KUN ØRNE
FANGET I ØJEBLIKKET
Netnatur
Grafisk tilrettelæggelse og opsætning: Michael Sand
Foto: Karl Jensen, H. Yasui, Michael Sand, Franz Schallmeiner m.fl.
Kilder: Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Netnatur, World Wildlife Fund (WWF), Dansk Ornitologisk Forening, European Commission, Miljøstyrelsen.
Tryk: Clements ApS, Denmark ISBN ? FSC®-certificeret. © 2024 Megafedt.ApS
Velkommen til “Kun Ørne”
Denne bog stræber efter at være den første af sin slags, der eksklusivt retter sig mod ørnenes flyvekunst, som den udfolder sig over os. Især fordi mange af ørnenes detaljer fortoner sig i fart og bevægelse.
De store rovfugles jagt efter byttedyr sker ofte i så høj fart, at det er nærmest umuligt at opfatte det som egentlig skete lige for øjnene af os.
Det er ud fra denne erkendelse, at "Kun Ørne" er opstået, da ønsket er at skabe en bog, som fastholder de store rovfugles imponerende flyveopvisning i en stribe unikke splitøjeblikke. Via dygtige fotografers kameraer fastfryses tiden og derved kan alle fuglens detaljer studeres og beundres.
Formålet med bogen er at holde fokus på fuglenes balance og koncentration og derfor er ørnene trukket ud af baggrunden såvel som forgrunden. Dermed intensiveres fokus omkring ørnene - og kun om ørnene.
Ved at udelukke baggrunden og fjerne forgrunden kan læseren koncentrere sig om de fine streger, der gennem tiderne har formet og udviklet himmelrummets største rovdyr.
Indholdsoversigt
Kongeørn side 9
Fiskeørn side 27
Steppeørn side 49
Kej 67
Havørn side 87
Skrigeørn side 105
Kun ørne søger ikke at male et billede af forskellige ørne i deres naturlige omgivelser, men snarere at fange dem i øjeblikket
De forskellige ørne-portrætter repræsenterer evolutionær perfektion og i dette værk forsøger vi at fastholde øjeblikket og lade tanken dvæle ved fuglens styrke og enestående koordinering.
”Kun ørne” er bevægelser fanget i øjeblikke, hvor hvert vingeslag og hvert dyk fremstår som en hyldest til disse mestre i jagtteknik og luftakrobatik.
Bogens formål er skabe opmærksomhed om hverdagens mange mesterværker, som de udfolder sig næsten uanset hvor vi færdes.
øjeblikke i fuglenes verden. Et øjeblik som kun et fotografi formår at fastfryse og bevare for altid.
Kongeørnen (Aquila chrysaetos) er udbredt over store dele af den nordlige halvkugle, herunder dele af Nordafrika. Med et imponerende vingefang på op til 230 centimeter placerer den sig blandt de største rovfugle, dog er kongeørn en smule mindre end havørnen.
Kongeørnen jager typisk tæt ved jorden, og føden består primært af fugle, som gås og skarv, men den tager også andre byttedyr som kaniner, harer, egern og ådsler, når muligheden opstår Ja også gemse, råvildt og ræv kan ende som royalt ørnemad.
Kongeørn kan forveksles med havørnen på grund af proportioner, vingestilling og farvekombination, men kongeørnen kredser ofte på hævede vinger, mens havørnen kredser på plane vinger
Det daglige fødebehov for kongeørnen ligger på omkring 250 gram, men et par fanger normalt omkring 300 kg. bytte årligt. Ud over jagt på pattedyr er kongeørnen også i stand til at tage fugle i flugt.
Ørnenes yngleproces involverer redebygning og en rugetid på omkring 45 dage, hvorefter ungerne klækkes.
Efter 10-12 uger i og omkring reden er ungerne flyvefærdige og klar til et liv som kongeørne.
Høgeørnen varierer i størrelse. Små hanner kan næsten være på størrelse med en musvåge, mens store hunner kan være på størrelse med en slangeørn.
Høgeørn
Mester i tilpasning
Høgeørnen (Aquila fasciata) er udbredt over Eurasien og Afrika, og forklaringen på det store udbredelsesområde bebor på høgeørnens evne til at klare sig i stærkt varierede landskaber fra åbne stepper til skovklædte områder.
Høgeørnen er i lighed med mange andre ørnearter kendt for sin monogame natur og engagerer sig i parforhold, der strækker sig over flere yngleår.
Den bygger rede i høje træer og bruger ofte sidste sæsons rede for at minimere anstrengelserne. Æggene, normalt to eller tre, udruges i omkring en måned.
Jagten rettes mod en bred vifte af byttedyr, herunder gnavere og mindre fugle, og høgeørnen udviser en imponerende evne til at tilpasse sig forskellige jagtmetoder baseret på byttedyrenens størrelse og adfærd.
Fisk
beskytte ungerne.
Flyveevnen er bemærkelsesværdig, og den er kendt for sin evne til at stå næsten ubevægelig i luften, mens den spejder efter bytte.
Fiskeørnen kan undtagelsesvist, f.eks. i kolde perioder hvor vandet er frosset til, tage andet vildt end fisk, som f.eks. fugle og gnavere.
Desværre har fiskeørnen stået over for en række trusler, herunder tab af levesteder på grund af menneskelig aktivitet, forurening og kemiske stoffer. Både i dens yngleområder og overvintringsområder mod syd.
Bevaringsindsatser er blevet implementeret for at bevare og beskytte fiskeørnen, så den fortsat kan spille sin vigtige rolle som top-rovfugl i økosystemet.
Kun 18 gange er der observeret dværgørn i Danmark. Alle observationer er fra årene 19802020
Dværgørn
Udnytter de tomme pladser
På de åbne stepper i Eurasien og Afrika finder man dværgørnen, en bemærkelsesværdig rovfugl, også kendt som Hieraaetus pennatus. Dværgørn optræder i en mørk og en lys variant.
Dværgørnen er særlig i sin tilpasning til jagt på mindre byttedyr og insekter. Men den er alligevel kendetegnet ved klassiske ørnetræk som skarpe kløer og et kraftfuld næb.
Den lille ørn har en forkærlighed for mindre byttedyr, såsom firben og store insekter og denne unikke kostpræference sætter dværgørnen i stand til at udfylde en niche, hvor den konkurrerer om fødevarer på en måde, der adskiller sig fra andre ørne-arter, der ofte fokuserer på større byttedyr.
Dværgørnen har også vist en imponerende tilpasning til at leve i områder, der er præget af menneskelig aktivitet. Den trives i landbrugsområder og udnytter det åbne terræn til at finde bytte og egnede ynglesteder. Dette sætter dværgørnen i en særlig position, hvor den har lært at leve side om side med mennesker og drage fordel af de ændrede landskaber, som landbrugsområderne repræsenterer.
Slangeørn
Resistent dræber
Slangeørnen kan "muse" som en tårnfalk, hvilket ikke ses hos andre rovfugle af samme størrelse, bortset fra fiskeørnen.
Slangeørnen, også kendt som Circaetus gallicus, er som navnet antyder specialiset i jagt rettet mod slanger.
Dens kostpræference er dog varieret og omfatter udover slanger også andre små krybdyr, fugle og pattedyr.
Slangeørnen yngler ikke i Danmark.
Forfølgelse af rovfugle i midten af 1800-tallet, afvanding og opdyrkning af store naturområder fik Slangeørnen til at begrænse sit yngleomåde til landende omkring Middelhavet, i det østlige Polen, de baltiske lande og sydlige del af Rusland.
I Danmark ynglede Slangeørnen sidste gang i 1877 i Sønderjylland. Der er dog de seneste 10 år iagttaget stationære fugle i bl.a. Lille Vildmose og i et større udyrket bakket terræn med store grusgrave og småsøer på Sjælland.
Slangeørn er mere stedbundne af natur og adskiller den fra nogle mere nomadiske ørnearter.
Kejserørn
Kejserørnen har et vingefang på cirka to meter.
Den lever i det sydøstlige Europa, Mellemøsten og Centralasien. Den optræder med mellemrum som gæst i Skandinavien.
Kejserør, kendt som Aquila heliaca, har en imponerende stor krop og brede vinger, og dens svævende flugt på termiske vinde har givet beskuerne en fornemmelse af en ørn med nærmest kejserlig værdighed
Et karakteristisk træk er den lyse gyldne krone på hovedet, hvilket er med til at fremhæve en kejserlige fremtoning.
Den mest enestående egenskab ved kejserørnen er dens tilpasning til at jage og fange andre fugle i luften.
Under jagten udnytter kejserørnen sin styrke og hurtighed til at dykke ned fra højder og gribe byttet med sine kraftige fanger eller kløer.
Fugle udgør hoveddelen af kejserørnens diæt, hvilket giver den unik fordel i forhold til mange andre ørne.
Under yngletiden opbygger kejserørnen typisk reder på klipper eller i træer og viser territorial adfærd for at beskytte sit yngleområde mod indtrængere.
Jagt med ørne
Kulturarv i Mongoliet
Ørnejagt i Mongoliet er en livsform, hvor falkonerer knytter bånd til unge ørne for senere i deres vores voksenliv at anvende dem til jagt på f.eks. ræv og ulv.
På de åbne mongolske sletter rider falkoneren og kongeørnen ud for udforsker landskabet og søge for potentiel bytte.
Årlige begivenheder som Golden Eagle Festival bringer falkonerer fra hele verden sammen for at konkurrere og fejre en gammel tradition, der lever videre i hjertet af Mongoliet.
Kongeørnen bæres ofte på falkonerens arm, indtil et bytte er spottet. På kommando frigives ørnen, og der med høj hastighed og præcision ofte formår at indhente og overraske vildtet .
Falkoneren følger efter for at indhente fuglen og evt. aflive dens bytte, såfremt ørnen ikke allerede selv har taget livet af dets byttedyr.
Ørnehold i Mongoliet er mere end blot en metode til at skaffe skind og føde; det er en kulturarv, der i dag tiltrækker journalister, fotografer og turister fra hele verdenen.
SUlve og mennesker er fortællingen om en mønt med facination på den ene side og intolerance på den anden.
den er i stand til at finde føde, der passer til de skiftende forhold.
Desværre står skrigørnen over for udfordringer som habitatødelæggelse, forurening og potentielle trusler fra menneskelig aktivitet.
Bevaringsindsatser anses som nødvendige for at beskytte og bevare denne imponerende rovfugl, der spiller en vigtig rolle i økosystemernes balance.
Stor skrigeørn
Helt anderledes end Lille Skrigeørn
Stor Skrigørn (Clanga clanga) adskiller den markant fra dens nære slægtning, Lille Skrigørn. Med et vingefang på over 2 meter ernærer den sig hovedsageligt ved at jage små pattedyr, fugle og ådsler.
Den imponerer med sin jagtteknik, hvor den kredser højt over terrænet og dykker ned med præcision for at fange sit bytte.
Under ynglesæsonen konstruerer Stor Skrigørn sit rede i træer, typisk i nærheden af vand. Reden bygges af grene og foret med blødt materiale som mos og fjer. Begge forældre deltager aktivt i rugning.
Stor Skrigørn udgør ikafgørende aktør i Eurasien's naturlige økosystemer. .
Stor Skrigørn udgør ikke kun en imponerende figur i luften, men også en afgørende aktør i Eurasien's naturlige økosystemer.
Artens tilpasningsevner, jagtteknik og generelle adfærd gør den til et fascinerende studieobjekt inden for ornitologi.
Havørnen er den største ørn på den nordlige halvkugle og jager både fisk og vandfugle.
Havørnen, videnskabeligt kendt som Haliaeetus albicilla, er en af verdens største ørne med et vingefang på tæt på 2,5 meter.
I modsætning til mange ørne er havørnen også en fiskeørn og henter hovedsageligt sin næring ved søer, floder og kystnære områder. Ud over fisk står vandfugle som gås, edderfugl og skarv på menuen ligesom ådsler navnlig i vinterperioden er væsentlig proteinkilde for havørnen.
Den imponerer med sin dygtighed i at fange fisk ved at dykke ned og gribe byttet med kraftfule kløer.
Steller havørn
Tungeste af havørne
Med et vingefang på over 2,4 meter og en vægt, der overgår alle andre ørnearter, vækker Steller Havørnen opsigt hvor end den viser sig.
Stellers havørn lever i kystnære områder i det nordøstlige Asien og lever primært af fisk. Det er den tungeste ørn i verden med en vægt på 5-9 kg.
Den store havørn er tæt knyttet til kystområder, øer og klipper, der strækker sig over det nordlige Stillehav fra Rusland til Japan, Korea og det nordlige Kina. Dens tilknytning til havmiljøet og evne til at fange fisk i overfladen har udviklet dens anatomi gennem generationer.
Udover sin rolle i økosystemet har Steller Havørnen også en symbolsk betydning for flere indfødte kulturer. Den store ørn repræsenterer styrke, frihed og forbindelse til naturen og indgår ofte i lokale fortællinger og legender.
Højt hævet over alt og alle svæver ørnene. For os er et ophøjet og livsbekræftende øjeblik i dagligdagen. Men for stort set alt levende under de brede vinger er de store ørne identisk med noget helt andet.
For fisk, krybdyr, fugle og pattedyr repræsenter de svævende ørne ganske enkelt døden. For når de store fugle spejder jagtbart bytte og indleder et styrt mod det intetanende dyr under dem, hviner døden bogstaveligt talt i slipvinden af de store sving-og halefjer.
Kun få oplever nogensinde en ørns jagt i det fri. Og dem gør, står ofte tilbage med spørgsmålet: Hvad var det egentlig, der skete? Alt kan nemlig gå meget hurtigt, når vinger, klør og næb smelter sammen til et målrettet
I bogen “Kun Ørne” kan man dvæle ved ørnenes bevægelse. Lade øjet studere detaljerne og den yndefylde balance, der kendetegner luftrummets største rovdyr.
Bogen fastholder en lang række unikke øjeblikke, som de blev set og optaget gennem
Det er de æstetiske øjeblikke i ørnenes liv, som bogen fastholder til påskønnelse af skaberværk og generationers udvælgelse af de
Kun ørne er en bog kun om ørne. Ørne helt uden forgrund og helt uden baggrund. Det er en bog - måske den første af sin slags - der alene fokuserer på ørnens bevægelser - fanget i en stribe helt unikke øjeblikke.
