BUKKEJAGT

NET NATUR

NETNATURMAGASIN OM JAGT PÅ RÅBUKKE

BUKKEJAGT

En af dansk jagts mest populære jagtformer er jagt på råbukke

Velkommen til:

NETNATUR bukkejagt

Passionen for de fleste jagtformer har det med at gå op og ned. I nogle år er det måske mest andejagt og jagt på krovildt, der står på pragrammet. I andre år er det måske jagt på fasaner og antiloper i Afrika, som optager sindet. Næste år kan det være modsat eller noget helt andet, men i udpræget grad er optaget af. Men blandt de mange forskellige jagtformer, som vi har mulighed for at udøve, er der dog en jagtform, der altid står særlig højt. Og det er bukkejagten. Vores fokus på forårets og sommerens bukkejagt er aldrig udfordret af andre besnærende jagtformer. Og dette ikke kun fordi, der ikke rigtig er andre jagtformer i den periode, hvor det drives jagt på råbukke. Det er også fordi bukkejagten er sin egen.

Efter en lang forårsperiode uden jagtmuligheder falder den første dag i den nye bukkesæson på et tørt sted. Tilmed på en tid af året, hvor oplevelsen af livet i almindelighed topper.

De lyse morgener og aftner er vendt tilbage og når man lister ud på terrænet, den allerførste morgen i den nye sæson, sker det til lyden af et fuglekur, der i bogstaveligt forstand næsten kan tage pippet fra én. Sådan en morgen er det vanskeligt at være andet end fornøjet.

Bukkejagten er solojagt og kan som de færreste jagtformer bringe jægeren i kontakt med den helt oprindelige glæde ved jægerlivet. Og skyder man tilmed en buk, er ringen sluttet. Så bliver det ikke større. I hvert fald ikke før næste år, hvor man kan lægge hånd på den sæsons allerførste råbuk.

Hvert år nedlægger danske jægere cirka 50.000 råbukke. Må vores læsere i den kommende sæson blive blandt de mange lykkelige, der kan vende hjem med kød, trofæ og oplevelser, der aldrig glemmes.

Bedste hilsner

BUKKEJAGT

Hvordan får man mest mulig ud af bukkejagten?

Det er formålet med denne NETNATUR magsin der også bringer reportager om bukkejagt i udlandet.

VIDEN OG DEBAT OM BUKKEJAGT

REPORTAGER OM BUKKEJAGT

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan

reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi ?

UNDER BUKKEJAGTEN

Af Michael Sand

Det hedder sig, at den, der ikke har skudt forbi, ikke har skudt ret meget. Før eller siden vil de fleste komme ud for, at kuglen går ret forbi bukken.

En forbier kendetegnes dog ved det ubehagelige, at man aldrig kan føle sig helt sikker på, at kuglen ikke ramte dyret et eller andet sted på kroppen. Selv når alt tyder på, at bukken ikke blev ramt, kan tvivlen nage og vende tilbage til jægeren igen og igen. Kun såfremt bukken senere bliver nedlagt, får sjælen ro. Først da vil eventuelle gamle skudskader afsløre, om bukken tidligere har været i forbindelse med en riffelkugle eller ej. Ses bukken derimod aldrig efterfølgende, vil man altid

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi ?

” Ofte vil en buk springe i samme øjeblik, den hører skuddet eller kugleslaget, når kuglen rammer jord eller grene bag den. Også selv om den ikke er ramt, kan den springe af sted ”

gå med en snert af tvivl. Blev den mon alligevel ramt?

Få regler

En lav bladkugle får bukken til at springe i vejret. En høj får den til at falde på stedet. Som om kontakten pludselig blev hevet ud af stikket. Rammes bukken i maveregionen, skyder den ryg og går stivbenet fra anskudstedet. Der er mange tommelfingerregler. Desværre er der ikke mange rettesnore, når det gælder forbiskud.

John Terkildsen, dansk og nu desværre afdød skytte med mange års erfaring fra bukkejagter i Danmark og Skotland, har gennem tiden guidet jagtgæster til flere hundrede bukke. En ikke ubetydelig del af de påskudte bukke blev aldrig ramt, selv om forholdende var tæt på det optimale.

John Terkildsen siger:

- Som guide ser man mange gange bedre, hvad der sker i skudøjeblikket, end skytten selv gør. Skytten er koncentreret om sit skud, hvorimod dem ved siden bedre er i stand til at se, hvordan dyret reagerer i splitsekundet efter kuglen forlod mundingen.

- Inden man begynder at snakke om typiske reaktioner ved forbiskud, skal det nævnes, at man næsten altid har ramt, selv når man tror, man har skudt forbi. Derfor skal ethvert forbiskud betragtes som en træffer. Og det vil sige, at man bør undersøge påskudstedet og sætte en uddannet eftersøgningshund på opgaven, formaner skytten, der aldrig tøver med at tilkalde en schweisshund, når der er skudt til en buk, som ikke er fundet. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Ingen sikker forbier

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi?

Der er mange eksempler på, at det, man troede var en forbier, alligevel var en træffer. Ikke

sjældent findes bukken forendt

blot få meter fra påskudste-

det, selv om jægeren ville lægge

hovedet på blokken for at forsvare sin forbier.

- Ifølge min erfaring kan man kun være (næsten) sikker på en forbier, når bukken bliver stående og ser sig forvirret omkring, mens skuddet giver genlyd omkring den. Da tyder det på, at bukken ikke er ramt. Det er det eneste skudtegn, som næsten entydigt peger i retning af en forbier.

- Står der andre dyr i nærheden af bukken, der skydes til, skal man især være opmærksom på deres reaktion i skudøjeblikket. Reagerer de et splitsekund senere end bukken, tyder det på, at bukken er ramt. Da er det sandsynligvis berøringen med kuglen, der skræmte bukken. De øvrige dyr reagerer først ved bukkens reaktion eller på lyden af skuddet, der lidt forsinket når derud. Man kan sammenligne det med det mere kendte eksempel med en fugl, man på lang afstand ser falde mod jorden, før man hører selve skuddet. Men også når det gælder forbiere, er det vigtigt at understrege, at der er så mange varianter af skudtegn, at der er mange undtagelser. Også når forholdene er næsten identiske, kan to dyr reagere forskelligt, selv om rammerne omkring skuddene er næsten ens. Nogle hævder f.eks., at den ældre buk er mere tilbøjelig til at springe i samme øjeblik, den hører skuddet eller kugleslaget bag sig end den yngre, mere uerfarne buk er.

- Det sker, at bukken springer i skudøjeblikket. Da kan det være vanskeligt at afgøre, om bukken blev ramt eller om kuglen fortsatte forbi dyret. I reglen vi reaktionen dog være lidt forsinket, når der skydes forbi. Hvor bukken reagerer prompte ved en berøring med kuglen, vil den reagere et splitsekund senere ved en forbier. Samtidig er det, som om bukken trækker sig lidt sammen i skudøjeblikket ved en træffer, oplyser den danske skytte John Terkildsen. Skytten vil aldrig anvende mangelfuldt kugleslag som indicier i afgørelsen af, hvorvidt dyret er ramt eller ej. Det kan især for skytten være svært at høre kuglesla-

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi?

get. Dertil kommer de skud, som ikke sidder i selve kroppen, men som rammer løb eller øverste del af ryggen. Sådanne skud er ikke altid forbundet med hørbart kugleslag.

Ser sig ikke tilbage

Desuden har skytten konstateret, at selv om et påskudt dyr springer i skuddet, reagerer det efterfølgende anderledes end det dyr, der ikke er ramt.

- Et dyr, der er truffet, vil i reglen styrte af sted uden at se sig tilbage. Det vil løbe så langt, kræfterne rækker og kun tænke på at komme væk. Stopper det derimod efter nogle få meter og ser sig forvirret omkring, tyder det på, at dyret ikke er ramt. Dog skal man naturligvis være opmærksom på, hvordan dyret reagerer, når det atter sætter sig i bevægelse. Springer det af sted i bløde spring, er det med til at bekræfte mistanken om en forbier.

Hvis bukken, efter den er skudt på, begynder at smælde, tyder reaktionen på, at dyret ikke er ramt.

Danmarks mest erfarne schweisshundefører med mere end 1.000 positive eftersøgninger kan dog berette om en svensk buk, der under eftersøgningen begyndte at skælde ud, til trods for at den et par timer forinden havde fået skudt et forløb over. Jørgen Lang erkender dog, at reaktionen er atypisk.

Hvorfor forbi

Groft set kan forbieren bunde i tre kategorier; de tekniske, de fysiske eller de psykiske. De forbiskud, som har rod i tekniske mangler, bør høre til de mindst hyppige, da riflen er indskudt forud for sæsonen. Alligevel sker det, at navnlig montagerne arbejder sig løse med usta-

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi?

Der er mange eksempler på, at det, man troede var en forbier, alligevel var en træffer. Ikke

sjældent findes bukken forendt blot få meter fra påskudste-

det, selv om jægeren ville lægge hovedet på blokken for at forsvare sin forbier.

bilt træfpunkt til følge. Ligeledes kan forskæfter lavet af træ med tiden arbejde så meget, at piben kommer i kontakt med skæftet, hvilket også kan påvirke træfpunktet. Desuden har skytte John Terkildsen gennem sin karriere erfaret, at et (for) blødt og navnlig et (for) hårdt aftryk er skyld i mange dårlige skud. En stor del af forbierne bunder i fysiske forhold så som uvant skydestilling, der et eller andet sted bunder i mangelfuld forberedelse. Er man kun vant til at ligge på skydebanen og skyde med riflen solidt plantet i en sandsæk eller skydestok, skal man være klar over, at man på jagt kan komme i situationer, hvor skudafgivelsen er knap så ideel. Pludselig står bukken bag en, og man må vende sig og skyde i en forvredet stilling, hvis man vil udnytte chancen. De fleste jægere vil før eller siden komme ud for, at jagtfeberen bliver så kraftig, at hele kroppen dirrer umiddelbart forud for skudafgivelsen. Feberen er ikke nødvendigvis knyttet til et særlig attraktivt trofæ, men kan ramme som en forhammer, når man mindst venter det. Kunsten er naturligvis at afvente situationen, indtil man har fået feberen så meget under kontrol, at skudaf-

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi?

givelse er forsvarlig. Lykkes det ikke, må man slå sig til tåls med, at råvildt er stationært, således at man sandsynligvis får chancen for et møde det på et senere tidspunkt.

Nogle gange kan jægerens overvurdering af egne evner er også en stor synder, når det gælder forbiskud og anskydninger af råvildt. Selv en stærk, ældre sommerbuk har et forholdsvis lille træfområde. Derfor skal man sammenholdt med jagt på elg og hjort være særlig bevidst om sit maksimale skudhold.

Mange anvender synsfeltet i kikkertsigtet til at vurdere afstanden ud til bukken. Andre bruger afstandsmålere. Men eftersom de fleste vælger at skyde deres råvildt ind med en relativ flad kuglebane, har det ikke praktisk betydning, om bukken står på 100 eller 150 meters afstand. Da skal der blot holdes ”lige på”.

I stærk blæst med afdrift kan det dog have en vis betydning, at man kan beregne, hvor meget kuglen brækker af, inden den når dyret. Da kan afstanden være rar nok at kende.

De store fejl begås dog, når jægeren forsøger sig med skudhold, han dybest set sikkert ikke behersker. Samme problemstilling gælder skud uden sikkert underlag. En bukkejæger bør altid have sin skydestok ved hånden.

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi?

Desuden kan jagtbegæret være så stærkt, at man ikke vurderer kuglebanen tilstrækkeligt. Mest almindeligt er det, at kviste og mindre grene blander sig i skudfeltet, fordi jægeren er for hurtig til at melde fri bane. I visse situationer kan kuglen blive slået ud af kurs.

Med til jægerens risiko for fejlvurdering hører hans evne eller mangel på samme til at læse dyrets næste træk. Agter dyret at stå stille det næste sekund, eller er det på vej til at sætte sig i bevægelse?

Dette kan være ret afgørende for, om kuglen rammer, hvor den skal eller ej. Afslutningsvis skal nævnes, at mange forbiere er blevet afgivet under helt igennem optimale forhold. Riflen hvilede solidt i den trebenede skydestok, afstanden var under 100 meter, og bukken stod intetanende med siden vendt mod jægeren. Alligevel gik skuddet forbi, fordi jægeren allerede havde set bukken som sikker. Især kan rekylskræk blande sig i sådanne rutineskud. Inden jægeren trykker på aftrækkeren, tager han ubevidst mod skuddet og flytter fokus.

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi?

Sæsonbetonede forbi-meldinger

Den registrerede schweisshundefører Jørgen Lang, Dalmose på Sydsjælland har konstateret, at der er relativt flere kontroleftersøgninger om sommeren end om vinteren. I bukkejagtsæsonen, (16. maj til 15. juli), bliver han oftere kaldt ud med hundene, end han gør om efteråret, hvor jagten hovedsageligt drejer sig om afskydning af råer og lam.

- Når jægeren skyder til et lam eller en rå, er han mere tilbøjelig til at melde forbi, end han er om foråret, hvor jagten udelukkende gælder bukkene. Det KAN skyldes, at trofæet ubevidst spiller ind på vurderingen, mener Jørgen Lang, der kan berette om langt over 800 positive eftersøgninger, alle på råvildt.

- Er der ingen tydelige tegn på, at efterårsdyret er ramt, er der desværre mange, som kan overbevise sig selv om, at dyret ikke er ramt, mener den danske hundefører, som anvender ruhår og bayersk bjergschweisshund, når uheldet er ude, og han kaldes ud til eftersøgning.

- Modsat forholder det sig om sommeren. Her vil ønsket om at få fat i trofæet trække afgørelsen i den anden retning. Man tager med andre ord ikke en forbier for en forbier, før alle muligheder er endevendt. Selv om alt tyder på, at bukken ikke er truffet, tilkaldes en hund, siger Jørgen Lang, der dog ofte oplever, at forbieren gemmer en anskydning.

Hans bedste råd ved en forbier er i øvrigt at holde området under observation de efterfølgende dage.

- Bukken forlader ikke området, fordi der er skudt til den og vil meget ofte vise sig i området igen.

Dette gælder i øvrigt også, hvis bukken er ramt. Også her vil den påskudte buk opsøge sit vante område, så længe kræfterne rækker. Enhver hundefører vil sætte stor pris på at få et opkald, når sådanne påskudte bukke nedlægges.

- Er det en forbier som antaget, eller er der tegn på, at bukken er anskudt? Oplysningerne er vigtige brikker i eftersøgerens livslange uddannelsesforløb.

Schweishundeførerens råd til bukkejægeren er: Vær især opmærksom på korte skud fra hochsits.

Mange af de eftersøgninger, jeg kaldes ud til, drejer sig om skud fra hochsits, hvor jægeren ikke har korrigeret for skudvinklen.

- Kuglen skal gå gennem de vitale dele, når den går gennem dyret. Derfor skal der holdes højere, end når man står i niveau med bukken. Tager man ikke højde for dette, kan forbiere eller overskudte forløb være prisen.

Stor set alle har prøvet det; at skyde forbi. Men hvordan reagerer bukken i det øjeblik, hvor kuglen pisker ret forbi?

BUKKEJAGT

OG JAGTREJSER

BUKKEJAGT I EUROPA

Muligheden for at jage råbuk udenfor landets grænser er bogstaveligt talt grænseløse. Men bør rejsen gå mod syd eller nord eller mod øst eller vest?

BUKKEJAGT I UDLANDET

Af Michael Sand

Bukkejagt er populært som aldrig før og hver år rejser tusindvis af danske jægere sydpå, nordpå samt vest- og østpå for at jage råbukke.

For selv om Danmark har en meget stærk bestand af råvildt, er bukkejagt uden for landets grænser alligevel den jagtform, som trækker fleste danske jægere ud af landet.

Men hvad er udslagsgivende for den bukkejægere, der vælger Polen frem Sverige eller Ungarn frem for Skotland etc. En råbuk er trods alt en råbuk uanset hvor den er født og opvokset.

Er det trofæet størrelse, der bestemmer, hvor rejsen går hen. Næppe. Man kan ikke hævde, at bukkene bliver større i et land end de gør i et andet.

Selv inden for et lille land som Danmark, er der store lokale forskelle. Generelt har det heddet sig, at Østdanmark producerer stærkere horn end Nordog Vestdanmark. Men denne antagelse holder kun på et meget overordnet plan.

I Nord- og Vestjylland kan man finde ejendomme, som år efter år fremviser flotte medaljebukke, mens man tilsvarende kan se østdanske ejendomme, hvor opsatserne forbliver på det jævne sæson efter sæson.

Tilsvarende forholder det sig med bukkene i europæiske lande, regioner og lokale destinationer.

SE TOP 10 oversigt over hvor danske jægere nedlægger de største bukke i TEMA-magasin

Generelle betragtninger om bukketrofæets størrelse kan man altså ikke anvende som rettesnor, når man skal vælge om turen skal gå til Polen, Sverige eller Tjekkiet etc. Kun ud fra detaljekendskabet til de enkelte områder, kan man træffe en kvalificeret beslutning.

Det gælder uanset om man vil skyde mange eller få – store eller små. Der er masser af muligheder for alle dele i stort set hver eneste land, hvis man leder længe nok.

Brug lommeregneren

Når de store lokale forskelle er nævnt, er der naturligvis nogle meget overordnede nationale karakteristika, som man med fordel kan begynde sin research med.

I mængden af de mange motiver for valg af næste jagtrejse, er naturligvis også hensynet til ens økonomi.

Desværre er det vanskeligt at sammenligne de mange rejseudbud. Uanset om man booker gennem et rejsebureau eller går direkte til den udenlandske udbyder, er det vigtigt, at man ser på rejsens samlede pris.

Nogle arrangementer tilbyder ophold til næsten ingen penge. Til gengæld er den daglige rate for jagten forholdsvis dyr. Også afregning af de nedlagte bukke svinger fra land til land og fra ejendom til ejendom

Nogle steder er der tradition for at afregne efter antal point og evt. opnåede medaljer. Andre for opsatsens vægt eller antal ender.

Endelig er der forskellige måder at udregne kørsel i terrænet på, hvis man jager med guide eller bruger lånt bil til og fra terrænet. Nogle har en fast pris pr. dag. Andre en pris pr. kørt kilometer.

Sluttelig er der håndtering og afkogning en af de nedlagte trofæer. Visse steder er det inkluderet i prisen. Andre steder betaler man pr. trofæ og pr. skind, der gøres klar til levering hos den konservator, som efterfølgende skal sætte opsatsen på plade eller montere råbukken.

Drikkepenge er desuden en faktor, man i visse lande skal kalkulere med. Også her bør man undersøge, hvad der gives for henholdsvis den gode og den ekstraordinære gode oplevelse inden man rejser hjemmefra.

Tag ikke et ” hvad du føler for” som et acceptabelt svar, men forlang i det mindste en rettesnor for drikkepenge til guiden og det personale, som ellers hjælper til med at gøre oplevelsen til noget særligt.

Inden man definitivt booker sin rejse, er det en god ide at spørge til referencer, hvis der er nogle. Gode bukkejagt-områder bookes ofte af det samme hold jægere år efter år, hvilket naturligvis fører til et relativt snævert referencefelt.

Dårlige referencer vil dog ofte optræde, hvis man søger på nettet. Men vær forsigtig med ensidige udlægninger af en jagtrejse. Der er oftest to sider af samme sag.

Derfor bør udbyderens version af den uheldige jagt retfærdigvis altid høres. Det er ABC-lærdom for enhver seriøs jagtredaktør, men på de sociale medier, er der ikke altid tilknyttet en kritisk redaktion. Det bør man meget opmærksom på, når man læser om uheldige jagtrejser.

Hvor gerne vi end ville, kan vi altså ikke præsentere en fuldendt guide til den rejseglade bukkejæger. Det kan desværre kun blive til nogle meget overordnede og generelle betragtninger, og herunder gennemgås de mest karakteristiske træk ved bukkejagten i vores nærmeste og mest populære nabolande.

Sverige

Danske jægeres jagtland nummer et er Sverige. Det kommer vi ikke uden om. Tusindvis af danskere valfarter hinsides dagene før den svenske bukkejagt, som indtil 2021 startede den 16. august. ( se link nederst i afsnit om Bukkejagt i Sverige)

Det er naturligvis den sene sæsonpræmiere, som gør Sverige interessant. Desuden sætter mange pris på, at man de fleste steder kan jage på egen hånd, er selvforsynende under hytteopholdet og at transporttiden fra Danmark er kort og ukompliceret.

Læs SVENSKogså:JAGTTEGN – SÅDAN GØR DU

Sverige er leveringsdygtige i nogle af Europas bedste råbukke. Bl.a. stammer både CIC og SCI verdensrekorden fra Sverige. SCI rekorden er i øvrigt nedlagt af en ung dansk jæger

LÆS også: HISTORIEN OM VERDENS STØRSTE RÅBUK

Mange steder i Sverige er trofæafgiften en del af den samlede jagtpakke. Måske med et gebyr pr. nedlagt buk afregnet efter antal ender på stængerne. Medaljetillæg kan dog forekomme.

Flere større ejendomme fører en meget restriktiv afskydning og kan derfor tilbyde ekstraordinære bukkejagtoplevelser til den jæger, der søger et ekstraordinært stort bukketrofæ.

Svenske Herregårdsbukke kan grundet målrettet forvltning og afskydning blive meget store og da udbytte og efterspørgsel regulerer prisen giver resultatet sig selv. En ”sikker” svensk guldmedalje-buk udbydes ofte til det samme, som en god håndfuld repræsentative polske seksendere.

Bemærkes skal det at Sverige indfører forårsjagt på råbuk, og hvordan det vil påvirke danskernes rejselyst er uvis.

LÆS også: SVERIGE INDFØRER NY JAGTTID

LÆS ogs. SVERIGE INDFØRER FORÅRSJAGT PÅ RÅBUK

Norge

Som bukkejagtland er Norge undervurderet. Generelt står råvildtet ikke nær så tæt, som det gør i det sydlige Sverige, men også i Norge, kan man finde lokale områder med rigtig god bukkejagt. Ikke mindst i det sydlige Norge, kan områder med dyrkede marker byde på gode jagtoplevelser med meget flotte trofæer.

Bukkejagten starter den 10. august, hvilket betyder, at der er chance for at opleve råvildtet brunst. Set i forhold til jagt i Sverige, er dette en stor fordel. Ofte er brunst-aktiviteterne stærkt aftagende, når svensker-jagten indledes den 16. august.

De fleste steder i Norge og Sverige topper brunsten i den første uge af august, men afvigelser forekommer.

Prisen på bukkejagt i Norge svinger meget. Fra meget lave priser til trofæafgifter sammenlignelig med priserne på de bedste svenske Herregårdsbukke.

Polen

Polen må være Europas mest betydningsfulde jagtland. Især bukkejægere er meget glade for at besøge det vildtrige land, der kan fremvise Europas måske tætteste bestand af råvildt.

Jagten foregår oftest med guide og det er normalt, at man afregner efter trofæets størrelse. Det har gennem tiden givet flere jægere ubehagelige overraskelser, når det viste sig, at en nedlagt buk var meget større end forventet.

Frygten for at tage fejl er dog stærkt overvurderet. Man er naturligvis ikke tvunget til at skyde. Og ser en buk særlig stor og kraftig ud, kan man blot vælge at lade den gå, hvis budgettet ikke er til ekstraordinære udgifter

. Desuden kan man inden jagten forklare guiden, hvor ens grænse går. Frygten for at skyde sig fra hus og hjem har ikke hold i virkeligheden og bør ikke afholde en jæger for at rejse til Polen.

Vil man alligevel gardere sig mod uforudsete udgifter, kan man booke en fastprisaftale. Pakken kan f.eks. indeholde retten til at nedlægge tre repræsentative råbukke uanset størrelse. Forvent dog at få det, man betaler for. Hverken mere eller mindre. Man kan ikke regne med at blive guidet til en guldmedaljebuk på et fastpris–arrangement.

England

Den britiske bukkejagt indledes tidligere end den gør på kontinentet. Allerede i april er det muligt at jage de nyfejede engelske råbukke .

Jagten foregår med guide og man skal være ude i god tid inden afrejsen, hvis man skal nå at få sin Firearm and hunting licence inden afrejse.

Det er især råbukke i det sydlige England, som trækker danske jægere over Nordsøen år efter år. Det milde klima og den massive fodring af fasaner, som også kommer råvildtet til gavn, betyder, at medaljebukkene står tættere i England end de gør de fleste andre steder i Europa.

Men også i England skal man arbejde for de ekstraordinære store råbukke. Dette gælder uanset om man jager dem først på foråret, hvor vegetationen gør det nemmere at spotte dyrene. Eller om man jager dem i brunsten, hvor bukkene kan kaldes ind ved f.eks. at efterligne lyden af en parringsvillig rå.

Trofæafgifterne på britiske medaljebukke er forholdsvis lave. Til gengæld kan de øvrige udgifter være lidt højere.

Ønsker man at nedlægge en medaljebuk eller to skal man derfor udregne de totale udgifter og sammenligne dette med hvad man skal betale i f.eks. Sverige eller Polen for et tilsvarende ophold med jagt og trofæafgift. Dette gælder i almindelighed, men i særdeleshed i England, hvor der er tradition for at udbyde medaljebukke til relativt set lave priser.

Skotland

Flere af Europas bedste råbukke er nedlagt i Skotland, hvor jagten i reglen foregår med lokalkendt guide.

Bukkejagten indledes i april, hvor kun de største bukke i reglen er fejet. Yngre bukke kan endnu være i bast.

Motiverne for at rejse til Skotland kan være flere. Dels byder landet på enestående naturoplevelser med urfugle, ryper(grouse) og kronvildt som en del af de mange sidegevinster til bukkejagten. Ikke mindst når turen går efter de såkaldte højlands-bukke.

Bukkene i højlandet er opsatsmæssigt beskedne, men oplevelsen ved at jage dem i de lyngklædte og vidtstrakte bakker værdsættes af mange. Skotland byder også på råbukke i guldmedaljeklassen og langt derover. Men ”sikre” medaljebukke er der mange aftagere til og det påvirker naturligvis prisen. Jagt på skotske medaljebukke er for det mere eksklusive budget.

Men for den jæger, som er opsat på at skyde ”sit livs buk”, er det måske i det lange løb fornuftigt at booke en forholdsvis dyr rejse med høj succesrate. En række rejser, med langt mellem drømmebukkene, kan også vise sig at blive en bekostelig affære. Uanset hvad man går efter kan det kuperede Skotland byde på enestående jagt- og naturoplevelser.

Tyskland

Bukkejagt i Tyskland bliver mere og mere populær. Ikke mindst blandt jægere, der gerne vil jage uden guide er Tyskland et nærliggende valg, da de fleste jagter udbydes som jagt på egen hånd.

Der er dog flere andre årsager til Tyskland er blevet et populært rejsemål. Den velorganiserede jagtkultur, den tætte råvildtbestand og ikke mindst et veludbygget motorvejsnetværk.

Uanset hvor man er bosat kan man på kort tid nå frem til de fleste terræner i vores jagtglade naboland.

Bukkejagten starter i maj og udover bukke, er det også muligt at nedlægge smaldyr. Men kan man ikke med sikkerhed se om hundyret er en (gammel)rå eller en (ung)smalrå er det naturligvis bedst at lade være med at skyde.

Tyske jægere er generelt meget dannede og jagtligt set veluddannet ikke mindst. De forventer derfor, at deres jagtgæster respekterer den stærke tyske, jagtkultur, som i øvrigt har været stærkt inspirerende for udviklingen af f.eks. den danske jagtkultur.

Tyskland er dog ikke i almindelighed sammenlignelig med Polen. Selv om råvildtbestanden visse steder er meget tæt, er den ikke helt så tæt som den bestand, som man generelt oplever længere mod øst.

Kvaliteten i det store udbud af tyske bukkejagter er, som alle øvrige jagtrejseudbud, svingende. Er det for billigt til at være sandt, kan det også meget vel være det. Det er et godt råd i almindelighed, og et godt råd i særdeleshed, når det gælder bukkejagt.

EUROPA KLIKogseflere TOP10ALLETIDER

BUKKEJAGTENS FØRSTE UGE

Cirka halvdelen af de danske bukkejægere forventer, at skyde en buk den første uge.

Af Redaktionen

En af dansk naturs største succeshistorier i nyere tid er den nærmest eksplosive udvikling i råvildtbestanden.

Hvert år nedlægges der over 100.000 stykker råvildt (106.482 i sæsonen 2016/17) og ifølge Gyldendals “Råvildt og råvildtjagt” regner man med, at ca. 95 % af bukkene faktisk nedlægges under forårsjagten 16. maj-15. juli.

Ca. 58 % af bukkene nedlægges i maj, godt 30% i juni, mens kun cirka 10% skydes i de første 15 dage af juli.

Omkring 42.000 jægere nedlægger hvert år råvildt, mens kun 2% skyder mere end ti dyr årligt. Men ... èt er statistik, noget andet er forventninger.

Og forventningerne til den kommende sæson er store, såfremt en undersøgelse foretaget blandt brugerne af Netnatur.dk i foråret 2008 stadig tegner et retvisende billede.

Også i 2008 var Netnatur.dk danske jægers mest besøgte online medie, men alligevel skal den slags undersøgelses naturligvis tages med forbehold . På modsatte side kan man se, hvordan brugerne af sitet dengang forventede at opleve den kommende bukkejagtsæson. Bemærk at kun 4,7% svarede, at de ikke forventer at skyde en buk i løbet af sæso-

Cirka halvdelen af de danske bukkejægere forventer at skyde en buk den første uge. Det viser en undersøgelse foretaget på Netnatur.dk

nen 2008, mens 3,6% af dem, som deltog i undersøgelsen, oplyste, at de ikke driver bukkejagt.

Resultat af undersøgelse på

Netnatur.dk:

Jeg forventer at skyde en buk den første morgen : 16.2%

Jeg forventer at skyde en buk den første dag : 8.3%

Jeg forventer at skyde en buk den første uge : 26.6%

Jeg forventer at skyde en buk i løbet af sæsonen(16.5-15.7) : 40.6%

Jeg forventer IKKE at skyde en buk i foråret 2008 : 4.7%

UNDER BUKKEJAGTEN

BUKKEJAGT OG MYG

Myg og bukkejagt er ofte to sider af samme sag.

Men hvad gør man, hvis plagen bliver for stor og

mængden af de blodtørstige bæster bliver for voldsom?

URFUGL MED RIFFEL

Af Peter Tisted

Klask! Myg kan på én gang være både en prøvelse og en hård plage, når man lister sig ud på bukkejagt om aftenen eller i de tidligste morgentimer. Men er der overhovedet noget at stille op ud over en ren mekanisk bekæmpelse = en fluesmækker?

Der er en del myter og folketro om myggestik, som straks kan aflives. Der er for eksempel ingen som helst dokumentation for, at det hjælper noget som helst at proppe sig med B-vitaminer eller for den sags skyld en håndfuld rå hvidløg. Sidstnævne kan dog muligvis have en effekt forstået på den måde, at det lader til, at myg ikke bryder sig om stærke lugte. Men selv om du hjemmefra spiser fire hele hvidløg, så er det yderst tvivlsomt, om du alligevel undgår nærkontakt med myggene.

TOPJAGT I SVERIGE

NETNATUR.DK

Der er selvfølgelig den mulighed, at man tager et myggenet over hovedet og ifører sig et par handsker. Ulempen er imidlertid, at man stort set ikke kan se et klap gennem nettet – og laver med så huller til øjnene, så finder myggene altså hurtigt indenfor.

Blodtyper og varme

Der er ikke nogen, der har en blodtype, som myggene foretrækker frem for andre. Men det er fakta, at menne-

Myg og bukkejagt er ofte to

sider af samme sag. Men hvad

gør man, hvis plagen bliver for stor og mængden af de

blodtørstige bæster bliver for voldsom?

sker lugter forskelligt og de har også en forskellig varmeudstråling. Myggene går meget konkret efter varmen fra din krop samt din udånding – og også fugtigheden, specielt hvis du sveder. Så regel nummer ét må være, at man ikke klæder sig så varmt på, at man sveder tran. En anden måde at undgå de værste myggesværme på, kan være at søge i højden i en skydestige. Der er ikke så mange myg fem meter over jorden som nede i græshøjde. Ligeledes er der altid flest myg inde mellem træerne, så du kan lette lidt på plagen ved at holde en respektfuld afstand til disse. Men helt undgå dem –

det kan du altså ikke. Din lugt kan du til gengæld gøre noget ved – og der findes snesevis af stifter, lotion og spray på markedet – dog er ikke alle lige veldokumenterede eller virksomme.

På sundhed.dk kan du læse om flere af dem. Tidligere har de foretrukne myg-

KORT OM MYG

Urfuglen er især kendt for hannernes ”spil” i yngletiden

En fuldvoksen urfuglekok er en ægte trofæfugl og den vejer typisk mellem 1 og 1,5 kg.

Urfuglens føde består af blade, bær og insekter samt knopper af både løv- og nåletræer.

Urfugle er almindelig i Norge, Sverige og Finland, men er erklæret uddød i Danmark

gemidler været Jungleoil og MyggA, der indeholder stoffet diethyltoluamid. Miljøstyrelsen har imidlertid forbudt dette stof i Danmark, da producenterne ikke har indsendt ny dokumentation for produkterne.

Man kan stadigvæk købe midlerne i for eksempel Sverige, hvor det også stadigvæk er tilladt at anvende dem. Men du må til gengæld ikke tage produktet med tilbage til Danmark for at bruge det – det betragtes af myndighederne som ulovlig import.

Er man totalt til gadgets, og bare vil udgå myg koste hvad det vil, så findes der faktisk elektroniske enheder som f.eks. Thermacell, som efter sigende er ganske effektiv. Men så skal man også være indstillet på at betale omkring 500 kroner.

Til slut lidt myggefakta

I Danmark har vi 30 forskellige myggearter. Det er primært skovmyggen, som er den største plageånd. Det er kun hun-myggen der stikker, da den skal bruge blodet til sin ægproduktion. Myggen lægger sine æg i vand, så derfor er der altid flest myg i nærheden af stillestående vand.

Bliver du stukket af en myg – og ellers kan udholde det – så er det faktisk korrekt, at myggestikket ikke bliver helt så slemt, hvis myggen bliver færdig med sit forehavende. Lige til slut suger den nemlig noget af giften op igen.

REVOLUTIONERENDE REALTREE EXCAPE™

CAMOUFLAGE JAGTKOLLEKTION

Excape - en lag-på-lag kollektion fra Deerhunter®

Se hele kollektionen her

deerhunter.eu

HVER FEMTE RÅBUK

Mere end hver femte buk nedlægges indenfor 20 meter og 75% nedlægges på under 100 meters afstand.

Det viser undersøgelse gennemført på Netnatur.dk

Af Redaktionen

Interessen for ballistik og kuglefald ved lange skudhold er efter flere ting at dømme stigende. Men når det gælder bukkejagt, er behovet for fladtskydende rifler ikke særlig aktuelt.

Kun 7,1% i undersøgelsen – gennemført på Netnatur.dk i 2008 – svarede, at den sidste buk, som de nedlagde, var mere end 150 meter borte. Ved skud på korte hold skal jægeren ikke korrigere for kuglefald og kan blot holde ”lige på”! Mest overraskende er det dog, at forholdsvis mange bukke nedlægges på kloshold.

22,7% svarede, at den sidste buk, som de skød, blev skudt på under tyve meters afstand. Går vi ud fra, at brugernes sidste nedlagte buk tegner et retvisende billede af den samlede afskydning, viser det sig, at 75,9% af bukkene nedlægges på under 100 meters afstand.

Altså at tre ud af fire bukke skydes indenfor 100 meter, hvilket svarer til den afstand, som mange vælger at indskyde deres riffel på.

Hver femte råbuk skydes på kloshold Undersøgelsen gennemført blandt Netnaturs brugere går tilbage til 2008. Men om der i dag nedlægges flere bukke på længere hold, end der gjorde dengang, kan der i mangel af tilsvarende materiale kun gisnes om Som i alle andre undersøgelser er der dog en række forbehold. Bl.a. kan man ikke umiddelbart konkludere, at Netnatur.dk brugerne udgør et repræsentativt udsnit af samtlige danske bukkejægere. Måske er jægere, der søger nyheder og information om jagt på nettet, lidt mere interesserede i jagt end jægere i almindelighed. Man skal trods alt aktivt søge ind på en jagtside.

Såfremt denne formodning holder vand, er det nærliggende at antage, at de særligt interesserede jægere også bruger mere tid på begrebet jagt. Måske smitter det igen af på den tid, som de bruger på træning, vedligeholdelse af udstyr og information om hvornår en chance er en chance og hvornår den ikke er.

Selvtillid er afgørende

Med træning og viden kommer nemlig selvtilliden og selvtillid er afgørende, når en chance skal udnyttes. At denne kæde af sammenfald slår igennem i undersøgelsen kan ikke bevises, men heller ikke udelukkes.

Derfor kunne en lignende undersøgelse gennemført blandt jægere, der er mindre aktive, måske have givet et andet resultat. Med til forbeholdende skal også medregnes aldersfordelingen blandt de Netnatur.dk brugere, som deltog i undersøgelsen.

Mere end hver femte buk nedlægges indenfor 20 meter og 75% nedlægges på under 100 meters afstand. Det viser undersøgelse gennemført på Netnatur.dk

Såfremt disse ikke udgør et repræsentativt udsnit af den samlede danske jægerskare, kan dette måske trække fordelingen af skudafstande i en misvisende retning. Endelig kan det ikke udelukkes, at f.eks. jægere, der nedlægger bukke på lange hold, skyder forholdsvis mange bukke på langt hold og derfor tegner sig for et større udbytte, end undersøgelsen rent faktisk afslører. Hvis vi f.eks. havde bedt jægerne angive skudafstandene til et større antal nedlaget bukke, ville vi måske ende op med et andet og mere retvisende billede. Men da denne metode sandsynligvis er mere usikker, da den beror på jægernes lang-

Mere end hver femte buk nedlægges indenfor 20 meter og

75% nedlægges på under 100 meters afstand.

Det viser undersøgelse gen-

nemført på Netnatur.dk

tidshukommelse, valgte vi at basere undersøgelsen på den buk, som vi formoder står skarpest i erindringen, nemlig den sidste nedlagte.

Svarene på spørgsmålene fordelte sig som nedenstående:

Sidst jeg nedlagde en råbuk, skød jeg den på 0-20 meters afstand : 22.7%

Sidst jeg nedlagde en råbuk, skød jeg den på 20-60 meters afstand : 21%

Sidst jeg nedlagde en råbuk, skød jeg den på 60-100 meters afstand : 32.2%

Sidst jeg nedlagde en råbuk, skød jeg den 100150 meters afstand : 16.9%

Sidst jeg nedlagde en råbuk, skød jeg den på over 150 meters afstand: 7.1%

MORDER ELLER BAJONET

En voksen råbuk som sætter op uden for- og bagsprosser, der er det mest normale, betegnes ofte som morder. Men ofte er en

Af Redaktionen

Bajonetbukke kaldes de: voksne bukke som sætter op helt uden sprosser. Men bajonetbukke sammenlignes ofte med såkaldte mordere, som er betegnelsen anvendt om ældre bukke på retur, som ikke længere sætter de traditionelle forog bagsprosser.

Populært kan man hævde, at en morderbuk med tiden “har tabt sin sprosser” ligesom en ældre mand med tiden ofte taber sit hår.

Genetisk betinget

En bajonetbuk derimod er genetisk programmeret til at sætte en opsats op helt uden sprosser. Ofte vil allerede den to år gamle og første voksne opsats være mere eller mindre uden sprosser. Denne tendens vil fortsætte livet igennem. Også den opsats, der følger efter, når den første opsats kastes, vil oftest være sprosse-

løs eller med kun meget svagt udviklede sprosser.

Livet igennem vil bajonetbukken bærer en opsats med ingen eller kun svagt

BUKKEJAGT OG 72

JAGTSPROG

udviklede sprosser. I sit livs efterår, som for en buk må siges at være efter 6-7 års alderen, vil den jægere, som ikke kender bukkens historie, naturligvis mene han har observeret en regulær morder. Og det har han måske også, selv om bukken aldrig tidligere har båret andet end to spidse stænger.

Observeres en buk uden sposser eller med svagt udviklede for- og bagsprosser skal man altså ikke tage for givet, at det en ældre buk på retur, som man har set. Man må støtte sig til de kendetegn man ellers anvender, når man skal forsøge at fastslå en råbuks alder.

Kropstørrelse, halsens tykkelse og hovedet form og aftegning kan være nogle af de parameter, der kan give en ide om bukkens alder. Men også når det drejer sig om vurdering af bajonetbukke vil det være forbundet med usikkerhed at aldersbedømme en buk, som man ikke tidligere har observeret i terrænet. Først når bukken er nedlagt, kan man via tandsliddet få en mere nøjagtig fornemmelse af bukkens alder, omend vurdering via tændernes slid også er forbundet med en vis usikkerhed.

INDSKYDNING AF RIFFEL

Med hensyn til ammunition, så har de fleste jægere hen ad vejen fundet den patron de foretrækker ...

Arkivartikel: Ib Nordentoft Andersen

Om dette valg er foretaget efter velovervejede objektive betragtninger eller det er mere subjektive tilfældigheder der ligger bag valget, er måske ikke så afgørende. Men det er vigtigt, at den patron der indskydes med, er af samme fabrikations (lot)-nummer, som den der bruges på jagt. Der kan være stor forskel i træfpunkt fra et lotnummer til et andet.

Mange riffelbaner tillader desværre kun skudafgivelse på 100 m, med det resultat, at mange jægere indskyder deres riffel med nulpunkt på netop denne afstand. Mange er ganske tilfredse med denne indskydning, da de, sikkert ganske korrekt, mener at netop 100-150 m er grænsen for deres formåen. Men uanset jægerens evner eller selvpålagte begrænsninger, har 100 m nulpunktet visse svagheder.

Hvis man med en .308 ladet med Normas 11,7 g Oryx kugle laver et træf på 100 m,

altså midt i 20 cm cirklen (A) og laver det samme nummer på 150 m (B), så sidder træffet 53 mm lavere, stadig fint inden for cirklen. Men gentager vi denne øvelse på 200 m (C) ligger træfpunktet nu hele

BUKKEJAGT OG JAGTVÅBEN

164 mm lavere, som i bedste fald giver et forbiskud under bugen på en buk, men i værste fald kan give en meget kedelig anskydning. Og uanset selv-pålagte max. skudafstande er det ofte svært at afgøre, om afstanden er 150 m eller måske 200 m, især under en pürsch! En bedre fremgangsmåde ville være, at foretage indskydningen på 150 m. Men dette tillader banelængderne ofte ikke. Det problem klares dog hurtig ved et kik i den relevante ballistiktabel. Her kan man aflæse kuglens højde på 100 m ved en indskydning der svarer til 150 m. Med den samme 11,7 g Oryxkugle ville træfpunktet på 100 m ligge 35 mm over sigtepunktet og det er der, man sikrer sig, at skuddenes gennemsnits-centrum sidder.

De samme tre træfpunkter som før, men med riflen indskudt på 150 m giver et helt andet billede. Træfpunktet på 100 m (A) sidder de 35 mm højt og vi er fint inden for cirklen på 20 cm, men for en gangs

skyld udnytter jægeren den øverste halvdel af cirklen! Det næste træfpunktet på 150 m (B) sidder midt i cirklen og ved

200 m (C) ligger skuddet 93 mm under sigtepunktet, men stadig indenfor den magiske cirkel og en kedelig anskydning undgås. Og dette blev opnået blot ved at ændre indskydningsafstanden til 150 m. Ved jagt i udlandet, hvor længere skudafstande ofte kan komme på tale, kan man udnytte hele den øverste del af cirklen og i dette tilfælde ville en indskydning svarende til 212 m sikre træf inden for cirklen helt ud til 247 m! Man bør dog erindre, at de nævnte tal ikke tager højde for en god jagtriffels gennemsnits-afvigelse/ spredning på +- 13 mm (MOA) og selvfølgelig slet ikke den individuelle jægers mangel på jordforbindelse. Mange skydebaner har absolut ingen faciliteter på skydelinien så den mest stabile stilling er liggende, men det er samtidig en stilling med mange mangler. Da skytten ligger fladt på maven har kroppen ingen mulighed for at fjedre i skudafgangen og rekylen går direkte ind i skulderen og den krampagtige stilling med unaturligt bøjet nakke og dårlige

skæftekontakt til skulderen øger risikoen for medlemskab af halvmåneklubben.

Samtidigt kan det nævnes, at liggende skydestilling nok er den mindst benyttede på jagt. En væsentligt bedre skydestilling til indskydningen er siddende ved en skydebænk. Her er det muligt at få godt og stabilt underlæg til riflen, både under forskæftet såvel som skæftets tå. Samtidig får man bedre kontakt mellem skulder og skæfte og overkroppen kan fungere som en fleksibel støddæmper til rekylen.

Grundet en kronisk mangel på skydebaner, kombineret med mange jægeres uhensigts-mæssige sene indskydnings-planering, er der ofte et stort pres på banerne i ugerne før bukkejagten. Det resulterer i påtvungne korte tider til rådighed på banen og derfor risiko for alt for varme løb. Altså; start i god tid. Hvis det er muligt på den aktuelle skydebane, vil det være en god idé, at prøve nogle skudserier på 200 m. Den øgede afstands psykologiske påvirkning har en tendens til at sprede skuddene mere end tabeller måtte angive, så det er en god øvelse til

BUKKE OG BUKKEFEBER

Jagtfeber eller bukkefeber kan ramme nye såvel som erfarne jægere, når jagtens spidser til og skuddet skal afgives. Kur er der ingen af, men af og til kan det hjælpe at kigge den anden vej.

UNDER BUKKEJAGTEN

Af Redaktionen

Bukkefeber kan være en voldsom oplevelse. Knæene ryster, hårene rejser sig og oftest er det helt umuligt at afgive et behersket og forsvarligt præcisionsskud.

Reaktionen udløses, når kamphormonet adrenalin frigives og via blodbanerne begynder at påvirke nerver, muskler og

hjertefunktionen.

Formålet med hypofysens adrenalin-produktion er at øge optagelsen af sukker via en forøgelse af stofskiftet.

Typisk rammer bukkefeberen på det tidspunkt, hvor det er allermest ubelejligt, nemlig umiddelbart før skudafgivelsen.

Ingen mirakelkur

Der findes ingen mirakelkur mod pludselig opstået bukkefeber og det eneste man kan gøre, er at lede tankerne mod noget andet end den konkrete jagtsituation. Det kan af og til få rystelserne

under kontrol, så der atter kan opnås et sikkert sigte.

Flere jægere har ligeledes erfaret, at det hjælper, hvis de ikke kigger på bukken, før det øjeblik hvor skuddet skal afgives. Dermed hidses de ikke op, som hvis de i lange minutter studerede bukken i kikkerten, mens de ventede på det rette øjeblik, hvor bukken stod rigtigt i forhold til et sikkert skud.

Når først bukken er vurderet og er fundet jagtbar, venter de med at sætte øjet til kikkerten til det øjeblik, hvor bukken vender siden til og skuddet kan afgives. Bedst er det altid at afgive skuddet første gang man har hold på bukken. Jo længere tid man venter, jo mere spidser det til og jo større risiko er der for, at bukkefeberen blander sig i situationen

KORT OM BUKKEFEBER

Urfuglen er især kendt for hannernes ”spil” i yngletiden

Når først bukkefeberen raser, er det ofte uforsvarligt at afgive et skud.

Bukkefeber kan ramme nogle jægere næsten hver gang, der skal afgives skud.

Bukkefeber hænger ikke nødvendigvis sammen med trofæets størrelse

TRÆNING MED RIFLEN

Vil du være bedre med din riffel, så er der kun én vej ...

Arkiv af Ib Nordentoft Andersen

Hvis du, hver gang du skyder på rådyrsskiven fra 100 m i en jagtrelateret skydestilling, kan levere en treskuds gruppe, som vist på billedet, er både din riffel og du meget præcise!

Man hører jævnligt beretninger om fantastisk præcise skud affyret på lange hold mod vildt, både i bevægelse og stille-stående. Der er ingen tvivl om, at disse skud nu og da hænder, men spørgsmålet er om jægeren, der affyrede skuddet, kan gøre det hver gang?

På skydebanen

Ved træning på skydebanen præsterer riffeljægere som regel treskuds grupper de kan være ganske tilfredse med og ind imellem opnås en fantastisk tæt skudgruppe man stolt viser til sidemanden, men så er der jo også de grupper der meget hurtigt bliver plasteret over.

For at bedømme egne evner med det valgte gevær og ammunition, bør alle dagens skydeskiver samles og samtlige skud markeres på en enkelt skive for at give et indtryk af ens formåen.

Jægernes ansvar

Jægerens ansvar overfor vildtet er selvfølgelig, at sikre en så hurtig og smertefri nedlæggelse som muligt. Derfor skal man, hver eneste gang der afgives et skud mod et levende væsen, tage alle

aktuelle forhold i betragtning: Riflens egen-spredning og ens personlige skudspredning bør man have fuld viden om, forhåbentligt fra jævnlig træning i jagtrelevante skydestillinger både med og uden støtte. Men derudover skal vind, skudafstand og byttets vinkel nyvurderes før hvert skud, mens det pågældende dyrs vitale zone selvfølgelig er kendt på forhånd, som f.eks. rådyrets 20 cm træfcirkel.

For at vurdere riflens egen-spredning med den valgte ammunition kræves en

meget stabil skudstilling eller allerhelst en fastspænding af riflen. En liggende skydestilling med støtte er nok den mest benyttede, da mange baner ikke har bedre muligheder.

Men for at minimere skyttens påvirkning af resultatet er skydning fra en skydebænk med fast støtte både under forskæftet og kolbens tå langt at foretrække, hvis man altså ikke har mulighed for fastspænding af riflen.

Man betragter normalt en riffel med en egenspredning på 1 MOA (et gradminut) som værende præcis, dog kommer rifler fra specialfirmaer af og til med en garanti for treskuds grupper på 0,5 MOA og ved særlig udvælgelse af ekstra præcise piber og særlig tuning kan der opnås endnu mindre grupper.

Tre skuds grupper

Men de massefremstillede fabriksriflers 1 MOA er dog normen for den almindelige jæger. Amerikanerne beregner 1 MOA i yards og tommer og for nemheds skyld afrundes det til 1 tomme på 100 yards mens man efter metersystemet regner med 3 cm på 100 m (afrundet fra 29,08 mm).

KORT OM MYG

Urfuglen er især kendt for hannernes ”spil” i yngletiden

En fuldvoksen urfuglekok er en ægte trofæfugl og den vejer typisk mellem 1 og 1,5 kg.

Urfuglens føde består af blade, bær og insekter samt knopper af både løv- og nåletræer.

Urfugle er almindelig i Norge, Sverige og Finland, men er erklæret uddød i Danmark

Jægeren bør affyre adskillige treskuds grupper og måle afstanden mellem de to skud der sidder længst fra hinanden (måles fra hullernes centrum). Hvis riflen holder en gruppe-størrelse på gennemsnitligt 30 mm er den altså 1 MOA, men også her bør alle skiver samles og vurderes under et.

Når man har fundet frem til riflens egenspredning, begynder skydning i de stillinger man normalt anvender på jagt, som f.eks. siddende med støtte under forskæftet svarende til skud fra tårn eller stige; stående eller siddende med og uden skydestok osv.

Og husk lige, at liggende skydestilling er en meget sjældent anvendt stilling under praktisk jagt, måske med undtagelse af jagt i bjerge. Så de resultater man opnår under sine årlige indskydninger netop i liggende stilling, kan ikke rigtig anvendes til bedømmelse under jagt.

Skydning fra jagttårn

Man opdager hurtigt, at skydning fra tårn eller stige giver de tætteste grupper og stående uden støtte giver de ringeste. Et konstant resultat på 2 MOA på 100 m i den valgte skydestilling, som der er vist på billedet over denne artikel, er meget fin skydning fra en jagtrelateret stilling. Men de fleste vil nok indrømme, at denne gruppe-størelse, selv fra stige eller tårn, måske ikke svarer overens med egne resultater, der måske nok nærmere ligger på

En konstant gruppestørrelse som denne er selvfølgelig glimrende på afstande selv ud over 100 m og vil jo stadig ligge inden for rådyrets 20 cm vitalzone ude på 200 m, hvis ellers indskydnings-afstanden er rimelig, vind og afstande nøje indregnet og man ikke er psykologisk hæmmet ved lange skud.

Noget anderledes stiller det sig derimod ved skud mod rævens gennemsnitlige

vitale zone på omkring 10 cm, hvor man med et personligt 3 MOA allerede på 120 m spreder skuddene mere end 10 cm. Så hvis man ønsker at afgive skud mod ræv på længere afstande end ca. 120 m, skal man sikre sig, at ens kombinerede egenspredning altid ligger under 3 MOA.

Egenspredning

Nu vil en del jægere sikkert mene at de, i alle skydestillinger med støtte, skyder bedre en 3 MOA og det er uden tvivl helt korrekt for nogles vedkommende, men mange kan ikke klare under 3 MOA. Især resultaterne ved en riffelprøve kan være lidt af en øjenåbner, da rundt regnet hver tredje dumper, men for de der består, er resultatet ofte heller ikke meget at prale af. En 3 MOA gruppe (9 cm) for seks skud ses meget sjældent til riffelprøven, mens en spredning over hele målområdet mere er normen for de fem ud af seks skud der ellers rammer cirklen. En cirkel der jo trods alt er hele 6,9 MOA i diameter. Det er derfor glædeligt, at mange jægere frivilligt pålægger sig selv en maksimum skudafstand til vildt på 100 m, selv om riflens egenspredning sagtens kan klare væsentlig længere afstande. Men lidt mere tid på skydebanen vil altid forbedre ens formåen.

RÅBUKKENS HOME RANGE

Af Michael Sand

Af og til fremføres det, at bukkenes områder bunder i et hierarki. Den stærkeste buk har det bedste område. Den næststærkeste buk, det næstbedste territorium og så videre. Skydes den stærkeste bort, rykker nummer to på ranglisten op i det ledige revir, og hele hierarkiet følger efter som et vogntog. Dette er ikke korrekt, selv om man altid skal være varsom, når man udtaler sig bombastisk om råvildtet og dets adfærd. Derfor bør jeg måske blot skrive, at jeg aldrig har konstateret denne rokade blandt de etablerede sommerbukke, som jeg gennem tiden har fulgt.

Det er således min erfaring, at bukkene bliver, hvor de én gang har etableret sig. Selv om et bedre område bliver ledigt, flytter de ikke.

Det kan naturligvis ske, at de fjerner sig længere fra deres hjemområde i det øjeblik en stærk nabobuk forsvinder. Men

Bukke er stabile og bliver i det etablerede område resten af livet ...

at de decideret flytter, har jeg aldrig konstateret.

De svenske råvildtforskere Göran Cederlund og Olof Liberg bortskød samtlige stærke pladsbukke i et område for netop at undersøge, hvordan de ledige revirer blev udnyttet. Men de tomme områder forblev ledige sæsonen ud. Først året efter var der nye bukke på de enge, hvor dominerende pladsbukke i reglen kunne observeres.

Udvider sit område

Jægere oplever af og til, at de, umiddelbart efter de har skudt en stærk buk, iagttager en næsten lige så stærk buk på pladsen. Dette fænomen er sikkert årsag til rokadeteorien, der har sine trofaste tilhængere.

Nogle af de mest ortodokse påstår, at visse områder virker som en magnet på stærke bukke. Derfor vil der altid være områder, som er besat af ældre og stærke bukke. Det kan næsten ikke lade sig gøre at skyde dem bort, hævder de. Og rigtigt er det, at stærke bukke ofte træder til, når en dominerende pladsbuk forsvinder. Men i reglen bunder dette i to mulige forklaringer. Enten skyldes det, at nabobukken pludselig udvider sit territorium eller også er forklaringen, at en

stærk, men yngre buk, træder i profil og tør vise sig.

Det er nemlig ikke alle bukke, der bliver fordrevet fra pladsbukkens område. Det sker, at en yngre buk finder et område inden for pladsbukkens territorium, hvor den kan være i fred. Her etablerer den sig og bliver i løbet af forsommeren og sommeren til en slags pladsbuk under pladsbukken.

Hver dag i det nye område styrker den unge buk. Selvtilliden vokser. Den føler sig mere og mere på hjemmebane, og efter en periode vil den unge buk forsvare sit område med ganske voldsom energi og kraft. Ikke sjældent vil den være i stand til at trække en linje i skovbunden, hvortil den er villig til at trække sig. Men heller ikke længere.

På den måde kan ældre bukke tillade, at yngre bukke optræder i reviret, så længe de kender deres plads og ikke udfordrer lederskabet. Ikke sjældent ses stærke, men yngre bukke esse på samme eng, som den dominerende pladsbuk. Men iagttager man mønstret over flere dage, vil man opleve, at bukken aldrig træder over stregen. Den ved, hvor den kan opholde sig uden at få den gamle på nak-

BUKKEJAGT OG BIOLOGI BUKKEJAGT OG BIOLOGI

ken. Enhver overtrædelse af den ofte usynlige grænse er en krigserklæring.

Altid og aldrig nye bukke

Der er for mig at se ikke tvivl om, at det er de stærke to-årige, der forstyrrer billedet og holder rokadeteorien i live. Dette bunder i, at det kan være særdeles vanskeligt at bedømme bukkens alder. Den stærke, ældre buk, som indtager den afdødes revir, er måske slet ikke så gammel, som man antager. Som to-årig kan en buk både være tykhalset og bære en stærk opsats. Og når den ikke længere føler sig trykket af den gamle buk, blomstrer den op og træder i profil. Revirjægeren vil måske tro, at der er tale om en indvandrende buk, der har forladt sit område. Mere sandsynligt er det, at den

altid har opholdt sig i området. Den har blot ført en tilbagetrukket tilværelse og ventet på sin chance. Når man ser en ny buk i et område er der således næsten altid tale om en buk, som man ikke tidligere har set. Jeg har således aldrig set en af de kendte bukke i mine områder optræde i et helt nyt revir. Naturligvis erkender jeg, at mine iagttagelser ikke er videnskabeligt underbygget. Ikke desto mindre er det tankevækkende, at jeg endnu aldrig har observeret en kendt buk optræde langt fra det sted, hvor den har sit revir og sin vante gang i sommerhalvåret.

Flytter sig ikke

Jeg er derfor ret sikker på, at den etablerede buk ikke flytter, når den først har slået sig ned. Selv i det tilfælde, hvor bukken i mangel af ledigt revir må tage til takke med en gold nåleskov, vil den forblive der, når den først har taget området til sig. Dog forudsat at der er fred og

LILLE BUK PÅ VÆGGEN DER

er måske verdens smukkeste vildtart, og flere og flere vælger at bevare drømmebukken i en vellignende montering. Men skal bukken på væggen, skal kniven føres med omtanke og varsom hånd ...

Råbukken

Af Redaktionen

Flere ting gør råbukken til verdens måske smukkeste hjorteart. De graciøse og koordinerede bevægelser, det harmoniske udtryk og ikke mindst den smukke og helt unikke opsats. Bukkeopsatser har personlighed, og der findes næppe to, som er helt ens. Og selv om opsatsen altid er smukkest, når den sidder på dyret, vil en afsavet og afbleget opsats alligevel tiltrække sig opmærksomhed og beundrende blikke fra alle, der sætter pris på råvildt og råvildtjagt.

Men den dag, man skyder et særlig attraktivt dyr, får mange dog lyst til at gøre noget mere ud af trofæet. Ønsket kan bunde i, at det er den største eller smukkeste buk, man har skudt. Ønsket om at bevare bukken kan også skyldes, at bukken blev nedlagt under helt særlige omstændigheder, som man gerne vil gøre noget ekstra ud af at mindes.

Sen beslutning

Desværre er der en del, som først efter brækning af den nedlagte buk beslutter

BUKKEJAGT OG TROFÆ

sig for, at den skal monteres. Og da kan det ofte være for sent. Det skyldes, at vi traditionelt skærer bukken op i halsen, inden vi fjerner indmaden. Vi er nemlig af den opfattelse, at det er vigtigt at slå en knude på spiserøret, inden maveindholdet trækkes ud af bugen. Og det er helt meningsløst, mener Flemming Jensen fra Diana Konservering.

- Jeg har aldrig været i stand til at se fornuften i denne metode. Måske hænger det sammen med, at man dermed forhindrer mavesaften i at trække ud af den stump spiserør, der efterlades i halsen, når luftrøret skæres af umiddelbart over lungerne. Denne risiko er dog temmelig teoretisk. Metoden praktiseres da også kun i Danmark og måske i Tyskland, hvor der nærmest er tradition for at gøre tingene så omstændigt som muligt.

Reddet skind

- Naturligvis vil vi af og til være i stand til at redde et skind, selv om det er skåret op i halsen. Men det bliver aldrig helt

så pænt, som hvis vi monterer bukken med syningerne placeret mindre synligt i nakken af monteringen, fortæller konservatoren, der samtidig opfordrer folk til at slå koldt vand i blodet med hensyn til aldersbedømmelsen af den nedlagte buk.

- Er kæbeskindet først flækket, fordi jægeren eller dennes guide ikke kunne vente med at fastslå bukkens alder ud fra tandsliddet, er muligheden for at anvende skindet passé. Og det mener jeg er ærgerligt. Specielt når man tænker på, at aldersbedømmelsen ud fra tandsliddet alligevel er forbundet med stor usikkerhed, hævder Flemming Jensen.

Laset men godt måske godt

Det er ofte de store bukke, som jægeren ønsker at montere. Og det er næppe nogen hemmelighed, at det navnlig er først på sæsonen, de ældre bukke ses og bliver nedlagt. Først på sæsonen står dyrene ofte med den ene halvdel i vintergråt og den anden i sommerrødt.

Det betyder dog ikke, at bukkens skind er uanvendeligt, selv om det er lidt laset i betrækket. Under overfladen gemmer den smukke røde farve sig, og selv om majbukkens sommerpels endnu ikke er tyk, kan man alligevel få en flot montering ud af skindet.

- Ofte kan konservatoren rense skindet for de grå og løse vinterhår. Dog forudsat, at bukken er brækket efter britisk forskrift - uden at være åbnet i struben, fortæller Flemming Jensen, der køber en del sommerskind fra bukke, nedlagt rundt omkring på danske godser.

- På godserne, hvor man har længere til naboen, vil man ofte vente med at skyde bukkene, indtil de har smidt resterne af den grå vinterpels. Den jæger, som har ødelagt skindet eller først efterfølgende beslutter sig for at udstoppe sin drømmebuk, skal altså ikke fortvivle. Bukken kan monteres med et skind fra en anden buk.

- Nogle jægere vil dog ikke anvende denne løsning, da de føler, at de dermed smykker sig med lånte fjer. Sådan ser jeg

dog ikke på det, selv om det altid er det optimale at anvende dyrets eget skind. Men skal jeg vælge mellem et oprindeligt og dårligt skind og et flot men købt skind, vælger jeg den sidste løsning. Man skal huske på, at man skal se på dyret i mange år, og derfor er det min erfaring, at kunden bliver mest tilfreds med den flotte montering frem for det oprindelige, men knap så flotte skind.

Bukke i august

Mange jægere rejser i dag til Sverige for at opleve den særlige augustjagt, der indledes efter brunsten. De svenske bukke hører til blandt Europas bedste, og hvert år hjembringes skind og flotte opsatser til montering hos danske konservatorer. Men selv når det gælder bukke, nedlagt tæt på premieren den16.august, kan det være problematisk at anvende det hjembragte hovedskind. Dyrene kan nemlig være i dragtskifte. Men i modsætning til bukke nedlagt i foråret, hvor sommerpelsen findes under de løse vinterhår, vil den nye grå vinterpels allerede have fortrængt sommerpelsen. Mørke plamager med spirende vinterhår kan være prisen,

Blødt dansk sommermøde

Stor bastbuk poserede under lysegrøn bøgeskov, da Netnaturs fotograf fik et tip om en stor bastbuk

BLØDE DRØMME

Af og til sker der at en råbuk udvikler sig til en såkaldt parykbuk, og for mage jægere er dette en meget eftertragtet råbuk.

OM

På et midtjysk terræn, hvor der kun drives begrænset jagt, fik Netnaturs fotograf mulighed for at fotografere denne sjældne parykbuk.

Under den lille fotosafari, blev det også til billeder af stærke bukke, der holdt til i området og kun meget sjældent viste sig på tilgrænsende naboterræner.

Parykbukke lever i reglen ikke længe, når først der er gået uorden i dannelsen af opsatsen.

I reglen blindes bukkene af den uhæmmede paryk-dannelse, hvorefter de er overladt til en usikker skæbne.