgangspunkt i det første og at man derved ikke planlægger i dialog med de mennesker der bruger byerne. Hun ser det derfor som nødvendigt, at lægge denne rationelle planlægning i baggrunden og fokusere på den

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 23

menneskelige og følelsesmæssige planlægning, for derved at imødekomme den frygt, angst og manglende accept af forskelligheder der bremser planlægningen.

Ved at skabe forståelse af hinanden og vores værdier, er det muligt at skabe en bæredygtig byudvikling og planlægning for alle (Sandercock, 2000; 17-21, Sandercock 2004; 139).

Bearbejdning

Sandercock beskriver i sine artikler, at det i praksis ikke er så lige til som teorien måske forelægger det og at der ligger en del forarbejde og modningsarbejde førend selve planlægningen kan påbegyndes. Dette kan perspektiveres til Bang i Andersen (2007; 48) beskrivelse af myndiggørelse og mægtiggørelse af individerne.

For at kunne påbegynde terapeutisk planlægning, handler det først og fremmest om at indse, at der eksisterer en konflikt førend den kan i talesættes (Sandercock 2000; 13). Ifølge Sandercock, opstår de fleste konflikter i planlægningen på grund af frygt, specielt for det ukendte og dét der ville kunne forandre det kendte.

Frygten er egentlig ikke en del af den reelle planlægning, men den er dét der ofte modarbejder en sund byudvikling (Sandercock 2000; 21). Det er derfor vigtig identificere frygten, således at den kan bearbejdes. Via en åben og kommunikativ proces mellem de implicerede (dette foregår på flere niveauer) vil det være muligt at arbejde med frygten og i stedet udvikle en forståelse for hinanden og en accept af, at vi bor sammen med andre der ikke er som os, uden at det er en fare (Sandercock 2000; 13 , Sandercock 2009; 198). Hertil tilføjer Sandercock via James Donald, at man skal tilstræbe at kommunikere og acceptere hinanden, men at man måske altid vil være fremmed over for sine naboer, uden at det er en falliterklæring (Sandercock 2009; 201).

Når frygten er bearbejdet eller mindsket, er det muligt at begynde at oparbejde tillid imellem de implicerede og derved opbygge og udvikle en bæredygtig kommunikationsform, der kan ligge til grund for planlægningen (Sandercock 2009; 202). Med dette siger Sandercock, at man er nødt til at tale sammen for at opnå en god sameksistens (Sandercock 2009; 198), og hvilket leder over til empowerment planlægning.

2.2 Empowerment planlægning

I det følgende præsenteres empowerment som en planlægningstilgang. John Andersen beskæftiger sig blandt andet med empowerment planlægning, og beskriver igennem artiklen Empowermentperspektivet i planlægning (2007) og bogen Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik (2008) både teorien bag og de praktiske handlingsmuligheder empowerment giver.

Empowerment er en planlægningsstrategi der har til formål, at faciliterer de underpriviligeredes evne til at tage aktiv del i samfundet. Selve processen har derfor fokus på den kollektive bevidstliggørelse og den kollektive handling, og skaber derved en social mobilisering af de underprivilegerede. Det er ikke

2. Planlægningsteoretisk analyseramme

muligt at give empowerment til en gruppe, men det er muligt at katalysere empowerment via eksempelvis oplysning om muligheder (Andersen 2007:4647).

Horisontal og vertikal empowerment

Det overordnede formål med empowerment er at facilitere en positiv udvikling i et område med fokus på beboernes tilhørsforhold og udvikling af deres ressourcer. De bedste resultater hermed opnås ved en synergi mellem bottomup mobilisering og top-down facilitering og vedligeholdes igennem de løbende positive resultater der udledes (Andersen 2007: 53).

Empowerment kan både skabes vertikalt og horisontalt, dog uden at processerne udelukker hinanden. Ved vertikal empowerment styrkes forholdet mellem den underprivilegerede gruppe og højerestående magtcentre og institutioner (Andersen 2007: 52). Igennem vertikal empowerment udvikles og skabes en brobyggende socialkapital, der åbner mulighed for at indgå i alliancer og forhandlingsspil, samt skaber relationer og forbindelser på tværs af både sociale og institutionelle skel (Andersen 2008: 22). Ved horisontal empowerment faciliteres en styrke internt hos gruppen og eksternt med lignende enheder på samme niveau. Den horisontal empowerment skaber en afgrænset socialkapital for de underpriviligerede, der internt understøtter og styrker solidaritet og fællesskab (Andersen 2008: 22).

Målet for den horisontale og den vertikale empowerment er at skabe tættere relationer både internt og eksternt for gruppen, for derved at facilitere en positiv udviklingsspiral, som samlet set både kan løfte områdets værdi i forhold til samfundet og skabe et sammenhold internt i gruppen (Andersen 2008: 24).

Der findes også tilfælde hvor en gruppe er “over-empowermentet” og derved er dominerende over for andre grupper. I disse tilfælde vil det være nødvendigt for, for eksempel myndighederne, ikke at anerkende den dominans, men forsøge af de-empowermente gruppen og bearbejde den givende situation til det fælles bedste.

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 25

3. Metodisk ramme

I det følgende vil jeg se på etnografiske metode som overordnet tilgang til feltet, for derefter at præsentere de konkrete metoder der er anvendt i arbejdet med feltet. Sandercock adressere at en del konflikter i samfundet skyldes frygt baseret på uvidenhed (Sandercock, 2000; 15), og det er med afsæt heri, at jeg arbejde med den etnografiske metode.

3.1 Etnografisk metode

I denne opgave arbejder jeg med at forstå en gruppe mennesker, hvis livsform og værdier er anderledes end det, jeg selv repræsentere. Det er derfor vigtig for mig at få et indblik i deres hverdag, livsværdier og liv. Jeg har valgt at tilgå feltet med en etnografisk metode, da jeg herved har mulighed for at observer og forstå deres hverdag.

Fænomenologi

Det etnografiske arbejde og analyse af empiri, har mange ligheder med den fænomenologiske tilgang. Fænomenologi er en induktiv tilgang, hvor observationer er styrende for de eventuelle konklusioner. Fænomenologien tager udgangspunkt i mennesket, livet og konkrete erfaringer og anvendes derfor til

“...at forstå menneskers handlinger og adfærd ud fra aktørernes eget, subjektive perspektiv.”

(Kristiansen & Krogstrup, 1999; 14)

Både etnografien og fænomenologien tilstræber at beskrive omgivelser ud fra, hvordan fænomener og objekter opleves og observeres. Forskningen foregår derved nødvendigvis tæt på emnet og resultatet er derfor påvirket af, hvordan emnet opleves og analyseres (Larsen & Meged 2012: 305).

Forskerrolle

Epistemologisk foreskriver etnografien, at forskeren påtager sig en passiv rolle og arbejder i feltet med at

“...erfare, observere, forstå, beskrive, analysere og kommunikere.”

(Larsen & Meged 2012; 304)

Selvom at det tilstræbes ikke at påvirke feltet, er det dog ikke muligt at undgå, idet etnografens tilstedeværelse påvirker feltet.

Største delen af året vil det være muligt som forsker, at påtage sig en passiv rolle i forhold til et område som Fredens Havn, men årstiden bevirker, at aktiviteten i havnen faldende. Det vil derfor være nødvendigt at provokere den etnografiske metode og aktivt opsøge bådfolket.

Den etnografisk metode er ikke streng angående forskerens indvirkning på feltet.

Herom er metoden sofistikeret og pragmatisk, idet den foreskriver, at det ikke er muligt for forskeren at observere helt renset for forforståelse og uden indvirkning på det observerede. Derved finder jeg det i overensstemmelse med den etnografiske metode, at tage personlig kontakt til bådfolket. Opsøgende arbejde vil ikke kunne undgås, både på grund af årstiden og især på grund af forskellen

3. Metodisk ramme

mellem min og bådfolkets livssituationer, men jeg vil tilstræbe mig at påvirke deres fortælling mindst muligt (Larsen & Meged 2012: 305). I dette møde mellem forskeren og feltet skabes empirien; vi skaber sammen en subjektiv, konstruerede og partiel fortælling, og det er derfor vigtigt at få formidlet hvordan møderne er oplevet og empirien udviklet (Larsen & Meged 2012: 305).

Etnografien arbejder med et mikroperspektiv, som gør det muligt at sætte fokus på og iagttage detaljer, bevægelsesmønstre og fænomener, der umiddelbart ikke vil virke relevante eller komme til udtryk i en konstrueret situation, som for eksempel ved et interview (Larsen & Meged 2012; 303-304).

Dog er jeg opmærksom på ikke at lade mit “objektive syn” blive farvet af bådfolkets fortællinger, men hele tiden bevæge mig på kanten og perspektivere observationerne til et metaniveau, for derigennem at kunne holde fokus og forstå Fredens Havn uden at blive en del af den (Larsen & Meged 2012: 308).

Antropolog Vibeke Steffen (Kristiansen & Krogstrup 1999: 74) beskriver, at det er vigtigt at være opmærksom på denne risiko, men at der dog ikke er tale om en større risiko for at fald i og blive opslugt af feltet. Dette begrunder hun med, at mennesket godt kan navigere imellem og med flere selvopfattelser uden at det ene udelukker den anden. Hun beskriver derved en situation, hvor det er muligt som etnograf at observere og bevæge sig på kanten af feltet.

Tilgang til feltet

Etnografien møder feltets aktører, hvor de er og på deres præmisser. Formålet med at anvende en etnografisk metode er derfor, at skabe en forståelse for Fredens Havn via bådfolket selv. I den forudgående analyse, der dannede grundlag for problemfeltet, er der blevet dannet en forforståelse af bådfolkets liv og værdier, som allerede ved første møde ikke stemte overens med observationer og oplevelsen af Fredens Havnen. Derfor vil en etnografisk tilgang, hvor forskeren er tilstedeværende og indlevet i deres situation, give bådfolket mulighed for at formidle deres eget billede af Fredens Havn på deres præmisser.

Jeg som forskere, er derfor nødt til at være åbne og ukritiske overfor deres liv og metoder, for at kunne komme til at forstå deres logik og de værdier, de ligger til grund for deres alternative boform og livsførelse (Larsen & Meged 2012; 303304).

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 27

3.2 Konkrete metoder

Første møde rigtige møde med Fredens Havn var lørdag den 23. november 2013. Billede her viser Esben Banke i midt for med værktøj i hånden og Donald Macintyre ombord på båden Agnete i gang med at brygge kaffe i ”fælleskøkkenet”.

Igennem arbejdet med feltet, har jeg anvendt forskellige etnografiske metoder til at komme svaret på problemformulering nærmere. Jeg vil i det følgende uddybe og præcisere disse metoder; deltagende observation, interviews, PhotoVoice og dokument analyse.

Deltagende observation

Via Sandercocks etnografiske tilgang, spiller metoden deltagende observation en vigtig rolle i empiriindsamlingen, hvilket understreges af Kristiansen og Krogstrup (1999) indledende ord til bog af samme navn:

”Deltagende observation drejer sig om observation blandt mennesker i deres egne, naturlige omgivelser.”

(Kristiansen & Krogstrup, 1999; 7)

Deltagende observation er en sociologisk kvalitativ metode, der har fokus på intens social interaktion med feltet, med formål at afsøge

“...det meningsindhold, der ligger i den enkeltes motiver, tanker og følelser“ og derved ”få indsigt i, hvordan mennesker via social praksis konstruerer deres verdensbillede og tilskriver mening og betydning til hændelser, handlinger og personer”.

(Kristiansen & Krogstrup, 1999; 14)

3. Metodisk ramme

Dog understreger de, at deltagende observation ikke er en selvstændig metode, men at den med fordel kan kombineres med for eksempel interviews for at oparbejde et mere nuanceret billede af feltet (Larsen & Meged, 2012: 209; Kristiansen & Krogstrup, 1999: 18, 46). Deltagende observation suppleres derfor med andre metoder, som interviews og PhotoVoice, som jeg vil komme ind på senere.

Fremgangsmåde

Når det gælder deltagende observation er der ingen universel metode der er gældende, men ofte er der tale om en længere intens social interaktion med feltet i dets eget miljø. Selvom at der ikke eksisterer en “kogebog” for metoden, kan det være nødvendig i formidling af den, at opstille visse ramme for processen.

Ifølge Bailey i Kristiansen & Krogstrup (1999), kan deltagende observation ses som en proces, der gennemløber otte faser, hvor den deltagende observation primært bliver udgjort af punkt 3-6: 1. Afklaring med målet med undersøgelsen 2. Afklaring af, hvilken gruppe som skal observeres 3. Få adgang til feltet 4. Etablere et forhold til feltet 5. Observere, notere og interviewe 6. Forlade feltet 7. Analysere data 8. Rapportere

Observationsmetode

(Kristiansen & Krogstrup, 1999; 132)

I mødet med feltet er det vigtig, at have gjort sine overvejelser omkring hvilken tilgang man ønsker at observere feltet med. Kristiansen og Krogstrup (1999) skildre ved hjælp af Bailey fire observationsmetoder differentieret ud fra grad af struktur i dataindsamlingen og grad af struktur i det observerede felt, hvortil de konkludere at ustruktureret observation i naturlige omgivelser er dét de som metode, betegner som deltagende observation (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 18, 47-67) At tilgå feltet ved hjælp af ustruktureret observation vil sige, at forskeren ikke søger noget bestemt i sin observation. Hermed bliver udfaldet også mere diffust og uklart, men det kan have fordel som en indledende øvelse til at tilnærme sig feltets aktører. Der skelnes imellem den ustruktureret observation og den struktureret observation, hvor den struktureret tilgang er mere konkret i sit formål og derved både sauter i empiriens udfoldelse, men samtidig får mere konkret viden (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 58).

Som der ligges op til, er Fredens Havn tilgået først ustruktureret og sidenhen med mere struktureret observation. Intentionen var at bibeholde den ustrukturerede tilgang, da den er mest tro over for Sandercock teori, men årstidernes indvirkning

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 29

gjorde at der måtte effektivisering til under empiri indsamling og hvilket blev imødekommet med en mere den struktureret tilgang.

At tilgå feltet i naturlige omgivelser, vil sige at forskeren møder de observerede i en allerede konstrueret og eksisterende kontekst, hvortil forskerens relation til feltet derfor ikke er eksisterende. Forskeren bevæger sig ind og må arbejde på feltets præmisser og skal derfor være forberedt på mødet med det uforudsete i sine observationer (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 47).

Møderne med Fredens Havn skete for det meste på bådene, men på grund af to storme i efteråret 2013 måtte der relokeres til en kommende bolig på Christiania.

Intentionen har ikke været at mødes udenfor feltets rammer, da dette ville kunne påvirke empiriens udformning, men vi har været nødsaget til at søge “ly for stormen”, der viste sig at være hårdhændet ved Fredens Havns installationer på vandet. Det har været essentielt at opsøge dem i deres miljø, hvilket også har ladet sig gøre flere gange, men generelt har feltarbejdet været præget af kraftig uvejr og et større efter- og oprydningsarbejde for bådfolket. Dog har intentionen været at observere med partiel deltagelse, hvilket vil sige, at jeg som forsker ikke har opholdt mig i feltet i længere perioder af gangen, men i stedet har forsøgt at været tilstede i kortere perioder flere dage (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 54).

Interview

Til at understøtte korrespondancen fra Christianshavns Lokaludvalg primært til Teknik- og Miljøforvaltningen, blev der foretaget et interview med Christianshavns Lokaludvalgets formand, Poul Cohrt. I gennemlæsning af korrespondancen viste det sig ikke entydigt hvilken holdning eller rolle Christianshavns Lokaludvalg har til Fredens Havn og bådfolket. Et interview med Cohrt ville derfor give mulighed for at få uddybende kendskab til deres holdning og deltagelse og få belyst lokaludvalget rolle i forhold til konflikten omkring Fredens Havn.

Interviewet er opbygget som et semistruktureret interview, med en række spørgsmål der kunne skabe fokus på enkelte emner, men stadig med mulighed for at få nye perspektiver på Christianshavns Lokaludvalgs forhold til både kritikerne og bådfolket (Fuglsang et al. 2007: 282). Spørgsmålene handlede derfor om lokaludvalgets forhold og holdning til Fredens Havn, forhold og holdning til klagerne fra kritikerne og hvordan lokaludvalget så den fremtidige proces omkring området og deres deltagen heri.

Interviewet er transskriberet og vedlagt i Bilag 4.

PhotoVoice

Til at understøtte empirien indsamlet igennem deltagende observation, blev den etnografiske metode PhotoVoice inddraget. Som navnet ligger op til, går metoden ud på, at give billeder stemmer og selve forløbet kan derfor groft ses som to processer; én fotograferingsproces, hvor billederne skabes og én interviewproces, hvor historien fortælles. Via PhotoVoice vil det være muligt at få indblik i

3. Metodisk ramme

Interviewproces. Der blev gemmeført i alt tre PhotoVoice med henholdsvis Esben Banke, Donald Macintyre og Cecilie Svendsen. Billedet her er fra PhotoVoice med Esben Banke, hvor han genser sine billeder og kategoriser dem ud fra sine fortællinger.

situationer, oplevelser og historier, som skabes uden forskerens tilstedeværelse, da det overleveres og formidles igennem fotos/billeder og interview/samtaler med fotografen/deltageren (Larsen & Meged 2012: 305). Metoden kan også sidestilles med Cultural Probes der ligeledes har fokus på at

“...få indblik i aspekter af deres [brugernes] hverdag, holdninger og værdier,” (MindLab, 2013) men hvor billedsessionen ses som supplement til en interviewrække.

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 31

Kombination

Anna Blackmans bog The PhotoVoice Manual - A guide to designing and running participatory projects (2007) har, i tråd med Larsen og Meged (2012), billeder i fokus som formidlingsværktøj til udvinding af empiri. Selve interviewet i PhotoVoice tager udgangspunkt i billederne, og bliver derved et ustruktureret interview fra forskerens perspektiv. Men for at effektiviserer empiri indsamlingen kombineres PhotoVoice med Cultural Probes, hvilket giver mulighed for at dreje Photovocie sessionen over i et semistruktureret interview.

I PhotoVoice sessionen med bådfolket tog de opfølgende spørgsmål udgangspunkt i, hvordan bådfolket ser deres havn, hvilke relationer de har til lokalområdet, samt hvordan de tror, at andre ser deres havn.

Empowerment

PhotoVoice er både en metode der kan skabe empiri, men samtidig er det også anvendes som et led i en empowermentstrategi, idet Blackman indledningsvis skriver:

”The manual is intended to give an introduction to the power of participatory photography as a tool for social change for marginalised groups.”

(Blackman 2007: 5)

Formålet med PhotoVoice er derfor både, at give bådfolket mulighed for at indramme og iscenesætte deres hverdag, og samtidig give dem mulighed for at formidle den med henblik på at empower dem. Intentionen er derfor at empower bådfolket til at få udtrykt deres fortælling, således at de kan samles om en fælles.

Praksis

Vi præsenterede metoden for bådfolkene Donald Macintyre og Esben Banke ved vores første møde med dem den 23. november 2013, og begejstret over vores forslag, tilføjer Esben Banke:

“Vi har ikke det samme sprog, men vi kan alle forstå billeder,”

(Esben Banke12)

hvilket Blackman ser som et mål med metoden (Blackman 2007: 9). Bådfolket var med det samme med på idéen.

I praksis aftalte vi med Esben og Donald at de ville være tovholder på at kontakte og formidle vores projekt og kameraerne i havnen. Der er cirka 15 bådfolk i

12. Esben Banke sagde dette citat med en indtrængende begejstring at det efter mødet blev noteret og har været tilbagevendende under arbejdet med feltet.

3. Metodisk ramme

havnen, hvor seks, inklusiv Donald og Esben var klar på at deltage. Tirsdag den 26. november 2013, lige efter efterårs første storm, fik Donald og Esben overdraget seks engangskamera med følgende manualen påklistret: Emne: Livet ved vandet Opgave: Skildre livet ved vandet, både det positive og det negative.

Navn: Telefonnummer: Periode 27.11-02.12.13 Det var en udfordring at formulere selve fotoopgaven. Det var et ønske at opnå et struktureret om resultatet, men samtidig skulle holde opgaven ustruktureret og åbne over for den anden historie. Opgavebeskrivelsen er derfor bred, så billederne ikke blive determineret til kun at rumme havnen og personerne, men samtidig var det essentielt at få frem at opgaven ikke søgte en solstråle historie, men historien, fortællingen.

Mandag den 2. december 2013 blev kameraerne afhentet igen til fremkaldelse og kun fire af dem var anvendt (Donald, Esben, Cecilie og Tage). Donald blev tovholder på at samle de fire fredag den 6. december 2013 til opfølgende PhotoVoice interview, hvortil billederne kunne få stemmer.

Torsdag den 5. december 2013 hærved stormen Bodil, hvilket tog hårdt på havnen med hævet vandstande og kraftig blæst, og det var derfor kun Esben og Donald der havde mulighed for at deltage. Sidenhen den 12. december 2013 kunne et interview på baggrund af billederne gennemføres med Cecilie. Tage hørte vi ikke fra igen. Interviewene er transskriberet og vedlagt i Bilag 4.

Dokumentanalyse

Hvor Sandercock arbejder fænomenologisk, udvider jeg denne ramme ved at inddrage den empirisk-analytiske videnskabstradition, idet jeg anvender kvantitative analysemetoder, til at analysere kritikernes part i konflikten.

Ifølge Kristiansen og Krogstrup udelukker den fænomenologiske og empiriskanalytiske videnskabstradition ikke hinanden (Kristiansen & Krogstrup, 1999;15).

Metodisk set har jeg først orienteret mig i det omfattende materiale, for at få et samlet indblik i konfliktens forløb. Hernæst har jeg bearbejdet korrespondancerne ud fra mine arbejdsspørgsmål, for derved at kunne anskue de forskellige aktørers og institutioners agenda i korrespondancen og derved også i konflikten.

Alt skriftelig korrespondance imellem Christianshavns Lokaludvalg og Teknikog Miljøforvaltningen ligger tilgængelig via Lokaludvalgets hjemmeside.

Korrespondancen imellem kritikerne og Teknik- og Miljøforvaltningen har jeg søgt aktindsigt i via forvaltningen. Alt empirisk materiale jeg har anvendt, analyseret og referer til er vedlagt som Bilag 1, Bilag 2 og Bilag 3.

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 33

4. Analyse

I det følgende afsnit vil jeg bearbejde og analysere den empiri jeg har indsamlet i og omkring Fredens Havn. Den samlet analyse har bidraget til en forståelse af konfliktens udvikling og kronologi. Ved hjælp af deltagende observation og PhotoVoice har jeg haft mulighed for at få et indblik i hvad Fredens Havn er og hvem de er, og via dokumentanalyse og interview har jeg kunne skitsere aktørerne i planlægningsfeltet. Det har derved været muligt sætte en ramme for konfliktens omfang og optrapning, samt få et indblik i, hvordan retorikken fra aktørerne er med til at eskalerer konfliktens omfang.

Kronologi

Esben Banke til i Erdkehlgraven 2008

Christianshavns Lokaludvalg sender den første henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen 2010

Kritikere begynder at sende klager 2010

Flere både kommer til Erdkehlgraven 2010

Kritikernes henvendelser begunder at blive kontinuerlige og mere organiseret 2012

Teknik- og Miljøforvaltningen afventer redegørelse om forhold 2012

Kritiker sender langt notat omkring udviklingen og forholdene til Teknik- og Miljøforvaltningen 2012

Fredens Havn danner forening, repræsenteret af Advokat Foldschack 2013 Fredens Havn sender ansøgning til Kystdirektoratet og der bliver en offentlig høring 2013

Diagrammet viser i forsimplet udgave af den kronologiske proces der er for konflikten udvikling; fra den første båd i Erdkehlgraven til indtil i dag.

4. Analyse

4.1 Fredens Havn

Bådfolket

Dette afsnit tager sit udgangspunkt i arbejdsspørgsmålet Hvem og hvad er Fredens Havn, med afsæt i de tre PhotoVoice-sessioner der er fortaget med bådfolket Esben Banke, Donald Macintyre og Cecilie Svendsen, der er præsenteret hernedenfor. I analysen af materialet kunne deres fortællinger opdeles i fire kategorier; Foreningen Fredens Havn, livet i naturen, fællesskab og relationer. Disse kategorier organisere det følgende afsnit og derved skabe rammen for fortællingen om hvem og hvad Fredens Havn er. Til slut i del konklusionen vil der kort opsamles med henblik på en empowermentstrategi af bådfolket. Transskribering af PhotoVoice-sessioner kan læses i Bilag 4.

Esben Banke er bådbygger og designer. Han er grundlægger af Fredens Havn og kom til Erdkehlgraven i 2008. ”...og dét det handlede om, det var simpelthen skrald.”

Donald Macintyre er elektriker og uddannet indenfor NPLcounselling. Han kom til Fredens Havn i august 2012. ”...blev forelsket i stedet simpelthen.”

Cecilie Svendsen er musiker og yogainstruktør. Hun kom til Fredens Havn i april 2013. ”...skønheden herude, stilheden, naturen, ænderne, dyrerne og Jess.” (Jess er Cecilies hund)

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 35

Foreningen Fredens Havn

Fredens Havn var ikke et planlagt projekt, da det blev udviklet og senere stiftet som forening af grundlæggeren Esben Banke:

”Og det var absolut ikke min plan, at jeg havde tænkt mig at lave en havn.

Jeg så det som en mulighed for at være i transit - jeg vil gerne sejle verden rundt og det var tydeligt, at jeg ikke var den eneste, der havde lyst til at komme ud og være på vandet og faktisk ikke havde lyst til at være i en Esben Banke traditionelt havn”.

Men selvom at det ikke var hensigten, da han sejlede ind i Erdkehlgraven i 2008, så blev det med tiden et mål for Esben at udvikle en alternativ havn. Flere både kom til og lagde sig for svaj ved sammen med Esbens og bådfolket opbyggede et fællesskab omkring deres både og livet på vandet:

”Den eneste måde, vi kan få det her til at fungere, det er ved at vi er fartøjer, så vi kan bevæge os ved egen hjælp. Og det er det regelsæt som vi har benyttet os af, at vi må ligge for svaj langs dansk kyststrækning og det der er nyt eller anderledes, at vi er faktisk flere fartøjer der ligger for Esben Banke svaj sammen”.

Esben begyndte at se perspektiver i bådfolkets fællesskab og satte derved et delmål for etableringen af den alternative havn: 1) at få organiseret en forening med målsætninger, 2) at rydde op i området og 3) at skabe forbindelser og samarbejde med deres nærområde.

I foråret 2013 blev foreningen Fredens Havn officielt dannet

”…og så blev det hele formuleret der og så startede de her officielle indkaldelser til oprydninger og så gennemførte vi de her oprydningsweekender og så begyndte vi at få det her bygget ind til vores Donald Macintyre faste kultur”.

Foreningen er forholdsvis løs i sin strukturelle opbygning, men har officielt en formand (Esben Banke), en tals- og næstformand (Alexander) og en referent (Michael), hvilket dog mere virker som en formalia, fremfor et aktiv i foreningens daglige virke. I stedet er foreningen båret af fællesskabet og sammenholdet i blandt bådfolket og foreningen er derved et symbol på et samfund i udvikling, hvor grundstenen er den gode dialog og erfaringer:

”Vi har jo snakket om, hvordan kan vi så gør og der begynder så alligevel at udvikle sig en eller anden etisk regelsæt om, hvordan man er i havnen og hvordan er det nu, når der kommer nye mennesker ind og ud og med både og handel og nogle er privatejede og nogle kommer ind under foreningen og der kommer noget økonomi ind over det og altså... Jamen, vi kan drage af erfaringerne.”

Donald Macintyre

4. Analyse

Strukturen afspejler bådfolkets måde at leve på. Et liv, hvor de lever i dynamisk sameksistens med naturen. For udefrakommende kan foreningen virke uorganiseret, men de her deres helt egen struktur og det er en af grundene til at bådfolket syntes at deres liv på vandet er helt fantastisk.

”Og selvfølgelig er der en form for struktur på tingene med vores møder og vi har referent og hvem står for de forskellige ting, men altså der kunne sagtens komme lidt mere struktur på tingene” - ”Det er også dejligt at der ikke er så meget struktur på det, men vi kunne få - vil ville kunne komme længere hvis der var styr på strukturen”

Cecilie Svendsen

Livet i naturen

”... hvis der havde været lyd på den her film, så ville jeg ha’ kunne få den her vindens susen, og alle de her fugle, alt det her dyreliv.”

Esben Banke

Livet på naturens vilkår er mottoet for Fredens Havn. Den nære kontakt med naturen, dyrelivet, menneskene og den helt særlige æstetik der er i området er essentiel for deres daglige liv.

”Det er så fredeligt og man står op med rød solopgang hver morgen, og man får lov til at hører fuglene, man får lov til at hører naturen inde i København og får lov til at blive en del af naturen herude, og det syntes jeg er dejligt.”

Cecilie Svendsen

Livet i naturen og med naturen er både enkelt og simpel, og samtidig er en daglig udfordring. For nogle bådfolket har det været en øjenåbner, at komme ud at leve på vandet, hvor det er helt andre præmisser gælder. Men selvom at livet er en udfordring er det ikke negativt og bådfolket nyder at leve et simpelt liv på vandet, hvor der er højt til himlen og plads til sameksistens. Naturens foranderlighed bidrager med forandringer i hverdagen og det er blandet det bådfolket søger i deres live på vandet:

”Ofte så bliver vi præget af de samme vaner, når vi er på land; vi går det samme sted, vi går den samme vej på arbejde, vi går den samme vej hjem, vi går på de samme caféer, vi køber den samme øl. Vi bliver ikke rigtig forstyrret ofte i de her vaner. Så kunne man forestille sig, der kunne være nogen innovation i den bevægelse eller manglende bevægelse og det er i hvert fald tydeligt, når man kommer ud på vandet, så kommer man i tanke om nogle helt andre ting...”

Esben Banke

Bådfolket har et nærmest familiært forhold til dyrelivet omkring dem, specielt de ænder og svaner der lever i Erdkehlgraven. De er bådfolkets husdyr, som andre har kat og hund, og dyrenes liv følges på lige fod med andre familiebegivenheder:

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 37

”...det er også dybt interessant at være, at have sådan et familieforhold til en svane på den måde, for den bor så tæt på. Når de ikke er der, så lægger man mærke til det og så var det Arne og Else, de fik jo så tre unger, var det ikke? Så døde de to af dem, så var der én tilbage, Hue. Han er ved at få hvide fjer nu. Så man følger med i det, også fuglene, fordi det er så tæt på, man kan ikke undgå at sige “godmorgen” og “godaften” til dem, når vi bor det samme sted.”

Donald Macintyre

Fællesskabet

I Fredens Havn består medlemmerne primært af kreative mennesker, designere og musikere, der både producere og arbejder med deres værker på vandet, men også bruger området til at blive inspireret. Fælles for bådfolket er dog, at de er en gruppe

“...rigtig søde mennesker der bor herude og som også går meget ind for at leve på naturens vilkår og ikke bare går ind og brage løs i sivene...”

Cecilie Svendsen

Den rummelige foreningsstruktur gør, at Fredens Havns medlemmer ikke alle er lige engageret i det officielle foreningsliv:

“Jeg ser det sådan at kerne af os går ind i tingene og kommer til møderne, vi holder nogle møder, og så er der de sidste fem stykker, der sådan drosler lidt rundt og ikke er så meget med ind over.”

Cecilie Svendsen

Til Havnemestermøderne, der er foreningens interne møder, tages der beslutninger og der ligges grunden for mange af deres fælles arrangementer og initiativer, så som oprydningsweekender. Til den type opgaver vises der fællesskab og sammenhold i foreningen og medlemmerne støtter op og deltager.

Efterårets to storme har især bidraget til et øget sammenhold i Fredens Havn og de har samarbejdet omkring både sikring før og oprydning efter begge storme:

”...så sad vi og fik kaffe og der bliver ved med at komme folk og til sidst var vi for mange til at være inde i Agnete, så nogen sku’ stå udenfor og vi holdte det her planlægningsmøde og, som ja, som varede en times tid og vi delte op i tre arbejdshold...”

Donald Macintyre

Fællesskabet i Fredens Havn er drevet af lyst og er ligesom resten af foreningen præget af naturen. Derfor er havnen i vinter månederne mindre aktiv end om sommeren, men der arbejdes på at skabe et fællesskab i mellem bådfolket, der også er aktivt og interessant i vinterhalvåret.

”Det bliver ikke brugt så meget om vinteren, de fleste unge de smutter af sted her.”

Esben Banke

1

2

3

4

5

6

7

8

9

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 39

Relationer

”...vi er på ingen måde isoleret, absolut integreret i området….”

Donald Macintyre

Fredens Havn ser sig som en integreret del af Christianshavn og det liv der leves der. De samarbejder med blandt andet Københavns Kommune og Christiania omkring deres oprydning af skrald og andet affald fra vandet, vandkanten og bredden, men passer som alternativ kultur også ind i den dagligdag der lever på Christianshavn.

”Vi er noget der er værd at se. Turistbådene elsker at sejle forbi og kommentere det og syntes at det er vildt spændende, og folk der cykler forbi. Rigtig mange som har en åben indstilling, syntes at det er ret spændende at vi ligger her.”

Cecilie Svendsen

Fredens Havn er af den opfattelse, at de levet i fredelig sameksistens med deres nærområde, og er tilmed ved at opbygge et samarbejde med flere af de omkringliggende grupperinger i det forum de betegner Vandkantsmødet.

I forhold til den kritik der er af dem, er det ikke noget de direkte er blevet konfronteret med, men er noget de hører af omveje. Bådfolket i Fredens Havn ser kritikken som manglende forståelse af hvem de er. En misforståelse eller misundelse af deres alternative livsstil eller manglende indsigt i deres agenda med at leve på naturens vilkår.

”Det der er udfordringen, det er, at vi har forskellige briller på, altså kulturelt set. Altså for nogle mennesker er den her lidt kringlede stil, det er ikke ordentligt og den er heller ikke flisebelagt og for andre, der er det noget af det smukkeste. Og det skal vi jo samtidig også bevare et eller andet sted, så det er det, der er det spændende møde.”

Esben Banke

Bådfolket har svært ved at forholde sig til kritikken af dem, især fordi de mener at det bunder i manglende viden og lyst til at til egne sig viden og forståelse af

”Man må gerne kritisere, men kom og snak med os først. Prøv at forstå os, og hvis de så stadig ikke forstår os, så… det er svært at klage over noget man ikke forstår, syntes jeg, og jeg føler ikke at de forstår os.”

Cecilie Svendsen

Billedetekst: 1. Svanerne er som familiemedlemmer for bådfolket. 2. Andrea er et stykke skrald som sikkert er faldet af en kanalrundfart. 3. Den Flydende Hollænder er Esben Bankes soveværelse.

Hun er lavet af skrald og simple materialer. 4. Svanen Hue er ved at få hvide fjer. 5. Solnedgang over Fredens Havn. 6. Cecilies hund Jess snakker med ænderne der altid følger deres lille jolle til land. 7.

Solopgang over Fredens Havn. 8. Havnemestermøde. 9. Udsigt udover Fredens Havn efter at den først storm har hærget.

4. Analyse

dem: I forhold til at imødekomme den kritik der er af dem, er Fredens Havn åbne og

”Jeg tror ikke at det er muligt at blive her, hvis der ikke bliver et samarbejde og jeg tror heller ikke at det ville blive så rart. Jeg kunne godt tænke mig at vi havde et samarbejde med kommunen eller kystdirektoratet eller hvor det nu ligger... hvor den ligger et eller andet sted.”

Cecilie Svendsen

opfordre selv til samarbejde mellem dem og andre institutioner: Men i spørgsmålet om at flytte havnen eller ryd området er Fredens Havn

”Det ville være fuldstændig tåbeligt ikke at have noget her, fordi vi netop forskønner området. Så derfor er jeg ikke i tvivl om vi selvfølgelig, og der kommer nogle betingelser og det skal der være. Fordi vi har altså nogle heftige opgaver.”

Esben Banke

Delkonklusion

budskab klart: Fredens Havn er en samling både der ligger for svaj i Erdkehlgraven. Foreningen har udviklet sig på baggrund af dialog og erfaringer siden 2010, men er først i 2013 blevet stiftet som forening på opfordring af advokat Knud Foldschack, der i dag også repræsentere foreningen i det offentlige rum. Foreningen er sammensat af kreative mennesker, designere og musikere der arbejder og bliver inspireret af naturen og livet på vandet.

Foreningen har en løs struktur, som afspejler deres livsstil båret af fællesskab og sammenhold, samt et fælles ønske om at leve på naturens vilkår. De har forskellige foreningens poster, der umiddelbart virker til at være formalia, men har også Havnemestermøderne hvor der træffes beslutninger og gøres initiativer til fælles arrangementer og andre foreningsrelateret tiltag. Strukturen er alternativ, men fungere godt for bådfolket, hvilket er en af flere grunde til at bådfolket syntes det er fantastisk at leve på vandet.

Livet på naturens vilkår er et motto for Fredens Havn og det er naturen der former deres daglige liv og udvikler fællesskabet. Bådfolket lever i nær kontakt med naturens flora og fauna og værdsætter det familiære forhold de har udviklet til dyrelivet omkring dem.

Fællesskabet i Fredens Havn er båret af lysten til at leve det alternative liv, men er også her påvirket af naturen, idet at havnen er forholdsvis inaktiv i vinter halvåret.

Fredens Havn betragter sig som en integreret del af Christianshavn og den kultur der udspilles der. De samarbejder med forskellige institutioner omkring vedligeholdelse af vand- og land-arealer og ser sig derfor som bidragere til området. Dermed er de også af den opfattelse, at de lever i fredelig sameksistens

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 41

med deres nærområde.

Fredens Havn arbejder på at skabe sammenhold med andre mindre alternative grupper i deres nærområde via Vandkantsmødet og ønsker generelt at have samarbejde med aktører og institutioner der er aktive i området.

Kritikken der er af Fredens Havn er de umiddelbart uforstående overfor, og ser det som udslag af misforståelse eller misundelse af deres alternative livsstil eller manglende indsigt i deres agenda. De er dog imødekommende over for en dialog omkring den kritik der måtte være og de fordre til samtale omkring de problemer andre måtte se i området.

I forhold underspørgsmålet Hvordan kan bådfolket empowers i planlægningssystemet? er bådfolket selv godt i gang med en horisontal empowerment proces, hvor de har organiseret sig som foreningen og tilmed at påbegyndt et samarbejde med andre lignende grupper i nærområdet. Yderligere har de også påbegyndt en vertikal empowerment proces, idet de igennem advokat Foldschack er repræsenteret i de højere planlægningssystemer. Jeg konkludere derfor at der ikke er brug for et separat arbejde med at empower bådfolket i forhold til planlægningssystemet, for at kunne løse konflikten, men at det dog kan katalyseres ved at give dem indblik i deres muligheder for at styrke deres indflydelse på mere lokalt plan, i forhold til Christianshavns Lokaludvalg.

4. Analyse

4.2 Konflikten

Siden 2010 har der været fokus på og diskussion om udviklingen der ses ske i Erdkehlgraven og langs Refshalevej. Den stigende utilfredshed i nærområdet tages op i Lokaludvalget den 26. maj 2010, hvor det besluttes at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med opfordring til en

“…større oprydning i Erdkehlgraven af de sunkne både og en bortvisning af de mange ulovlige bådcampister…”, da “...der foregår en helt uacceptabel forurening af vandet pga. manglen på sanitære installationer i bådene og i deres installationer på landjorden, ligesom de sunkne motorbåde giver olieforurening, når motorer eller tanke bliver gennetæret…”13 Det viser sig, at en rydning af området ikke er så enkel som Christianshavns Lokaludvalg ønsker og foreskriver i deres henvendelse. Teknik- og Miljøforvaltningen besvare Lokaludvalgets henvendelse med, at der er styr på ejerforholdene i området, da

“...Forsvaret (Søværnet) ejer vandet, med Kystdirektoratet som myndighed, og Københavns Kommune ejer bredderne,”14 men der er uvished omkring ansvarsfordelingen og det juridiske grundlag for en oprydning, men at der arbejdes på en afklaring14. I maj 2012 er man i ikke kommet en afklaring nærmere og Teknik- og Miljøborgmester Ayfar Baykal må i en besvarelse til Christianshavns Lokaludvalg konstatere at status

“...i forhold til Erdkehlgraven, hvor den juridiske status ikke er helt afklaret, er Teknik- og Miljøforvaltningen i kontakt med de statslige myndigheder, som lige nu arbejder på en redegørelse om disse forhold”, samt at “det næppe vil være muligt at skaffe et juridisk holdbart grundlag for en indsats mod de ulovlige besættelser”15 Christianshavns Lokaludvalg bliver i 2011 af Teknik- og Miljøborgmesteren stillet et møde i udsigt til afholdelse i efteråret 2011, men mødet, der skulle omhandle Erdkehlgraven, Refshalevej og Sømine-området og drøftet løsninger, snitflader og ansvarsfordelinger16, er efter mange opfordringer fra Lokaludvalget ikke blevet afholdt. Lokaludvalget har endog foreslået, at de kan koordinere det eventuelle samarbejde17. Sidenhen er mødet blevet sat på standby af Teknik- og Miljøborgmesteren, da

13. Bilag 1, side 2: Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2010-76019 14. Bilag 1, side 4: Teknik- og Miljøforvaltningen, sagsnr. 2010-82377 15. Bilag 1, side 15: Teknik- og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2012-76934 16. Bilag 1, side 7: Teknik- og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2011-92386 17. Bilag 1, side 9: Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2012-124870

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 43

“...det er vigtigt, at ovennævnte indsats fra de rette myndigheder først skal være på plads inden forvaltningen involvere de nævnte interessenter direkte,”18 men at forvaltningen dog altid er åbne for mødes med de mange private interessenter i området.

Motivationen for Christianshavns Lokaludvalgs indblanding i sagen omkring Refshalevej og Erdkehlgraven er foranlediget af klager og henvendelser fra naboer til området, specielt Holmens beboerforeninger og Ejerforening Charlotte Amalies Bastion i forlængelse af Refshalevej. De private aktører henvender sige løbende til de forskellige offentlige institutioner fra 2010 og frem til i dag, hvilket Gunnar Bloch-Petersen19 i en mail til Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger og kommentere20. Klagerne fra nærområdet uddybes i senere afsnit, men generelt læses en dyb frustration over manglen på indgriben og kontinuerlig indsats i området, samt en manglende uddybning og begrundelse herfor.

Denne koordinerede handling fra de private aktører foranlediger ingen direkte forskel omkring bådene i Erdkehlgraven og både Christianshavns Lokaludvalg og de private aktører besvares med følgende fra Teknik- og Miljøforvaltningen:

“I forhold til Erdkehlgraven, hvor den juridiske status ikke er helt afklaret, er Teknik og Miljøforvaltningen i kontakt med de statslige myndigheder, som lige nu arbejder på en redegørelse om disse forhold. Indtil denne redegørelse foreligger og er godkendt, vil det næppe være muligt at skaffe et juridisk holdbart grundlag for en indsats mod de ulovlige bosættelser.

Når de statslige myndigheder har afklaret forholdene, forventer forvaltningen, at de statslige myndigheder vil gennem de fornødne skridt til at normalisere forholdene.

Forvaltningen oplyser med den nuværende udvikling i sagen, at forholdene forventes at være på vej mod mere ordnede forhold, men at denne udvikling kan komme til at løbe over flere måneder.”21 Dette citat udtrykker den problematiske gråzone, hvor sagen ligger i dag: Teknikog Miljøforvaltningen kan ikke gøre nogle håndhævelse direkte i området indtil at der sker en afgørelse af områdets juridiske status, hvilket kan have lange udsigter og derved lange udsigter til en juridisk løsning på konflikten.

18. Bilag 1, side 21: Teknik- og Miljøforvaltningen, sagsnr. 2012-134872 19. Gunnar Bloch-Petersen er beboer på Holmen (A/B Halvtolv) og er medlem af Christianshavns Lokaludvalg 20. Bilag 2, side 36: Gunnar Bloch-Petersen 21, Bilag 1, side 14: Teknik- og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2012-76934 Bilag 3, side 5: SKMBT_C36013121312120, mail fra Søren Kastoft til Mads Lynggaard 29.05.12 Bilag 3, side 9: SKMBT_C36013121312130, mail fra Søren Kastoft til Erik Nygaard Hansen 08.06.12

4. Analyse

Aktører og institutioner i planlægningsfeltet

Korrespondancen omkring bådene i Erdkehlgraven har primært foregået fra Christianshavns Lokaludvalg, naboer i nærområdet og repræsentanter fra boligforeninger til Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Først senere, da Fredens Havn bliver repræsenteret af advokat Knud Foldschack inddrages bådfolket direkte i forløbet. I det følgende præsenteres og analyseres de aktører og institutioner der er aktive i dette udsnit af konfliktens arena.

Teknik- og Miljø Borgmesteren

Fredens Havn

Christianshavns Lokaludvalg

Advokat Knud Foldschack

Kritikerne

Teknik- og Miljøforvaltningen

Diagrammet giver en grafisk indføring i, hvilke aktører og institutioner der en del af konflikten, og hvordan de korresponderer. Kritikerne er umiddelbart i kontakt med en lang række aktører, hvor til de videresender og informere omkring sagens udvikling.

Københavns Kommune

I Københavns Kommune er der flere aktører der er med inde over sagen; lige fra Overborgmesteren til Teknik- og Miljøborgmester og medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget forvalter kommunens opgaver på bygge- og ejendomsområdet, teknik- og miljøområdet mv. og Teknik- og Miljøforvaltningen varetager den daglige administration, og arbejder derved med borgerens møde med byen, det urbane liv og leve.22

22. Københavns Kommune (2013) (http://www.kk.dk/da/om-kommunen/forvaltninger/teknik-ogmiljoeforvaltning)

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 45

Hvis man ser bort fra den juridiske gråzone, ville det være Teknik- og Miljøforvaltningen der skulle tage sig af og regulere områder som Fredens Havn.

Men på grund af gråzonen, kan de ikke gøre nogle håndhævelser overfor havnen, men kan dog varetage arealet ved Refshalevej som reguleres af Kommunen.

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder sammen med Staten omkring en afklaring, og indtil da vil de ikke gøre nogle tiltag overfor regulering af Fredens Havn. Dog har de stadig mulighed for at løse konkrete problemer, hvor de kan stille forskellige faciliteter til rådighed, som for eksempel container til oprydningsdage/weekender.

Christianshavns Lokaludvalg

I Christianshavns Lokaludvalg er det formanden Poul Cohrt, som indsender henvendelser til Teknik-og Miljøforvaltning og Teknik- og Miljøborgmesteren, på vegne af Lokaludvalget. Nogle af henvendelserne er tvetydige, hvilket afspejler en splittelse i Lokaludvalget angående Fredens Havn. Et af Lokaludvalgets medlemmer Gunnar Bloch-Petersen, er meget imod Fredens Havn og al alternativ aktivitet i det område, og der kan ses ligheder imellem de henvendelser som Christianshavns Lokaludvalg sender som institution og Gunnar Bloch-Petersen sender som privatperson til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Christianshavns Lokaludvalg er nedsat af Københavns Borgerrepræsentationen og er bindeledet imellem Borgerrepræsentation og Christianshavns borgere. Lokaludvalgets opgave er at skabe og fremme dialogen imellem borgere og politikkerne og de øvrige myndigheder. Christianshavns Lokaludvalg er sammensat af 23 medlemmer, hvor de 16 er udpeget ved et repræsentantskabsmøde (foreninger) og udpeget med én hver fra de politiske partier i Borgerrepræsentationen. Lokaludvalget er ikke styret af partipolitik, men fokuser på problem og konfliktløsning.

Umiddelbart ville den aktuelle konflikt være en sag der ville kunne tages op i lokaludvalget, som ville kunne mediere mellem parterne. Men da lokaludvalgets medlemmer er meget splittet indbyrdes, samt at klagerne er direkte indgivet til Teknik-og Miljøforvaltning, har lokaludvalget mistet deres mulige medierende rolle i denne konflikt. Da konflikten ser ud til at have lange udsiger før der ligger en afklaring, ville det være en mulighed at lade Christianshavns Lokaludvalg deltage i en konstruktiv dialog omkring problemerne.23

23. Christianshavns Lokaludvalg (2013) (http://www.christianshavnslokaludvalg.kk.dk/), samt interview med formanden Poul Cohrt.

4. Analyse

Kritikerne

Kritikerne består primært af enkelt beboer fra Holmen, samt formænd for de forskellige bolig- og ejerforeninger. Mange af klagerne er registeringer og indberetninger om områdets udvikling og aktuelle hændelser, og enkelt er meget vrede og frustrerede klager. Disse to typer henviser ikke til at der klages på vegne af større gruppe borger.

Der er specielt to kritikere der indsender klager og opfølgninger på korrespondancer; Mads H. Lynggaard, der både henvender sig som privatperson, og som formand for E/F Charlotte Amalies Bastion, der ligger nord for Fredens Havn, og den tidligere nævnt Gunnar Bloch-Petersen der er medlem af Christianshavns Lokaludvalg og beboer i A/B Halvtolv på Holmen.

Det er umiddelbart svært at se, hvor stor opbakning der er til klagerne, da de er de samme personer der sender ind: Lynggard repræsentere fire mindre ejendomme på Krudtløbsvej, og hvis det antages at Bloch-Petersen repræsentere A/B Halvtolv er dette også kun en mindre del af Holmens i alt 3.000 indbyggere24. En del af henvendelserne har meget lange ”cc”-lister, men herved vil jeg ikke konkludere at de bakker op om klagerne, snare at de bliver holdt informeret omkring konfliktens udvikling. Enkelt bolig- og ejerforeninger fra Holmens formænd nævnes i henvendelser som reference til ligesindede, og HavneForum Københavns formand Preben Thorup bidrager ligeledes med respons.25

Fredens Havn

Fredens Havn er en alternativ forening med 15 medlemmer, der har både beliggende i Erdkehlgraven, hvorom de samarbejder og lever på naturens vilkår. Foreningen er stiftet i foråret 2013 og er repræsenteret ved advokat Knud Foldschack. Foreningen har indtil foråret 2013 været uregisteret, men i forbindelse med konfliktens optrapning blev de kontaktet af Foldschack, som sidenhen har talt deres sag i det offentlige rum.

Delkonklusion

Kritikken af og diskussionen om aktiviteterne i Erdkehlgraven og langs Refshalevej har stået på siden 2010, hvor Christianshavns Lokaludvalg tager kontakt i Teknik- og Miljøforvaltningen angående forholdene. Der er klarhed omkring ejerforholdene i området, men da området ikke går ind under Københavns Kommune er det ikke muligt for Teknik- og Miljøforvaltningen at regulere området. Et møde der kunne tage konflikten i opløbet, er ikke blevet

24. Sogn (2013) (http://sogn.dk/holmen/fakta_om_sognet) 25. Paraplyorganisation mellem bruger af havneområder og myndigheder. De har direkte en politik omkring husbåde på havne arealer, der kort er negativ heromkring.

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 47

afholdt, da Teknik- og Miljøborgmester mener at den juridiske afklaring om området først skal foreligge. Denne prioritering gør, at der ikke arbejdes direkte med de konkrete problemer der opleves i området, indtil at der kommer en afklaring på de juridiske forhold i området og beslutningen er dermed starten på en optrapning af konflikten.

Der mange aktører og institutioner der er aktive i konflikten omkring Erdkehlgraven. De primært aktuelle er Teknik- og Miljøforvaltningen, Christianshavns Lokaludvalg, Kritikerne og bådfolket i Fredens Havn. Disse er primære, da de har aktier og aktiviteter i området. Teknik- og Miljøforvaltningen og Christianshavns Lokaludvalgs arbejdsområder åbner en mulighed for at der kan skabes en konstruktiv dialog omkring konflikten, hvilket begge institutioner også selv har lagt op til, men ikke gennemført.

Kritikerne er få i forhold til Fredens Havn naboer generelt, og jeg konkludere derfor at klagerne ikke er repræsentative for den generelle holdning til Fredens Havn. Dette gør dog ikke at kritikernes udsagn irrelevante, da de få er kimen i konfliktens udvikling. Men det gør en forskel i forhold til, hvordan konflikten skal håndteres med henblik på at skitsere en alternativ løsning. Da kritikerne ikke er repræsentative, vil det derfor være nødvendigt at de-empowermente denne stærke gruppe for at kunne skabe en konstruktiv dialog omkring de forhold der kritiseres.

4. Analyse

4.3 Kritikerne

Klager fra private aktører

“Når man kaster et blik ud over “vore” vande, Erdkehlgraven og Laboratoriegraven, ser man bådvrag, “husbåde” og en masse andre både i mere eller navnlig mindre god stand fortøjet eller liggende for anker, affald og rod på bredderne, vandforurening m.m. Et kæmpe gratis tag-selv bord, der griber mere og mere om sig. Og hvad med stranden - selvbestaltet anlæg af strand i stedet for siv og fugleliv - og “Refshalevejens Camping” - en masse campingvogne på Refshalevej med høj musik og mere forurening af bredden og vandet til følge.”26 I klager og henvendelser fra kritikerne af området og Fredens Havn til Teknik- og Miljøforvaltningen, lægges der ikke skjul på en stigende utilfredshed, vrede og frustration omkring tilstedeværelsen af de beboede fartøjer og myndighedernes manglende indgriben over for

“...ulovlige opankrede og fortøjede både i Erdkehlgraven.”27 Dog omhandler klagerne både installationer på land og i vand, hvilket også bemærkes i afsnittets indledende citat, og der differentieres derfor ikke direkte imellem grupperingerne. At der eksistere en differentiering heraf og at Fredens Havn er en selvstændig forening bemærkes først i et høringssvaret fra E/F Holmens Gamle Bådværft til Fredens Havns ansøgning til Kystdirektoratet:

“Ingen har været klar over foreningens eksistens”28 Henvendelserne, der både kommer fra private beboer fra Holmen, repræsentanter fra beboerforeningerne på Holmen, samt E/F Charlotte Amalies Bastion udtrykker fra start en stor frustration over forholdene de er vidne til i området omkring Erdkehlgraven og Refshalevej:

“Alle gamle materialer og øvrigt affald herfra bliver igen bare smidt på brinken og i vandet. Ligeledes med husholdningsaffaldet og toiletaffaldet.”29 De utallige klager og henvendelser tages til efterretning i Teknik- og Miljøforvaltningen, men det er en udfordring at kunne imødekomme kritikernes frustrationer på grund af den juridisk gråzone for området. Områdechef Søren Kastoft udtrykker situationen således:

26. Bilag 3, side 46: Gunnar Bloch-Petersen, Notat fra Gunnar Bloch-Petersen til beboerforeninger og bådlaug på Holmen, Grundejerforeningen Holmen og Holmen-beboere involveret i sagen, 31.08.12 27. Bilag 3, side 57: Gunnar Bloch-Petersen 28. Bilag 2, side 35: Høringssvar, Ejerforeningen Holmens Gamle Bådeværft.

29. Bilag 3: side 3: SKMBT_C36013121312120, mail fra Lynggaard til Kastoft (TMF)

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 49

“Min oplevelse er, at der pt. er skabt et myndigheds vakuum, som i praksis forhindre alle former for håndhævelse. Men jeg har også et indtryk af, at de relevante statslige myndigheder aktivt forsøger at få dette vakuum udfyldt og genindført en mere normal myndighedshåndhævelse til gavn for lokalområdet”30 Myndighederne og specielt Teknik- og Miljøforvaltningen opfordre til tålmodighed og forståelse fra kritikerne for det igangværende arbejde og sagens kompleksitet, idet det er

“...en kompleks opgave selv om den tilsyneladende forekommer så enkel og lige til”31 Alligevel optrappes konflikten, da der ikke sker fysisk handling på området og kritikernes magtesløshed over situationen, gør at Teknik- og Miljøforvaltningen taler for døve øre:

“Nævnte områder hører formentlig ikke ind under “Fristadens” område, således at der stadig er skatteyderne der har “råderetten” over det”32 Klagernes karakter “Sagen indeholder aspekter der angår sundhed, kriminalitet, ulovlig

beboelse, miljøsvineri og æstetik”33

Klagerne der indgives kan groft opdeles i tre kategorier: æstetisk-klager, hygiejnisk-klager og sikkerhedsmæssige-klager, hvilket vil blive uddybet i det følgende. Klagerne kan have sine sandfærdige fundamenter - det vil jeg ikke vurdere - men jeg vil også se på eksempler på klagernes terapeutisk-terror i konflikten samt deres dragende konklusioner. Æstetik

De æstetiske klager omhandler både fartøjernes udseende og ikke mindst alt det skrald og affald der flyder i graven:

“I graven er der etableret masser af bådpladser med en masse skrammel af diverse “fartøjer” der flyder overalt...”34 Selve problemet med bådene kan kritikerne ikke selv tage hånd om, men Halvtolv og HavneForum København forsøger sig i foråret 2012 med en fælles havne-oprydning i Erdkehlgraven. Aktionen er en succes, men de konstatere at en stor indsats allerede er gjort igennem Christianias oprydningsweekend, der var afholdt forinden. Denne konstatering afføder en håndsudrækning fra HalvTolv

30. Bilag 3, side 2: SKMBT_C36013121312120, mail fra Kastoft (TMF) til Lynggaard, 30.05.12 31. Bilag 3, side 2: SKMBT_C36013121312120, mail fra Kastoft (TMF) til Lynggaard, 30.05.12 32. Bilag 3, side 12: SKMBT_C36013121312130, mail fra Nygaard Hansen (privat) til (TMF), 05.06.12 33. Bilag 3, side 58: Niels Erik Nielsen (privat), mail til flere offentlige institutioner, 07.04.13 34. Bilag 3, side 12: SKMBT_C36013121312130, mail fra Nygaard Hansen (privat) til (TMF), 05.06.12

4. Analyse

1

2

3

4

5

6

7

8

9

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 51

og HavneForum København, hvor de opfordre til at der fremover findes og koordineres dage, hvor man i fællesskab rydder op i området.

“...resultatet af vores fælles bestræbelser er ikke til at tage fejl af. Vi har igen fået en smuk Erdkehlgrav til glæde for alle.”35 Hygiejne

Klagerne af hygiejniskkarakter omhandler primært konsekvenserne af bådenes manglende sanitære installationer:

“Marinens dykker som bruger graven til at øve svømning i, de har kunnet konstater at der er menneskelige ekskrementer under bådene og sidste somme døde en svane og i forbindelse med obduktionen, kunne man konstater at den var død af at have spist menneskelige ekskrementer”36 Problematikken omkring forureningen tager Teknik- og Miljøforvaltningen meget alvorlig, og på disse områder har de mulighed for at gøre handling.

Teknik- og Miljøforvaltningen har derfor i samarbejde med Christiania opstillet

“... mobile toiletter som vi har givet tilladelse til af hensyn til hygiejnen i området”37 Yderligere har de foretaget vandprøver af i Erdkehlgraven:

“Teknik - og Miljøforvaltningen har derfor også fået taget vandprøver denne sommer - tre forskellige steder i Erdkehlgraven. Da alle vandprøverne overholdt de krav, der stilles til badevand, vil teknik- og miljøforvaltningen ikke foretage sig yderligere i denne del af sagen”38 Konkret i håndteringen af en henvendelsen fra Kjeld Ammundsens kontakter Teknik- og Miljøforvaltningen Fredens Havns advokat Knud Foldschack angående bemærkninger til klagen39, hvilket Ammundsen provokerende kommenterer med:

“Men i min salige naivitet troede jeg at I undersøgte min oplysninger inden I får et “helt hen i vejret” svar fra deres advokat, et svar som jeg gerne kan skrive for jer allerede nu”40 Billedetekst: 1. Kommende muldtoilet. 2. Toilet opsat af TMF i samarbejde med Christiania. 3. Skralde spande opsat af Christiania i samarbejde med Fredens Havn. 4. Pommersk fyr bruges som bådebro.

5. Installationer på land der ikke er relateret til Fredens Havn. 6. Masser af skrald flyder ind i graven og ligger sig blandt sivene. 7. Udbrændte både, og både trukket op på land. 8. Havneanlæg. 9. Udendørs arbejdsplads.

35. Bilag 3, side 8: SKMBT_C36013121312120, mail fra HalvTolv og HavneForum København til private aktører og offentlige interessenter, 17.04.12 36. Bilag 3, side 29: SKMBT_C36013121313330, Mail fra Ammundsen (privat) til Teknik-og Miljøborgmesteren, 06.10.13 37. Bilag 3, side 20: SKMBT_C36013121312141, Mail fra Kasofte til Rødbro (privat), 11.01.13 38. Bilag 3, side 18: SKMBT_C36013121312140, Mail fra TMF til Albeck (privat), 21.09.12 39. Bilag 3, side 33: SKMBT_C36013121313330, Teknik- og Miljøforvaltningen, sagsnr. 2013-0233012 40. Bilag 3, side 31: SKMBT_C36013121313330, Mail fra Ammundsen (privat) til Teknik-og Miljøborgmesteren

4. Analyse

Sikkerhed

En del af klagerne berør utrygheden som de ulovlige bosættelser skaber i nærområdet. Klagerne her går ikke direkte på Fredens Havn, men som tidligere nævnt differentieres der ikke altid imellem grupperingerne i området. Klagerne går blandt andet på salg af stoffer i

“...de campingvogne vi tidligere har udpeget for politiet som direkte salgssteder for hash…”41 Men ikke mindst omhandler de

“...den utryghed og angst det i sagens natur medfører at være børnefamilie til disse naboer…”41 Selvom at klagerne ikke direkte er kan sættes i forbindelse med Fredens Havn og deres liv, rammer klagerne området, da det fra udefrakommende er svære at skelne mellem de forskellige grupperinger. Selv ikke en trussel om selvtægt, hvis et barn bliver angrebet af en hund, får Teknik- og Miljøforvaltningen til at ændre deres afventede position.41 Terapeutisk-terror

Henvendelserne og klagerne fra nærområdet anvender ofte en malende retorik omkring situationen i Erdkehlgraven, samt en hård og til tider provokerende tone i henvendelsen til de offentlige institutioner. I henvendelserne udvises en mistillid til de offentlige institutioners og myndigheder forståelse af situationen og at forvaltningens/politikkernes skrivebordsanskuelser42 ikke stemmer overens med den virkelighed borgerne må leve i.

I forsøg på at vinde igennem, kontaktes alle der kunne have den mindste interesse i sagen;

“...vi taler og skriver med Overborgmesteren, Teknik- og Miljøborgmesteren, Teknik- og Miljøforvaltningen, Forsvaret, Grundejerforeningen, ja sågar Folketingets Retsudvalg”43 men dog uden at det skabe de ønskede resultater, da der ikke er en juridisk afklaring.

Konflikten er specielt indskærpet igennem 2012-2013, hvor der omkring hver måned sendes en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen for at få en status på deres arbejde, samtidig med at der gøres opmærksom på at det endnu ingen effekt har på den fysiske situation. Specielt er henvendelsen fra Gunnar

41. Bilag 3, side 44: Gunnar Bloch-Petersen Mads Lynggaard til bla. Teknik- og Miljøforvaltningen og Københavns Politi, Station Amager, 21.08.2012 42. Bilag 3, side 3: SKMBT_C36013121312120, Mail fra Lynggaard til Kastoft (TMF) 30.05.12 43. Bilag 3, side 3: SKMBT_C36013121312120, Mail fra Lynggaard til Kastoft (TMF) 30.05.12

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 53

Borch-Petersen (Halvtolv og medlem af Christianshavns Lokaludvalg) til Teknik- og Miljøforvaltningens Søren Kastoft, hvor han vedsender ét 21 siders notat med nedslag og kommentarer til sagens forløb, et godt billede på, hvordan korrespondancen forløber. Om notatet skriver Bloch-Petersen selv:

“Vedhæftede notat giver et indtryk af vor hidtidige anstrengelser for at råbe politikerne op for at få disse ulovlige og utålelige forhold i vort lille hjørne af verden bragt til ophør. Som det tydeligt burde fremgå af denne omfangsrige korrespondance nævnt i notatet har vort stemmeniveau dog indtil nu ikke været højt nok.”44 Ved citatet bemærkes to ting der kendetegner konflikten: de beboerne føler sig ikke hørt, og en tro på “den der råber højest har ret”. Dette uddybes henholdsvis med

“...at der ikke - for at sige det pænt - har været en sikker kurs og ægte vilje fra politikernes og embedsmændenes side for at søge problemerne løst”44, samt at mailen inklusiv notat sendes til

“...alle interessenter [...] samt involverede Holmen-beboere”44.

Med notatet ønsker Borch-Petersen at vise, at han sammen med andre borgere45 kæmper en kamp for at få institutionerne og myndighederne til at tage ansvar og gøre deres pligt, hvortil han kommentere at der er en berøring angst fra myndighedernes side omkring konflikten46. Notatet viser et stærkt sammenhold imellem de, der aktivt klager over forholdene, men den udviser også, at det er få personer der er aktivt deltagende, og derved er kritikken ikke repræsentativt for nærområdet som helhed.

Dette opbakkes blandt andet i Bloch-Petersens notat, hvor repræsentanten for Christiania i Christianshavns Lokaludvalg Richard Lee Stevens, påpeger over for Borch-Petersen, at dagsorden for Christianshavns Lokaludvalgsmøde i sensommeren 2012, er et

“...eksempel på manglende kommunikation og Halv Tolvs manglende interesse for og forståelse for at tale med deres nærmeste naboer”47 Stevens understreger yderligere sine udtalelser med at

“...det er altid bedst at tale med naboer før man skrider til handling eller råber vagt i gevær om forhold som berører begge parter.”47 44. Bilag 3, side 36: Gunnar Bloch-Petersen, Gunnar Bloch-Petersen til Søren Kastoft, 24.10.12 45. Specielt Mads Lynggaard fra E/F Charlotte Amalies Bastion 46. Bilag 3, side 57: Gunnar Bloch-Petersen, 24.10.12 47. Bilag 3, side 45-46: Gunnar Bloch-Petersen, Lee Stevens til Gunnar Borch-Petersen, 28.08.12

4. Analyse

Korrespondancen som Borch-Petersen beskriver i sit notat, samt det materiale der er tilgået via aktindsigt tager umiddelbart sit udgangspunkt i klager og respons fra Teknik- og Miljøforvaltningen, samt videreformidling af information og opråb omkring konfliktens udvikling til ligesindede. Hertil stille formanden for Christianshavns Lokaludvalg følgende spørgsmål:

“Hvor er i øvrigt bådfolket i alt dette?”48 hvortil Preben Thorup fra HavneForum København at han har talt

“... med repræsentanter for bådfolket som fortalte at de lå for svaj og lå derfor ikke ulovligt”49 Herudover fremgår det ikke af korrespondancen at bådfolket som nabo og del af konfliktens kerne inddrages, førend at de bliver repræsenteret af deres advokat Foldschack i forbindelse med en klage over vandkvaliteten først i oktober 2013, på hvilket der, som tidligere beskrevet, bliver set misbilligende på50.

Kritik fra Christianshavns Lokaludvalg

Christianshavns Lokaludvalg diskurs i forhold til konflikten er ikke entydig, hvilket kan uddrages af deres henvendelser til Teknik- og Miljøforvaltningen.

De ligger i de første henvendelser ud med at foreslå en “større oprydning”51, hvilket ikke lader sige gøre og Lokaludvalget kommer derefter med alternative løsningsmuligheder52. Specielt er Lokaludvalgets henvendelse til Teknik- og Miljøborgmesteren den 9. december 2012, hvor man kan blive i tvivl om, om de kun taler beboerne på Holmens sag, eller om de forsvarer bådfolkets og beboerne på Refshalevej sag. Indtil denne henvendelse omtales området Erdkehlgraven/ Refshalevej som “ulovlige”, hvortil de i denne henvendelse beskrives som “ikkelovlige”, hvilket er en mildere udlægning53.

Yderligere henviser Lokaludvalget til “det menneskelige aspekt” og ønsker helhedsplaner for beboerne inden de flyttes fra området, og at de som Lokaludvalg gerne vil tage kontakt til Bådfolket og andre ikke-lovlige beboer i området, forudgående for mødet bebudet i efteråret 2011. Samtidig med den mildere tone, er det dog tydeligt at der stadig søges efter rydning af området Erdkehlgraven/Refshalevej, idet de vedsender en mindre arbejdsplan, som vil kunne være en forberedelse til håndhævning af en rydning53.

Generelt kan der i henvendelserne læses en splittelse i Christianshavns Lokaludvalg om, hvordan området ønskes varetages. Dog er det tydeligt at 48. Bilag 3, side 7: SKMBT_C36013121312120, Poul Cohrt, svar på gruppemail 18.04.12 49. Bilag 3, side : SKMBT_C36013121312120, HavneForum København, svar på gruppemail 18.04.12 50. Her henvises der til Bilag 3, side 31: SKMBT_C36013121313330, Mail fra Ammundsen (privat) til Teknik-og Miljøborgmesteren 51. Bilag 1, side 2: Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2010-76019 52. Bilag 1, side 5: Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2011-82912 53. Bilag 1, side 9: Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2011-167870

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 55

klagerne fra Holmen over bådfolket er de mest udtalte i Lokaludvalget, og i og med at bådfolket ikke inddrages bliver henvendelserne fra Christianshavns Lokaludvalg primært et talerør for de ressourcestærke beboer på Holmen.

Interview med formand Poul Cohrt

Formand for Christianshavns Lokaludvalg Poul Cohrt, understøtter at der i Lokaludvalget er en splittelse i forhold til bådene i Erdkehlgraven; en del ønsker at bådene skal fjernes og tilstandende normaliseres og den anden del fordre til plads til mangfoldighed. Området er derfor ikke et diskussionsemne i Lokaludvalget, men er blevet et spørgsmål om gældende lov og ret. Igennem interviewet med Cohrt kommer det dog frem at Lokaludvalget ikke har dybdegående kendskab til området, da Cohrt ikke differentierer bådfolket, samt er af den opfattelse at det er 54

“...unge mennesker og de burde måske af og til have en hjælpende hånd med at finde ud af de her ting hvor de ellers kommer til at kvaje sig”.

Poul Cohrt

På trods af den interne splittelse i lokaludvalget er det lykkes at afholde et møde med “Allan”54a, som ifølge Cohrt repræsentere bådfolket, hvilket resulterede i “Påske-oprydningen” tilbage i marts 2013. Her deltog andre interessenter i området, såsom politi og nogen af de meget ejendomsretglade derude, og Cohrt mener blandt andet med dette eksempel at lokaludvalget håndtere konflikten så godt som muligt.

Cohrt pointere at det vigtigste er at finde nogle løsninger i fællesskab. Dog lykkes det ikke altid, men det er en god demokratisk øvelse. Jeg spurgte om Lokaludvalget i disse øvelser havde en repræsentant for Fredens Havn, til hvilket han svarer: “Nej, vi har ikke nogle af Bådfolket som medlemmer. Nu er der snart nyvalg, så det kan jo være, det ved jeg jo ikke...”

Cohrt i forhold til kritikernes klager

Cohrt fortæller at den stærkeste modstand for bådene i Erdkehlgraven kommer fra beboerne på Holmen. Dette understøtter han med at de dyre ejerlejligheder prædestinerer et segment med en anden holdning til alternativ livsførelse. Cohrt nævner dog, at det er den samme gruppe mennesker der skiftes til at skrive klagerne.

Cohrt kender ikke til, at der skulle være foretaget konkrete vandprøver i Erdkehlgraven, men henviser i stedet til at gravene omkring Christianshavn generelt er forurenet, hvilket stammer tilbage fra da området var militært område.

54. Interviewet er transskriberet og findes i Bilag 4, side 2.

54a. Der er i foreningen Fredens Havn ingen der hedder Allan, og bådfolket har umiddelbart ingen kendskab til Alla. Det kan dog ikke afvises at Allan er aktiv i en anden gruppering i området.

4. Analyse

Den op til 200 år gamle forurening ligger derfor på bunden af gravene og vil ved aktivitet i vandet, kunne blive en aktuel forurening. Derudover er der selvfølgelig den forurening man kan se i vandet, som er en forklaring på manglende natrenovation og udslip af sunkne både.

Cohrt giver selv medhold i klagerne, så længe de omhandler emner der er i strid med den normale uskrevende lov på havnen:

“Uanset, hvor meget hippie du er, så er der jo ingen der siger at du skal belaste din nabo. Det er ikke næstekærlighed”

Poul Cohrt

Cohrt i forhold til konflikten

Poul Cohrt og Christianshavns Lokaludvalg søger generelt at finde løsninger igennem god og sund dialog, men det har ikke været muligt at tage sagen i opløbet, da der er indgivet skriftlige klager. Umiddelbart vil lokaludvalget komme en klagesag i forkøbet:

“Det plejer man at gøre her lokalt. Det her med at ringe efter strømerne, det er så indviklet og så bliver det pludselig til en sag”.

Poul Cohrt

I dag holder lokaludvalget lav profil omkring konflikten for ikke at komme på kant med love og paragraffer, og forholder sig afventende indtil at der træffes en afgørelse omkring de juridiske forhold i området:

“Og dels holder vi lidt lav profil, fordi det er altså stadigvæk et politisk betændt emne, og fordi at der er nogen i lokaludvalget der har været stærkt imod dem, og kan komme og slå os oven i hovederne med visse lovbestemmelser”

Poul Cohrt

Når der er gjort en afgørelse ser lokaludvalget en mulighed for at skabe en dialog. Cohrt modsiger dog flygtigt selv denne proces, idet han foreslår, at det bliver skabt en dialog omkring forholdene indtil en afgørelse er truffet:

“Det er der, hvor jeg måske syntes, at vi skal få afklaret, hvad er egentlig retsgrundlaget på de arealer. Da der nu engang ikke er afklaret forhold, så de der er brugere pt. skal være med i den drøftelse”

Poul Cohrt

men da jeg opfølger herpå, mener Cohrt at en dialog først kan stables på benene når en afgørelse er truffet. Hovedpointen er dog at han som formand for Lokaludvalget gerne ser og deltager i en fremadrettet dialog:

“Det kunne vi bestemt, bestemt, og vi vil mene det er en rigtig godt idé”.

Poul Cohrt

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 57

Afslutningsvis på interviewet kommentere Cohrt generelt på den stigende polarisering af Christianshavn, som følge af den gentrificering der er sket af havnen:

“Det er jo det. Hvor det jo sådan set er en målsætning i vores bydelsplan, at vi meget gerne vil opretholde et mangfoldigt bysamfund, hvor, jeg har ikke spor imod at der bor folk der er stinkende rige, det har der sådan set altid gjort på Christianshavn, men der skal bare også være plads til alle de andre. Og der skal også være plads til dem der iøvrigt ellers har været udskudte i samfundet. Sådan har det også altid været.”

Poul Cohrt

Ansøgning til Kystdirektoratet

Advokat Knud Foldschack har på Foreningen Fredens Havn vegne, uden umiddelbart at deltage i anden korrespondance, ansøgt Kystdirektoratet om tilladelse til deres anlæg i Erdkehlgraven. Ansøgningen havde høringssvar den 15. december 2013, hvor flere har meldt sig på banen, her i blandt Christianshavns Lokaludvalg og Grundejerforeningen Holmens Gamle Bådværft55.

I Grundejerforeningen Holmens Gamle Bådværft indsigelse er der meget utilfredse, næsten vrede over ansøgningen fra Fredens Havn. De ser ansøgningen for at have manglende begrundelser, samt en skjult agenda om at anlægge husbåde. Igennem fem klagepunkter (irrelevans, virkeliggørelse, skjult formål, miljøforbedring og helhedssyn) udtrykkes en stor vrede over ansøgningen og de afrunder med følgende kommentar:

“Fredens Havn anfører, at man ikke har modtaget klager fra naboer. Årsagen hertil er meget klar: Ingen har været klar over foreningens eksistens. Naboerne har blot kunnet iagttage et stadig voksende sammensurium af både i særdeles ringe stand, med til tider støjende adfærd hos beboerne og med konstaterbare gener for omgivelserne såsom fækalier. Hvis der havde været nogle at klage til på stedet, var det sket”56 hvilket specielt udtrykker den magtesløshed som Holmens beboer føler sig i, i forhold til situationen.

Christianshavns Lokaludvalg havde ansøgningen med til Christianshavnermøde den 2. oktober 2013, hvor de præsenterede deres høringssvar. Dette høringssvar

55. Se Bilag 2: Ansøgning til Kystdirektoratet, samt høringssvar 56. Bilag 2, side 35: Høringssvar, Grundejerforeningen Holmens Gamle Bådeværft

4. Analyse

bære som tidligere nævnt, præg af at Lokaludvalget ikke er enige om en holdning til Erdkehlgraven og bådfolket, men der dog overvejende negativ for ansøgnings formål57.

I de i alt ti høringssvar er der primært modstand imod Fredens Havns ansøgningen om etablering, men indsigelserne bærer også præg af manglende kendskab til foreningens eksistens, og frustration over ansøgningens formål.

Delkonklusion

Korrespondancen er præget af den juridiske gråzone omkring Fredens Havns aktiviteter i Erdkehlgraven og udtrykker en stigende utilfredshed, vrede og frustration. Gråzonen og håndteringen af de udfordringer den afføder, har skabt en hårdknude i konflikten og kritikerne klager over manglende indgriben fra myndighedernes side.

Kritikken er ikke differentieret, hvilket understreger at kritikerne ikke har indblik i de faktisk forhold omkring området og de mennesker der gør aktiviteter der.

De har ingen forståelse for den juridiske gråzone og anerkender generelt ikke myndighedernes arbejde og håndering heraf. I den kontinuerlige klagerække er det tydeligt at kritikerne mener, at de er i deres fulde ret til at kræve området ryddet og at de ikke vil anerkende den gældende lovgivning, der har givet mulighed for etablering af et ureguleret miljø i deres nærområde.

Klagerne kan inddeles i tre kategorier: Æstetik, hygiejne og sikkerhed. De æstetiske problemer er ikke noget som Teknik- og Miljøforvaltningen kan gribe ind over for. Derfor fører problemet til positiv “selvtægt”, hvor der skabes et samarbejde omkring en fælles oprydning. Dog vises det her at kritikerne ikke har indblik i området organisering, da der allerede forinden var afholdt en lignende oprydning. Der opfordres fra kritikernes side til senere hen at gøre det til en fælles indsats.

I klagerne omkring hygiejne har Teknik-og Miljøforvaltningen mulighed for at gøre en indsats og der opstilles mobile toiletter og foretages prøver af vandkvaliteten i graven. Kritikernes klager om miljøforurening på grund af bådene, indeholder håb om at denne optrapning og mulige dokumentation for forurening kan udløse den ønskede rydning af området, og kritikerne reagerer med foragt over for den pragmatiske løsning Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætter.

Konfliktens udvikling optrappes især, da der kritikerne udtrykker frygt for

57. Bilag 2, side 39: Høringssvar, Christianshavns Lokaludvalg

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 59

deres sikkerhed, og anvender stærke ord, idet de udtrykker frygt for deres børn færden i området, og truer med selvtægt. Men selvom at kritikerne farver deres klager og frygt med angst for deres uskyldige børn sikkerhed, ændre Teknik- og Miljøforvaltningen ikke på deres position og afventer derfor forsat en afklaring af gråzonen.

De konstante og vedblivende henvendelser i nedladende tone og udtryk om mistillid, bruges både til at stresse og genere Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde. Kritikerne truer med at henvende sig til andre højrestående myndigheder og medier, hvis der ikke er indgriben, hvilket udtrykker en agenda om at “den der råber højest, har ret”. Kritikerne er tilmed ikke lydhør overfor kritik af deres egen fremgangsmåde og er tydelig blændet af deres egen diskurs.

Korrespondancen imellem Christianshavns Lokaludvalg og Teknik- og Miljøforvaltningen viser en tvetydig holdning til området og Fredens Havn.

Cohrt mener at de i lokaludvalget håndtere konflikten så godt som muligt, men siger også at området ikke er et emne i lokaludvalget, da der er nogle i lokaludvalget der er stærkt imod aktiviteterne der. Herved acceptere Christianshavns Lokaludvalg kritikernes problemforståelse og bliver derved et talerør for deres diskurs. Dette bliver underbygget af at de i Lokaludvalget ingen direkte dialog har med aktørerne i området.

Poul Cohrt opfordre generelt til at konflikter imødekommes igennem dialog og vil derfor gerne deltage en dialog med de implicerede parter omkring konflikten.

Dette er generelt holdning til og måden hvorpå man normalvis løser konflikter på Christianshavn, hvilket viser at kritikernes fremgangsmåde strider imod normen på Christianshavn.

5. Konklusion

Konflikten i der udspiller sig imellem Fredens Havn og deres kritikere, tager sit udgangspunkt i en gråzone der er skabt i 1990’erne, hvor området gik fra at være militærtområde til civiltområde. Gråzonen giver mulighed for at Foreningen Fredens Havn kan etablere og udleve en alternativ livform i et vandområde, der normalvis ville være reguleret af reskrivtiver og love, der ville forbyde denne situation. På grund af gråzonen er det ikke muligt at skabe et juridisk fundament for håndhævelser i området, hvilket har skabt en konflikt imellem den alternative boform på vandet og beboer og ejerforeninger på på Holmen, der er en del af det strukturerede og planlagte samfund.

Konfliken imellem Fredens Havn og dens kritiker bunder i stor kulturel forskellighed. Fredens Havn er en forening, der er sammensat af kreative mennesker der er inspireret af naturen og udlever en alternativ livsform på vandet. Medlemmerne betegnes bådfolket og deres strukturelle organisering er løs, men foreningen holdes sammen i kraft af en stor fællesskabsfølelse og engagement i området. Kritikerne er primært beboerforeninger og beboer fra Holmen, som generelt kan karakteriseres som ressourcestærke i forhold til bådfolket. Kritikerne er dog ikke repræsentative for Fredens Havns naboer generelt, da de udgøres af en mindre, men meget stærk og aktiv gruppe, der er meget vedholdende i forhold til deres kritik af og klager over området.

Konflikten kommer til udtryk igennem klager fra kritikerne til blandt andet Teknik- og Miljøforvaltningen, samt henvendelser fra Christianshavns Lokaludvalg til Teknik- og Miljøforvaltningen. En essentiel observaltion er, at der umiddelbart ingen kontakt eller henvendelser er til bådfolket før 2013, hvor de bliver repræsenteret af Advokat Knud Foldschack.

Konflikten udvikles og optrappes igennem den håndtering der sker af henvendelserne i de offentlige institutioner. Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke mulighed for at regulere området og de vælger derfor at forholde sig afventende til en redegørelse fra Staten kan fastlægge forholdene. Denne manglende handling skaber frustration og vrede ved kritikerne der indskærper både der henvendelser og klager, men ikke mindst deres retorik der både er nedladende og tiltider truende. Kun i klager, hvor løsningerne ikke findes i en indgriben overfor bårdfolket, gør Teknik- og Miljøforvaltningen praktiske tiltag, men for kritikerne har denne pragmatiske tilgang ingen effekt. Igennem sin håndtering af klagerne accepterer Teknik- og Miljøforvaltningen kritikernes problemforståelse.

Christianshavns Lokaludvalg er splittede i forhold til holdningen til Fredens Havn og området ved Erdkehlgraven og Refshalevej generelt. Denne splittelse gør, at den primære korrespondance udtrykker kritikernes holdninger til området, hvilket derfor bliver afspejlet som lokaludvalget generelle holdningen til konflikten. I accepten af kritikernes problemforståelse svækkes lokaludvalgets rolle som bindeled imellem borgerne og systemet, og det er blandt andet i

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 61

konflikt hermed, at spørgsmålet omkring Fredens Havn er blevet et spørgsmål om love og regler i lokaludvalget, i stedet for dialog om problematikken der generelt er måden hvorpå lignende konflikter løses på Christianshavn og i lokaludvalget.

Konflikten er end her, fordi både Teknik- og Miljøforvaltningen og Christianshavns Lokaludvalg har håndteret og anskuet konflikten med bureaukratisk optik og accepteret kritikernes problemforståelse, frem for at imødekomme problemerne med en konstruktiv dialog. Igennem deres håndtering er konflikten blevet optrappet og kritikernes front forstærket og har i dag nået et punkt, hvor kritikerne er blændet af deres egen diskurs. Konflikten vil måske blive afgjort i kølvandet på Statens redegørelse for gråzonen, men håndteres umiddelbart ikke derforinden.

Den seneste udvikling er ,at Fredens Havn igennem deres advokat Foldschack har ansøgt Kystdirektoratet om tillades til deres anlæg. Dette åbner op for at anskue konflikten med en ny optik, og fjerne fokus fra de stærke kritikers holdning og ytringer om området.

Der er flere steder i konflikten, hvor det kunne have været muligt at håndtere konflikten med terapeutisk planlægning. Dette ses blandt andet i Teknik- og Miljøforvaltningens initiativ til fællesmøde, der sidenhen blev sat på standbye af Teknik- og Miljøborgmesteren, der ville afvente en redegørelse fra Staten og sidenhen Christianshavns Lokaludvalgs tilbud om at indkalde og styre et lignende møde, der dog heller ikke blev iværksat. Christianshavn Lokaludvalgs formand Poul Cohrt er dog forsat imødekommende overfor at håndtere konflikten, hvilket, sammen med en opfordring fra kritikerne om en fælles oprydningsdag, og Fredens Havns genrelle ønske om samarbejde, giver mulighed for at anskue konflikten fra en ny vinkel.

Skitsering af en løsning

Igennem mit arbejde med konflikten og den korrespondance der er forgået, har jeg mødt flere opfordringer til at tage konflikten på en lavere plan, i et samråd, hvor alle aktører og institutioner ville have mulighed for at deltage. Desværre er det opfordringer der er løbet ud i sandet, hvilket gør at konflikten i dag er gået i hårdknude.

De manglende konsekvenser af kritikernes henvendelser har skabt en frygt for en precedens-effekt i området, hvilket har styrket den horisontale empowerment imellem kritikerne. Dette er yderligere blevet forstærket i form af Christianshavns Lokaludvalgs accept af klagerne, idet de er blevet talerør for kritikerne.

I forhold til terapeutisk planlægning, er det derfor essentielt at kritikerne bliver de-empoweret, således at det er muligt at åbne op for en konstruktiv dialog omkring problemerne, fremfor den taktik de anvender på nuværende tidpunkt.

Bådfolket i Fredens Havn er allerede godt i gang med både den horisontale empowermentproces i forhold til udvikling af deres forening, og den vertikale

5. Konklusion

empowerment proces, da de i det offentlige rum lader sig repræsentere af deres advokat.

I forhold til den vertikale empowerment, handler det for begge parter om, at skabe kontakt til Christianshavns Lokaludvalg, der teknisk set er deres nærmeste led til systemet og derved også i planlægningssystemet. I kraft af sin demokratiske rolle, ville det være muligt for lokaludvalget at facilitere den konstruktive dialog omkring konflikten. Førend dette kan ske, er det dog nødvendigt, så Christianshavns Lokaludvalg for sig fri af klørerne på kritikerne, og i stedet for, at fokusere på lovgivningens rammer, der er ligger i gråzonen, forkuser på at løse de konkrete problemer der er opstået.

Den konstruktive dialog der skal foregå skal have fokus på accept og forandring. Der skal skal skabes og måske genetableres tillid til og respekt for Christianshavns Lokaludvalgs rolle som facilitator og medierende part i konflikten. Dette kan eventuelt gøres med individuelle møder eller værksteder, hvor grupperne får mulighed for at ytre deres syn på konflikten, hvortil det er vigtigt at lokaludvalget forholder sig neutralt. Denne metode er anvendt af Sandercock i konfliktsituationer, hvor frygten har været en barriere for at kunne skabe en dialog imellem flere grupper (Sandercock, 2000).

Dernæst er det vigtig at Christianshavns Lokaludvalg skaber et rum, hvor det er muligt for parterne i konflikten fortælle deres opfattelse af problemerne til hinanden, således at det kan blive italesat og videreformidlet af parterne selv.

Denne proces er med til at nedbryde fjendebilledet af den modsatte part, samtidig med at der kan opbygges en begyndende forståelse og accept af hinanden. I denne proces er det muligt at udtrykke de kulturelle værdier og tilknytninger der er både fælles og forskellige imellem parterne, og Sandercock beskriver at det er i denne proces at den terapeutiske planlægning begynder, og giver mulighed for udformningen af løsninger (Sandercock, 2000).

Når tilliden er etableret, fjendebilledet nedbrudt og der er skabt et forum, der fordre forståelse og accept af hinanden, mener Sandercock at der er mulighed for at skabe den konstruktive dialog (Sandercock, 2000). Med hensyn til kritikerne og Fredens Havn kunne det være aftaler om fælles vedligeholdelse af området, som oprydningsweekender, der vil imødekomme den æstetiske kritik, anvendelse og udvidelse af faciliteter, som toiletter, der kan højne hygiejnen i området, samt samtale og kontakt der vil nedbryde den frygt er for børnefamiliernes sikkerhed.

Som Sandercock selv beskriver er det ikke nemt at gøre terapeutisk planlægning, og det er en proces man ikke kan haste, men resultatet er vedvarende, og der er mulighed for at skabe en fredlig sameksistens.

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 63

7. Litteraturliste

Bøger

Andersen, John (2007): Empowermentperspektivet i planlægning i A. Jensen & J. Andersen & O. Hansen & K. Aagaard Nielsen (red): Planlægning i teori og praksis: et tværfagligt perspektiv. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2007. s. 46-63 Andersen, John (2008): Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik: strategier og erfaringer fra udsatte byområder. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2008. Kap. 1 s. 11-47, kap. 9 s. 319.

Andersen, John, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed & Jonas Larsen (2012): Indledning: Fra Bryggen til bypolitik, mobilitet og performance i J Andersen, L Koefoed, M Freudendahl-Pedersen, J Larsen (red): Byen i bevægelse. Mobilitet – Politik - Performativitet Bang, H. m.fl, (1997) i Andersen, John (2007): Empowermentperspektivet i planlægning i A. Jensen & J. Andersen & O. Hansen & K. Aagaard Nielsen (red): Planlægning i teori og praksis: et tværfagligt perspektiv. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2007. s. 48-49 Blackman, Anna (2007): The PhotoVoice Manual – A guide to designing and running participatory photography projects. PhotoVoice, 1st edition.

Fuglsang, Lars; Hagedorn-Rasmussen, Peter & Bitsch Olsen, Poul (2007): Teknikker i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag.

Harvey, David (2003): The right to the city. International Journal of Urban and Regional Research, 27 (4): 939-940 i Larsen, Henrik Gutzon & Hansen, Anders Lund (2012): Retten til byen i J Andersen, L Koefoed, M Freudendahl-Pedersen, J Larsen (red): Byen i bevægelse. Mobilitet – Politik - Performativitet Jensen, Ole B. (2012): Metroens arkitektur og bevægelse i J Andersen, L Koefoed, M Freudendahl-Pedersen, J Larsen (red): Byen i bevægelse. Mobilitet – Politik - Performativitet

Kristiansen, Søren & Krogstrup, Hanne Kathrine (1999): Deltagende observation – Introduktion til en forskningsmetode. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 2. oplag.

Larsen, Henrik Gutzon & Hansen, Anders Lund (2012): Retten til byen i J Andersen, L Koefoed, M Freudendahl-Pedersen, J Larsen (red): Byen i bevægelse. Mobilitet – Politik Performativitet Nielsen, Kurt Aagaard & Nielsen, Birger Steen (2006): Methodologies in Action Research, in: Svensson & Aagaard Nielsen (eds): Action Research and Interactive Research – Beyond practice and theory. Maastricht: Shaker Publishing.

Rendtorff, Jacob Dahl (2004): Fænomenologi og dens betydning, i Fuglsang & Bitsch Olsen: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og paradigmer.

Roskilde Universitetsforlag.

Sandercock, Leonie (2000): When Strangers Become Neighbours - Managing Cities of Difference, in Planning Theory and Practice, vol. 1, no. 1, 13-30.

Sandercock, Leonie (2004): Towards a Planning Imagination for the 21st Century Journal of in the American Planning Association, Vol. 70, No. 2, Spring 2004, American Planning Association, Chicago, IL. Sandercock, Leonie & Attili, Giovanni (2009): Towards a Cosmopolitan Urbanism: From Theory to Practice, Kapitel 8 i Where Strangers Become Neighbours: Integrating Immigrants in Vancouver, Canada, Springer Science + Business Media B.V. 2009 Sørensen, Per Lorang og Ole Kirkegaard (2003): Usædvanelige boligområder i Danmark – otte fortællinger. By og Byg Resultater 027, Statens Byggeforskningsinstitut 2003, 5-17

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 65

Artikler

Københavns Kommune 2011: “Badekvaliteter i Københavns havn og Øresund”. Center for Park og Natur. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen 2011. Tilgængelig via: https://subsite.kk.dk/~/media/C8ADEA192950412795D9F17BA168A9EE.ashx. [Tilgået 22.10.13]

Rapporter

Dalager, Lars (2013): 42 km kaj - plads til under 100 både; Pirathavnen i Politiken; Spis&Bo, [Online artikel]. Udgivet 13.06.10, side 16-17. Tilgængelig via: http://www.infomedia.dk [Tilgået 12.11.13] Grundahl, Joakim (2007): Guide: Storbys-safari i Sydhavnen. Politiken.dk [online] Tilgængelig via: http://politiken.dk/ibyen/guider/ECE440742/guide-storby-safari-isydhavnen/. [Tilgået 22.10.13] Informations Webredaktion (2005): Alternative boligformer i Sydhavnen. Information.dk [Online] Tilgængelig via: http://www.information.dk/106929. [Tilgået 19.10.13] Ritzau/112 (2011): Mand anholdt i rockerborg efter våbenfund. Ekstrabladet.dk [Online] Tilgængelig via: http://test.ekstrabladet.dk/112/article1600071.ece. [Tilgået 22.10.13]

Hjemmesider

By&Havn (2013), Sydhavnen: Københavns Kommunes hjemmeside om Sydhavnen.

Byoghavn.dk [Online] Tilgængelig via: <http://www.byoghavn.dk/byudvikling/bydele/ sydhavnen.aspx> [tilgået 22.10.13] MindLab (2013), Innovationsguiden.dk; Cultural probes [Online], <http://innovationsguiden. dk/brugere/laering-om-brugerne/cultural-probes>, [tilgået 02.12.13] Folkekirken (2013), Sogn.dk; Fakta om sognet [Online] <http://sogn.dk/holmen/fakta_om_ sognet>, [tilgået 22.12.13] Københavns Kommune (2013), kk.dk; Teknik- og Miljø [Online], <http://www.kk.dk/da/omkommunen/forvaltninger/teknik-og-miljoeforvaltning> [tilgået 22.12.13] Christianshavns Lokaludvalg (2013), Christianshavnslokaludvalgt.kk.dk [Online] <http:// www.christianshavnslokaludvalg.kk.dk/>, [tilgået 22.12.13] By&Havn (2013), Information om Inderhavnen. Byoghavn.dk [Online] Tilgængelig via: <http://www.byoghavn.dk/cphport/lystsejlads/info-inderhavnen.aspx>, [tilgået 22.12.13]

8. Bilag

8.1 Bilagsoversigt

Alle bilag er vedlagt på disk med følgende dokumenter og tilhørende indholdsfortegnelser Bilag 1: Korrespondance med Christianshavns Lokaludvalg Bilag 2: Ansøgning til Kystdirektoratet, samt høringssvar Bilag 3: Aktindsigt i klager Bilag 4: Transkriberinger

Bilag 1: Korrespondance med Christianshavns Lokaludvalg Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2010-76019 Teknik-og Miljøforvaltningen, sagsnr. 2010-82377 Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2011-82912 Christianshavns Lokaludvalg, mail Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2011-92386 Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2011-167870 Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2011-179720 Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2012-76476 Christianshavns Lokaludvalg, mail Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2012-76934 Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2012-124870 Teknik-og Miljøborgmesteren, mail Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2012-135166 Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2012-134872 Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2012-165765 Teknik-og Miljøforvaltningen, sagsnr. 2012-165765 Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2012-174311 Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2012-188330 Christianshavns Lokaludvalg, sagsnr. 2013-57608 Teknik-og Miljøborgmesteren, sagsnr. 2013-57793

Side 2 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 9 Side 11 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 25 Side 27 Side 29 Side 30

DET ALTERNATIVE KØBENHAVN / 67

Bilag 2: Ansøgning til Kystdirektoratet, samt høringssvar Kystdirektoratet Ansøgning Jesper Hovby Gotved G/F Holmens Gamle Bådeværft Ole Rasmussen Friluftsrådet Christianshavns Lokaludvalg Jesper Hovby Gotved Nana Lindeberg Ole Nielsen Schifters Bådlaug Danmarks Naturfredningsforening København

Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side

2 3 32 33 36 37 39 40 41 42 43 54

SKMBT_C36013121312120 SKMBT_C36013121312130 SKMBT_C36013121312131 SKMBT_C36013121312140 SKMBT_C36013121312141 SKMBT_C36013121312142 SKMBT_C36013121312150 SKMBT_C36013121312151 SKMBT_C36013121313330 SKMBT_C36013121313340 Gunnar Bloch-Petersen Niels Erik Nielsen

Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side Side

2 9 13 15 19 21 25 27 29 34 36 58

Interview med Poul Cohrt PhotoVoice med Esben Banke PhotoVoice med Donald Macintyre PhotoVoice med Cecilie Svendsen

Side Side Side Side

2 13 22 34

Bilag 3: Aktindsigt i klager

Bilag 4: Transskriberinger