Din grønne juvel by Michael Sand

DIN GRØNNE JUVEL

PORTRÆT AF BIÆDER NETNATUR

Netnatur Kvindbjergvej 19 9320 Hjallerup, Danmark

ms@netnatur.dk

Tekst: Redaktion Grafisk opsætning: Michael Sand

Forord

Biæderen er en juvel sammenholdt med de fleste andre fugle på vores breddegrader. Den er endnu meget sjælden her i landet, men noget kan tyde på, at den i stigende grad vil etablere sig her i landet.

Biæderen (Merops apiaster) er farvestrålende som få andre danske fugle

Med sine blå, grønne og gule farver skiller den sig ud, mens dens hurtige flugt og evne til at fange bier og andre insekter i luften gør den særlig bemærkelsesværdig.

Det første møde med den farvestrålende biæder huskes for altid.

Biæderen lever hovedsageligt af flyvende insekter, især bier og hvepse, som den fanger i luften med imponerende præcision.

Før den sluger sit bytte, slår den insektet mod en gren for at fjerne giftbrodden.

Biæderen er en trækfugl, der yngler i Sydeuropa og nu også dele af Danmark ... Den flyver efter ynglesæsonen til Afrika for at overvintre.

Målet med denne bog er at give en letforståelig introduktion til en af dans naturen mest farvestrålende juveler.

Indledning

Ikke alle os har penge til smukke juveler. Men naturens rigdomme tilhører os alle. Og en af de meste farvestråelde juveler på vores breddegrader er den sjældne biæder. Derfor bærer denne bog titlen “ Din grønne juvel”

Biæderen er en af naturens mest spektakulære fugle – en flyvende perle med stor elegance.

I denne digitale bog vil vi hylde biæderen gennem en visuel rejse fyldt med billeder, der fanger dens ynde, dens liv og dens jagtteknikker.

Bogen er bygget op omkring korte, letforståelige tekster og undervejs vil vil dykke ned i forskellige aspekter af dens liv.

Vi følger dens livscyklus, fra æg til voksen fugl, og ser, hvordan den formerer sig og trækker mod varmere himmelstrøg. Til sidst undersøger vi de trusler, den står over for, og hvordan menneskelig aktivitet påvirker dens fremtid.

Men biæderen er ikke kun et smukt syn – den spiller også en vigtig rolle i økosystemet, da den hjælper med at kontrollere bestanden af insekter, hvilket kan være med til at opretholde balancen i naturen.

Indholdsoversigt

Kendetegn

Livscyklus

Rolle i Økosystemet

Bevarelse og Trusler

Menneskets Påvirkning

Baggrund og historie

Biæderen er en fascinerende fugl, der tilhører familien Meropidae og er kendt for sine livlige farver og karakteristiske adfærd. Denne mellemstore fugl findes ofte i varme områder, såsom savanner, stepper og landbrugsområder, hvor den trives i åbne landskaber.

En af biæderens mest iøjnefaldende træk er dens farverige fjerdragt. Med nuancer af grøn, blå og rød skiller den sig ud og tiltrækker opmærksomhed, når den flyver gennem luften. Biæderen er også kendt for sit spidse næb, som den bruger til at fange sit hovedbytte: flyvende insekter.

Biæderen er en mester i luftakrobatik. Den sidder ofte på udsigtsposter og holder øje med sit bytte. Når den har lokaliseret et mål, udfører den imponerende og hurtige flyvemanøvrer for at fange insekterne med præcision. Dette gør biæderen særdeles dygtig til at fange bier og hvepse, hvilket har givet den sit karakteristiske danske navn.

Migration er en vigtig del af biæderens livscyklus. Den gennemfører ofte lange rejser mellem yngleområder og vinterkvarterer. Dette er en imponerende bedrift, der viser biæderens evne til at tilpasse sig forskellige miljøer og overleve under varierende betingelser.

Biæderen er ikke kun en smuk fugl, men dens adfærd og tilpasningsevne gør den også til et interessant studieobjekt for ornitologer og fugleelskere verden over. Den spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at kontrollere insektpopulationer og er et vidunderligt syn for alle, der er heldige nok til at observere dens elegante flyvninger og farverige fjerdragt.

Biæderen har ikke

fået sit navn uden grund.

Der findes omkring 27 arter af biædere (familien Meropidae), som er udbredt i Afrika, Europa, Asien og Australien.

Den art, man af og til ser i Danmark, kaldes for europæisk biæder (Merops apiaster).

Vores biæder - eller “din grønne juvel” - er en trækfugl, der yngler i Sydeuropa og enkelte steder i Danmark. Den bevæger sig sidst på sommeren mod Afrika for at overvintre.

Biæderen er elegant som få.

Flyvende insekter lever livet farligt i de jagtområder, der kontroleres af biæderen ...

Biædernes kommunikation er en farvestålende oplevelse

En han tilbyder en hun en fanget bi som en del af kurtiseringsspillet

Biædere i Danmark

Danmark er biæderen kun en sommergæst, da den migrerer til Afrika om vinteren.

Bestanden af biædere i Danmark har været svingende, men den er blevet mere stabil i de senere år, takket være bevaringsindsatser og et mildere klima.

Biæderen spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at kontrollere insektbestande, især bier, der kan skade afgrøder. Selvom biæderen kan være en udfordring for landmænd, der dyrker bier til honningproduktion, er dens tilstedeværelse et tegn på et sundt og varieret naturmiljø.

Biæderen ynglede første gang i Danmark i 1991.

Denne begivenhed markerede en milepæl for arten, da den tidligere kun havde været en sjælden gæst.

Siden da er bestanden af biædere langsomt vokset, og de yngler nu mere eller mindre regelmæssigt i landet i varme og sandede områder, hvor de kan finde egnede steder at bygge underjordiske reder.

Biæderen yngler i sandede skrænter, hvor de graver deres redegange. Disse skrænter skal være stabile og have den rette sammensætning af sand og jord, der gør det muligt for fuglene at grave de nødvendige huller.

Biæderen yngler bedst på steder, der er åbne og solrige. Solen er vigtig, fordi den hjælper med at opretholde et varmt mikroklima i redegangene, hvilket er nødvendigt for æggets udvikling og for at give forældrefuglene energi til jagt og opfostring af ungerne. Derfor findes biædere ofte i varme og beskyttede områder som skrænter og bakker, der vender mod solen.

Disse redegange skal være tilstrækkeligt dybe – typisk omkring en meter eller mere – for at beskytte æggene og ungerne mod rovdyr. Omkring reden skal der være godt med plads, så biæderen kan flyve ind og ud uden problemer.

For at sikre, at biæderen har nok føde til at opfostre sine unger, kræver yngleområderne, at der er rige jagtområder i nærheden.

Biædere er relativt sårbare overfor forstyrrelser, især under ynglesæsonen. Yngleområderne skal være fri for forstyrrende aktiviteter som intensivt landbrug, trafik eller menneskelig indblanding.

Kendetegn

Biæderen er en af de mest farverige fugle i Danmark og et fascinerende syn i naturen. Den har en iøjnefaldende fjerdragt med grønne, blå og gule nuancer, som giver den et næsten tropisk udseende.

Hovedet er mørkt, ofte med en markant sort stribe, der strækker sig fra næbbet og ned langs halsen. Denne stribe er et af de letteste kendetegn, når man skal genkende fuglen. Biæderen har en lang, spids hale, der er lidt delt i enden, hvilket yderligere adskiller den fra andre fugle i området.

Fuglen er relativt slank og måler omkring 25-30 cm i længden, med et smalt næb, der er perfekt til at fange insekter som bier og fluer.

Når biæderen jager, flyver den hurtigt og præcist, og den er kendt for sin imponerende manøvrering i luften. Denne hurtige og kontrolleredde flugt gør det muligt for den at fange bytte, mens den flyver. Når den ikke er på jagt, vil biæderen ofte sidde på en højt placeret gren og spise sit bytte, mens den iagttager sit jagt og yngleområde.

Med sin karakteristiske farve og flugt er biæderen en fugl, der virkelig tiltrækker opmærksomhed, og dens tilstedeværelse i naturen er et tegn på et sundt og varieret økosystem.

Uanset hvordan biæderne poserer fremstår de farverige.

Biæderen kræver et specielt miljø med varme, solrige, sandede områder tæt på fødekilder og fri for forstyrrelser.

Dette gør den til en indikatorart for et sundt og varieret landskab

Kærlighed i farver .. Smuk forening og sikring af næste generation.

Der findes omkring 27 arter af biædere (familien Meropidae), som er udbredt i Afrika, Europa, Asien og Australien

Biæder er sammen med f.eks. isfugl en særlig populær fugl blandt naturfotografer

Insekter er rig på protein men alligevel skal der jages fra morgen til aften for at holde ungerne i vækst.

Fem på stribe med fangst. Sjældent fotoskud da alle har næbbet fuldt

Biæder er ikke

nem at forvekse

med andre arter i naturen.

Livscyklus

Biæderens livscyklus begynder om foråret, når den vender tilbage fra Afrika til sine yngleområder i Europa.

I Danmark ankommer den typisk i april eller maj og søger efter sandede skrænter eller klinter, hvor den kan grave sine redegange.

Hannen engagerer sig i et parringsritual, hvor han giver en fanget bi som en gave til hunnen, og hvis hun accepterer, parrer de sig. Biæderen graver en lang tunnel i jorden, hvor hun lægger 5-7 æg, som hunnen ruger i cirka to uger, mens hannen hjælper med at finde føde og beskytte reden.

Når æggene klækkes, fodrer forældrene de små unger med insekter, primært bier og hvepse. Ungerne udvikler sig hurtigt og begynder at få fjerdragt efter 2-3 uger. Efterhånden som de lærer at flyve, bliver de mere selvstændige, men forældrene hjælper dem i starten.

Når yngletiden er overstået, begynder biæderne at trække mod Afrika, hvor de tilbringer vinteren. Dette træk finder sted i august-september.

Når vinteren er forbi, vender biæderne tilbage til deres yngleområder og gentager deres livscyklus.

Ikke mindst i døgnets tidlige og sene timer er biæderen aktiv

Når biæderen har fanget en bi, slår den insektet mod en gren eller en anden hård overflade for at fjerne giftbrodden, som kan være farlig.

Denne teknik hjælper biæderen med at gøre insektet mere sikkert at spise, før det sluges. Biæderen jager som regel i korte perioder, hvor den tager flere tugter i området, indtil den har fanget nok føde.

Fødesøgningen foregår normalt i solrige områder, hvor biæderen kan finde de flyvende insekter, der udgør dens kost.

Den er meget afhængig af tilgængeligheden af bier, og jager på bestemte tidspunkter af dagen, hvor insekterne er mest aktive, hvilket gør dens jagt mere effektiv.

Biæder fanger og dræber en bi –

Biæderen slår hurtigt sin fangst mod en gren for at fjerne giftbrodden, før den sluges.

Ungfugle og fugle i vinterdragt har mere grønlig overside, har korte forlængede halefjer og mangler den sorte streg over struben.

Bevarelse og trusler

Biæderen står over for flere trusler, der påvirker dens bestand og leveområder En af de største udfordringer er tabet af egnede ynglesteder. Biæderen foretrækker sandede skrænter og klinter til at grave sine redegange, men disse områder forsvinder i takt med menneskelig aktivitet som landbrugsudvidelse, byudvikling og grusgravning.

Brugen af pesticider i landbruget udgør også en alvorlig trussel. Da biæderen lever af flyvende insekter, kan en kraftig reduktion af bier, hvepse og andre fødeemner føre til fødemangel. Derudover risikerer fuglene at indtage forgiftede insekter, hvilket kan påvirke deres sundhed og overlevelse.

Klimaændringer kan have en indirekte effekt på biæderen ved at ændre fødetilgængelighed og påvirke dens trækmønstre Varme somre kan tiltrække flere biædere til det nordlige Europa, men ekstreme vejrforhold og ændringer i insekternes udbredelse kan samtidig skabe udfordringer for artens ynglesucces.

Rovdyr som rovfugle og slanger kan udgøre en naturlig trussel mod biæderen, især i yngletiden, hvor æg og unger er sårbare.

Menneskelig forstyrrelse, såsom færdsel i yngleområder og destruktion af redesteder, kan også påvirke bestanden negativt.

På trods af disse trusler har biæderen vist en vis tilpasningsevne og er i stand til at finde alternative ynglesteder Beskyttelse af levesteder og en mere bæredygtig forvaltning af insektpopulationer kan være afgørende for at sikre biæderens overlevelse i fremtiden.

Fotografer, der skal fastfryse vingeslagene fra en biæder, skal bruge en hurtig lukketid, med mindre man øsnker at gengive fuglens fart og flugt som her.

Biæderen udsender bløde, melodiske kald, ofte i flugt, som kan høres på lang afstand.

Biæderen flyver ofte med en hastighed på op til ca. 40-50 km/t, når den jager insekter

Når biæderen fanger en bi eller hveps i luften, bringer den byttet tilbage til en siddegren. Her slår den gentagne gange insektet mod en hård overflade, hvilket ikke blot dræber det, men også fjerner brodden og udtømmer eventuel gift.

Kurmageri mellem to biædere er en farverig oplevelse

Biæderen danner ofte par for én ynglesæson ad gangen, men nogle par kan finde sammen igen året efter.

Under yngleperioden arbejder hannen og hunnen tæt sammen om at grave redegangen, ruge æggene og fodre ungerne.

Når ynglesæsonen er slut, og fuglene trækker mod Afrika, opløses parrene typisk, og de kan finde nye partnere det følgende år.

En biæder lægger typisk 5-7 æg pr. ynglesæson. Efter en rugeperiode på omkring 20 dage klækkes æggene

Ungerne fodres af begge forældre, indtil de er flyvefærdige efter cirka 30 dage.

Biæderes rolle i økosystemet

Biæderen spiller en vigtig rolle i økosystemet som regulerende faktor for insektbestande. Ved at fange bier, hvepse og andre flyvende insekter er den med til at holde bestanden af disse arter i balance. Dette kan have en indirekte effekt på økosystemet, da en overflod af visse insektarter kan påvirke både planter og andre dyr negativt.

Selvom biæderen jager bier, er dens indvirkning på bestøvende insekter begrænset.

Den vælger ofte de svageste eller syge individer, hvilket kan bidrage til en sundere insektbestand. Samtidig fungerer biæderen selv som bytte for rovfugle, hvilket gør den til en del af fødekæden.

Ved at leve i kolonier og udgrave reder i sandede skrænter kan biæderen også påvirke jordens struktur og skabe levesteder for andre smådyr. På denne måde er biæderen ikke blot en dygtig jæger, men også en vigtig del af naturens balance.

Biæderens rolle i økosystemet kendes ikke mindst ved at den ved fanger bier, hvepse og andre flyvende insekter.

Menneskelig forstyrrelse

Menneskelig aktivitet har både direkte og indirekte indflydelse på biæderens levevilkår. En af de største trusler er tabet af naturlige ynglesteder, da biæderen foretrækker sandede skrænter og klinter til at grave sine reder. Byggeri, landbrugsudvidelser og grusgravning kan ødelægge disse områder og gøre det sværere for fuglene at finde egnede ynglesteder.

Brugen af pesticider i landbruget påvirker også biæderen, da den lever af flyvende insekter, især bier og hvepse Når disse insekter forsvinder eller forgiftes, mister biæderen sin fødekilde, hvilket kan føre til nedgang i bestanden. Klimaændringer kan desuden påvirke biæderens trækvaner og ynglesucces, da ændringer i temperatur og nedbørsmønstre kan påvirke både fødegrundlag og yngleområder.

På den positive side kan bevaringsprojekter, der beskytter biæderens levesteder og reducerer brugen af skadelige kemikalier, hjælpe arten med at trives Flere steder er der taget initiativer til at bevare sandede skrænter og oprette beskyttede områder, hvor biæderen kan yngle uforstyrret Menneskets handlinger kan således både true og beskytte denne farvestrålende fugl.