Gudsbevis

Obligatorisk hjemmeopgave i Filosofihistorie I og i Klassiske tekster I Navn: Mette Mau Carstensen Uddannelse: Filosofi, grundfag

Spørgsmål: Giv en fremstilling af gudsbeviserne hos Anselm og Thomas af Aquinas. Sammenlign og diskutér.

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

”…At Gud eksisterer er nemlig en trosartikel. Men det, der hører troen til, kan ikke bevises: for et bevis forårsager viden, mens troens genstand er de ting, der ikke ses. Altså kan Guds eksistens ikke bevises.” Citat: Thomas af Aquinas. (DST s.111, se litteraturliste)

Af Mette Mau Carstensen

Side 2 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Indholdsfortegnelse Indledning

s. 2

Historie

s. 3

­ Anselm af Canterbury

s. 3

­ Thomas af Aquinas

s. 3­4

Gudsbeviserne

s. 4

­ Anselm af Canterbury

s. 4­5

­ Thomas af Aquinas

s. 5­8

Sammenligning og diskussion

s. 8­10

Konklusion

s. 10

Litteraturliste

s. 11

Indledning I denne opgave vil jeg besvare følgende; jeg vil give en fremstilling af gudsbeviserne hos Anselm af Canterbury og Thomas af Aquinas, for derefter at sammenligne og diskutere disse.

Jeg vil lægge ud med en kort gennemgang af Anselm af Canterbury og Thomas af Aquinas’ historie, lidt baggrund om dem og af tiden. Derefter vil jeg gå videre med deres gudsbeviser, for til slut at sammenligne og diskutere deres forskellige opfattelser.

God fornøjelse.

Af Mette Mau Carstensen

Side 3 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Historie I det 11. århundrede oplevede Europa en mindre opblomstring. Korstogene, inkvisitionen var i gang, og dette betød at handel og de forskellige kulturer mødtes. Dette betød blandt andet et møde med de gamle grækere. Efter romerrigets fald var der stort set ingen skrifter eller værker tilbage af de gamle grækere, såsom Aristoteles og Platon, men disse dukkede nu op, da den arabiske verden havde gemt disse efter romerriget, og eftersom vesten mødte den arabiske verden igennem blandt andet handel og korstog. Især Aristoteles fik stor betydning for den katolske kirke og Thomas af Aquinas’ værker.

Anselm af Canterbury (ca. 1033­1109) (Dette er baseret på PFL s.20, se litteraturliste.)

Anselm var skolastisk filosof og teolog. I 1093 blev han ærkebiskop, og to gange (1097­1100 og 1103­1106) måtte han i eksil pga. stridigheder med den engelske konge. Anselm´s grundholdning var: ”Jeg tror for at kunne indse”(Fra PFL s.20, se litteraturliste.), altså en påstand om at tro er en forudsætning for tænkning og fornuft. Anselm skelner ikke skarpt mellem filosofi og teologi, som mange andre gjorde. Derfor har han hele den kristne tro som virkefelt for sin filosofi. Filosofien havde til opgave at fortolke og udlægge den kristne tro, og filosofien forudsatte troen. Det var blandt andet på denne baggrund at Anselm fremsatte sit ontologiske gudsbevis.

Thomas af Aquinas ( ca. 1225­1274) (Dette er baseret på PFL s.426, se litteraturliste.)

Thomas af Aquinas, i resten af opgaven; Thomas, italiensk filosof og teolog. I 1323 blev Thomas helgenkåret og i 1567 erklæret for kirkefader. Thomas er en af de største og mest indflydelsesrige personer den katolske kirke nogensinde har haft, og har selv den dag i dag stor betydning for kirken. Det var først i 1962 at kirken tillod katolikker at kritisere ham. Han skrev sine omfattende værker imellem ca. 1254­1272. Thomas var meget inspireret af Aristoteles, og har ligesom Aristoteles skrevet værker der er hele systemer, hvilket vil sige at han beskæftigede sig med store områder, for eksempel psykologi, etik og politik. Han satte disse sammen i et overordnet hierarki. Dette blev først kendt i middelalderen ved genopdagelsen af Aristoteles. Da den katolske kirke blev konfronteret med Aristoteles´ værker med de mange spørgsmål som ikke passede ind i den kristne dogmatik, besluttede Thomas sig for, inspireret som han var, at få de kristne dogmer og Aristoteles´ filosofi til at gå op i en højere enhed. Han skrev omkring firs skrifter, hvoraf de tretten er kommentarer til Aristoteles. En anden grund der var til at forene disse to var at kirken omkring Thomas´ tid, var begyndt at interessere sig for livet på den faktiske jord. Den primære årsag var, at kirken efterhånden havde fået en betydelig verdslig magt, og dette skabte en naturlig interesse i den Af Mette Mau Carstensen

Side 4 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

faktiske verden omkring. En anden grund var, at selv om livet er en jammerdal ifølge kristendommen, så skal vi jo trods alt opholde os her i en betydelig tid, og hvorfor ikke gøre opholdet her så tåleligt som mulig. Den altoverskyggende årsag til at kombinere Aristoteles med kristendommen var at få fokus på jordelivet via Aristoteles dog stadig på kristendommens præmisser.

Gudsbeviserne (Dette er baseret på DSF s.57, se litteraturliste.)

Der er mange gudsbeviser, de kendteste er: Det teleologiske, det kosmologiske og det ontologiske. Anselm beskæftigede sig med det ontologiske, og Thomas med de to andre. Her følger en generel beskrivelse af de tre: Det teleologiske gudsbevis: Teleologisk betyder at alt har et formål. Beviset handler om at alting har et formål, at stjernerne bevæger sig forudsigeligt fordi der er en overordnet plan, der er en vilje der styrer universet. Universet er derfor baseret på hensigter, formål eller vilje.

Dette har ikke mange tilhængere i dag, da den moderne naturvidenskab kan forklare mange ting til enten at være tilfældige eller at have en årsagssammenhæng.

Det kosmologiske: Argumentet er, at universet er skabt. Det kan ikke bare dukke op af sig selv og ud af intetheden, derfor er det skabt, og derfor er der nogen/noget der har skabt det.

Problemet med dette bevis er, at det medfører uendelig regres. Hvis der er en skaber hvem har så skabt ham? Hvis kosmos skal forklares ved hjælp af en eksistens, skal denne eksistens kunne forklares, og ud fra hvad? Og sådan kan man jo så blive ved.

Det ontologiske: Selve navnet på dette bevis fortæller os, at det er det værendes natur beviset omhandler. Man skal forestille sig det mest perfekte væsen. Dette perfekte væsen må med nødvendighed eksistere da det ellers ikke ville være perfekt. De fleste fornemmer at, der er noget galt med dette bevis, men det er svært at forklare hvad. Der er noget paradokslignende over det, lidt ligesom Achilleus og skildpadden. Kant fandt ud af det til de fleste mennesker store tilfredshed i 1700­tallet, men spørgsmålet er stadig den dag i dag kontroversielt.

Anselms gudsbevis (Dette er baseret på Jones s.201­208, noter fra LB, www.lostinthecosmos.com, og St. Anselm, se litteraturliste.)

Anselm var ophavsmand til det ontologiske gudsbevis. Anselm benyttede sig af apriori, hvilket vil sige, at han udelukkende ved brug af rationalitet og forestillinger viste Guds eksistens.

Beviset er som følger: 1. ”Gud eksistere i bevidstheden.

Af Mette Mau Carstensen

Side 5 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

2. Gud kunne have eksisteret i virkeligheden.

3. Hvis et væsen blot eksisterer i en bevidsthed og kunne have eksisteret i virkeligheden, så kunne dette væsen have været større, end det er.

4. Antag, at Gud kun eksisterer i bevidstheden.

5. Gud kunne have været større end han er.

6. Gud er et væsen, om hvilket det gælder, at noget større er muligt.

7. Det væsen, om hvilket det gælder, at intet større er muligt, er således, at noget større end dette væsen er muligt.

8. Det er falsk, at Gud kun eksisterer i bevidstheden.

9. Gud eksisterer både i bevidstheden og i virkeligheden.

Gud skal her forstås; ”et væsen, om hvilket det gælder, at intet større er muligt,” og større skal forstås som mere perfekt.” (Fra LB’s noter, se litteraturliste.)

Selve beviset er bygget op af tre præmisser, en antagelse, og følger efter hinanden. Dernæst har vi ”Gud er et væsen, om hvilket det gælder, at noget større er muligt.” Dette er en absurditet, og hvis vi sammenholder denne sætning med vores definition af Gud så fremkommer: ”Det væsen, om hvilket det gælder, at intet større er muligt, er således, at noget større end dette væsen er muligt.” Da vi har en absurditet kan vi negere vores antagelse, og deraf følger så de to sidste sætninger i beviset. Andre har lavet noget tilsvarende, Descartes og Hegel, og selv i moderne tid er der lavet ontologiske gudsbeviser1. Men der er også mange der, har givet kritik af det. Samtidens kritiker var en munk ved navn Gaunilo, der brugte et eksempel om en perfekt ø. Han mente at Anselm´s bevis var ugyldigt, fordi man tilsyneladende med lignende argument kan bevise, at den perfekte ø eksisterer. Hvis man forestiller sig den perfekte ø, må den med nødvendighed eksistere, ellers er det ikke en perfekt ø. Dette går dog ikke, da visse ting ikke har endelig værdi, for eksempel, tænk på det største tal, dette er en umulighed, da der er uendelig mange tal. Begrebet ”tal” har en uendelig værdi, og tilsvarende vil gøre sig gældende for begrebet ”perfektion”.

Selve eksistens begrebet brugt af Anselm, er uendeligt og er dermed svært at bevise fordi vi ikke ved, eller rettere ikke kan bevise, at mennesket overhovedet kan tænke på eller håndtere uendelige størrelser. Anselm selv påpeger også i sin argumentation at mennesket ”ikke kan forestille sig noget større, men at vi kan slutte fra en påstand om, hvad vi kan forestille os, til en tilsvarende påstand om, hvad der er muligt.” (Fra LB’s noter, se litteraturliste) Anselm bruger eksistens som en egenskab ved Gud, men er eksistens en egenskab?

Alvin Plantinga fremsatte for nogle få år siden et moderne ontologisk gudsbevis. Der lyder som følger: Muligvis eksisterer Gud. Hvis Gud eksisterer, eksisterer han med nødvendighed. Antag at Gud eksisterer. Hvis Gud eksisterer, så eksisterer han med nødvendighed. Gud eksisterer med nødvendighed. Dette skal ses i henhold til modallogik. (Fra LB´s noter, se litteraturliste.)

1

Af Mette Mau Carstensen

Side 6 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Thomas af Aquinas’ gudsbeviser (Dette er baseret på DSF s.58­61, Jones s.208­241, noter fra LB, www.lostinthecosmos.com, PFL s. 427, og DST s.109­118, se litteraturliste.)

Thomas havde en fast og grundig metode til at bearbejde filosofien og troen. Hans fremgangsmåde var at tage udgangspunkt i et spørgsmål, og alle de forkerte svar blev derpå skrevet ned. Dernæst opstilles en liste med modsvar, og Thomas giver sit svar. Til sidst går han tilbage til de forkerte svar og analyserer disse i henhold til hans eget, rigtige svar. Dermed konkluderer han, at de forkerte svar egentlig ikke var forkerte men blot misforståelser.

Thomas mente, at troen var grundlaget for al tænkning, og han havde således en inddeling af erkendelse og tro. Der er åbenbarede sandheder, som er førsteprincipper, hvilket vil sige at alle andre sandheder kan udledes fra dem. Disse sandheder giver os et slags facit på forhånd, og gør det muligt at finde de rationelle grunde til dem. Dette kaldes naturlig teologi. Men ikke alle åbenbarede sandheder findes der rationelle grunde til. Derfor findes der også en ren åbenbaret teologi. Den naturlige teologi overlapper åbenbaringer og erkendelsen, og dette giver anledning til tre former for erkendelse: Sandheder der erkendes alene med fornuften. Den naturlige teologi der både kan erkendes med fornuft og via åbenbaring. Den rene åbenbaring hvor sandhederne kun erkendes med troen alene, og ikke ved hjælp af fornuften.

Thomas skelnede mellem essens og eksistens, ligesom Aristoteles. Og da dette har stor relevans for hans gudsbeviser, skal det lige nævnes inden vi går over til gudsbeviserne.

Essens er en tings hvad­hed, hvad tingen er, og ikke hvorvidt den eksisterer. Dette var en meget vigtig distinktion, Thomas kom op med, som filosofien har benyttet sig af lige siden.

Thomas har ikke bare ét gudsbevis, men hele fem. Hans gudsbeviser er kosmologiske og teleologiske, og bygger på aposteriori. Aposterioriske beviser har en grundlæggende struktur, et såkaldt transcendentalt argument, der går på at bevise noget ud fra en empirisk kendsgerning, således at konklusionen følger hvis kendsgerningen er kædet sammen med noget. Altså P, P kun hvis Q, konklusion; Q.2 Beviserne: 1. ”Der findes bevægelse i verden.

2. Der findes bevirkende årsager i verden.

3. Der findes kontingent værender i verden.

4. Der findes ikke­perfekte ting i verden.

5. Der findes orden og formål i verden.”

(Fra LB´s noter, se litteraturliste.)

Der findes 2 versioner af dette bevis. Det viste er strengt deduktivt. Men der findes også induktivt/probabilistisk. (Fra LB´s noter, se litteraturliste.)

2

Af Mette Mau Carstensen

Side 7 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Argumenterne er som følger: Det er indlysende, at der er bevægelse3 i verden, vi kan jo se det omkring os, empirisk observation. Hvis der er bevægelse i verden, er der også en, der har startet det hele, der må være en første bevæger. Han påpeger, at vi med nødvendighed må sige, at der er en første bevæger, der bevæger sig i kraft af sig selv, og denne ubevægede bevæger er ifølge Thomas Gud. Der er bevirkende årsager, så derfor må der, med nødvendighed, have været en første årsag, Gud. I dette bevis forudsættes det, at der er en virkning bag alle årsager. Vores empiriske observationer fortæller os, at der er en verden, der er eksistens, og at dette har årsager med virkning bag.

Da der er kontingente værender i verden, må der også være noget der sikrer verdens eksistens. I verden er der eksempler på, at ting kan være og ikke være. Noget bliver til og noget forgår, men det er umuligt for noget/ting at eksistere altid. Hvis alt har muligheden for at eksistere eller ikke, så må der være noget der, sikrer at verden eksisterer, og dette noget må selv eksistere med nødvendighed, for hvorfor skulle det mulige kun eksistere? Hvis ting forgår, har der på et tidspunkt været ingenting. Men ting begynder ikke af sig selv, de kommer af noget allerede eksisterende. Hvis der engang har været intet, og ingen til at starte, så ville der stadig ikke være noget. Dette er absurd fortæller vores empiriske viden os. Derfor må der med nødvendighed eksistere noget, som alt det andet kan komme fra, og dette er den første bevæger og den første årsag til alting, Gud. At der findes ikke perfekte ting, må betyde at der må være en målestok for resten af verden.

Hvordan ved man, at en ting er mere perfekt en anden, hvis ikke man har noget at sammenligne med? Gud er denne verdens målestok i alle perfekte henseender.

Det femte og sidste adskiller sig fra de andre ved at være et teleologisk 4 gudsbevis, hvor de andre er kosmologiske beviser. Det teleologiske gudsbevis har en anden grundlæggende struktur end de kosmologiske, nemlig: ” Der findes orden og formål i verden, dette er en empirisk observation, og; der kan ikke findes orden og formål i noget, uden at der findes en intelligent skaber af dette noget. Konklusion; der findes en intelligent skaber i universet, Gud.” (Fra LB´s noter, se litteraturliste.)

Ydermere har Thomas otte postulater om Gud og Guds natur: 1. ” Gud har sin egen essens.

2. Gud er ikke legemlig, immateriel og usammensat.

3. Gud er perfekt.

4. Gud er god.

5. Gud er intelligent, altså; alvidende, selv vidende om kontingente, individuelle substanser, og om hele sit eget skaberværk.

Ang. bevægelse; dette skal forstås på den Aristoteliske måde. Ikke som en term indenfor fysikken.

Også kaldet designer/formålsbeviset. Det tilskrives normalt William Paley (1743­1805) men Paleys er mere eller mindre det samme som jeg vil fremføre under Thomas, og jeg vil derfor ikke gøre mere ud af Paleys.

3 4

Af Mette Mau Carstensen

Side 8 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

6. Gud har en vilje.

7. Gud er en skaber.

8. Gud er Forsynet, altså; har en plan for alt det værende inklusive os.”

(Fra LB´s noter, se litteraturliste.).

Man kan uanset om argumenterne er gode og/eller gyldige stille spørgsmålet, om den Gud Thomas beviser er den samme som den kristne Gud, derfor disse postulater. Som det umiddelbart ser ud, har Thomas bevist Guds eksistens. Og som Thomas selv har udtalt: ”Men der er ikke noget i vejen for, at det som i sig selv kan bevises, bliver antaget som tro af dem, der ikke kan fatte beviset.” (Fra DST s.112, se litteraturliste.) Men der er mange spørgsmål, der ikke er klart besvaret, såsom i det kosmologiske gudsbevis, er der inkonsistens i argumentet? ”Konklusionen hævder, at der eksisterer en første årsag, det vil sige en årsag, der ikke selv har en forudgående årsag. Men det modsiger jo en af præmisserne i argumentet, den anden, ifølge hvilken alle begivenheder har en årsag.” (Fra LB´s noter, se litteraturliste.)

Sammenligning og diskussion af gudsbeviser (Dette er baseret på Jones s.185­286, Noter fra LB, St. Anselm, DSF s.54­61, PFL s.20­22, s.160­164, s.427­430, DST, www.lostinthecosmos.com, www.aub.dk, www.islamiska.org, og www.catholic­web.dk, se litteraturliste.)

Gudsbeviser afhænger af forskellige definitioner. Det er vigtigt at gøre det klart, hvilken gudsdefinition, og hvordan ord som ”eksistens” bliver brugt i ens bevis. Aristoteles´ skelnen mellem essens og eksistens, eller væsen og væren, som Thomas overtog, var særdeles vigtig for Thomas´ beviser. Forskellen imellem essens og eksistens er for eksempel, at menneskets essens er at forene krop og ånd. Menneskets eksistens er en mulighed, ikke en nødvendighed.

Den filosofiske Gud adskiller sig fra mennesket ikke kun i det perfekte, men i at ”Guds essens er eksistens.” (Fra www.catholic­web.dk, se litteraturliste.) Derfor kan vi ikke bruge ”eksistens”, ”at være til”, entydigt om Gud og mennesker. Thomas ville sige, at vi kan vide noget om Gud, trods alt, da vi er skabt i hans billede. ”Problemet med at bevise Guds eksistens afhænger af, hvad vi mener med ordet ”virkelig”.

For de fleste mennesker er noget ”virkeligt” det, som er underlagt naturlovene, og er begrænset af sådanne aspekter som form, masse, vægt, sted etc. Hvis en ting er underlagt naturlovene, så må den lov være større end tingen, og kan ved den ovenstående definition (Guds essens er eksistens.) ikke være Gud.”(Fra www.islamiska.org, se litteraturliste.) Dette beviser imidlertid ikke, at Gud ikke eksisterer. Naturlovene giver os nemlig en ide om hvad Gud er. Naturlovene er større end os mennesker, og de er ikke en fast genstand. Alle i dag vil jo mene at naturlovene eksisterer, og argumentet for at de eksisterer vil ligne argumentet for Guds eksistens. Argumentet for Gud vil gå et skridt længere, men fremgangsmåden vil være nogenlunde ens. Problemet er at hvis Gud eksisterer så må han have skabt naturlovene, og vi Af Mette Mau Carstensen

Side 9 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

vil derfor ikke kunne acceptere at Gud skal ligge under for naturlovene, som Gud selv har skabt. I det tilfælde forstærkes beviset at Gud ikke er en fysisk størrelse.

Thomas´ skelnen mellem essens og eksistens, gjorde at Thomas undgik fejlen som Anselm lavede. Blandt andet Frege og Kant ville påpege, at Anselm bruger begrebet eksistens forkert.

Kant ville mene at eksistens er ikke på samme niveau som andre egenskaber. Man kan beskrive ting blandt andet ved hjælp af deres egenskaber uden overhovedet at snakke om deres eksistens. Hvis et barn, for eksempel, spørg; ”hvad er en enhjørning?” kan man svare at det er en hestelignende størrelse, oftest hvid, og med et langt, snoet horn i panden. Men når barnet videre spørg; ”findes de?” kan man sagtens svare; ”nej.” Og man har dermed beskrevet en ting uden at forudsætte og benytte egenskaben eksistens. Ligeså er det med Gud, og det er det væsentligste kritikpunkt ved Anselm’s ontologiske gudsbevis. Essens er en tings hvad­ hed, hvad tingen er, og ikke hvorvidt den eksistere. Hvis vi i forlængelse af enhjørnings­ eksemplet, nu forestiller os at barnet bagefter spurgte: ”Hvad er en elefant?” så kan barnet stadig, uanset hvor levende vores beskrivelse af elefanter er, spørge: ”Findes de?” En beskrivelse giver ikke en bekræftelse af eksistens.

Thomas´ kosmologiske beviser antager, at der ikke findes uendelige kæder, det være sig årsags­ og bevægelseskæder. Men kunne man ikke forestille sig, at de rent faktisk fandtes?

Big bang teorien kan den dag i dag forklare mange ting, som Thomas på hans tid ikke havde mulighed for at vide, men hvis han havde vidst dette, havde det nok ikke ændret hans opfattelse, for hvad startede big bang? Det kunne også være hans svar til de uendelige årsagskæder. Hvis der findes uendelige kæder af årsager og bevægelse, hvem er så ophavsmand til dem? Hvem har startet disse uendelige kæder? På denne måde kan Thomas gå uendeligt tilbage og svare med Gud. Men dette betyder ikke nødvendigvis at han har ret, og at Gud findes. Han bygger sine beviser på antagelser der kan være forkerte, såsom de uendelige kæder.

Thomas prøver at give alting en grund, og denne grund er naturligvis Gud; men hvad med Gud selv? Hvis Thomas mener, at alting har en grund, så skal Gud selv begrundes. Dette sker ikke ved Thomas, og er en selvmodsigelse af hans egne principper. Desuden er der i dag en tro på tilfældigheder, en tro som den moderne videnskab i nogle tilfælde kan understøtte og bevise.

Thomas fremførte to grunde til ikke at tro på det ontologiske gudsbevis. Thomas selv mente, at vi ikke kan have en klar og tydelig opfattelse af hvem eller hvad Gud er, og det forudsætter det ontologiske gudsbevis. Thomas havde tre former for erkendelse, (se s.5), men de gik på en ren åbenbaring som er troen, og en ren erkendelse af den empiriske verden, og den tredje der overlapper begge, men ingen af disse fortæller om en klar erkendelse eller opfattelse af hvad Gud er. Thomas mente, at Gud er delvis synlig for os mennesker, altid på vej til at blive mere synlig med tiden. Selve gyldigheden i det ontologiske gudsbevis

Af Mette Mau Carstensen

Side 10 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

anfægtede Thomas. Når mennesker tænker på Gud, tænker vi om ham som eksisterende, men det beviser ikke hans eksistens.

Anselms bevis der bygger på apriori, er et forsøg på at bevise Guds eksistens ved hjælp af logisk ræsonnement. Gud bliver her defineret som det mest perfekte og fuldkomne, derfor er Gud per definition virkelig. Fordi hvis Gud er perfekt men ikke eksisterende, vil man kunne tænke sig et væsen, der er mere perfekt, nemlig et væsen med eksistens. Selve metoden, apriori, er i sig selv en gyldig metode. Man kan argumentere for den ud fra dens modsætning, aposteriori. Hvis vi baserer vores viden på empirien har vi mange eksempler på fejl. Et simpelt eksempel er synssansen, hvis jeg ser en rød postkasse kan jeg aldrig være sikker på at alle andre ser enten den samme farve som jeg, eller i det hele taget ser en farve, mennesker kan jo være farveblinde.

Anselms bevis (se s.4) har, til forskel fra Thomas´, den kerne, at i første præmis vil selv den der benægter Gud, skulle indrømme og erkende ideen om Gud. Idet ”Gud eksisterer i bevidstheden” (Fra LB´s noter, se litteraturliste.) selvom dette benægtes, vil man stadig have ideen om Gud i sin bevidsthed, da man ellers ikke ville kunne benægte eksistensen af Gud. Altså må selv tvivleren bekræfte første præmis. Dette medfører, at ateisten ikke bare skal benægte, at Gud eksisterer, men at det ikke er muligt at Gud eksisterer.

Med vores viden om verden i dag, har vi en forståelse for, at materie er opbygget af energier og atomer. Vi ved, at ikke alle ting har en fysisk årsag, som Thomas mente, men derfor er Gud ikke fuldstændigt ud af billedet. Kunne det være muligt, at der fandtes årsager og virkninger som ikke i sig selv er fysiske, men som havde en indvirkning på det fysiske? Og er det Gud? Eller er det i virkeligheden noget fysisk, som vi bare ikke har opdaget endnu?

Konklusion Jeg har nu givet en fremstilling af gudsbeviserne hos Anselm af Canterbury og Thomas af Aquinas. Jeg har sammenlignet disse og diskuteret dem.

Beviserne er overbevisende, men der er for mange spørgsmål uden svar og dette har givet anledning til kritikken af dem. Men selve kristendommen indeholder også mange uklare elementer, og derved opstår behovet for gudsbeviser.

Religion er et følsomt område, hvor man bør træde meget forsigtigt. De fleste krige og uenigheder i verden er opstået på grund af stridigheder imellem religionerne. Jeg kan levende forestille mig hvordan verden hurtigt ville blive ændret, hvis vi den dag i dag pludselig fik et meget håndfast bevis for at vores Gud eksisterer. Korstogene ville blive genopdaget.

Marx sagde: ” Religion er opium for folket.”

Af Mette Mau Carstensen

Side 11 af 11

Obligatorisk hjemmeopgave

Filosofihistorie I og Klassiske tekster I

Litteraturliste Forkortet navn:

Navn:

Jones:

W.T Jones, The medieval mind, second edition, 1980, Wadsworth.

Noter fra LB:

Lars Binderup, noter modtaget i perioden 19 nov. 2002­ 26 nov. 2002.

St. Anselm:

M.J Charlesworth, St. Anselm´s proslogion, 1965, Oxford.

DSF:

Bryan Magee, Politikens bog om De Store Filosoffer,1998,Politken.

DST: Justus Hartnack, De Store Tænkere –Thomas Aquinas, 2.udgave, 2002, Rosinante.

PFL: Poul Lübcke, Politikens Filosofi Leksikon, 1983, Politiken.

Websites: http://www.lostinthecosmos.com http://www.aub.dk http://www.islamiska.org http://www.catholic­web.dk http://www.abcgallery.com (billede fra forsiden.)

Af Mette Mau Carstensen

Side 12 af 11