GOLFBLADET juli 2022

Page 34

34 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

SMØRUM TURNERING

A f P h ilip T h ingg a a r d

Smørum Ladies Open lægger ud med sikker par

Det lange seje stræk. Smørum kom sikkert fra start som vært for kvindegolf på topniveau. Her svinger DM-vinder Nicole Bonde Lørup igennem på første tee. (Foto: Jesper Vinzents)

Den første udgave af Smørum Ladies Open blev afholdt i god ro og orden. De større armbevægelser kan vente, mener Smørums Golfklubs golfdirektør Keld Østergaard. Men direktørens nordjyske beskedenhed smitter åbenbart ikke af på klubbens repræsentanter ude på banen. De leverede igen topresultater, denne gang på hjemmebanen og foran nogle af Europas næstbedste kvinder.

K

nap drejer man af på Skebjergvej, før en frivillig venligt viser vej til ledige parkeringspladser. Det summer af international stemning, med håbefulde og ambitiøse unge spillere til alle sider. Vi er til Smørum Ladies Open, der endelig er en realitet efter tre års tilløb. Den europæiske subelite, krydret med toppen af den danske amatørelite, dyster om €50.000 og vigtige points til Ladies European Tour-kvalifikationen, også kendt som LET Access. Lunefuld bane Her på første spilledag har enkelte tilskuere fundet vej til Smørums anlæg, med kikkert i den ene hånd og paraply i den anden. Proshoppen melder om pludseligt øget salg af huer og halsedisser. Den danske sommerblæst har fanget især de sydeuropæiske spillere på mellemhånd. Men også banen driller spillerne. Banen bliver ikke brændt af, kan man konstatere allerede få timer efter start. Faktisk ender turneringen med at blive vundet blot to under par, et godt stykke under gennemsnittet for turneringer på Ladies European Tour. Den er finurlig dén her bane, og man skal bruge hovedet, bemærker britiske Emily Toy fra en bænk

foran klubhuset. Hendes italienske kollega Martina Fiori sidder ved siden af Toy og nikker. Hun var pænt rystet over de drilske pindplaceringer allerede under tirsdagens pro/am. Hvordan bliver det så ikke på finalerunden? spørger Fiori retorisk. De to spillere sluttede også side om side i tabellen, på 31.-pladsen med 13 slag over par. Sikkert fra land Smørum Ladies Open er del af Ahlsell Nordic Golf Tour og kvalifikation til Ladies European Tour, også kendt som LET Access. Det er den største internationale turnering for kvinder i 10 år på dansk jord. Alligevel har optakten været behersket, uden den store jagt på sponsorer eller larm for at trække horder af tilskuere til. Vi har med vilje ikke slået det stort op, siger Keld Østergaard, der er golfdirektør i Smørum Golfklub. Det handler om at lægge et fundament og have flere kræfter til næste år. Smørum skal i første omgang bestå eksamen, komme fra hul 1 med en sikker par. Hvis tour-ledelsen er tilfreds med forholdene for spillere, og ikke mindst banens kvalitet, er Smørum kommet fint fra

land og kan prøve igen i 2023. Men inden da gælder det om at bibeholde den store opbakning fra medlemmer og lokalmiljøet, som har været der fra starten. Smørum er kendt for at forene elite og bredde, så der har fra starten været solid opbakning fra medlemmerne til at afholde top­ turneringen. Det er ikke lige sådan at lukke en bane på vores størrelse i en uge, siger Keld Østergaard om landets største klub målt på antal medlemmer. Vikarsamarbejde med Køge Medlemmerne skal selv kunne spille golf under turneringen. Som den forretningsmand, han er, med baggrund i blandt andet JYSK, fandt Østergaard en smart løsning. Smørum indgik en smart aftale med Køge Golfklub om, at Smørums medlemmer i Ladies-ugen kan spille i Køge for en flad hundredelap. Det har mange benyttet sig af. Så de har en god uge i Køge, kan jeg forstå på restauratøren derude, siger Østergaard. Til september går greenfee-­ trafikken så den anden vej, når Køge Golfklub lægger græs til Trust Championship på ECCO Tour. I den uge kan Køge-medlemmer så spille Smørum for samme beskedne beløb.

på plads i nogle år efterhånden. Det her kan slet, slet ikke lade sig gøre uden de hundredvis af frivillige, der har stillet sig til rådighed. Det vil jeg godt takke dem for, siger Keld Østergaard. I 2019 blev han ansat som golf­ direktør i Smørum Golfklub, blandt andet for sit dobbeltblik for det kommercielle aspekt og forenings­ livet. Det gælder i øvrigt også green­ keepere, trænere og Restaurant Eagle herude for den ekstra indsats, de har leveret. Turneringen lå oprindeligt i kalenderen til maj 2020. Alle ved, hvad der kom i vejen. I 2021 kom planlægningen aldrig rigtig i gang, og Smørum Ladies Open blev hængende på tegnebrættet et år mere. Men i år får Smørum Golfklub endelig taget det store spring ind i den europæiske elitegolf. Dog er der i første omgang kun tale om et lille spring, understreger Keld Østergaard. Vi er nye i trafikken, så vi kører med livrem og seler her i starten. Fokus ligger på banen og på at leve op til de logistiske krav fra touren, forklarer Keld Østergaard. Vi skal ikke ud med store sponsortelte og tribuner og tabe både en halv og en hel million. Så risikerer vi, at medlemmerne ikke gider mere. På finaledagen kiggede omkring 500 tilskuere forbi. Og de fik masser af lokal underholdning og succes. Sejren gik simpelthen til Smørums egen Cecilie Leth-Nissen. Hun vandt foran sin egen lillesøster Amalie Leth-Nissen og klubkammeraten Natacha Høst Husted. Alle tre lokale amatør-spillere, der altså gav de internationale proer baghjul.

” Den er finurlig dén her bane, og man skal bruge hovedet”

Springer ud i europæisk topgolf Smørum Golfklub har ventet længe og tålmodigt på endelig at byde de knap 110 topgolfere velkommen i turneringen. Opbakning fra bestyrelse, medlemmer og frivillige har været

Tees og müslibarer Hvis vi havde slået arrangementet stort op med 5000 tilskuere herude, var det måske gået ud over de grundlæggende services over for spillerne, siger Keld Østergaard. Man hev fat i Nicki Hansen. Ud over at være æresmedlem i Smørum Golfklub er han manden bag Smørums og Danmarks internationale stjerne Nanna Koerstz Madsen. Hansen kastede sig ikke ud i at kloge sig om de store linjer i at afholde en topturnering. Han nøjedes med et simpelt tip: rigeligt med tees og vand til spillerne, og gerne müslibarer og bananer ved hånden.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

RUNDT OM GOLF

6min
pages 84-87

KULTUR

2min
pages 82-83

RUNDT OM GOLF

1min
pages 80-81

TRÆNING

8min
pages 76-77

KLUBNYT

4min
pages 70-71

ECCO TOUR

4min
pages 72-73

REJSENYT

4min
pages 74-75

ONSDAGSSNEGLEN

8min
pages 68-69

AMATØRGOLF

3min
pages 66-67

PROTIPS

5min
pages 58-61

REGLER

5min
pages 62-63

BANE: HJARBÆK FJORD

5min
pages 64-65

SMILLA SØNDERBY

8min
pages 50-53

BAN: STORSTRØMMEN

5min
pages 54-55

TOVE PEDERSEN

3min
pages 56-57

BANE: DRAGØR

5min
pages 48-49

FINN GRANVAD

6min
pages 42-45

KORTE NYHEDER

7min
pages 6-9

BANE: BLOKHUS

10min
pages 36-39

MARTIN SIMONSEN

3min
pages 14-15

SMØRUM LADIES OPEN

5min
pages 34-35

EM-HOLD

3min
pages 40-41

DANMARKSTURNERINGEN

3min
pages 16-17

US OPEN

6min
pages 10-13

UDSTYR

2min
pages 32-33
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.