154 ÅRS HISTORIE OM
H.C. PETERSEN & CO.’S EFTF. A/S
En virksomhed baseret på sit skandinaviske ophav og en langsigtet tilgang til ordentlighed og tillid.
Navnet HCP dækker over 154 års historie inden for landbrugsmaskinbranchen.
Virksomheden blev etableret i 1870 af grundlæggeren Heinrich Christian Petersen i København og fik hurtigt de nordiske lande som sit primære marked.
I HCP har vi altid været stolte af den hjælp, som vores arbejde har givet de mange, vi har samarbejdet med – både inden for landbruget og blandt de leverandører, der også stræber efter at udvikle forbedringer, som gør det fysisk lettere at udføre arbejdsopgaver, der før krævede håndkraft.
I de seneste år har vores leverandører fokuseret på automatisering, automatisk forbindelse mellem redskaber og maskiner samt miljøforbedrende initiativer.
Hos HCP forstår vi, at det er nødvendigt at være en troværdig, samlende partner, som værdsætter, at det samarbejde, vi faciliterer, skal skabe værdi for både leverandører samt de forhandlere og servicepunkter, vi arbejder med. De nordiske lande er på globalt plan små enheder, og derfor er det afgørende at udnytte lokalkendskab og samdrift med forhandlernetværket for at kunne operere effektivt og rentabelt.
HCP’s målsætning er at samarbejde med kvalitetsmærker og partnere, der er i stand til at yde god og langsigtet service.
Med denne korte visuelle gennemgang af vores historiske materiale ønsker vi at vise, at HCP er en solid partner for mange i dag og har været en betroet partner for tidligere generationer i det nordiske landbrug og i andre sektorer, hvor professionelle maskiner anvendes i dagligdagen.
H. C. Petersens tidslinje
1870 - 2024
1891
1892
Heinrich Christian Petersen
Stifter af H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S
Heinrich Christian Petersen blev født den 26. september 1837i Flensborg. Faderen, Nicolaj Petersen, var født den 23. januar 1784 ligeledes i Flensborg, og han var gift 2 gange, sidste gang med Agathe Catharine, f. Danielsen.
Heinrich Christian var den yngste af en flok på 5 i andet og 2 i første ægteskab. Nicolaj Petersen var storkøbmand og skibsreder samt hospitalsforstander i Flensborg.
Som kuriosum kan nævnes, at han ejede østersbankerne udfor Sønderjylland. Den ældste søn, Peter Joachim, har nok overtaget forretningen.
Nr. 3, Theodor Wilhelm, fik også en købmandsuddannelse, men er senere draget til England, hvor han døde i 1911 i Birmingham. Ham skal vi senere høre mere om.
Søn nr. 2 Julius Freimuth, og Heinrich Christian fik en landbrugsuddannelse
Ihvert fald for Heinrich Christian foregik denne uddannelse for en del i Østpreussen i nærheden af Tilsit. Her traf han en kornhandler, Franz Fisher, hvis ældste datter, Franciska Otilia, han blev gift med i 1866. Hendes mor, der døde efter at have fået 3 døtre, var født von Plehwe. Familien ejede et større gods ved grænsen til Rusland og Polen. Gennem denne forbindelse forpagtede Heinrich Christian en Domænegård af en baron von Sau-ken, men efter nogle år måtte han forlade forpagtningen.
I 1869 drager han med hustru og et barn, Vilhelm, tilbage til Flensborg. Faderens købmandsforretning havde en filial i København, hvorfor man kan formode, at Heinrich Christian med familie allerede samme år er sendt op for at passe filialen. Om nu filialen i forvejen er velpasset eller den evt. er for lille til at brødføde endnu en familie, må stå hen i uvished.
Heinrich Christian har nok også haft lyst til at udnytte sit kendskab til landbrug og landbrugsmaskiner. Derfor søgte han og fik grossererborgerskab den 23. august 1870.
Familien fik bolig i Børsgade 42, 1. sal. Det var en 6 etagers ejendom, som uden veneration var klinet på den smukke række af bygninger - “De seks Søstre” - overfor den østre ende af “Børsen”.
På den anden side af ejendommen parallelt med Børsgade løb Slotsholmsgade, og i bagbygningen til denne gades nr. 18 lige overfor hjemmet fandt Heinrich Christian lagerplads for sine maskiner, hvilken han lejede i nogle år. Kontoret må have været i lejligheden fra starten, men allerede i 1873 flyttedes dette til lejede lokaler i Industriudstillingshuset, Vesterbrogade 1, ved det daværende Halmtorvet (senere Rådhuspladsen).
Industriudstillingshuset blev opført i 1871/72 for at huse “Den store nordiske Industriudstilling”, der åbnede den 13.6.1872 og altså må have haft ledige lokaler efter udstillingens lukning. Ved Vestvoldens delvise nedlæggelse nogle år senere førtes Vestre Boulevard fra Halmtorvet videre ned mod havnen, og adressen blev herefter Vestre Boulevard nr. 18.
Kontoret i Industriudstillingshuset, Vestre Boulevard 18.
Familien boede kun nogle år i Børsgade 42, men dukker i 1881 op i Lykkesholms Allé nr. 9 på Frederiksberg, hvor Heinrich Christian boede til sin død 1909.
”Børsgraven” - til højre ”De seks søstre” Efter maleri på Københavns Bymuseum.
Virksomheden gik fra starten godt
Grundene til fremgangen var flere. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 fik Dalgas’ slagord “hvad udad tabes skal indad vindes” også tag i landbruget. Andelstanken greb om sig. Det lykkedes Heinrich Christian at skaffe en lang række indenlandske såvel som udenlandske agenturer, og endelig udbyggede han salgsapparatet udover landets grænser.
HCP’s salgsbøger går helt tilbage til 1871. Det første salg finder sted den 23. februar i dette år. Det drejer sig om salg af 2 stk. “selfraker” fra Samuelson & Co., Bamburg, England, 4 stk. hakker no. 7 (en radrensertype), 4 stk. 11 rk. radsåmaskiner samt 4 stk. gødningsspredere, de sidste 3 maskintyper af unavngivet fabrikat, men hele ordren til Halmstad Sukkerfabrik A/B, en svensk kunde! Det har altså taget Heinrich Christian et halvt års
tid at få virksomheden på benene, efter han har fået grossererborgerskab.
Heinrich Christian’s bror, Theodor Wilhelm, som boede i Birmingham, skaffede engelske agenturer, bl.a. damptærskeværker, lokomobiler og staksættere fra Marshall Sons & Co. Ltd., Gainsborough.
Det første damptærskeværk solgtes 22. juli 1871, og køberen var også her Halmstad Sukkerfabrik A/B. I de følgende år voksede salget af disse tærskesæt fra 25 til 35 stk. pr. år. Med sirlig skrift er salgene indført i en noget medtaget salgsprotokol, der stadig opbevares i firmaet. Rækken af kunder er imponerende - en lang række godser i Danmark og Sverige og senere damptærskeselskaber, som i vidt omfang var oprettet på andelsbasis.
Ekspedition og lager, Dalslandsgade 9-11, Kbh. S.
Originalt salgskatalog fra ca. 1890. Det viste eksemplar er Hans Christians eget, idet han har signeret det på indbladet.
Original side fra bogen - december 1891. Original side fra bogen - Marts 1890.
Nye mejemaskiner og selvbindere blev
solgt i stort antal
Udover ovennævnte fabrikat Samuelson & Co., drejede det sig om “Champion” fra Warder, Mitchell & Co., Springfield, Ohio og “Kirby” samt fra ca. 1890 “Adriance” selvbindere fra Adriance Platt & Co., New York. Særlig “Kirby” bør nævnes. Salget af disse slåmaskiner kom i gang til høsten 1873.
Fabrikatet var amerikansk, men fabrikanten nævnes ikke. I en brochure fra 1905 nævnes, at “Kirby” nu sælges under navnet “Osborne”, og på et vist tidspunkt indgik dette i det kartel, der hed International Harvester Co. sammen med fabrikaterne Mc. Cormick, Deering, Massey Harris og vistnok yderligere et. I.H.C. sad grundigt på markedet, og de amerikanske kontrolmyndigheder indledte derfor en sag mod kartellet i midten af 1920’erne.
Sagen blev langvarig, men I.H.C. tabte den i 1929, hvorefter den amerikanske Kongres vedtog “AntiTrust-loven”, som forbød dannelse af monopol-
foretagender. Kartellet ble sprængt, og Osborne fabrikatet opkøbt af Emmerson, Brantingham, som i begyndelsen af 1930 blev købt af J.I. Case, Racine, Wisconsin. HCP havde hele tiden agenturet for Osborne og fik derfor også agenturet for Case. De første Case traktorer med jernhjul blev solgt i 1930, og HCP havde agenturet indtil slutningen af 1950’erne.
Det må også nævnes, at HCP solgte et stort antal mejericentrifuger af fabrikat Burmeister & Wain, ikke alene her i landet, men overalt i Europa og endda så fjerne lande som New Zealand. Salget optoges i 1882, og allerede første år solgtes 212 stk. Endelig bør det nævnes, at HCP i 1904 fik agenturet for halmpressere fra Gebr. Welger, Wolfenbüttel. Dette agentur har vi til stadighed, og det er således det ældste agentur i HCP regi. Som kuriosum kan det nævnes, at vi aldrig har haft en kontrakt med Gebrüder Welger, - en bekræftelse på, at det er vigtigere, hvad der står mellem linierne end i dem!
H. C. Petersens årskalender fra 1911.
I slutningen af århundredet begyndte Heinrich Christian at se sig om efter en arvtager til virksomheden
OVERTOG I 1922 H.C. PETERSEN & CO.’S EFTF. A/S ALFRED S. BLOM
Da familien flyttede fra Østpreussen, bestod den foruden af ham og hustruen af sønnen Vilhelm, født i 1868. Men efter ankomsten til København forøgedes den med datteren Theodora (Dora) født 1873 og sønnen Heinrich født 1875. Heinrich Christian’s helbred var ikke for godt, og af hans personlige regnskabsbog fremgår det, at han indtil flere gange om året efter år 1900 besøgte kursteder både i Tyskland og Tjekkiet.
Problemet om et generationsskifte var derfor aktuelt. Den ældste søn var kunstnerisk begavet og blev i et i øvrigt uroligt kunstnerliv en habil maler under navnet Villy Gretor (se Ernst Mentze: Maleren Villy Gretor, Carit Andersens forlag).
Den yngste Heinrich var velbegavet men også urolig. Han var ansat i virksomheden - blandt andet i den delejede Holbæk Maskinfabrik - men var ikke interesseret i at overtage roret. Blikket faldt derfor på datterens mand, Alfred S. Blom. Han var jurist og ansat i Danske Lloyd forsikring. I 1894 blev han optaget som kompagnon. Han var selv ud af en velhavende tømmerhandlerslægt. Heinrich Christian kunne nu bedre vie sin tid til andre interesser, herunder jagt og møbelhåndværk. I virksomheden henstår endnu et chatol, han har lavet. Som 72-årig døde han i 1909, og enken Franciska overtog virksomheden med 2 beskikkede lavværger, P.H. Vestergaard og Alfred Blom. Hun døde i 1922, hvorefter Blom drev virksomheden videre.
Heinrich Christian Petersen 1837 - 1909
OM
MEDARBEJDERKREDSEN I HCP I DE FØRSTE 50 ÅR VIDES KUN LIDT
På kontoret internt herskede prokurist A.P. Grün og hovedbogholder Sophus Jensen, som i mine barndomsår, 1920’erne, omtaltes med stor ærbødighed. Salget varetoges af prokurist Edv. Prosch og et antal sælgere.
Herudover havde man antaget et antal “agenter” i Odense M.P. Allerup, i Kolding C.S. Borch, i Rønne R.M. Harboe, i Vejle J.S. Nødager, i Århus A.P. Sørensen og i Ålborg L. Speyer.
Endvidere havde man i Sverige følgende “agenter” i Malmö B.Th. Petersen, i Göteborg A.T. Wedelin & Co., i Ystad J.E. Wedberg & Co., og i Landskrona A.J. Appeltoft. Endelig i Norge i Christiania (Oslo) J.S. Young.
Omkring århundredeskiftet fik HCP dog egne filialer i Århus: Frederiksgade 27 (tidl. Ryesgade 7), i Odense: Kongensgade 76, i Rudkøbing: Østergade og i Sønderborg: Perlegade 97.
De sidste filialer nedlagdes, efter at virksomheden i forbindelse med 1929-krisen gik i betalingsstandsning. Der var også ansat en sælger, som udelukkende tog sig af salget af Marshall’s tærskeværker og lokomobiler. Særlig de på andelsbasis oprettede tærskeselskaber krævede deres mand. Disse selskabers bestyrelser - ofte op til 5 personer - besøgte udbyderne - udover HCP også Nordstens Maskinfabrik i Hillerød og Holbæk Maskinfabrik m.fl. - og traktementet var ofte overvældende. Onde tunger sagde, at den bedste vært fik ordren. HCP’s mand holdt ud, indtil salget af disse maskiner blev uinteressant omkring 1930.
TREDJE GENERATION KOMMER TIL
Alfred Blom, født i 1863, begyndte under 1. verdenskrig at se sig om efter en efterfølger. I ægteskabet med Dora var der 3 børn, en søn, Frans, født i 1893 og 2 døtre, Esther og Vera, født i henholdsvis 1897 og 1899.
Frans havde arvet de urolige islæt fra sin mormors familie. Han forsøgte sig i HCP uden at finde sig til rette og drog i 1919 til USA, hvor han siden blev en kendt arkæolog og professor ved Universitetet i Tulane, New Orleans, med Inka- og Mayakulturerne i Mexico som speciale. I 1918 var den ældste datter, Esther, blevet gift med Jørgen Kiær, som efter at være blevet jurist ligesom svigerfaderen også blev ansat i forsikringsvirksomhed. Kort efter giftermålet drog familien til USA i 1918, hvor Jørgen Kiær i 1 1/2 år var beskæftiget med opgørelse af krigsskade erstatninger, forårsaget af Dan-
mark’s tab ved “udlån” af skibe og materiel under verdenskrigen. Da han i 1920 kom tilbage med hustru og en søn, Per, tilbød Alfred Blom ham at indtræde i HCP, hvor han blev prokurist. Kort efter blev Erik Laurentzius ansat som lærling og efter udstået læretid antaget som medarbejder. Han fik prokura i begyndelsen af 1930’erne, og blev direktør efter at virksomheden i 1964 blev omdannet til aktieselskab. Han gik først på pension i 1972, da HCP flyttede til Krogager ved Grindsted i Jylland og opnåede altså 52 års ansættelse i virksomheden. Også som lærling antoges i 1923 Iwan Küchenthal, som i midten af 1950’erne overtog forvalterstillingen efter forvalter Bech, som havde regeret i over en menneskealder. Iwan Küchenthal fortsatte indtil begyndelsen af 1980’erne - sidst i afdelingen i Tune, som blev tilkøbt, da HCP flyttede til Jylland. Prokurist Steffensen i rykkeriet var ligeledes en af dem, der holdt ud i over 50 år.
I LØBET AF 1920’ERNE
Selve virksomheden gik godt, men fabrikkerne - særlig Stubbekøbing Radsåmaskinefabrik - og virksomheden i Sverige var tabgivende og tærede på hovedvirksomhedens ressourcer.
Krakket i Wall Street i 1929, som ødelagde USA’s økonomi for en årrække, bredte sig langsomt til den øvrige verden. Landbrugets produkter faldt stærkt i pris i begyndelsen af 1930’erne, og Danmark suspenderede indløsningspligten af kroner med guld i eftersommeren 1931.
Dette betød med et slag, at kronens værdi overfor udenlandsk valuta blev væsentlig forringet, og virksomhedens gæld tilsvarende forhøjet. Andre uheld føjede sig til og resultatet blev, at virksomheden standsede sine betalinger. Likvidationsboet frasolgte og afviklede de svenske
virksomheder og danske fabrikker, mens hovedvirksomheden foreløbig videreførtes. Likvidator var højesteretssagfører C.B. Henriques’ kontor, og man antog Alfred Bloms svigersøn, Jørgen Kiær, som daglig leder. Erhvervslivet våndede sig under krisen, men i midten af 1933 lettede den, ikke mindst fordi præsident F.D. Roosevelt gav USA’s økonomi en indsprøjtning gennem sin New Deal-lovgivning.
Jørgen Kiær tilbød derfor at overtage kernevirksomheden i H.C. Petersen & Co., som på det tidspunkt havde opgivet kontoret i Industriudstillingsbygningen og havde flyttet dette ud i virksomhedens lagerbygning i Dalslandsgade. Ved hjælp af Privatbanken’s og familiens støtte blev denne overtagelse en realitet i 1934, idet virksomheden tog navneforandring til H.C. Petersen & Co.’s Eftf.
NU FULGTE EN HEKTISK TID
FOR IGEN AT AKTIVERE VIRKSOMHEDEN
Dalslandsgade 11 var blevet solgt af likvidationsboet, så nye lokaler skulle findes. Det lykkedes at finde en velegnet ejendom i nærheden på Prags Boulevard nr. 41, og flytning skete i 1934. Valutarestriktionerne - Valutacentralen under Handelsministeriet blev oprettet i 1932 - gjorde det vanskeligt at importere udenlandske landbrugsmaskiner i tilstrækkelig mængde. Jørgen Kiær besøgte derfor i den første tid efter overtagelsen et stort antal af de danske landbrugsmaskinfabrikker for at skaffe aftale om leverancer af deres maskiner til salg gennem HCP’s salgsorganisation.
Dette lykkedes i høj grad, og et antal fabrikker leverede endda deres maskiner i HCP indregistrerede navne, f.eks blev Dronningborg Maskinfa-
briks produkter - tærskeværker og pressere - leveret under navnet “FAVORIT” med HCP’s transfers. Dette samarbejde varede gnidningsløst lige til slutningen af 1950’erne, hvor mejetærskerne tog over og vore veje skiltes. Denne ”danske” forretning blev en stor del af HCP’s omsætning og hjalp med til, at årene under 2. verdenskrig ikke blev så vanskelige, som for flere andre virksomheder i branchen.
Allerede i 1930 fik HCP agenturet for Aktiv slåmaskiner fra AB Westeråsmaskiner i Morgongåva i Sverige. Disse slog godt an, og i 1940 kom Aktiv selvbindere til og i 50’erne mejetærskere.
Selvom Danmark var afskåret fra det meste af omverdenen under krigen, kom der dog mindre kontingenter til HCP fra den svenske fabrik i krigsårene.
Prags Boulevard 41.
OMSÆTNINGEN I HCP KOM
RELATIVT HURTIGT I GANG
EFTER OVERTAGELSEN
IGEN
Fbanken betinget sig, at der oprettedes et finansieringsselskab - H.C. Petersen & Co.’s Finansieringsselskab A/S - i hvilket alle fordringer såsom købekontrakter og udfaktureringer blev indlagt. I løbet af årene optjente HCP selv en rimelig kapital, og den besværlige fremgangsmåde at indlægge kontrakter med mere i Finansieringsselskabet ebbede ud og ophørte i begyndelsen af 1940’erne.
Da 2. verdenskrig udbrød 3.9.1939, antog man, at Danmark - ligesom under 1. verdenskrig - ville blive holdt udenfor. Denne formodning fik en brat afslutning med tyskernes besættelse af Danmark den 9. april 1940. Importen blev i hovedsagen stoppet, idet det var minimalt, hvad der blev indført fra Tyskland og det neutrale Sverige bortset fra reservedele i et vist omfang. Som før nævnt havde HCP oparbejdet en omsætning af maskiner fra et
antal danske fabrikker, men knaphed på råmaterialer fik ligeledes negativ indflydelse her. Også årene lige efter krigens afslutning var besværlige. Vedtagelsen af Marshall-planen, som virkede i tiden 1948-52, satte dog gang i importen fra USA. Vi havde Case-agenturet, og herfra fik vi et større antal traktorer, traktorredskaber, mejetærskere, opsamlepressere og landbrugsvogne, men med Marshall-planens ophør ebbede salget ud. Allerede fra 1930 havde vi som omtalt haft agenturet for Aktiv maskiner fra AB Westerås, Morgongåva i Sverige. Inden krigen fremstillede fabrikken hovedsagelig hestetrukne slåmaskiner, men i 1940 kom selvbindere med i programmet. Også her kom leverancerne i gang igen - i 1945 for slåmaskinernes vedkommende og fra 1946 så småt med selvbindere. Op gennem 1950’erne blev Aktiv maskinerne meget populære, men salget af selvbindere ophørte i 1960, hvor mejetærskerne udkonkurrerede dem.
Aktiv traktorslåmaskiner forblev på markedet igennem 60’erne, og salget toppede i 1966 med 505 stk. Allerede i 1951 introducerede Aktiv en bugseret mejetærsker. Salget af denne nåede op på 124 stk. i 1960, men herefter overtog de selvkørende mejetærskere en stadig større andel. Her havde Aktiv fabrikken ingen heldig hånd, og selvom man i sidste halvdel af 60’erne kom med nye modeller, havde det tæret så meget på fabrikkens kapital, at den kom på andre hænder i 1969, og vi ophørte med salget af Aktiv maskiner. Som omtalt havde vi haft agenturet fra den tyske Welger fabrik siden 1904. Krigen havde naturligt nok sat svære spor i fabrikationen, men da freden kom, satte man gang i genopbygningen af såvel fabrik som maskinprogram. I 1952 påbegyndtes en fabrikation af opsamlerpressere - såvel lavtryks - som højtrykspressere. De førstnævnte blev markedsførende, og salget steg igennem årene op til 851 stk. i 1964. Lavtrykspressernes markedsandel faldt herefter, og salget stabilisere-
de sig igennem 1970’erne på ca. 200 stk. om året, men aftog herefter.
Welger har igennem årene lavet fortræffelige højtrykspressere af den konventionelle type. Men i midten af 1980’erne kom storballepressere og rundballepressere frem og overtog efterhånden markedet.
Først de seneste år er Welger fremkommet med konkurrence dygtige pressere af disse typer, og salget er på vej fremad igen.
Da salget af de benzindrevne Case traktorer døde ud i 1953, søgte HCP et andet traktoragentur. Agenturer for benzindrevne traktorer var ikke ledige, så vi bestemte os for det diseldrevne tyske fabrikat Fendt, som vi havde fra 1953 til 1962. Traktoren var populær i Tyskland, men dieseldrift var endnu ikke slået an i Danmark, og da traktoren var dyr, var salget begrænset.
DEN 1. JANUAR 1950 TRÅDTE JEG IND SOM FJERDE
GENERATION I HCP
Ligesom min morfar, Alfred Blom, og min far, Jørgen Kiær, havde jeg studeret jura, og efter endt embedseksamen i januar 1946 var jeg et år i den daværende Privatbanken - HCP’s bankforbindelse fra 1870 til i dag (Unibank) - og 2 1/2år i udlandet. I USA havde jeg de sidste 6 mdr. været hos Case, i Frankrig var jeg
hos Case og Welger’s franske repræsentant og i Vesttyskland 4 mdr. hos Welger. Jeg startede fra bunden af ved telefonen og ordrebogsføringen, men overtog dog snart forbindelsen til fabrikkerne - både de udenlandske og de indenlandske - samt salget. Vi havde dengang 7 rejsende - 4 i Jylland, 1 på Fyn og 2 på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Forhandlerstaben var af meget forskellig størrelse fra små smedemestre til større maskinforretninger. Vor serviceorganisation var ikke tidssvarende, da der ikke var meget brug for den før de selvkørende mejetærskere kom til i 1962. I 1960 ansattes ingeniør Enevold Petersen, som hurtigt fik sat en teknisk afdeling på benene. Da langt hovedparten af omsætningen hvilede på høstmaskiner, var vi overbelastede om sommeren, mens vinteren var en stille periode for vore montører og værkstedet. Derfor startede vi en undervisning op i København i januar - februar af vores forhandlere og deres montører, så de til en vis grad var selvhjulpne i sæsonen. En mindre produktion af tilbehør til opsamlepressere beskæftigede også igennem nogle år værkstedet i den døde tid. Vi fik endvidere sat skik på vores tekniske litteratur og brugsvejledninger til gavn for både forhandlere og brugere. Allerede fra begyndelsen af 1960’erne blev jeg indviklet i en del arbejde i såvel landbrugsmaskinbranchen som i hovedorganisationen Grosserer- Societetet. Da min far, som var født i 1893, i slutningen af 1960’erne indskrænkede sine aktiviteter i HCP, diskuteredes det at finde en ledende medarbejder til at opbygge salget. I 1968 ansattes direktør P.B. Sørensen, som havde ledet Dronningborg Maskinfabrik A/S’ afdeling i Sorø. Hermed indledtes en ny udvikling i selskabet. Ja, aktieselskab var HCP nemlig blevet i 1964 under navnet H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S. Årsagerne var dels skattemæssige, men man var også klar over, at der lurede et generationsskifte i horisonten. Den første bestyrelse bestod af Jørgen Kiær, min mor Esther Kiær, advokat Dennis Dresing og mig selv, stort set en såkaldt “tantebestyrelse”, men virksom-
heden fortsatte jo også, som om ingen ting var hændt. Ved generalforsamlingen den 18.3.1973 supplerede bestyrelsen sig med Per Kiær. Da bestyrelsen og medarbejderne i 1977 enedes om valg af medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse, tiltrådte John Arildsen og Th. Breum fra generalforsamlingen 1977 at regne, og siden har der været medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen - en nydannelse, der har været almindelig tilfredshed med. Ved generalforsamlingen i februar 1979 indvalgtes direktør P.B. Sørensen i bestyrelsen i stedet for Esther Kiær, og han sad indtil sin død i 1983.
Først fra generalforsamlingen 1988 fik bestyrelsen et mere professionelt tilsnit, idet direktør Karsten Holbek, proprietær Torben Smidth og advokat Jens Zilstorff blev nyvalgt.
I 1970 FEJREDES HCP’S 100 ÅRS JUBILÆUM
Imangel af en bestemt dato, fandt man frem til den 20. november 1970. Da virksomheden var startet i Børsgade 42, blev en velbesøgt reception henlagt til den i Børsbygningen ved rampen værende restaurant “Børskælderen”, hvor også festmiddagen den samme aften med alle selskabets ansatte med damer fandt sted.
I receptionslokalet var der arrangeret en udstilling af tryksager m.m., der gik helt tilbage til 1870’erne. Det var hovedsageligt direktør Erik Laurentzius’ pietet for alt det gamle, som gjorde dette muligt. I øvrigt var HCP det næstældste importørfirma i branchen på det tidspunkt, idet kun Ole Sørensen & Co., Kolding, var et par år ældre.
Dette sidste firma er dog siden ophørt at eksistere. Året efter at direktør P.B. Sørensen tiltrådte, mistede vi som tidligere omtalt Aktiv agenturet. Vi var allerede i 1968 så småt begyndt med at importere og sælge entreprenørmaskiner - MuirHill og McConnel fra England og de i Danmark fabrikerede Hydan rendegravere.
Men i løbet af 1970 kom direktør Sørensen i forbindelse med A/S Jørgen Holm, Krogager, som importerede Zetor traktorer fra Tjekkoslovakiet. Disse traktorer var siden 2. verdenskrig blevet importeret af A/S Saxonia, men da dette selskab omkring 1960 blev importør af Fiat traktorer, søgte Zetoragenturet en anden dansk importør.
Zetor fabrikken var i øvrigt såvel på det indenlandske som på verdensmarkedet repræsenteret af det tjekkoslovakiske statshandelskontor Motokov i Prag. Jørgen Holm var egentlig bankmand men havde forbindelse med nogle store fiskeeksportører, overfor hvem Østlandene stillede krav om byttehandel. Uden kendskab til landbrugsmaskinbranchen gik Jørgen Holm ufortrødent i gang med importen af Zetor, og man må sige, at han var en iderig mand. Han begyndte fra et kontor i Hirtshals, men da importen tog fart, købte han i begyndelsen af 1960’erne et kompleks i Krogager, som oprindeligt havde været et lokalt andelsmejeri og derefter blev overtaget af en kyl-
lingeproducent. Han gik imidlertid fallit, og ejendommen blev overtaget af Vejle Bank. Efter at have stået tom i flere år, købte Holm den og indrettede den som kontor, importlager og værksted. Omkring 1970 løb han ind i vanskeligheder, og efter lange forhandlinger, der førtes til ende sent i 1970, overtog HCP virksomheden pr. 1.3.1971.
Allerede i efteråret 1971 ytrede vor nabo på Prags Boulevard i København, A/S Dumex, ønske om at købe vores ejendom, som vi fraflyttede i forsommeren 1972. Samtidig havde vi købt en mindre ejendom i Tune, som indrettedes specielt med henblik på entreprenørmaskiner. Som bekendt faldt afstemningen i efteråret 1972 om Danmarks eventuelle medlemskab af EF positivt ud, og pr. 1.1.1973 indtrådte vi i Fællesskabet. Landbrugsordningerne indenfor EF var set på verdensplan meget gunstige for landbruget, og dansk landbrug fik gyldne år indtil 1979. Det smittede af på vores salg af Zetor traktorer og Welger pressere og medførte i øvrigt, at vi udbyggede entreprenørmaskinafdelingen, idet vi i begyndelsen af 1975 afsluttede kontrakt med det amerikanske John Deere selskab om import af deres entreprenørmaskiner. I efteråret 1977 fik direktør Sørensen kontakt med en japansk producent - Iseki - som bl.a. fremstillede mindre 2og 4 hjulede traktorer, som egnede sig til udendørs rengøring og vedligehold.
Direktør P. B. Sørensen efter automobiluheldet i 1979.
ENTREPRENØRMASKINBRANCHEN VISTE SIG AT VÆRE VANSKELIG AT GØRE SIG GÆLDENDE I
For det første var vi nye uden større kendskab til kundekredsen, og dernæst var maskinerne ikke konkurrencedygtige i forhold til det øvrige udbud. I forhold til landbrugsmaskinbranchen var prisen på de fleste entreprenørenheder så høj, at vi enten selv måtte tage de indbyttede, brugte maskiner eller yde forhandlerne større økonomisk støtte. Krisen i begyndelsen af 1980’erne slog bunden ud af markedet, og i de efterfølgende år afviklede HCP denne del af forretningen med store tab til følge. Med Iseki maskinerne forholdt det sig heldigvis anderledes. Maskinerne hører til de bedste indenfor rengørings- og vedligeholdelsesmateriel, og den japanske producent har i pagt med tiden udviklet maskiner, som er velegnede til løsning af de foreliggende opgaver.
Siden 1994 har HCP også varetaget markedsføringen i Sverige. Som omtalt profiterede landbruget af medlemskabet af EF, og da HCP, kort tid inden Danmarks tilsluttede sig Fællesmarkedet, havde overtaget Zetoragenturet, viste dette sig at blive en meget givtig forretning. Fra et salg på 179 stk. i 1971 steg det til 615 stk. i 1975. Da hovedaktiviteten lå på landbrugsmaskiner, besluttedes det i 1974 at forlægge hovedkontoret til Krogager, og direktør Sørensen flyttede til Jylland samme år. Med flytningen til Krogager forlod den ældre generation den daglige ledelse, og direktør Sørensen og jeg tog fat på at modernisere virksomheden. Først blev ansvaret for de forskellige afdelinger - salgs-, reservedels-, service og bogholderiafdelingen - lagt ud til de respektive afdelingsledere. Budgetlægning var hidtil et ukendt fænomen, men vi udarbejdede nu salgsbudgetter på årsbasis, og senere kom likviditetsog investeringsbudgetter til. Belært af andres er-
faringer tog vi forsigtigt fat på indførelse af EDB i virksomheden. I slutningen af 1976 underskrev vi den første aftale med JDC Data i Vejle om udførelse af databehandling på kodebånd. Der startedes i bogholderiet med debitorerne med salgskontering, rykkeroversigt og rykkerprocedure. Derefter kom kreditorer og hovedbogholderi. Pr. 1.12.77 tilføjedes gage- og lønningsbogholderi. Først pr. 1.12.80 udbyggedes egentlig on-line behandling til JDC Data for hele reservedelsafdelingen, idet kardexsystemet afskaffedes. Maskinafdelingen kom til i 1984 og teknisk afdeling i 1986. Pr. 1.6.98 tog vi skridtet fuldt ud og investerede i eget EDB-anlæg. I 1999 fik vi adgang til internet og egen hjemmeside på nettet. At vor forhandlerkreds i vidt omfang har EDB med programmering, der kan kommunikere med vort program, medførte væsentlige lettelser i det daglige arbejde. Det havde simpelthen ikke været muligt at klare den øgede omsætning igennem de senere år uden denne velfungerende EDB indsats Allerede i efteråret 1978 viste de første tegn på en afmatning i landbrugets investeringer sig, og da de forstærkedes i løbet af sommeren 1979, besluttedes det, at vi skulle forhandle en nedtrapning af indkøbene hos Welger og Motokov (Zetor).
ALVORLIGT UHELD EFTER BESØGET PÅ WELGER-FABRIKKEN
Direktør Sørensen og jeg besøgte Welger-fabrikken i slutningen af september 1979, men på vejen derfra til Motokov i Prag blev vi i nærheden af Bad Kissingen ramt frontalt af en modkørende bil, som kørte over i vores kørebane. Direktør Sørensen blev svært kvæstet og lå på hospitalet i Bad Kissingen til hen i november. Da jeg heller ikke var i stand til at gennemføre rejsen, fik vi ikke forhandlet med Motokov, hvilket senere viste sig at få alvorlige konsekvenser.
I begyndelsen af december 1979 devalueredes kronen med ca. 10%, og da dette skulle medføre en forbedring af landbrugets indtægter på eksporten, vedtog Folketinget en lov om særskat på landbruget. Reaktionen herpå var meget kraftig, og ved et møde i januar 1980 i Vingstedhallen syd for Vejle dekreterede landbrugets top et investeringsstop. Virkningen heraf for landbrugs maskinbranchen var katastrofal. Da landbruget havde overinvesteret igennem 70’erne, var maskinparken i god stand, så der kun i minimalt omfang blev tale om nyanskaffelser. Først efter høsten 1981 kom der lidt gang igen i investeringerne, og fra eftersommeren 1982 kunne investeringsniveauet betegnes som ”normalt” om end på et væsentligt lavere stade end i 70’erne. For HCP’s vedkommende førte det til en reduktion af medarbejderstaben til ca. 1/3. Da forhandlerne delte vilkår med os, måtte adskillige dreje nøglen om med store tab til følge for os. Heldigvis viste både vore leverandører og vor bankforbindelse forståelse for vanskelighederne og hjalp os til at stå krisen igennem. Direktør Sørensen genoptog arbejdet i det tidlige forår 1980, men kun på halvdagsbasis og det stod hurtigt klart, at han ikke ville blive fuldt restitueret . Det blev derfor en opgave at finde en
afløser på sigt. Direktør Sørensen fik i foråret 1982 kontakt med direktør Mogens Frank, som i en årrække havde været direktør for familievirksomheden, plovfabrikken “Skjold”, Lind pr. Herning. Fabrikken var i 1982 blevet solgt til Kongskilde Maskinfabrik, Sorø.
Mogens Frank havde været formand for “Foreningen af danske Landbrugsmaskinfabrikanter”, og i den forbindelse kendte vi hinanden. Da Mogens Frank kunne frigøre sig fra 1.7.1982 at regne, tiltrådte han som direktør Sørensens afløser pr. denne dag. Direktør Sørensen fratrådte dog allerede pr. 31.5.82. En konsekvens af krisen var i øvrigt, at filialen i Tune blev sat til salg, og den blev overtaget af “Nordisk Maskinimport” - forhandler af Massey Ferguson’s entreprenørprogrampr. 1.8.1984.I direktør Franks første tid i HCP var der stadig en del oprydningsarbejde at se til efter krisen i årene 1979-81, men som ovenfor omtalt fik brancherne nogle gode år fra 1983-90.
De gældende skatteregler om fremførsel af underskud i 5 år til modregning i overskud gjorde, at virksomhedens egenkapital stort set blev retableret i disse år. Da omsætningen særlig af Zetor traktorer og Welger pressere ikke var tilfredsstillende, arbejdedes der ihærdigt på at finde supplerende agenturer både indenfor landbrugsmaskinsektoren og renholdningsmaskinsektoren, uden at det dog lykkedes i større omfang.
Direktør Mogens Frank.
I 1990 SVIGTEDE AFSÆTNINGEN IGEN
De næste år prægedes at utilfredsstillende tal på bundlinien, således at det på et tidspunkt var nødvendigt at reducere medarbejderstaben med ca. 1/3, idet antallet dermed bragtes ned på 21. Også kommunismens sammenbrud i 1989 fik ubehagelige følger for HCP, om end baggrunden derfor var lykkelig. Vor import af Zetor traktorer var hidtil foregået via statshandelsselskabet Motokov, hvis rolle nu var udspillet, og vi var henvist til at handle direkte med de to fabrikker i Brno (Tjekkiet) og Martin (Slovakiet), der var uden selvstændig erfaring i udenrigshandel og da slet ikke i fri markedsøkonomi. Fabrikkerne, som nu var overladt til selvfinansiering, gav los for salget til alle og enhver. I henhold til EU’s regler om fri varebevægelse over grænserne blev markedet på kort tid oversvømmet af billige parallelimporterede Zetor traktorer. Når dette var muligt, hang det sammen med, at parallelimportørerne henviste til at service og reservedelsforsyning kunne klares ved henvendelse til HCP og dets forhandlerorganisation. Det kostede os adskilligt i mistet omsætning i flere år, men efterhånden gik det op for køberne, at hverken vi eller vore forhandlere kunne yde service uden betaling - heller ikke indenfor ga-
rantiperioden. Parallelimporten - som også omfattede andre traktormærker og landbrugsmaskiner - er dog af mindre betydning i dag. I 1988 trak jeg mig tilbage fra ledelsen, og Mogens Frank blev administrerende direktør. Dette betød, at ingen fra ejerkredsen for første gang i firmaets da 118 årige historie var repræsenteret i den daglige ledelse. Jeg fortsatte som formand for bestyrelsen indtil 1995 og som menigt medlem til 1996. Min yngste datter Bolette’s mand, Johan Prior-Knock, indtrådte i bestyrelsen i 1994 og afløste mig som formand i 1995. I dag består bestyrelsen af Johan Prior- Knock som for-mand samt proprietær Torben Smidth, advokat Jens Zilstorff, konsulent Søren Bjerregaard og som medarbejdervalgte Per Runge Sørensen og Kristian Dalum. Tiderne for HCP var ikke blevet bedre, da vi i 1995 skulle fejre virksomhedens 125 års jubilæum. Vi havde fastsat den 19. oktober til dagen, hvor jubilæet skulle markeres, dels ved en reception for forretningsforbindelser m.fl. på hotel “Lyngheden” i Grindsted og dels ved en festmiddag for medarbejdere, bestyrelse og aktionærer alle med ledsagere sammesteds. På trods af de lidt dystre fremtidsudsigter fik arrangementet dog et festligt forløb i en positiv atmosfære.
Bestyrelsen ved 125 års jubilæet, samt Mogens Frank til venstre og Nils Kiær i midten.
HCP’S TILKNYTNING TIL
BRANCHESAMARBEJDET FORTJENER OGSÅ EN BEMÆRK -
NING I FORBINDELSE MED VIRKSOMHEDENS HISTORIE
Ikølvandet efter 1. verdenskrig opstod der behov for, at landbrugsmaskinbranchen organiserede sig. Ved møder den 3.6. og 20.6.1919 vedtog 8 virksomheder, nemlig N.C. Breit & Co., Ole Sørensen & Co., C. Th. Rom, A/S Westeråsmaskiner, Oluf Sørensen, International Harvester, Company, H.C. Petersen & Co. og Brdr. Bendix at oprette “Landbrugsmaskin-Importørernes Brancheforening af 1919” (LIB), og direktør Georg Bendix blev valgt til formand. Emnerne var specielt priser og rabatter indenfor branchen og landbrugsforeningernes demonstrationer og udstillinger. I 1937 afløstes direktør Georg Bendix som formand af min far Jørgen Kiær, og han sad indtil 1958. En anstødssten mellem medlemmerne var dengang fordeling af importbevillinger, hvilket ikke blev lettere, når nyopståede virksomheder indmeldte sig. Det førte til et brud, således at tre virksomheder, Brdr. Bendix, A/S International Harvester Co. og A/S W. Langreuters Eftf., i 1943 udmeldte sig og dannede en ny brancheforening, Landbrugsmaskinimportørernes Brancheforening af 1943, hvis formand blev ingeniør Kai Hansen, A/S Brdr. Bendix. Efterhånden som importbevillingssystemet afvikledes, indså man, at der var megen overlapning af de 2 foreningers arbejde, og da begge formænd var pragmatikere, enedes man fra 1.1.1958 om at sammenlægge foreningerne med “Landbrugsmaskin- Importørernes Brancheforening af 1919” som navnet på den nye forening. Ingeniør Kai Hansen blev formand, men i 1963 afløste jeg ham på denne post indtil 1973. Allerede i Kai Hansen’s formandstid prægedes diskussionen af vanskelighederne ved at deltage i de mange landsdels - såvel som lokal - landboforeningers dyrskuer, som strakte sig fra
først i maj til hen i august. For det første faldt de i en tid, hvor medarbejdernes ferie skulle afvikles, og hvor der allerede var pres på arbejdet i forbindelse med høstsæsonerne. Dernæst var omkostningerne ved deltagelsen meget store. Branchen protesterede ved i 1963 at afholde sin egen udstilling i Odense og blive borte fra dyrskuerne. Efterhånden faldt økonomien ud af dyrskuerne, som blev mindre og færre, og det er i dag de lokale forhandlere, der udstiller. I 1974 foranstaltede landbrugsmaskinfabrikanterne en vinterudstilling, “Agromek” hvert år i januar i Herning, som specielt er en eksportudstilling. Også importørvirksomhederne og andre har i en årrække udstillet her. I 1991 blev direktør Mogens Frank formand for LIB, så man kan med rette sige, at HCP har ydet sit til branchesamarbejdet. Han fratrådte i 1994. Af forskellige grunde ønskede HCP at udstille på “Agromek”, hvilket de øvrige importørfirmaer tog afstand fra. Det førte til, at HCP meldte sig ud af LIB med udgangen af 1997, da man ville have rene linier. Det var med vemod, denne beslutning blev truffet, men forretningsmæssige hensyn måtte i disse konkurrence prægede tider have prioritet.
I august 1997 fik direktør Mogens Frank en henvendelse fra Same-Deutz- Fahr gruppen om eventuel overtagelse af importrettighederne og distributionen af Deutz-Fahr traktorer og mejetærskere i Danmark. Denne funktion var hidtil varetaget af organisationens helejede, danske datterselskab. Det ville jo være en ordentlig mundfuld for HCP, men på den anden side være en løsning, som vi længe havde søgt efter med lys og lygte. Efter lange og til tider vanskelige
forhandlinger accepterede HCP tilbuddet, og fra den 1. januar 1998 overtog vi importen. Allerede fra det første regnskabsår næsten tredobledes omsætningen i HCP, og medarbejderstaben udvidedes med en tredjedel til 32 ansatte.
Medarbejderne ved 125 års jubilæet. Foran ses medarbejdernes gave til HCP, et japansk inspireret fuglebad.
Efterskrift
Udover at indrette et nyt reservedelslager i en af bygningerne i Krogager, har de øvrige faciliteter været tilstrækkelige til at klare den øgede omsætning. HCP har nu et godt grundlag for at gå ind i det næste årtusinde.Medarbejdere, direktør og bestyrelse har mod, mandshjerte og entusiasme til at tage livtag med fremtiden.
H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S, anno 1999.
H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S, anno 2013.
BESTYRRELSEN ANNO 2024
Fra højre Kåre Stolt (establishing partner Accura law firm)Mogens Rüdiger (former CEO Kongskilde industries, Sten Kjelstrup former CEO Hardi Sprayers, Christopher Kiær, Chairman and majority shareholder.
Den 1. november 2024 overtog HCP Norge hovedansvaret for CNH’s landbrugsmaskinprodukter i Norge som et supplement til de mange mærker, der allerede er en del af HCP’s sortiment. Med samarbejdet hos Ålgård Landbrukssenter og Mathiesens Landbruksservice dækker CNH nu hele landet.
Sidste gang HCP havde ansvaret for CASE var i 1948. Hele teamet i Norge hos HCP og hos HCP Ringen har i den seneste tid arbejdet på at forberede sig til at byde mange loyale kunder velkommen.
HCP er bevidst om, at opgaven er krævende, men vi ser også, at alle er klar, og hele teamet – især salgs- og serviceteamet – står stærkt motiverede. Det er vores målsætning, at denne motivation kan virke inspirerende både for andre af vores leverandører og for de kunder, der med spænding har ventet på, at CNH igen skulle få et godt fodfæste i Norge.
Mærket fortjener det, ligesom HCP’s meget trofaste kunder og forhandlere gør det.
I denne forberedelses- og indledende fase mærker vi tydeligt, at succes for CNH er meget vigtig. Vi oplever glædeligt, at CNH er engageret i at levere høj kvalitet til dem, der vælger at investere i maskiner og materiel fra HCP.
Med andre ord, vi oplever, at der er stærk opbakning fra leverandøren, og de tager deres ansvar alvorligt. Det lover godt for servicen, at producenten lever op til vores værdier om ordentlighed og tillid – præcis som vi også oplever det hos eksempelvis Krone.
Vi glæder os over, at flere komplementerende mærker har valgt samarbejdet med HCP, og vi ser frem til at være en del af denne udvikling nu og i fremtiden.
Forhandler liste
FORHANDLERE
Fetsund Maskin AS (1)
Fløtre Maskin AS (2)
Fron Traktor Service AS, avd. Vinstra (3)
Fron Traktor Service, avd. Tynset (4)
Harald Grønvold AS (5)
Haugsveen & Fjeldstad Landbruk AS (6)
Helleland Bil og Landbruk as (7)
Magne Gitmark & Co AS (8)
Power Farming AS (9)
Rakkestad Maskindrift AS (10)
Remseth Maskin AS (11)
Ritro AS, avd Trondheim (12)
Ritro Maskin, avd Bjung (13)
Ritro Maskin, avd Steinkjer (14)
Røsholt Maskin AS, adv. Steinsholt (15)
Røsholt Maskin AS, avd. Hokksund (16)
Solberg Mek. Verksted AS (17)
Stoa Maskin AS (18)
Traktor & Anlegg AS (19)
Traktor AS (20)
Traasdahl AS (21)
TT Maskin AS (22)
Wam Traktorservice as (23)
Ørjedal Maskin AS, avd. Hattfjelldal (24)
Ørjedal Maskin AS, avd. Korgen (25)
ADRESSER
Tienveien 50, 1900 Fetsund
Fjellveien 22, 6826 Byrkjelo
Rustvegen 170, 2640 Vinstra, Norge
Elvegata 9C, 2500 Tynset, Norge
Industriveien 22-24, 1400 Ski, Norge
Silovegen 1, 2335 Stange, Norge
Sirdalsveien 42, 4376 Helleland, Norge
Fosselia 20, 4790 Lillesand
Risevegen 238, 8404, Sortland, Norge
Bedriftsveien 5, 1890 Rakkestad, Norge
Valldalsvegen 69, 6210 Valldal
Melhusvegen 397, 7224 Melhus
Emil Schanches gate 7 Bjugn, 7160
Sjøfartsgata 11, 7714 Steinkjer, Norge
Lågendalsveien 2783, 3277 Steinsholt, Industriveien 11, 3300 Hokksund, Norge
Solbjørg 41, 5282 Lonevåg, Norge
Skrubbedalsveien 5, 4848 Arendal
Baklivegen 5, 6450 Hjelset, Norge
Farsundveien 135, 4580 Lyngdal
Skattøra 62, 9018 Tromsø, Norge
Lundevegen 31, 3800 Bø, Norge
Ringeriksveien 342, 3406 Tranby, Norge
Arborveien 3, 8693 Hattfjelldal
Meieriveien 8, 8646 Korgen, Norge
