Kommunikation og Retorik

Eksamensopgave i

Kommunikation & Retorik

Innovation, Kognition & Kulturel betydning Institut for Litteratur, Kultur & Medier Syddansk Universitet Odense Forår 2007

Udarbejdet af:: Mette Mau Carstensen Stina Knoth Mathias Petersen Lisbet Schmidt

Indholdsfortegnelse Indledning..........................................................................................................................1 Kapitel 1............................................................................................................................3 Aristoteles ........................................................................................................................3 Hvad er logik?...............................................................................................................3 Hvad er retorik?.............................................................................................................4 Om enthymemet og eksemplet......................................................................................6 De tre taletyper..............................................................................................................7 Perspektivering............................................................................................................10 Analyse........................................................................................................................11 Afsluttende bemærkninger..........................................................................................12 Kapitel 2..........................................................................................................................13 Aristoteles & Pia Kjærsgaard..........................................................................................13 Logik & Retorik...........................................................................................................13 Retorikkens beviser.....................................................................................................14 Den retoriske syllogisme & Enthymemet ...................................................................16 Eksemplets kraft..........................................................................................................18 Topik............................................................................................................................18 Aristoteles’ 3 taler.......................................................................................................19 Afsluttende bemærkninger..........................................................................................20 Kapitel 3..........................................................................................................................23 Austins sprogteori............................................................................................................23 Performativer...............................................................................................................23 Talehandlingens tre handlinger...................................................................................24 Lokution og indirekte tale............................................................................................24 Illokutionære kræfter...................................................................................................25 Perlokution...................................................................................................................28 Diskussion og perspektivering.....................................................................................28 En kode-baseret og en inferens-baseret kommunikationsmodel.................................29 Kontekst.......................................................................................................................30 Konventioner...............................................................................................................31 Afsluttende bemærkninger..........................................................................................32 Kapitel 4..........................................................................................................................34 Hvordan kommunikation forstås.....................................................................................34 Grice og kommunikationen.........................................................................................35 Solen og kommunikationen.........................................................................................38 Afsluttende bemærkninger..........................................................................................41 Konklusion.......................................................................................................................42 Litteraturliste...................................................................................................................44 Bilag 1..............................................................................................................................45 Bilag 2..............................................................................................................................49

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Indledning Retorik er en disciplin med en over tusind år lang historie. Den er beskrevet og diskuteret af de gamle græske filosoffer, men det var Aristoteles (384-322 f.Kr.) der først formulerede den retorik der har dannet skole helt op til og med i dag. Siden Aristoteles har filosoffer og lingvister beskæftiget sig med retorikkens og kommunikationens problemer.

Retorik er den disciplin der, poetisk sagt, gør os i stand til at tale smukt. I sit værk Retorikken præsenterer Aristoteles os for en række værktøjer til at gøre talen bedre og mere effektfuld, som f.eks. at man opnår stor overbevisningskraft som taler, ved at appellere til tilhørernes følelser, eller pathos som det hedder i Retorikken.

Siden da har filosoffer præsenteret mangfoldige kommunikationsteorier, som vi, udover Aristoteles retorik, skal kigge nærmere på i følgende opgave.

Kommunikation er et vidt begreb, som bruges om mange forskellige typer udveksling af information, fra visuel til auditiv kommunikation. Men det det grundlæggende princip ved kommunikation er, at der altid er en afsender der sender en meddelelse til en modtager. Det er altså et tre-ledet forhold: afsender > meddelelse > modtager.

Vi vil her i opgaven kigge på to fremtrædende kommunikationsteoretikere: J. L. Austin (1911-1960) og H. P. Grice (1913-1988).

I opgaven vil vi give en fremstilling af disse følgende emner: a) Aristoteles bestemmelse af forholdet mellem logik og retorik, herunder hans bestemmelse af enthymemet og den retoriske syllogisme. b) Austins teori om illokutionære kræfter og indirekte talehandlinger. c) Grices bestemmelse af det kooperative princip, de konversationelle maksimer og hans bestemmelse af konversationelle implikaturer.

De følgende spørgsmål perspektiverer vi til en diskussion af retorikkens stilling til i forholdet mellem kode-baseret og inferens-baseret kommunikationsteori. Denne perspektivering underbygger vi gennem en analyse af vores valgte eksempler: Pia Kjærsgaards ugebrev af d.14. maj 2007 og Sundhedsstyrelsens, TrygFondens og Kræftens Bekæmpelses annoncekampagne i metroXpress fra d. 14. maj 2007.

Mathias Petersen

Side 1 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Opgaven vil være opbygget på følgende vis.

Da vi er to der har beskæftiget sig med Aristoteles retorik, har valgt at dele opgaven, således at den første del primært vil have fokus på selve teorien, mens den anden del hovedsagligt vil have fokus på perspektivering, og den underbygges af en analyse af Pia Kjærsgaards ugebrev.

Herefter følger en redegørelse af Austins teori, der ligeledes vil blive perspektiveret i forhold til kode-baseret og inferens-baseret kommunikationsteori. Dette vil blive underbygget af en analyse af kampagneannoncen i metroXpress.

En fremstilling af Grices teori vil derpå følge, underbygget af en perspektivering til kode-baseret

og

inferens-baseret

kommunikationsteori,

og

en

analyse

af

annoncekampagnen i metroXpress.

Afslutningsvis vil vi konkludere på vores analyser og perspektivering, der vil samle trådene i vores opgave.

Mathias Petersen

Side 2 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Kapitel 1 Aristoteles I denne del af opgaven vil vi give en bestemmelse af forholdet mellem retorik og logik, som Aristoteles beskriver det. Da vi er to der beskæftiger os med Aristoteles’ retoriklære vil opgaven bære præg af, at der i den ene del vil være et overvejende fokus på teorien, mens at der i det andet afsnit vil blive fokuseret mere på analysen. Det følgende er teoriafsnittet.

Retorikken har en lang og turbulent historie bag sig, fra blandt andre sofisterne, hvem Platon kritiserede i stor stil, til det tyvende århundredes sprogfilosoffer, som f.eks.

Grice.

Det er dog Aristoteles der virkelig står frem, som den første der formulerer en teori for retorikken, og det så vel at det stadig danner skole i dag. Logikken blev også først en egentlig disciplin ved Aristoteles’ hånd, og har ligeledes dannet skole i mange år.

Det er disse teorier vi i det følgende vil udfolde, og anvende til vores analyser af vores eksempel, Kræftens Bekæmpelses, Sundhedsstyrelsens og TrygFondens kampagneannonce i metroXpress af d. 14. maj 2007.

Herunder vil nu følge en bestemmelse af forholdet mellem logik og retorik.

Hvad er logik?

Den formelle logik så dagens lys gennem Aristoteles’ syllogismelære der er en del af dialektikken.

Modsat hvad man umiddelbart kunne tro består et arguments gyldighed ikke i dets emne eller indhold, men derimod i kraft af dets form. Det var på baggrund af denne indsigt, at Aristoteles udviklede syllogismelæren.

Modsat andre videnskaber, mente Aristoteles at logikken var uden genstandsområde, og at den kun fremdrager de slutninger og begreber der indgår i alle former for rationelle ræsonnementer. Før vi fortsætter, bør vi afklare hvad der ligger i Aristoteles logik.

Syllogismen er en deduktiv slutningsform, hvor man ud fra en række præmisser slutter sig til en konklusion. En syllogisme kan se ud på følgende måde:

Mathias Petersen

Side 3 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Præmis 1: Rovdyr spiser kød Præmis 2: Løver er rovdyr Konklusion: Løver spiser kød Syllogismens formål er at bedømme et arguments gyldighed, og det omfatter kun kategoriske domme, altså et udsagn der ikke er hypotetiske.

Hvis antagelsen af præmisserne tvinger en til at antage konklusionen, så siges syllogismen at være gyldig. Hvis den gyldige syllogisme har sande præmisser, så er syllogismen samtidig holdbar.

Efter nu kort at have beskrevet logikken, vil vi på samme vis præsentere retorikken.

Hvad er retorik?

Retorik er disciplinen ”at tale smukt”, og en kunnen ”der sætter os i stand til at mønstre de mulige overbevisende momenter i ethvert givet stof”1. Retorik handler om forhandling, manipulation og overtalelse. Det er metode hvorpå man, gennem sin tale, kan manipulere sine modtagere i den retning man selv ønsker, men nogen besidder denne retoriske evne i større grad end andre. Aristoteles siger om retorikken at: ”Retorikken har altså sådanne ting til genstand, som vi drøfter og rådslår om, men som vi ikke har noget fag eller nogen videnskab til at besvare, og den fungerer mellem tilhørere, der ikke formår at overskue en alt for kompliceret sammenhæng eller fastholde en længere tankerække.”2

Faglig viden på et givent område, hvor man kan give logisk deduktive forklaringer på sagen, er ikke altid nok til at overbevise nogle mennesker. Der er nogen for hvem sådanne argumenter ikke har nogen effekt. At forsøge at overbevise andre udelukkende ved en sagsfremstilling er en måde at belære andre på, og dette falder som sagt ikke i alles smag, og det fungerer slet ikke i større forsamlinger, i og med at det ofte får et meget akademisk udtryk. Holder man fx en tale er det kun en fordel at ty til retorikken, der, som vi skal se senere, benytter sig af andre virkemidler end de tørre logiske argumenter. Man appellerer langt mere til sine tilhørere, hvis man taler om sit emne i 1 2

Aristoteles Retorik, Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 1991, s. 33.

Ibid., s. 37.

Mathias Petersen

Side 4 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik nogle alment acceptable vendinger. Det er så at sige afgørende at kende sit publikum, og desuden skal man fremføre sin tale på en overbevisende måde.

Det er altså en grundlæggende antagelse for Aristoteles er, at mennesker ikke vil belæres. Det er på grund af denne antagelse, at logikken ikke er så anvendt i retorikken, som f.eks. ethos og pathos er det. Hvis man bruger logikken i retorikken kommer man til, at fremstå som belærende og man vil derfor tabe sit publikum. For netop at undgå denne belæring gør man brug af enthymemer (udeladelser) og eksempler.

Retorikken er en særdeles fordelagtig disciplin at kunne mestre, hvorfor den også er særdeles nyttig, f.eks. hvis man sidder i forhandlinger og skal forsøge at overbevise en modpart om rigtigheden af ens argumenter.

I værket Retorikken beskriver Aristoteles, hvorledes retorik er en søsterdisciplin til logik. I logikken er det hovedsagligt deduktive slutninger, der bruges som bevisførelse, men i retorik er det induktive slutninger, der for det meste bruges til bevisførelsen.

Retorik for Aristoteles handler grundlæggende om, det enkelte tilfældes universelle karakter.

Hvad der er kendetegnende for både dialektiske og retoriske syllogismer er, at de begge har at gøre med hvad vi kalder topik, dvs. en række alment gældende synspunkter. Men hvilke spørgsmål kan man anlægge disse synspunkter på? Aristoteles skriver at disse synspunkter: ”…kan anlægges på spørgsmål om lov og ret, spørgsmål af naturvidenskabelig karakter, på statsteori og mange andre artsforskellige emner.”3

Specielle synspunkter dannes ud fra den enkelte art eller klasse 4. Det vil sige, at der er sætninger inden for eksempelvis naturvidenskaben, som man ikke kan anvende til at danne syllogismer og enthymemer med, om etiske problemstillinger. Det samme gælder for syllogismer om naturvidenskab der så skulle være dannet af etiske udsagn. Det er et gennemgående træk inden for alle topikker. Hvis man beskæftiger sig med de grundprincipper der gør det ud for de specielle synspunkter, vil man have bevæget sig 3 4

Ibid., s. 40-41.

Art og klasse skal her forstår som emneområde. Lægevidenskaben er således en klasse/emneområde.

Mathias Petersen

Side 5 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik udenfor dialektikkens og retorikkens felt, og ind i den specifikke videnskabsgren hvis grundprincipper man har grebet fat i.

Enthymemet dannes generelt set ud fra nogle ud fra specifikke betragtninger, som omhandler ting af en speciel og enestående karakter. Enthymemer der er dannet ud fra almengyldige betragtninger er sjældne, og Aristoteles skriver at: ”Derfor må vi også her, ligesom i topikken skelne mellem de specifikke og de almene synspunkter, ud fra hvilke enthymemer kan dannes.”5

Ved specifikke synspunkter forstår Aristoteles de præmisser, som er ejendommelige for den enkelte art, altså de synspunkter der skiller sig ud selv inden for den topik den selv tilhører.

Almene synspunkter forstår han som dem der er fælles for alle.

Men lad os nu kigge nærmere på hvad Aristoteles forstår ved enthymemet. Vi vil derfor i det følgende tekstafsnit udfolde enthymemet og eksemplet.

Om enthymemet og eksemplet Enthymemet er grundlæggende i forståelsen af Aristoteles retorik. Det er et af de virkemidler der for alvor giver ens argumentation vægt. Det virker som usagte beviser, og som nævnt i det ovenstående er enthymemer udeladelser i ens tale. Det er de ting som er alment kendt af tilhørerne, men som man undlader at nævne, idet det har større effekt at undlade at sige det, end at sige det. Fremfører man derimod det alment kendte risikerer man netop at virke belærende på talens modtagere. F.eks. er det ikke nødvendigt forklare ens tilhører, at Dansk Folkeparti står for nogle ganske fremmedfjendske holdninger, såfremt de har kendskab til dansk politik.

Enthymemet er altså en art bevisførelse indenfor retorikken, som spejler sig i dialektikken, hvis virkemidler er induktionen, syllogismen og den tilsyneladende syllogisme. Aristoteles forklarer hvori denne tilknytning til dialektikken ligger:

5

Ibid., s. 41.

Mathias Petersen

Side 6 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik ”Her (i retorikken) er eksemplet induktion, enthymemet svarer til syllogismen og det tilsyneladende enthymem til den tilsyneladende syllogisme. Jeg betegner derfor enthymemet som den retoriske syllogisme og eksemplet som den retoriske induktion.”6

Den retoriske syllogisme og enthymemet er altså en og samme ting. Ligheden med syllogismen består i at enthymemet også bygger på præmisser, dog ikke i samme formelle grad som syllogismen, dvs. at hvis der på baggrund af nogle givne, sande, præmisser følger en slutning, som er forskellig fra præmisserne, så har vi at gøre med et enthymem (syllogisme indenfor dialektikken). Enthymemet er således deduktivt, idet det bygger på præmisser, om end disse ikke eksplicit nævnes, som Aristoteles siger: ”Hvis nemlig en af præmisserne er bekendt, behøver den ikke at udsiges; tilhøreren lægger den selv til.”7 Alle talere skaber deres overbevisningskraft ved brug af enthymemer og eksempler som beviser. Som vi så ovenfor var eksemplet at sammenligne med induktion, men hvordan skal vi forstå det?

Eksemplet slutter, ligesom induktion, fra enkelt tilfælde til det universelle. Et klassisk eksempel, apropos, er den induktive slutning: alle svaner er hvide. Her slutter man sig fra at man i alle tilfælde kun har set hvide svaner, til at alle svaner i hele verden må være hvide. Men siden er der blevet opdaget sorte svaner i Australien, hvorfor den ovennævnte slutning er ugyldig. Det er det man kender som induktionsproblemet. Vi kan altså bruge få tilfælde til at udsige sandheder om verden, men disse sandheder falder straks ét eneste tilfælde af det modsatte opdages.

Det er dog ikke de eneste virkemidler taleren har, som denne kan gøre brug af, hvilket vil blive uddybet i det følgende tekststykke. Men først vil vi forklare de tre tale typer.

De tre taletyper Indenfor retorikken, der kan kaldes talekunstens lære, arbejder man med tre taletyper: den politisk rådgivende tale, den juridiske tale og slutteligt festtalen. Grunden til denne opdeling af taletyper er, at de bygger på forskellige virkemidler og principper.

Lad os starte med at kigge på den politisk rådgivende tale. Denne taletype har, som navnet afslører, en rådgivende karakter, hvorfor den udmærker sig ved at være 6 7

Ibid., s. 35.

Ibid., s. 37.

Mathias Petersen

Side 7 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik fremtidsorienteret. Den har altså til formål at opildne til handling eller at skabe besindelse blandt sine modtagere, dvs. at den søger at rådgive om hvad man bør og ikke bør gøre.

Til denne taletype står den juridiske tale, eller retstalen, i kontrast, da den hovedsagligt behandler fortidige hændelser. Den kan enten anvendes til anklage af en mulig forbryder, ved henvisning til den anklagedes tidligere lignende handlinger eller manglende alibi. Samme taleform anvendes i forsvaret af en anklaget, idet man kan henvise til personens gode karakter eller solide alibi på gerningstidspunktet.

Sidste taletype er den måske mindst interessante, men også mest kendte og anvendte.

Virkemidlerne er en inddragelse af både fortid og fremtid, idet man, oftest, hylder modtageren af talen i nutiden. De fleste mennesker kender og har været ’udsat’ for mere eller mindre pinlige taler fra familiemedlemmer, f.eks. til konfirmationer, hvor forældre og andre familiemedlemmer mindes den konfirmandens barndom. I en sådan tale vil selv samme folk også komme med råd til konfirmandens videre liv, bl.a. gennem brugen af den slidte kliché: ”Du træder nu ind i de voksnes rækker”, der indikerer at der i fremtiden venter nye udfordringer og mere ansvar.

Hver af de tre taleformer har hver deres mål, telos, som er specifikt til den enkelte taleform. Inden for den politisk rådgivende tale er målet hvad der er gavnligt eller skadeligt. Der anlægges altså et lidt nytteetisk præg over den taleform, da taleren råder eller fraråder det han ser som enten godt eller det han ser som dårligt. Hvad der anses for ret og uret drages ind under talens egentlige mål.

Hvad retstalens mål angår, er det at målet at fremføre hvad der er ret og uret i en given sag, men også her tager taleren højde for og relaterer til andre synspunkter, f.eks. om en dom vil være gavnlig eller skadelig for samfund eller anklagede.

For festtalen gælder det at målet er at prise modtageren af talen, hvorfor der fokuseres på hvad der kan hædre eller vanære modtageren.

Vi nævnte i det ovenstående, at var nogle virkemidler taleren kan og vil gøre brug af idet denne fremfører sin tale, og hvilke mål denne måtte have for sin tale. Disse virkemidler kalder Aristoteles for: Pathos, Ethos og Logos og vi vil i det følgende kigge nærmere på disse virkemidler.

Mathias Petersen

Side 8 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Pathos er det virkemiddel der er det måske mest vindende i en tale, da det appellerer til modtagerens følelser. Aristoteles forklarer pathos på følgende vis: ”Overbevisning skabes gennem tilhørerne, når disse af talerens ord påvirkes i retning af en vis følelsesmæssig affekt.”8

I retstalen vil anklageren forsøge fremprovokere negative følelser hos dommeren og juryen, ved at henvise til den anklagedes slette karakter, i grove tilfælde endda benytte sig af det man indenfor argumentationsteorien kalder et ad hominem, hvor man angriber personen og ikke selve sagen. Forsvareren vil ofte benytte sig af pathos til at fremdrive medfølelse for den anklagede ved måske at henvise til dennes traumatiske barndom, et såkaldt appeal to pity.

Anvender man ethos i sin tale henviser man til sin egen eller andres autoritet på et givent område. ”Overbevisning skabes gennem talerens karakter, når talen holdes på en sådan måde, at den gør talerens person troværdig.”9

F.eks. kan man i en retssag henvise til ekspertvidners udsagn, som tungtvejende argument i en sag. En patologs udsagn i en mordsag vil have lagt større overbevisningskraft, end en slagters udsagn, forudsat at spørgsmålet er dødsårsagen og at ingen af dem er øjenvidner.

Slutteligt er der logos, som appellerer til modtagerens rationalitet. Logos betegner hvad der skal forstås som logisk deduktive argumenter, og Aristoteles selv beskriver det således: ”Overbevisning skabes endelig gennem selve det sagte, når vi på basis af de overbevisende momenter i hvert enkelt tilfælde demonstrerer sandheden eller det, der synes sådan.”10

8

Ibid., s. 34.

Ibid., s. 34.

10 Ibid., s. 35.

9

Mathias Petersen

Side 9 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Men denne taleform anvendes kun sjældent i almindelige taler, da det ofte fremstår som belærende for modtageren. Desuden er det ikke af en karakter, som er fordelagtig at anvende i politiske taler, da det sjældent opildner folk til handling.

Herunder vil jeg nu perspektivere retorikken til kode-baseret og inferens-baseret kommunikationsteori.

Perspektivering Retorikken som disciplin har bestået længe, og det er derfor svært at forestille sig, at den skulle være have klaret sig til i dag uden nogen gennemgribende ændringer. Men Aristoteles lære danner stadig skole, og er aldrig blevet kasseret.

Den moderne kommunikationsvidenskab har dog behandlet retorikken, og der er fremsat mange nye kommunikationsteorier.

I det følgende vil vi kigge lidt på de kommunikationsteorier der baserer sig på kode og inferens.

I inferens-baseret kommunikation er en pragmatisk tilgang til kommunikation, som beskæftiger sig med det lingvistikken ikke er interesseret i. Inferens vil sige at vi slutter os til meningen med udsagnene. Inferens-baseret kommunikationsteori ser på den kontekst udsagnet er blevet udsagt i, og derudfra sluttes der til meningen med udsagnet.

Det vil sige at vi for kunne forstå meningen med et givent udsagn, må tage højde for den kontekst som taleren befinder sig i. Et udsagn kan fremstå flertydigt, hvis man hører det uden for kontekst eller ser det på skrift. Det kan være at taleren har været sarkastisk i øjeblikket, men det vil ikke blive opfattet, såfremt man ikke kender den kontekst hvori udsagnet blev ytret.

Kode-baseret kommunikationsteori søger at analysere meningen i udsagnene. Her fokuseres der på selve strukturen i udsagnet, med det formål at afdække hvilken mening der er i selve udsagnet. Hvis vi igen ser på et sarkastisk udsagn, er det tanken at man gennem en analyse af udsagnets strukturer og koder, kan fremdrage meningen i udsagnet.

Det står i modsætning til de inferens-baserede teorier, da de kode-baserede teorier ikke anser forståelsen af konteksten, som afgørende for udsagnets mening.

Men hvordan forholder Aristoteles retorik sig til disse kommunikationsteorier?

Mathias Petersen

Side 10 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Retorikken har mest tilfælles med de inferens-baserede teorier. Det viser sig gennem det faktum at Aristoteles skelner mellem tre taletyper: retstalen, den politiske tale og festtalen. Her har også Aristoteles fokus på konteksten, da det er vigtigt at tage højde for hvor og for hvem talen formidles til. Festtalen hører ikke hjemme i en retssal, og en retstale hører derfor heller ikke hjemme i en festlig kontekst. Det handler om at kende sit publikum og situationen man er i, og derudfra tilrettelægge sin tale.

Efter denne korte oversigtsmæssige perspektivering, vil vi nu anvende teorien til at analysere

Sundhedsstyrelsens,

TrygFondens

og

Kræftens

Bekæmpelses

kampagneannonce fra metroXpress af den 14. maj 2007.

Analyse Vi vil i analysen kigge på Sundhedsstyrelsens, TrygFondens og Kræftens Bekæmpelses kampagneannonce fra metroXpress af den 14. maj 2007.

Kampagneannoncen tager sig som taleform ud som en politisk rådgivende tale og den spiller på to af Aristoteles virkemidler, nemlig ethos og logos.

Teksten i kampagneannoncen afslører at der er tale om en politisk rådgivende tale. Man rådes til at tage sig i agt for overdreven solbadning i middagstimerne. Den rådgivende karakter er ikke til at tage fejl af i sætninger som denne: ”Vær varsom navnlig midt på dagen, hvor strålerne er stærkest og risikoen størst.” og ”Søg ind under den store parasol…”11 Annoncekampagnen viser også at der er god sammenhæng mellem retorikken og den inferens-baserede kommunikationsteori, idet at taletypen er afstemt efter konteksten.

Konteksten er her en solbeskinnet badestrand, hvor en mand dækker sig for solen bag en parasol, og budskabet i annoncekampagnen er advarslen mod for megen sol.

Teksten har en lidt belærende karakter, da den forklarer sammenhængen mellem for megen sol og kræft i huden. Det er en tydelig brug af logos, og følgende eksempel er det man inden for logikken kalder en konjunktion, altså hvis P så Q.: ”Hvert år får mange tusinde mennesker konstateret kræft i huden som følge af forkert adfærd under åben himmel.”12

11

Sundhedsstyrelsens, TrygFondens og Kræftens Bekæmpelses kampagneannonce fra metroXpress af den 14. maj 2007.

12 Ibid.

Mathias Petersen

Side 11 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik For

yderligere

at

underbygge

vigtigheden

og

validiteten

af

de

udsagn

annoncekampagnen, gøres der brug af ethos, da der tydeligt nederst på siden er listet de organisationer der står bag kampagnen. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse er tydelige autoriteter på kræft- og sundhedsområdet, hvorfor de kan spille på deres ethos.

TrygFonden er også en autoritet, men ikke på samme åbenlyse måde som de to andre, der er mere direkte tilknyttet sundheds- og kræftområdet. Dog arbejder de med sikring af mennesker der kommer i nød, blandt andet som følge af netop kræft.

Dog er enthymemet (udeladelsen) ikke at spore i teksten, da den ikke indeholder nogen udeladelser. Det er blot kort og forklarende.

Rent retorisk set burde annoncekampagnen være en succes, idet den spiller på både de autoriteter der står bag kampagnen og den politisk rådgivende taleform. Det eneste mindre problem er en rent sproglig fejl, da de opfordrer til at huske de fire s’er, selv om der teknisk set er fem s’er: Siesta, Solhat, Solcreme og Sluk Solariet.13 Herunder følger en række opsamlende bemærkninger.

Afsluttende bemærkninger Aristoteles giver os en god vejledning i hvorledes man kommunikativt bør og kan forholde sig til en taler/afsender af et budskab, men ikke mindst hvordan man som taler kan og bør forholde sig til modtagere af ens budskaber og udsagn. De virkemidler han præsenterer sætter en taler i stand til på bedste vis at nå sit publikum.

Gennem anvendelse af disse metoder, eller forståelsen af dem, har vi kunne udlede hvilke

virkemidler

afsenderen,

Sundhedsstyrelsen,

TrygFonden

og

Kræftens

Bekæmpelse, har benyttet sig af i forsøget på at nå modtagerne af deres budskab.

Kampagneannoncen burde ud fra et rent retorisk perspektiv have den tiltænkte effekt, da brugen af virkemidler er udtalt.

Vi har ydermere set hvorledes Aristoteles retorik forholder sig i forhold til kode-baseret og inferens-baseret kommunikationsteori. Det fremgik at der var god sammenhæng mellem den inferens-baserede kommunikation og retorikken, idet de i høj grad forholder sig til konteksten som udsagn ytres i, og ikke strukturen i selve udsagnet.

13

Ibid.

Mathias Petersen

Side 12 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Kapitel 2 Aristoteles & Pia Kjærsgaard Vi har i det foregående udfoldet Aristoteles’ værk Retorikken. I dette afsnit vil vi opsummere nogle af de væsentlige pointer fra samme værk, og vi vil anvende denne teori i en analyse af Pia Kjærsgaards ugebrev 14 ”De forsmåedes alliance” fra mandag d.

14. maj 2007.

Logik & Retorik Aristoteles opstillede den formelle logik ’syllogismelæren’ på baggrund af hans indsigt i, at et arguments gyldighed ikke beror på dets emne eller indhold men på dets form.

Aristoteles mente, at logikken er uden genstandsområde - logikken fremdrager blot de begreber og slutninger, der indgår i alle former for fornuftig beskrivelse og ræsonnementer. Syllogismer omfatter kun kategoriske domme og syllogismer udsiger noget om, hvorvidt argumenter er gyldige. Syllogismer kan i et vist omfang også udsige noget om argumenters holdbarhed, men dette kan syllogismer kun ved hjælp af en indsigt i præmissernes baggrund. Aristoteles kalder også de logiske syllogismer for dialektiske syllogismer og han benytter også termen ’syllogisme’ i Retorikken, men her er det de retoriske syllogismer og ikke de dialektiske syllogismer, der er fokus er på.

I værket Retorikken beskriver Aristoteles, hvorledes retorik er en søsterdisciplin til logik. I logikken er det deduktion, der bruges som bevisførelse, hvorimod det i retorik er induktion, der bruges til bevisførelsen. Retorik for Aristoteles handler grundlæggende om det enkelte tilfældes universelle karakter. En grundlæggende antagelse for Aristoteles i Retorikken er, at mennesker ikke vil belæres. Det er på grund af denne antagelse, at logikken ikke kan bruges i retorikken. Hvis man bruger logikken i retorikken, kommer man til at fremstå som værende belærende, og man vil derfor tabe sit publikum. For netop at undgå denne belæring gør man brug af udeladelser kaldet enthymemer og eksempler.

Modsat logikken, der ikke har noget genstandsområde, har retorikken et felt, hvori retorikken udfoldes. Retorikkens genstandsområde er diskussioner om ting, som vi ikke

14

Se bilag 1

Mette Mau Carstensen

Side 13 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik har nogen videnskab om. Det vil sige, at vi diskuterer ting, der ikke gives noget endegyldigt svar på.

Retorikken udfoldes blandt tilhørere, ”der ikke formår at overskue en alt for kompliceret sammenhæng eller fastholde en længere tankerække”15.

Retorikkens beviser Retorik handler om overbevisningens kunst og dermed også om beviser; om end disse forstås forskelligt fra logikkens beviser. Af beviser er der to slags: de ikke-faglige og de fagmæssige. Ikke-faglige beviser skal forstås som dem der ikke er frembragt af os. Det er fx vidneudsagn, diverse dokumenter etc. De fagmæssige omfatter alt, hvad det er muligt at tilvejebringe. I forhold til retorikken er det de fagmæssige beviser, der er interessante. Af de fagmæssige beviser er der tre typer: 1. Talerens karakter (ethos). 2.

Det at tilhørerne sættes i bestemt stemning (pathos) og 3. Selve det, der siges (logos).

Disse tre typer; ethos, pathos og logos danner beviserne i retorikken. Derfor kræves det af den gode retoriker, at denne kan mestre: logisk tænkning, begrebet om menneskers karakter og følelsers natur.

Pia Kjærsgaard henviser i tredje afsnit af sit ugebrev til en bog, der er skrevet af B.T.s tidligere chefredaktør Erik Meier Carlsen. Dette er en måde at bruge ethos på. Pia Kjærsgaard får på denne måde fremstillet sig selv som en kvinde, der følger med i samfundsdebatten, og som en kvinde, der kritisk tager stilling til de ting, der sker i debatten. Når hun endvidere henviser til Birthe Weiss16 i afsnit 7 underbygger hun ethos, ved at hun har indgående viden om dansk politik og samfundsdebat igennem en længere årrække. Pia Kjærsgaards ugebrevs brug af ethos fremstiller hende som en stærk, kvindelig, politisk leder, der har kontante holdninger. Den måde vi traditionelt ser Pia Kjærsgaard optræde på i TV (som værende meget bevidst om fordelen ved brug af pathos; men samtidig med et ordvalg og en stemmebrug, der er overbevisende i forhold til ethos) skinner også igennem i hendes ugebrev.

Pathos, som er at spille på tilhørernes følelser, er en bevisførelse Pia Kjærsgaard til fulde mestrer. Pia Kjærsgaard bruger pathos ved blandt andet følgende formuleringer:

15 16

Aristoteles Retorikken s. 37 Birthe Weiss var (blandt andet) dansk indenrigsminister fra 1993-1997

Mette Mau Carstensen

Side 14 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik ”Jeg har det lidt mærkeligt med alliancer”17 ”Jeg sad tilbage med en lidt underlig fornemmelse. Kunne vi da ikke bare få at vide, hvad det er, trioen er blevet så vred over?”18

Disse formuleringer sætter læseren i en stemning af undren. Læser man ugebrevet uden at medtænke sin aktuelle viden om den modstand, der alle dage har været mod Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard, så undres man virkelig over, hvad det er ved Dansk Folkeparti, som gør, at folk har noget imod dem.

Videre skriver Pia Kjærsgaard: ”Jeg kalder det ikke alliance, jeg kalder det underkastelse” 19

I denne formulering spiller Pia Kjærsgaard på frygten. Hun har i linien forinden nævnt ”fanatiske islamister” og Muhammed-krisen, og denne kobling mellem underkastelse, fanatiske islamister og Muhammed-krisen skaber en ængstelig stemning.

Endnu et eksempel på Pia Kjærsgaards brug af pathos er: Jeg vedgår gerne – og er rigtig stolt af – at Dansk Folkeparti sammen med VKregeringen har bragt Danmark på ret kurs (…) Men jeg vil gerne have mig frabedt, at Dansk Folkeparti skal lægge rygstykker til alle mulige politikeres forsmåede følelser, forfængelighed og personlige nederlag – reelle eller oplevede.” 20

Stolthed er for Pia Kjærsgaard en central følelse. Følelsen, af at man stolt kan sige, at man er dansker, ligger dybt i Pia Kjærsgaard. Men i dette eksempel kombineres denne stolthed over hendes eget parti og partiets gerninger med en følelse, der nærmer sig fornærmethed. Pia Kjærsgaard udtrykker her en stor utilfredshed, med at det lige netop er hendes parti, der skal stå for skud, når de resterende partiers politikere føler trang til at klynke.

Pia Kjærsgaards brug af de aristoteliske retoriske beviser, giver os et billede af en retoriker, der er bevidst om, hvem hun taler til. Pathos er den overvejende bevisførelse i ugebrevet og dette viser, at Pia Kjærsgaard er sig sit publikum bevidst, da hun går efter 17

Pia Kjærsgaards ugebrev, 2. afsnit.

Pia Kjærsgaards ugebrev, 6. afsnit.

19 Pia Kjærsgaards ugebrev, 3. afsnit.

20 Pia Kjærsgaards ugebrev, 14. afsnit.

18

Mette Mau Carstensen

Side 15 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik publikums følelsesmæssige reaktioner. Pia Kjærsgaards publikum i forbindelse med ugebrevet er primært medlemmer af Dansk Folkeparti. Det vil sige, at publikum godt ved hvem Pia Kjærsgaard er, og hun behøver derfor ikke at bruge ethos i større grad, til at slå sin egen autoritet fast. Tilhørerne læser faktisk ugebrevet fordi de netop er tilhørere. Ugebrevets sigte er nærmere at fastholde Pia Kjærsgaards autoritet end det er et forsøg på at opstille autoritet.

Den retoriske syllogisme & Enthymemet Aristoteles bestemmer den retoriske syllogisme som en syllogisme, hvor kun få af præmisserne

er

nødvendigt

sande.

Endvidere

er

den

retoriske

syllogisme

sammenfaldende med det, Aristoteles kalder enthymemet. Enthymemet er det retoriske bevis. Enthymemet er udeladelse af præmisser. Det er sådan, at man for at undgå at virke belærende benytter sig af udeladelse af præmisser. Hvis en af præmisserne er kendt, bør den ikke udsiges, fordi tilhøreren selv lægger præmissen ind i argumentationen. Udsiges den alment kendte præmis alligevel, fremstår taleren som belærende og mister dermed sit publikum.

Afsnit 8 af ugebrevet omhandler Ny Alliances udtalelser angående udlændingepolitikken. Pia Kjærsgaard skriver her, at 24-års reglen har forhindret tvangsægteskaber, og at starthjælpen har haft en bremsende effekt på tilstrømningen af udlændinge til Danmark. Her forudsætter Pia Kjærsgaard, at læseren af ugebrevet er bekendt med disse politiske tiltag, og at læseren er bekendt med effekten af disse tiltag.

Det står således ikke til diskussion, hvorvidt disse politiske tiltag har været effektfulde, gavnlige eller for den sags skyld humane. Pia Kjærsgaard postulerer uden videre, at tiltagene virker og det er underforstået, at disse tiltag bør blive. Her udelader Pia Kjærsgaard hele debatten om starthjælpen og 24-års regelen, og hun udelader diverse argumenter for, hvorfor hun selv synes, at tiltagene er en god ide. Dette er en korrekt måde, at skrive på ifølge Aristoteles. Da læseren af ugebrevet højst sandsynlig er enig med Pia Kjærsgaard, og da læseren højst sandsynlig er politisk aktiv i dansk politik - og i Dansk Folkeparti, så ville det have en negativ effekt, hvis Pia Kjærsgaard i kom med lange udredninger omkring, hvorfor hun mener sådan og sådan. Det er ikke god retorik, at være belærende over for publikummet, og hvis Pia Kjærsgaard i sit ugebrev hev den

Mette Mau Carstensen

Side 16 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik ene lange akademiske rapport ind efter den anden omhandlende undersøgelser af effekten af politiske tiltag, så ville hun i særdeleshed fremstå som belærende.

Det er kun få af præmisserne i den retoriske syllogisme/enthymemet, der er nødvendigt sande. Grunden til dette er, at det meste af det vi bedømmer og overvejer, også kan forholde sig anderledes. Dette medfører ifølge Aristoteles, at de forudsætninger ud fra hvilke enthymemer dannes til dels vil være nødvendigt sande, men de fleste vil være baseret på sandsynligheder og tegn (det vil sige indicier).

Det sandsynlige definerer Aristoteles som: ”Det sandsynlige er det, der forekommer for det meste, dog ikke uden videre, sådan som visse definerer det. Det angår ting, der kan være anderledes, og forholder sig til det, i forhold til hvilket det er sandsynligt, som det almengyldige til det særlige.” 21

Om tegnene eller indicierne gælder det, at nogle af dem forholder sig som noget særligt til det almengyldige, og andre som noget almengyldigt til det særlige.

Tegn, som forholder sig som noget særligt til det almengyldige, er nødvendige tegn.

Dette illustreres bedst ved følgende eksempel: ”Feber er tegn på sygdom”. Feber er her et nødvendigt tegn på sygdom. Kendetegnet ved nødvendige tegn er, at disse ikke kan gendrives.

Tegn, som forholder sig som noget almengyldigt til noget særligt, kan illustreres ved dette eksempel: ”Det, at du snapper efter vejret, er tegn på, at du er syg”. Dette kan godt gendrives, og disse tegn er netop karakteriseret ved at de kan gendrives – fx kunne den person, der snapper efter vejret, blot være forpustet efter morgenens løbetur.

I Pia Kjærsgaards afsnit 8, hvor hun netop bruger enthymemer, bruger hun også tegnene eller indicierne. Ugebrevets emne er politisk og særligt politiske og etiske emner er baseret på tegn. Politik og etik er områder, hvor vi ikke har endegyldige svar og det er karakteristisk, at politik og etik er områder, hvor vores bedømmelser og overvejelser kan forholde sig anderledes.

21

Aristoteles Retorikken s. 38

Mette Mau Carstensen

Side 17 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Eksemplets kraft I den retoriske bevisførelse har man enthymemet/den retoriske syllogisme & eksemplet/den retoriske induktion til rådighed: Aristoteles definerer eksempel som værende: ”Det forholder sig som del til del, som lige til lige. Når begge hører til samme klasse, men det ene er mere bekendt end det andet, så er det et eksempel.”22

Ligesom der i enthymemet er en psykologisk effekt på publikumet (det er det, der ikke siges, der er det interessante) ligeså er der en psykologisk effekt i brugen af eksempler.

Eksempler, også kaldet paradigme, har en stor overbevisningskraft på grund af denne psykologiske effekt på publikumet. Eksempler appellerer til en fælles konsensus, og siden et hvert eksempel netop er ét eksempel, så har eksempler overbevisningskraft.

Ugebrevet indeholder ikke mange eksempler, men et tydeligt et af slagsen er afsnit 16, hvor Pia Kjærsgaard skriver om den østtyske alliance mellem socialdemokrater og kommunister i partiet SED. Dette var ifølge Pia Kjærsgaard en alliance baseret på tvang, og alliancen var derfor tømt for indhold. Nu er Ny Alliance jo ikke baseret på tvang, men eksemplet slår også mere på, at alliancer ifølge Pia Kjærsgaard ofte er tømte for indhold. Påstanden om alliancers problemer med indhold med mere er en påstand, der fylder godt i ugebrevet, men i afsnit 16 bliver denne påstand interessant, fordi Pia Kjærsgaard bruger SED som eksempel. Hvorvidt Pia Kjærsgaard kender til den psykologiske effekt eksempler har ved vi ikke noget om, men ser vi på Aristoteles’ teori om eksemplers overbevisningskraft, så kan vi sige, at Pia Kjærsgaard benytter sig af denne, hvad enten det er bevidst eller ubevidst.

Topik Alle syllogismer har at gøre med topik, og topik er ”visse alment gældende synspunkter”, topik er disponeringen af sit stof i en tale. Den topiske kunst er, at gå der hen hvor argumenterne er og så hente dem frem. Centrale stikord i forhold til topik er:

22

Ibid. s. 40

Mette Mau Carstensen

Side 18 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik kilde, ordforråd, perspektiv og mønster. Taleren er afhængig af, at han til en vis grad rammer tilhørerens topos for at lykkes med sin tale.

Aristoteles skelner mellem almene synspunkter og specielle synspunkter i forhold til topikken.

Specielle synspunkter: Om specielle synspunkter gælder det, at jo grundigere man vælger sine præmisser, i desto højere grad vil man uden at mærke det bidrage til at skabe en videnskab, som er forskellig fra retorikken. Specielle synspunkter udledes på den anden side af sætninger, der angår den enkelte art eller klasse. Specielle synspunkter er ”de præmisser, som er ejendommelige for den enkelte art.”23 Almene synspunkter er synspunkter, som ikke vil gøre nogen klog på nogen enkelt, bestemt ting; ”de er nemlig ikke anlagt på noget bestemt stof.” 24Almene synspunkter er dem, der i lige høj grad er fælles for alle.

I retorik er det de almene synspunkter, der virker overbevisende. Spørgsmålet er nu om Pia Kjærsgaard i sit ugebrev bruger de almene eller specielle synspunkter. Almene synspunkter er dem, der er fælles. Det vil for eksempel sige, at det ikke må kræve stor specialviden at læse og forstå ugebrevet. Og det gør det heller ikke. Pia Kjærsgaard skriver i ugebrevet om hendes holdninger til et nystiftet parti og som hun selv skriver i afsnit 4: ”Morgenens radioaviser og TV-nyheder handlede ikke om andet”25. Flertallet af den danske befolkning har altså opdaget, at der er kommet et nyt parti på den politiske scene, og det, at Pia Kjærsgaard i sit ugebrev udtrykker sine holdninger om dette, må siges ikke at kræve stor specialviden for at læse og forstå ugebrevet.

Aristoteles’ 3 taler Den klassiske retorik består af fire dele, som enhver taler må tage hensyn til for at opnå succes: Inventio: Finde og fremstille de argumenter der tjener sagen. Dispositio: Ordne talens dele. Elocutio: Udarbejde talens sprog og stil. Memoria: Lær talen udenad.

Udover dette opstiller Aristoteles tre former for taler. De tre taler er tre former for talekunst og er også tre former for tilhørere. Enhver tale forudsætter et samspil mellem: 1. den der taler 2. det han taler om 3. den han taler til.

De tre taler er: 23

Ibid. s. 41 Ibid. s. 41 25 Pia Kjærsgaards ugebrev, 4. afsnit.

24

Mette Mau Carstensen

Side 19 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Politisk/rådgivende tale: Den politiske/rådgivende tale består enten i at tilskynde eller fraråde.

Talen henviser til fremtiden og talens mål er det gavnlige eller skadelige.

Rets-talen: Rets-talen omfatter dels anklage, dels forsvar. Talen henviser til fortiden og talens mål er at have ret eller uret.

Festtalen: Festtalens opgave er at udtale ros/hyldest eller dadel/kritik. Talen henviser oftest til nutiden, men taleren kan med fordel inddrage fortiden for at spille på eksemplets kraft. Talens mål er at hædre eller vanære.

Pia Kjærsgaards ugebrev er overvejende en politisk tale, og emnet er endvidere også politisk. Pia Kjærsgaards formål med ugebrevet er at fraråde alle at stemme på Ny Alliance, og ydermere gør ugebrevet meget ud af at påpege alle de skadelige virkninger, det kan have, hvis man støtter Ny Alliance. Samtidig fremhæves Dansk Folkeparti, som det eneste rigtige. Dansk Folkeparti bliver hyldet, samtidig med at Ny Alliance hånes.

Dette er et eksempel på en festtale, men der er også elementer af rets-talen i ugebrevet.

Fx anklager Pia Kjærsgaard i afsnit 9 Ny Alliance for at føre en uforsvarlig skattepolitik. Pia Kjærsgaard frygter, at det er samfundets svageste grupper, der må holde for, hvis Ny Alliance gennemfører deres skattepolitik. Ugebrevet i sin helhed kan siges at anklage Ny Alliance for, at det er et naivt projekt, Alliancen er ved at stable på benene. Ugebrevet har en tydelig undertone af at være en rådgivende tale, der klart tager afstand fra det nye parti, og som decideret advarer mod, at ’hoppe med på vognen’ – dette nye parti er blot en døgnflue med en kort udløbsdato.

Afsluttende bemærkninger Retorik var helt fra begyndelsen et redskab for politik og retsvæsen. Men som fag drejer retorik sig ikke blot om metode. Retorikken ser sproget i et kommunikationsperspektiv og betragter tale som handling. For Aristoteles var retorikken et godt hjælpemiddel til at

Mette Mau Carstensen

Side 20 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik opnå viden. Har vi ikke en videnskab om emnet, så kan retorikken hjælpe os med at finde viden om emnet. Retorikkens opgave er at frembringe det, som ligger i en sag, før vi tager stilling til den.

Retorikkens relevans er baseret på en erkendelse af, at virkeligheden konstitueres af sproget.

Den retoriske tradition tager sig af hele kommunikationsprocessen fra planlægning til selve fremstillingen; og retorik er en teori, der behandler både afsender og modtagers rolle. En vigtig pointe omkring retorikken er, at retorikken behandler sproglige virkemidler, som er relativt uafhængige af indholdet.

Aristoteles giver os med sit værk Retorikken en metode til at analysere kommunikation i et retorisk perspektiv. Retorik for Aristoteles handler ikke så meget om, hvad der bliver sagt, men mere om hvordan det bliver sagt.

Ser vi på Pia Kjærsgaards ugebrev med den aristoteliske retorik, så kan vi overordnet sige, at ugebrevet som helhed spiller på alle facetter af Aristoteles’ retorik. Ugebrevet er både en politisk/rådgivende tale og det er en fest/hyldest tale. Ugebrevet indeholder elementer af anklage og forsvar og er på denne måde også en slags rets-tale. Både ethos, pathos og logos bliver flittigt brugt – dog er der tendens til at logos er mindre fremherskende end de to andre. Eksemplets kraft og enthymemer er også til stede i teksten, og manglen på de dialektiske syllogismer gør, at teksten retorisk fungerer.

Retorikken bruges til at ’læse mellem linierne’. Retorik er en metode til at fange de merbetydninger, der findes i kommunikationen mennesker i mellem. Det er ikke alene indholdet vi kommunikerer; vi kommunikerer også med den måde, vi fremlægger tingene på. Om man siger ’jeg er ikke bange’ med en hviskende nærmest grådkvalt stemme, eller om man siger det med en høj og sikker røst gør en forskel. Indholdet af udtalelsen ’jeg er ikke bange’ forstås forskelligt alt efter, hvilken stemmeføring man siger det med. Det er her retorikken spiller en væsentlig rolle.

Retorikken kan dog ikke sige sig helt fri for at se på indholdet af det kommunikerede.

For at kunne bestemme de forskellige elementer i retorikken – det være sig enthymemet, paradigmet, logos, pathos, ethos, klassificeringen af hvilken tale det er; politisk, rets-, eller festtalen etc. så må vi nødvendigvis også se på indholdet af det kommunikerede.

Fx kan vi ikke undgå at medtænke kontekst i bestemmelsen af enthymemerne. Hvis enthymemer er udeladelser, så må vi se på, hvad de er udeladt fra, og de vil altid være

Mette Mau Carstensen

Side 21 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik udeladelser fra en given kontekst. Tilsvarende er talerens brug af fx paradigmer, pathos, ethos og/eller logos noget, vi kun kan bedømme ud fra en kontekst. Desuden kræves der en forståelse af talens indhold, hvis vi vil analysere hvilken retorik, der bruges. Hvis Pia Kjærsgaard skriver i sit ugebrev: ”24-års regelen, som har forhindret tvangsægteskaber, skal ifølge Khader ’undersøges’ ”26 så kræves der først og fremmest en forståelse af det danske sprog. Dernæst kræves der, at vi ser udover selve ugebrevet, for ugebrevet giver ingen forklaring på, hvad 24-års regelen er. Ydermere er der heller ingen beviser i ugebrevet for påstanden om, at 24-års regelen faktisk har forhindret tvangsægteskaber. Skulle man debattere 24-års regelen med Pia Kjærsgaard, så kommer man ikke langt, hvis man blot har set på hendes retorik uden på nogen måde at se på indholdet. Aristoteles må derfor siges at medtænke konteksten, dog uden at Aristoteles selv bruger begrebet.

26

Pia Kjærsgaards ugebrev, 8. afsnit

Mette Mau Carstensen

Side 22 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Kapitel 3 Austins sprogteori Det er bemærkelsesværdigt, hvordan en ytring som ’det trækker’ kan få os til at lukke døren. Eller ’det er morgen’ lader os forstå, at vi skal stå op. I den følgende gennemgang af Austins teori om illokutionære kræfter og indirekte talehandlinger vil det forhåbentlig blive tydeligt, hvad der er på spil i sådanne ytringer. På baggrund af Austins teori, der suppleres med en eksemplarisk analyse hentet i den introducerede kampagneannonce ’skru ned for solen’, vil vi desuden udfolde en bredere diskussion om forholdet mellem en kode-baseret og en inferens-baseret kommunikationsteori. En sådan diskussion optræder ikke som sådan hos Austin. Det er alligevel, som vi skal se, frugtbart at betragte også Austin i dette lys – eller at betragte denne problematik i lyset af Austin. Men først en udfoldelse af Austins sprogteori.

Den engelske professor i moralfilosofi John Austin (1911-1960) gjorde med sine forelæsninger, udgivet i ’How to Do Things with Words’ (1962), op med sin tids fremherskende sprogopfattelse, den logiske positivisme. Hermed lagde han – sammen med Searles27 videre arbejde – grund for den pragmatiske sprogteori. I sine forelæsninger slog Austin fast, at ytringer ikke blot kan betragtes og bedømmes ud fra deres sandhedsværdi. I stedet må man belyse den samlede talehandling indsat i den samlede talesituation. Hermed blev tonen i hans arbejde med performativer slået an, og spørgsmålet om, hvordan man med en talehandling kan foretage flere forskellige handlinger samtidig, blev stillet.28

Performativer Med sit begreb om performativer stiller Austin skarpt på ytringer som forskellige typer af talehandlinger. ”Jeg lover dig” er et eksempel på en direkte performativ, der så at sige ’gør noget’ i verden. Andre gode eksempler kan hentes i kirken. Når præsten siger ”Jeg døber dig”, eller når brudgommen siger ’ja’, så er der tale om performativer.

27 28

John R. Searle har bl.a. udgivet Speech Acts (1969) og Indirect Speech Acts (1975) Austin, J.L.: Ord der virker. Gyldendal. 1997 (Austin) s. 7-30

Lisbet Schmidt

Side 23 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Ytringen ændrer så at sige verden: Før var jeg ungkarl, nu er jeg gift. Hermed sætter udtalelsen et før og efter og etableres dermed som en begivenhed i verden.

Ser vi på kampagneannoncens overskrift ’skru ned for solen mellem 12 & 15’, står det klart, at det ikke er meningsgivende som direkte performativ. Talehandlingen her kan i stedet betegnes som indirekte – det vender vi tilbage til nedenfor.

I første omgang definerer Austin performativer i modsætning til konstantiver forstået som udsagn, der blot konstaterer og kan bedømmes som sande eller falske. 29 Denne skelnen udviskes dog med tiden i en erkendelse af, at det at konstatere også er en performativ handling på linie med at diskutere, advare eller love. At gentænke denne distinktion synes frugtbart, netop fordi en konstatering ikke blot er sand eller falsk. Den er også valgt frem for et uendeligt antal af mulige konstateringer. Man kan sige, at konstateringen er udpeget som betydende i en bestemt kommunikativ situation. Det er dog en større diskussion, som ikke har direkte relevans for nærværende arbejde, hvorfor vi vil lade den ligge her. I stedet vil vi ile videre til Austins tale om indirekte talehandlinger samt hans opdeling af talehandlingen i tre typer af handling.30

Talehandlingens tre handlinger I Austins udfoldelse af sproghandlingen opstiller han tre forskellige handlinger, der tilsammen

konstituerer

ytringen.

Denne kategorisering

kan i et teori- og

analysestrategisk øjemed skærpe vores opmærksomhed på, hvordan det at indgå i en kommunikativ sammenhæng rummer forskellige, betydelige elementer. Austin omtaler de tre handlinger som lokutionære, illokutionære og perlokutionære handlinger. Skal vi forstå begrebet om den illokutionære kraft og den indirekte talehandling, må vi udfolde disse tre.31

Lokution og indirekte tale En lokutionær talehandling er en sproglig ytring, der kan gribes i kraft af grammatik, fonetik og sprogvidenskab. I kampagneannoncen skrives fx ’skru ned for solen mellem 29

Ibid. kap 1 Ibid. kap 11; Lübcke Poul (ed) Engelsk og amerikansk filosofi. Politikens håndbøger. 2003. s. 203-8 31 Austin kap. 8 30

Lisbet Schmidt

Side 24 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik 12 & 15’. At skrive dette i annoncen betegnes som en lokutionær handling. Stod der i stedet ’lkimj mkfdik knfz’, ville det ikke være en lokution, da dette hverken har en faktisk, grammatisk eller fonetisk beskaffenhed.

Men det er ikke bare den faktiske og fonetiske handling, der gør sig gældende på det lokutionære niveau. Måden talehandlinger formuleres på betragtes ligeledes som en lokutionær handling. Austin fremhæver her de indirekte formuleringer, som han betegner retiske. Et eksempel er at sige ”isen er tynd” frem for ”gå ikke ud på den sø, som vi begge kigger på nu”.32 I forbindelse med de retiske handlinger fremhæver Austin ydermere, hvordan man må slutte sig til ytringens beskaffenhed: ”selvfølgelig er betydning og reference – betydningshandlinger og udpegning af referent – i sig selv satellithandlinger, der udføres i forbindelse med den retiske handling”33.

Hermed påpeger Austin, at den lokutionære talehandling altid kommunikerer mere, end den siger. Lokution vedrører altså ikke kun en fonetisk og faktisk afkodning af selve sproget, men handler også om forståelse af formuleringen.

Når man refererer eksemplet: ’Skru ned for solen mellem 12 & 15’ til den kommunikative kontekst, gribes ytringen som en indirekte talehandling. Betragtes ytringen i stedet isoleret, kan man måske få den tanke, at det er et direktiv givet til Gud: ”Gud, vil du være så venlig at skrue ned for solen”. Eksemplet her tydeliggør, hvordan modtageren i en kommunikativ situation netop trækker på annoncens kontekst, sin egen rolle som modtager og Kræftens Bekæmpelse som primær afsender for at forstå, hvad der er på spil, og hvordan ytringen tjener som advarsel - og så er vi henne ved talen om den illokutionære kraft.

Illokutionære kræfter Hvor den lokutionære handling er at sige noget, er den illokutionære at bruge noget.

Man kan sige, at den illokutionære handling er at bruge sproget og at have en kommunikativ hensigt.

32 33

Ibid.

Austin s 121

Lisbet Schmidt

Side 25 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Ovenfor sagde vi, at ytringen ’skru ned for solen’ tjener som advarsel. Denne kontekstbestemte hensigt –den konkrete brug - formulerer Austin som en illokutionær handling34. Man kan således sige: ”At sige skru ned for solen er at advare”35.

Når vi så skal forsøge at bestemme den illokutionære kraft, bliver det en smule mere kompliceret. Forenklet kan man måske sige, at det at bruge sproget med en hensigt kan forstås som ytringens illokutionære kraft. På den anden side skal man passe på med at sætte lighedstegn mellem hensigten eller intentionen og den kraft som udsagnet udføres med. Austin synes nemlig at lave en distinktion mellem en illokutionær handling og en illokutionær kraft.

Begrebet om den illokutionære kraft henter legitimitet hos Austins begreb om konteksten. Netop fordi enhver ytring er forpligtet på den kommunikative situation, kan man plædere for en adskillelse af afsenderens hensigt og ytringens kontekstuelle kraft.

Man må altså være varsom med en intentionalistisk udlægning af Austins kraft-begreb på samme måde, som man må overveje forholdet mellem perlokution og reception, som vi skal se nedenfor36.

Lad os forsøge at diskutere dette yderligere gennem et analyseeksempel. Da vi ovenfor sagde, at kampagneannoncens primære hensigt er at advare, talte vi om den illokutionære handling. Herudfra er det muligt at diskutere, hvorvidt kommunikationens kraft er lig med handlingen altså advarende eller om den er rådgivende, vejledende, oplysende, påmindende eller forsøger at påbyde modtageren at købe solhat. Her må man se på den kommunikative sammenhæng. Betragter man den uddybende tekst nederst i annoncen, står der:

’Vær varsom navnlig midt på dagen...Søg ind under den store parasol og husk i det hele taget de fire s’er: siesta, solhat, solcreme, sluk solariet’.

Her synes illokutionen at fremstå som primært advarende og vejledende. Videre kan man påpege, at det første af teksten: 34

Ibid. kap 6 Ibid.

36 Ibid. kap 8 35

Lisbet Schmidt

Side 26 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

”Vi danskere er nogle af de dårligste... Hvert år får mange tusinde mennesker konstateret kræft i huden...”

er af oplysende karakter frem for advarende eller vejledende. Ser vi på annoncen i sin helhed – både tekst og billede (på hvilket en parasol anvendes som krigsskjold) – kan man slutte, at meddelelsen primært rummer en kraft, der på baggrund af den advarende handling er vejledende og oplysende, men samtidig også advarende.

Kraften synes endnu svær at få hold på. Derfor er det frugtbart at betragte Austins forsøg på at klassificere alle talehandlinger efter deres illokutionære kraft. Han taler i en af sine sidste forelæsninger om fem forskellige kræfter: Verdiktiver forstået som dom, kendelse, skøn, overslag, kendsgerning og vurdering, eksercitiver forstået som magtudøvelse, at udnævne, beordre, overtale, rådgive og advare, kommissiver forstået som løfte, forpligtelse og noget, der rummer hensigtserklæring. Bahabitiverne vedører holdninger og social adfærd som fx at undskylde, og til sidst ekspositiver forstået som sproglige klargørelser. Selvom kategoriseringen fremstår ufuldstændig, kan den kvalificere begrebet om den illokutionære kraft37.

Kampagnens annoncetekst ’skru ned for solen’ er blevet kategoriseret som en indirekte advarende talehandling med en vejledende og påbydende kraft. Men denne kategorisering er problematisk og ufuldstændig, netop fordi begrebet synes at stå og flagre. I stedet kan man derfor tale om, at ytringen rummer den eksercitive kraft i og med den advarer, rådgiver og forsøger at overtale. Ydermere synes afsenderen (Kræftens Bekæmpelse samt Sundhedsstyrelsen og TrygFonden) at besidde en vis grad af social status og autoritet, hvorfor der kan være tale om diskursiv magtanvendelse.

Hermed opnår vi især to væsentlige indsigter: For det første bliver diskussionen om det eksakte verbum sekundær, fordi de fem kraft-begreber lader den illokutionære kraft række ud over de sproglige kategorier. For det andet bliver det tydeligt at den hensigtsorienterede illokutionære handling, vi markerer med et verbum, ikke er lig med kommunikationens kraft.

Diskussionen om den illokutionære kraft synes også at berøre begrebet om mening. Idet ytringens kraft etableres i den kommunikative situation, bliver det muligt 37

Ibid. kap 12

Lisbet Schmidt

Side 27 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik at tale om denne som relativ. Mens hensigt og intention muligvis er bundet primært til afsender, er ytringens mening bundet op på kraften, hvorved også meningsbegreb må forstås som situationsbestemt og dermed flydende.

Opsummerende kan vi altså sige, at den illokutionære kraft etableres i situationens spændingsfelt mellem hensigt, brug, kontekst og modtagelse og er det forhold, der udpeger og former ytringens meningsfuldhed38.

Perlokution Austin taler om, at ”den perlokutionære handling inkluderer altid nogle virkninger, som for eksempel når man siger ’ved at gøre x, gjorde vi y’”39.

Der er uenighed om, hvorledes man skal forstå de perlokutionære handlingers inklusion af virkning. For nogle er spørgsmålet, hvor sproghandlingen ender og modtagerens reception begynder, mens dette er en uvæsentlig diskussion for dem, der ser de to forhold som sammenfaldende. I nærværende arbejde spiller perlokutionen ikke en større rolle, hvorfor vi blot vil opridse begrebet, som de fleste vælger at forklare det – nemlig som talehandlingens virke i verden. Dvs. de effekter talehandlingen fremkalder hos meddelelsens modtager40.

I analyseeksemplet er den perlokutionære handling for min del, at jeg river siden ud og bruger den til at eksemplificere en indirekte talehandling med en advarende kraft.

Men advarslen får mig også til at ængstes, og jeg bruger derfor sandsynligvis solcreme næste gang, jeg bevæger mig ud i middagssolen.

Diskussion og perspektivering Spørgsmålet er nu, hvorledes Austins teori om indirekte talehandlinger og illokutionære kræfter bidrager til diskussionen af retorikkens stilling i forholdet mellem en kodebaseret og en inferens-baseret kommunikationsteori. For at afklare dette, vil vi nedenfor ridse problemstillingen op, inden vi forsøger at placere Austin i forhold til denne.

38

Ibid. kap 8 Ibid. s 130 40 Ibid. kap 8 & 9 39

Lisbet Schmidt

Side 28 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Groft sagt kan diskussionen skitseres som en distinktion mellem den lingvistiske strukturalismes

og

den

pragmatiske

sprogteoris

tilgang

til

kommunikation.

Diskussionen må dog betragtes som eksemplarisk i den forstand, at særligt Eco med inspiration fra især Pierce har opstillet en pragmatisk semiotik, der sammentænker de to tilgange41.

En kode-baseret og en inferens-baseret kommunikationsmodel Saussure lagde grunden for en semiotisk lingvistik, der interesserer sig for sproget som system. Her betragtes meddelelsen som et strukturelt fænomen, hvis betydning bliver etableret gennem forskelle. Meddelelsen behandles som kodificeret og mulig at afkode.

Lingvisterne etablerer således konteksten som det system, ytringen så at sige binder til sig. Begrebet om konteksten vedrører hermed en bestemt bagvedliggende upersonlig struktur42. Til forskel herfra har den inferens-baserede kommunikationsteori sit fokus på konteksten som den kommunikative situation, meddelelsen indgår i eller den fælles referenceramme, ytringen konstruerer. For at forstå, hvad der er på spil, må man vende blikket mod referencerammen og herudfra slutte sig til en mening43.

Problemet for strukturalister som Saussure og Greimas er, at deres interesse for en meddelelse som en strukturel størrelse kun giver indsigt i ytringens betydning. Groft sagt lykkes det ikke for dem at opstille en teori, ved hvilken de kan indfange en meddelelses mening44.

Austin antyder med sin tale om lokutionære handlinger behovet for afkodning.

Lige så vel viser hans tale om indirekte talehandlinger og illokutionære kræfter, at der er flere handlinger på spil i kommunikationen, som vi ikke kan afkode men må slutte os til. Det, som Austin vagt antyder, og som Eco – med hjælp fra Peirce – udfolder, møder man også hos Jakobsen opstillet i en overskuelig kommunikationsmodel.

41

Eco, Umberto: A theory of semiotics. Indiana university press. s 132-150 (Eco) Saussure: Lingvistikkens objekter, Fiske, John: Introduction to communication studies. (Fiske) 43 Fiske 44 Fiske 42

Lisbet Schmidt

Side 29 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Roman Jakobsen har ståsted i den lingvistiske strukturalisme. I sin interesse for mening og sproginterne strukturer opstiller han en kommunikationsmodel, hvor han forsøger at bygge bro mellem den pragmatiske og den semiotiske tilgang til kommunikationen.

Denne model, der er meget lig den, man møder hos Eco, betragter kommunikationen mellem en afsender og modtager i relation til både kode og kontekst. Her forstås kode som ”a shared meaning system by which the message is structured”45, mens kontekst forstås som det, meddelelsen refererer til udenfor sig selv. Hermed etableres kommunikationens betydnings- og meningsindhold ved på en gang at være strukturel og pragmatisk. Strukturelt betragtet er meddelelsens betydning mulig at afkode, mens meddelelsens mening gribes gennem inferering af den kommunikative situation46.

Som tidligere antydet fører Austins begreber om indirekte talehandlinger og illokutionære kræfter os også omkring kontekst- og meningsbegrebet. Således kan forståelsen af meddelelsens beskaffenhed og kompleksitet kvalificeres herudfra lige så vel som en perspektivering i denne retning kan bidrage til forståelsen af Austins sprogteori.

Kontekst Austin kategoriseres med rette som pragmatisk sprogteoretiker. Hans tilbagevenden til referencerammens betydning for særligt de indirekte talehandlingers meningsindhold placerer fokus på sproget som socialt fænomen, hvis mening man slutter sig til gennem et blik for den kommunikative situation. Mening er meget kort sagt noget, der etableres gennem brug47. Austin opstiller ikke som sådan en kommunikationsmodel. Han påviser dog, ”at enhver ytring er en kommunikativ handling, hvis betydning ikke kun defineres af det sagsforhold, den omhandler, men altid også af de grammatiske og situationsbestemte faktorer, der gør den til en særlig form for handling”48.

Denne tanke synes forenelig med den, der netop er blevet præsenteret i Jakobsens kommunikationsmodel: En kommunikativ meddelelse er en konkret talehandling, der er 45

Ibid. s. 35 Johansen, Jørgen Dines mf: Tegn i brug. Amanda. 1994. s 278 (Dines); Eco; Fiske 47 Austin s 14-15 48 Dines s 309 46

Lisbet Schmidt

Side 30 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik udført både i en kommunikativ og referentiel kontekst og som rummer betydningsaspekter, der kræver at blive afkodet49.

Dykker vi yderligere ned i Austins begreb om konteksten, bliver det tydeligt, at denne er bestemmende for hvilke elementer, der er styrende for både ytringens betydning og mening, samt hvilken slags ytring man overhovedet har med at gøre. Dette uddybes især i forbindelse med de illokutionære kræfter: ”...indset at den sammenhæng hvori man ytrer sig, spiller en vigtig rolle, og at de ord der bruges, i en vis udstrækning må ’forklares’ gennem den ’kontekst’ i hvilken de er beregnet til at blive eller faktisk er blevet benyttet i sproglig kommunikation”50.

Men Austin taler ikke bare om den illkutionære kraft som kontekstbestemt. Han benævner den også flere steder som en konventionel betinget kraft51.

Konventioner Spørgsmålet er så, hvorledes vi skal forstå kraften ikke bare som kontekst, men også som konventionelt betinget. Ifølge Austin forudsætter talehandlinger en mængde konventioner eller regler. Austin uddyber ikke dette videre, men det står klart, at konventionerne i særlig grad bliver betydende, når talen falder på de indirekte talehandlinger og disses illokutionære kraft52.

Det kan måske diskuteres, om Austins noget vage begreb om konventioner vedrører de sociale koder, som meddelelsens betydning etableres ud fra, eller om begrebet udpeger nogle kognitive modeller, som konteksten etablerer. Argumenterer man for det første, fremkommer den pointe, at Austin ikke bare med de lokutionære faktiske og fonetiske handlinger har blik for afkodningsaspektet, men også begrebet om konventioner lægger op til et blik for kodede sociale strukturer. På den anden side optræder hans begreb om konventioner oftest sammen med kontekstbegrebet og i forbindelse med et forsøg på at udfolde dette. Det synes derfor mest sandsynligt, at Austin med begrebet om konventioner forsøger at forklare, hvad der er på spil rent

49

Fiske; Eco Austin s 123-24 51 Ibid. kap 8 52 Ibid. kap 1, 8 50

Lisbet Schmidt

Side 31 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik kognitivt i den kommunikative kontekst53. Generelt synes det anakronistisk og forfejlet at tale om en pragmatisk sprogteoretikers ’konventioner’ som sociale koder. I næste kapitel bliver det da også klart, hvorledes særligt Grice forsøger at opstille pragmatiske sprogteoretiske regler for de kommunikative konventioner, som Austin vagt udpeger.

Afsluttende bemærkninger Interessen for kampagneannoncens talehandling ’skru ned for solen’ har været en interesse for de betydningsdannelser og meningskonstruktioner, som finder sted i den kommunikative situation og den meningsfuldhed, vi slutter os til gennem blikket på den aktuelle sammenhæng og de tre typer af handling. Austin påpeger netop med sin tredeling af talehandlingen, at en meddelelse ikke blot bør afkodes i forhold til de sproglige og sociale strukturer, men at dens reference til kontekst og dens samspil med afsender og modtager er betydende for dens meningsindhold. Hermed har Austins begreber vist sig yderst anvendelig i analysestrategisk øjemed samtidig med, at hans pragmatiske tilgang til sproget kan spille en betydelig rolle for den semiotiske kommunikationsteori. Med begreberne om indirekte talehandling og illokutionær kraft bidrager Austin med et fokus på hele den kommunikative situation og talehandlingens forskellige elementer. Hermed kvalificeres ikke mindst tanken om, hvorledes man slutter sig til en meddelelses meningsindhold. Slutteligt kan man også fremhæve, hvorledes Austin med sit begreb om den konventionelt betingede kontekst udpeger den pragmatiske

sprogteoris

næste

skridt:

at

kvalificere

tanken

om

hvorledes

kontekstbegrebet – og dermed hele den kommunikative situation - skal gribes.

Mange interessante diskussioner er blevet udeladt i det ovenstående. Bl.a. kunne spørgsmålet om handlingsbegrebet med fordel diskuteres - ikke mindst fordi begrebet om talehandling lægger op til en distinktion mellem talehandling og fysisk handling.

Men det er ikke bare handlingsbegrebet, Austin lader stå og flagre. Andre af Austins kategoriseringer og distinktioner kunne også med fordel kvalificeres i et videre arbejde med den pragmatiske semiotik. I det følgende kapitel vil det fx blive tydeligt, hvorledes Grice arbejder videre ud fra Austins tanker om den illokutionære kraft som

53

Ibid. kap 1, 8

Lisbet Schmidt

Side 32 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik konventionel og herigennem uddyber kommunikationens og kontekstens kognitive aspekter.

Lisbet Schmidt

Side 33 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Kapitel 4 Hvordan kommunikation forstås I en bred optik er kommunikation det forhold, at en afsender kommunikerer information til en modtager. Da informationsbegrebet er enormt omfattende, og teorierne omkring det er særdeles modstridende, eksisterer der ikke en entydig accepteret definition af begrebet.

I nærværende opgave opfatter vi information som dét at nogen informeres om noget, hvorfor det kommunikative forhold kan illustreres: afsender  meddelelse  modtager. Vi anskuer information som et vigtigt element, der forekommer i en kommunikativ situation og kun eksisterer i kraft af denne. I ordet meddelelse ligger der en konnotation af en menneskelig modtager – der altså modtager en meddelelse, hvorfor meddelelse er anvendt i illustrationen frem for information..

Hvordan

skabes

mening

med

meddelelsen?

Den

kode-baserede

kommunikationsteori ses i semiotikken. Ifølge de tidlige semiotikere, blandt andet Saussure54, betragtes meddelelsen som en kode, der afkodes af modtageren udelukkende ved hjælp af kodesystemer. Med andre ord anses kommunikationen som meningen i koden. Det danske sprog er et eksempel på et kodesystem, der anvendes til at afkode meddelelser bestående af danske ord. Vi forstår dermed meningen i koden nu står solen op, fordi vi er kendt med det danske sprog.

I pragmatikken finder vi en inferens-baseret kommunikationsteori. Her infererer man meningen med meddelelsen ved at benytte konteksten. Man infererer ved at opstille hypoteser, hvorefter man slutter sig til meningen med meddelelsen ud fra konteksten.

For eksempel er det konteksten vækkeuret ringer, det er lyst og hanen galer, som fortæller os at nu står solen op.

Paul Grice (1913-1988) anvender sidstnævnte måde til at danne mening med meddelelsen. Når vi anvender hans teorier omkring det kooperative princip, de konversationelle maksimer og konversationelle implikaturer, er det nødvendigt at bruge konteksten til at bestemme meningen med meddelelsen, hvorfor vi placerer Grice indenfor den inferens-baserede kommunikationsteori.

54

Ferdinand de Saussure (1857-1913), ”faderen” til moderne lingvistik og grundlægger af semiotikken.

Stina Knoth

Side 34 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Det er vigtigt at påpege at semiotikken og pragmatikkens forskellige meningsdannende metoder kan forenes og kaldes pragmatisk semiotik. Vi når dermed frem til både mening i og med meddelelsen i følgende eksempel: det er ved at blive lyst, mand og kone vågner nogenlunde samtidig i dobbeltsengen. Konen siger til manden: ”nu skal vi stå op”. Ved både at bruge konteksten, at det lysner og afkode konens ord i kodesystemet det danske sprog, forstår manden at nu står solen op, desuden er konens udsagn nu skal vi stå op, for manden blevet synonymt med nu står solen op.

Denne metode, som kombinerer semiotikken og pragmatiken, er den som blandt andre Eco55 og Sperber/Wilson56 beskæftiger sig med og som de beskriver i henholdsvis A Theory of Semiotics og Relevance: Communication and cognition.

I denne af opgaven vil vi redegøre for Grices bestemmelse af det kooperative princip, de konversationelle maksimer og de konversationelle implikaturer.

Herefter anvendes Grices teori til at analysere kampagneannoncen ”Skru ned for solen mellem 12 & 15”, således vi kan bestemme dens informationsmæssige indhold og vurdere den kommunikative situation. Løbende i denne del af opgaven perspektiveres indenfor kommunikationsteorien.

Grice og kommunikationen Grice tager udgangspunkt i, at der findes et generelt princip for rationel interaktion, som han kalder det kooperative princip. Kooperationsprincippet går ud på, at folk forsøger at samarbejde med hinanden, når de kommunikerer, og det gør de ved at overholde nogle maksimer for, hvordan man bruger sproget mest effektivt. Man tilegner sig kognitive kompetencer ved at kommunikere, hvorfor der fra både afsender og modtagers side findes en gensidig interesse for at kommunikationen er vellykket. Ifølge Grice kan den blive vellykket hvis maksimerne i det kooperative princip opfyldes. Det gøres ved at: ”make your conversational contribution such as is required, at the stage at which it occurs, by the accepted purpose or direction of the talk exchange in which you are engaged.”57

55

Umberto Eco, italiensk filosof og anerkendt semiotiker. Udgav i 1975 værket A Theory of Semiotics, hvori han klarlægger sin opfattelse af kommunikation.

56 Dan Sperber & Deirdre Wilson. Relevance, Communication and Cognition.

57 Paul Grice. Studies in the Way of Words. Side 26.

Stina Knoth

Side 35 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Det kooperative princip er en social kontrakt, som er til stede konstant i kommunikationen. Vi ligger ikke mærke til kontrakten, når kommunikationen fungerer, men

den

bliver

virksom

i

det

øjeblik,

der

opstår

komplikationer.

Maksimerne er formuleret som normative regler for ytringers kvantitet, kvalitet, relevans og måde, men de er ment som en beskrivelse af de underliggende forventninger, vi har til, hvordan vi indgår i samtaler, og som nogle underliggende normer, vi følger og forventer, at andre følger, når vi taler sammen. Maksimerne ser sådan ud: 1/ Kvantitet: sig hvad der er nødvendigt.

2/ Kvalitet: sig noget som er informativt, man går ud fra at dét der siges er sandt.

3/ Relation: sig kun noget som er relevant i forhold til situationen.

4/ Måde (ikke hvad der siges, men måden hvorpå det siges): hav en naturlig og ordentlig struktur i dét der siges. Undgå tvetydighed, uklarhed og vær kort og præcis.

Grice bemærker at maksimerne sommetider konflikter med hinanden. Det kan for eksempel være umuligt at sige det nødvendige, samtidig med at det man siger, er sandt.

Grunden hertil kan være manglende viden, som afholder én fra at opfylde kvalitets og kvantitets maksimen samtidig. 58 Vi opdager bruddet med en maksime, fordi maksimerne udtrykker konventioner vi er bevidste om og forventer overholdt. Vi forsøger at finde ud af, hvorfor taleren har brudt med et eller flere af maksimerne. Man kan sige at vi leder efter implikaturen. Hvis vi ikke opdager bruddet med maksimerne kan samtalen bryde sammen eller ende i misforståelse.

De fire maksimer er brugbare, når der kommunikeres direkte, men ofte sker det, at der kommunikeres indirekte, hvilket er en problematik Grice beskæftiger sig med i hans teori omkring implikatur i kommunikation. Følgende eksempel illustrerer meget enkelt hvad det drejer sig om. En ganske almindelig situation fra et middagsselskab: personen du sidder ved siden af spørger dig forsigtigt om du kan nå saltet. Du rækker armen frem, tager saltbøssen og rækker den til personen uden at tænke videre over det. Personen takker. Men i virkeligheden bad personen jo slet ikke om saltet, men spurgte blot om du kunne nå det.

58

Ibid. Side 26-27, 30.

Stina Knoth

Side 36 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Grices teori om implikatur er et forsøg på at vise, hvordan man kommer fra sætningsmening til talerens mening, altså fra det der bliver sagt, til det der menes. Med implikatur forstås den information ved en ytring, som hverken siges eller præsupponeres direkte, men som alligevel menes på grund af de almindelige konventioner om hvornår man siger hvad. Hermed kan vi sige at Grice bygger ovenpå Austins59 tanker om den illokutionære kraft som konventionel og dermed uddyber kommunikationens og kontekstens kognitive aspekter.

Implikatur ifølge Yule60 er:”That something must be more than just what the words mean. It is an additional conveyed meaning called an implicature.” 61 Implikatur er altså ikke hvad der siges, men hvad der menes - med andre ord, indirekte kommunikation. Der kan være mange årsager til at kommunikere indirekte, for eksempel udviser man høflighed ved at sige ”det trækker” i stedet for ”luk døren”, selvom det egentlig er det samme man mener. Den indirekte kommunikation er kategoriseret ved forskellige typer af implikatur. Helt overordnet skelnes mellem konversationelle og konventionelle implikaturer.

De konventionelle implikaturer knytter sig til bestemte ord eller sproglige størrelser, som har en ekstra mening og er kontekstuafhængige. For eksempel kan konjunktionen men udtrykke et modsætningsforhold: Tom er venstremand (fra dansk folkeparti), men ærlig.

De konversationelle implikaturer betegner de situationer, hvor når taleren siger noget, forstår modtageren dét og mere til. Disse implikaturer deler sig i flere undergrupper: De generaliserede implikaturer er kontekstuafhængige og opstår principielt hver gang man udtrykker sig på en bestemt måde. Der kræves en speciel viden til at forstå meningen fordi det er en almen antagelse.

De partikulariserede implikaturer er kontekst-afhængige, hvilket betyder, at hvis de optrådte i en anden kontekst, ville betydningen være en helt anden. Ofte er der noget på spil i konteksten som gør at man undlader at sige noget.

Det er vigtigt at være bevidst om, at det kooperative princip, maksimerne og implikaturer primært er forbundet med verbal kommunikation. Der kan være andre

59

John Langshaw Austin (1911 – 1960), sprogfilosof, som udviklede størstedelen af nutidens teori om talehandlinger.

60 George Yule har i hans tekst ”Cooperation and Implicature” opsummeret Grices tanker om implikatur.

61 George Yule. Cooperation and Implicature. I Pragmatics. Side 35.

Stina Knoth

Side 37 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik hensyn at tage, såsom æstetiske, sociale og moralske forhold, hvilke kan have stor indflydelse på hvordan kommunikationen udformes.

Som vi nævnte det tidligere i opgaven, anvender Grice inferens-metoden til at bestemme meningen med meddelelsen. Han er nødt til at tage højde for konteksten, ellers ville han ikke være i stand til at vurdere om det kooperative opfyldes via maksimerne

eller bryder med

disse, samt forstå implikatur i samtaler.

Noget kunne tyde på at Grice har hentet inspiration hos Aristoteles, som også opstillede eksempler på hvordan en tale burde udformes for at være klar og letforståelig. Ikke desto mindre kan Grices maksimeteori kritiseres ved at de fire maksimer kan reduceres til en – nemlig relevansmaksimen. Hvis man hele tiden er bevidst om relevansen, vil de resterende maksimer automatisk overholdes. Med deres teori om relevansbegrebet, er det især Sperber/Wilson der har stået for kritikken af Grices maksimer.

Solen og kommunikationen Vi vil starte analysen med at kigge på hvad det er for et kommunikativt forhold der er på spil i kampagneannoncen ”skru ned for solen mellem 12 & 15”. Som det ofte er tilfældet med annoncer, har man også i dette tilfælde valgt at placere vigtig information nederst i højre hjørne. Logoerne fra de tre afsendere af kampagnen, Sundhedsstyrelsen, TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse, findes på denne plads.

Informationen som kommunikeres af afsenderen i annoncen er, at man ikke bør solbade midt på dagen, fordi her er solens stråler stærkest og det kan derfor være farligt. Da det er en kampagneannonce har afsenderen ikke som sådan et produkt at sælge, hvilket betyder at afsenderen har været nødt til at skabe noget håndgribeligt, for at gøre budskabet let forståeligt. Hermed

konceptet, de fire s’er, som illustrerer hvad

kampagnen handler om – nemlig siesta, solhat, solcreme og sluk solariet.

Modtageren af informationen er en ret bred målgruppe. Annoncen er trykt i gratisavisen Metro Xpress, som henvender sig til alle der har lyst til noget let tilgængelig og alment populær information eller dem der vil følge med, men ikke har råd til aviser. Annoncen er dermed tilgængelig fra den studerende til pensionisten. Det hænger det fint sammen

Stina Knoth

Side 38 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik med indholdet af annoncen som er relevant for såvel den nybagte mor som for den midaldrende forretningsmand.

I tråd med indledningen til denne del af opgaven, vil vi nu bestemme hvordan denne alsidige modtagergruppe udleder meningen af annoncen. Som nævnt er der forskellige metoder; afkodning i kodesystemer og inferering via kontekst.

Kodesystemet det danske sprog, benytter vi til at afkode tekststykket under billedet som ellers optager størstedelen af annoncens plads. Med billedet forstår vi, at vi yderligere har at gøre med kodesystemet strand. I dette kodesystem finder vi blandt andet solbadning, solskoldning, parasol og solcreme. På den måde understøtter teksten og billedet hinanden; vi kender det danske sprog og forstår dermed teksten. Indholdet af teksten omhandler kodesystemet strand, som det er illustreret ved billedet.

Benytter vi infereringsmetoden, har vi en kontekst som fortæller os at solbadning er forbundet med solskoldning, solbrændte rollemodeller, afslapning, sommer og strand. I forhold til afsenderen af annoncen ved vi, at vi bør tage budskabet alvorligt fordi Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse er autoritære foretagender, som sætter fokus på sundheds- og sygdomsmæssige problemstillinger ved at lave undersøgelser og føre kampagner. Billedet viser en mand, men vi kan kun se hans ben fordi han er i skygge bagved en stor parasol. Manden står på en strand og i sandet kan vi se skyggen af parasollen, hvorfor vi ved at manden ikke er udsat for solens stråler. Vi slutter os til at meningen i annoncen er, at manden er væk fra solen mellem kl.12.00 og 15.00, hvilket vi så også bør være. Således infererer vi at meningen med annoncen er, at solen kan være særdeles farlig, sundhedsskadelig og sygdomsfremkaldende såfremt vi ikke sørger for at tage visse forholdsregler.

Vi fortsætter nu med at bestemme annoncens kommunikative indhold ved hjælp af Grices teorier.

Den gensidige interesse for kommunikationen, det kooperative princip, består i dette tilfælde af henholdsvis et ønske om at informere og et ønske om at blive informeret.

De fire maksimer overholdes. Afsenderens mål er at skabe opmærksomhed og fokus på faren ved solbadning midt på dagen. I den optik siges hvad der er nødvendigt, altså opfyldes

kvantitetsmaksimen;

parasollens

klare

farver

fanger

modtagerens

opmærksomhed, når denne bladrer igennem MetroXpress og teksten uddyber hvad det helt præcist handler om. Havde det været ren tekst, er det ikke sikkert modtageren var

Stina Knoth

Side 39 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik stoppet op, og omvendt siger billedet ikke i sig selv, at det her bør tages alvorligt, som teksten understreger det. Kvalitetsmaksimen opfyldes idet, at vi ikke har nogen grund til at betvivle at informationen er sand. Med afsendernes sociale status forstår vi at budskabet bør tages for gode varer, da deres primære opgave er at oplyse. Som vi skrev i forbindelse med annoncens kodesystemer, er den kommunikerede information relevant, blandt andet fordi tekst og billede understøtter hinanden. Et eksempel på brud med relevansmaksimen i denne sammenhæng, kunne være et billede fra Nordpolen, frem for strandbilledet. I forlængelse heraf, bestemmer vi, at også det sidste maksimen om måde er opfyldt. Det fremgår meget tydeligt at det handler om solbadning og faren herved. Det kan dog diskuteres om konceptet de fire s’ ikke fremgår en smule uklart, eftersom der er fem s’er: siesta, solhat, solcreme, slut solariet.

Annoncen kommunikerer mere end hvad dens tekst og billede siger. Der er tale om forskellige implikaturer. Når vi læser sætningen ”Vi danskere er nogle af de dårligste i verden til at sole os”, tænker mange nok at det er et lidt mærkeligt udsagn, for hvor svært kan det være at sole sig? Så meget desto mere kan afsenderne af annoncen berettige deres budskab, for der er nogle forholdsregler at tage når man solbader. Med sætningen implikeres, at netop fordi vi er danskere ved vi ikke så meget om solbadning som andre folkeslag under sydlige himmelstrøg. Vi er ikke vant til solen, derfor bør vi være ekstra varsomme med solbadning. Det implikeres at der er en grund til, at man holder siesta i solrige lande. I dette tilfælde er der tale en partikulariseret implikatur, fordi sætningen i høj grad forstås ved konteksten.

Et andet eksempel på implikatur er selve annoncens formål: at advare og vejlede. ”Hvert år får mange tusinde mennesker konstateret kræft i huden som følge af forkert adfærd under åben himmel” er ment som en advarsel, da det implikeres at hvis man ikke passer på, risikerer man at få kræft. Dette er afsendernes direkte anledning til at vejlede til den rigtige adfærd. Hertil at anvendt direktiverne: vær varsom, søg ind inder og skru ned for. Ydermere er konceptet de fire s’er ment som en vejledning i solbadning. Aspekterne advarsel og vejledning er partikulariserede implikatur, da betydningen af teksten ville være en anden, hvis den optrådte i en anden kontekst.

Også billedet rummer implikatur. Parasollens farver og måden mandens ben står på, implikerer at der er tale om en god og positiv situation. De glade farver og benenes åbne attitude implikerer at en strandtur ikke nødvendigvis handler om at ligge på et

Stina Knoth

Side 40 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik håndklæde og stege – det kan være en ligeså dejlig oplevelse at befinde sig under en parasol. At vi kun kan se mandens ben er også et eksempel på implikatur. Det implikeres nemlig at når vi ikke kan se manden, er det heller ikke meningen at vi skal kunne ses, vi skal ligesom ham befinde os under en parasol, når solen skinner kraftigst midt på dagen. Og som vi har været inde på tidligere implikeres det via afsenderens status at budskabet bør tages alvorligt af modtageren.

Afsluttende bemærkninger Med det kooperative princip fastslår Grice, at kommunikation er en social kontrakt, hvor kommunikationens parter skal have en gensidig interesse for at udveksle information, ellers vil kommunikationen mislykkedes. Ved at overholde Grices fire maksimer opnår man netop en vellykket kommunikation.

Ved implikatur behandler Grice fænomenet at kommunikeres mere end der siges.

Implikatur er sproglige udtryk, som ved hjælp af sociale konventioner gør os i stand til at forstå ikke blot hvad der siges, men også hvad der menes. Når vi anvender Grices teorier analysemetodisk i kampagneannoncen ”Skru ned for solen mellem 12 & 15”, kan vi bestemme at kommunikationen er vellykket fordi de fire maksimer overholdes eftersom sammenspillet mellem annoncens tekst og billedet kommunikerer hvad der er nødvendigt og relevant, for at modtageren forstår meningen med annoncen. Annoncen anvender implikaturer til at kommunikere hensigten og det egentlige budskab, nemlig at advare mod uhensigtsmæssig adfærd i solen, samt vejlede modtageren omkring en rigtig adfærd.

At vi forstår annoncens implikaturer hænger sammen med at vi slutter os til meningen ved hjælp af konteksten, altså infererer meningen med meddelelsen. Konteksten er konventioner i vores kognitive og sociale stukturer, som konstruerer vores forståelse.

Grices tanker udfoldes dermed indenfor den inferens-baserede kommunikationsteori.

Stina Knoth

Side 41 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Konklusion I nærværende opgave har vi anvendt Aristoteles’, Austins og Grices teorier til at analysere kampagneannoncen ”skru ned for solen mellem 12 & 15”, samt uddybet Aristoteles’ pointer ved en analyse af Pia Kjærsgaards ugebrev fra mandag d. 14. maj 2007.

I opgavens første to dele har vi sagt at Aristoteles giver en vejledning i hvordan man som taler kan gøre brug af virkemidler, så man bedst muligt når sit publikum.

Aristoteles beskæftiger sig i sit værk Retorikken med hvordan noget siges, frem for hvad der siges. Heri behandler han hele kommunikationsprocessen – fra planlægning til selve fremstillingen, hvorfor retorik er en teori der både omfatter afsender og modtagers rolle.

I tredje del af opgaven, viste vi at ligesom Aristoteles, betragter også Austin tale som handling. Han opstiller tre forskellige handlinger, der tilsammen konstituerer ytringen, henholdsvis lokutionære, illokutionære og perlokutionære handlinger. Ifølge Austin konstruerer vi mening ved at betragte den aktuelle sammenhæng og de ovennævnte tre typer handling. Yderligere påpeger Austin med begrebet om den illokutionære kraft, at der

i

kommunikative

situationer

er

sociale

konventioner

på

spil.

Disse konventioner er netop hvad Grice beskæftiger sig med i hans tanker omkring implikatur, som er betegnelsen for fænomenet: der kommunikeres mere end der siges.

Grice forstår kommunikation ved det kooperative princip, der er en social kontrakt mellem kommunikationens parter, som overholdes igennem fire maksimer.

Ved at benytte kampagneannoncen ”skru ned for solen mellem 12 & 15” som genstand for analyse, har vi vist hvordan ovennævnte teorier kan anvendes metodisk. Når vi kigger på kampagneannoncen med Aristoteles for øje, kan vi udlede hvilke

virkemidler

afsenderen,

Sundhedsstyrelsen,

TrygFonden

og

Kræftens

Bekæmpelse, har benyttet sig af i forsøget på at nå modtageren. Vi fastslog således at det var en politisk rådgivende tale, hvor man rådes til at tage sig i agt for overdreven solbadning i middagstimerne. Yderligere viste vi at annoncen spiller på virkemidlerne ethos og logos, ved at appellere til modtagerens logiske sans og respekt for autoriteter.

Hvordan Aristoteles’ teorier kan anvendes metodisk uddybede vi med analyseeksemplet Pia Kjærsgaards ugebrev. Her viste vi blandt andet hvordan ethos, pathos og logos anvendes i et politisk regi.

Stina Knoth

Side 42 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Da vi ved hjælp af Austin og Grice analyserede kampagneannoncen påviste vi ligeledes at afsenderens hensigt er at advare modtageren omkring uhensigtsmæssig færden i solen. At alle tre analyser af ”skru ned for solen mellem 12 & 15”, konkluderer at der er tale om en advarende annonce hænger sammen med, at de tre anvendte teorier udfoldes indenfor

den

inferens-baserede

kommunikationsteori.

Vi

har

vist

at

de

betydningsdannelser og meningskonstruktioner, som foretages i kommunikationen, slutter vi os til gennem konteksten.

Stina Knoth

Side 43 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Litteraturliste Aristoteles: Retorik. Museum Tusculanums forlag, 1991: ”Bog A”.

Austin, J.L.: How to do things with words. Oxford University Press, 1955: Kap. I, Kap. VIII-XI. Austin, J.L.: Ord der virker. Gyldendal. 1997.

Eco, U.: A theory of semiotics. Indiana university press. s. 132-150.

Fiske, J.: Introduction to Communication Studies. Routledge, 2004: Kap. 1-2.

Grice, P.: Studies in the way of words. Harvard University Press, 1989: Kap. 2.

Johansen, Jørgen Dines: Tegn i brug. Amanda, 1994.

Lübcke, P. (red.): Engelsk og amerikansk filosofi. Politikens håndbøger, 2003.

Saussure: Lingvistikkens objekter.

Sperber, D. & Wilson, D.: Relevance – Communication and Cognition. Blackwell, 1998: Kap. I. Yule, G.: Pragmatics. Oxford University Press, 1996: Kap. 5.

http://www.danskfolkeparti.dk/sw/frontend/show.asp? parent=19081&menu_parent=22669 (Se bilag 1) metroXpress mandag d. 14. maj 2007 s. 17: helsides kampagneannonce fra Sundhedsstyrelsen, TrygFonden & Kræftens bekæmpelse. (Se bilag 2)

Side 44 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Bilag 1 Pia Kjærsgaards ugebrev, mandag den 14. maj 2007 De Forsmåedes Alliance Overfladen fejler ikke noget. Det sterile logo minder lidt om en bank eller en ejendomsmæglerkæde. Konceptet virker gennemtænkt – billederne af den blonde kvinde og de to tjekkede mænd. Her er løsningen på Danmarks problemer. Hvor der tidligere var afgrunde, bygges der broer. Hvor der før var uenighed, er der nu fred og fordragelighed. Blikket er rettet mod en strålende fremtid. Den Nye Alliance er født.

Jeg har det lidt mærkeligt med alliancer. Ordet lyder alliance lyder besnærende, hvis det er udtryk for, at tidligere stridende partnere med forskellige interesser virkelig har fundet sammen i et fællesskab, men ofte er der tale om et tomt begreb, et fyldord.

Alligevel er det oppe i tiden: B.T.s tidligere chefredaktør udgav for nylig debatbogen ”Den fjerde Alliance”.

Ifølge Meier Carlsens historieopfattelse er den danske velfærdsmodel et produkt af alliancer mellem tidligere fjender. Bønder og adel, kapitalister og arbejdere, kvinder og mænd – den sidste alliance skal vi indgå med fanatiske islamister. Vi skal lære af deres religion, for så vil vi undgå en gentagelse af Muhammed-krisen. Jeg kalder det ikke alliance, jeg kalder det underkastelse.

Danmark har fået en ny alliance. For en uge siden præsenterede det tidligere radikale folketingsmedlem Naser Khader, det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Anders Samuelsen og det konservative ditto, Gitte Seeberg, danskerne for et nyt parti med det besnærende navn ”Ny Alliance”. Morgenens radioaviser og TV-nyheder handlede ikke om andet, og på et pressemøde blev spændingen udløst.

Det varede kun en halv times tid, for man måtte forstå, at det nye parti endnu ikke havde haft tid til at formulere et egentligt partiprogram. Derfor holdt trioen sig til en række meget overordnede linjer. Blandt disse var en ny udlændingepolitik med et ”menneskeligt” ansigt, lavere skatter, lidt om globalisering og EU – og – måske vigtigst

Side 45 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik – et fundamentalt opgør med Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik. Med andre ord: en alliance mod Dansk Folkeparti.

Men man kan ikke just beskylde de tre partistiftere for at belemre journalisterne og offentligheden med unødige detaljer. Måske det er en af grundene til partiets aktuelle popularitet. Modviljen mod Dansk Folkeparti er aldrig blevet konkretiseret. Nej, det er noget med ”fornemmelser” og ”følelser”. Jeg sad tilbage med en lidt underlig fornemmelse. Kunne vi da ikke bare få at vide, hvad det er, trioen er blevet så vred over? Men jeg tror alligevel, jeg kender svaret. Det er vist noget med udlændingepolitikken – og så måske alligevel ikke – det skal jeg komme tilbage til.

Ingen ved rigtigt, hvad det nye parti vil på udlændingeområdet. Mange er vel fristet til at tro, at Naser Khader vil bevare den nuværende, stramme udlændingepolitik, fordi han forsvarede ytringsfriheden og blev populær på at kritisere imamerne under Muhammedkrisen. Men det er falsk tryghed. Indtil videre har Naser Khader overgået sit gamle parti, de radikale, når det gælder lempelser. Asylansøgere skal omgående ud i det danske samfund, og asylcentrene skal afvikles. Det kunne vist ikke en gang Birthe Weiss have fundet på at mene. I realiteten vil det betyde en politik, som får den gamle SR-regering til at virke fremmedfjendsk.

Ganske vist kommer Naser Khader med nogle tågede udtalelser om, at partiet i store træk vil fastholde den nuværende politik på udlændingeområdet. Men passer det nu også? 24- års regelen, som har forhindret tvangsægteskaber skal ifølge Khader ”undersøges”. Kender vi mon ikke allerede resultatet af en sådan ”undersøgelse”? Og hvad med starthjælpen, der om noget har haft en bremsende effekt på tilstrømningen?

Den vil partiet afskaffe - samtidig med at Green Card-ordningen i princippet skal udvides til at omfatte alle.

På skatteområdet ved vi ligeså lidt, selv om hjernekapaciteterne i CEPOS må gnide sig i hænderne – for 40 pct. beskatning og fordobling af indtægtsgrænsen for betaling af topskat må da overgå selv de vildeste drømme i den borgerligt - liberale tænketank.

Men hvordan skal det finansieres? Vi hørte noget om, at boligejerne skulle holde for, men den historie aflivede Naser Khader samme aften. Hvad er der så tilbage?

Side 46 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik Førtidspensionisterne, de ældre eller andre svage grupper? Eller holder vi bare et ufinansieret skattegilde? Svaret blafrer i vinden…

Ugen skred frem. Medlemmerne strømmede til det nye parti. Ja, en tredjedel af vælgerne ville ifølge en meningsmåling kunne finde på at give deres stemme til det nye parti. Christiansborg var på den anden ende. Sidst på ugen viste meningsmålinger, at partiet ville få mellem 17 og 29 mandater i Folketinget, hvis der var valg. I mellemtiden havde alliancen tiltrukket et nyt medlem. Det var Venstres detroniserede kommunalordfører Leif Mikkelsen, som nu smækkede med døren til gruppeværelset.

Leif Mikkelsen udtalte som begrundelse noget med ”højt til loftet, frihed og den slags” men var ligesom Naser Khader og Gitte Seeberg vel i virkeligheden utilfreds med, at hans store politiske talent ikke havde fundet den anerkendelse, det fortjente. Og så kunne han selvfølgelig heller ikke lide Dansk Folkeparti. En meget grim mistanke begynder at nage mig. Gitte Seeberg indrømmede nemlig ligeud over for B.T, 12.5, at hun var skuffet over, at hun ikke havde fået en ministerpost.

Med vores viden om, at Naser Khader på samme måde følte sig overset hos de radikale, begynder det unægtelig at ligne en tanke, at ”Ny Alliance” er en alliance mellem forsmåede politikere - Christiansborgs sarte planter. Modstanden mod Dansk Folkeparti er blot det kit, der skal få hele konstruktionen til at hænge sammen. Men modstand mod Dansk Folkeparti er ikke noget nyt. Vi møder den hver dag, og sådan skal det også være. I politik skal meninger brydes med hinanden og mennesker dele sig efter anskuelser.

Men at basere et politisk projekt på modstand mod et andet politisk parti, er et halsbrækkende foretagende. Et hidtil uset fænomen i dansk politik. Og hvad nu, hvis modstanden mod Dansk Folkeparti bare en skinmanøvre, der skal dække over forsmåede følelser og fejlslagne politiske ambitioner? For enhver politiker er det selvmord at give den i rollen som martyr. Der skal findes en syndebuk. Den syndebuk er Dansk Folkeparti.

Jeg vedgår gerne – og er rigtig stolt af – at Dansk Folkeparti sammen med VKregeringen har bragt Danmark på ret kurs og indført nødvendige stramninger på

Side 47 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik udlændingeområdet. Men jeg vil gerne have mig frabedt, at Dansk Folkeparti skal lægge rygstykker til alle mulige politikeres forsmåede følelser, forfængelighed og personlige nederlag – reelle eller oplevede.

Det bliver svært for Naser Khaders parti at formulere en sammenhængende politik, som kan tilfredsstille de vidt forskellige, sammenbragte politiske interesser. Lige nu rider partiet på en bølge, og vi på Christiansborg må tage til efterretning, at mange vælgere tørster efter fornyelse. Men hvor længe kan Naser Khader og co. holde dampen oppe?

Som jeg indledte med at konstatere, er begrebet alliance ret tomt, hvis det ikke er udtryk for en reel fornyelse. Den østtyske alliance mellem socialdemokrater og kommunister, partiet SED, var baseret på tvang og dermed tømt for indhold. Den af Erik Meier Carlsen ønskede alliance med fanatiske islamister er bare utopisk. Nu er det op til Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg at bevise, at deres alliance er holdbar. At den ikke bare er en døgnflue, der svirrer forvirret rundt i den politiske verden.

En ægte alliance forener de levedygtige og fremadrettede elementer fra tidligere modstandere – og bygger på nye ideer. Det har vi endnu til gode at opleve…

Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard

Side 48 af 51

Eksamensbesvarelse Kommunikation & Retorik

Bilag 2 metroXpress mandag d. 14. maj 2007 s. 17: helsides kampagneannonce fra Sundhedsstyrelsen, TrygFonden & Kræftens bekæmpelse.

Se vedlagte.

Side 49 af 51