Pioner i Vinge by Mette Møller

PIONER I VINGE

TITELBLAD

Kursus: Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) Tema 2014: Visioner, muligheder, potentialer og barrierer for fremtidens byer og byliv. Underviser: Esben Holm Nielsen Fagvejleder: Frederik Munk Procesvejleder: Nina Marie Rasmussen Samlet side antal: 93 sider Anslag: cirka 164.800 anslag Normalsider: cirka 69 normalsider Diagrammer og illustrationer er eget materiale, hvor andet ikke er angivet. Dog kan disse være inspireret af materiale fra ”Helhedsplanen for Vinge” (2013) og ”Helhedsplanen for Deltakvarteret” (2014). Henvisninger findes sidst i opgaven.

Benedikte Munch Myrhøj, DTU

Camilla Bjerregaard Kristensen, KU

Lærke Isabel Norup Nielsen, RUC

Mette Møller, RUC

Simon Daneshyar B. Nielsen, KU

FORORD

RESUMÉ

Denne opgave er udarbejdet som et tværfagligt kandidatprojekt på Læreanstalternes Fælles Byplankursus ved Københavns Universitet i efteråret 2014.

Denne opgave omhandler, hvordan man kan gøre by på bar mark attraktiv for de første tilflyttere. Opgaven tager udgangspunkt i denne udfordring som et generelt emne, hvor den kommende by Vinge ved Frederikssund, bruges som case. Vinge er en ny planlagt by, der forventes at være udbygget om cirka 30 år. Til grund for byen foreligger planer og ikke mindst visioner og det er med øje for, at disse skal realiseres, at vi går til opgaven.

Vi vil gerne indledningsvis sige tak for hjælpen og samarbejdet til: Esben Danielsen (Orange Innovation), Lars Winther (Københavns Universitet) og Hans Thor Andersen (Statens Byggeforskningsinstitut), der alle har udgjort vores ekspertinterviews. Vi vil også sige tak til medlemmerne af fokusgruppe, der har deltaget i vores workshop, samt en tak til Team Vinge, der har stået til rådighed for spørgsmål og konstruktiv kritik. Yderligere vil vi gerne rette en stor tak til vores fagvejleder Frederik Munk, der har bistået med god vejledning hele processen igennem, samt en tak til vores underviser Esben Holm Nielsen. God læselyst.

Vores hverdag har udviklet sig, vores måde at være sammen på har udviklet sig, vores tilgang til planlægningsfeltet har udviklet sig og den udvikling er fortsat i gang. Derfor tager opgaven udgangspunkt heri, når vi kigger på, hvordan by på bar mark kan realiseres. Herved finder vi at de tre temaer; byidentitet, beboer og fællesskab er vigtige omdrejningspunkter. Opgaven konkluderes med en handlingsplan med fokus på, hvordan man kan gøre by på bar mark attraktiv for pionerer og herved inddrages både vores fundne temaer, de eksisterende planer og visionerne for Vinges første leveår.

06 11 17 31 41 53 69 75 77 93 95 97

INDHOLDSFORTEGNELSE

01 INDLEDNING 02 TVÆRFAGLIGHED 03 VINGE OG DELTAKVARTERET 04 METODE 05 TEORETISK RAMME 06 EMPIRISK ANALYSE 07 DISKUSSION 08 KONKLUSION 09 HANDLINGSPLAN 10 REFLEKTION 11 REFERENCER 12 BILAG

1.1 NærHeden ved Hedehusene. Deres vision er, at ”NærHeden skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og en central driver for udvikling af Hedehusene med muligheder for en høj livskvalitet baseret på en sund livsstil, fællesskaber og aktiviteter i by, natur og landskab” (Nærheden 2014).

1.2 Nordhavn i København. Deres overordnede vision for Nordhavnen er, ”at den skal være fremtidens bæredygtige bydel i København. En bæredygtig by handler ikke kun om miljømæssig ansvarlighed, men også om værdiskabelse og social diversitet” (By & Havn 2014).

1.3 Ørestad på Amager. Deres vision for Ørestad Nord er at skabe ”en mangfoldig og eksperimenterende bydel, hvor fysisk nærhed mellem kultur, erhverv, universiteter og boliger skaber liv døgnet rundt og hvor der, på tværs af traditionelle skel, udvikles nye projekter, nye produkter og nye former for samspil og viden” (Ørestadnet 2014).

Årets tema for Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) er visioner, muligheder, potentialer og barrierer for fremtidens byer og byliv. Fremtidens by er svær at planlægge, da samfundsudviklingen er kompleks og man sjældent vil være i stand til at tilgodese alle de tendenser der opstår. Opgøret med den rationelle planlægning fra 60’erne gav en mere demokratisk tilgang til planlægning og koncentrerede sig især om mennesket og den menneskelige skala. Derfor beskæftiger den moderne planlægning sig i dag med en bottom-up strategi, hvor borgerinddragelse og medbestemmelse er blevet vigtige elementer (Sehested 2003). Centrale nøgleord for planlægning i dag omhandler nærhed, bæredygtighed, mangfoldighed og fællesskab. NærHeden ved Hedehusene, Nordhavn i København og Ørestaden på Amager er alle moderne byudviklingsprojekter, hvor planlæggerne ønsker, at vores byer skal formes efter disse visioner. Planlæggerne forsøger at tilpasse visionerne efter fremtidens behov og tager ligeledes højde for, hvordan hverdagslivet udspiller sig i dag. Hvordan der planlægges en by, som folk gerne vil bo i, er derfor blevet en fælles vision for nye byudviklingsprojekter.

Casen for LFB 2014 er det nye byudviklingsprojekt Vinge i Frederikssund Kommune, der på nuværende tidspunkt er en bar mark. Planerne for Vinge er opstået på baggrund af boligmangel i Hovedstadsområdet (Vestergaard & Ærø 2006). Projektet er i dag landets største byprojekt (Byen Vinge 2014) og vil lukke det sidste ledige område for bebyggelse i Fingerplanen fra 1947. Årets tema er interessant, for hvordan griber man planlægningen an, når man står for at skulle skabe en by på en bar mark. Fra starten står alle muligheder åbne og man har derfor chancen for at skabe en by, der lever op til de visioner der er bestemt for den.

Problemfelt

Vinge vil være fremtidens by og skal planlægges efter fremtidens behov. Ifølge Frederikssunds kommuneplan skal Frederikssund og den nye by Vinge, udvikles som et regionalt center og tilbyde nye muligheder til borgerne indenfor for eksempel detailhandel, uddannelse, sundhed, kultur og arbejdsliv. Vinge skal vise nye veje for fremtidens erhvervsudvikling og boligudbygning og skal blive en

magnet for beboere, virksomheder og for ansatte (Frederikssund Kommune 2013B). I Helhedsplanen for Vinge er der været et ønske om, at sikre en nem og enkel hverdag for beboerne. Vinge er en nytænkning af byen – det urbane og landskabelige blandes sammen. Det er dog også gjort klart, at det ikke kan forudsiges, hvilke muligheder, løsninger og behov fremtiden bringer (Frederikssund Kommune 2012). Team Vinge, sekretariatet i kommunen der beskæftiger sig med Vinge, har således kun sat nogle overordnede rammer og visioner for den endelige by og udviklingen af Vinge er en åben læringsproces, som løbende vil danne grundlag for den videre udvikling af byen. Der er således heller ingen fast tidsramme for udviklingen (ibid.). Der eksisterer derved kun en fortælling om Vinge når den er færdigbygget, men ingen fortælling om, hvordan det er at flytte til Vinge som de første beboere. Ej heller en fortælling om hvordan byudviklingen er om ti år, når det første kvarter, Deltakvarteret, forventes at være færdigbygget. For hvad flytter de første beboere, pionererne, ud til og hvor længe skal de vente på den by, de faciliteter og de

01 INDLEDNING

INDLEDNING

UDDYBNING bykvaliteter, som de er stillet i udsigt i Helhedsplanen for Vinge? Dette ser vi som en udfordring og derfor vil opgaven tage sit udgangspunkt i følgende problemformulering;

PROBLEMFORMULERING Hvordan skal planlægningen tilpasses for at gøre by på bar mark attraktiv for pionerer, ud fra eksisterende visioner?

“Hvordan skal planlægningen tilpasses...” Det første led i problemformuleringen er en generel indgang til planlægningsfeltet og er derved det overordnede problem, som vi vil beskæftige os med i opgaven og som vil ende ud med en handlingsplan for realiseringen af visionerne for Vinge. “...for at gøre by på bar mark attraktiv for pionerer...” I næste led fokuserer opgaven på et nybygget område og de folk der skal være de første i det, der engang bliver til en by. Begrebet pioner henviser til, at det er folk der skal betræde nyt land og være foregangsmænd. De skal bane vejen for resten af de mennesker, der skal flytte til Vinge. Beboerne i Deltakvarteret er derved alle pionerer i Vinge. “...ud fra eksisterende visioner?” I dette sidste led vil vi være tro mod de overordnede visioner udarbejdet for den nye by, således at de inddrages og gøres attraktive for pionerer.

VORES VISION Vi har valgt at lave en generel tidsmæssig afgrænsning og beskæftiger os derfor kun med Deltakvarteret og de første cirka ti år af byplanlægningen, da det er den tidsperiode Helhedsplan for Deltakvarteret (2014) har for dette kvarter. Det er her, vi ser de mest interessante udfordringer i forhold til det eksisterende materiale og den viden vi har om Vinge og samtidig får vores projekt et afgrænset fokus.

Arbejdsspørgsmål

Vi har formuleret følgende arbejdsspørgsmål, der skal bidrage til at besvare problemformuleringen. Hvilken kontekst indgår Vinge i? Her vil vi se på, hvordan Vinge indgår i de regionale planlægningsstrategier og generelt præsentere Vinge som case. Hvilke planer er der for Deltakvarteret? Team Vinge har tegnet planer for, hvordan de ser udviklingen af Vinge. Vi vil med udgangspunkt i opstartsperioden for Vinges første boligområde, Deltakvarteret, se på disse planer for derved at skabe en forståelse for, hvordan Team Vinge vil skabe by på bar mark.

Hvem er pionererne? Her vil vi undersøge, hvem der flytter og hvilke segmenter der er mulige at trække til Vinge, som en by på bar mark, der samtidig er placeret i en helt specifik regional kontekst. Hvad kan gøre Deltakvarteret attraktivt for pionerer? Herved ønsker vi at se på to yderpunkter i tilgangen til byudviklingen og planlægningen, forsat med fokus på opstartsårene for Deltakvarteret. Derfor vil vi se på en utopisk og en realistisk tilgang til planlægningsfeltet, samt den målgruppe Team Vinge søger som pionerer i området. Hvordan kan vores empiriske analyse bidrage til Team Vinges planlægning? Ved dette spørgsmål, ønsker vi at undersøge, hvordan vores analyser i de forudgående arbejdsspørgsmål kan styrke planerne for Vinge. Dette gøres for at kunne udarbejde en diskussion og handlingsplan for Deltakvarteret.

Visionen for dette projekt er at gøre fortællingen om Vinge mere jordnær, således at den kan formidles til og af de mennesker der flytter til byen som de første. De planer der ligger tilgængelige for Vinge har langt hen ad vejen været materiale udarbejdet af planlæggere, politikere og arkitekter, i et såkaldt top-down perspektiv, hvilket præger den måde, Vinge bliver formidlet på. Vi ønsker at udarbejde en handlingsplan, der går mere i øjenhøjde med de mennesker, der skal bebo Vinges første boligområde, således at byen bliver mere jordnær og håndgribeligt formidlet. Det ønsker vi at gøre gennem handlingsplanen, hvor vi giver vores bud på, hvordan Team Vinge kommer i mål med deres visioner.

Foruden det byplanfaglige, er tværfagligheden i fokus på LFB, da vi som studerende kommer fra forskellige uddannelsesinstitutioner og derved repræsenterer forskellige faglige tilgange til feltet. Der stilles krav til såvel den konkrete faglige indgangsvinkel, som den mere kreative og idéudviklende tilgang til emnet, som kan opnås i et tværfagligt forum. I projektarbejdet er udfordringen for os som studerende at komme med nye forslag til de identificerede problemstillinger. Forslag, der henter inspiration i vores forskellige fagligheder og som evner at favne den centrale problemstilling i området (Københavns Universitet 2014).

02 TVÆRFAGLIGHED

TVÆRFAGLIGHED

Tværfaglighed i byplanlægningen

Tværfagligheden er især centralt i byplanlægning. Ifølge Freudendal-Pedersen og Pagh (2012) betragtes byplanlægningen ud fra en normativ tilgang og hermed betragtes den som ét transdisciplinært felt med en række selvstændige fagligheder og videnskabelige tilgange, frem for en række parallelle monofaglige tilgange til den samme problemstilling (Freudendal-Pedersen & Pagh 2012). For at skabe et godt projekt i LFB skal vi som gruppe derfor udnytte, samarbejde og bidrage med vores forskellige fagligheder. Det er derfor vigtigt, at vi er bevidste om både vores egen faglighed og resten af gruppemedlemmernes fagligheder. Denne tilgang er udgangspunktet for idéen bag forståelsen af T-shaped people. Begrebet bidrager med en forståelse af vigtigheden af tværfagligt samarbejde. Begrebet er udviklet af McKinsey & Co., som fandt ud af, at de bedst kvalificerede medarbejdere var dem der havde dybe analytiske evner - den lodrette del af T’et - kombineret med stor empati og indsigt i andre fagligheder - den vandrette del af T’et (Freudendal-Pedersen & Pagh 2012:145). Ved tværfaglige teams bestående af T-shaped people kan der skabes transdisciplinæ12

re praksisser, der kan generere nye løsninger og innovation (Freudendal-Pedersen & Pagh 2012).

Gruppemedlemmernes fagligheder

Ifølge Freudendal-Pedersen og Pagh er det bevidstheden om egne styrker og begrænsninger og fokus på egen faglighed, der er udgangspunkt for tværfagligt samarbejde (Freudendal-Pedersen & Pagh 2012). Der er i byplanlægning et ansvar for at fremme nye ideer til, hvordan der skabes en bedre og mere bæredygtig fremtid. Succesfulde byplanprojekter skal opnås gennem en erkendelse af egne styrker og begrænsninger og dermed et behov for andre mennesker både i fagligt og personligt henseende. Herved kan man indgå i en tværfaglig sammenhæng – tværfaglighed er således ikke noget man kan besidde. For at forstå sine egne faglige begrænsninger, er det nødvendigt med en viden om andre fagligheder. Tværfaglighed kommer således ikke kun ved en samling af forskellige fagligheder i monodisciplinær forståelse, men først når den transdisciplinære er tilstede (ibid.).

2.1 T-shaped people har dybe analytiske evner inden for deres eget felt (den lodrette del af T’et), hvilket de kombinerer med stor empati og indsigt i andre fagligheder (den vandrette del af T’et) (Freudendal-Pedersen & Pagh 2012).

FAGLIG PROFIL OG FORVENTNINGER Camilla

2.2 ’T-shaped man’ har ingen arme og derfor en lille forståelse for andre fragligheder.

Benedikte

Benedikte studerer Trafik- og Transportplanlægning ved Danmarks Tekniske Universitet. Studiet omhandler planlægning af ny infrastruktur og ændring af eksisterende infrastruktur – vej, bane og kollektiv transport - med fokus på at mindske trængselsproblemer. Der er ligeledes fokus på samspillet mellem effektiv afvikling af trafik, byliv og miljø. Hun ser trafik- og transportplanlægning som en vigtig faktor i byplanlægningen og -udviklingen og finder de interessekonflikter der kan opstå i planlægningsprocessen interessant. Derfor ønsker hun gennem dette kursus at få indsigt i andre faglige tilgange til byplanlægningen.

Camilla studerer Geografi & Geoinformatik ved Københavns Universitet, hvor hun har speciale i Transformation of Cities and Landscapes: Globalisation and Local Strategies. Studiet omhandler transformationen af byer og landdistrikter og de processer der ligger bag. Camilla interesserer sig for by- og landdistriktsudvikling samt planlægning, i forhold til de globale rumlige processers påvirkning af geografien, herunder også problematikken omkring, hvordan vækst skabes i yderområder. Derudover er hun optaget af boligstrukturer, sociale forhold og bosætningsmønstre i dansk kontekst. Camilla ønsker igennem kurset at opnå færdigheder indenfor tværfagligt samarbejde i byplanlægningsfeltet.

Lærke

Lærke studerer Geografi og Plan, By & Proces ved Roskilde Universitet. Studiet omhandler by-, regional- og statslig planlægning, områdefornyelse og lokalsamfundsopbygning. Hendes faglige viden ligger inden for de sociologiske processer, der finder sted i byen og hvordan eksempelvis hverdagsliv udspiller sig i bymæssige omgivelser. Ligeledes har hun beskæftiget sig teoretisk med begreberne rum og sted. Et andet interessefelt er problematikker i landdistrikter og landsbyer, samt samspillet mellem det urbane og det landlige. Hun valgte LFB-kurset, fordi hun synes, at årets tema ville være interessant at arbejde med.

Mette

Mette studerer Geografi og Plan, By & Proces ved Roskilde Universitet. Studiet omhandler by-, regional- og statslig planlægning, områdefornyelse og lokalsamfundsopbygning, hvor Mette primært har fokus på byudvikling og -planlægning i lokal skala. Forinden har hun en bachelor fra Arkitektur og Design fra Aalborg Universitet med speciale i Urban Design, samt et års erfaring som arkitekt med primær fokus på institutioner, privat og almen bolig. Mette har tidligere indgået i tværfaglige samarbejder, men ønsker igennem dette projekt at få indblik og en forståelse for, hvordan andre fagligheder arbejder problemorienteret.

Simon

Simon studerer Geografi & Geoinformatik ved Københavns Universitet og har valgt at følge specialiseringen Transformation of cities and Landscapes: Globalisation and Local Strategies. Studiet omhandler transformationen af byer og landdistrikter og de processer der ligger bag. Simon interesserer sig for social- og økonomisk bygeografi, med henblik på, hvordan man kan skabe bæredygtige byer. Derudover er han interesseret i, hvordan mindre og mellemstore byer bedre kan indgå i den kreative økonomi, herunder tiltrækning af virksomheder og veluddannet arbejdskraft. Simon ønsker gennem kurset at få et større indblik og kendskab til byplanlæggernes arbejde og udfordringer.

BIDRAG OG PROCESSEN Camilla

Mette

Lærke

Simon

Camillas faglighed har givet sig til udtryk ved, at hun ser tingene i et større perspektiv og kan holde det op imod en større kontekst og derved skabe et overblik i problemløsningen. Hun går teoretisk, analytisk til værks og er procesorienteret. Som geograf er hun nærmere generalist end specialist og hendes kompetencer er derfor bedst komme til udtryk i idéudviklingen og den analytiske proces.

Mettes faglighed har i samarbejdet bidraget til den overordnede procesplanlægning og strukturering af projektet. Igennem inddragelse af forskellige metodiske værktøjer, har hun løbende samlet de faglige diskussioner med henblik på struktur af den overordende proces. Hun har bidraget med hendes erfaring inden for inddragelse og facilitering af brugerprocesser, samt hendes viden omkring sammenhængen imellem socialudvikling og byudvikling. Mette har igennem projektet inddraget illustrative værktøjer i processen, som senere også er anvendt i den grafiske og illustrative formidling af projektet.

2.3 ’T-shaped man’ har begyndende udstrakte arme og har derfor udviklet sin kendskab til andres fagligheder.

Benedikte

Benediktes faglighed gør, at hun er praktisk orienteret i sin fremgangsmåde, samt struktureret og realistisk omkring sin planlægning. Igennem vores samarbejde har hun været god til at bevare fokus i eksempelvis diskussioner. Hun har været velforberedt og resultatorienteret, hvormed det har været muligt for hende at gøre materiale og faglige diskussioner konkrete og skære det ind til benet.

Med Lærkes faglighed har hun erfaring inden for både interview, observation og de mere kreative og workshop-relaterede metoder, hvilket hun har kunne bidrage med til projektet. Derudover har hun bidraget med viden og værktøjer til gruppearbejdet, da hun tidligere har skrevet flere større projekter på RUC, hvoraf flere har haft tværfaglige elementer. Hun arbejder procesorienteret og er god til at fastholde fokus i projektet. Dette kommer både til udtryk i samarbejdet, men også i helheden, hvor hun er god til at tage et skridt tilbage og sørge for, at de store linjer i projektet er i orden.

Simons faglighed har givet ham størst erfaring indenfor det teoretiske og analytiske, men har også erfaring med interviews. Med hans faglighed har han kunne se projektet fra et andet perspektiv og har været med til at give indspark til nye vinkler på emnet. Simon er detaljeorienteret og opmærksom på, at de forskellige elementer står klart og tydeligt formuleret og at hele opgaven opnår samme struktur. Derudover har han også stillet sig kritisk overfor projektet og dets udformning, for eksempel i forhold til udtalelserne fra eksperterne i projektet og hvordan disse skulle vurderes.

LÆRING Camilla

Camillas faglige kompetencer er blevet udfordret i gennem den mere produkt- og løsningsorienterede tilgang som der er anlagt i kurset og samarbejdet. Hun har været vant til en lineær problemløsningsproces, men har med tillid til vores andres erfaringer tillært sig og arbejdet med den mere iterative proces. Camilla er meget ivrig for at tilegne sig ny viden og nye metoder. Hun har derved især udviklet sin kreative forståelse og illustrative kunnen, som hun nu kan anvende i et samspil med sine skriftlige fremstillinger på en ny måde.

Mette

Mette har igennem projektet fået indblik i, hvordan andre fagligheder tilgår det problemorienterede projektarbejde, samt tilegnet sig viden og erfaring om, hvordan man kan udvikle et fælles sprog i et tværfagligt samarbejde. Yderligere er hun blevet meget opmærksom på sine egne faglige styrker og begrænsninger, som hun igennem samarbejdet har haft mulighed for at udvikle.

2.4 ’T-shaped man’ har udstrakte arme og har nu opnået forståelse for andres fagligheder.

Benedikte

Igennem processen har Benedikte været udfordret i forhold til nye arbejdsmetoder og teoretiske tilgange. Men hun har taget kampen op og vist interesse for at få et indblik i og lære disse metoder med stor ihærdighed. Benedikte har efter endt proces opnået indblik i vores andres fagligheder og selv tilegnet sig en del af disse fagligheders metoder og tilgange. Specielt inden for den visuelle tilgang til produktet har hun udviklet sig, i det hun tidligere har været vant til at udtrykke sig primært igennem grafer og statistiske diagrammer, samt indenfor den tekstmæssige formidling.

Lærke

Lærke har allerede erfaring inden for tværfagligt problemorienteret projektarbejde. Dog har hun kunne tilegne sig ny viden igennem dette samarbejde, da det er mere fokuseret omkring ren byplanlægning. Her har hun opnået forståelse for, at det er vigtigt at udvikle en fælles forståelse af begreber af en tværfagligproces. Desuden har hun opnået en ny forståelse for, hvordan man kan indtænke og bruge diagrammer som formidlende værktøj.

Simon

Simon har ikke erfaring inden for tværfagligt problemorienteret projektarbejde, men har gennem kurset fået et bedre kendskab til, hvordan andre faggrupper arbejder, samt vigtigheden af, at der bliver kommunikeret, så alle kan forstå sammenhængen. Simon har fået et større indblik i de processer og udfordringer der kan dukke op ved et tværfagligt byplanlægningssamarbejde. Han har opnået en bedre forståelse for den overordnede procesplanlægning og strukturering af et projekt ved inddragelse af forskellige metodiske værktøjer og hvordan man grafisk og illustrativt kan formidle et projekt. Derudover har den mere iterative proces, der har været brugt gennem projektet, været ny for Simon, men han har taget udfordringen op og taget metoden til sig.

DEN TVÆRFAGLIGE PROCES Igennem processen har der været fokus på det tværfaglige samarbejde. Specielt i starten, ved den indledende fase, var vi udfordret, da vi endnu ikke havde opnået et fælles fagligt sprog og vi talte derfor til tider forbi hinanden. Igennem idéudviklingsfasen af projektet tog vi os derfor den fornødne tid til at lære hinanden at kende, både fagligt og socialt, for derved at gøre de efterfølgende faser mere gnidningsfrie. Den første delaflevering bar især præg af manglende samspil mellem vores forskellige fagligheder, men det fik os til at indse, at vi havde brug for en fælles forståelsesramme. Derfor udviklede vi vores procesdiagram (se 4.1 i 04 Metode), som har været et brugbart værktøj gennem hele processen.

Vi har gennem forløbet opbygget tillid til hinanden, både fagligt og personligt, hvilket har lettet arbejdet med opgaven. Der har gennem processen været en god stemning i gruppen, der har indbudt til både faglige såvel som ikke faglige diskussioner og samtaler. Vi har løbende gennemgået problemstillinger og reflektioner over emner og indhold i opgaven, for at opnå et konstruktivt arbejdsforløb. Herigennem har vi alle fået et godt indblik i hinandens fagligheder og dermed også den faglighed

der ligger til grund for udtrykte holdninger og begrundelser i diskussionerne. Disse forskellige tilgange til feltet er også kommet til udtryk ved, at det er forskellige perioder i processen, hvor hver har sine styrker. Vi har været løbende opmærksomme på, hvordan vi kunne skabe et samspil mellem vores faglige styrker for at opnå en stabil arbejdsproces og ligeledes skabe et solidt fundament for vidensdeling. Der har været udfordringer i afslutningsfasen, når der skulle træffes beslutninger omkring opgaven. Her har de forskellige fagligheder haft hver deres syn på, hvordan det kan gribes an. Dog har den faglige tillid gennem processen været med til at give forståelse for modstående holdninger og gjort det nemmere at indgå kompromisser, som ikke nødvendigvis var til fordel for ens egen faglige baggrund.

Metodiske udfordringer

Tværfagligheden har til tider været svær at spore, da der i gruppen er to geografer fra KU og to fra RUC med Plan, By & Proces og Geografi. Det betød, at projektet er blevet domineret af samfundsvidenskabelige kvalitative metoder. Der hvor vi tydeligt har mærket det tværfaglige element er ved indspark fra arkitektens visuelle tilgang samt det ingeniørfaglige fra DTU. Projektet har ikke direkte inddraget en teknisk tilgang, da vores fokus ikke lagde op til det, men det er kommet til udtryk ved, at indholdet er blevet konkretiseret og præciseret og dermed har fået den nødvendige afgrænsning. Hvilken empiri og hvordan den skulle indsamles var der ingen større uoverensstemmelse omkring, da vi alle med vores faglige baggrund er bekendt med metoderne. Den metodiske tilgang i udarbejdelsen af et projekt er meget forskellig på henholdsvis KU, RUC og DTU. Den iterative proces, der er anvendt ved denne opgave, er ikke et værktøj Geografi på KU beskæftiger sig med på samme måde som det sker ved RUC og DTU.

I dette kapitel præsenterer vi vores case for projektet. Vores projekt tager sit afsæt i det første boligområde Deltakvarteret i Vinge, øst for Frederikssund. Vinge er det arealmæssigt største byudviklingsprojekt i Hovedstadsregionen. For at kunne sætte Deltakvarteret ind i en mere overordnet planlægningssammenhæng, starter vi med at præsentere Vinge i forhold til den regionale planlægning. Herefter zoomer vi ind og beskriver de visioner der er for Vinge og hvilket arbejde og planlægning der er gjort i forhold til byudviklingen. Til sidst ser vi på Deltakvarteret og hvilke planer og visioner der er for dette nye og første boligområde. 3.1 Piktogram for fase 1, dokumentanalyse. Se procesdiagram 4.1.

03 VINGE OG DELTAKVARTERET

VINGE OG DELTAKVARTERET

REGIONAL PLANLÆGNING Hovedstadsregionens udvikling frem til i dag er sket ud fra Fingerplanen, der blev til i 1947, som den første danske byudviklingsplan. Fingerplanen er en plan for udvikling af regionen, med København som håndfladen og herfra fem fingre ud mod købstæderne; Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Planen var at koncentrere fremtidig byvækst i disse fingre som i dag ses at være bygget op omkring S-togslinjerne, der sikrer, at forstadens borgere kan komme rundt. Mellem fingrene skulle de grønne kiler fastholdes, således at de var fri for byggeri. Herved sikredes grønne områder og arealer med plads til landbrug, stier og fritidsformål. Fingerplanen har reguleret og sikret byvækst, bebyggelsesmønstre, industri, transportkorridorer, vandforsyning og miljø (Danmarks Naturfredningsforening 2014).

Et vigtigt element i Fingerplanen har været, at den er med til at sikre en samlet plan for en fælles udvikling af Hovedstadsregionen og Fingerplanen danner fortsat grundlag for den fremadrettede og overordnede kommunale planlægning i regionen (Mortensen 2013). Fingerplanen skal altså opfattes som et princip for regionens udvikling og ikke en detaljeret plan for hver eneste hektar og derfor

er Fingerplanen også løbende udviklet over tid, i kraft af de samfundsmæssige forhold, der ligeledes ændres og udvikles med tiden (Danmarks Naturfredningsforening 2014). Derudover ændrer planlægningens forudsætninger sig i takt med, at der kommer flere mennesker, der har et forøget pladsbehov, ønsker andre typer af boliger og kører mere i deres biler (Mortensen 2013). Fingerplanen har længe omfattet stationernes vigtighed som både centrum for transport og socialt liv og i nyere tid er idéen blevet videreført i stationsnærhedsprincippet, der stammer fra Hovedstadsrådets Regionplan fra 1989. Hermed forsøges trængsel begrænset ved at placere arbejdspladser tæt på eksisterende stationer. Grænsen for den maksimale afstand til stationen har været flydende, men hovedprincippet om, at større byggerier skal være indenfor 600 meters afstand af en station, blev skærpet i landsplandirektivet Fingerplan 2007 (Mortensen 2013). Det sidste større byudlæg i Fingerplanen ligger på Frederikssundfingeren, hvor Vinge bliver udviklet. Et af de første skridt på vejen til etableringen af det nye område er, at den nye Vinge Station

3.2 Fingerplanen blev til i 1947 og danner fortsat rammen for den regionale planlægning. Vinge kommer til at ligge på vej mod Frederikssund og vil derfor ligge på det, der svarer til ”langefingeren” på Fingerplanen.

VINGE anlægges på S-togslinjen mellem København og Frederikssund. Dette vil bidrage til, at beboere i det kommende Vinge bliver forbundet med resten af regionen og nemt kan komme til både København og Frederikssund. Anlæggelse af stationen påbegyndes allerede i foråret 2015, hvilket betyder, at de første beboere i Vinge vil have gavn af de muligheder stationen giver allerede kort efter, at de flytter dertil, da stationen forventes færdig i 2017. Derudover må det også formodes, at stationen bidrager til, at Vinge kan tiltrække beboere og tilflyttere i de første etaper af byens udvikling (Byen Vinge 2014). Det er ikke kun den kollektive transport der gør det nemt at komme til og fra Vinge. Frederikssundmotorvejen, der dog endnu ikke går helt til Vinge og Frederikssund, vil også bidrage til beboernes muligheder for at koble sig op på hovedstadsregionens netværk (Frederikssund Kommune 2014A).

Vinge er i dag det største byudviklingsområde i Danmark med i alt 350 hektar og op til 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Det ønskes på sigt, at Vinge skal have en stor beboerdiversitet og derved huse beboere i alle aldre med forskellig erhvervsuddannelse og etniske baggrunde (Vestergaard og Ærø 2006). Til at stå for projektet, har Frederikssund Kommune nedsat sekretariatet Team Vinge, der indtil videre består af fem personer. Vinge har en vision om at skabe en by, der “forener byliv og natur, nærhed og fællesskab” (Frederikssund Kommune 2013B:1), hvor fremtidens hverdagsliv kan udspille sig, kendetegnet ved kerneværdier som enkelthed, nærvær, natur og byliv. Helhedsplan for byen illustrerer igennem eksempler og visioner de udviklingsmuligheder der er for Vinge og planen er derfor inspiration til de bebyggelser og byrum, der kan opføres i Vinge igennem de kommende tredive udviklingsår. Det er en forudsætning for helhedsplanen, at fremtiden ikke kan forudsiges og planen er derfor en fleksibel og åben ramme for den fremtidige udvikling (Frederikssund Kommune 2013B). Helhedsplanen blev sendt i høring fra 27. maj til 26. august 2013 og

Team Vinge

Team Vinge består af en projektchef der håndterer økonomi samt investeringsplaner og tre projektledere med hvert deres ansvarsområde. Én står for byggemodningen i Deltakvarteret, én for udviklingen af Vinge Station og Vinge Centrum og den sidste har ansvaret for den grønne udvikling af Vinge Centrum og Vinge Station. Der udover består teamaet af en kommunikationsmedarbejder, der arbejder med presse samt kontakt til bofællesskaber (Byen Vinge 2014). Det er kommunikationsmedarbejderen Marie Partoft, vi har haft kontakt til gennem projektet.

i høringsfasen var der mulighed for at indsende høringsvar eller deltage i et borgermøde, hvor kommentarerne blev betragtet som høringssvar. Team Vinge har desuden haft løbende dialog med relevante målgrupper med interesse for Vinge og har haft fokus på aktivt at inddrage interessenter i processen. Team Vinge har i forløbet inddraget interessenter via Facebook, afholdt et borgermøde samt samlet en fokusgruppe sammensat af potentielle tilflyttere til Vinge (Frederikssund Kommune 2013C).

Byen Vinge

Vinge er ikke en traditionel forstad, hvilket Team Vinge har understreget igennem navnet Byen Vinge og de slår på, at Vinge er en by der rummer en nytænkning af forstaden, hvor der er fokus på en hverdag med byliv og natur:

”Med traditionel forstad tænker vi [Team Vinge] på en klassisk soveby, hvor alle funktionerne typisk ligger i udkanten af byen fx ved de store veje. I Vinge vil vi hellere, at fx sportspladser er en del af byens centrum, det samme gælder dagligvarebutikkerne mv. og ikke mindst skoler og institutioner. Desuden er en forstad typisk et appendiks til en allerede eksisterende bymidtestruktur – og det har vi ikke i Vinge.”

(Bilag 6)

Vinge skiller sig ud fra al traditionel tænkning om by og forstad og Team Vinge gør derfor meget ud af at anvende et retorisk greb, der kan understøtte deres fortælling: ”Når vi skriver byen Vinge, handler det om at sætte et genkendeligt ord foran Vinge. En Vinge er jo normalt ikke noget, man forbinder med en by. Så når vi skriver og gentager byen Vinge, så er det et retorisk kneb, for at sikre os, at læserne ikke bliver i tvivl om, at Vinge bliver en by.”

(Bilag 6)

I Vinge skabes der en symbiose imellem det landskabelige og det urbane, således at der skabes kvaliteter man ikke ser i traditionelle forstæder. Dette sker i flere skalaer, men styrkes af Det Grønne Hjerte, der er Vinges centrale byfælled: “Det Grønne Hjerte er et stærkt identitetsskabende element” (Frederikssund Kommune 2013D:23). Via dette urbane naturlandskab skal byens programmer (institutioner, fodboldbaner og handel), stationen og naturen kobles sammen og danne Vinges bymidte. Herved vil byens funktioner blive samlet centralt og blød trafik vil blive prioriteret (Frederikssund Kommune 2013B).

Vinge Station

Stationen i Vinge kommer til at ligge som en del af Vinge Centrum, hvoromkring der skabes et urbant byliv i forbindelse med Det Grønne Hjerte. Visionen er, at området skal blive et levende byrum, hvor natur og by bliver integreret (Frederikssund Kommune 2013B). Omkring stationen er der planlagt tæt og høj bebyggelse, samt butikker og caféer (Frederiksund Kommune 2014D). Området skal have forskellige faciliteter, således at gadeplanet bliver publikumsorienteret og første sal og opefter bliver bolig og erhverv. En del af boligerne er tiltænkt almene boliger, som en del af Vinge Centrum, hvor 1. etape bliver bygget mellem 20152017 (Frederikssund Kommune 2014C).

3.3 Visualisering af Vinge Station

mod Frederikssund

Frederikssund

Deltakvarteret

Vinge

mod Ølstykke

3.4 Byen ligger cirka 35 km fra København og når stationen bliver færdig, vil det være muligt at tilbagelægge strækningen på omkring 30 minutter med S-toget (Byen Vinge 2014).

3.5 Vinge ligger mellem Frederikssund og Ølstykke og der er omkring 5 km fra Deltakvarteret til de to byer, svarende til 15 min på cykel. Stationen kommer til at ligge 300 m fra Deltakvarteret og forventes at være færdig i 2017. Indtil da skal beboerne tage til Ølstykke eller Frederikssund Station for at tage S-toget (Byen Vinge 2014).

frugtlund nyttehaver

skov frugtlund mose skov frugtlund

sti

vådeng

legeplads promenade kunstinstallation frugtlund

grillplads

rensesø

grillplads

legeplads delta

fugletårn

picnicområde

naturlegeplads vandlegeplads picnicområde

delta

badesø kajak

fugleø

picnicområde

mose

fælleshus tennis

soldæk

frugtlund

sti

haver

cafe bæredygtighedshus

promenade

kirsebærlund

nyttehaver

haver

fitnessområde picnicområde

institution torv / markedsplads

street soccer

fælleshus

parkering

legeplads

legeplads boldplads basket

busstop promenade

street soccer

plads

grillplads legeplads

miljøstation dagligvare

mose

detail Dalvejen

rensesø busstop

Damgården

3.6 Deltakvarteret situationsplan

N D E LTA K VA R T E R E T - L E V E N D E B Y. N Æ R V Æ R E N D E N AT U R | R A MB Ø L L & S L A | 17. m a rt s 2 0 14

DELTAKVARTERET Deltakvarteret bliver det første boligområde i Vinge og bliver billedet på, hvordan Vinge fremtidigt skal udvikle sig: “Deltakvarteret bliver et foregangseksempel på, hvordan byen skal udvikles fremover. Derfor er det vigtigt, at komme godt fra start.”

kvarteret for dermed at skabe naturlige mødesteder og fællesskaber. Der arbejdes yderligere med forskellig belysning i området, således at det både er trygt at færdes i området samtidig med, at der er fokus på at skabe en oplevelse (Frederikssund Kommune 2014A).

(Frederikssund Kommune 2014A:5)

Deltakvarteret ligger nordøst for stationen og lige ud for Det Grønne Hjerte og opbygges omkring deltaet, der forbinder Tvinsmosen og Hagerup Mose. Deltaet fungerer samtidigt som regnvandshåndtering, men skal også danne rammen for mange aktiviteter i kvarteret (Frederikssund Kommune 2014A).

Naturen

Naturen og landskabet er vigtig i Deltakvarteret og med udgangspunkt i deltaet, frugtlunden og engen, inddrages det på flere niveauer i kvarteret: i området som helhed, inde imellem byggefelterne og indenfor bebyggelsesenklaverne (Se situationsplan for Deltakvarteret på forgående side). Deltakvarteret skal byde på både sanselige oplevelser og fysiske aktiviteter. Disse er placeret rundt i

Deltakvarterets boliger

Planen for Deltakvarteret er, at det skal bestå af 468 boliger. Der er desuden planlagt institution, forsamlingshus, fælleshus og dagligvare- og detailhandel. Deltakvarteret er opdelt i tolv bebyggelsesenklaver, placeret med fokus på at skabe mest mulig udsigt til landskabet (Se diagram for Deltakvarterets bebyggelsesenklaver på modstående side). Boligerne er fleksible både behovsmæssigt og økonomisk, men er dog primært tiltænkt familier med børn. Alle boliger har eget uderum, enten i form af terrasser, altaner eller mindre haver, så der er plads til privatliv og ro, men der lægges også stor vægt på de fælles udeområder og faciliteter, hvor børn kan lege og forældre kan mødes i hverdagen. Herved kan der skabes nærvær og fællesskab blandt naboerne (Frederikssund Kommune 2014A).

Arkitekturen i Deltakvarteret skal have varieret karakter med forskellige materialer, der dog overordnet set skal bidrage til et samlet udtryk i kvarteret, der ligeledes er i harmoni med landskabet. Materialerne skal være bæredygtige og have et naturligt udseende og bygningerne skal udtryksmæssigt passe sammen. Inden for disse rammer er det dog muligt at sætte sit eget personlige præg på sit hus, så variationen i bebyggelserne understreges. Foruden denne bæredygtige strategi, er disse retningslinjer udskrevet, da de ikke ønskes at skabe traditionelle parcelhuse (Frederikssund Kommune 2014A). Deltakvarteret skal bestå af både enfamilieshuse, rækkehuse, lejligheder og bofællesskaber fordelt på forskellige bygningstyper, der dog alle er privatboliger (Se diagram for Deltakvarterets bebyggelsesenklaver på modstående side). Det forventes, at bebyggelsen i Deltakvarteret minimum bliver to etager og kan være helt op til fire etager. Boligerne vil herved variere i størrelse, hvilket giver en mulighed for at tilbyde et bredt udvalg af botilbud, afhængig af familiemønstre og økonomi. Boligerne kan derfor indrettes fleksibelt, så de kan tilgodese familiens behov og situation (Frederikssund Kommune 2014A).

BEBYGGELSE

BOLIG

BYGNINGSHØJDER

Klyngehusene er en opbrudt karréstruktur med et grønt gårdrum, der ligger ud mod Det Urbane Strøg, der er overgangen fra Deltakvarteret til Det Grønne Hjerte. Ud mod Det Urbane Strøg skal Klyngehusene have caféer og andre mødesteder. Boligerne er familieboliger i 2-4 etager, hvor det grønne gårdrum skal skabe mulighed for socialt liv og fællesskab (Frederikssund Kommune 2014A).

PARKING

Bæredygtighed og langtidsholdbare løsninger er 32 32 en vigtig i Deltakvarteret. Bo24 del af byudviklingen 24 ligerne skal derfor forsynes med jordvarme som 24 24 en del af den bæredygtige strategi. Dette gælder 22 22 også57for de fælles 57 faciliteter, for blandt andet at 26 nedbringe udgifterne 26 kunne til forbrug (Frederiks26 26 sund Kommune 2014A). 30 30 78 46 34 20 Etapeplanlægning 55 33 På følgende sider fremgår den eksisterende etape60 36

planlægning for Deltakvarteret. Illustrationerne og teksten 468er direkte taget 377 fra Helhedsplanen for Deltakvarteret (Frederikssund Kommune 2014A:1516).

K4 R1

B2 B1

Klyngehusene Rækkehusene Villahusene Byhusene 3.7 Diagram over bebyggelsestyper i Deltakvarteret

Rækkehusene bliver opført i 2-3 etagers rumstore modulbyggeri, hvilket gør opførelsen fleksibel både tidsmæssigt og økonomisk. Boligerne ligger i dette område tæt, hvilket understøtter fællesskabet og samhørigheden i området: “Bebyggelsens tæthed er med til at skabe en harmonisk lille boliggruppe med fokus på fællesskab og samhørighed” (Frederikssund Kommune 2014A:59). Til forskel fra de andre byggerier i kvarteret har rækkehusene private sydvendte haver, der sikrer naturværdien i området (Frederikssund Kommune 2014A). Villahusene er enkeltstående bygninger der opføres i 2 etager, til én eller to familier. De ligger med god udsigt til den omkringliggende natur, som samtidig trækkes ind i mellem husene (Frederiks1 etage sund Kommune 2014A).

2 etager

Byhusene opføres ud mod Dalvejen for at give området en3 urban etagerkarakter. Bebyggelsen er 2-4 etager og er højest ud mod Dalvejen og lavest ind mod resten4af kvarteret. Gårdrummene er aktive etager både for beboerne i lejlighederne, men er også tilgængelige for andre (Frederikssund Kommune 2014A).

TAPER ER ETAPER

ETAPEPLANLÆGNING FOR DELTAKVARTERET

3.8 Etapeplanlægning for Deltakvarteret

2014 - 15 Etape 0 - Naturprojektet

2016 Etape 1 - De første felter

2017 - 18 Etape 2 - Udsigten sælges først

Naturprojektet etableres som 2016 en del af den 2016 De første to felter, der bygges, er til at starte 2017 - 18 Felterne2017 i Deltaets - 18 østlige side sælges først. grønne byggemodning. Deltaet anlægges, med en ø i Engen med udsigt over Deltaet. De har uforstyrret udsigt til både Deltaet og JEKTET - NATURPROJEKTET ETAPE 1 - DE FØRSTE ETAPE 1 FELTER - DE FØRSTE FELTER ETAPE 2 - UDSIGTEN ETAPE 2SÆLGES - UDSIGTEN FØRST SÆLGES FØRST Frugtlunden plantes og Engen sås parallelt Hovedvejen etableres, samt en stikvej herfra til vådengen i øst – også når Deltakvarteret bygmed planlægningsprocessen og byudviklinbetjening af boligerne. Bebyggelsesenklaverges fuldt op. Hovedvejen føres over Deltaet og om kteten etableres del af den som grønne en delbyggemodnaf den grønne byggemodnDe første to felter, De der første bygges, to felter, er til der at starte bygges, med er en til at ø istarte Engenmed med ø itilEngen Felterne med istikvejen Deltaets Felterne østligei side Deltaets sælges østlige først. side De sælges har uforstyrret først. De udhar ufo gen. ne betjenes indefra og landskabet går en helt etableres til det nordøstlige byggefelt. gtlunden t anlægges, plantes Frugtlunden og Engen plantes sås paralog Engen sås udsigt paralover Deltaet. udsigt Hovedvejen over Deltaet. etableres, Hovedvejen samt etableres, en stikvej herfra samt en stikvej sigt herfra til både Deltaet sigt og til både vådengen Deltaet i øst og–vådengen også når iDeltakvarteret øst – også når De kanten af boligerne.

anlægningsprocessen essen og byudviklingenog byudviklingen

til betjening af boligerne. til betjening Bebyggelsesenklaverne af boligerne. Bebyggelsesenklaverne betjenes inde- betjenes bygges indefuldt op. bygges fuldt op. fra, og landskabet fra, går oghelt landskabet til kanten går af helt boligerne. til kanten af boligerne. Hovedvejen føres Hovedvejen over Deltaet føres og stikvejen over Deltaet etableres og stikvejen til det etableres nordøstlige byggefelt. døstlige byggefelt.

2019 - 20 Etape 3 - Frugtlunden

2021-22 Etape 4 - Kantzonen

2023 - 24 Etape 5 - Byen

Felterne i Frugtlunden på den2021 nordlige side af2021 - 22 De vestlige Den sidste etape fire felter 2019 - 20 2021felter - 22ud til kanten bygges ud og2023 - 24 2023 - 24er de2023 - 24ud til Dalve- 22 Deltaet udbygges efterfølgende. Kvarteret har skaber en overgang mellem Deltakvarteret, jen. Disse felter udgør byområdet og skaber - FRUGTLUNDEN ETAPE 3 - FRUGTLUNDEN ETAPE 4 - KANTZONEN ETAPE 4 - KANTZONEN ETAPE 5 - BYEN ETAPE 5 - BYEN DEN ETAPE 4 - KANTZONEN ETAPE 5 - BYEN

nu seks boligenklaver, der omslutter sig om Det Grønne Hjerte og stationen. Stikvejene en urban kant – en grænse mellem byen og Deltaet. Bydelen kan nu fornemmes. Frugtlunforlænges. landskabet. Frugtlunden Felterne på idens den Frugtlunden på side den afstørre nordlige Deltaet udbygges side af Deltaet udbygges felter De udvestlige tilud, kanten bygges uden tilud, kanten og skaber bygges enud, overgang og skaber enDen overgang sidste etapeud Den ertil de sidste fire felter etape ud ertil de Dalvejen. fire felter Disse ud ti den nordlige side af nordlige Deltaet vestlige felterDe udvestlige til kanten bygges ogfelter skaber overgang Den sidste etape er de fire felter Dalvejen. Disse felter udgør træer erudbygges blevet ogDe giver frugt.

de. efterfølgende. har nuKvarterets seks boligenklaver, har nu seks der boligenklaver, omslutter der mellem omslutter Deltakvarteret, mellem Det Deltakvarteret, Hjerte Det ogGrønne stationen. Hjerte og stationen. byområdet og skaber byområdet urban og skaber kant – en byen grænse urbanog kant mell– ar nuKvarterets seks boligenklaver, der omslutter mellem Deltakvarteret, Det Grønne Hjerte ogGrønne stationen. byområdet og skaber en urban kant – en grænse mellem aet. Bydelen sig om Deltaet. kanFrugtlundens nu fornemmes. Bydelen kan Frugtlundens nu er fornemmes. træer Frugtlundens er forlænges. Stikvejene træer er forlænges. Stikvejene forlænges. landskabet. landskabet. nu fornemmes. træer Stikvejene landskabet. e og giver blevetfrugt. større og giver frugt. 27

Trafik

Den trafik der kommer til at være omkring Deltakvarteret forventes at kunne varetages af de eksisterende veje. I forbindelse med, at Deltakvarteret udbygges, opgraderes området med stier til de bløde trafikanter og ligeledes opgraderes den lokale busforbindelse mellem Vinge og nærområdet. Alle boliger får desuden egen parkeringsplads, enten som en del af huset eller i en carport. Der er planlagt en parkeringsplads per bolig i den nordlige del af Deltakvarteret og en planlagt parkeringsnorm i den sydlige del på 0,6 parkeringsplads per bolig omkring bebyggelsen ved stationen. Der er i alt tildelt 380 parkeringspladser til bolig, 60 til dagligvare, 20 til detailhandel, 10 til institution og 70 til gæsteparkering (Frederikssund Kommune 2014A).

Fun facts om boligerne

3.9 Visualisering af Deltakvarteret

Villaerne bliver de største boliger i Deltakvarteret. Villaerne er i to plan, 140 m2 og tre værelser, som står til 2,7 mio. kroner. Et rækkehus i to plan er 127 m2 med fire værelser og vil blive solgt til 2,4 mio. kroner. Et bofællesskab med egen bolig på to plan er 120 m2 og har fire værelser. Boligerne er sat til 2,5 mio. kroner (Byen Vinge 2014).

28 DELTAKVARTERET - LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR | RAMBØLL & SLA | 17. marts 2014

Beboerne

De Moderne-fællesskabsorienterede

Kulturkonsumenter, Akademikere, SamfundsengagereTeam Vinge har en klar målgruppe for pionererne de Idealister/Humanister/Vagthunde i det Moderne-fælder skal bo i Deltakvarteret og derved være med lesskabsorienterede segment finder man kulturkonsutil at forme det kommende Vinge. Målgruppen de menterne, der ofte benytter sig af kulturelle forlystelser. søger at tiltrække, sammenligner de med en perSocial og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenn skelighed er sona udarbejdet af analyseinstituttet Gallup. Hernøgleord, der kendetegner dette segment - især når det ved ses, at Team Vinge hovedsageligt ønsker at kommer til Danmarks virke på den internationale scene, tiltrække børnefamilier eller kommende børnefamieller når det gælder hjælp til ringere stillede lande eller lierpåfra København: den finere madlavning, hvor man ikke viger tilbage fra at prøve nye produkter og opskrifter. Der i det danske integrationen af flygtninge lyttes til jazz og klassisk musik og flere i det Moderne-fællesskabsorienterede segment spiller selv samfund. på et musikinstrument.

Dette segments politiske orientering har også sine rødder i partier som Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Det Moderne-fællesskabsorienterede segment er bredt repræsenteret i aldersgruppen 20-49 år og har ofte stiftet familie. De har primært til huse i større byer, især øst for Storebælt og med en stærk overrepræsentation i Københavnsområdet. Personerne i dette segment har enten eller er i færd med at skabe sig en akademisk baggrund, hvor det især er humanistiske og offentligt-relaterede uddannelser, der er i højsæde.

3.10 Billede på Team Vinges persona

Jeg håber, i kan bruge dette? Mvh Marie

De Moderne-fællesskabsorienterede finder man derfor ofte i stillinger i offentligt regi inden for uddannelsessektoren, forvaltning og sygehusvæsenet, hvilket ligeledes afspejles i deres

medievalg. Fagblade som Magister Bladet, Djøfbladet, Gymnasieskolen og Dagens Medicin har en stærk overrepræsentation i det Moderne-fællesskabsorienterede segment, mens dagblade som Information, Politiken og Berlingske Tidende ligeledes finder mange læsere blandt dette befolkningsudsnit. Personer i det Moderne-fællesskabsorienterede segment udviser et stærkt samfundsengagement, når det kommer til politisk debat, forurenings- og miljø-spørgsmål samt EU og erhvervsforhold. At opnå succes i livet er et personligt drive og de er af den opfattelse, at den offentlige støtte til kulturlivet bør øges. I deres fritid er de storforbrugere af kulturelle tilbud, hvor teater-, biograf-, museums- og biblioteks-besøg samt maleri- og kunst-udstillinger ofte udgør den foretrukne aktivitet. De er hyppige brugere af PC og internet såvel i deres arbejdsmæssige funktion som i hjemmet og tilstedeværelsen på internettet centrerer sig i stor udstrækning omkring nyheder, job samt underholdnings- og kultur-tilbud. På hjemmefronten har man hang til helse og økologi og når der er venner til spisning står den på finere madlavning, hvor man ikke viger tilbage fra at prøve nye produkter og opskrifter. Der lyttes til jazz og klassisk musik og flere i det Moderne-fællesskabsorienterede segment spiller selv på et musikinstrument.” (Bilag 6)

I dette afsnit vil vi præsentere de metoder, vi har anvendt forud for at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål og derved vores problemformulering. I vores empiriske feltarbejde har vi for at eksemplificere og konkretisere by på bar mark taget udgangspunkt i casen Vinge og Deltakvarteret, som beskrevet i forudgående afsnit. Vi har gennem vores arbejde inddraget tre forskellige metoder; dokumentanalyse med udgangspunkt i Vinge, ekspertinterviews med aktører indenfor planlægningsfeltet og workshop med en fokusgruppe af potentielle pionerer i Vinge. I vores tilgang til opgaven har vi været fokuserede på den overordnede proces for besvarelsen af problemformuleringen og brugt den til sammen med vores fagligheder at skabe en ramme for vores metodevalg og formål. Vi vil derfor inden gennemgangen af de tre metoder, præsentere vores procesdiagram, for at give en indføring i formålet med og tilgangen til metodearbejdet og hvordan disse spiller sammen.

04 METODE

METODE

PROCES Vi har valgt at formidle vores arbejdsproces igennem følgende diagram. Procesdiagrammet har i vores arbejde fungeret som et internt kommunikations- og arbejdsredskab, der samtidig skaber en rød tråd for projektet i forståelsen af projektets opbygning. Det giver et godt indblik i, hvilke faser projektet har gennemløbet. I den diagrammatiske fremstilling er arbejdsgangen forsimplet for formidlingens skyld. Processen har været iterativ, hvilket vil sige, at vi i tilegnelsen af ny viden har vekslet imellem faserne for at kunne tilpasse dem og styre udviklingen af projektet. Diagrammet er forsynet med tekstbokse, der sammen med piktogrammer beskriver processen. Piktogrammerne bliver anvendt igennem opgaven som henvisning til processens forløb.

Fase 1 Gennem en dokumentanalyse af materiale fra og omkring Vinge ser vi på, hvilke visioner, planer og regionale planlægningsstrategier der er for området. Vi tager udgangspunkt i Deltakvarteret og de planer der ligger for opstartsfasen med fokus på pionererne. Fasen optræder i kapitlet 03 Vinge og Deltakvarteret. 4.1 Procesdiagram

Fase 2 Igennem en workshop med en fokusgruppe af potentielle pionerer, vil vi søge at finde ud af, hvad der kan gøre Vinge attraktiv for dem og hvad de søger når de skal flytte ud af København. Ved hjælp af tre ekspertinterviews undersøger vi yderligere, hvad den generelle tendens er angående flyttemønstre og boligdrømme, for herved at skabe et billede af, hvad der kan være med til at gøre Vinge attraktiv for de kommende pionerer.

Fase 3 Vi bruger vores indsamlede empiri fra fokusgruppen og ekspertinterviews til at formulere og diskutere tiltag og ønsker, der skal imødekommes for at gøre by på bar mark attraktiv for pionererne. Fasen optræder i kapitlet 06 Empirisk Analyse.

Fase 4 Det materiale vi har indsamlet igennem fase 1 og fase 2 sammenligner vi og diskuterer for at finde ligheder og forskelle imellem de eksisterende planer for opstartsperioden af Vinge. Vi undersøger ligeledes de ønsker og tendenser der er for at gøre området attraktivt for de kommende pionerer. Fasen optræder i kapitlet Diskussion.

Fase 5 Vi konstruerer vores handlingsplan med fokus på opstartsårene for Vinge. Planen er en tilpasning af eksisterende planer for Deltakvarteret med fokus på at gøre by på bar mark attraktiv for pionererne ud fra allerede eksisterende visioner. Fasen optræder i kapitlet Handlingsplan.

DOKUMENTANALYSE

INTERVIEW

Dokumentanalysen har blandt andet ligget til grund for vores viden omkring planerne for Vinge, både med hensyn til regionalplanlægning og lokalplanlægning i forhold til udbygningen af Deltakvarteret. Vi har valgt denne tilgang for at kunne skabe os et overblik over de ligheder og forskelle, der kan opstå imellem vores empiriske materiale og de eksisterende planer og visioner for Vinge. Dette vil senere danne baggrund for vores endelige handlingsplan for Deltakvarteret og hvordan man kan gøre området attraktivt at flytte til, som en del af opstarten af by på bar mark.

For at besvare vores tredje og fjerde arbejdsspørgsmål; Hvem er pionererne? og Hvad kan gøre Deltakvarteret attraktivt for pionerer?, har vi valgt at inddrage tre ekspertinterviews med Esben Danielsen fra Orange Innovation, Lars Winther fra Københavns Universitet, samt Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der repræsenterer henholdsvis den utopiske, den pragmatiske og den realistiske tilgang til planlægningsfeltet. Denne opdeling er tildels karikeret, men er brugbar i forhold til at forklare, hvordan vi har udvalgt og sammensat vores ekspertinterviews.

Da al byplanlægning, uanset afgrænsning, indgår i en større planlægningskontekst, er der indsamlet materiale om Fingerplanen, Kommuneplanen for Frederikssund Helhedsplanen for Vinge og Helhedsplanen for Deltakvartereret. Der er ligeledes indhentet information fra Byen Vinges hjemmeside samt øvrigt materiale udarbejdet af og for Team Vinge. Al information har været offentligt tilgængelig, dog er materiale omkring Vinge suppleret med information indhentet direkte hos Team Vinges kommunikationsmedarbejder, Marie Partoft. Materialet er brugt til at give et overordnet indblik

4.2 Piktogram for fase 1, dokumentanalyse

i planlægningsstrukturen for området, samt i de planer og visioner Team Vinge har udarbejdet for området. Hermed er dokumentanalysen med til at besvare første og andet arbejdsspørgsmål: Hvilken kontekst indgår Vinge i? og Hvilke planer er der for Deltakvarteret?

I vores interviews har vi valgt den semistrukturerede interviewmetode, hvor vi udfører interviews ved hjælp af en interviewguide (Bilag 8) og derved skabe fokus på bestemte temaer, herunder flyttemønstre og boligdrømme. Vi har valgt denne metode, da den giver mulighed for, at vi kan styre interviewet i én retning samtidig med, at interviewpersonerne har mulighed for at præge interviewets gang. Herved kommer interviewet til at fremstå som en struktureret samtale mellem os og vores eksperter omkring emnet (Kvale & Brinkmann 2008). Grunden hertil er, at;

“jo mere struktureret en guide er og jo mindre åben samfundsforskeren er over for at opnå en indsigt, der ligger ud over interviewguiden, des snævrere bliver synsvinklen. Tilsvarende, jo mere ustruktureret og eksplorativ samfundsforskerens tilgang er, des bredere og mere diffus bliver den viden, der genereres.”

(Kristensen & Krogstrup 1999:48)

Vores valg af interviewpersonerne Andersen og Danielsen er gjort ud fra en formodning om, at de ville repræsentere to modpoler inden for planlægningsfeltet. Dette viste sig gennem interviews at være en korrekt antagelse og vi havde derved skabt et spændingsfelt imellem “top-down-realisten” og “bottom-up-utopisten”. For at udbygge denne yderlighed i tilgangene til planlægningsfeltet tog vi kontakt til Winther. Interviewet her tog en drejning, hvilket gjorde, at Winther igennem interviewet lagde en pragmatisk tilgang til planlægningsfeltet og derved underbyggede begge interviews med henholdsvis Danielsen og Andersen. Alle tre interviews blev optaget og er vedlagt opgaven (Bilag 2-4).

Utopist Esben Danielsen har erfaring med at tilgå feltet græsrodsaktivistisk og er til daglig leder af Orange Innovation. Orange Innovation er en socialøkonomisk virksomhed der opfinder nye begivenheder, der kan få et liv ved siden af Roskilde Festival. Med festivalen deler virksomheden det fælles afsæt: At lave åbne, legende og dannende fællesskaber. Heri er økonomisk gevinst ikke det betydende parameter og der tages i stedet udgangspunkt i begivenheder, hvor kultur som aktivitet er katalysator i de forskellige sammenhænge. Danielsen plejer at møde projekter som Vinge, når de er fejlet og han ser derfor en udfordring i, at der ikke er noget at tage direkte afsæt i, når man taler om by på bar mark. Da vi ønsker at se på, hvordan man kan imødekomme og derved forhindre problemer i realisering af by på bar mark og deres visioner, har vi derfor valgt at tage kontakt til Danielsen som vores utopiske ekspert.

Pragmatist Lars Winther er lektor i By- og Økonomisk Geografi ved Københavns Universitet Science. Han har herigennem arbejdet med storby- og regionaludvikling, set fra et økonomisk og erhvervsmæssigt perspektiv. Yderligere har han også viden omkring arbejdskraften og arbejdskraftens bevægelse. Winther har været involveret i diskussioner om byen; hvad er byen og netværksbyen? Herigennem har han beskæftiget sig med forstæder, satellitbyer og den sammenhæng og påvirkning de har på den generelle byudvikling. Han ser dermed forstaden og udviklingen af ny by i et større perspektiv med hensyn til byregioner og opland og de dynamikker det skaber.

Realist Hans Thor Andersen er forskningschef på SBi og leder af afdelingen By, Bolig og Ejendom. Afdelingen har primært fokus på det byggede miljø og hvordan forskellige tiltag og udvikling er med til at påvirke opfattelsen heraf. Afdelingen har blandt andet fokus på byfornyelse og byens transformation, boligforhold og fællesskaber i boliger, som er blevet er moderne de senere år. Andersen er oprindeligt uddannet på Københavns Universitet i Statskundskab og Geografi, hvor han har specialiseret sig i byplan, byudvikling og bygeografi, med vægt på social geografi og bypolitik. Andersen underviste frem til 2009 på Københavns Universitet, men skiftede herefter til SBi og Aalborg Universitet, hvor han blandt andet står bag den bysociologiske uddannelse By, Bolig og Bosætning.

4.3 Ekspertinterviews

FOKUSGRUPPE Med fortsat fokus på at besvare vores fjerde arbejdsspørgsmål; Hvad kan gøre Deltakvarteret attraktivt for pionerer?, er vi interesserede i at se på, hvilken målgruppe Vinge søger til deres første boligområde, Deltakvarteret. Med en fokusgruppe gennemførte vi en workshop, der tog udgangspunkt i metoden Fremtidsværksted.

Fokusgruppeinterview

Vi anvender fokusgruppeinterview som metode til at indsamle empiri, hvor “data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt” (Halkier 2008:9). Med udgangspunkt i vores problemformulering, har vi gennemført interviewet under emnet Pioner i Vinge for derved at undersøge, hvordan Vinge kan blive og være attraktiv for de første der flytter til området. For at kunne styre interviewet og udnytte potentialet i metoden, har vi yderligere en præcisering omkring fokus på fællesskaber i byen.

Fokusgrupper fungerer som metode godt til denne form for problemstilling, da en by netop kan ses som en forening af fællesskaber og det er vigtigt at forstå, hvordan en gruppe kan nå til enighed

(Halkier 2008). Derudover får man på en koncentreret måde flere forskellige synspunkter på, hvad en ny by skal gøre for at være attraktiv og kunne tiltrække beboere. Vi ser på interaktionen mellem deltagerne i vores fokusgruppe, men styrken er for os nærmere ”at bruge gruppen som middel til at producere mere komplekse data – frem for [...] at interessere [...] [sig] for gruppens interaktion som en del af data” (Halkier 2008:14). Et kritikpunkt ved at anvende fokusgruppeinterview er, at gruppedynamikken kan have indflydelse på, hvilke meninger og forståelser der bliver bragt op i plenum. Yderligere kan vi som facilitatorer også påvirke de resultater der fremkommer igennem workshoppen. Vi er opmærksomme på dette i vores efterbehandling af processen og de resultater vi får derfra.

Deltagerne

For at finde deltagere til vores fokusgruppe, tog vi udgangspunkt i personaen for pionererne i Deltakvarteret som er præsenteret i kapitlet 03 Vinge og Deltakvarteret. Personaen viste sig at være meget specifik i sine krav og da vi i første omgang

4.4 Piktogram for fase 2, fokusgruppe.

ikke fik respons på vores opslag om deltagelse i fokusgruppeinterviewet, der primært var udsendt på Facebook, reviderede vi listen med krav fra personaen. Yderligere tilføjede vi også uddeling af flyers for at finde deltagere. Vi søgte nu en bredere målgruppe, end først antaget og vi afveg derfor også fra Team Vinges retningslinjer, da vi valgte gennemførelsen af interviewet frem for de perfekte deltagere.

Workshopsdeltagere Kvinde, 24 år og bor i København. Hun læser økonomi på København Universitet og arbejder i et ledelseskonsulentfirma. Fritiden bruger hun i træningscenteret og ved folketingsvalg stemmer hun på Det Radikale Venstre. 4.5 Fokusgruppeinterview

Kvinde, 25 år og bor i København. Hun har en bacheloruddannelse og arbejder som salgsassistent i detail. Fritiden bruger hun på træning, filmhygge, venner og familie og ved folketingsvalg stemmer hun på Liberal Alliance.

Kvinde, 26 år og bor på Frederiksberg. Hun er uddannet jurist og arbejder i dag ligeledes som jurist. Fritiden bruger hun på venner, kultur og træning og ved folketingsvalg stemmer hun på Socialdemokratiet.

Kvinde, 28 år og bor i København. Hun er uddannet jurist og arbejder som anklagefuldmægtig. Fritiden bruger hun på at løbe, dyrker fitness og læse og ved folketingsvalg stemmer hun på Det Radikale Venstre.

Kvinde, 30 år og bor i København. Hun er uddannet tegnsprogstolk ved UCC og arbejder som tegnsprogstolk. Fritiden bruger hun på brætspil, syning og babyaktiviteter. Ved folketingsvalg stemmer hun på Enhedslisten.

Mand, 29 år og bor i København. Han er uddannet teatertekniker og arbejder som hustekniker ved Glad Fonden. Fritiden bruger han på sociale klubber, hjemmehygge og i haven. Ved folketingsvalg stemmer han på Enhedslisten.

Fremtidsværkstedet

Vi valgte at anvende fremtidsværkstedet som fremgangsmåde i fokusgruppeinterviewet. Det er fremtidsforskeren Robert Jungk der har udviklet metoden, for gennem en særlig opfordringsstruktur at skabe et frirum for idégenerering: ”Når deltagerne tager opfordringen til sig, konstitueres der et midlertidigt socialt rum, hvor kritik og ønsketænkning i et indbyrdes samspil ser ud til at skabe en bevægelsesfrihed i forhold til de fikserede positioneringer [...].”

(Nielsen & Nielsen 2006:227)

Fremtidsværkstedet hjælper samtidig til at tydeliggøre sammenhængen mellem hverdagsliv og de samfundsmæssige overliggende strukturer. Derudover skabes der et rum, hvor det er muligt at formulere ønsker og idéer til, hvordan deltagernes liv kan varetages og udfoldes på bedst mulig vis (Ibid.).

Opbygning og facilitering

Der er forskellige faser og regler forbundet med fremtidsværkstedet (Nielsen & Nielsen 2007), der hver især bidrager til de idéer der udvikles. 38

Først gør man plads til negative perspektiver i en kritikfase. Her skal deltagerne være konsekvent negative i deres ytringer og man bestræbe at gøre det kortfattet og uden lange diskussioner (Ibid.). Vi valgte kun at give dem de mest nødvendige informationer omkring planerne for Vinge og Deltakvarteret, hvilket de både fik overleveret mundtligt og via handouts, primært med billedmateriale fra Deltakvarteret (Bilag 5). Diskussionsforbuddet i den kritiske fase er til for at ligestille alles udsagn og deltagerne skal derfor ikke argumentere eller forklare sig. Derimod må deltagerne gerne komme med et modudsagn, hvis de er uenige i andres kritikpunkter. Deltagerne skriver ikke noget ned i denne fase, men vi som facilitatorer sørger for at notere de ting der tales om. Herefter åbnes der op for idéudviklingen i utopifasen. Vores fremtidsværksted tager udgangspunkt i, hvilke muligheder deltagerne ser i at flytte til Vinge som pionerer. Her er alt muligt, ingen idéer er for fantastiske og ingen forestillinger umulige (Nielsen & Nielsen 2007). Her faciliteres deltagerne med en plakat der viser Vinge, samt en bunke inspirationskort der viser billeder de kan bruge til at formidle en idé, eller til at brainstorme med. Alle idéer skrives

på en post-it, der klistres på et tilhørende inspirationskort eller direkte på Vinge-plakaten. Den tredje fase der inddrages i workshoppen er den realistiske fase. Her diskuteres det, hvordan idéerne fra utopifasen kan udvikles hen imod en virkeliggørelse. Dette gøres ved, at vi kategoriserer idéerne i overkategorier og indenfor hver kategori kommer deltagerne med et konkret bud på, hvordan tankerne kan realiseres og barrierer nedbrydes (Nielsen & Nielsen 2007:36). Hele fokusgruppen er optaget og vedlagt som bilag til opgaven (Bilag 1).

Opsummering

Fremtidsværkstedet resulterede via realiseringsfasen i fem emner der var vigtige for fokusgruppen før, at de ville være pionerer i Vinge. Disse var fællesskab, offentlige institutioner, natur, fysisk miljø og beboersammensætning. Uddybning af disse fem emner fremgår af illustrationen 4.8. Igennem vores arbejde med at facilitere fokusgruppeinterviewet, er vi med til at styre og lede slagets gang. Herved er vi også med til at påvirke resultaterne af interviewet. Dog mener vi ikke, at det gør vores fokusgruppeinterview mindre relevant eller brugbart.

4.6 Vi startede med at søge deltager igennem facebook opslag som dette.

Er du mellem 20 og 49 år? Har du stiftet familie eller er på vej til det? Vi har brug for dig til vores workshop!

Du er potentielt pioner i Vinge! Hvad er Vinge?

Vinge er fremtidens nye by. Byen udvikles med grundlæggende nøglebegreber som enkelthed, nærvær, natur og byliv. Byen etableres de kommende år i mellem Frederikssund og Ølstykke, med sin egen S-togsstation tegnet af Henning Larsens Architects, bliver der kun 30 minutter til København. Vinge er arealmæssige det største udviklingsprojekt i Danmark og vil fremadrette blive et attraktivt område for byen fremtidige 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser.

- og hva’ så?

Første skridt er etablering af en S-togsstation og udstykning af det første boligområde Deltakvarteret. I den sammenhæng søger vi en personer til at deltage i en kort workshop omkring fremtidens by: Hvad skal der til for at du vil flytte til Deltakvarteret i Vinge? Igennem workshoppen udvikler vi sammen idéer der vil bidrage til handlingsplan med fokus på udviklingen af Vinge de kommende 10-15 år.

Hvem er vi?!

Vi er studerende fra Læreanstalternes Fælles Byplanskursus (LFB), der er et tværfagligt byplanlægningskursus.I denne ssammenhæng er vi i gang med et projekt omhandlende ny by på bar mark, fremtidens by og hvordan man skaber et attraktivt byliv fra bunden. Vores case er byen Vinge, og vi har herved en samarbejde med Team Vinge der står for udviklingen af Byen Vinge.

Fakta

Tid: Torsdag 13. november 19-21 Sted: København, tæt ved Christianshavn Kontakt: Lærke: lisabel@ruc.dk eller Mette: mettmoe@ruc.dk Tak for din opmærksomhed! - Vi håber vi ses :) Hilsen Lærke, Mette, Camilla, Simon og Benedikte.

KORT WORKSHOP OM FREMTIDENS BY!

Hej! Vi er en gruppe studerende der er i gang med et projekt omhandlende en ny by og hvordan man skaber et attraktivt byliv fra bunden. I den sammenhæng skal vi lave en fokusgruppe. Til dette har vi brug for 5-10 personer der opfylder følgende krav: Du er mellem 20 og 49 år Du har stiftet familie eller er godt på vej til det Derudover må du gerne kunne genkende dig selv i nogle af de følgende punkter: Du læser Politiken eller Berlingske Tidende Du stemmer socialdemokratiet, radikale venstre eller SF Du har en akademisk uddannelse – humanistisk eller offentlig Du er samfundsengageret – specielt indenfor politisk debat, miljø, EU eller erhverv I din fritid benytter du dig af kulturelle tilbud Du går ind for økologi og helse Madlavning er vigtig for dig – gerne med nye produkter og opskrifter Du er kreativ – spiller fx selv et instrument, maler eller fotograferer Fokusgruppeinterviewet tager udgangspunkt i en workshop, hvor I skal tale ud fra billeder som vi medbringer. Det kommer til at foregå i København, torsdag d. 13. november, mellem 19-21. Der vil være forplejning som tak for deltagelse. Del gerne budskabet med dit netværk, så vi kan få fyldt pladserne ud. Tilmelding til fokusgruppen kan ske her på facebook eller på mail lisabel@ruc.dk Med venlig hilsen Lærke, Mette, Camilla, Simon og Benedikte

Er du mellem 20 og 49 år? Har du stiftet familie eller er på vej til det? Vi har brug for dig til vores workshop!

Du er potentielt pioner i Vinge! Hvad er Vinge?

- og hva’ så?

Hvem er vi?!

Fakta

4.7 For at skabe større interesse for vores fokusgruppe uddelede vi også flyers som denne.

Fællesskab - Det er vigtigt, at byen fordrer til fællesskab gennem sine fysiske rammer og strukturer. Dette kan eventuelt være igennem medlemskab af “fællesskabsforening” ved køb af byggegrund. Dog er det vigtigt at fællesskabet ikke er tvungent, men et tilvalg samt, at det “kan fås” i forskellige størrelser.

Offentlige institutioner - Det er vigtigt, at der foreligger en plan for de infrastrukturelle foretagender og at disse bliver prioriteret. Dette gælder for eksempel etablering af skoler og daginstitutioner, samt offentlige tilbud som læge. Der er forståelse fra gruppen for, at byen skal have en hvis størrelse for, at dette kan drives, men de ser det også som incitament for tilflyttere.

Fysisk miljø - Byen skal i hverdagstimerne have aktiviteter der gør den til en “by”. Der er selvfølgelig behov for indbyggere i byen for, at dette kan drives, men det er vigtigt at have “det lokale” sted at handle eller drikke en kop kaffe. Dette ses også som katalysator for fællesskabet og gruppen ser det derfor som en mulighed for at skabe flere centre i byen som kernen for kvartererne.

4.8 Illustrationen viser de resultater vi opnåede igennem fremtidsværkstedet med fokusgruppen.

Natur - Naturen skal kunne bruges i hverdagen. Dette vil sige, at gruppen ønsker, at naturen og mulighederne for at se og bevæge sig i den skal være “i orden” inden de flytter til Vinge. Det område de flytter til som pionerer, skal derfor ikke kun være en byggeplads, men også have naturkvaliteter i sit nærmiljø, der giver bevægelsesfrihed og følelsen af at have “noget der ikke er by” i byen.

Beboersammensætning - For at skabe dynamik i byen og en form for “city-cyklus” er en differentieret beboersammensætning vigtig. Gruppen mener, at dette skal gøre sig gældende både i deres pioner-kvarter, Deltakvarteret, men også i byen generelt. Det kvarter de skal flytte ind i skal derfor have boliger, der tilgodeser flere aldersgrupper og boligmønstre. Gruppen vil altså ikke flytte til Vinge for kun at bo med mennesker, der ligner dem selv.

I dette kapitel vil vi belyse de samfundsmæssige tendenser og den teoretiske ramme der ligger til grund for projektet, hvilket giver afsæt for den følgende analyse, diskussion og handlingsplan. Valget af teorier er sket ved en iterativ proces, hvor vi er gået i felten med vores forskellige teoretiske udgangspunkter og ud fra den indsamlede empiri har udvalgt, hvilke teorier og aspekter der er relevante for vores projekt. Vi har derfor taget udgangspunkt i forskellige skalaer, hvor vi starter udefra med et afsnit der præsenterer elementer af det moderne hverdagsliv og samfundsudvikling. Derefter går vi et lag ned og belyser den moderne byplanlægning via blandt andet storytelling. Slutteligt præsenteres begrebet social kapital for at kunne forklare værdien af fællesskaber og netværk.

05 TEORETISK RAMME

TEORETISK RAMME

DET MODERNE HVERDAGSLIV Dette afsnit handler om, hvordan samfundsudviklingen har haft indvirkning på vores hverdagsliv. Specielt vil det handle om pendling som en del af hverdagen, flyttemønstre og deres udvikling, samt hvordan den ældre del af befolkningen kan ses som en aktiv ressource i byens planlægning.

Pendling

Behovet for at transportere sig mellem sit hjem og sin arbejdsplads er opstået med industrialiseringen, da man gik fra at arbejde i landbrug og håndværksfag til i højere grad at arbejde på fabrikker. Som landmand lå arbejdspladsen ofte hjemme på markerne omkring gården og man færdedes sjældent længere fra hjemmet. Håndværkere arbejdede ligeledes i nærområdet og kunne færdes til fods rundt til diverse opgaver. Med industrialiseringen overgik flere til at arbejde på fabrikker som blev anlagt i byerne og selvom de fleste fabriksarbejdere boede på virksomhedernes område, så opstod et begyndende behovet for pendling mellem hjem og arbejdsplads (Pilegaard & Nielsen 2013). Med udviklingen af den kollektive transport, såvel som den individuelle transport, blev det muligt at transportere sig både hurtigere og over længere

afstande. Dette gjorde det muligt at flytte ud fra virksomhedernes områder, væk fra byen og forstæderne blev derved til. Ved etableringen af forstæderne blev byerne arealmæssigt større og mindre befolkningstætte end tidligere (ibid.). Tidligere flyttede man til den by, hvor man fik job og mange valgte at arbejde det samme sted en stor del af deres arbejdsliv. I dag er vi blevet mere mobile og hjem og arbejdsplads kan ligge længere fra hinanden. Det er specielt de højtuddannede der pendler længst. Ved afstande på mere end 20 kilometer udgør de højtuddannede størstedelen, hvis pendlerne opdeles på uddannelsesniveau (Pilegaard & Nielsen 2013). De sidste 30 år er der ydermere sket en udvikling i pendlingsmønstrene, i det der er sket en fordobling i antallet af personer, der pendler over 30 km om dagen (ibid.).

Flyttemønstre

Flyttefrekvensen er højest blandt aldersgruppen mellem 20-29, mens flyttefrekvensen falder efter man er fyldt 40 år (se 5.1 næste side). Ifølge Louise Glerup Aner (2007) (se 5.2 næste side) flytter de fleste familier fra København of-

test nordpå eller ned til Roskildeområdet. Aner har desuden med sin Ph.d. konkluderet, at flere flytter ud fra København til resten af Sjælland og Lolland-Falster. Derudover søger de unge udflyttere fra København mod kommuner i nærheden af København. De midaldrende flytter oftest længere ud på Sjælland og de ældste søger ud i yderkommunerne. Børnefamilierne flytter til vækstområder hvor der også er arbejdspladser og service (Aner 2007).

Ældre - “det grå guld”

Vi oplever i dag en stigende andel af ældre i befolkningen, hvor andelen af personer på 65 år og derover fra 2001 til 2011 steg fra 14,8 % til 16,8 %, svarende til 142.000 personer (Danmarks Statistik 2014). Betegnelsen ”det grå guld” omfatter den gruppe af ældre der har rundet pensionsalderen, men som stadig er arbejdsdygtige og ikke føler sig klar til at gå på pension. Når vi gennem opgaven nævner ældre, tages der udgangspunkt i pensionsalderen. Pensionsalderen er afhængig af hvornår man er født; mellem 1940-1963 er den 65 år (Digitaliseringsstyrelsen 2014).

104

Samtlige ﬂytninger e2er alder og år -‐ 1980-‐2013

Personer

400000

0-‐9 år

350000

10-‐19 år

300000

20-‐29 år

250000

30-‐39 år 40-‐49 år

200000

50-‐59 år

150000

60-‐69 år

100000

70-‐79 år

50000

80-‐89 år 90 år og derover

80 19 82 19 84 19 86 19 88 19 90 19 92 19 94 19 96 19 98 20 00 20 02 20 04 20 06 20 08 20 10 20 12

År 5.1 Årlige antal tilflyttede familier fra København og Frederiksberg, gennemsnit for 1992-2002

5.2 Samtlige flytninger efter alder og år - 1980-2013

kortene er grupperingerne dannet som percentiler. Dvs. at der findes ca. 20 % af kommunerne i hver gruppering.

43 15

MODERNE PLANLÆGNING Der er to væsentlige grunde til, at gruppen af ældre ikke har travlt med at stoppe arbejdslivet allerede når de runder de 60 år. For det første er der lavet en reform af efterlønsordningen, så mulighederne for at trække sig tidligere tilbage er blevet mindre (Lind & Kok 2014). For det andet, handler det om, at andelen af personer der har et fysisk nedslidende arbejde, er faldet i takt med, at arbejdsmarkedet er skiftet, fra industrisamfund til videnssamfund og derfor er mindre fysisk nedslidte, når de bliver pensioneret (Engelstoft 2009). Selvom de ældre går på pension, er det ikke ensbetydende med, at deres liv er ved vejs ende, tværtimod. Middellevetiden er steget støt i løbet af de seneste 150 år. I 1840’erne var middellevetiden for henholdsvis mænd og kvinder 42,9 år og 45 år, hvor den i dag er 78 år og 81,9 år (Statistikbanken 2014), så der er mange gode år efter arbejdslivet er slut, hvor de ældre i høj grad har mulighed for at bidrage aktivt til samfundet. Deres forbrug er eksempelvis på vej til samme højde som de erhvervsaktives (Danmarks Statistik 2014).

Desuden er det vigtigt at nævne, at ældre i dag er blevet mere kreative i deres boligvalg. Bofællesskaber blandt ældre er steget de seneste 25 år. Hvor der i 1990 blot var en håndfuld bofællesskaber i Danmark, er der idag omkring 350 bofællesskaber (Rebensdorff 2015). Ifølge rapporten Planlægning og Provinsbyer (2013) retter planlægning sig ofte mod børnefamilier, da det er dem der skaber vækst. Børnefamilierne flytter til vækstområder, hvor der også er arbejdspladser og service. Men der kan være en pointe i, at tilrettelægge planlægningen for de ældre ”det grå guld”, da ældre faktisk bliver mere mobile med alderen og seniortilværelsen bliver længere og længere. Børnefamilier udgør kun en fjerdedel af befolkningen, så der er faktisk langt flere husstande som ikke er børnefamilier. Desuden er børnefamilier ikke specielt mobile, når de først er flyttet fra byen (Moltesen og Møller 2013).

I dette afsnit bruger vi hovedsageligt teoretikeren Leonie Sandercock som udgangspunkt for den moderne planlægning. Sandercock har udarbejdet den terapeutiske planlægningsteori der er en dialogisk tilgang til planlægningsfeltet. Afsnittet vil omhandle borgerinddragelse som en aktiv del af planlægningsprocessen, samt storytelling som værktøj i planlægningen.

Samfundsudviklingen

I den politiske arena er der blevet sat større fokus på, at samfundsudviklingen har indvirkning på planlægningsstrategierne og ikke mindst på, hvordan dette påvirker den traditionelle byplanlægning (Sandercock 2009). Dette udspringer fra, at planlæggere ikke mener den traditionelle og rationelle planlægningsproces er tidssvarende i forhold til den gennemgående samfundsudvikling, hvor individualiseringen af samfundet og dens fokus på medbestemmelse på arbejdspladserne, i byen og i hjemmet, bryder med den rationelle planlægnings top-down-styring og kontrol (Sehested 2003).

Den rationelle planlægningstilgang

Planlægning ud fra et rationelt perspektiv skal forstås som en top-down tilgang, hvor planlæggeren med sin faglighed og tekniske indsigt styrer og udformer processen. Ved denne form for planlægning er magten placeret hos byrådet, Folketinget og andre offentlige institutioner. Rationel planlægning handler derfor hovedsageligt om store planer og reformer, der udvikles og reguleres i kommunerne eller regionerne og styres af tekniske forvaltninger, herunder planlæggere. Ud fra dette planlægningsperspektiv bliver borgerne ikke involveret eller inkluderet i planlægningen ved for eksempel en områdefornyelse (Sandercock 2000 & 2009 og Sehested 2003).

Den kommunikative planlægningstilgang

Den rationelle planlægningstilgang er planlæggerne sidenhen begyndt at bevæge sig væk fra og der arbejdes i dag hen mod en mere inkluderende og kommunikativ tilgang til byplanlægningen. Inddragelse og deltagelse af borgerne er blevet et vigtigt element inden for byplanlægningen de se-

nere år. Dette er især kendt fra kvarterløft og områdefornyelser, hvor involverede beboeres ønsker, bliver forsøgt efterlevet og inddraget i planlægningen. Der er udviklet flere teorier og forklaringer på, hvordan borgerinddragelse er blevet en større og vigtigere del af den nuværende byplanlægning (Sehested 2003).

viklingen af hendes planlægningsstrategi, mener Sandercock dog, at planlægningsteorien kan perspektiveres til andre planlægningssammenhænge. Vi ser derfor hendes teori anvendelig i forhold til at imødekomme eventuelle planlægningskonflikter der vil kunne opstå ved by på bar mark (Sandercock 2009).

Leonie Sandercock er et eksempel på en planlægger, der har taget denne nye planlægningstendens til sig. Hun har igennem sit arbejde med konflikter imellem forskellige etniske kulturer, udviklet den terapeutiske planlægningsteori, der er en kommunikativ og alternativ planlægningstilgang til feltet. Udgangspunktet for planlægningen er at udvikle en dialog der skal skabe forståelse og accept blandt feltets aktører på flere niveauer, for dermed at kunne anvende de forskellige tilgange og holdninger til feltet konstruktivt i byudviklingen (Sandercock 2000 & 2009).

Ved Sandercocks terapeutiske planlægning udvides planlæggerens rolle i byudviklingen og hvor planlæggeren ikke mindst skal besidde flere forskellige kompetencer end tidligere: Planlæggeren skal udover at besidde kommunikationskompetencer, have sans for den åbne og formidlende planlægningsproces, facilitering af forhandling og formidling i samarbejde med parterne, bidrage med erfaringer, samt have og udvise forståelse for kulturelle forskelligheder (Sandercock 2000). Denne udvikling er især blevet kendetegnet ved overgangen fra en traditionel/rationel planlægning til en langt mere kommunikativ-, projekt- og netværksorienteret planlægning. Der har derfor været et behov for at ændre fokus, til at være mere kommunikativ og inkluderende, med henblik på at involvere og inddrage borgerne i planlægningsprocessen. Det er blevet vigtigt

Sandercocks terapeutiske planlægning er udviklet på baggrund af hendes erfaringer med håndtering af planlægningskonflikter, der er etnisk orienterede og har haft traumatiske konsekvenser for de implicerede parter. Selvom dette er grundlaget for ud-

5.3

Opgøret med forstaden

I planlægningen for det gode byliv i 1960’erne blev funktionalismen den fremtrædende ideologi. Denne tid dannede rammen for opblomstringen af forstæderne, som en udvikling af suburbaniseringen. Disse blev tænkt ind i en ramme, hvor man så mennesket som rationelt og søgte derigennem at fremme ligheden ved demokratisk planlægning. Dette førte til en diskurs om, at forstæderne skulle kunne tage sig af sine borgere fra vugge til grav og alle funktioner til at varetage hverdagslivets behov, blev tænkt ind i planlægningen. Strukturen og organiseringen i forstaden skulle ikke ligne den klassiske middelalderby med en central bymidte, men derimod være funktionsopdelt. Dette betød, at hierarkiet i forstaden blev udvisket og tog sig en radikal ny form i forhold til de klassiske byer (Mazanti 2002). Forstaden var således kun for dens egne borgere og det er i dag en af de ting der bliver fremhævet som det problematiske ved traditionelle forstæder og er med til at fremme den negative opfattelse af en forstad: ”Således er det den modernistiske funktionsopsplittede byplanlægning med sine zoneprincipper, der et langt stykke ad vejen er selve

årsagen til, at vi i dag står med en række problemer omkring forstædernes integration eller mangel på samme” (Jensen 2012:2). Ole B. Jensen foreslår i stedet, at man planlægger fremtidens forstad, således at; ”Områderne skal indeholde funktioner, der tiltrækker borgere fra resten af byen” (Jensen 2012:2). Ved at tiltrække borgere til forstaden vil der således kunne brydes med den traditionelle og negative tanke om en forstad og der vil i stedet skabes noget der minder om en by. Et nyt byudviklingsprojekt skal således ikke kun indeholde funktioner for sine egne borgere, men i den grad også funktioner, der kan tiltrække borgere til byen, som ikke bor eller arbejder der. Utallige bylivsstudier omkring, hvordan vi skaber byer for mennesker, med arkitekt Jan Gehl herhjemme som forgangsperson, har samtidig gjort, at forstadens funktionalistiske idealer er blevet fortid til fordel for en genfødsel af den klassiske middelalderbys struktur. Den centrale bymidte, de blandede byområder samt tiltrækningen af folk uden for området, er igen blevet anerkendt som strukturer der danner rammer for det gode byliv (Dansk Byplanlaboratorium 2013).

at forstå planlægning som en proces, der lægger vægt på selve planlægningsforløbet og hvem der planlægges for. Den kommunikative planlægning forsøger hermed at skabe en mere demokratisk planlægning, hvor alle involverede parter bliver hørt. Målet for den kommunikative planlægning er således at styrke og opbygge et områdes fælles forståelse af sig selv og skabe netværk der sammenbinder de lokale aktører, så der opstår en social sammenhæng og harmoni mellem forskellige grupper. Der kan dermed argumenteres for, at planlægningen er gået fra top-down, kendetegnende som ved rationel planlægning, til en mere bottom-up tilgang, hvor borgerinddragelse nu spiller en mere væsentlig rolle i forhold til den måde, planlægningen er styret og udformet på (Sandercock 2000 & 2009 og Sehested 2003).

Den moderne planlægning

Sandercock differentierer groft sagt mellem to perspektiver i planlægningen: det materielle og ressourceprægede perspektiv og det følelsesladede og menneskelige perspektiv, svarende til det vi definerer som den rationelle planlægningstilgang og den kommunikative tilgang. Hertil pointerer

STORYTELLING Sandercock, at hun ser det vigtigt at sætte den rationelle planlægning i baggrunden og fokusere på den menneskelige og følelsesmæssige planlægning, for at skabe bedre byer og bymiljøer for mennesker. Den moderne planlægning skal derfor tage udgangspunkt i de sociale processer der gør sig gældende, således at det er borgeren der bliver udgangspunktet og der bliver skabt “recognition of the need for a language and a process of emotional involvement, of embodiment, of allowing the whole person to be present in negotiation and deliberations” (Sandercock 2000:26). Yderligere mener hun også, at denne mere menneskelige og følelsesmæssige tilgang kan skabe en bredere og bedre fællesskabsfølelse i byerne og dermed skabe en bæredygtig byudvikling og planlægning for alle (Sandercock 2000 & 2009).

Dette afsnit tager udgangspunkt i Leonie Sandercocks tilgang til storytelling - fortællinger - som en del af den praktiske planlægning. Det følgende afsnit beskriver begrebet storytelling, der omhandler menneskers fortællinger om deres område og hjem, samt hvordan planlægningen kan gøre brug af fortællinger. Derudover vil afsnittet redegøre for de teoretiske og metodiske overvejelser, begrebet storytelling indebærer. Omdrejningspunktet i storytelling skal i høj grad ses som en vifte af metodiske redskaber, der kan anvendes i planlægningen. Storytelling anvendes, ifølge Sandercock, i flere sammenhænge: ”Planning is performed through story, in a myriad ways” (Sandercock 2003:11). Først og fremmest handler det om de fortællinger, planlæggere fortæller om et område eller by. Dette kan være de alment kendte officielle fortællinger, som ofte påvirker, hvordan man ser på et område. Det er i overvejende grad dem, der er på spil, når man taler om by på bar mark. Dernæst indebærer storytelling et mere forandrende element, nemlig at have fokus på de fortællinger beboerne selv fortæller om deres område (ibid.).

En vigtig pointe Sandercock kommer med er, at der ikke er forskel på gyldigheden af fortællinger om et område. Den viden der kommer frem når man taler om henholdsvis arkitektens, politikerens eller beboerens fortælling er lige gyldig og lige værdifuld for planlægningens forløb (Sandercock 2003), selvom denne værdi kan være mere eller mindre nyttig i forhold til, hvilken skala man opererer i. Derudover er det nødvendigt at høre mange fortællinger, da alle har forskellige baggrunde og syn på deres område og derfor vil fortællinger kunne være forskellige, selv fra to, der på overfladen kan forekomme at have ens udgangspunkt (ibid.). En anden argumentation for at anvende storytelling i planlægningen af en by er, at der kan skabes en udv i det forståelse for behov og adfærdsmønstre blandt de involverede. Dette opnås ved at lytte til hinandens fortællinger om hverdagen og byen. I vores projekt, bliver det nærmere en utopisk fortælling om den by og hverdag, man ønsker at have. Derudover kan storytelling i byplanlægningen bevirke vores handlingsmønstre, da vi ifølge Sandercock ofte agerer efter dominerende fortællinger, der bestemmes af de dominerende magtforhold der findes i byen (Sandercock 2003).

SOCIAL KAPITAL Når man er klar over, at disse fortællinger er der, bliver man bedre i stand til at begribe sine egne handlinger, samt hvilke magtinstanser, der er afgørende for de fortællinger der er tilgængelige om et bestemt område (Sandercock 2003). De elementer fortællingerne indeholder, bliver brugt i planlægningen og er på mange områder den måde, planlægning udføres på: ”Planning is performed through story[…]” (Sandercock 2003:13). Når Sandercock beskriver fem eksempler på, hvordan fortællinger anvendes i planlægningsprocessen. Det er ikke altid bevidst når storytelling bruges af planlæggere, ej heller, at de gør det med en konsekvent metode. Her byder Sandercock ind med en række eksempler på, hvorledes fortællinger kan anvendes i planlægningen. Hun slår et slag for, at planlæggere skal være bedre til at inddrage fortællinger, når de formidler deres viden om et område (Sandercock 2003).

Det er ikke kun borgeren, der skal være opmærksom på magtforholdene og hvilke fortællinger de medbringer. Planlæggere bør også rette deres opmærksomhed på, hvilke magtforhold, der bestemmer, hvilke fortællinger der dominerer. Sandercock

siger, at dette er en vigtig faktor da risikoen for, at der findes en dominerende fortælling er der og det vil indvirke på fremtidige handlinger og opfattelser af området (Sandercock 2003).

Den moderne tilgang til planlægningen fordrer til nye metoder til at lave byudvikling. I dette er fællesskaber som ressource blevet en central strategi, ikke mindst i forhold til byens sociale sammenhængskraft. Tænketanken BYEN 2025, der er nedsat af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, har sat fællesskabet på dagsordenen for byplanlægning ved udgivelsen af rapporten Fællesskaber i forandring (2014). Derfor er det interessant at medtage dette planlægningsperspektiv i forhold til udviklingen af by på bar mark. Følgende afsnit vil komme ind på, hvordan fællesskaber fungerer i forhold til hinanden og hvordan det kan være en ressource i byen.

Byens sociale kapital

Når man som planlægger inddrager den sociale kapital i byplanlægning, udvikles der en planlægning for, hvordan fællesskab og kvaliteter ved fællesskabet kan inddrages som kapacitet for byudviklingen. Samtidig viser en sådan planlægningsstrategi, at der i byudviklingen er en forståelse af, at mennesket og derved byboeren også udvikles og formes gennem de oplevede fælles-

skaber og sociale relationer som bylivet giver (Andersen 2007). Hvor mennesket tidligere blev anset som et produkt af økonomiske ressourcer og familien, har dette syn ændret sig og mennesket anses i det senmoderne samfund, som en mere kompleks konstruktion påvirket af flere eksterne faktorer, hvor det økonomiske aspekt er mindre betydeligt. Man kan derfor sige, at samfundsudviklingen har gjort, at forståelsen af den sociale kapital har ændret sig og mennesket derved kan ses, som et produkt af de oplevede fællesskaber og sociale relationer i byen (Putnam 2000). Praktisk set kan social kapital ses integreret i den moderne byplanlægning via eksempelvis borgerinddragelse, netværksstyringsstrategier og empowerment, der alle er strategier med fokus på social kapital, der er blevet en del af bypolitiske programmer (Andersen 2007). Succeskriteriet for at opnå en værdifuld social kapital bygger på tillid og netværk, som fundamentet for at kunne skabe den sociale interaktion, der udgør den sociale kapital. Det er derfor vigtigt, at man i planlægningen af byer inddrager disse aspekter og skaber rammer, hvor borgerne har mulighed for at danne

Afgrænsende social kapital er fællesskaber der bygger på stærke bånd mellem individer, hvor disse er kendetegnet ved at være homogene i udtryk og tankesæt og fremstår ekskluderende på udefrakommende (Baron et al. 2000). Disse fællesskaber er således indadvendte netværk, der understøtter og forstærker gensidighed og solidaritet i homogene grupper (Andersen 2007).

Brobyggende social kapital bygger på relationer mellem forskellige mennesker. Den brobyggende sociale kapital kan således styrke beboernes fælles engagement og positive tilhørsforhold til deres boligområde, samt styrke relationerne udadtil (Andersen 2007). 5.4 Social kapital

fællesskaber baseret på delte normer, værdier og holdninger, som kan facilitere et samarbejde og netværk i og omkring byen (Baron et al. 2000). Putnam udtrykker social kapital som; ”[...] interaktionsformer i netværker fremmer skabelsen af tillid og normer for gensidighed, der forøger kapaciteten for kollektive handlinger og forfølgelsen af fælles interesser.”

(Putnam 1993:35-36 i Andersen 2007:76)

Putnam differentierer dog begrebet, i det han skelner imellem to former for social kapital; den ’afgrænsende’ (bonding) og ’brobyggende’ (bridging) social kapital. Den afgrænsende social kapital beskriver han som homogen i udtryk og tankesæt, hvilket gør den mere indadvendt i forhold til andre fællesskaber, hvor den brobyggende social kapital er udadvendt og skaber kontakter og broer imellem de afgrænsede fællesskaber. Relationerne i disse fællesskaber har en tendens til at være mere skrøbelige, men til gengæld fremstår disse inkluderende og er i mange planlægningsmæssige henseender foretrukket (Baron et al. 2000, Andersen 2007). 50

Social kapital i praksis

Social kapital udspiller sig i lokalsamfundet igennem praksisfællesskaber. Praksisfællesskaber er et udtryk for et fællesskab der er forankret i et dynamisk forhold. På den ene side individualisering og identitetsskabelse og på den anden side en kollektivisering og konstruktion af mening og sociale fællesskaber. Dette giver et vekselforhold mellem mennesket og fællesskabet. Praksisfællesskaber eksisterer i kraft af, at en form for praksis er til stede, som fællesskabet deler og forhandler om. Vi indgår i vores dagligdag i flere naturlige praksisfællesskaber via eksempelvis arbejde, familie og fritidsaktiviteter, hvilket gør, at fællesskabstanken ikke er et nyt tiltag, men en aktivering af den som samfundsressource (Andersen 2007). Praksisfællesskaber defineres af Etienne Wenger i Andersen (2007) som værende et sammenspil mellem gensidig engagement, fælles praksis og fælles repertoire (Se illustrationen på denne side). Dette vil sige, at et praksisfællesskab kræver engagement i fællesskabets formål. Yderligere at erfaringer deles og gøres internt i fællesskabet, således at der sker en udvikling og erfaring, der

sammen med formålet med fællesskabet, skaber fællesskabets rammefortælling og historie. Et praksisfællesskab dannes derfor kun, hvis der er incitament for det og bibeholdes kun, hvis det vedligeholdes og bruges (Andersen 2007). I kraft af vores tilknytning til flere fællesskaber, er det også muligt for os aktivt at være brobyggere i mellem flere praksisfællesskaber. En brobygger er en aktørtype, der understøtter denne netværksdannelse på tværs af interesser, værdier og historier og fungerer dermed som oversættere, koordinatorer og formidlere af nye indsigter, fællesskaberne i mellem. Brobyggeren kan derved både være en formidler for og en katalysator i et praksisfællesskab. Denne aktørtype kan også beskrives som en ildsjæl, hvis typiske karaktertræk er, at den er netværksorienteret frem for organisationsorienteret (Andersen 2007). Praksisfællesskaber kan både være afgrænsende og brobyggende. Dette afhænger af, i hvilken skala fællesskabet betragtes. De opstår alle steder og vi indgår i dem dagligt, uden at være bevidste om det. Et eksempel kunne være i en sportsklub, hvor et fælles sprog og forståelse skaber rammerne for

en fælles praksis for sportsgrenen og hvordan den bliver udøvet. Det er derfor vigtigt, at man i planlægningen af inddragelse af social kapital som ressource, gør rede for, hvordan sammenspillet ses i forhold til andre eksisterende fællesskaber og aktører (Andersen 2007).

Gensidigt engagement Fælles praksis Fælles repertoire

5.5 Gensidigt engagement henviser til, at praksis kun eksisterer gennem menneskers gensidige engagement i forskellige handlinger, hvis betydning de forhandler indbyrdes. Engagementet er det centrale, som definerer tilhørsforholdet til et praksisfællesskab. Fælles praksis er bundet sammen om tre forhold; Hvert individ vil gennem mødet med livet indgå i forskellige sammenhænge med forskellige erfaringer, incitamenter og ønsker og gennem praksisser forhandles rollerne i praksisfællesskabet på plads. Det andet forhold er, at opgaverne defineres og forhandles af deltagerne gennem udøvelse af praksis. For det tredje er opgaverne ikke blot erklærede mål, men skabes gennem deltagernes relationer og gensidige ansvarlighed, som bliver en integreret del af praksis. Fælles repertoire omfatter forhold som rutiner, redskaber, måder at udføre opgaver på, historier, symboler, handlinger og diskurser eller begreber, som fællesskabet har produceret eller indoptaget i forhold til fællesskabets eksistens og som derefter er blevet en del af fællesskabets praksis (Andersen 2007).

06 EMPIRISK ANALYSE

EMPIRISK ANALYSE Vores empiriske analyse tager sit udgangspunkt i den empiri vi har indsamlet gennem vores tre ekspertinterviews med henholdsvis Esben Danielsen, Lars Winther og Hans Thor Andersen, samt vores workshop med fokusgruppen. Vi har bearbejdet materialet og derigennem fundet tre temaer der er gennemgående for materialet: Beboere, byidentitet og fællesskab. Det følgende vil tage sit udgangspunkt i disse tre temaer ved at sammenholde, hvordan de tre eksperter og vores fokusgruppe forholder sig til dem. Analysekapitlets formål er at forankre vores valg af temaer i empirien og udarbejde opsummeringer på temaerne, således at det efterfølgende kan anvendes i vores handlingsplan for udviklingen af Deltakvarteret.

6.1 Piktogram for fase 3, analyse af empiri.

BYIDENTITET

Hvad er fortællingen om Vinge?

PIONER I VINGE

BEBOERE

Hvilke personer kan blive de første pionerer i Vinge?

FÆLLESSKAB Hvordan kan fællesskaber indgå i hverdagen?

6.2 Igennem analysen af vores empiriske materiale er vi kommet frem til tre gennemgående temaer. Disse er illusteret ved en trekant der viser, at de har en sammenhæng, men er selvstændige temaer. For at sætte en ramme for analysen af de tre temaer, har vi udarbejdet et underspørgsmål for hver.

BEBOERE For at få et overblik over beboernes betydning for udviklingen af Vinge, vil analysen i det følgendeafsnit forholde sig til de tre underkategorier; potentielle pionerer, pendling samt boligdrømme. Ved potentielle pionerer forsøger vi at fastslå, hvornår i livet flytninger finder sted, samt hvor man flytter hen. I underkategorien pendling analyserer vi med henblik på, hvor stor en afstand folk er villige til at flytte sig, for at komme på arbejde. Endelig ser vi på boligdrømme for at klargøre, hvilke elementer der skal til, for at få folk til at flytte til en by på bar mark.

Potentielle pionerer

Hvornår mennesker vælger at flytte et andet sted hen, er ofte forbundet med de livsfaser de gennemgår. Hans Thor Andersen udtaler; “Det er et livsfaseskift der udløser en flytning” (Andersen 07:44). Ifølge Andersen opleves der fire faser i livet der medvirker til, at folk flytter. Den første fase sker, når man som ung flytter fra sin familie og finder sit eget sted. Derefter kommer en fase, hvor man danner par og senere familie, hvor behovet for en ny bolig som regel er til stede. Det er i denne fase,

den største flyttefrekvens opleves, hvilket fokusgruppen bekræfter. Børnene flytter senere ud og ofte vælger man at blive boende, da man nu får mere plads og en flytning kan blive bekostelig. Der er dog nogen der vælger at flytte til noget mindre, efter børnene er flyttet ud og også folk i pensionsalderen vælger dette, da de ikke længere har behov for så meget plads. Som tidligere nævnt i 05 Teoretiske Ramme, er flyttefrekvensen højest blandt aldersgruppen mellem 20-29, mens flyttefrekvensen falder efter man er fyldt 40 år. Dette er et klart udtryk for, at de unge er mere rodløse og at de ikke har etableret sig endnu. Både disse livsfaser, eller cyklusser, samt flyttefrekvensen bliver bekræftet af eksperterne Andersen og Winther. De er enige om, at årsagen til, at man vælger at flytte er styret af de forskellige faser i livet man gennemgår. Lars Winther bekræfter;

BEBOERE Hvilke personer kan blive de første pionerer i Vinge?

”Der er en mobilitet som er større blandt yngre, fordi man endnu ikke er etableret familiemæssigt [...]. Der er et drastisk fald i mobiliteten, når vi nærmer os starten [og] midten af trediverne, så hører man næsten stort set op med at flytte [...] [man] bliver [igen] mobil efter børnene er blevet voksne eller skilsmissen er indtrådt.”

(Winther 06:23)

Flyttemønstre og præferencer har dog ikke ændret sig væsentligt, Andersen fortæller om tendensen; “de [flyttemønstrene] er ikke særlig meget anderledes end tidligere” (Andersen 18:59). Dog viser det sig, at de ældre i dag tænker i nye alternative muligheder, når de skal finde bolig, hvor især bofællesskaber er blevet populært blandt ældre de sidste 25 år.

Der er således flere segmenter at trække på til de første beboere i Deltakvarteret og Winther uddyber med, at; ”et segment er unge par der gerne vil have plads, et andet segment er [den] ældre befolkning, der er trætte af deres bolig i Frederikssund [og] har råderum nu til at gøre noget andet og fremtidssikre ældretilværelsen og realisere sin bolig. Et tredje segment kunne bare være folk i nærheden der gerne vil skifte deres gamle bolig ud med noget nyt” (Winther 08:55). Ifølge Winther, er der en tendens til, at folk ofte flytter til nabokommunen frem for at flytte længere distancer (Winther 08:14). Der er dog mange familier der flytter fra København. Ifølge Aner (2007), flytter de fleste familier fra København oftest nordpå eller mod Roskildeområdet og ifølge Moltesen & Møller (2013) til vækstområder, hvor der er arbejdsplad-

ser. En deltager fra fokusgruppen udtaler, at ”jobbet i Vinge ville være et større incitament end det, at det var en flot by” (Fokusgruppen 17:38). I dag er der endnu ingen arbejdspladser i Vinge og det er derfor en udfordring at tiltrække denne målgruppe. Ifølge Vestergaard & Ærø (2006) er det også vanskeligt, at tiltrække erhverv og virksomheder før der er infrastruktur. Da Frederikssundmotorvejen endnu ikke er færdigbygget, kan det derfor tage noget tid før virksomhederne kommer til Vinge. Andersen mener dog ikke, at de manglende arbejdspladser er en barriere. Tværtimod ser han pendlingen som en løsning; ”Der skal bare være adgang til jobs, vi gider ikke nødvendigvis, at bo ved vores arbejdsplads” (Andersen 23:15). Han påpeger desuden, at et studie har vist, at; ”jo højere uddannelse, desto længere pendler du.”

(Andersen 24:44)

Andersen er bevidst om, at det kan være problematisk at tiltrække børnefamilier; ”Der er en god grund til at alle kigger på børnefamilierne, for de er de mobile, men de er meget svære at tiltrække, især i disse år hvor der er [økonomisk] usikkerhed” (Andersen 12:32). I fokusgruppen nævner en del-

tager, at det netop er det, at hun har et barn, der er et argument for, at hun er mere tilbøjelig til at finde Vinge attraktiv, end dem fra gruppen der ikke har børn (Fokusgruppen 01:35:50). Andersen mener dog heller ikke, at det er umuligt at tiltrække familierne, men han er mere skeptisk med hensyn til tiltrækningen af det ældre segment. Han mener, at der skal meget til før dette segment flytter; ”hvis man satser på ældre skal man have nogle ualmindelige gode argumenter, fordi de allerede bor, som de gerne vil bo” (Andersen 07:24). Han nævner desuden, at de fleste pensionister bliver boende, fordi de ikke ønsker at flytte fra deres sociale netværk, der har stor betydning for dem. Der er dog en mulighed for tiltrække de ældre, da de ved salg af deres nuværende bolig vil kunne frigøre kapital, der kan gøre det muligt at flytte (Andersen 32:16). Esben Danielsen derimod er meget optaget af den ældre generation og nævner de ældre som mere ressourcestærke end tidligere og at netop dette segment kan være fordelagtigt at tiltrække i etableringen af en by på bar mark. Danielsen mener, at der er et kæmpe potentiale i ”det grå guld”;

”Det ville jo være verdens fedeste sted for ”det grå guld” [...] Jeg tror, der er et større og større drive for, at ældre gerne vil have et aktivt seniorliv. Altså en moderne form for en ældre bofællesskabstankegang, som ikke er pasning, men som handler om [at] man gerne vil have et aktivt liv, som også har mange ressourcer, men også gerne vil drosle ned.”

helt enighed om, hvorvidt pendling mellem bolig og arbejde er ønskeligt, hvis man er bosat i Vinge; “min største bekymring er, at jeg stadig skulle tage til København for at arbejde,” (Fokusgruppen 16:38) fortæller en deltager fra fokusgruppen og en anden er af samme holdning;

Ifølge Moltesen & Møller (2013) er der en pointe i at tilrettelægge planlægningen for ”det grå guld”, da ældre generelt er mere mobile i dag end tidligere.

“hvis jobbet var dér i Vinge, så kunne jeg godt flytte dertil. Man ville ikke flytte til Vinge og beholde jobbet i København.”

(Danielsen 09:24)

Pendling

Som Andersen nævner, skal det være nemt at komme til og fra Vinge, hvilket også er et af de argumenter Team Vinge bruger, for at tiltrække beboere. De skriver på hjemmesiden at “Vinge får sin egen S-togsstation på Frederikssund-linjen, så du nemt kan komme med toget til København, Frederikssund eller resten af Sjælland” (Byen Vinge 2014). Det er derfor oplagt at slå sig ned i Vinge, hvor familien kan have sin base og herfra nemt og bekvemt kan tage frem og tilbage til for eksempel København for at arbejde. Blandt deltagerne i fokusgruppen er der dog ikke

Andersen påpeger, at ønsker folk ikke nødvendigvis at bo ved deres arbejdsplads og dette kan også forklares med den ændring i ansættelsesformen, der er sket de seneste år. Danielsen påpeger at; “arbejdslivet er ved at gå over i to. Der er dem der har fast arbejde - det er dem vi kender, det er det alle systemerne passer til. Men bunken med projektansættelser, den stiger eksplosivt [...] Man får det der projektliv med ét-to-tre-årige ansættelser.”

(Danielsen 12:50)

(Fokusgruppen 17:06)

En deltager er dog af en anden mening og for hende er afstanden ikke en større udfordring: “For os ville det ikke være langt. Vi har også bil [...]. Jeg er selv vokset op på Møn, så afstanden er ikke et issue for mig på den måde. Der synes jeg 30 minutter er meget lidt” (Fokusgruppen 13:40). Fokusgruppen ytrer således forskellige holdninger til at pendle mellem bolig og arbejde, men som tidligere nævnt, er antallet af pendlere der rejser mere end 30 kilometer om dagen fordoblet over de seneste 30 år, så det er absolut ikke utænkeligt, at folk der bosætter sig i Vinge vil acceptere at skulle pendle til arbejde i København, hvor afstanden er cirka 35 kilometer - og slet ikke med den kommende motorvej, der vil nedbringe rejsetiden yderligere.

Det er derfor ikke, på samme måde som tidligere, hensigtsmæssigt at bosætte sig i nærheden af sin arbejdsplads, da denne løbende vil skifte placering.

Boligdrømme

Der er bred enighed blandt vores eksperter og fokusgruppe om, at boligforholdene er vigtige i forhold til at gøre Vinge attraktiv for de første pionerer og senere tilflyttere. Det er vigtigt for fokusgruppen, at boligerne er billige og attraktive. En deltager fra fokusgruppen siger, at; 57

“der skal virkelig være meget der byder, før det kan blive attraktivt for mig, hvis det alligevel er den samme kvadratmeterpris som andre steder [...]. Vinge har en kæmpe udfordring, hvis kvadratmeterprisen er den samme som, hvis man boede inde i København.”

(Fokusgruppen 15:16)

Ifølge en deltager i fokusgruppen, skal boligerne desuden tilbyde noget, man ikke finder i København. Andersen foreslår, at der skal være et økonomisk incitament; ”at betale mere for mindre, det er i hvert fald ikke en særlig god ide” (Andersen 10:01). En anden deltager fra fokusgruppen er meget skeptisk i forhold til det udleverede materialet omkring Vinge, i det at ”der er lagt meget vægt på arkitekturen, så det ser ret dyrt ud, [hvilket] ekskluderer en ret stor del af befolkningen og det ville jeg synes var synd” (Fokusgruppen 08:35). Andersen er generelt skeptisk overfor muligheden for at tiltrække beboere for;

6.3 Fokusgruppen er aktive i Fremtidsværkstedets utopifase.

”et er at flytte ud af den trygge by, hvor man ved, hvordan tingene er og ejendomsprisernes stabilitet gør også, at man ikke risikerer at spille russisk roulette med sin opsparing, men noget andet er at købe noget på en flad mark, hvor man ikke aner hvad der kommer til at ske.”

(Andersen 12:58)

Winther bidrager med endnu en udfordring i at tiltrække beboere, fordi ”når du først har investeret i en bolig, så ligger der en kæmpe investering som kan gøre, at man er bundet til en bolig” (Winther 11:52). Både Andersen og Winther ser altså en barriere i boligmarkedets struktur, som den ser ud i dag. ”Det er rasende dyrt at flytte” (Andersen 09:39) og blandt andet derfor gør folk det ikke så tit.

være et element, der kunne gøre boligforholdene mere attraktive og anderledes i Deltakvarteret for de kommende beboere. En deltager fra fokusgruppen fremhæver; ”Man skal have lov at præge sit eget hus, det er jo meget populært at bygge sit eget hus og være lidt bonderøvs-agtig, det virker meget sådan, at man flytter ind i et færdigt produkt. Det virker som om man skal passe ind i en ramme, hvor man ikke har lov til at male sit hus lyserødt.”

(Fokusgruppen 22:39)

Boligen Danielsen kan se fordele i, hvis boligens areal kunne tilrettelægges familiens behov i forhold til livsfaserne. Danielsen foreslår følgende; ”man [har] jo brug for en meget fleksibel ramme, fordi man gerne vil bo forskelligt, når man har små børn, teenagere og man har forskellige behov” (Danielsen 54:38). Ifølge Danielsen efterlyser han i mange henseender en ny ejerstruktur som giver en mere fleksibel boligramme og han foreslår, at ”hvis man havde en boligløsning, hvor man kunne skalere lidt op og lidt ned. [...] boligen skal være rammen om ens liv og ikke omvendt” (Danielsen 55:04). En anderledes ejerstruktur kunne gøre det lettere at tage beslutningen om at flytte. Det vil efter hans mening

kan man bare ikke når man ejer et hus” (Andersen 58:07). Han er derudover i tvivl om, hvorvidt folk vil bruge fleksibiliteten i boligen og fremhæver, at det ville være nemmere at flytte, hvis man kunne sænke transaktionsafgifterne. Dette ville også gavne tiltrækningen af det ældre segment og her er det samtidig vigtigt, at deres boligønsker efterkommes; ”Almene boliger er meget populære, specielt hvis det er tæt lav, ikke i etageboliger det er der ingen der gider.”

(Andersen 11:31)

Det er ikke kun størrelsen på boligen, men også udseendet af boligen, flere i fokusgruppen finder vigtigt. Ifølge Andersen skal det være ”muligt at bygge sit hus, som man drømmer om det” (Andersen 33:05) og han nævner også, at det er vigtigt, at de kommende beboere har frihed til at præge deres egen bolig, hvor en reducering af restriktionerne på lokalplanerne vil gøre det attraktivt for folk at flytte til Vinge. Andersen ser dog vanskeligheder i de fleksible boligformer; ”Jo, man kan godt rykke rundt på nogle rum, men så får man nogle problemer med lys- og lydinstallationer. Det skulle jo være sådan, at man kunne skrue ned for huslejen, men det

Andersen foreslår generelt, at Vinge skal fokusere på følgende; ”Det er jo nogle gode boliger og gode omgivelser, det ligger jo naturmæssigt på randen af det mere kuperede Nordsjælland” (Andersen 17:23).

Opsummering

Denne analyse har belyst, at flytninger sker ved forskellige livsfaseskift og andelen er størst når der stiftes familie. Der er uenighed om, om generationen af ældre vil være mulig at tiltrække til by på bar mark. Der skal være exceptionelt gode argumenter 59

BYIDENTITET før de vil flytte ud. Derudover flytter folk generelt ikke langt fra deres nuværende bolig. Pendling viste sig at være et emne, folk har forskellige holdninger til. Nogle er villige til at bevæge sig langt, andre vil have, at arbejde og bolig ligger tæt på hinanden. Statistisk er folk parate til at pendle længere, jo højere uddannelsesniveau de når. Derudover er arbejdsmarkedet ved at ændre sig, så kortere ansættelsesperioder gør det uhensigtsmæssigt at flytte, når arbejdspladsen skifter. I drømmene om bolig, viste økonomien sig at spille en stor rolle. Man vil have mere plads og bedre kvalitet, for færre penge, hvis man skal flytte ud af København. Fleksibilitet er også vigtig, både i form af fleksible boligformer, men det skal også være nemmere at flytte, eksempelvis ved at mindske omkostningerne herved. Yderligere var et godt incitament for fokusgruppen og essentielt for eksperterne, at beboerne selv kan bestemme arkitekturen for deres egen bolig.

BYIDENTITET

Hvad er fortællingen om Vinge?

Byidentitet har været et tilbagevendende tema, i det der har været en løbende diskussion om, hvad by på bar mark egentlig er og kan blive. Byidentitet skal i denne sammenhæng forstås bredt, således,at alle kategorier af by, såsom landsby, forstad eller metropol kan have byidentitet. Det er ikke bundet op på, at det er én bestemt slags bebyggelse, der har monopol på byidentitet. Det følgende vil tage udgangspunkt i fortællingen om Vinge og hvordan dette skal bearbejdes, samt hvordan man kan inddrage pionererne i udviklingen af byen og derved udviklingen af byidentitet og fortælling.

Fortællingen

I det øjeblik idéen om en ny by dukker op, starter fortællingen, eller rettere, fortællingerne om dette sted. En af de beslutninger der skal tages er, om området skal kaldes en by eller en forstad. I det følgende vil analysen omhandle dette. Da Andersen bliver informeret om, at Vinge benævnes som en by, udtrykker han, at der mangler afgørende elementer for, at man kan tale om bykvaliteter i Vinge:

“[Vinge] bliver en forstad - selvfølgelig er det en forstad. Det kan jo ikke være andet, når det ligger, hvor det ligger.”

(Andersen 38:59)

Det han mener der skal til, for at skabe bydannelse er blandt andet “et center, hvor man har et bibliotek, nogle læger, en tandlæge, frisører og så videre, [for] så kommer der lidt liv i dagtimerne, men det bliver ikke Vesterbros pulserende natteliv der dukker op derude” (Andersen 42:03). I kapitlet 03 Vinge og Deltakvarteret er der en diskurs om, at Vinge skal være en by og ikke en forstad i traditionel forstand. Andersen er kritisk overfor dette: “Jeg ved ikke hvorfor man så gerne vil være en by, når man ikke er det. Hvorfor ikke slå på, at man er et godt sted at bo, tæt på alting og en del af storbylandskabet. [...] Du kan få et spritnyt hus og tingene fungerer [...] [og det er] nemt at komme til og fra Vinge. Det er da nogle af de plusser der er vigtige. Der er ikke ret mange byggegrunde i Storkøbenhavn, så alene det, at man kan udbyde nogen gør jo, at man faktisk kan suge folk til sig [...]. Man skal passe på, [at] man ikke signalerer noget andet end man reelt er.”

(Andersen 52:17)

Ifølge Andersen, har Vinge kvaliteter der ikke er i overensstemmelse med betegnelsen by, men Vinge indeholder stadig mange elementer der har tiltrækningskraft. Hermed siger han også, at man i fortællingen om en ny by bør slå på, at der kan tilbydes en anderledes forstad, frem for at skabe en fortælling baseret på, hvad det ikke er, eksempelvis en by i traditionel forstand. Fokusgruppen fandt det ligeledes problematisk, at Vinge bliver promoveret som by med byliv, da det jo ikke vil være en realitet for de første indbyggere, pionererne. De havde dog et bud på, at man via events i den første etape af etableringen, kunne skabe muligheder og værdier, “som [at] Giro de Italia starter i Herning, starter Distortion i Vinge” (Fokusgruppen 01:04:04). Dette blev sagt i fokusgruppen, som et indspark til, hvad Vinge kan tilbyde som noget særligt. Dog behøvede det ikke at være Distortion, men kunne være en anden begivenhed der er med til at tegne Vinge og give den identitet. I kapitlet 03 Vinge og Deltakvarteret præsenteres en fortælling om Vinge, hvor udviklingen af by på bar mark giver en enestående og særlig mulighed

for at kombinere by og natur. Dog er det en fortælling som fokusgruppen synes er vanskelig at forstå. Dét, at man trækker på de landskabelige naturværdier og samtidig vil være en by, ser deltagerne ikke umiddelbart som noget, der vil tiltale dem: ”Hvis jeg skulle flytte ud på landet og være ét med naturen, så ville jeg købe måske et gammelt landbrug eller en gård og ikke et hus i en ny by” (Fokusgruppen 23:06). De holder fast i en dikotomi mellem de to landskabsformer og for bymenneskene i fokusgruppen trækker det derfor ikke at komme ud i en ny by der sammensmelter naturen og de bymæssige kvaliteter. En anden deltager bakker op om dette og uddyber: “Hvis du flytter på landet, så flytter man ud og har lidt privatliv, men det synes jeg ikke rigtig [man får her]. Man bor lidt i rækkehuse på skuldrene af hinanden ikke? [...] Hvis jeg skulle flytte ud i naturen, så skulle det være fordi der var albuerum. Så skulle det være en gård eller i hvert fald en stor grund [...]. Jeg skulle ikke flytte på landet og så have genboer for eksempel.”

(Fokusgruppen 24:46)

Igen ser vi, at fortællingen og ønsket om at bo tæt med natur, ikke sammenkædes med ønsket om at bo i en by. Det er to forskellige behov der udfyldes 61

og deltagerne har svært ved at se dem kombineret. Danielsen bidrager til diskussionen om særligheden, der skal være med til at skabe en byidentitet og siger: ”Hvad søren er det, der skal skabe en særlighed. Og ja, der bliver brugt det grønne og det er fornuftigt, fordi der er jo heller ikke andet lige nu. Men det jeg oplever som noget der driver folk, det er holdninger eller følelser.”

(Danielsen 07:20)

Ifølge ham, skal Vinge altså finde en særlighed, sit forslag på en byidentitet, der ligger folk mere nært, noget der funderes i andet end landskab og arkitektur. Han uddyber med at der skal skabes en historie om hverdagslivet, der i Vinges tilfælde stadig er imaginært. Dette skal gøres, så hverdagslivet får en magt i planlægningen og fortællingen om Vinge. Her er Sandercocks pointe om, at fortællinger påvirker handlingsmønstre relevant, da netop fortællingen om hverdagslivet kan blive afgørende for, hvilken målgruppe der flytter til som de første. 6.4 Inspirationskort til idéudviklingen i Fremtidsværkstedets utopiske fase.

Danielsen mener, at det er vigtigt, at Vinge starter ud med gode modeleksempler og måske skal gå

så langt som at gøre det meget fordelagtigt for bestemte grupper til at begynde med. En deltager fra fokusgruppen mener også, at det “helt seriøst skal give nogle gode boligpriser for at få nogen til at flytte derud” (Fokusgruppen 01:35:30). Hvis man gav udvalgte folk et tilbud, de ikke kunne afslå, ville der kunne skabes en grundbase, der bliver “den krystal, som resten kan gro omkring” (Danielsen 17:40). Netop fordi det er essentielt, hvilken identitet og fortælling der bliver springbrættet for tiltrækningskraften og den videre udvikling af Vinge. Det Danielsen fremhæver er, at det er vigtigt, at der bliver noget håndgribeligt til at starte med: ”Folk kan ikke forholde sig til ord og planer. Det folk virkelig tager med, det er det de præcist har set og rørt ved.”

(Danielsen 15:54)

Medskabelse

Igennem fokusgruppen fandt vi ud af, at deltagerne delte et ønske for medbestemmelse i den videre udvikling af Vinge. En deltager udtrykker det således:

“Om man vil flytte derud, som nogle af de første, før at byen er etableret? Jeg tænker, at hvis man får medbestemmelse, så kunne man måske godt. Det der med, at man på en eller anden måde er med til at føde byen. Så tror jeg det vil være meget attraktivt […] hvis man skal lokkes til noget og man ikke aner, hvordan det bliver, men man skal investere - det ved jeg ikke - to millioner i at købe en ejendom, så syntes jeg det er ret vigtigt at vide, hvordan det kommer til at blive, eller man har medbestemmelse i processen.”

(Fokusgruppen 01:36:02)

At de nye borgere har lyst til at deltage i planlægningsprocessen, stemmer overens med den moderne planlægning, hvor både Sehested og Sandercock lægger vægt, på at borgerinddragelse og -deltagelse er en styrkelse fra tidligere planlægningsprocesser. Planlægningen bliver på denne måde bottom-up, hvor borgerne bliver inkluderet i planlægningsprocessen. Også Danielsen taler om medbestemmelse i byskabelsen som en vigtig faktor for, at indbyggerne kan skabe tilknytning til ny by: “Det er noget med at lave nogle frirum. Altså, det man har gjort herovre på Musicon [der er et område i Roskilde], der har man lavet en lokalplan der ikke er lokal. Det vil sige, [at] man har lavet et område med meget lidt plan-

lægning. Det, der er kendetegnet ved det er, at det kun er en lille gruppe der kan håndtere dette. De er vigtige, at de kan være drivere for meget, men det er absolut heller ikke det, der kan løfte det hele.”

arkitekten der kigger, det er politikerne der kigger [...]Så mit bedste bud det er, at hvis det her skal leve, skal der være nogle nede-fra-og-op argumenter. Altså nogen der vil noget med området som er mennesker.”

Rammerne for medbestemmelsen kan faciliteres af planlæggeren og denne skal være klar på, at det ikke er alle beboere, der vil kunne magte eller have lyst til at deltage på den måde. En anden faktor der skaber initiativ og medbestemmelse, er følelsen af, at der er en sag at kæmpe for (Danielsen 33:00). Når man beskæftiger sig med by på bar mark, kan det være vanskeligt at engagere folk og der er måske heller ikke så mange konfrontationsmuligheder, der kan skabe rum for, at folk finder sammen om en sag.

Hans pointe er herfra, at det kan være svært at komme med disse argumenter, i det der mangler mennesker der har et drive og et engagement i området. Man skal dermed opfinde det interessante ved Vinge, før det rent faktisk er til stede.

(Danielsen 30:50)

I linje med storytelling, taler Danielsen om, at der mangler menneskelige værdier i forhold til, hvad der skal få folk til at flytte til, når nye byområder bliver planlagt og videreformidlet. Dette så han, da han var involveret i Nordhavns-projektet. Samme tendenser ser han i Vinge: “[...] De der argumenter, de er infrastrukturelle eller det er ovenfra og ned. Det er planlæggeren der kigger, det er

(Danielsen 05:30)

Opsummering

I forhold til at skabe en byidentitet omkring Vinge, er det essentielt at skabe en fortælling om byen og ikke mindst styre denne og sørge for, at den er retvisende. Det er vigtigt, at fortællingen ikke bygger på argumenter, hvor den tager afstand til andre fortællinger, men i stedet skaber sin egen på baggrund af, hvad byen repræsenterer og skal repræsentere. Der er derfor ikke noget til hinder for at forsøge at skabe en utraditionel forstad og fremhæve de kvaliteter der er ved en forstad, så som nem og hurtig adgang til København og herfra arbejde på andre kvaliteter der ønskes for Vinge i kraft af

FÆLLESSKAB placeringen på landet tæt ved naturen. Yderligere bør Vinge også fremhæve den nærhed der er til Frederikssund og andre omkringliggende byer, for derved også at skabe en kontakt og relation i dette nærsamfund. Fortællingen skal anses som et udviklingsværktøj for byen, som aktiveres løbende og fortællingen skal derfor ikke kun omhandle den færdige by, men også fortælle om byen i udvikling. Indbyggerne er en vigtig kilde til at udvikle en fortælling der kan være med til at skal skabe byidentiteten. Derfor er det vigtigt, at indbyggerne kan være med til at skabe og forme byen, hvilket også vil være et incitament for nogle pionerer for at flytte til en by på bar mark. Yderligere kan inddragelse af indbyggerne bidrage til at skabe et fællesskab og et sammenhold i byen, der er med til at gøre, at fortællingen får et bottom-up-perspektiv.

Fællesskab har været et af de temaer som har været gennemgående for vores interviews og som har været et centralt element i den moderne planlægning. Det følgende afsnit tager derfor sit udgangspunkt i fællesskaber og slår ned på, hvad det vil sige at have og skabe fællesskaber, hvilke betydninger fællesskaber kan have for vores hverdag.

Fællesskaber?

FÆLLESSKAB Hvordan kan fællesskaber indgå i hverdagen?

Igennem alle interviews har fællesskab været et tilbagevendende tema, men det har også været tydeligt, at der ikke har været fuld enighed hos informanterne omkring, hvad begrebet egentlig rummer. Winther pointerer dog, at diskursen omkring byen ikke altid har været lig med fællesskab: “Byen har jo også været kendt for ikke at være fællesskab, [men] for at være det anonyme. Det er dér du vil være alene. Det er dér, du ikke behøver at forholde dig til naboen” (Winther 36:32). Winther følger op herpå og beskriver fællesskabet som værende et ”landsbyfænomen” der med samfundsudviklingen drog til byerne, hvor det er blevet en værdi for bylivet - et tilvalg, en kvalitet. Men fællesskab er ikke bare noget der opstår, når

man som planlægger bestemmer, at det skal være til stede. Det kræver både noget af planlæggeren og ikke mindst af de, der flytter til. Dette har Danielsen erfaringer med og som nævnt i afsnittet om medbestemmelse, mener han, at der skal være “nede-fra-og-op-argumenter” der kommer fra mennesker der har en mening om området (Danielsen 05:30). Han argumenterer herved for, at fællesskaber kun kan lade sig gøre, hvis der er et “drive” i området, nogle mennesker der på eget initiativ vil noget med stedet. Et privat initiativ, der umiddelbart ikke er afhængig af anden planlægning. Danielsen ser derfor Vinge som en udfordring, da der øjensynligt ikke er et naturligt ”drive” i området, da det praktisk set i dag er en bar mark. Men han udelukker det på ingen måde, i det han henviser til, hvordan fællesskaber opbygges, udvikles og plejes: “Hvis man tegner, hvordan folk kender hinanden […], så kender de hinanden i grupper, men der er nogle få der kender rigtig mange på tværs af grupper. De brobyggere, de er sindssygt centrale [i forhold til udvikling af fællesskab]. Altså man siger, at man skal have en kerne at bygge på. Men skal man løfte sig [som fællesskab], skal man have brobyggere med, som kan tiltrække andre kerner.”

(Danielsen 35:20)

Danielsen kobler herved fællesskabet sammen med nøglebegreberne; den afgrænsende og brobyggende sociale kapital, for at kunne skabe fællesskaber. Han tilføjer, at man som planlægger skal have fokus på brobyggeren, når man planlægger at skabe fællesskaber skal man “kigge på de personprofiler der flytter ind. Man er simpelthen nødt til at finde ud af, hvad det er for nogen mennesker og så skal man sørge for at pleje de nøglepersoner” (Danielsen 36:00). Han mener derfor, at planlæggeren kan være med til at skabe et fundament for opbygning af fællesskaber, som katalysator, men uden at facilitere og styre det. Planlæggeren kan altså skabe nogle rammer for fællesskaberne, hvilket fokusgruppen mener, er vigtigt, men samtidig er de enige med Danielsen i, at det ikke er nok, for at kunne danne fællesskaber: “Fælles rammer skaber ikke nødvendigvis initiativerne” (Fokusgruppen 01:22:09). Fællesskaber kræver ifølge fokusgruppen; ”at der er nogen med initiativer. At der bor nogen med en drivkraft,” men de mener ikke, at det er noget der kan forceres, i det de fortsætter ”og det er jo ikke nogen [personer/driver/brobyggere] man bare kan vælge.”

(Fokusgruppen 01:21:40)

Dette står i kontrast til Danielsen, der mener, at man som planlægger godt kan hjælpe og favorisere brobyggeren, men at det dog er en udemokratisk tilgang til opgaven. Generelt mener Danielsen, at fællesskaber er vigtige for byudviklingen og at disse kan give ”et helt særlig ”driver” for noget organisering” (Danielsen 08:50) som kan være katalysator for flere fællesskaber og derved være en ressource i byen og for bylivet.

Fællesskabsformer

Igennem interviews har vi også registreret, at når de forskellige informanter udtaler sig om fællesskaber i byen, har de forskellige udgangspunkter, hvilket farver deres holdning til fællesskabernes praksis. Når Danielsen taler om fællesskaber, tager han primært udgangspunkt i interessefællesskaber, hvor interessen primært skabes som en modreaktion til noget allerede eksisterende. Han bruger som eksempel de ”nye” ældre, som søger den ”moderne form for ældre-bofællesskabstanke [...] som handler om, at man vil have et aktivt liv og har rigtig mange ressourcer, men måske også gerne

vil drosle ned” (Danielsen 10:42). Danielsen eksemplificerer med, at de ældre ”stadig gerne [vil] have have, men man gider bare ikke have den alene” (Danielsen 21:39) og de skaber derfor et fællesskab på baggrund af denne fælles interesse. Ifølge Danielsen skabes fællesskaber derfor ud fra en interesse der eksempelvis kan være en del af de daglige gøremål og handlinger, hvor han dog holder på, at disse interessefællesskaber udvikler sig med mennesket og hvor de befinder sig i livet. Når Andersen taler om fællesskaber, er det noget der kræver noget ekstra, noget som man skal investere i. Han ser det derfor som et element der står først til at blive valgt fra ved eksempelvis manglende overskud både økonomisk og socialt. Der slås meget på, at det er den ressourcestærke børnefamilie man vil have i ny byudvikling og i forhold til fællesskabet beskriver Andersen det således;

6.5 Resultater fra fokusgruppens realistiske fase i Fremtidsværkstedet.

“Forestillingen om et enormt overskud holder måske ikke, når børnene kommer hjem fra heldagsskolen, bliver hentet af forældre der har været på arbejde, der lige skal købe ind. Der skal laves mad og læses lektier og så skal man i øvrigt være sammen og opdrage de der unger i det gode eksempel… og så er der tid til fællesskabet.”

(Andersen 36:20)

Samtidig inddrager han også udgifterne ved driften af de fælles faciliteter der danner rammen for det eventuelle fællesskab, for; “hvem skal vedligeholde det for eksempel? Det koster penge. Man kan lave alt muligt fantastisk, man skal bare huske, at der er nogen der skal betale for det.”

(Andersen 34:58)

Andersen sammenholder fællesskab med en udgift for familien. “Fælleshuse er også en dyr måde at være ligesom en del af et fællesskab” (Andersen 34:58). Andersen ser derved ikke fællesskab som en ressource i hverdagen, men som en form for fritidsaktivitet, en gode, som ikke er nødvendig for at få hverdagen til at hænge sammen. Hvis fællesskab indgås på anden måde end med fritiden som råderum, ser Andersen fællesskab som noget der tilhører datidens samfund. Det tilhører en tid, hvor der hverken var økonomisk eller tidsmæssigt overskud, hvor det dermed var nødvendig at samarbejde om hverdagens aktiviteter og gøremål, for at kunne få det hele til at gå op. Samtidig mener Andersen også, at ønsket om at bruge fællesskab som drivkraft er en sentimental forestilling om datiden:

“Der sker tit dét, at der bliver sådan nogle sentimentale følelser om det [fællesskab]: ‘I gamle dage, der kom folk rigtig hinanden ved’. Men det var nu som regel fordi de var nødt til det. Altså der var en tvang over det. I dag har langt de fleste et økonomisk råderum som gør at de ikke behøver at deltage, medmindre, at man selv har lyst og det er altid mere besværligt at omgås andre mennesker, når det kommer til stykket.”

(Andersen 35:42)

Andersen ser fællesskab som en økonomisk udgift, der tilmed gør livet besværligt, samtidig med, at det kræver et overskud at være en del heraf. Han ser det derfor som noget en familie ville fravælge i deres hverdag, i det han “tror, at mange familier føler sig rimelig presset tidsmæssigt” (Andersen 36:49). Gennemgående for interviews er, at de nævner praktiske fællesskaber, som den “bedste” form for fællesskab. Når Andersen siger, at han tror, at mange familier føler et tidspres i hverdagen, udtrykker han samtidig, at der søges en aflastning heri. I løbet af workshoppen blev det også bemærket, at man via fællesskab vil kunne; “skabe sig […] mere tid i den tid man har”

via fællesskaber drevet af hverdagen. Danielsen ser tiden og fællesskaberne som nøglebegreber i løsningen på en samfundstendens med arbejdslivet der deler sig i to, som vi har været inde på tidligere (Danielsen 12:50). Samtidig slår han på, at man skal præsentere fællesskaber som kan bidrage til løsning af de daglige udfordringer der eksempelvis kan opstå i børnefamilierne og at det skal være en kombination af fysiske rammer og et socialt netværk, noget “som vil ramme nogen ind i både følelser og holdninger ‘årh, det kunne da godt være jeg alligevel skulle overveje, om det var der jeg skulle ud at kigge, for der byder de på noget der er et problem i mit liv’ ” (Danielsen 15:12). Andersen er ikke fremmed overfor denne fællesskabstanke, men holder fortsat på, at det skal vise resultater og give mere end, hvad man som familie investerer, da det; “måske mere [er] et spørgsmål om at spare nogle penge, på den måde, at man deler nogle ting, fordi man kan spare nogle ressourcer. Selvfølgelig kan du vinde noget tid, hvis I er mange unge familier der bosætter sig et sted, så laver man aftensmad på skift. Men det er jo så også et projekt, at få tid til.”

Danielsen følger op på fællesskabstyperne og beskriver, at der foruden de forskellige fællesskaber også eksisterer forskellige persontyper i fællesskaber og der også er forskellige måder at indgå i fællesskaberne. Der er ”driverne”, som vi tidligere har været inde på, de sociale og de faglige. Den ene gruppe er de sociale, der ikke går så højt op i, om man selv får lov at udstikke rammerne for fællesskabet, de fletter ind i det, der allerede eksisterer. Dernæst har vi de faglige nørder – de tiltrækkes af plads til at eksperimentere, samt til den faglige sag: ”Bliver det frontløber-området for alternativ energi, kan man få lov at forsøge med energiproduktion eller kan man lave bynære havebrug, så man kan være selvforsynende med lokal økologisk produktion? Folk der nørder noget fagligt” (Danielsen 31:38). I planlægningen skal man sprede sit register af tilbud ud således, at de dækker de forskellige gruppers krav til at indgå i et fællesskab. I hvert fald, hvis man ønsker alle typerne repræsenteret i det nye samfund der skal skabes.

(Andersen 36:53)

(Fokusgruppen 01:05:43)

Et dagligt tilvalg

Igennem vores ekspertinterviews og fokusgruppen har der været forskellige holdninger til, hvad fællesskaber er og hvordan de skal udvikles og formes. Til forskel herfra er der dog blevet udtrykt enighed omkring tilgangen til fællesskaber, her udtrykt igennem fokusgruppen: “Der er ikke noget der skal være pålagt, så bliver det ikke særlig hyggeligt.”

(Fokusgruppen 01:22:27)

Fokusgruppen mener også, at man skal have fokus på, at selvom fællesskaber anses som inkluderende, kan de også virke ekskluderende, “for der er rigtig mange som ikke har lyst til det [fællesskabet], men som har lyst til at være sin egen familie” (Fokusgruppen 01:24:25). Dette følger Andersen op på, i det han siger, at; ”fællesskaber er per definition positivt, men om man sådan ligefrem vil være rigtig tæt på [hinanden/fællesskaber]? Det er nok en anden form for fællesskab, end den mange planlæggere forestiller sig. Det er måske mere sådan, at du har dit eget og så kan du tilvælge noget ekstra når du gider og har overskud.”

(Andersen 33:58)

Andersen åbner her op for det differentierede fællesskab, hvor der er tænkt over, hvem fællesskabet og eventuelle fællesarealer er tiltænkt til og hvem der praktisk set bruger dem. Andersen tager derved fat på planlæggerens rolle i forhold til fællesskaber, i det han siger, at “du [som planlægger] kan give nogle muligheder, men du kan ikke vide, om de bliver brugt og det er i hvert fald vigtigt, at der er et alternativ, for ellers er der en hel masse, der egentlig ikke drømmer om at flytte ind” (Andersen 38:30). Andersen siger hermed, som fokusgruppen, at selvom fællesskab er en mulighed, skal der også være en mulighed for at fravælge det. Winther opsummerer nærmest diskussionen om brugen af fællesskabet, i det han siger at; “der ligger jo meget det her med, at man hele tiden skal engagere sig. Der er jo også en gruppe borgere der helst er fri for at engagere sig, der er travle i hverdagen og ikke synes at fællesmiddage om torsdagen er det helt store eller egentlig er ligeglade [med], om den er gul, grøn eller blå, skulpturen midt på pladsen.”

(Winther 17:46)

Opsummering

Igennem vores arbejde har det været tydeligt, at fællesskab er et nuanceret begreb og det er derfor vigtigt at tage højde for denne nuancering, inden man som planlægger kaster om sig med begrebet. Fællesskab kan nemlig betyde mange ting i forhold til, hvilken rammefortælling det placeres i og dette kan have indflydelse på, hvordan det bliver modtaget af de kommende pionerer til by på bar mark. Yderligere er det essentielt for at opnå succes inden for dannelsen af fællesskab, at det ikke bliver et krav, men et valg man som tilflytter kan tage sammen med valget om at flytte til by på bar mark. Det skal derfor være muligt at indgå i fællesskaber, men samtidig skal der også være en mulighed for at til- og fravælge fællesskaberne efter behov og interesse. Det kan dog være en fordel for planlæggeren at tilgodese dem, der vil fællesskabet og de brobyggende personer der er interesseret i at være pionerer. Det vigtigste er dog, at fællesskaberne er tiltalende for de kommende pionerer, at det giver dem noget mere værdi i deres hverdag og at det ikke er fyldt med krav og en stor investering for den enkelte familie.

07 DISKUSSION

DISKUSSION Følgende kapitel skal sammen med vores handlingsplan besvare vores sidste arbejdsspørgsmål; Hvordan kan vores empiriske analyse bidrage til Team Vinges planlægning? Kapitel tager igen udgangspunkt i trekantens tre temaer; Beboere, Byidentitet og Fællesskab og de tre spørgsmål vi stiller i illustrationen 6.2. Hvert spørgsmål besvares ved at samle op på centrale punkter fra den empiriske analyse og sammenholde dem med planerne for Deltakvarteret og Vinge, for at diskutere de uoverensstemmelser der fremkommer her. Resultatet fra dette kapitel anvendes i handlingsplanen for, hvordan Team Vinge skal tilrette Deltakvarterets planlægning for at nå visionerne Vinge.

7.1 Piktogram for fase 4, diskussion af empiri.

Hvilke mennesker kan blive de første pionerer i Vinge?

Som tidligere nævnt defineres målgruppen for pionerer i Deltakvarteret ud fra en persona der aldersmæssigt går fra 20 til 49 år. Derudover er det børnefamilier eller kommende børnefamilier, som Team Vinge ønsker at tiltrække som de første købere af grundene. Samtidig illustrerer personaen, at Team Vinge går efter karriereorienterede typer og de nævner, at deres primære målgruppe er borgere fra København. Anderledes ser det ud, når man ser på målgruppen for hele Vinge. Her vil man på sigt gerne opnå en blanding af beboere i alle aldre med forskellige erhvervsuddannelser og etniske baggrunde. I den forbindelse er det planen, at der anlægges almene boliger ved stationen i området Vinge Centrum. Dette gøres blandt andet for at tiltrække et ældre segment, der ønsker at bo i alment boligbyggeri. De ældre er mere ressourcestærke end tidligere; de er økonomisk stærkere og mere fysisk aktive end førhen og kan fungere som brobyggere og drivere i et nystartet samfund. Vores analyse siger, at en mangfoldighed og bredde i beboersammen70

sætning er vigtig, men da Deltakvarteret gerne skal afspejle, hvad Vinge bliver som helhed, er det hensigtsmæssigt at redefinere personaens krav. Desuden er børnefamilier ikke særligt mobile, da der er mange bånd, såsom skole og dagsinstitutioner, der binder dem til det sted de er bosat i dag. Team Vinge burde derfor i deres planlægning tænke de ældre mere aktivt ind helt fra start og derved udvide deres persona for Deltakvarteret til at gå til 65 år, da det er her de ældre forlader arbejdsmarkedet og dermed går ind i en ny livsfase. Samtidig kunne det være en fordel for Team Vinge at henvende promoveringen af Deltakvarteret til det ældre segment, ikke nødvendigvis fra København, men måske snarere fra nabokommunerne, da man gerne vil være tæt på sit sociale netværk. I helhedsplanen for Vinge er der planlagt kontorhoteller og hjemmearbejdspladser med fællesfaciliteter, for at imødekomme tendensen med det skiftende arbejdsmarked. Det fremgår ikke i planerne, hvornår det skal ske, men det planlægges etableret i en separat erhvervspark i det nordlige område og er altså ikke en del af Deltakvarteret. Vores analyse viste, at arbejdspladser er noget Vinge skal kunne tilbyde for at være særlig attrak-

tiv at flytte til. Pendling viste sig også at være et afgørende emne, da villigheden til at pendle langt mellem job og bolig ændrer sig, alt efter uddannelse og personlige præferencer. Derudover er en del af arbejdsmarkedet ved at ændre sig, hvor kortere ansættelsesperioder gør det uhensigtsmæssigt at flytte efter job, da arbejdspladsen kan skifte. Der er ikke befolkningsgrundlag til, at firmaer kan finde hele deres medarbejderstab i Deltakvarteret og det er derfor meningsfuldt, at erhverv først kommer senere i forløbet. Så selvom det ville skabe liv og færden, hvis der lå virksomheder i Deltakvarteret, må konklusionen være, at Deltakvarteret primært skal henvende sig til folk der gerne vil pendle. De boliger der kommer i Deltakvarteret bliver ifølge helhedsplanen privatejede. Der er planlagt lejeboliger i andre fremtidige områder af Vinge, men for at opnå en større diversitet i beboersammensætningen i Deltakvarteret, kan lejeboliger med fordel indgå allerede her. I analysen fremgår det, at ældre foretrækker tætlav almen bolig og en del af det ældre segment vil muligvis også se de fælles grønne områder som en fordel, da de ikke skal klare havearbejde og græs-

slåning alene, men stadig får gavn af dem. Det er ikke kun de ældre, der kan have gavn af mindre boliger også enlige uden stort pladsbehov kan bosætte sig her. Herved opnås en større mangfoldighed både i byggestruktur og befolkning. I analysen forekommer der et ønske om, at det skal være muligt at flytte til Deltakvarteret, uden at skulle investere i privat bolig. Derfor vil det være en fordel at planlægge, så der også bliver et udbud af lejeboliger. På den måde giver man folk et alternativ, der gør det nemmere at flytte til og afprøve Deltakvarteret.

Hvad er fortællingen om Vinge?

Fortællingen og dermed identitetsskabelsen i Vinge er allerede godt i gang. Helhedsplanen for Vinge, hjemmesiden og Helhedsplanen for Deltakvarteret skildrer alle en historie om, hvad fremtiden kan byde på for de personer der kommer til at udgøre samfundet i Vinge. Et af de spørgsmål vi stiller er, om Vinge skal benævnes som en by eller en forstad. Da Deltakvarteret og Vinge Station er det første der etableres, er identitetsskabelsen af disse afgørende for resten af Vinges byidentitet.

Ifølge Team Vinge skal byen ikke være en traditionel forstad. Flere steder i materialet fra Team Vinge optræder benævnelsen ”Byen Vinge” og begrundelsen for dette valg er, ifølge Team Vinge, at sætte et genkendeligt ord foran, da en vinge jo ikke normalt er noget man forbinder med en by. Det er således tydeligt, at Team Vinge ønsker at promovere Vinge som en by, frem for en forstad og at Team Vinge tager afstand fra at kalde sig en forstad. Vinge har formentlig valgt benævnelsen by i stedet for forstad på baggrund af forstadens omdømme. Team Vinge får derved sat en mere positiv reference på Vinge ved brug af benævnelsen by. Team Vinges opfattelse af forstaden afspejler den traditionelle forstadsforstilling, men deres planer for Vinge viser tydeligt at de selv er med til at revurdere hvad forstaden kan være. Hvilket ord der benyttes i fortællingen, er interessant at se nærmere på, da valget af ordet by frem for forstad, i høj grad er værdiladet og refererer til forskellige kvaliteter. Med udgangspunkt i Vinges placering i Fingerplanen og den kommende S-togsstation, bliver området en integreret del af Hovedstadsregionen

og det infrastrukturelle netværk regionen er bygget op omkring. Dermed bliver Vinge en forstad til København alene i kraft af denne placering. Vinge er et ambitiøst projekt med sine fremtidige 20.000 indbyggere og det i sig selv kan være et argument for at gå efter at blive en by, i stedet for en forstad. Men i forhold til de pionerer der flytter til Deltakvarteret, er udsigterne lange til, at de får fornemmelse af at bo i en by. Derfor skal Team Vinge være opmærksom på, at ved brugen af ordet by, vælger de nogle helt specifikke betydninger og værdier i Vinge, som ikke er tilgængelige de første mange år. Formidlingen af Deltakvarteret skal være en mere ærlig fortælling af, hvad de første beboere får, når de flytter ind. Team Vinges overordnede vision er, at det bliver en Tæt by - midt i naturen. I materialet omkring Vinge nævnes derfor både by- og naturkvaliteter. Vinges vision er, at naturen skal integreres i byen og dette er ligeledes planerne for Deltakvarteret. Men i analysen fremgik det af fokusgruppen, at det var svært at forstå, hvordan man kan bo i en by i naturen. Det blev derfor opfattet som et uforeneligt koncept, da det at bo i naturen er at bo på landet. Denne diskussion relaterer sig også i høj grad til

identiteten i Vinge og om by er den rette forståelse af, hvad Vinge bliver. Når Vinge bygger tæt by omkring naturen, er det vigtigt, at det gøres klart, hvilken slags natur der er tale om.

7.2 Henning Larsens Arkitekts visualisering af Vinge set fra luften.

Team Vinge ser medskabelse som et vigtigt greb og alle boligformer i Deltakvarteret giver lov til at bygge med egen arkitektur inden for lokalplanens rammer. Team Vinge har inddraget potentielle pionerer til Vinge i kraft af en fokusgruppe og borgermøder, for at skabe dialog og imødekomme ønsker. Den empiriske analyse gav et tydeligt signal om, at medskabelse er et vigtigt element, hvilket blev fremhævet af både deltagere fra fokusgruppen og eksperterne. Det blev dog fremhævet, at materialet ligner et færdigt produkt man flytter ind i (se 7.2). Det tyder derfor på, at det skal tydeliggøres, at planerne ikke er fastlagte. Det tilgængelige materiale viser planlæggerens og arkitektens forestilling om byen og dermed et top-down-perspektiv. Det er vigtigt at få dette ændret til et mere bottom-up-perspektiv, så beboerne kan blive medskabere af deres by og bolig, dog inden for Deltakvarterets rammer. Team Vinge ønsker diversitet mellem boligerne, men med

forbehold for, at det skal passe ind med kvarterets udtryk. Om det eksempelvis er muligt at male sit hus lyserødt, fremgår ikke tydeligt af Vinges planer. Det skal formidles tydeligt, hvordan medskabelse er tiltænkt, så de nye beboere ikke ender med at tro, at de må bygge fuldstændig uden hensyntagen til fastsatte rammer for området. Der mangler en fortælling, som gør, at folk kan se sig selv bo i Vinge og som viser, hvordan man bygger sit drømmehus i Vinge. Denne fortælling kunne i højere grad lægge vægt på realisering af boligdrømme og muligheden for at skabe og præge sit eget hjem og stedets identitet.

Hvordan kan fællesskaber indgå i hverdagen?

Fællesskabet er vigtigt for Team Vinge, da de har planlagt, at der kommer oplagte mødesteder i Deltakvarteret, såsom fælleshuse og fælles udearealer, der skal være med til at facilitere dette. Analysen viste, at fællesskab skal være et tilvalg og ikke en forpligtelse, da det ikke skal være besværligt at være en del af et fællesskab. Fællesskaber ses som en måde at spare tid på, da de kan tage form af praksisfællesskaber, hvor hverdagen lettes, ved

eksempelvis fælles afhentning af børn. Ydermere er fællesskaber noget, der opstår på baggrund af interesser, frem for af nødvendighed af at have et netværk med dem man bor i nærheden af. Der kunne derfor være en pointe for Team Vinge i, ikke at planlægge direkte for fællesskaber, for på den måde at undgå, at det bliver kunstigt. De skal derimod indtænke fællesskaber som frivillige fællesskaber og i særdeleshed interesse- og praksisfællesskaber. Rammerne og mulighederne for fællesskab skal være tilstede, men selve skabelsen af dem, skal komme fra pionererne selv.

Opsummering

Ovenfor er de tre spørgsmål fra analysetemaerne blevet diskuteret og de løsningsforslag der uddrages herfra, vil blive viderebragt i den følgende handlingsplan. De handlingsanvisninger vi ender ud med, er vores bud på, hvordan man skaber et attraktivt tilbud til de pionerer der skal bo i Deltakvarteret og dermed er medskabere af den byidentitet og de fællesskaber der bliver formet i starten på dét, der engang bliver byområdet Vinge. 73

Årets tema for Læreanstalternes Fælles Byplankursus har været visioner, muligheder, potentialer og barrierer for fremtidens byer og byliv. I den forbindelse er vi blevet præsenteret for byplanlægningsprojektet Vinge, der skal etableres på en bar mark ved Frederikssund. Årets tema har derfor været knyttet til, hvordan man kan gribe planlægningen an af en by, der endnu ikke eksisterer. Dette kapitel konkluderer på projektets problemformulering: Hvordan skal planlægningen tilpasses for at gøre by på bar mark attraktiv for pionerer, ud fra eksisterende visioner? Vi har anvendt Vinge som case og forholdt os til de planer og visioner der er for byen. Gennem vores projekt har vi fundet frem til tre temaer, der er vigtige at fokusere på i forhold til tiltrækningen af pionerer til en by på bar mark; Beboere, Byidentitet og Fællesskab. Først og fremmest har vores projekt vist, at fortællingen om by på bar mark skal gøres til en mere præcis fortælling, så folk kan se sig selv bo i byen. Her er det samtidig vigtigt, at nye beboere får et retvisende billede af, hvilken type by de

reelt får de første udviklingsår og det er dermed gjort tydeligt, hvad det vil sige at blive en del af det første kvarter. Det er vigtigt at få ændret det tilgængelige materiale, så det går fra planlæggeren og arkitektens top-down-perspektiv til et bottom-up-perspektiv, hvor potentielle pionerer kan få følelsen af medskabelse af deres bolig og af deres by.

des at den kan formidles til mennesker der flytter til byen som de første. I den følgende handlingsplan har vi tilpasset etaperne med et bud på, hvordan Vinge kommer i mål med deres visioner.

08 KONKLUSION

KONKLUSION

Fra casen om Vinge ved vi, at det er hensigtsmæssigt, at målgruppen ikke kun er børnefamilier, men også inkluderer de ældre, da de kan være en aktiv ressource fra start. Generelt skal planlægningen sikre en blandet beboersammensætning fra starten. Ved by på bar mark skal der ikke planlægges direkte for fællesskaber, men der skal skabes rammerne og mulighederne for, at de kan opstå. Vi mener, at det er vigtigt at indtænke fællesskaber som frivillige fællesskaber, såsom interesse- og praksisfællesskaber og lade det være op til pionererne selv at skabe og indgå i dem. Visionen for vores projekt har været at gøre fortællingen om by på bar mark mere jordnær, såle-

09 HANDLINGSPLAN

HANDLINGSPLAN Handlingsplanen for Deltakvarteret har til formål at optimere den etapeplanlægning, der ligger til grund for området. Vi tager udgangspunkt i de fem etaper der er fastsat gennem planen for Deltakvarteret (Illustration 3.8), der dækker en periode på ti år. Overordnet set forholder vi os tro mod Team Vinges planer for etapernes udformning. På baggrund af analysen ændres og tilføjes nødvendige elementer. Modtageren af handlingsplanen er Team Vinge, men er også tænkt som inspiration til planlægning af andre byer på bar mark. Handlingsplanen er en løsning på opgavens vision og beskriver, hvordan vi mener, at etaperne skal struktureres for at tiltrække pionerer til Deltakvarteret. Vi starter med en overordnet illustration af den samlede handlingsplan efterfulgt af en gennemgang af de enkelte etaper. Dette med udgangspunkt i opsummeringer og diskussion af den empiriske analyse som argumentation for, hvorfor ændringerne finder sted, hvad de indebærer og hvordan de konkret skal udføres.

9.0 Piktogram for fase 5, handlingsplan

ETAPEPLANLÆGNING FOR DELTAKVARTERET 9.1 Etapeplanlægning for Deltakvarteret

År 0-10

Etape 0 - Generelle handlingsanvisninger Der skabes en ærlig og reel fortælling om, hvad pionererne får de første ti år i Deltakvarteret. Målgruppen skal tilpasses, så den inddrager et bredt udsnit af befolkningen. Fællesskaber skal ikke faciliteres, men der skal skabes mulighed for, at de kan opstå på beboernes initiativ.

År 2

Etape 1 De første to felter bebygges med Rækkehuse. Her opstår fællesskaber i samarbejdet om medskabelsen af husene og det at være pioner i Vinge. Der opføres et fælleshus der danner ramme om kulturelle arrangementer. Herved opstår fællesskaber og byidentitet.

År 3-4

Etape 2 De første Byhuse anlægges, for at skabe fornemmelsen af by. Her kommer der blandede ejerformer, som sikrer beboerdiversiteten. Der kommer dagligvarebutik og institution, hvilket sikrer børnefamilier en nem hverdag. Team Vinge flytter deres kontor til Deltakvarteret.

År 5-6

Etape 3 Der bliver oprettet bo- og byggefællesskaber i felterne med Klyngehuse. Samlede grupper af fællesskaber som “Olle-koller” og “Vesterbro-opgange” kan flytte ind og skabe en hverdag i Deltakvarteret. Faciliteter i de fælles udearealer bliver besluttet beboerne imellem.

År 7-8

Etape 4 Her sælges villagrundene, hvor boligdrømme kan realiseres. Deltakvarteret har nu de faciliteter, der giver større sikkerhed for investeringer i villaer kan finde sted. Her tilføjes endnu et segment til kvarteret, hvilket giver en større mangfoldighed blandt beboerne.

År 9-10

Etape 5 De sidste felter med Byhuse bebygges. Planerne for denne etape skal være løsere, da det skal være muligt at målrette boligformerne, så man opnår størst mulig beboerdiversitet i Deltakvarteret. Det kunne blandt andet være ungdomsboliger. 79

ETAPE 0 (ÅR 0-10)

Etape 0 er de indledende handlingsanvisninger som også er anbefalinger til den generelle planlægningstilgang. Følgende er derfor handlingsanvisninger som Team Vinge skal tage højde for, hvis visionerne skal opnåes.

samme mennesker, kan det være en fordel at revidere planerne i forhold til den faktiske udvikling, hvilket er en mere terapeutisk planlægningsstrategi.

Team Vinge skal hele tiden være opmærksomme på hvilke fortællinger der skabes omkring Vinge. Dette kan blandt andet styres igennem etaperne, men det er også vigtigt, at man lader sig præge af de fortællinger der opstår i kvarterer som Deltakvarteret. Derfor er det vigtigt, at der er en naturlig forbindelse imellem Deltakvarterets beboere og Team Vinge, således at det skabes i et samarbejde.

Byidentitet

En rullende planlægning gør, at etapeplanlægningens to første faser har en fast boligstruktur, men sidenhen løsnes den fysiske form af boligerne op. Dette sker for at understrege medskabelsen i Deltakvarteret, som foregangseksempel for Vinge. Den rullende planlægning handler også om, at der på nuværende tidspunkt, udover Deltakvarteret, kun er kendskab til anlæggelsen af Vinge Station, samt begyndende planer for Vinge Centrum. I tilfælde af, at kvartererne kommer til at tiltrække de

Fortællingen skal være ærlig og præsentere de kvaliteter der er i Deltakvarteret de første ti år. Team Vinge skal erkende, at Vinge ikke er en by endnu og derfor i stedet formidle de kvaliteter og funktioner, der kommer de første ti år, fremfor at sælge Vinge som det ser ud om 30 år. Fortællingen om Deltakvarteret skal indeholde svar på, hvad man som pioner reelt får ved at flytte til Deltakvarteret indenfor de første ti år - altså et natur- og boligområde. Fortællingen skal formidles så det tydeliggøres, at naturen i Vinge bliver karikeret. Fortællingen til de kommende beboere om et området er vigtig for at skabe forståelse af det, da fortællingen skaber den byidentitet som skal tiltrække beboere. Den jordnære og bottom-up-orienterede fortælling og hvad byen reelt er når pionererne flytter ind, former den byidentitet som Deltakvarteret har og udvikler de første ti år. Medskabelsen dan-

ner rammen for at skabe byidentiteten og man kan med fordel lade det fremgå i den første fortælling, at beboerne er med til at forme Vinge - “Kom og byg sammen med os”. Niveauet for pionerernes medskabelse skal derfor tydeliggøres på forhånd, da det er et vigtigt element for at tiltrække beboere. At flytte til Vinge er en stor investering på alle måder, da man ikke kan være sikker på, hvad man får. Men med en mere konkret strategi fra Team Vinges side, kan det gøres mere attraktivt og håndgribeligt for de potentielle beboere. Fortællingen om Deltakvarteret skal være en formidling af, hvordan hverdagslivet bliver for de første der flytter ud i Vinge, da det reelt set er en bar mark og vil være præget af at være en byggeplads under udviklingen. Fortællingen skal være detaljeret og give svar på, hvad man kan forvente at få i de forskellige etaper frem til det færdigt udbyggede kvarter. Det skal samtidig være en skildring af, hvordan hverdagslivet vil tage sig ud når man bosætter sig i Deltakvarteret, ud fra de faciliteter der vil blive etableret i denne periode. Fortællingen skal derfor også inddrage de omkringliggende omgivelser og dertilhørende faciliteter, eksempelvis Det Urbane Strøg som kommunen står for at anlæg-

9.3 Indgangen til Deltakvarteret

ge. Således ved de der bosætter sig i Vinge, at projekterne omkring dem bliver en realitet og at de dermed ikke fremadrettet er omgivet af bar mark. Faciliteterne danner også rammer for fællesskab og valget af faciliteter bør derfor indgå i en medskabelsesproces, da beboerne herved kan sikre, at forholdene tilpasses deres behov og interesser.

Beboere

Fællesskaber

Planlægningen for fællesskab skal revidere i visse aspekter. Sociale interaktioner er svære at forcere og fællesskaber skal kunne tilvælges. Fællesskaber skal ikke direkte faciliteres, men der skal skabes mulighederne for dem. Der kan oprettes en puljeordning, hvor man som beboer selv kan søge støtte til den form for fællesskab, der ønskes. Herved planlægges ikke løsninger der ikke anvendes.

Personaen som henvender sig til målgruppen 20-49 år og retter sig mod børnefamilier fra København, er for specifik. Det vurderes, at der skal søges mod de ældre der kan være en ressource for Deltakvarteret. Dette blandt andet ved at være initiativrige og bidrage til det sociale liv i området. De velstillede børnefamilier fra København flytter ofte nordpå, hvis de flytter ud af byen og derudover foretages oftest flytninger internt i kommunen eller til en nabokommune. Formidlingen skal derfor i højere grad også henvende sig til folk inden for Frederikssund Kommune og nabokommunerne. Fortællingen skal også rettes mod de ældre - “Tag til Vinge og få en aktiv seniortilværelse”.

9.4 Ældre beboere i Deltakvarteret

9.2 Etape 0 - Generelle handlingsanvisninger

9.5 Sommer i Det Grønne Hjerte

ETAPE 1 (ÅR 2) I første etape opføres 52 boliger i form af rækkehuse. Rækkehusene skal forsat være i modulbyggeri, fordi det giver en kort opførelsesperiode, samtidig med at modulbyggeri er fleksibel bygningsstruktur. Den korte opførelsesperiode gør, at der tidligt er noget fysisk at forholde sig til på marken. Det fleksible rumstore modulbyggeri gør, at det er muligt for beboerne at forme og indrette deres boliger. Dette er medskabelse af egne boliger. Sideløbende med, at rækkehusene opføres, skabes der et samarbejdsfællesskab om, hvordan de grønne arealer ved boligerne skal indrettes. Herved får beboerne det som de ønsker og får derfor ikke områder, der ikke anvendes. Det er intentionen, at det tætte byggeri og samarbejdet omkring boligerne, skal fordre fællesskab og samhørighed.

Rækkehusene er det første eksempel på, hvordan livet i Deltakvarteret kan være og hvordan beboerne er med til at skabe deres egne omgivelser. Det er derfor vigtigt, at det er et positivt eksempel. Ved at fastlægge, at boligerne opføres som modulbyggeri, skabes der en stringens omkring bygningskroppene. Derfor er det muligt at være lidt løsere omkring facadebeklædningerne og give beboerne

råderet over valget af facadebeklædning, hvor der kan ydes kyndig vejledning af en arkitekt. Rækkehuse består af flere boliger i én samlet bygningsform og derved skabes der et samarbejde blandt beboerne omkring facaderne i de enkelte rækkehusmoduler. I mellem rækkehusenklaverne opføres et fælleshus der kun er for områdets beboere. I dette hus er det muligt for beboerne at mødes til hverdag og fest. Fælleshuset indrettes i fællesskab, så det passer til beboernes behov. Det kan være, at rækkehusene bebos af familier med børn i skolealderen, som mangler et sted at være efter skole indtil deres forældre kommer hjem fra arbejde. Her kan en eller flere af de ældre fra rækkehusene holde opsyn og være med til at aktivere ungerne om eftermiddagen. Dette er et eksempel på et praksisfællesskab, der kan opstå for at gøre hverdagen nemmere. Øst for rækkehusenklaverne opføres et forsamlingshus, som fremadrettet skal være for alle beboere i Deltakvarteret. I denne periode vil forsamlingshuset være stedet for eksempelvis arkæologiske foredrag om Vinge, som netop er aktuelle

ved de nye fund der gøres. Der kan også holdes introduktionsmøder for kommende beboere. Hvis man vil flytte til Vinge er det dette sted man tager hen, for at høre om planerne og processen omkring det at bo og flytte til Vinge.

9.7 RĂŚkkehuse bygges i moduler

9.8 Udstilling i forsamlingshuset

9.9 Foredrag i forsamlingshuset 9.6 Etape 1 - ĂĽr 2

ETAPE 2 (ÅR 3-4) I anden etape opføres 89 boliger i form af byhuse i karréstruktur. Byhusene opføres som den anden etape, fordi det er med til at give både fysiske og sociale bykvaliteter. Dette fordi at byhusene skal være høje bygninger med blandede ejerformer. Ved at opføre byhusene, er det muligt tidligt i anlægsfasen af Deltakvarteret at give fysiske eksempler på, hvordan man kan kombinere byen og landskabet. Der skabes samtidig en “indgang” til kvarteret og byen ved ankomst fra Vinge Station, som er anlagt i denne etape. Herved synes Vinge ikke udelukkende at være et boligkvarter. Det er vigtigt at sikre, at stationen bliver anlagt til den planlagte tid, da tilgængeligheden til og fra Vinge er en stor del af incitamentet for at flytte til dertil.

Byggeriet skal indeholde både almene-, leje- og ejerboliger, hvilket er med til at understøtte beboerdiversiteten. Boligerne skal have forskellige størrelser så de passer til både ældre, enlige og familier. Beboerne i byhusene skal være med til at forme deres gårde og de omkringliggende udearealer der hører med til byhusene. Alle boligerne har altan, men hvis man som ældre flytter ind i byhusene og fortsat ønsker have, vil det eksempelvis være

muligt at anlægge mindre haveområder eller nyttehaver, der kan opfylde dette ønske. Hvis man er én eller flere børnefamilier, kan det være en mulighed at anlægge en legeplads i gården eller andre aktivitetsområder. Det er igennem denne udviklingsproces og den daglige brug af områderne, at fællesskaberne dannes. I byhusenes etager i gadeplan etableres en dagligvarebutik, en institution, lokaler til detailhandel, samt et forsamlingshus. Disse faciliteter er også en af grundene til, at byhusene er flyttet frem i processen. Ved at nedanlægge en dagligvarebutik og en institution, er det muligt for beboerne at udføre deres daglige gøremål i Vinge. Da det ikke er sandsynligt, at der er nok børn i Deltakvarteret til at opretholde en daginstitution, kunne det være en mulighed at gøre det attraktivt for en allerede etableret institution at flytte til nye lokaler i Deltakvarteret. Ved at anlægge institutionen i denne etape, får børnefamilierne de ønskede faciliteter, der sikrer dem en nem hverdag. Det kan ligeledes være med til at tiltrække nye børnefamilier til de efterfølgende boligområder i kvarteret. Da det ikke forventes, at der er kundegrundlag for en detailbutik i denne etape, skal Team Vinge flytte

deres kontor fra Slangerup til Deltakvarteret. Herved er de tilstede i kvarteret og kan være en del af den daglige gang i det nye kvarter. Senere kan Team Vinge flytte til andre kvarterer i udviklingen af Vinge. Forsamlingshuset tilhørende rækkehusene har hidtil haft eksterne værdier og lagt lokaler til informationsmøder og faglige foredrag. Denne funktion flytter herfra og ned i Forsamlingshuset ved siden af Team Vinges kontor. Herved skabes der en tættere forbindelse mellem Team Vinge, Deltakvarteret og andre der bruger i byen.

9.11 Bykvaliteter i gadeplan

9.12 Socialt samvĂŚr i nyttehaverne

9.13 Urban legeplads 9.10 Etape 2 - ĂĽr 3-4

ETAPE 3 (ÅR 5-6)

I tredje etape opføres 137 boliger i form af klyngehuse. Strukturen af klyngehusene, der er en opbrudt lav karréstruktur, fordrer til, at der skabes byggefællesskaber eller bofællesskaber. Det kan være problematisk at planlægge for sådanne fællesskaber, da disse ikke skal være besværlige og tidskrævende at indgå i og samtidig skal være et tilvalg frem for en forpligtelse. Grundene kan eventuelt sælges i grupper med et økonomisk afslag, for at gøre det fordelagtigt at indgå i et fællesskab. Dette kan eksempelvis være et “olde-kolle”, hvor nyudklæggede pensionister kan gå sammen om at skabe deres otium i Vinge og være med til at skabe deres bolig efter nye behov og interesser.

Igen er gårdrummene og de omkringliggende faciliteter elementer der skal besluttes i fællesskab, men til forskel fra de andre områder, er gårdrummene ved klyngehusene kun tilsigtet beboerne her, hvilket fordrer et stærkt internt fællesskab.

Generelt skal klyngehusene tilsigtes grupper der ønsker at bo sammen. Det kan eventuelt også være en “Vesterbro-opgang” der vælger at flytte det hele på landet i et byggefællesskab. Det skal dog pointeres, at der ikke er et krav om at det skal være ejerboliger, men at det også kan opføres som almene eller lejeboliger, for at skabe beboerdiversitet.

I forbindelse med opførelsen af klyngehusene etableres Det Urbane Strøg. Dette er et multifunktionelt område, der skal henvende sig til hele kvarteret og derfor er dette også en udvikling, hvor alle beboere i kvarteret skal inddrages. Herved faciliteres et fællesskab og med denne planlængningsopgave kan beboerne lære hinanden at kende, hvilket kan lede til andre typer af fællesskab. Dog skal der ikke stilles krav til beboerne om at deltage i denne proces, det skal være en mulighed. Der

Klyngehusene ligger ud mod det Det Urbane Strøg det er overgangen til Det Grønne Hjerte, hvilket gør, at de ligger tæt på de faciliteter der på længere sigt kommer til at være center for hele Vinge. For at åbne kvarteret op mod Det Grønne Hjerte, etableres der i klyngehusene café og andre mødesteder, først for beboere i Deltakvarteret, men på længere sigt vil det være “indgangen” til hele kvarteret fra Det Grønne Hjerte.

kan eventuelt være flere ‘brobyggere’ i kvarteret og at hver enklave kan derved naturligt blive repræsenteret i udviklingsfællesskabet.

9.15 Fælles idrætsaktiviteter i Det Urbane Strøg

9.16 Fællesspisning i et bofællesskab

9.17 Børn der sopper i deltaet 9.14 Etape 3 - år 5-6

ETAPE 4 (ÅR 7-8) I fjerde etape opføres villaerne, der ligger med udsigt til både natur og by. Villaerne har forskellige størrelser og er de største boliger i Deltakvarteret. Villaerne er primært henvendt til familier, der gerne vil bygge deres drømmebolig. Villaen er en stor investering og ved at opføre dem så sent i udviklingen af kvarteret, gør dét det muligt for beboerne at se konjunkturerne og modeleksemplerne på, hvordan Deltakvarteret og Vinge bliver. Dette skaber mere sikkerhed for investeringen, da der er større kendskab til byudviklingen. Hvis efterspørgelsen er der, kan disse grund udbydes i en tidligere etape. Kvarteret har på dette tidspunkt opbygget sit fundament og tydeliggjort, hvilken byidentitet Deltakvarteret har. Blandt andet vil detailhandlen og institutionerne ved byhusene give nogle af de bykvaliteter, der vil gøre den travle hverdag for børnefamilierne nemmere, da de vil have mulighed for at gøre langt de fleste ærinder i Deltakvarteret.

Derudover vil etableringen af villahusene også medvirke til en mere blandet beboersammensætning i Deltakvarteret, da det forventes, at de nye

beboere vil komme fra et stærkere økonomisk lag i samfundet. Der vil desuden i denne etape være institutioner, som vil gøre det nemmere at tiltrække de børnefamilier, vi regner med kommer i dette område, da de ikke er nødt til at transportere børnene til andre byer hver dag.

9.19 Ung kĂ¸benhavnerfamilie

9.20 Familiefar henter kvarterets unger

9.21 Byhuse, natur og byliv 9.18 Etape 4 - ĂĽr 7-8

ETAPE 5 (ÅR 9-10) I femte etape opføres 138 boliger i form af byhuse i karréstruktur. Etapen færdiggøre Deltakvarteret og bliver det sidste led i at skabe byidentiteten for området. Denne sidste del af byhusene ligger der endnu ingen konkrete planer for, og det er derfor muligt at indrette boligerne med henblik på at skabe yderligere beboerdiversitet. Dette kan gøres gennem fortsat at have forskellige ejerformer, men det er også muligt at øremærke boligerne til eksempelvis studerende og andre unge i form af ungdomsboliger. Da der på nuværende tidspunkt er S-togsforbindelse, kan det være et godt incitament for unge til at finde en bolig udenfor København eller Frederikssund. Samtidig vil unge også give et andet liv i kvarteret. Huslejen skal afspejle placeringen og ligge under niveauet i København.

9.23 Natur tæt på by

9.24 Liv og aktivitet i Deltakvarteret

9.25 Fællesarrangement ved deltaets bred 9.22 Etape 5 - år 9-10

I følgende kapitel reflekterer vi over vores handlingsplan og de begrænsninger og muligheder den giver. Efterfølgende leder vi det over i en reflektion af vores faglige proces og de metodiske valg vi har truffet igennem opgaven.

Realiserbarhed

Udformningen af handlingsplanen har ikke været begrænset af, hvor realistisk implementeringen af tiltagene vil være, i forhold til de økonomiske og lovmæssige hensyn, der kan forekomme i forbindelse med handlingsplanen. Vi lægger her vægt på temaet for årets LFB-kursus, visioner for fremtidens by, hvorfor vi mener, at det er en fordel at se bort fra økonomi og lovgivning. Vi er klar over, at vores valg af, hvad der er attraktivt for pionererne i Deltakvarteret, til dels er subjektive og vi er opmærksomme på, at virkningen af vores handlingsplan først med udviklingen af Deltakvarteret kan blive endeligt vurderet. Her kunne det være interessant at se på, hvordan det er gået andre lignende byudviklingsprojekter, der allerede er delvist eller fuldt udbyggede for at sammenligne processen fra vision til færdigudbygget by. Herved har de valg vi har truffet i

forbindelse med vores handlingsplan kunne stilles overfor handlingsplaner fra disse andre lignende byplanprojekter. Formålet med vores handlingsplan er, at de overordnede linjer skal kunne inspirere og anvendes på andre nystartede byudviklingsområder.

Den faglige proces og metodiske valg

Projektets afgrænsning har betydet, at der er elementer vi har valgt at udelade i processen. Det ville være interessant at interviewe de beboere der allerede er bosat i det område, der en dag kommer til at udgøre Vinge. Disse personer kunne have været med til at give et bedre indblik i den proces og det samarbejde de har indgået i, sammen med Team Vinge og hvorvidt deres holdninger er blevet inddraget og vurderet i forhold til etableringen af Vinge. Dette kunne underbygge medbestemmelsesstrategien mere detaljeret. Derudover ville et interview med bofællesskabet Cirkelbo, kunne fortælle om deres visioner for et bofællesskab i Vinge, samt interessen for at indgå i et sådant. De potentielle tilflyttere, som Team Vinge selv har været i dialog med, gennem deres fokusgruppen og borgermødet, kunne ligeledes have været inte-

ressante at have med, da det ville kunne bruges som supplement til vores egen fokusgruppe. Derudover kunne fokusgruppe med ældre yderligere have belyst, hvorvidt vores argument om at rette planlægning af Deltakvarteret mod dette segment, er en rigtig antagelse. Alle de ovenfor nævnte aktører kunne have været interessante at inddrage ved etableringen af Deltakvarteret i Vinge, da de er mere direkte aktører. I vores projekt har den eneste direkte aktør været Team Vinge, mens vores interviews har været med eksperter med erfaring inden for byudvikling. Eksperterne er ikke direkte involveret i projektet Vinge og havde ikke forudgående kendskab til det. Vores empiri er dermed bygget på udtalelser fra personer, der ikke har med Vinge at gøre. Det ser vi som en styrke, da tilgangen til projektet er by på bar mark med dertilhørende problematikker.

10 REFLEKTION

REFLEKTION

REFERENCER Andersen, J. og Hadeln Løve, F. (2007): Social kapital og empowermentprocesser i lokalsamfund. I Social kapital som teori og praksis, Hegedahl, Paul og Rosenmeier Sara Lea (red.), Forlaget Samfundslitteratur Aner, L. G. (2007): Flyttemønstre i ”den grænseløse by”. En statistisk undersøgelse af flytninger fra København og Frederiksberg kommuner til det øvrige Sjælland og Lolland Falster i perioden 1992-2002, Institute of Geography, University of Copenhagen, Tapas/CBS Baron, S et. al. (2000): Social Capital, Critical Perspective. Oxford University Press. 1-39. Byen Vinge 07.01.14

(2014):

http://www.byenvinge.dk.

Besøgt

Danmarks Naturfredningsforening (2014): Fingerplanen. 1947. Tilgængelig via http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=8821. Besøgt 12.12.14 Danmarks Statistik (2014): Aktiv aldring. Tilgængelig via http:// www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2012/2012-01-23-aktiv-aldring.aspx. Besøgt 07.1.14 Dansk Byplanlaboratorium (red.) (2013): Den Grænseløse By. Tilgængelig via http://www.byplanlab.dk/den_graenselose_by. Digitaliseringsstyrelsen (2014): Beregn folkepensionsalder. Tilgængelig via https://www.borger.dk/Sider/handlingsside. aspx?DomainServiceId=146743ad-b39f-4a91-afc9-ff0d2ef39fee&PageId=48b9949d-542a-48dd-897f-0cd3fa23f6c7. Besøgt 05.1.15.

Engelstoft, S. (2009): Byen i landskabet, landskabet i byen. 1.udgave. geografilaget. Frederikssund Kommune (2012): Program - oktober 2012 for Vinge, Frederikssund Kommune. Tilgængelig via http://www. frederikssund.dk/Omraader/By--bolig/Vinge/Publikationer Frederikssund Kommune (2013)A: Kommuneplan 20132025, Frederikssund kommune. Tilgængelig via http://www. frederikssund.dk/Omraader/By--bolig/Nyheder-om-By-ogbolig/Nyheder-2013/Ny-kommuneplan Frederikssund Kommune (2013)B: Helhedsplanen for Vinge. Tilgængelig via http://www.frederikssund.dk/Omraader/By-bolig/Vinge/Publikationer Frederikssund Kommune (2013)C: Udviklingskatalog. Tilgængelig via http://www.frederikssund.dk/Omraader/By-bolig/Vinge/Publikationer Frederikssund Kommune (2014)A: Helhedsplanen for Deltakvarteret. Tilgængelig via http://www.frederikssund.dk/Omraader/By--bolig/Vinge/Publikationer Frederikssund Kommune (2014)B: Deltakvarteret i Vinge. Tilgængelig via http://www.frederikssund.dk/Omraader/By-bolig/Vinge/deltakvarteret Frederikssund Kommune (2014)C: Indledende dialogproces om 1. etape af Vinge Centrum. Tilgængelig via http://www. frederikssund.dk/Omraader/By--bolig/Nyheder-om-By-ogbolig/Nyheder-2014/dialog-om-vinge. Besøgt 06.01.15

Frederikssund Kommune (2014)D: Dommerbetænkningen 2014 - Vinge S-togsstation og Ny bydel. Tilgængelig via http://www.frederikssund.dk/Omraader/By--bolig/Vinge/ Publikationer. Freudendal-Pedersen, M. & Pagh, J. (2012): Den nødvendige tværvidenskab i byplanlægningen. I Tværvidenskab i teori og praksis. Erling Jelsøe og Thyge Enevoldsen (red.). Hans Reitzels Forlag. Side 136-159. Halkier, B. (2008): Fokusgrupper, 2. Udgave, Forlaget Samfundslitteratur Jensen, O. B. (2012) ”Fremtidens ”forstad”–mellem netværksby og enklave”, Aalborg: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Kristiansen, S. & Krogstrup, H. K. (1999): Deltagende observation – Introduktion til en forskningsmetode. Hans Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2008): InterView - Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzels Forlag Københavns Universitet (2014): http://kurser.ku.dk/course/ ngea06026u/2014-2015. Besøgt 10.11.14 Lind, K. og Kok, L. (2014): Det grå guld arbejder som aldrig før, DR-Nyheder, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/01/13/153430.htm. Besøgt 12.12.14 Mazanti, Birgitte (2002): Fortællinger fra et sted, 1. udgave. Byg og by, Statens Byggeforskningsinstitut. Moltesen, Peter og Møller, Lars Fjendbo (red.) (2013): Planlægning og provinsbyer, Jespersen Tryk

Nielsen, K. A., Nielsen, B. S. & Olsén, P. (2006): Deltagelse som kritik. I: Nielsen, Henrik Kaare; Horn, Finn (red): Kritik som deltagelse. 1. udg. Forfatterne og Klim, Århus. Nielsen, K. A. & Nielsen, B. S. (2007): Demokrati og naturbeskyttelse. 1. udg. Forfatterne og Frydenlund, København. Nordhavn (2015): Visionen for Nordhavnen. Tilgængelig via http://www.nordhavnen.dk/fra+vision+til+bydel/processen+hidtil/nh-vision.aspx. Besøgt 03.01.15. NærHeden (2015): Vision. Tilgængelig via http://www.naerheden.dk/projektet/vision. Besøgt 22.12.14

Sandercock, L. & Attili, G. (2009): Towards a Cosmopolitan Urbanism: From Theory to Practice, Kapitel 8 i Where Strangers Become Neighbours: Integrating Immigrants in Vancouver, Canada, Springer Science + Business Media B.V. 2009 Sehested, K. (2003) ’Nye planlæggerroller i byens netværksstyring’ side 165-97 i Bypolitik – mellem hierarki og netværk, Akademisk Forlag. Statistikbanken (2014): http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp Tænketanken BYEN 2025 (2014): Fællesskaber i forandring. Udgivet af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter.

Putnam, R. (2000): Bowling alone - The Collapse and Revival of American Community. Tidsskriftet Politica, Bind 28 (1996)

Vestergaard, H. & Ærø, T. (2006): New Town in the Øresund Region - housing potential in the new town next to Frederikssund, Paper prepared for Workshop 20: New Tendencies in the City – Region Relationships in Europe, in ENHR Conference, Housing in an expanding Europe: Theory, Policy, Im-plementation and Participation. 2-5 July 2006 in Ljubljana, Slovenia.

Rebensdorff, J. (2015): Ældre tænker kreativt, når de skal finde bolig, Berlingske, 5. januar. Tilgængelig via http://www.b.dk/ nationalt/aeldre-taenker-kreativt-naar-de-skal-finde-bolig.

Ørestad Nord 2015: Ørestad Nord Gruppen - Vision. Tilgængelig via http://orestad.net/%C3%B8restad-nord-gruppen/ vision. Besøgt 08.01.15

Pilegaard, N & Nielsen, T. A. (2013): Pilegaard, Ninette og Sick Nielsen, Thomas Alexander, ”Pendling i Danmark”

Sandercock, L. (2000): When Strangers Become Neighbours - Managing Cities of Difference, in Planning Theory and Practice, vol. 1, no. 1, 13-30. Sandercock, L. (2003): Out of the Closet: The Importance of Stories and Storytelling in Planning Practice. I Planning Theory & Practice. 2003 Vol. 4, nr. 1, side 11-26.

11 REFERENCER

Mortensen, M. T. (2013): Fingerplanen før, nu og i fremtiden, Kroppedal Museum. Tilgængelig via http://kroppedal.dk/ wp-content/uploads/2012/05/Fingerplanen.pdf.

ILLUSTRATIONSKILDER Herunder ses listen kilder til opgavens illustrationer:

1.1 - Kilde: http://www.naerheden.dk/projektet/vision. Besøgt 22.12.14. 1.2 - Kilde: http://www.nordhavnen.dk/fra+vision+til+bydel/ processen+hidtil/nh-vision.aspx. Besøgt 03.01.15. 1.3 - Kilde: http://www.byoghavn.dk/presse/nyheder/2014/konkurrence+om+masterplan+i+%C3%B8restad+syd+er+afgjort.aspx. Besøgt 03.01.15.

4.1-4.7 - Kilde: Egen illustration

2.1-2.4 - Kilde: Inspireret af Freudendal-Pedersen & Pagh 2012:146

6.-6.4 - Kilde: Egen illustration

3.1 - Kilde: http://www.emu.dk/modul/modernistisk-velf%C3%A6rdsplanl%C3%A6gning-belyst-ved-fingerplanen-af-1947. Besøgt 17.11.14 3.2 - Kilde: Tredje Natur 2014: Vinge - Informationsmøde St. Rørbæk. Powerpoint show, slide 16 3.3 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Vinge (Frederikssund Kommune 2012:2) 3.4 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret (Frederikssund Kommune 2014A:4+74) 3.5 - Kilde: Helhedsplanen for Deltakvarteret (Frederikssund Kommune 2014A:36) 3.6 - Kilde: Helhedsplanen for Deltakvarteret (Frederikssund Kommune 2014A:46) 3.7 - Kilde: Helhedsplanen for Deltakvarteret (Frederikssund Kommune 2014A:15-16) 3.8 - Kilde: Helhedsplanen for Deltakvarteret (Frederikssund Kommune 2014A:63)

3.9 - Kilde: Bilag 6

5.1 - Kilde: (Aner 2007:15) 5.2 - Kilde: Bilag 7 5.3 - Kilde: http://heltnormalt.dk/wulffmorgenthaler/2013/11/03. Besøgt 21.12.14 5.4-5.5 - Kilde: Egen illustration

7.1 - Kilde: Egen illustration 7.2 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Vinge (Frederikssund Kommune 2012) 9.0 - Kilde: Egen illustration 9.1 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret 2014:36 9.2 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret 2014:36 9.3 - Kilde: http://www.3xn.dk/#/nyheder/123-3xn-s-odenplan-station-er-t%C3%A6t-p%C3%A5-f%C3%A6rdigg%C3%B8relse 9.4 - Kilde: http://www.gangidegraa.dk/default. aspx?id=m5s3 9.5 - Kilde: http://stiften.dk/kultur/rock-trekloever-i-dyst-om50.000-kroner 9.6 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret 2014:36 9.7 - Kilde: http://www.beeb.dk/?lens_portfolio=modulbyggeri

9.8 - Kilde: Egen illustration 9.9 - Kilde: https://www.facebook.com/ByenVinge/photos/ pb.612069258820511.-2207520000.1421098928./96677 6763349757/?type=3&theater 9.10 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret 2014:36 9.11 - Kilde: Egen illustration 9.12 - Kilde: http://www.fredensborg.dk/borger/familie+og+b%C3%B8rn/skoler/den+%C3%A5bne+skole/haver+til+maver 9.13 - Kilde: Egen illustration 9.14 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret 2014:36 9.15 - Kilde: http://vonsildskole11.blogspot. dk/2012/05/8th-graders-teaching-1st-graders.html 9.16 - Kilde: http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ ECE1050800/koensforsker-bofaellesskaber-gode-for-singleforaeldre/ 9.17 - Kilde: http://www.sctib.dk/SFO/Velkomst/ 9.18 - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret 2014:36 9.19 - Kilde: Egen illustration 9.20 - Kilde: http://politiken.dk/tv/tjek_dk/ECE1773036/cykeltyven-guider-dig-til-den-bedste-cykellaas/ 9.21 - Kilde: https://masteredificacioneficienteyrehabilitacion. wordpress.com/2012/08/08/ 9.22 - Kilde: - Kilde: Diagrammet efter inspiration fra Helhedsplanen for Deltakvarteret 2014:36 9.23 Egen illustration 9.24 - Kilde: http://xn--ungihrsholm-kgb.dk/ 9.25 - Kilde: https://noerrebro.wordpress.com/2012/04/22/ cupcakes-og-camping/

12 BILAG

BILAG Alle bilag er tilgĂŚngelige via https://www.dropbox.com/sh/o0ttupwlh6clpwu/AAC3a7me3LJlxaNbjrjp78Wga?dl=0

Bilag 1: Lydfil Fokusgruppen Bilag 2: Lydfil Esben Danielsen Bilag 3: Lydfil Hans Thor Andersen Bilag 4: Lydfil Lars Winther Bilag 5: Handouts til fokusgruppe Bilag 6: Mail fra Marie Partoft Bilag 7: Data fra Statistikbanken Bilag 8: Interviewguides