GOLFBLADET juli 2022

Page 10

10 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

US OPEN

A f S v e n d N o v r up Foto: Get t y Images Øjeblikket, hvor Zalatoris’ putt bliver oppe, og US Open er hjemme

Uden for cuttet Viktor Hovland var et af ofrene for de dårlige betingelser på første del af anden dag og klarede ikke cuttet. Det gjorde i øvrigt heller ikke spillere som Sergio Garcia, Mito Pereira, Shane Lowry, Billy Horschell, Kevin Na, Tony Finau, Daniel Berger, Branden Grace, Cameron Smith, Louis Oosthuizen, Francesco ­Molinari, Tommy Fleetwood, Victor Perez, Phil Mickelson og Thorbjørn Olesen, de to sidstnævnte i +11, så afstanden frem til cuttet var betragtelig. Ifølge Jesper Kjærbye, der fulgte Olesen på første dag, fik han dårlig belønning for mange gode slag, og han var blandt de vejr-­ uheldige anden dag.

Fitzpatricks første PGA-sejr blev US Open Efter en besættende spændende sidste runde sejrede englænderen, da Will Zalatoris’ sidste putt blev på hulkanten og kostede omspil.

F

or andet år i træk vandt en europæer US Open, da Matthew Fitzpatrick på Brookline CC efterfulgte Jon Rahm, Spanien, og sejrede med et enkelt slag til Scottie Scheffler og Will Zalatoris, som endnu engang gik glip af en majorsejr. Sidste runde blev fra første tee ført af Zalatoris og Fitzpatrick, men Scottie Scheffler gik alene i spidsen ved at gå de seks første huller i -4, og dermed var han manges favorit med den stoiske ro og sikkerhed, han har vist på det seneste. Han gik imidlertid resten af dagen i -1, og det var lige akkurat ikke godt nok. Forholdene var gode på sidste dag, og det udnyttede Hideki

Matsuyama til at gå i -5 og nå til -3, men det var akkurat ikke nok til slut. Fitzpatricks sejr fortonede sig tilsyneladende, da han fik bogeys på 10 og 11, men han kom flot tilbage med birdies på 13 og 15. 18. tee Han stod på 18. tee med et slags forspring og valgte at slå med en trekølle, som kun rakte til at komme i en fairwaybunker, hvor han tilsyneladende havde et håbløst leje. Herfra slog han imidlertid et ­drømmeslag, ugens bedste, til green, toputtede og måtte derefter vente for at se, om Zalatoris kunne hole sit birdieputt efter to fornemme slag fra tee til green. Det kunne han ikke, og så eksploderede alt i jubel mellem vinderen, hans far Alexander, mor Susan, bror Alex og caddien Billy Foster. Slutstillingen i toppen blev: 1. Matthew Fitzpatrick, England -6. 2. Will Zalatoris og Scottie Scheffler, begge USA -5. 4. Hideki Matsuyama, Japan -3. 5. Collin Morikawa,

USA og Rory McIlroy, Nordirland -2. 7. Denny McCarthy og Keagan Bradley, USA samt Adam Hadwin, Canada -1. Ni spillere under par vil USGA betragte som helt passende i en US Open. Sidste års vinder, Jon Rahm, blev nr. 12 i +1, mens svenskeren David Lingmerth, der gennem halvanden runde var helt fremme i toppen, sluttede i +10 som nr. 49, men det var nok til at blive bedste skandinav.

Matthew Fitzpatrick Fitzpatricks første sejr i USA har længe syntes på vej, men at den skulle komme i US Open var lige så uventet, som det var fortjent. Han har vundet otte gange på DP World Tour, men aldrig tidligere på PGA Tour. Matthew Fitzpatrick, som for tiden lægger op til, at man kun behøver at kalde ham Matt, blev født 1. september i Sheffield, og han er stadig glødende fan af fodboldklubben Sheffield United. Hans familie har støttet ham – og lillebror Alex, der spillede Walker Cup i 2021 – intenst og kunne først glæde sig over amatørresultater som sejr i British Boys 2012 og US Amateur 2013. Han blev Low Amateur og modtog the Silver Medal i The Open såvel i 2013 som 2014, mens han missede cuttet i Masters. Professionel succes Efter US Open 2014 blev han professionel og erobrede kort til DP World Tour som nr. 11 på Q-school. I 2015 vandt han British Masters efter en duel i sidste runde med Søren Kjeldsen, og siden har han kun i 2019 ikke mindst en sejr. Han havde yder­ligere ni top-10-placeringer i 2015 og sluttede som nr. 12 på Order of Merit. I 2016 blev han nr. 7 i Masters og vandt såvel Nordea Championship som DP World Tour Championship, finalen i Dubai, som han også hjemtog i 2020. Det sted, hvor Fitzpatrick stadig har til gode at markere sig positivt, er Ryder Cup, som han har spillet i såvel 2016 som 2021 med scoren 0/5.

Hele familien fryder sig: Fv far Alexander, bror Alex, vinder Matthew og mor Susan.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.