AD Core (P5) by Mette Møller

AD CORE

\\BSc05-ARK E2011

TITELBLAD

ABSTRACT

FORORD

The project is elaborated at 5th semester of Architecture & Design, Aalborg University. It concerns the design and design process of an office buidling located at the nothern bank of the Limfjord, which floats between Aalborg and Nørresundby. The building is for a company belonging to the creative branche and working with branding and advertising. The project focuses on how to create meaningfull workspaces for a modern and dynamic company. It explores architectural qualities and how they possibly can influence social interaction and organize the patterns of working. The technical aspects of the project cover calculations of the energy demand, the indoor climate , daylight conditions and main principles of the construction.

Projektet er udarbejdet på 5. semester på Arkitektur & Design, Aalborg Universitet. Projektet omhandler designprocessen og viser designet af en kontorbygning beliggende på den Nørresundby Havnefront, på den nordlige side af Limfjorden. Bygningen huser en kreativ virksomhed, der beskæftiger sig med reklame og branding. Projektet fokuserer på at skabe gode arbejdsrum i et moderne og dynamisk kontor. Der undersøges hvordan arkitekturen kan bidrage til interaktionen mellem mennesker og udvikling i en vidensbaseret virksomhed. Den tekniske del af projektet omfatter energirammebergning, indeklima beregninger, dagslysundersøgelser og konstruktive principper.

Arkitektur & Design BSc05-ARK E2011 Projektgruppe 5 Oktober - December 2011 Hovedvejleder Camilla Brunsgaard Teknisk vejleder Ole Daniels _____________________________ Havardur Olsen _____________________________ Kim Løystrup Jensen _____________________________ Mette Møller _____________________________ Sofie Maj Andersen _____________________________ Sujeepan Variyeswaran _____________________________ Zofia Zelazny

9 17 21 29

STEDSANALYSE FIRMA ARBEJDSMILJØ PROGRAM

51 61

KONCEPTUDVIKLING UDFORMNING

72 73 74 75

KONKLUSION REFLEKTION

31 VISION 33 PRÆSENTATION 49 SKITSERING

INDHOLDSFORTEGNELSE

7 PROGRAM

73 AFSLUTTENDE ILLUSTRATIONSLISTE

78 APPENDIX 5

Indledende er der lavet en stedsanalyse af det område som projektet tegnes til. Stedsanalysen giver et overblik over området og viser de, for projektet, vigtigste kontekstuelle parametre. Metoden er en hybrid mellem tracings og mappings [2], som afdækker områdets forskellige karakteristika. Efterfølgende er brugergruppens krav og ønsker blevet undersøgt ved hjælp af spørgeskemaer og et kvalitativt

interview. På baggrund af dette laves en firmaprofil der bl.a. beskriver antallet af ansatte og der gives et anslag over hvor stor virksomheden skal være og hvilke funktioner den skal rumme. Derudover indeholder afsnittet en analyse af det moderne kontor, eksempler og virkemidler derfra, samt de tekniske klima- og energimæssige aspekter der skal tages hensyn til.

PROGRAM

INDLEDENDE

8 [ill.8.1] Luftfoto af lokationen; Aalborg, Limfjorden og NĂ¸rresundby. Mellem Broerne befinder sig imellem de to broer pĂĽ den nordlige side af fjorden.

STEDSANALYSE

LOKATION Sitet ligger i området Mellem Broerne, som er en del af Nørresundby Havnefront lige nord for Limfjorden. Området har gennem de senere år gennemgået en udvikling fra industriområde, husende Danish Crown, til idag at fungere som bolig- og serviceområde[1]. Dette giver sig til kende i området, hvor der på nuværende tidspunkt er flere ubebyggede matrikler. Lokalplanen giver et indblik i denne udvikling og et billede af et aktraktivt boligområde med liv, natur og bymiljø i en harmonisk kombination [1]. Sitets eksponerede placering ved havnefronten skaber muligheder for at give bebyggelsen udsigt og opmærksomhed. Forunden at kunne ses fra Aalborg, er sitet også synligt fra jernbanebroen og Limfjordsbroen, samt fra nærområdet. Der arbejdet med lange sigtelinier og offentlige områder, der udover at fremstå grønne, også bidrager med overskuelighed i området. Betragter man Nørresundby Havnefront fra Aalborgsiden,

[ill.9.1] Luftfoto af sitet. Mellem Broerne udvikles

Vest for sitet er grunden stadig ubebygget

ser man en rytme i bebyggelsen. Denne rytme er interessant, for selv om typologierne går fra brudt karrébebyggelse til stok, syner bebyggelsen samlet omkring denne rytme.

Skitse af rytmen langs havnefronten

[ill.9.2] Nørresundby Havnefront set fra Aalborg med sitet eksponeret placering. 9

Bebyggelse øst for ramblaen ved Vesterbrogade

Åbning fra Vesterbrogade

Diagram af åbning fra Vesterbrogade

Bebyggelse øst for ramblaen

Bebyggelse vest for ramblaen

Nørresundby City Center

Området Mellem Broerne fremstår som sit eget distrikt i Nørresundby, da det er afskåret af Vesterbrogade og de to broer, der har givet navn til området. Der er en dog åbning ind til området mellem facaderne på Vesterbrogade, som giver plads til en rambla der strækker sig igennem området og ned til havnepromenaden. Ramblaen er et langstrakt byrum, der er en forsættelseaf Nørresundby midtby og den forbinder denne med havnefronten. Ramblaens rum er derved også med til at dele Mellem Broerne i to, hvilket understreges af lygtepæle der skyder ud til hver side. De to områder, øst og vest, adskiller sig fra hinanden både i bygningstypologier, materiale og stil. Hvor vestsiden består af modernistiske, nybyggede boliger i brudte karrérer, består den østlige del af en blanding af nyere og ældre byggeri primært i naturlige materialer [1]. Sitet ligger sig lige op til den østlige side af ramblaen, og “tilhører” derfor det østlige bebyggelsesområde i Mellem Broerne.

Bebyggelse vest for ramblaen

Boliger

MELLEM BROERNE

FORBINDELSER Sp ier sga

Ve ste r br og

litg

aar dV ej

Su nd by B

ryg

mb la

Ca rl K

ad e

e ad rog erb Vest

Selvom Mellem Broerne kan virke som et afskåret område, ligger det tæt på centrale forbindelser. Af Lokalplanen [1] er det bestemt, at krydset ved Vesterbrogade og Spiesgade er hovedforbindelsen til området. Derved vil sitet primært blive betjent af biltrafik fra Sundby Brygge der ligger ved sitets vestlige side. De bløde trafikanter har umiddelbart adgang til sitet fra alle sider, men vil primært bevæge sig fra midtbyen af ramblaen og langs havnepromenaden [1]. Bevægelses- og trafikmønsteret i området danner tre knudepunkter ved sitet [2]

Overordnet vejstruktur

Knudepunkter ved Vesterbrogade, krydset mellem Sundby Brygge og Carl Klitgaards Vej, samt krydset mellem havnepromenaden og Sundbybrygge

LOKALPLAN

SOL OG VIND N 340 320 300

280

360 10 20 30 40 50 60 70 80 90

N 20 40 60

260

Sommer

Vinter

10%

15% 20% 25%

100

240

Forår og efterår

120 220

140 200

180

160

[ill. 13.1] Soldiagram over solhøjder Ud fra soldiagrammet kan ses at sitet er orienteret syd-sydvest. Dette vil give mulighed for at udnytte sollyset og varmen.

Kraftig vind Jævn vind Lav vind

[ill. 13.2] Vinddiagram over vindretning og styrke Vinddiagrammet viser at sitet ofte er udsat for kraftig vestenvind. Vindforholdene gør at det kunne være relevant at arbejde med arkitekturen som vindafskærmning. Derved kan der for eksempel dannes opholdsrum i læ.

[ill. 13.3] Masterplanen for Mellem Broerne Lokalplanen for Mellem Broerne har mange tiltag og restriktioner, og for at give skitseprojektet et realistisk perspektiv er de medtaget i analysen. Dog er det kun et udvalg, da der stadig ønskes en hvis designfrihed. • maks. 2-5 etager (9,2m -20,0m) • min. 12m fra kaj kant • maks. 5400 etagemeter • maks. 14,5 m husdybde • facader i tegl, natursten, puds, træ, metal, beton, glas, generelt fælles præg og høj kvalitet • tage skal syne flade • sigtelinie fra Nørresundby Kirke til Havnefront • opholdsarealer til erhvervsbygninger

Opfølgning på stedsanalyse Efter at have gået i dybden med sitet og dens nærmiljø er der fire områder der specielt har vagt interesse; eksponering, tilhørsforhold, logistik og knudepunkter. I forhold til eksponering er der mulighed for at arbejde med hvordan bygningen aflæses på kort afstand, i nærområdet, og på lang afstand, fra fjordsiden. Eksponeringen i forhold til Nørresundby midtby er begrænset, men karakteriseres af et interessant rumforløb.

Sitets placering gør, at det relaterer sig hovedsagelig til den østlige del af Mellem Broerne. Langs sitets vestlige side løber en af de overordnede trafikveje til området, hvilket kan benyttes til orientering af hovedindgangen, samt parkeringsmuligheder. Tillige ligger ramblaen vest for sitet, og der dannes derved knudepunkter for både bløde trafikanter og biltrafik.

DESIGNPARAMETRE FRA STEDSANALYSEN

Arkitekturen skal med sin form bryde med rytmen langs havnefronten Ra

mb la

Arkitekturen skal udnytte sin veleksponerede placering, både i forhold til Nørresundby og Aalborg

e ad rog erb Vest

Arkitekturen skal i sin udformning anvende de knudepunkter der opstår i nærområdet. Dette kan vise sig i bygningsfysisk eller urbant tiltag.

Arkitekturen skal i materialevalg udtrykke tilhørsforhold til området øst for sitet.

Bygningen skal bidrage til ramblaens flow og rum, og understøtte dens samlede udtryk. 15

FIRMA

Giv point fra 1 til 5 efter hvor 5 er vigtig og 1 er ligegyldig

Andet

Nettet

Ryge

Kaffe

Være udenfor

Tæt på kontoret

Spise udendørs

Mulighed for at købe mad

Mulighed for at medbringe eget mad

Pause

Giv point fra 1 til 5 efter hvor 5 er vigtig og 1 er ligegyldig

Point

Kantine

Point

Medarbejderne ønsker ofte både at have kontakt til deres kollegaer samtidig med, at arbejdsro og fordybelse skal være muligt. Nogle af de mest ”populære” aktiviteter i pauserne er at snakke med andre, bevæge sig rundt og spise. Dette stiller specielt krav til opholdarealer, der ikke direkte er en del af selve arbejdspladsen. Generelt er kantine- eller køkkenfaciliteterne af stor betydning, og ses gerne i tæt forbindelse med kontoret.

Spise

Bevæge mig rundt

Snakke med andre

Andet

Kontor

Point 60

Tæt på kantine

Styre ventilation

Skifte arbejdsstillling

Mødelokale Mulighed for udsyn til udenfor

Spørgeskemaet er et forsøg på at afdække rummelige behov og ønsker til det fysiske miljø i forskellige reklamevirksomheder. Specifikt er tre aalborggensiske reklamebureauer blevet adspurg; Cornexia, Corbiz og Semios. I alt svarerde 16 medarbejdere på spørgeskemaet. Mange af spørgsmålene handlede om at prioritere flere forskellige kvaliteter ved arbejdspladsen. Resultaterne viser, at ting som en fast plads, udsyn til udenfor, mulighed for samtale med kollegaer har stor betydning, hvorimod for eksempel ophold udenfor eller privat opbevaring ikke er så vigtigte.

Point 60

Placeret tæt på kontor

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Hvad foretager du dig helst i dine pauser? Vælg gerne flere af mulighederne.

INTERVIEW

[18.1]

Corbiz er et reklamebureau med 30 ansatte, der beskæftiger sig med med profilering og brandingsstrategier for virksomheder og arbejder med reklame og formidling igennem forskellige medier. Et interview med artdirector Kasper Hougaard gav indblik i den daglige arbejdsgang i reklamebureauet.

I Corbiz arbejdes der i projektteams, som varierer i størrelse fra to til seks personer. Projekterne kan strække sig over en halv dag og op til flere måneder. I løbet af projektet veksels der meget mellem fælles briefings og individuelt arbejde. Medarbejdere kommer på forskellige tidspunkter ind i processen med deres kompetencer, så størrelsen af projektteamet kan også variere over tid. Nogle gange

inddrages også folk udefra til mere specifikke opgaver, som for eksempel filmoptagelser. Mødetiderne er meget fleksible, medarbejderne benytter en fælles kalender til at koordinere hvem der møder hvornår. Medarbejderne i Corbiz sidder på nuværende tidspunkt i meget forskellige kontormiljøer. Nogle sidder sammen i et stort rum, mens andre, dem der arbejder mere med kundekontakt, sidder i mindre, lukkede kontorer med to personer i hver. I takt med at virksomheden udvikler sig, ønsker man sig mere plads, især mødefaciliteter. Virksomheden har nu ét større mødelokale, som bliver brugt flittigt, men de hurtige møder ”over kaffen” er ikke mindst lige så vigtige: ”Jeg tror at vi ligeså mange møder stående og gående forbi hinanden”, siger K. Hougaard. Det er også sådan vidensdeling i høj

grad foregår: ”Det er meget løst… altså som ryger lidt hen over bordet”. Ud over selve rummene er det også af betydning hvordan møbleringen og indretningen af arbejdesplads bruges i det daglige. På Corbiz gøres der i vid udstrækning brug af opslagstavler og lignende, hvorpå man kan følge med i anders projekter og løbende udskifte billeder, tegninger, skitser og andet: ”Ting har det med at blive overplasteret med hvad man arbejder med,... vi har tavler og alt sådan noget hvor der løbende kommer ting op på, som vi kan gå og udvikle på.” læs transkriptionen af hele interviewet i Appendiks

Indretningsplan af Corbiz arbejdsmiljø

FIRMAPROFIL

AD CORE

Firmaprofilen tager udgangspunkt i den type kreative medievirksomheder som undersøgtes gennem spørgeskema og interview. Firmaprofilen beskriver en virksomhed, der er større end der som deltog i undersøgelsen, for at bygningen kan få en passende skala. Virksomheden beskrives her for at få en klar idé om bygningens brugere. Der er tale om en mulig, men dog fiktiv virksomhed.

AD CORE er en reklame- og medievirksomhed der beskæftiger sig med branding af virksomheder i alle størrelser og brancher. De lægger vægt på helhedsløsninger og god dialog med kunden. De har 150 ansatte, som er en blanding af medarbejdere med meget forskellige kompetencer inden for konceptudvikling, grafisk design, fotografi, tekstskrivning, webdesign og ligende. Den daglige drift varetages af fem ansatte i ledelsen og fem sekretærer og receptionister. Til daglig arbejder de ansatte i projektteams af cirka seks personer. Teamene ændrer sig løbende, og nogle ansættes kun for en kortere periode. AD CORE vil i deres nye bygning gerne have mulighed for at holde møder, modtage kunder, samt signalere kreativtet, forståelse og gennemskuelighed gennem arkitekturen.

MODERNE KONTORFORMER Udviklingen inden for arbejdsformer og arbejdskultur har over de sidste halvfjerds år forandret kontorarbejdet fra fra at være et individuelt, rutinepræget arbejde til en mere netværksbaseret og omskiftelig arbejdsgang. I bogen ”The new office” af Francis Duffy[3], sammenlignes de gamle kontorformer med en bikube, med én dronning og arbejdere, der arbejder i hver deres celle. De nyere kontorer beskrives som ”værksteder” eller ”sociale klubber”. Arbejdspladsen har også i mange hensender, i takt med den teknologiske udvikling, forandret sig fra at være stedsbundet til at være mobil mulighed for at arbejde næsten over alt. Dette har haft indflydelse på den moderne virksomheds fysiske ramme, hvor det ifølge arkitekt Karen Mosbæk, forfatter til bogen “Arbejdsrummet” [4], er vigtigt at: ”...man hele tiden bliver informeret og har god kontakt med sine kolleger, når man opholder sig fysisk i virksomheden”[4.1]. Blandt andet af den grund, er hun en af fortalerne for åbne kontorkonstellationer, som hun mener øger interaktionen mellem medarbejderne. Der er dog ikke tale om storrumskontorer i traditionel forstand, men om mindre åbne arealer blandet med få lukkede studieceller, således at flest mulige typer af arbejdsopgaver imødekommes. Astrid Bartholdy Damsager udviklingskonsulent i Slots- og

I en projektorienteret virksomhed er en opdeling i projektceller, hvor de enkelte teams kan skabe deres egen kultur og territorium, ret væsentlig[5]. Ulrik Stylsvig Madsen fra Kunstakademiets Arkitektskole mener, at ”netop eget territorium, ånd og identitet er vigtige begreber, fordi medarbejderne skal have en følelse af, at de er del af en stor enhed, uden at de nødvendigvis skal have visuel kontakt til alle andre. I delvist afskærmede nicher til teams eller i ’rum i rummet’, kan hvert team definere sin egen måde at arbejde på.” [5.2] Karen Mosbæk beskriver hvordan der i alle virksomheder er en uformel informationsudveksling, på tværs af teams og

[ill. 21.1]

arbejdsopgaver, og hvordan denne form for vidensdeling kan være til gavn for virksomheden[4]. I projektet ”a Nordic guide for workplace design”, påpeges at denne form for vidensdeling kan fremmes ved hjælp af spontane møder for eksempel over en kop kaffe i det fælles opholdsrum, eller på vej til det centralt placerede kopirum[7].

ARBEJDSMILJØ

Ejendomsstyrelsen[5] argumenterer for en opdeling af storrummet: ”medarbejdere føler sig mere trygge og arbejder mere effektivt i det åbne kontor, når de har et sted, hvor de hører til. Derfor er det vigtigt at indrette små enheder”[5.1].

Karen Mosbæk påpeger også, at den mobile arbejdsplads betyder, at medarbejderne ikke altid fysisk opholder sig i virksomheden. Hvis hver medarbejder har deres faste plads, som andre ikke bruger ved deres fravær, betyder det at mange kvadratmeter står ubrugte. Arealerne udnyttes bedre ved at have fleksibilitet og ”fællesejede” arbejdsarealer, som alle kan benytte. Denne form for organisering underbygger også en flad ledelsesstruktur i virksomheden. [4]

[ill. 21.2]

INSPIRATION

[ill. 22.1] Illustration på en projektcelle, flere kollegaer kan samarbejde om et projekt i et åbent lokale

Arbejdsnicher på Biblioteket, Utzon Center, Aalborg. Arbejdsnichen er en del af rummet, men eksisterer også for sig selv.

[ill.22.3] Det uformelle møde over en kop kaffe kan skabe vidensdeling på arbejdspladsen og en imødekommende atmosfære.

DESIGNPARAMETRE I Ønske

Der skal lægges vægt på interaktion mellem medarbejderne og de uformelle møder, for at fremme vidensdeling. Der skal være mulighed for at veksle mellem samarbejde med andre og individuel fordybelse.

Alle medarbejdere skal mærke, at de er en del af fællesskabet i virksomheden.

[ill. 24.1]

KOMFORTBEHOV En vigtig faktorer for et åbent kontors indretning, er indeklima (temperatur og luftkvalitet), akustik og støj, samt mængden af dagslys. Branchearbejdsmiljørådet Finans/ Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA) og Slots- og Ejendomsstyrelsen har i en forskningsbasseret publikation samlet resultater fra undersøgelser om arbejdsmiljøet i åbne kontorer [8]. Undersøgelserne viser, at medarbejderne generelt er mindre utilfredse med indeklimaet, hvis de har mulighed for selv at kunne regulere lys og ventilation. Muligheden for at kunne skifte rum alt efter arbejdsopgave øger ligeledes tilfredsheden med arbejdspladsen. Selvom der ikke i høj

grad, bliver gjort brug af de forskellige alternativer, udviser medarbejderne større tilfredshed med arbejdspladsen, når de har muligheden for selv at kunne bestemme over indeklima og arbejdsrum. I undersøgelserne fandt man også at de medarbejdere, der var placeret tæt ved vinduet generelt var mere tilfredse med deres arbejdsplads end medarbejdere der sad langt fra vinduet. SBi anbefaler generelt, at medarbejderne primært ikke sidder mere end 4-5 meter fra vinduet, hvis man kun får lys fra en side. ligesom det i bygningsreglementet [9] er et krav at man har udsyn til udenfor. Dette understreger, hvor stor betydning dagslyset har for et godt arbejdsmiljø.

For at kunne efterkomme en god dagslysfaktor i kontormiljøerne vil man kunne gøre rummene smalle så lyset også når ind midt i rummet, eller sætte vinduerne højt. Interiør og materialevalg har også betydning for lysforholdene i kontoret. Støj bryder koncentrationen, og undersøgelser viser, at det føre til flere fejl i arbejdsopgaverne. Derfor vil muligheden for at kunne skifte til et mindre støjfyldt miljø skabe en bedre arbejdsplads. Ligeledes er det vigtigt at sørge for en god akustik i kontorene, således at lydniveauet ikke bliver generende højt.

TEKNISKE ASPEKTER

RUMPROGRAM

Under designprocessen bestræbes det at udvikle en kontorbygning der overholder nedenstående tekniske krav. Formålet er at vurdere designforslag og tiltag herop imod, med henblik på at få skitseprojektet så realisktisk som muligt, men samtidig undersøge hvilke ændringer der har indvirkning på de forskellige resultater.

Der er blevet lavet et rumprogram på baggrund af brugerundersøgelse og firmaprofilen som har til formål at give et overblik over de rum og funktioner bygningen kommer til at indeholde. Det viser et overslag over forskellige parametre der karakteriserer de enkelte rum alt efter hvad de skal bruges til. På denne måde sikres det, at de forskellige behov for plads, lys og ligende tænkes med under skitseringsprocessen, og at de bliver opfyldt i den endelige løsning.

Energiramme BR 2010 (71,6 kWh/m2 pr. år) Ventilationprincip Hybrid (Nat. sommer, Mek. vinter) Termisk komfort 20-22 oC (max. 25) [10] Atmosfærisk komfort Kategori B [11] Dagslysfaktor min. 2 % Efterklangstid 0,6-0,8 s [12]

Programmet er et ”rullende program” dvs. det løbende er blevet ændret under designprocessen. Størrelserne og antallet af rum tager udgangspunkt i 150 personer, fordelt på forskellige typer kontorer.

Rum [6] Projektcelle (incl. nicher) Opholdsrum + thekøkken Samtalerum Kopirum Lukket kontor Studieområde Indgangsparti Mødelokale Kantine Køkken Arkiv Medielokale Toilet Toiletrum med 2 håndvaske Handicap toilet Depot Teknikrum Netto uden cirkulation i alt Trapper, elevatorer og gange Konstruktion Brutto i alt

Areal [m2]

Antal

Personantal

Lysniveau [lux]

Rumhøjde [m]

Karakter

m2 i alt

45 50 10 5 25 50 100 50 250 80 30 100 2 5 5 20 20

24 8 8 8 8 1 1 3 1 1 1 1 10 5 1 1 3

6 18 2 18 1 15 20 150 5 10 15 30 -

500 300 300 300 500 500 200 300 300 300 200 300 200 200 200 200 200

3 3 3 3 3 3 10 3 6 3 3 3 3 3 3 3 3

Privat Semiprivat Semiprivat Semiprivat Privat Privat Offenligt Semiprivat Offenligt Privat Semioffentligt Offentligt Privat Semiprivat Privat Semiprivat Semiprivat

20,00% 10,00%

50 -

3 -

Offenligt -

1080 400 80 40 200 50 100 150 250 80 30 100 20 25 5 20 60 2690 538 322,8 3550,8

Personantal: Personantallet er det antal personer der forventes gennemsnitlig at bruge der pågældende rum. Belysningsniveau: Belysningsniveau er bestemt ud fra arbejdstilsynet og DS 700s krav til belysning [13]. Det pågældende lysniveau kan opnås ved dagslys, almen kunstig belysning og/eller arbejdslamper. Toiletter: Ifølge Arbejdstilsynet skal der være 1 toilet pr 15 medarbejdere [14]. Trapper og konstruktion: Her benyttes fregangsmåden i ”space budget” - et værktøj til overslag af arealforbrug [4]. Deri tillægges arealet til ’cirkulation’ og ´konsturktion som hhv 20% og 10% af selve kontor arealet.

Hovedindgang

Mødelokale

Kantine

Kontormiljø Hovedindgang

FUNKTIONSDIAGRAM I interviewet og spørgeskemaundersøgelsen blev der udtrykt specifikke behov og ønsker til kontorets arbejdsmiljø. Disse behov er udtrykt igennem et funktionsdiagram, der illustrerer forbindelserne imellem de forskellige funktioner og rum.

Kontormiljø

Projektcelle

Toilet

Opholdsrum Opholdsrum

Toilet

Kopirum

Projektcelle

Tekøkken Tekøkken

Samtale

Hovedindgangen skal ligge som en central kerne, der forbinder arbejdspladser, kantine og mødelokaler. Dette gør at personalet/alle skal igennem dette område, og derved kan uformelle møder forkomme, som der var ønske om i interviewet. Mødelokalet bliver i interviewet beskrevet som et vigtigt lokale og beskrives derfor som en separat funktion, hvilket også gælder for kantinen. Kontormiljøet organiseres i et diagram for sig selv. Kon-

tormiljøet skal være rummeligt i den forstand, at det skal kunne andet end bare at være “et skrivebord”, hvilket blandt andet er et udtryk for de moderne kontorformer. Af interviewet fremgår det at arbejdet ofte foregår i seksmandsgrupper, derfor er det oplagt at udforme projektceller til seks personer. Yderligere ønskes det, at uderstøtte de uformelle møder, og derfor er projektcellerne tilknyttet et fælles opholdsrum, som samler andre mindre faciliteter, som samtalerum og tekøkken.

PROGRAM

DESIGNPARAMETRE II Ønske

Virkemiddel

Der skal lægges vægt på interaktion mellem medarbejderne og de uformelle møder, for at fremme vidensdeling.

Projektcellerne organiseres omkring et fælles opholdsrum, som man også skal igennem for at komme til de øvrige funktioner på etagen.

Der skal være mulighed for at veksle mellem samarbejde med andre og individuel fordybelse.

Der skal være en nuancering af private og fælles zoner indenfor det enkelte, åbne miljø.

Alle medarbejdere skal mærke at de er en del af fællesskabet i virksomheden.

Nogle faciliteter skal alle kunne samles om. Disse skal være synlige og tilgængelige og bygningen skal være overskuelig. De forskellige arbejdsarealer skal også have forbindelser til hinanden.

VISION

Det ønskes at skabe en kontorbygning der udadtil udstråler karakterfuldhed i forholdt til Nørresundby Havnefront og samtidig udvise, at den er en del af sit nærmiljø. Arkitekturen skal endvidere danne ramme for et kreativt arbejdsmiljø, der opfordrer og giver plads til dynamisk samarbejde og vidensdeling.

PRĂ&#x2020;SENTATION Virksomheden set fra Vesterbrogade. Det ses hvordan bygningen ĂĽbner op og hvordan der er et kig gennem bygningen ned til havnefronten.

Indgangspartiet mod nord. MĂ¸delokalet ses som et indskudt element bag glasfacaden.

Virksomheden set fra havnefronten. Det ses hvordan der er kontrast mellem facaderne og hvordan niveauet foran bygningen spiller sammen med glasfacaden.

Kontormiljø

Reception

Kontormiljø

Ledelse Studiemiljø Køkken Kantine

Kantine

Niveau 1 Forrest ligger kantinen som har udsigt over vandet, køkkenet ligger i forbindelse hermed. Receptionen er åben mod indgangen.

Niveau 2 Mødelokalet ligger som det centrale bindeled mellem kontormiljøerne. Det mindste kontormiljø indeholder studierum og ekstra møderum. Det bagerste indeholder projektceller som vender ud mod et fælles opholdsrum. Der ligger 2-mands kontorer i den sidste stok.

Kontormiljø

Niveau 3 Planet over mødelokalet kan bruges som gennemgangs- og fællesrum, hvor det er muligt at se ud over kantine og indgang. Kontormiljøerne indeholder udelukkende kontorer.

Niveau 4 På planet ses ovenlysvinduet og lysbånd over mødelokalet. Kontormiljøet langs den lange side har flyttet opholdsrum for at gør dette mere sammenhængende end det ses på 3. niveau.

Niveau 5 Det ses på planen at der rundt om trappekernen går en gang 39

Indgangspartiet med receptionen til hĂ¸jre og mĂ¸delokalet som udragende element i rummet.

Planen oven pĂĽ mĂ¸delokalet, det ses hvordan indretningen er lounge-artig og fungere som et alternativ til projektcellerne.

Tekøkken og fællesrum i et af kontormiljøerne.

Virksomheden i sin kontekst. Man ser hvordan bygningen formmĂŚssigt passer til omrĂĽdet samtidigt med at den skiller sig ud med det vertikale udtryk i facaden og materialet.

I dette afsnit forklares designprocessen for kontorets udformning, indretning og materialervalg. Først præsenteres den undersøgende, eksperimenterende og afgrændsende designstart, der endte ud i det overordnede formkoncept. Derefter konkretiseres designprocessen, dog stadig med en undersøgende tilgang, og der arbejdes med form, indretning, materialer, oplevelse og stemning. Skitser og modeller er det bærende formidlingsredskab i designprocessen. Dette grunder i, at processen har været præget heraf, og det visuelle giver i mange tilfælde et bedre indblik og forståelse af intentioner, tanker og idéer.

SKITSERING

INDLEDNING

DESIGNPARAMETREWORKSHOP 1

Modellen lukker sig om sitets hjørne, hvor ramblaen ender. Dette giver et klart defineret uderum i relation til havnefronten. Uderummet er sat i scene ved at det omkranses af bygningen. Samtidig bliver der åbnet op til ramblaen, da store masiver undgåes. Modellen arbejder altså med parametret om at give opmærksomhed til knudepunkter og kombinerer det med en udvidelse af ramblaens rum.

Denne model er en del af en undersøgelse af hvordan facaden mod ramblaen kan udformes. Kvaliteten i denne model er at den definerer ramblaens rum som en tragtform, giver den retning og et interessant rumforløb.

Ved at afskærme sitet langs ramblaen får formen tilhørsforhold til den østlige del af området. Der dannes et åbent, offentligt rum i midten, som hovedsageligt henvender sig til den østlige side. Den store, vertikale flade mod ramblaen er med til at definere dens langstrakte rum.

Her arbejdes der med et byrum i direkte og tæt forbindelse med bygningen. Der skabes et rum under modellen, og der arbejdes med en gennemgang på tværs af sitet, som også giver et langt kig fra bagvedliggende områder og ud til fjorden.

Det nordvestlige hjørne af sitet bliver sammenkoblet med det nordligste knudepunktet. Alle bygningens dele er orienteret herimod og giver samtidigt plads til et rum. Modellen har ydermere en nedtrapning, som gør at den får en klar retning ned mod havnefronten og som også vil give fordele i forhold til lys og udsigt.

Stokken, som dominerer typoloigerne i konteksten brydes her op og modificeres. Der udforskes hvordan kontekstens bebygglese kan både afspejles og udfordres i bygningen.

KONCEPTUDVIKLING

I denne workshop undersøges det, hvordan de forskellige designparametre kan udtrykkes ved bygningskroppens form, og hvilke rum der dannes, når modellen placeres i kontekst. Som en kickstart til designprocessen blev de mange forskelligartede modeller sammenlignet, bedømt og forskellige potentilaer blev diskuteret. Workshoppen gav en en bedre idé og forestilling om, hvilke virkemidler der kunne udtrykke designparametrene og gav ikke mindst konkrete forslag til udtryk i formkonceptet. Her vises et udvalg af de mest sigende former.

DESIGNPARAMETREWORKSHOP 2 Under den første del af skitseringsfasen blev den indvendige udformning af kontordomicilet også bearbejdet. Udfra idéerne kom forskellige forslag, med blandt andet en central placering af de fællesfunktioner, som kunne skabe et flow på etagerne. Ved at placere disse funktioner centralt skabes et samlingspunkt og der er mulighed for en graduering fra de roligere kontormiljøer til de mere livlige arealer. En måde at graduere på kunne være at arbejde med lukkede, åbne og halvtåbne rum, som kunne give effekten af rum i rummet. Projektcellerne kunne organiseres således, at de vendte ud til et opholdsrum som blev delt med nogle få andre projektceller. Derved skabes der visuel kontakt mellem cellerne. Nichen giver mulighed for at medarbejderne får et godt lysforhold og ro ved deres arbejdsplads. Med disse typologier - nichen, projektcellen og det åbne opholdsrum - kan man opbygge den ønskede graduering inden for kontormiljøerne.

Lukkede rum placeres så de former det åbne, flydende områder, skaber større og mindre nicher.

Kontormiljøerne og lokalerne er samlet ud om en fælles langstrakt kerne - trappen.

Rum i rummet. Et eksempel på organisering af kontorer og på hvordan det indvendige miljø opbygget af bokse graduerer fra åben til lukket efter rummets anvendelse.

Kontorceller er orienteret mod et fællesområde oghar udsyn hertil

Projektcelle. Koncept inspireret af fremtidens Universitet [15]. Idéen er at arbejdsmiljøet skal understøtte samarbejde.

Arbejdsniche. Inspireret af Utzon Centerets Bibliotek. Tænkes som en del af projektcellen. Nichen er til arbejde der kræver fordybelse og koncentration.

DESIGNPARAMETRE III Ønske

Virkemiddel

Løsningsforslag

Der skal lægges vægt på interaktion mellem medarbejderne og de uformelle møder, for at fremme vidensdeling.

Arbejdsarealerne skal være sammenhængende og indrettes som åbne kontorer med centrale mødepunkter.

Projektcellerne organiseres omkring et fælles opholdsrum, som man også skal igennem for at komme til de øvrige funktioner på etagen.

Der skal være mulighed for at veksle mellem samarbejde med andre og individuel fordybelse.

Der skal være en graduering/nuancering af private og fælles zoner indenfor det enkelte, åbne miljø.

Der tilknyttes nicher til hver projektcelle og der indrettes pladser forskellige steder til at arbejde i større eller mindre grupper – for eksempel i opholdsrummet, i studieceller, eller ved ”hotdesks”.

Alle medarbejdere skal mærke at de er en del af fællesskabet i virksomheden.

Nogle faciliteter skal alle kunne samles om. Disse skal være synlige og tilgængelige og bygningen skal være overskuelig. De forskellige arbejdsarealer skal også have forbindelser til hinanden.

Det store mødelokale og kantinen placeres i det store fællesrum. Mødelokalet er et bindeled mellem bygningerne og samtidig en udkigspost hvor man kan blive set og se på andre.

Konstrasterende rumlige overgange, hvor imellem der Ă¸nskes at udtrykke en graduering. 54

KONCEPT De foreløbende workshops resulterede i et overordnet koncept til det videre design. Konceptet bygger på en indvendig nuancering af rum med hensyn til deres funktioner; en nuancering fra privat til offentligt. Nuanceringen skal ske i struktureringen af kontormiljøerne, der skal have en flydende overgang fra private nicher til arbejdsgruppernes projektceller og ud til de fælles områder. Denne nuancering gælder også for indretningens hovedstruktur, der skal vise forskellen mellem kontorområder og mere offentlige funktioner, så som kantine, lounge og indgang. Nuanceringen reflekteres yderliger i bygningskroppen udformning hvor de mere offentlige funktioner skal større kontakt til udenfor end de private funktioner. Bygningens overordnede udformning skal yderligere afspejle kontekstens ortogonale boksform, samtidig med at den skal skabe uderum ved de registerede kundepunkt og styrke ramblaens rum med en “eksta væg”.

1. Privat punktypologi der er omringet af et afgrænset fællesareal.

4. Punkter der indfanger et centralt fællesareal.

2. Central kerne som katalysator for organiseringen og fælleskabet.

5. Bygningen omringende et urbant, udvendigt fællesareal.

3. Fotdkudte stokke placeret ovenpå et fællesareal 56

6. To stokke pegende i hvert sin retning forbundet af et fællesareal.

FORMSTUDIE AF KONCEPT

Fordele

Ulemper

Konceptet giver retningslinier for organiserngen af funktioner og bygningens forfold til uderummene. Her undersøges mere konkret end i tidligere workshops forskellige forslag til formen. Der eksperimenterers indefor emner som proportionering og organisering af boksene, med placering af funktioner og forbindelser på forskellige niveauer. Herefter vurderes de i forhold til fordele og ulemper ved de enkelte nuancer.

• overskuelig • klar forskel på offentligt og privat

• de forskellige volumener er meget adskilte • meget spildplads

• det indvendige kommer til udtryk i det udvendige • alt organiseres om én kerne • de enkelte rum kan tilpasses efter funktionene

• uoverskuelig • tilfældig form • ingen retning i forhold til omgivelserne

• den aflange form giver godt dagslys • stoktypologien refererer til konteksten • understøtter ramblaens flow

• lang afstand mellem yderpunkter • mangler samlingspunkt

• overskuelig • klar forskel på offentligt og privat • kig gennem bygningen

• ingen retning i forhold til omgivelserne • svært at få dagslyset langt ind i en kvadratisk boks af denne dimention

• tager hensyn til knudepunkterne • kig gemmen bygningen

• mangler samlingspunkt • ikke kontekstuel • bryder etagernes niveauer

• stoktypologien refererer til konteksten • den omfavner et rum foran havnefronten • skaber en “ekstra væg” i ramblaens rum

• for lille kerne • kerne henvender sig mere til udenfor 57

UDLEDNING AF FORM På baggrund af resultaterne fra formstudierne eksperimenteres der med at forene fordelene og deres virkemidler til en form. Her af fremkom de tre bokse som ligger ortogonalt på havnefronten, ramblaen og de andre bygninger i konteksten. • typologien referer til konteksten • simpel og let læselig • kan organiseres omkring en fælles kerne • mulighed for graduering mellem offentligt og privat med

rummet i mellem og omkring • den rektangulære form kan give godt dagslys • skaber en “ekstra væg” til ramblaens rum • åbner op ved de registerede knudepunkter I de følgende afsnit vises hvordan der bliver arbejdet med de enkelte elementer af dette formkoncept, og yderligere detaljering af bygningen.

ELEMENT

VOLUMNER

TRANSPERANS

For at skabe et samlingspunkt mellem volumenerne, placeres et element centralt imellem disse. Ved at lade elementet være svævende brydes sigtelinien mellem volumenerne ikke, samtidig med at der dannes rum i forskellige planer.

Volumnerne skubbes, trykkes og strækkes for at tilpasses området. Dette gøres for at få sol langt ind, optimere muligheden for udsigt, skabe en relation til den kontekstuelle skala, danne en retning i bygningskroppen, samt arbejde med kompositionen.

Det store rum mellem volumnerne afgrænses og indkapsles af et element der sættes ned over. Visuelt giver det et indtryk af at volumnerne skydes ind i dette element. For at gøre dette tydelig er elementet transperant.

UDFORMNING AF GLASBOKS Der arbejdes med forskellige løsninger af den transparente overdækning. Med hensyn til rummet indefor ønskes det, at arealet ovenpå mødelokalet kan fungere som et opholdssted det vil sige der skal være en tilstækkelig højde til taget. Indgangspartiet skal opleves som et højt rum, mens den sydlige ende mod fjorden gerne må være lavere. Ud over disse praktiske hensyn ønskes det at frembringe et klart aflæseligt arkitektonisk koncept, hvor massiverne er de dominerende formelementer. Derfor er det også et krav, at alle boksene skal være højere end glasboksen. Volumenerne kan fremhæves ved enten at lade glasboksen træde tilbage som en simpel afskærmning af rummet, eller ved at lade dens form stå i kontrast til boksenes ortogonale liner. Der arbejdes i de forskellige forslag i spændingsfeltet mellem den helt neutrale og den meget iøjefaldene glasboks.

Glasboksen følger de ortogonale former i bygningen og trapper ned efter de højder der ønskes i de forskellige områder. Forslaget vægter det praktiske højest og denne form vil også være fordelagtig i forhold til at undgå overophedning i rummet. Den stræber efter at være neutral, men tilføjer yderligere kompleksitet til bygningen.

Her nedtrappes boksen til de rigtige højder og samtidig roteres de enkelte dele for at skabe den formmæssige kontrast. I dette forslag sløres konceptet og der brydes i høj grad med det overordnede grid.

UDFORMNING

Her forsøges det at graduere højden i boksen samtidig med, at man ikke bryder den op i mindre dele, men bevarer den som en helhed. Det er en mere nedtonet version af forslaget i ill [til venstre for]

Deformering af boksen skaber en kontrast til boksenes massiver, men giver den også hovedrollen i udtrykket. Yderligere er der en problematik mellem at lade den mindste boks stikke op, og samtidig have tilstrækkelig rumhøjde over hele mødelokalet.

Ved at lade glasboksen være i én højde fremhæves kasssens gennemsigtighed i klar kontrast til massiverne. Ligeledes synligøres mødelokalet udefra og inde i glasboksen. Der kommer en del “spildvolumen” og rummet vil have nemt ved at blive overophedet. Formen udtrykker dog det arkitektoniske koncept klart.

FACADEKONCEPTER Ud fra det valgte koncept om tre kasser som den vigstste del af udtrykket, udvikles facaderne på boksene. For at få boksene til at fremstå som lukkede volumener, sløres grænserne for hvor etageskellene, da de får bygningen til at fremstå som opbygget af lag. Der blev kigget både på horisontaler og vertikale facedeudtryk, hvor både vinduernes form og materialet udenpå skal understøtte den horisontale eller vertikale retning. Det bliver endnu ikke defineret hvad facaden består af, men der ønskes en overflade med tekstur og muligvis mere end ét materiale. Det vil give muglihed for at arbejde med mønstre, som kan underbygge retningen i facaden. Det var også med i overvejelserne om boksene skulle have ens eller forskellige facader. Det kunne give et anderledes koncept, hvor hver boks har sin egen identitet og udtryk, men der blev valgt den simple løsning, at gøre dem ens, for at holde hele bygningen som et samlet hele.

[ill.62.1]

Opstalt fra vest

Opstalt fra syd

VINDUER Ud over det vertikale udtryk ønskes en dynamik i facaden. Det arbejdes der med ved at variere størrelsen og forskydning af vinduerne. Vinduerne placeres først og fremmest ud for arbejdsområderne og strækker sig over flere etager. Set indefra i kontormiljøerne forsøges det at holde vinduerne fra gulv til loft, så det kun er deres bredde der varierer. Det er svært at opnå et godt daglysniveau med smalle vinuder, selvom de placeres ud for arbejdsområderne. Rummet har også en dybde der gør det nødvendigt, at projektcellerene får lys fra to sider. Gøres vinduerne størrer, spænder de ben for idéen om et tilfældigt mønster i facaden. Derfor laves der store vinduerspartier der forsyner rummene med nok lys, og tillader mere frihed til mønsteret i resten af facaden.

DAGSLYS Der tilstræbes en dagslysfaktor på minimum 2 % for hele rummet, da det er en passende standart i forhold til opholdsrum. I projektcellerne vil det dog være mere passende med en dagslysfaktor på 5 %. I den endelige løsning blev der i hver projektcelle placeret et bredt vindue på 2 meter, som skal dække lysbehovet og udsigten. Derudover er smallere vinduer lagt ind over hele facaden, hvor bredden varierer fra 40 cm til 120 cm. Der tilstræbes at nicherne i projektceller får en del vinduesareal, men også vægareal til ophængning og bedre mulighed for møblering. Mere om dagslysbergninger - de forskellige faktorers indvirkning på resultatet og beregninger for andre dele af bygningen - se i appendiks.

Facaderne er blevet tilpasset, så der er kommet en smule breddere vinduer. Det store vinduesbånd i projektcellerne er ændret fra 2 meter til 2,4 meter og i det hele taget er vinduerne blevet breddere. Ydermere er rumhøjden blevet ændret til 2,8 m. I diagrammet ses nu at der intet sted i rummet kommer under 2% dagslys. Der er ligeledes blevet lysere i projektcellerne, så der er en acceptabel dagslysfaktor i arbejdsområderne.

Her ses det første udkast til facaderne. Dette er en dagslysberegning af den øverste etage i den højeste ”boks”. Rumhøjden er sat til 2,5 meter fra gulv til loft. Som det fremgår af diagrammet kommer lyset ikke tilstrækkeligt ind i rummet. Inde mod midten er der en dagslysfaktor på ned mod 1,5%. I hjørnerne hvor projektcellerne er, er der en minimum dagslysfaktor på omkring 2%. Der skal derfor justeres på facaden, så hele rummet har en dagslysfaktor på minimum 2% og projektcellerne har op imod 5%.

MATERIALER

Facade af betonplader og træ hvor der arbejdes med et støbt teksturmønster.

[ill.65.1]

[ill.65.2]

Som facadekoncept skal vinduerne være vertikale og fortsætte gennem etagedæk. Materialet skal understrege denne vertikalte retning og vinduernes mønster. I området omkring bygning har de fleste bygniner glatte facader med få forskydninger. En varm farve og porøsitet i facaden vil derfor få bygningen til at skille sig ud og tilhørsforhold til den østlige del af området. Valget af materiale er ikke kun er et spørgsmål om bygningens udseende udadtil, men også indenfor. De samme facader skal nemlig optræde indvendigt som vægge inde i glasboksen, hvilket også beskrives nærmere i næste afsnit. Facaderne opleves altså både på lang afstand og på meget tæt hold hvor det opleves med en helt anden sanselighed.

Beton- og træbeklædning har været oppe til overvejelse som mulige materialer til facaden. Der blev også overvejet en kombination af disse. En kombination ville give en mulighed for at arbejde med mønstre i facaden, som kunne gøre facaden mere dynamisk at se på og porøs at røre ved. Mønsteret ville dog også tilføre et nyt, komplekst element til det ellers meget simple koncept for bygningen og komme til at konkurrere med det mønster vinduerne danner. En træbeklædning står i stærkere kontrast til vinduerne, det varmere materiale end beton, er oplagt til at skabe vertikale “striber” i beklædiningen og er derfor belvet valgt som endelig løsning.

[ill.65.3]

[ill.65.4]

Facade af træ og med et andet materiale f. eks. beton eller metal bruges til at artikulere de vertikale vinduesbånd. 65

MELLEM BOKSENE Rumforløbet fra indgangen og hen imod kantinen udformes som et indendørs urbant rum. Sigtelinjen gennem bygningen og rummets langstrakte forløb refererer til et gadeforløb. For enden af den indvendige “gade” ses et indrammet view af fjorden. Indgangen orienteres mod byrummet ved Vesterbrogade, hvor flowet af mennesker er mest intenst. Allerede fra indgangen kan man fåes et overblik over bygningens struktur og trapperne til de forskelige bokse. De forskellige rumhøjder er også en oplevelse i sig selv, når man bevæger sig fra et højt rum, til et lavt, lidt trykket rum under mødelokalet og tilbage til et luftigt og højt rum i

kantinen. Kantinen ligger med udsigt mod vandet og i relation til uderummet foran kontordomicilet. Denne placering giver mulighed for at bruge rummet til rekreative pauser. Kantinens rum bliver meget transparent og det fremstår uden veldefinerede grænser. Glasboksen ønskes også her så neutral som mulig. Et rum med glas over alt giver dog en døgnmaksimal temperatur på helt op til 50 grader. Der skal derfor et tag på og vægge på øst og vest siden ud mod havnefronten. Dermed bliver kantinen som rum mere fokuseret i retningen af fjorden og udsigten bliver indrammet.

Loftet og væggene på glasboksen skal være hvide, for at være så lette i udtrykket som muligt og for at lysne op i mørkere områder. Konstruktionen udformes så søjlerne og sprosserne der bærer glasset og vægbeklæsningen er synlige og virker lette. Desuden indlægges et “lysbånd” rundt i kanten af taget, som et aflangt ovenlysvinduet med ca 0,3 m bredde. Det får taget til at syne lettere og lyset Fremhæver den porøse facade. Ligeledes er der et overnlysvindue i taget over mødelokaket for at lysne kernen af bygningen.

MATERIALER OG STEMNING

[ill.67.1]

I glasboksen ønskes et urbant udtryk. Materialer og belægning skal derfor have en udendørs karakter. De indvendige flader af kasserne beklædes, med facademateriale, så grænsen mellem rummet i glasboksen og det udvendige rum bliver sløret og en urban stemning bliver trukket ind i bygningen. Som beskrevet i facedaafnsittet er væggene beklædt med træ, og belægningen er lagt med grå granit. Materialet udvendigt på mødelokalet skal være forskellig fra facaden for at det visuelt fremstår som et separat element. Det beklædes med et metalmateriale i en kold farve for eksempel zink. Metallet står både i farve, tekstur og stoflighed i kontrast til facadens træbeklædning.

[ill.67.2]

Glasboksen skal fremstå let i sit udtryk for at stå i kontrast til boksene. Meget af glasboksen er i glas, mens væggene er i en betonbeklædning, der giver boksen en glat og neutral overflade som kontrastere træbeklædningen.

[ill.67.3]

KONTORMILJØ Indretningen af kontoret beror på en dimentionering ud fra vejledende tal i HFB (håndbog for bygge industrien). Dette gav indblik i hvor stor et areal der som minimum bør være i projektcellerne for at medarbejderne kan komme rundt. Selve placeringen og orienteringen af cellerne foregik som en integreret proces med facadedesignet og den overordnede indvendige plan. Specielt vigtigt for projektcellerne var arbejdet med gradueringen mellem niche, celle og opholdareal. Derfor består projektcellerne af nicher som flyder over i selve projektcel-

len som går over i et fællesareal. Dette område deles med to andre celler. Projektcellerne ligger side om side, kun afskilt af en skillevæg med indbygget reol. Dette reolsystem er tænkt som en del af indretningen og skal bruges til både opbevaring og ophæng. Der er eksperimenteret med forskellige udforminger af reolsystemet, både med udhulinger, nedtrapninger og mere markante niveauskift. Dog blev det den mere masive udgave der bliver brugt til adskillelsen, da den definerer den enkelte projektcelle bedre. Balancen mellem

definition og nedbrydelse af rummet arealer er hårdfin, så der arbejdes med meget små ændringer, der dog gør en stor forskel for rummet. Derved blev der også placeret en mindre væg der afskærmer ud til fællesarealet. Den fungerer som afskærmning, men også som whiteboard væg.

MATERIALER I kontormiljøerne lægges der vægt på at skabe en privat og hjemlig stemning, hvilket materialerne skal bidrage til. Gulvet ønkes lyst og let i udtryk, men stadig varmt. Derfor tænkes gulvet belagt med lyst ubehandlet trægulv. Væggene er neutrale hvide flader, som giver plads til at inventar og de kreative projekter. Loftet i miljøerne er beklædt med lyse troltexplader, som er lydabsorberende.

Projektcellerne er i lyse neutrale materialer for at højne lyskvaliteten. For at skabe en varm glød der kan underbygge en varm og hjemlig stemning tænkes det at møbelmentet og lignende er i en mørk, varm træfarve eller andre varme og dybe nuancer.

[ill. 70.1] Træ med varm glød

[ill. 70.2] Lyst trægulv

[ill. 70.3] Troltexplade

KONKLUSION Dette projekt har haft til formål at skabe en kontorbygning til et mediabureau, med beliggenhed ved Nørresundby Havnefront. Visionen for projektet har været at skabe et kontor som udadtil viser sig karakterfyldt, dog uden at virke som en bygning, som ikke passer ind i sin kontekst. Dette er blevet opfyldt ved at skabe en bygning som med sin form og placering på sitet skiller sig ud i forhold til de resterende bygninger i området ved havnefronten, uden at virke alt for dominerende. Bygningens materiale og dens facadeudtryk, får den til at vise tilhørsforhold til den østlige side. På facaden er der anvendt træ med et karakteristisk varmt udtryk, som giver den samme stemning omkring bygningen, som der er i resten af den østlige side. For at forstærke forbindelsen til ramblaen, er der anvendt lignende fliser i bygningens stueetage, som på ramblaen. Udover fliserne er der anvendt udvendige materialer inde i bygning for at skabe en oplevelse af urban stemning i bygningen. For at skabe en mere flydende overgang mellem ude og inde, er der blevet anvendt glas ved indgangen for at nedbryde den klare oplevelse af at bevæge sig fra noget som har en offentlig karakter til en mere privat karakter. På den måde åbner bygningen sig op til pladsen som ligger nordvest for sitet. I den endelige løsning fremstår bygningen klar i sin formmæssigt koncept med tre enkelstående kasser som vokser sammen om en kerne bestående af mødeloka-

le og opholdsplads. Visionen for det indre i kontor har været at skabe et kreativt miljø som opfordrer til vidensdeling, og som skaber en forbindelse mellem medarbejder på tværs af placering i bygningen. Sammensmeltning af kasserne og mødelokale skaber en forbindelse og mulighed for at alle medarbejder kan interagere med hinanden. Kantinen og mødelokalerne fungerer som samlingssted for alle medarbejder. Dette kan ses på udformning hvor mødelokalet og kantinen er åbne og luftige, med masser af plads til de både formelle og uformelle møder i hverdagen. For at forstærke dette har de elementer fået den bedste placering i bygning med udsigt til vandet. Indvendigt i de fælles zoner opnås et sammenspil mellem ude og inde gennem de mere storslåede rum- og materialeoplevelser. Inde i boksene er udtrykket mere nedtonet og der sættes fokus på arkitekturen i en mindre skala, som skal danner ramme om sociale begivenheder og iscenesætte det menneskelig møde i hverdagen. Projektcellernes udformning har båret præg at mediebureauet prioriterer vidensdeling og møderne, både formelle og uformelle, højt. Dette har påvirket designet af projektcellerne som er meget transparente ud mod det fælles. Dette er for at skabe et mere åben og gennemsigtigt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og møderne i hverdagen kommer i fokus.

REFLEKTION Det har fungeret rigtig godt med brugerundersøgelsen, især interviewet. Spørgeskemaerne var ikke velformulerede, så resultatet var ikke særligt sigende. Den undersøgelse skulle for os have ligget senere i processen, hvor vi selv var mere klare over hvad vi havde brug for at vide. Generelt har det dog været meget brugbart at inddrage andre udefra som ”kunder” i projektet. Det kræver, at man fortolker på det man får at vide og omsætter det til noget konkret i designet. Det giver samtidig muligheden for at holde ens idéer op mod nogle reelle brugere og deres ønsker, og give det lidt kant af realistisk.

Mht. proces har vi gjort den observation, at der er stor forskel mellem hvordan man oplever at være i den og hvordan den formidles. En lineær fortælling forklarer bedst de forskellige valg og udviklingen i designet, men i realiteten består processen af flere parallelle forløb, hvor alt ikke nødvendigvis kommer i en logisk rækkefølge. Derfor er formidlingen af processen også et internt værktøj til at overskue og forstå forløbet bedre.

I skitseringsfasen havde vi mange forslag som gik i hvert sin retning. De nåede at blive udviklet og ret detaljerede før nogle af dem blev valgt ud. Derudover var der nogle gange konflikt mellem de forskellige medier der har været brugt i skitseringen. Det er svært at sammenligne og diskutere forslag, når nogle af dem foreligger som digitale modeller, andre som skummodeller eller løse skitser. Vi skulle have arbejdet mere bevidst og konsekvent med de forskellige medier og prøvet at udnytte de styrker og svagheder de har.

Som en del af et andet kursus formulerede vi tidlig i processen en række designparametre, som sidenhen viste sig at være mere upræcise end først antaget. Overordnet set omhandlede de kun aspekter fra konteksten og intet om selv bygningen. Det betød at det var meget svært at holde sig til dem og bruge dem konkret til at designe med, og vi var nødt til at revidere en del løbende. På den anden side har det vist sig, at mange at de tanker og observationer, vi samlede sammen i analysefasen, på en eller anden måde er tilstede i den endelige løsning. Det viser, at analysen er først og fremmest med til at flytte ens egen opfattelse og forståelse for stedet, for projektet som helhed og er en inspiration til visioner og nye idéer.

Løsningsforslag Tanken med at atriet skulle være lavere i kantinen kunne have været værd at forfølge, da det ville have givet mange fordele i forhold til indeklima og energi. Vi fandt aldrig frem til en form som kunne fungere inden for konceptets rammer og samtidig opfylde de tekniske krav. En anden overvejelse er at man kunne lade atriet være uopvarmet, hvilket passer godt sammen med idéen om det urbane miljø indenfor. Så skulle kantinen, receptionen – de funktioner der har brug for en højere temperatur - have ligget et andet sted. Det kunne have givet energimæssige fordele og givet en anderledes oplevelse af bygningen med mere kontrast af de forskellige rum, men måske også med en ringere sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele.

AFSLUTTENDE

Projektet har som helhed været en interessant proces, hvor vi virkelig har mærket, hvordan det er at tage et design forslag ”igennem møllen” flere gange. Det har været udfordrende at finde det vindende argument, som havde et så godt et belæg, at det berettede en idé til at komme over en anden. Når der kigges tilbage på processen, har det også været en øjenåbner med hensyn til hvor stor en betydning det tekniske aspekt har i en beslutnings situation, hvilket er noget det har været meget lærerigt.

Selve antallet af etagemeter har været lidt problematisk at håndtere. Størrelsen af bygningen har overrasket os, først var den ”for lille” og i sidste ende blev den ”for stor”. Trapper, gangarealer, konstruktion blev ikke talt med i starten og fylder overraskende meget. Skitseprojektet har givet os viden om dette aspekt, og vi finder denne erfaring meget relevant, specielt i allerede fra at konceptet er udviklet. 73

LITTERATURLISTE [1] Lokalplan 12-072; Slagteriområdet; Nørresundby Midtby; Aalborg Kommune; Teknisk Forvaltning; December; 2006 [2] Image og the City ; Kevin Lynch; MIT Press; 1960 [3] Francis Duffy, The New Office, London, Conran Octopus Ltd., 1997 [4] Mosbech, K.,2003, Arbejdsrummet organisatoriske mål & fysiske rammer, 1. udgave, [4.1] Citat fra Arbejdsrummet organisatoriske mål & fysiske rammer, Karen Mosbech, side 3 [5] Nyhedsbrevet Fremtidenskontor, nr 21 sep. 2009, Tema: har storrummet en fremtidt? http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Nyhedsbreve/Fremtidens_kontor/~/media/Finans%20Offentlig%20Kontor%20og%20Administration/Fremtidens%20Kontor/PDF/Nyhedsbrevet/Fremtidenskontor21.ashx [5.1] Citat side 3, Nyhedsbrevet Fremtidenskontor, nr 21 sep. 2009, Tema: har storrummet en fremtidt? http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Nyhedsbreve/Fremtidens_kontor/~/media/Finans%20Offentlig%20Kontor%20og%20Administration/Fremtidens%20Kontor/PDF/Nyhedsbrevet/Fremtidenskontor21.ashx [5.2] Citat side 2, Nyhedsbrevet Fremtidenskontor, nr 21 sep. 2009, Tema: har storrummet en fremtidt? http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Nyhedsbreve/Fremtidens_kontor/~/media/Finans%20Offentlig%20Kontor%20og%20Administration/Fremtidens%20Kontor/PDF/Nyhedsbrevet/Fremtidenskontor21.ashx [7] http://www.alexandra.dk/dk/labs/Documents/NWoW/02132_dekar_a_nordic_guide_to_workplace_design.pdf [8] Arbejdsmiljø i åbne kontorer – forskningens bud på problemer og løsninger. Udarbejdet af: Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA) og Slotsog Ejendomsstyrelsen, http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Din_arbejdsplads/Kontoromraadet/Materiale_kontoromraadet/i_aabne_kontorer.aspx [9] Videnscenter for arbejdsmiljø, http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Viden-om-arbejdsmiljoe/Indretning-af-kontor [10] Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger, At-vejledning A.1.2, Januar 2008, Erstatter maj 2001, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/at-vejledninger-om-arbejdsstedets-indret/a1-faste-arbejdssteder/wit-a12-indeklima/a12-indeklima.aspx [11] DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg [12] Akustik i arbejdsrum, At-vejledning A.1.16, December 2008; Bilag 2 - Uddrag af Bygningsreglement 2008 og af SBi-anvisning 216 og 218, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/ at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/at-vejledninger-om-arbejdsstedets-indret/a1-faste-arbejdssteder/wit-a116-akustik-i-arbejdsrum/a116-akustik-i-arbejdsrum/teasers/indholdsfortegnelse-bilag/bilag-2.aspx [13] Arbejdstilsynet, Lys og belysning, http://arbejdstilsynet.dk/da/laes-ogsaa/maling-og-vurdering-af-indeklimaet/7-lys-og-belysning.aspx [14] Arbejdstilsynet, Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder, At-vejledning A.1.13, August 2005, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/ at-vejledninger-om-arbejdsstedets-indret/a1-faste-arbejdssteder/a113-velfaerdsforanstaltninger-pa-faste-.aspx [15] http://www.cebra.info/

ILLUSTRATIONSLISTE [ill.8.1] http://vestfronten.com/wp-content/uploads/2011/07/aalborg_luftfoto.jpg [ill.9.1] http://maps.google.dk/ [ill.9.2] Mellem Broerne, Projektmanual | Juni 2009, Nørresundby Havnefront [ill.13.1] http://www.gaisma.com/en/location/aalborg.html [ill.13.2] http://www.dmi.dk/dmi/AALBORGstor.gif [ill.13.3] Lokalplan 12-072; Slagteriområdet; Nørresundby Midtby; Aalborg Kommune; Teknisk Forvaltning; December; 2006 [ill.18.1] http://www.corbiz.dk/ [ill.21.1] Mayr-Melhof Headquaters, Arkitekt: Nussmüller Architekten, 2008, http://bene.com/office-furniture/at-mayr-melnhof.html [ill.21.2] Rios Clemento Hale Studios Office, Arkitekt: Rios Clemento Hale Studios, 2008, http://archinect.com/firms/project/1898/639-n-larchmont/1276710#1 [ill.22.1] http://www.cebra.info/ [ill.24.1] Tribal DDB office which based in Amsterdam asked the i29 Interior Architects, http://zeospot.com/modern-office-interior-design-in-amsterdam/ [ill.62.1] http://www.nhit-shis.org/barrow-modern-house-with-contemporary-wood-exterior/barrow-5-exterior-wood-facade/ [ill.65.3] http://www.henninglarsen.com/projects/0800-0899/0803-arts-campus-at-umeaa-university.aspx [ill.65.4] http://www.furniturefashion.org/wooden-architecture-house-by-pasel-kuenzel-architects [ill. 69.1] http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/154565 [ill. 69.2] http://www.billigetraegulve.dk/vores-gulve/skibsplank/skibsplank-ask-14x180x2200mm.aspx [ill. 69.3] http://www.viiradisplay.com/fncb/wood.htm [ill. 70.1] http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/154565 [ill. 70.2] http://www.billigetraegulve.dk/vores-gulve/skibsplank/skibsplank-ask-14x180x2200mm.aspx [ill. 70.3] http://www.viiradisplay.com/fncb/wood.htm

Appendix

Indholdsfortegnelse 2 6 7 9 10 11 12 16 18 19 22

Interview med Kasper Haugaard - artdirector pĂĽ Corbiz Bygningens Energibehov Konstruktion og brandkrav Dagslysforhold Operativ Temperatur Akustik Termisk Komfort Ventilation U-VĂŚrdier Be10 Kilder og illustrationsliste

Appendiks

begynder at arbejde selvstændig og så selvfølgelig lidt sammen på opgaven. Vi starter den op samlet og så sidder vi hver især og så bliver tingene samlet på den måde.

Interview

Hvor mange er i så når I starter opgaven? Er i 5-6 mennesker? Det er meget forskelligt, alt afhænge af opgaven der skal laves. Det er næsten ikke noget rigtigt... Alt kan starte fra at der enligt er 2 der sætte sig sammen, mig og en anden, til at vi er 5-6 stykker alt afhænge i af opgaven. Og hvordan og hvorledes. Det kan man sige der tit og ofte, når vi arbejder med nye kampanger, jamen så er det primært mig, en AD’er og en koncepter. Man kan sige et team på 3 hvor det hele starter op. Så har vi så webfolk ind, og andre. Når AD’eren har sat en stil over det, så tager grafikerne over og begynder og at sætte tingene op. Hvor han så mere bare sørge for at rette til. Er det nu som han gerne vil have det.

Interview med Kasper Hougaard - Artdirector hos Corbiz d. 10-11-11 Hvordan forgår et projektarbejde fra I får et projekt til det er færdigt? Vi får en opgave ind, og som regel så sider jeg som projektleder og har opgaven. Det er mig der har den direkte kontakt til kunderne. Det er mig der står for de løsninger som vi leverer til kunderne også er de rigtige. Tit og ofte ryger de ind igennem mig og så sætter jeg det team sammen som jeg mener, skal løse opgaven. Lige fra webfolk til grafikere, til AD’ere (Artdirector), tekstforfattere, koncepter osv. Så der kan man sige, at der bliver sammensat en lille gruppe, som så arbejder sammen om at løse denne opgave. Tit og ofte vil der også være sådan, at på eksisterende kunder vi har, jamen der sidder der lidt et fast team som allerede kender kunden, som ved hvad markedet dirigere på, hvad deres produkter er, hvordan får vi dem kommunikeret ud, hvordan får vi dem brandet og markedsført osv. Så tit og ofte er det lidt dét samme team, som er på kunderne. Der forsøger vi som bureau og ryste posten og nogen gange tager en ny AD’ere ind lige for at sige: er der nogle nye idéer til det her? Opgaven kommer ind igennem mig, og så sørge jeg for at sætte et team sammen, til dem der skal løse det. Er der så meget projektarbejde til at starte med, og så bliver det mere spredt ud eller hvordan foregår det? Jaa, vi starter altid op i en eller anden form for plenum hvor vi sammensætter og jeg briefer de kreative, kan man sige, på opgaven, og så siger hvad er det for noget vi skal, hvad er det for nogen mål, hvordan løser vi så det? Og sammen lægger vi så en plan for hvordan gør vi så det. Så efterfølgende sidder AD’erne med det visuelle del, tekstforfatterne med den del. Der er måske nogle webfolk involveret der her osv. der kan være nogle filmfolk, produktionsselvskaber. Alle de der ting som man kan sige

Sådan rent rummeligt, samles I så i et mødelokale og for at lave de her briefings? Ja tit og ofte der eller alt afhænge af er vi kun et par stykker så er det sku’ lige så meget over kaffen her ude osv. Der er ikke rigtig nogen fast skabelon for det og alt afhængige af hvad er det for noget. Jeg tror at vi ligeså mange møder stående gående forbi hinanden. Også den måde vi arbejder på er hele tiden… Følg lidt med i hvad hinanden laver og er vi på vej det rigtige sted hen. Har lige et hurtigt møde. Ind på den kreative skærm og se om det er noget i den her retningen. Og kan vi se det her fungere osv. Man kan sige at vi starter op samlet og så hver især, og tit og ofte så er jeg jo meget den som er lidt ind over det hele. Er dét det her og er vi på vej i den rigtige vej osv. Inden det ryger ud til kunden og kunden har sin ting, og vi så kommer ud med det til sidst. Du fortalte før, at I havde filmfolk ind over. Er det nogen i har ansat her eller er det nogen I hiver ind udefra? Man kan sige at vi ikke har… Det er primært forskellige produktionsselskaber vi arbejder med, vi arbejder rigtigt meget med film. Men det vi enlig gør som reklamebureau er et at vi sætter os ned og siger hvad er det for en film der skal lave. Hvad skal konceptet være osv. hvad er det for noget vi ønsker osv. Så sidder vi meget som instruktør på den her film, og så er vi enlig bare et produktionsselskab og sammensætter kameraman, lydmand, stylister osv. sammensætter vi bare. 2

Så vi har en masse som vi er, vandt til at arbejde sammen med på det område. Det er sådan det fungerer på.

bruger vi også vores intranet til at dele sådan noget med hinanden. Og ellers foregår det så meget ”hey, har du lige set det” osv.

Er det sådan, at de kommer her ind eller mødes i over ved dem? Så er de jo tit med når vi enlig starter på, så kan de være med når vi starter på briefing. Og så ellers kører den derfra hvor vi ligesom starter det op. Hvor vi ligesom starter det op, hvor vi sætter de personer ind som bliver involveret i det her projekt. Som vi får en fælles briefing, så vi får en fælles lov at komme med idéer til projekt, og vi så på den måde for langt en plan for det.

Hvad laver ledelsen til hverdag? Er der meget papirarbejde eller er de også med i projekterne? Den måde vi er bygget op på er at vi har 2 adm. Direktør og de fungere som projektleder, som jeg selv gør. De styrer deres opgaver og jeg styrer mine opgaver her på bureauet. De arbejder meget lidt på samme måde jeg fortalte jer før hvordan jeg arbejder på. Hvor jeg har ansvaret for kunderne og de har ansvaret for deres kunder. Så på den måde arbejder de lidt på samme med. Så er der selvfølge noget styring som ikke ligger på mit bord.

Hvad med location? Er det noget I har her på stedet? Nej slet ikke, det er alt afhænger i af hvad vi laver. Altså, det er lige fra… Energinord, det er en af vores kunder, hvor vi har folk i Uganda hvor vi har et projekt som hedder køb og donere solceller lamper til Uganda, hvor vi har filmfolk dernede. Vi har også lige lavet et projekt som hedder køb solceller, det var sådan noget med at installere i Støvring, så er vi der ud på en location. Så har vi også lavet en film indenfor finansbranchen i Nordjylland hvor vi er ude og finde location i banken, deres finanscentre og den måde de handler osv. Så nej vi er aldrig her, da det vises i filmen er ude. Er det fordi I ikke har lokalerne til der? Nej... Jamen så skulle det være noget studie eller et eller andet. Der bruger vi eksterne fotografer hvis det er stilbilleder og igen produktionsselskaberne som har studie eller mulighed for det. Så nej det er ikke noget vi har her, det er ikke en kompetence… Det passer ikke helt… vi har en fotograf i bureauet godt nok. Der har vi så noget i Frederikshavn, hvor der er lokaler til at fotografere i. Sådan noget som vidensdeling, hvordan foregår det? Er det sådan noget formelt hvor I sætter ned og deler viden eller er det meget løst? Det er meget løst… som ryger lidt hen over bordet. Vi har sådan et intranet hvor vi deler viden på. Nu er vi på 3 lokationer i Nordjylland, vi er i Aalborg, Frederikshavn og i Hjørring. Tit og ofte så forgår det enten ved at mail rundt hvis man har noget. Det kan være alt fra hold kæft jeg så en fed kampagne. God idé og lige mail rundt, sådan noget kan det være, til nye regler indenfor markedsføringsloven. Og sådan noget. Der 3

Men hensyn til kontakt, hvordan foregår det? Er det sådan at de kommer her ind eller forgår det over mail? Det er sku meget sjovt ikke. Vi er ikke nogen strøgbutik så det er ikke sådan at folk kommer her ind og tænker, ej jeg skal lige have en kampagne. Den måde folk finder os på er primært vores hjemmeside, som er en ting udadtil, og så er det gennem… i forhold til netværk og hvor har de hørt os gennem andre kunder, som har været tilfreds med det de har fået osv. Så mange gange, dem måde folk ringer til os. Kunne i ikke tænkte jer at møde os, vi har nogen ting som vi gerne vil ha’ løst. Og om det ikke er noget vi ønsker at byde ind på? Tager I så ud til dem eller kommer de her ind? Både og. Vi har tit kunder i huset her i forhold til de projekter vi arbejder på. Tit og ofte kører vi ud til kunderne, hvis det passer bedst. Der er sku ikke noget, sådan gør vi. Det er begge dele. Er der meget samarbejde mellem kunden i processen? Der er meget samarbejde med kunden. Kunden har altid det sidste ord, selvom vi ikke mener at dét er det rigtige man skal gør i forhold til kommunikationen, men det er den dialog som vi har med kunden hele tiden i sådan et projekt. Den kører både på telefon, mails, møder, internmøder osv. Så det er.

Men hensyn til lokaler, har I kun kontor med skriveborde eller har I også idé rum osv.? Det er primært denne her vi er og det primært den der (computer) at tingene foregår, så har vi uderum (kontor)? hvor vi tit starter op og bruger som idé rum lige pludseligt så… ting har det med at blive overplasteret med hvad man arbejder med, så er det med at pilet ned engang imellem og få noget nyt op. Vi har tavler og alt sådan noget hvor der løbende kommer ting op på, som vi kan gå og udvikle på. Også dem som ikke sidder på projektet kan i forbifarten kan se ”gud man der er måske også lige en idé til…” I har sådan nogle vægge lavet af glas, er det noget som bidrager til at folk kan snakke med hinanden? Det tror jeg.. hvorfor har vi det?.. Lokalet er indrettet, fordi sådan var det. Det er ikke noget som sådan, at vi har brugt. Den måde vi har indrettet os på er lidt, os der sidder med kundekontakt, det er os der har fået den gode udsigt, det er dejligt. Projektleder og direktør osv. er den på her side. (Ud mod vandet) Så har vi kreative og webfolk osv. på den anden siden. Det er sku’ ikke sådan nogen dybere meningen med. Jeg er bare glad for at få udsigten. Sådan noget som hierarki, er det sådan meget fast med at f.eks. direktør kun snakker med direktør? Nej nej slet ikke, vi er 30mand. Alle snakker med alle. Er der noget man er utilfreds med, går man ind og ind til direktøren og tager den derfra.. Det er fuldstændigt uformelt. Sådan fungerer det. Det er også som jeg siger, at vores 2 direktør fungere ligesom jeg gør i det daglige. Der er ingen forskel. Så nej slet ikke hierarkisk. Selvfølgelig er der nogen som bestemmer og den vej. Men det er ikke sådan at hvis man er leder her på bureauet så snakker man kun med leder. Sådan fungerer det ikke. Den gode idé, som siger det, kan ligeså godt komme fra en grafik, AD’er som en direktør, projektleder osv. Det er jo ikke dét der er vigtigt. Mødet lokalet som ligger her nede(etagen under), bliver det brugt meget eller står det bare tomt? Det bliver brugt rigtig rigtig meget. Vi er lidt den situation at, vi er vokset gevaldigt og det er enlig blevet for småt til os. Hvilket gjorde at vi fik etagen nedenunder for

1½måned siden. Fordi vi købte et andet webbureau som også rykkede her ind. Så røg mødelokalet som lå her i den her etage. Vi er lidt ude og skal have noget mere plads. Nu har vi indtaget alt her op, vi har ikke noget kreativt rum længere osv. det er så primært det vores møderum neden under bliver brugt til... Der har vi et kæmpe lokale med lænestole osv. og noget konferencerum osv. Det er så dét det bliver brugt til. Det her for småt til os efterhånden. Har I det sådan at I, I har et stort rum hvor i får jeres idéer og derefter går ind i jeres egen lille rum og arbejder? Nej ikke helt. Vi mødes alle og får en briefing, her har vi en opgave som, vi har det her firma. Det er sådan og sådan. Vi har de her målgruppe som er sådan og sådan. Dem skal vi kommunikere med de og de produkter. Hvad kan vi skrue et koncept som går rent og flytter nogle holdninger og gør at folk til at køber produktet. Der starter vi op med en briefing og det er dét her vi skal arbejde med. Så går vi mange gange hver til sit. Så sidder folk og arbejder Jeg har et team, som hed Nick og Lars, som er en AD’er og en tekstkoncepter som jeg bruger meget. Så mange gange sætter de sig og siger fint nok, hvordan kan vi prøve at løse det her. Vi har en simpel model hvor vi hele tiden, næsten lige meget hvad vi skal igennem, kernen – finder ud af hvad er det for et produkt, hvad er det unikke ved det produkt. For at finde ud af det. Afsæt – hvordan er det her markedet, hvordan er konkurrenterne? Er der noget Blue ocean et eller andet sted for os, at gå efter. Så går vi over og kigger på, hvad er det for noget vi går efter, hvordan lykkes vi. Så er det først her i den her fase, hvor vi begynder at blive kreative. Hvad er det for et indsats der skal til? Hvad er det for et kreativt budskab vi skal have strikket sammen, hvordan når vi den her målgruppe, så de forstår det og ender med at købe produktet. Hvad er det for nogen medier? Er det direct mail, husstandsomdelt, facebook osv. Det er så her at det hele får noget farve og noget visuelt. Det er lidt den måde vi arbejder på. Hvad er kerne, hvordan er markedet og hvordan er målgruppen og så er det først i den sidste fase, at vi bliver kreative.

Så det er kun i den første 3 faser, at I arbejder sammen i projektet? De første 3 er enlig det fundament hvor vi skaber… det kreative… alt det her skal er noget vi skal igennem. Briefingen indeholder mere eller mindre de her ting(de første 3 steps) når vi sætter os sammen. sådan er markedet, hvordan er holdningen til produktet osv. kan vi flytte det. Får sat nogle mål og så er det at vi går hver til sit og løser problemet. Et almindeligt projekt, hvor langt tid tager det? Det kan tage alt fra en ½ dag til flere uger, hvad vi arbejder på. Det er meget meget forskellige. Alt for kampagner, til at skabe en helt nyt visuel identitet. Det er meget forskelligt. Vi sidder at arbejder med planer, marketingsstrategier og planer for 2012. Hvordan er arbejdstiderne? Er det flydende? Det styrer folk lidt selv. Selvfølgelig vi en fælles kalender og er folk book, så smider man det ind. VI har også en arbejdstid der siger 8-4 eller sådan et eller andet. Så er der nogen der møder kl. 9 og tager en time i den anden ende. Det er ikke så firkantet. Så har vi nogen som arbejder hjemmefra. Det vigtigste er at folk skriver det ind i kalender, så folk ved om man er her og hvor man er osv. Sidder I tit til langt ud på aften? Som f.eks. kl. 22-23? Alt for tit. Ja det gør vi. Vi er et reklamebureau. Der er altid deadlines der skal overholdes. Det er dét der med, hvornår får man den rigtige idé, det ved man ikke. Så ja.

Bygningens energibehov Sideløbende med designet af bygningen, er der blevet lavet overslagsberegninger for at se, hvordan tiltag og ændring har effekt på bygningens energibehov. Specifikt har det været ønsket af opfylde følgende krav: Energiramme BR 2010 (71,6 kWh/m2 pr. år) Ventilationprincip Hybrid (Nat. sommer, Mek. vinter) Termisk komfort 20-22 oC (max. 25) [1] Atmosfærisk komfort Kategori B [2] Dagslysfaktor min. 2 % Efterklangstid 0,6-0,8 s [3] Overslagsberegningerne har primært været simplifiserede udregner regnet manuelt, og først senere i processen er programmet Be10 anvendt.

Konstruktion

Nedenfor er konstruktionen af AD CORE gennemgået B med en primær principiel og diagrammatisk tilgang. Der er B anvendt de samme konstruktionsprincipper i bygning A, B Huldæk, PX og C. I dette afsnit er der derfor kun valgt at se på konE E struktionsprincipper for bygning A. Med udgangspunkt iA KB A A B C betragtes også koblingen til det svævende mødelokale, E. C Sidst gennemgåes principper for konstruktionen af atriet. E DA På diagrammet ses et vilkårligt etagedæk af bygning A. D Kerne C 26,5m Et etagedækket bæres af søjler, samt en bærende stabiD liserende kerne med trappe, elevator med videre. Selve Principskitse af AD CORE med Søjler betegnelser dækket udgøres af huldæk som er almindeligt anvendt[5], A grundet at det har en lavere egen last end et massivt dæk A og samtidigt med at styrken ikke forringes. Ved at anvende Huldæk, PX et huldæk kan der anvendes tyndere søjler i konstruktionen. KB Huldæk laves i forskellige tykkelser [4] med en standart Huldæk, PX tykkelse på cirka 1200 mm. I denne konstruktion benyB KB Kerne KBE 26,5m ttes PX fra Spæncom [4] som anses for den en standard. Søjler Huldækkene hviler på konsolbjælker (KB/KBE) [6]. I og Kerne 26,5m med at ikke er spænd over 10 m i konstruktionen antages A Søjler det at konstruktionen kan bære. Der antages at dækket er 800mm tyk. De to snit igennem konstruktionen viser KBE B 13,5m samling og sammensætning i etagedækket.

Gulv Beton Lyd isolering Hulbeton

Ventilation + øvrig

7.1 Diagram visende princippet for kerne, huldæk og søjle konstruktion

Nedhængt loft

Gulv Lydisolering

Huldæk, PX

Trapezplader

Nedhængt loft

Kerne

26,5m

Søjler

KBE

D A

Etagedæk i A med element betegnelser A

13,5m

KBE

7.2 Snit BB af samling mellem KB og PX

13,5m

D C

Stabiliserende wire

B A

Gulv

E A

13,5m

Beton Lyd isolering

Hulbeton

Ventilation + øvrig

Nedhængt loft

Stål søjler

Snit AA sammesætning af etagedæk A

Huldæk, PX

Gulv Lydisolering Trapezplader Nedhængt loft

A 26,5m 13,5m

Trapezplader

Nedhængt loft

Trapezplader

Kerne Søjler

Mødelokalet E skal visuelt svæve som en separat enhed uden synlige søjler, som holder konstruktionen oppe. For at gøre det skal E så let som mulig. Derfor er dækket opbygget af trapezplader[7]. Og ikke hul dæk som i de andre bygninger. Der er ikke yderligere gået i dybden med dette, men en principskitserne B kan ses på illustration. Yderligere er der en udfordring i forhold til den del af dækket der strækker sig ud i atriet, D. Det er her muligt at lave en udkragende C bjælke fra A som kan understøtte udhænget. Det vil være endnu mere besværligt at lave bjælken ud fra B, grundet et større spænd. Atriet står som et helt element hvor bygningerne skyder sig ind. Selve konstruktionen består af et stålskelet som bærer taget, og hvor siderne er beklædt med glas. Stålskelettet er, som vist på illustrationen, simple søjler med wire som danner et stabiliserende kryds. Grunden til at der er valgt et kryds bestående af stålwire, er fordi det giver mulighed for at KBE

Gulv Lydisolering

KBE KB

13,5m

C Hvis der have nogle tyndere og mindre synlige wires. var enkelte skråstivere ville denne blive kraftigere, fordi skråstiverne skal kunne modstå B træk. GlasD tryk og E siderne er monteret på søjlerne og taget er som ved E A opbygget med udgangspunkt i trapezplader, da disse både har en lav egen last og er stabilt. C

Nedhængt loft

Glas

Stabiliserende wire

Sprosser

Glas

Gulv Beton Lyd isolering

Hulbeton

Udsnit af Atriets sider, opstalt Stabiliserende wire

Sprosser

Ventilation + øvrig

Stål søjler Glas

Nedhængt loft

Sprosser

Udkragende bjælke fra A til E

Huldæk, PX

Gulv Lydisolering

Stål søjler Glas

Sprosser

Trapezplader Nedhængt loft

Udsnit konstruktion, snit i plan

Kerne

Søjler

Stabiliserende wire

Brandkrav B

I projektet ses der kun på flugtveje i forhold til de brandtekniske krav. Hver af de tre bygninger har sin egen trappe, som kan benyttes som flugtvej. Som et alternativ flugtvej er der vinduer som redningsåbninger (Sbi 230, stk 2.). Dette er tilstrækkeligt jf (Sbi anvisning 230, stk. 3), hvis etagen er under 150 m2 og den bliver benyttet af mindre end 50 personer. [8]

Glas

Stabiliserende wire

Sprosser

Stål søjler

U-værdier Ydrevæggen består af 100mm letbeton bagsvægselement 1350kg/m2, som har en lambda værdi på 0,480W/ mK. Som isoleringsmateriale anvendes der 350mm Isover G3 isolering [16] som har en lambda værdi på 0,032W/ mK. Efter isoleringsmaterialet er der 30mm beton element 1800km/m3, som har en lambda værdi på 1,220 W/ mK. Som facade materiale er avendt 20mm træ med en lambda værdi på 0,160 W/mK. [17] [18]

For at kunne udregne U-værdien for vægkonstruktionen skal isolansen for hvert materiale udregnes. Dette gøres med følgende formel

Isolansen for de andre materiale udregnes på samme måde.

Som indvendige overgangsisolans er der anvendt 0,13m²·K/W og 0,04m²K/W som den udvendige overgangsisolans. Værdierne på overgangsisolansen er fundet i DS418.

Isolansen for G3 Isoleringen udregnes.

U-værdien for vægkonstruktionen kan nu findes ved at indsætte isolansen for de forskellige materialer i følgende formel.

Letbeton beton(1800kg/m2) G3 Isolering Træ

0,217 m2K/W 0,025m2K/W 10.9375m2K/W 0,125m2K/W

På baggrund af disse informationer kan transmissionskoefficient for væggen beregnes. Lampda værdi Indvendige overgangsisolans Udvendige overgangsisolans Letbeton G3 Isolering Beton(1800kg/m3) Træ

0,13 m²·K/W 0,04m²·K/W 0,460 W/mK 0,032W/mK 1,220W/mK 0,160W/mK

U-værdien for ydrevæggene kan nu findes

Materiale tykkelse Letbeton 0,1m G3 Isolering 0,35m Beton(1800kg/m3) 0,03m Træ 0,02m

Transmissionskoefficienten for ydrevæggen er 0,0871W/m2K

20 30

350

100

Dagslys Til at undersøge og dokumentere dagslysforhold bruges programmet DialEurope. Ved at indtaste data for vinduernes størrelse, rudetype, afskærmning, reflektionsfaktorer for de forskellige overflader i rummet, kan man få et resulat, som fremstilles visuelt på et plan af rummet i højde 0,85 m svarende til arbejdsfladen på et bord.

Der bliver i processen valgt vertikale vinduesløsning i facadeløsning. Det er en fordel fordi vinduer kommer til at være fra gulv til loft og de højtsiddende vinduesåbninger bringer lyset langt ind i rummet. Til konceptet passer bedst smalle vinduer, men efterhånden bliver de justeret til en større bredde, der opfylder det krævede dagslysniveau.

Her bringes et udvalg af tests af forskellige vinduesdiminentioner og oversigtsbergninger for forskellige rum i bygningen. Der tilstræbes en dagslysfaktor på over 2% i hele rummet i arbejdsrum og opholdspladser, på gangarelaer og lignende er det acceptabelt at lysniveauet er lavere. Alle rum som bliver vist her er forsimplede, de kan ikke sammenlignes mht størrelse, men er alle nordvendte.

Det viser sig, at materialevalget på rummets overflader er af stor betydning. De lyse materialer svarer til reflektionsfaktorer på: gulv 0,1, vægge 0,4, loft 0,7 og de mørke materialer svarer til: gulv 0,2, vægge 0,6, loft 0,7.

Første undersøgelse viser, hvor meget det betyder at viduerne vender ud mod atriet fremfor mod det fri. Der ses her på en projektcelle, som er forsimplet til et lukket rum med vinduesflade i den ene side. Der ses også bort fra interiøret i nicherne, skillevægge og bordplader, som vil være med til at reducere lysmængden. Programmet giver ikke mulighed for at opbygge et atrie magen til det i bygningen, men selv et simpelt atrie med stor glasandel tager meget af lyset fra rummet. Projektceller kan altså ikke have vinduer mod atrium og det er også tydeligt at de har brug for lys fra mere end én side.

Projektcelle 6x7,5m Vinduer fra gulv til loft, som peger ud mod atrie

Projektcelle 6x7,5m Vinduer fra gulv til loft, som peger ud mod det fri

Projektcelle 6x7,5m Vinduer fra gulv til loft, bredde 0,75m Mørke materialer

Projektcelle 6x7,5m Vinduer fra gulv til loft, bredde 1m Lyse materialer

Projektcelle 6x7,5m Vinduer fra gulv til loft, bredde 1m Mørke materialer

Her ses på hele etagen som får lys fra projektcellernes vinduer og fra vinduer i opholdsrummet. Der er et lysnivueau på næsten 2% i hele opholdsarealet. I det mørke område placeres toiletter, elevator, kopirum og andre lukkede funktioner.

I det endelige facadekoncept har vinduerne meget forskellige dimintioner. Her ses de sidste daglystest, hvor en gennemsnitlig etage undersøges. Rumhøjden er her sat til 2,5 meter fra gulv til loft. Som det fremgår af diagrammet kommer lyset ikke tilstrækkeligt ind i rummet. Inde mod midten er der en dagslysfaktor på ned mod 1,5%. I hjørnerne hvor projektcellerne er, er der en minimum dagslysfaktor på omkring 2%.

Vinduerne i facade er her blevet tilpasset. Dels er der kommet en smule breddere vinduer og dels er rumhøjden blevet ændret til 2,8 m. I diagrammet ses nu at der intet sted i rummet kommer under 2% dagslys ind. Der er ligeledes blevet lysere i projektcellerne, så der er en acceptabel dagslysfaktor i forhold til at arbejde.

Operativ Temperatur

Rummet er forsimplet til en firkant af dimentionerne 18 m gange 10,5m, med højden 10,8m, det vil sige et udsnit, det sydøstlige hjørne af kantinen.

Vægge, U = 0,08 t overflade = 22,6 o C Der regnes for 3 tilfælde, hvor en siddende person befinder sig henholdsvis 2m, 1m og 0,5m fra vinduet. Vinkelfoholdene fra personen og til glasset er aflæst en graf.

Først findes temperaturen på overfladerne af vægge og vinduer. Det antages at loft og gulv har samme overfladetemperatur som væggene, da der ikke er nogen væstenligt forskel i deres U-værdier.

2m Vinkelforhold: Vvinduer = 0,127 Vvægge = 1 - 0,127 = 0,873

For at finde overflade temperaturen på et materiale, anvendes følgende formel:

tms= 0,127*20,37 o C+ 0,873*22,6 o C= 22,3 o C top = (22,3 o C + 23 o C) / 2 = 22,7o C

Δ t = -Ri * U * (t i-t u) + t i Ri er overgangsisolans som er 0,13 U er U-værdien på materialet t i er indetemperaturen t u er udetemperaturen t i = 23 o C t u= -12 o C Vinduerne: U = 0,6 W / m2 K t overflade = 20,27 o C

1m Vinkelforhold: Vvinduer = 0,155 Vvægge = 1 - 0,155 = 0,0,845 tms= 0,155*20,37 o C+ 0,845*22,6 o C = 22,2 o C top = (22,2 o C + 23 o C) / 2 = 22,6 o C 0,5m Vinkelforhold: Vvinduer = 0,195 Vvægge= 1 - 0,195 = 0,805

Her findes den operative temperatur inde i kantinen, for at sikre, at det ikke er for koldt at sidde tæt på den store vinduesflade. Der regnes derfor for et tilfælde om vinteren hvor der er -12 o C udenfor og 23 o C indenfor.

18 m

tms = 0,195*20,37 o C + 0,805*22,6 o C = 22,1 o C top = (22,1 o C + 23 o C) / 2 = 22,5 o C 22 o C er minumstemperaturen for komfort ved stillesiddende aktivitetsniveau ( ca 1,2 met) Den operative temperatur er her over 22 o C, selv hvis personen sidder 0,5 m fra vinduet, det vil sige der er ikke nogen væstenlig kuldepåvirkning. Mht til kuldnedfald vurderes det ud fra oversigt på s. 22 i GKB [9] at der med en vindueshøjde på ca 10 m og en temperaturforskel mellem luften og ruden overflade på 3 o C, vil der være ca 20% utilfredse. Det svarer til det maksimal tilladelige inden for katerogi B. [2]

Akustik 1,4

Akustikken i kantinen og i en projektcelle er blevet undersøgt for se om de akustikske forholde er optimale. Især projektcellen skal fungere optimalt i forhold til akustik, grundet at brugstiden på projektcellerne er større end i kantinen. For at vurdere akustikken i kantinen og projektcellerne er der anvendt sabins formel, som funger bedst hvis rummet er rektangulært.

Grænsen for hvad efterklangstiden må være i kantinen er 0,8 s [11], når der bliver lydfrekvenserne ligger med mellem 125 og 2000 Hz. Kantinen har et rektangulært rum med en åbning i væggen mod nord. For at simplificere udregningerne er der antaget at åbningen regnes som en lukket flade med samme teksture som på væggene. Hvis efterklangstiden er acceptabel under disse forudsætninger, kan det accepteres da akustikken ikke vil blive dårligere af at lave en åbning. 1,6

Absorptionskoefficienter og arealer for alle flader i kantinen bliver sat ind i et excel regneark. Der er brugt glat træ på væggene, sten på gulvet og akustikplader på loftet. Som der ses på Ill. XX efterklangstiden 1,2 sekunder hvilket er for højt. Der skal nu prøves at finde en løsning for at nedsætte efterklangstiden. Den eneste parameter som er ændret i forhold til før, er at stenmaterialet på gulvet er erstattet af trægulv, grundet at det har bedre absorptionskoefficienter end stenmaterialet. Som der kan ses på ill. XX er efterklangstiden nu nede på 1s. 1,4

1,3

1,2

1,1

0,9

Efterklangstid

0,8

0,7

1,3

1,2

1,1

0,9

Efterklangstid

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4 0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

For at kunne udregne akustikken i projektceller er der antaget at proKravet til efterklangstiden i projektcellerne 0,6 sekunder ved 125- 2000 Hz. Der er anvendt akustikplader i loftet, beton på væggene og trægulv i projektcellerne. Med denne materialesammensætning bliver efterklangstiden mellem 0,1 og 0,3 for 125-2000hz. Denne er et stykke under den grænse der er blevet sat, så det forventes ikke at der ville blive akustiske problemer i projektcellerne.

0,6

0,5 0,8

0,4 0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

1,4

0,7

1,2

Efterklangstid

0,8

0,6

I de tidligere udregninger har træet på facaden haft en glat overflade. På grund af at vægfacaden skal have en udendørs karakter og derfor er dens overflade mere rå. Derfor udregningers træet på facaden som perforeret træ. Efterklangstiden er nu kommet ned, så de lever op til kravene, som der kan ses på ill. XX

0,6

0,5

0,4

Efterklangstid

0,3

0,2

0,1

0,4

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

[10] [12] [13] 12

Termisk Komfort For at sikre god termisk komfort er der gennem designprocessen og frem til det endelige resultat blevet regnet på døgnmiddel og maksimal temperatur. Det er valgt at se på kritiske rum, da vi derved kan antage, at hvis deres middelog maksimal temperatur er acceptabel, så er de øvrige rums middelog maksimal temperatur også acceptable. Der er blevet regnet på bygningsdel C, 3 niveau. Denne boks vender med langsiden mod syd og må derfor kategoriseres som et kritisk rum. Der er også blevet regnet på glasboksen, som består af en stor del glas og man vil

Dernæst bliver vinduernes varmetab og varmetilskud udregnet, når der bliver tastet areal, u-værdi, g-værdi og f-værdier ind:

derfor kunne forvente store udsvingninger i temperaturen. Udregningerne for middel og maks temperaturen er blevet foretaget et i excelregneark (vedlagt på disk). Formlen for døgnmiddel der tages udgangspunkt i er:

I regnearket udregnes først varmetab ved transmission og varmetilskud af solen. Overfladearealer og U-værdier for yderkonstruktioner, som er noget af varmetabet, er det første der bliver indtastet:

Dernæst bliver vinduernes varmetab og varmetilskud udregnet, når der bliver tastet areal, u-værdi, g-værdi og f-værdier ind:

Efter disse indtastninger er varmetab gennem transmission og varmetilskud fra solen fundet. Det næste der skal tastes ind er hvor højt luftskifte der skal være i rummet og hvor stor rumfanget i rummet er. Derved er varmetabet fra ventilationen fundet:

Varmeakkumulering findes næst, alt efter hvilken konstruktion der er valgt. Denne del har ikke noget med døgnmiddel at gøre, men er udelukkende en faktor i maksimal temperatur. Jo tungere konstruktionen er, jo mere varme kan bygningen lagre og derved fjerne toppen af temperaturudsvingningerne.

De interne varmebelastninger tastes i et skema som er timeopdelt. I kontordomicilet antages det at en arbejdsdag er fra 8-16. Personbelastningen er sat ud fra at der er et formodet antal mennesker under hele arbejsddagen. Kl 12 og 13 er der færre mennesker, da det må antages at folk spiser i kantinen i det tidsrum. Belysningen holdes konstant og andet belastning antages at være konstant i tidsrummet 8-16.

Her ses resultaterne fra døgnmiddel og maksimaltemperatur fra juli måned, som er en af de varmeste måneder. Som det ses kommer temperaturen aldrig over 25 grader, som er den grænse der er for at mekanisk køling bliver sat igang. Døgnmiddeltemperaturen er på 22,9 grader, hvilket er en passende varme i forhold til kontorarbejde.

Der ventileres i januar kun lige præcis nok til at kunne overholde klasse B i forhold til atmosfærisk komfort. Dette gøres for at få så lidt varmetab ved ventilation som muligt. Dog er temperaturen i januar naturligvis lavere end en sommermåned og også markant lavere end hvad der er acceptabelt i forhold til at være i termisk balance med det aktivitetsniveau, som kontorarbejdere har. Rummet skal derfor varmes op.

Temperaturen udenfor, temperaturforskellen udenfor og solstrålernes styrke i bestemte måneder er alle værdier, som bliver regnet med, når man vælger hvilken måned døgnmiddel og maksimaltemperaturen skal findes fra.

På grund af at det er markant dyrere at køle et rum ned end det er for at varme det op må temperaturen i kontormiljøet siges at være ganske optimal.

Samme fremgangmåde er blevet brugt til at finde døgnmiddel og maksimaltemperatur i glasboksen. Her ses at rummet, når temperaturen er på det højeste, er for varmt. Der skal derfor bruges køling på nogle tidspunkter. Dog er døgnmiddeltemperaturen ikke over det tilladte og derfor skal der ikke altid køles.

I januar måned er der ligesom inde i kontormiljøerne skruet ned på ventilationen, så det kun lige overholder klasse B. Døgnmiddeltemperaturen er en del for lav med bagtanke om at det er et stort rum med meget glas skal der varmes meget op.

Det ses tydeligt at temperatursvingningerne i glasboksen er markant støre end i kontormiljøerne. Kontormiljøerne er derfor mere økonomiske. Dog er makstemperaturen i sommerperioderne ikke meget for høje, hvilket gør det acceptabelt da det er ganske lidt der skal køles ned.

Be10 I det følgende vil der blive gennemgået uddrag af beregningerne med de beskrivelse af antagelser og simplificering der er brugt. For at kunne orientere sig nemt i bygningen viser skitsen bogstavsbetegnelser for de forskellige dele. A-C er kontorboksene, D er atriet og E er det svævende mødelokale. I alt har bygningsdelene et opvarmet etageareal på 4843,75 m2 og en samlet brugstid per uge på 45 timer, hvilket er standart for et kontorbyggeri. Bygningskonstruktionen er middel let, da den hovedsagelig består af betondæk og søjler, og har en varmekapacitet der ligger på omkring 80 Wh/K m2. For mere om konstruktionsprincipper se afsnittet “Konstruktion af kontorbyggeri”. I forhold til nordlig retning har facaderne en vinkel på 30 grader. Dette er vigtigt med henblik på beregning af solindfald gennem vinduerne.

B E A

C D

Principskitse over bygningen med betegnelser for de forskellige bygningsdele; A-C er kontorboksene, D er atriet og E er det svævende mødelokale. Hver etage betegnes med et tal, således at andet niveau i bygningsdel A betagnes A2.

Udsnit af ”Hoveddata” fra Be10 med de overordnede nøgletal

Klimaskærm Ydervæggene er ikke bærerende og etagehøjden er på 2,8 m. U-værdien er beregnet traditionelt. Til isoleringen er der anvendt er ISOVER G3, fra ISOVER [16] Denne isoleringstype kan laves med en lambda værdi på 0,32 hvilket gør

det muligt at opnå en samlet U-værdi på 0,087 W/m2K for ydrevæggene.

Huldæk, PX

snit af ikke bærerende ydrevæg Kerne

26,5m

Søjler

KBE

20 30

B350

17 Udsnit af ”klimaskærm” Ydervægge, tage og gulve.

13,5m

100

Med det store procentvise areal af bygningen der er i glas, har det været en udfording at opnå et så lavt tab som muligt. U-værdierne og glasandelen Ff (-) er beregnet ved hjælp af Velfacs energiberegner [19] og udført for et gennemsnisvindue med den antagelse, at det gælder for dem alle. Rudens varmetransmittans er oprindelig også

fra denne beregning, men da den viste sig at være for høj (0,63), er den sidenhen hentet fra Be10 Beregningsvejledning side 44 (0,53) og gælder for en 3-lags energirude. Umiddelbart er der ikke afskærmning på vinduerne udover det sydvendte vindue i D, hvor der er har halv afskærmning. Beregningen for vinuderne er generelt gældende, dermed

også for vinduerne i D. Denne antagelse er en forsimpling af udregningerne, men den findes rimelig da en mere detaljeret beregning vil være tidskrævende i forhold til udbyttet på et skitseprojekt. Der vil dog være tale om en vis afvigelse ved disse udregniger.

BR10 på minimum 0,7. Det antages, at ventilationsanlægget har temperaturreguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade. Derved kan indblæsningstemperaturen sættes til 18 °C (Be10 beregningsvejledning, s. 56). qn er den ventilation der er om vinteren. Her tænkes, at der ikke er nogen naturlig ventilation, men kun inflitration (utæthed) beregnes. Kravet til infiltration i BR10 er q = 1,5 l/s pr. m2 ved 50 Pa, og et minimum kan regnes ud fra 0,06 x q50+ 0,4 = 1,3 l/s pr. m2. For qi,n er naturlig ventilation udenfor brugestiden, og som standart fra BR10 gælder det, at 0,06 x q50 = 0,9 l/s pr. m2. SEL værdien er det specifikke elforbrug for mekaniske indstalationer. Denne værdi sættes til 1,44 hvilket er

svarende til 20 % under BR10s krav om maksimalt 1.800 J/m3. Det forventes ikke at der er mekanisk ventilation om sommeren, og derved er qm,s og qm,n sat til 0. Den naturlige ventilation sat varierende med hensyn til rummene og beregningerne kan ses ud fra ventilationsafsnittet. Dog er ventilationen for A,B og C sat lidt højre for at opnå en fornuftig indetemperatur om sommeren. qn,n er sat til 2 l/s pr. m2. Dette vil sige, at bygningen om sommeren bliver naturligt nedkølet uden for brugstid. At sætte ventilationen til 2 l/s pr. m2 er svarende til et luftskifte på 2,5 h-1. Det er ikke urimeligt, da den ligger omkring den daglige ventilation og de eventuelle trækgener der måtte være er ikke relevante, da bygningen ikke er i brug.

Udsnit af ”klimaskærm” Vinduer og ydredøre

Ventilationen er nærmere gennemgået senere under afsnittet “Ventilation”. Med hensyn til ventilationsmængden i Be10 er det beregnet med det minimum som beregnes i afsnittet “Ventilation”. Under areal intastes det samlede areal for de forskellige zoner der har den samme ventilation. Fo angiver hvor meget stor en del af brugstiden der ønskes ventilation, og ved at angive 1 er der ventilation alle 45 timer i ugen. qm angiver den mekaniske ventilation om vinteren. Dette er et sat til minimum, hvilket vil sige den værdi der er udregnet tidligere. Det forventes at varmegenvinding benyttes til at opvarme bygningen og derfor er varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad sat til n vgv = 0,8, hvor det er et krav fra

Udsnit af ”klimaskærm” ventilation

Belysningen er gjort generel for alle dele af bygningen. Effekten til transformatorer, forkoblinger og automatik kendes ikke, og derfor sættes den samlede værdi til det anviste i vejledningen. En standart fra arbejdstilsynet er 200 lux, hvilket er anvendt her. Dette kommer sig af, at størstedelen af arbejdspladserne er nær vinduet, og derved opnår

de en større belysning og en dagslysfaktor større end de minimum 2 % som gælder generelt for opholdsarelaer. Der er dog sat 2 W/m2 til arbejdsbelysning om nødvendigt, og ydeligere er der lys uden for brugstiden, da det er et ønske i lokalplanen at erhvervsbygninger ikke henstår mørke.

Udsnit af ”klimaskærm” belysning

Resultater Alt i alt har bygningnen en samlet energibehov på 66,7 kWh/m2 pr. år, hvilket opfylder Energirammen BR 2010. Dette er i sig selv godt, men ikke helt realistisk eftersom flere skemaer ikke har været mulige at udfylde, samt at der har været mange antagelser der gør resultatet upræcist. Dog er det anvendeligt, idet at beregningen givet et indblik i hvordan Be10 benyttes, samt det giver en forståelse for hvilke parametre der har indvirkning på hvad. For eksempel er det om sommeren nødvendig at have naturlig nattekøling for at få et fornugtigt indeklima. I resultatarket kan det ses, at der er en overtemperatur på 2,5. Dette noget der helst ikke skulle forekomme, dog er det et parameter der har svinget lidt op og ned, men størstedelen af tiden været 0. Det var specielt bemærkelsværdigt at overtemperaturen steg henholdvis 6 og 10 0C, da den mekaniske ventilation i og udenfor brugstiden blev sat til 0. Dette blev løst med naturlig natteventilation. Generelt set ser Be10 beregningen fornuftig ud, men som skrevet tidligere, er der kun tale om overslagsberegninger. Be10 filen er vedlagt på en disk. 19

Resultatarket for Be10 beregning

Det oplagt at beregne arealerne for gange, trapper og ligende, da det her kun er krav om 50 lux, og det ville sætte bygningens samlede energiforbrug ned. Dette er ikke gjort med sammen begrundelse som angående vinduerne.

Ventilation For at kunne lave et anslag over hvilket ventilationsprincip som skal forprojekteres kan skemaet over ventilationssystemer fra bogen Ventilationsteknik bruges. Til kontorbygningens arbejdsmiljøer er valgt opblandingsprincippet til fordel for fortrængningsprincippet. Det er antaget at hver etage er en lukket enhed. Opblandingsprincippet Den rene udeluft bliver ført ind i rummet med forholdsvis høj hastighed og fortynder derved den forurenede luft. Princippet egner sig godt til ventilation af moderat forurenede rum med lav lofthøjde. Temperaturen på luften må ikke være for lav da der derved er risiko for at den kolde luft enten klæber til loftfladen hvis den blæses ud af dyser på væggen eller at den er for kold til at blande sig med den forurenede luft hvis den blæses ud af ventilationsåbninger i loftet. Dette kan resultere i træk. Derfor skal luften også blæses ind uden for opholdszonerne. Fortrængningsprincippet Den rene luft blæses ind med en lavere temperatur end rumtemperaturen således at den rene luft trænger den forurenede varme luft op. Derved bliver luften i opholdszonen renere og koldere. Dette princip fungerer bedst i rum med højt til loftet. Fortrængning bruges ofte til industri og i meget forurenede rum. Naturlig ventilation og hybridløsningen Den naturlige ventilation sker manuelt hvor der åbnes et vindue når der er behov for udluftning. I de koldeste måneder er det dog ofte at foretrække at have en hybrid mellem naturlig og mekanisk ventilation. Således at energiforbruget ikke bliver for højt når den kolde udeluft skal opvarmes. Den mekaniske ventilation kan genanvende varmen. Den naturlige ventilation vil kunne bruges om som-

meren for at undgå at der bliver for varmt i atriummet. I det ovennævnte skema skal der ligeledes vælges mellem CAV (Constant air volumen) og VAV (Variable air volumen). CAV er konstant ventilation med en konstant luftmængde og VAV er ventilation som afhænger af forurening af luften. Vi antager at VAC vil være bedst i forbindelse med en hybridløsning. Dimensionering af ventilation og kanaler Det er nødvendigt at vide hvor meget ventilation der er nødvendig for at kunne dimensionere ventilationsanlægget. Først beregnes det ønskede luftskifte ved at se på den atmosfæriske belastning dvs. belastning af miljøet ved lugt fra personer og afgasning fra materialer. Ventilationen beregnes for niveau B med højest 20% utilfredse. Til beregningen bruges fortyndingsliningen: VL = 10 * (q/(ci - ca)) Hvor: Vl, er friskluftstrøm tilført Q, er sensorisk belastning af luften Ci, er den oplevede indelufts kvalitet. Hvis kriteriet er niveau B så er ci = 1,4 dp Ca, er den oplevede udelufts kvalitet. I bymiljøer med let forurening er værdien 0,1 dp Den følgende beregning tager udgangspunkt i en kontoretage på 357,75 m² med plads til 18 medarbejdere.

Den sensoriske belastning, q beregnes først med følgende antagelser: Belastningen fra et antal personer der har et aktivitets niveau på 1-1,2 met (stillesiddende arbejde) er 1 olf/ person Afgasning fra materialer med lav forureningsværdi i nybyggeri er 0,1 olf/ m² q = antal personer * 1 olf/per. + gulvareal * 0,1 olf/ m² dvs q = 18 per * 1 olf/per.+ 357,75 m² * 0,1 olf/ m² = 49,88 olf Herefter kan den ønskede luftstrøm Vl beregnes ved hjælp den førstnævnte formel: Vl = 10 * (48,88 olf/ 1,3 dp) = 383,65 l/s Dette svare til et luftskifte på 1,38 h¯¹ Luftskiftet for de resterende rum er regnet på samme måde: Etagen dimensioneret til 12 personer har et luftskifte på 1,31 h¯¹ Atriummet har, når det antages at 150 personer er til stede i rummet, et luftskifte på 0,87 h¯¹ Mødelokalet har, når det antages at 40 personer er til stede i rummet, et luftskifte på 2,3 h¯¹ Udregning af luftskiftet kan også ske ved at se på indholdet af co2 i luften. Denne værdi er ofte lavere end værdien der fås ved atmosfærisk belastning. Det antages at en persons udåndingsafgivelse af co2 er 0,2 m³/h Der er regnet for samme etage som i ovenstående eksempel. Den sensoriske belastning udregnes til: q = antal per. * 0,2 m³/h = 18 * 0,2 m³/h = 0,36 m³/h 20

Luftskiftet udregnes med følgende formel under følgende antagelser: n = q / (V*(c-ci)) V, er rumvolumen. I dette tilfælde 1001,7 m3 Ci, Udeluftens indhold af co2 er 350 ppm C, max koncentration af co2 i luften. For ikke at overskride utilfredsheds procenten på 20 (kategori B) må Co2 indholdet i luften ikke overskride 660 ppm dette skal ligges til de 350 ppm n = 0,54452885 h¯¹ Luftskiftet for de resterende rum er regnet på samme måde Etagen dimensioneret til 12 personer har et luftskifte på 0,48 h¯¹ Atriummet har, når det antages at 150 personer er til stede i rummet, et luftskifte på 0,87 h¯¹ Mødelokalet har, når det antages at 40 personer er til stede i rummet, et luftskifte på 2,3 h¯¹ Dimensionering af rør For at kunne dimensionere ventilationskanalerne skal man bruge de samlede ventilationsbehov. Hver bygning har eget ventilations aggregat. Der er regnet på den bygning A. Samlet ventilationsbehov: 1,91826923 m3/s Max hastighed i rørene er 9 m/s, derfor er arealet af kanalerne Luftskifte/max hastighed. A = 0,21314103 m2 Og diameteren for et rundt rør er derfor D = 0,2604951 m De andre bygningers ventilationskanalers dimension er beregnet på samme måde. Og alle ligger mellem 17 og 26 cm. Teknikrum, installationsskakter og placering af kanaler Man vil kunne tilføre den friske luft til hver projektcelle og have en udsugning ved tekøkkenet i det fælles opholdsrum. Derved er der altid lav forurening ved arbejdspladserne i 21

cellerne. Der er lavet plads i konstruktionen til at kanalerne kan løbe fra en installationsskakt i kernen over et nedhængt akustikloft. I hver stok er der i stueetagen et teknikrum som har plads til et ventilations aggregatet og elinstallationer m.m. [14] [15]

Kilder [1] Arbejdstilsynet,Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger, At-vejledning A.1.2, Januar 2008, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/at-vejledninger-om-arbejdsstedets-indret/a1-faste-arbejdssteder/wit-a12-indeklima/a12-indeklima.aspx [2] DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg [3] Arbejdstilsynet, Akustik i arbejdsrum, At-vejledning A.1.16, December 2008; Bilag 2 - Uddrag af Bygningsreglement 2008 og af SBi-anvisning 216 og 218, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdsstedets-indretning/at-vejledninger-om-arbejdsstedets-indret/a1-faste-arbejdssteder/wit-a116-akustik-i-arbejdsrum/a116-akustik-iarbejdsrum/teasers/indholdsfortegnelse-bilag/bilag-2.aspx [4] Spæncom A/S, Spanmax (PX) etagedæk, http://www.spaencom.dk/Etaged%C3%A6k-PX-betonelementer-fra-Sp%C3%A6ncom-til-elementbyggeri.6148.aspx [5] BETONELEMENT-FORENINGEN, 1. Betonelementbyggeri, 2. Eksempler på byggesystemer, http://www.betonportal.dk/bind1/2.htm [6] BETONELEMENT-FORENINGEN, 2. Modulprojektering og betonelementer, 6. Betonelementer, http://www.betonportal.dk/bind2/6_3.htm#6.3.4%20Konsolbj%C3%A6lker [7] Inspiration fra Knaufdanogips, Etagedæk i stål, http://www.knaufdanogips.dk/Gipsbyggesystemer/Etaged%C3%A6k/MK-godkendte-etaged%C3%A6k-1.aspx [8] BR 11, 5.2 Flugtveje og redningsforhold, Sbi – anvisning 230, http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id79/0/42/2 [9] Hyldgaard, C. E., Funch, E., Steen-Thøde, M., 1997, Grundlæggende Klimateknik og bygningsfysik, Aalborg Universitet, Instituttet for Bygningsteknik,ISBN1395-8232 U9714 [10] Erhvervs og Byggestyrelsen, 2011, 6.4.3 Andre bygninger end boliger m.v., http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_02_id99/0/42 [11] Arbejdstilsynet, Bilag 1 - Arbejdstilsynets vejledende gennemsnitsværdier for efterklangstider og absorptionsarealer, http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/ arbejdsstedets-indretning/at-vejledninger-om-arbejdsstedets-indret/a1-faste-arbejdssteder/wit-a116-akustik-i-arbejdsrum/a116-akustik-i-arbejdsrum/teasers/indholdsfortegnelsebilag/bilag-1.aspx [12] Tontechnic-Rechner, sengpielaudio, http://www.sengpielaudio.com/calculator-RT60Coeff.htm [13] Sae Institute, Absorption Coefficient Chart, http://www.sae.edu/reference_material/pages/Coefficient%20Chart.htm [14] Stampe, o.b., 2000, Varme- og klimateknik, ventilationsteknik, ISBN: 87-987995-0-9. [15] Poulsen, L., 2004, Komfortventilation, Erhvervs akademiet for byggeri og produktion [16] Saint-Gobain Isover a/s, http://www.isover.dk/produkter/g3 [17] Rockwool, http://energy.rockwool.dk/re/UI/Energy.html#Rockwool%20Energy [18] Saint-Gobain Isover a/s, http://www.isover.dk/files/ISOVER_DK/Beregningsprogrammer/ISOVER%20Energiberegninger.xls [19] Velfac, http://velfac.dk/Erhverv/Energi__og__Indeklima_energiberegner

Illustrationer 7.1 http://www.betonportal.dk/bind1/b1_s57.html 7.2 http://www.spaencom.dk/ref.aspx?id=6600