GOLFBLADET juli 2022

Page 6

6 D A N M A R K S

S T Ø R S T E

G O L F A V I S

SIDEN SIDST

AF MORTEN BUCKHØJ

Sølv til Lotte Den tidligere professionelle golfspiller Lotte Greve, Kokkedal, blev den første danske kvindelige golfer, der vandt medalje ved EM for Seniorer. Det blev til en flot sølvmedalje efter Australieren Sue Wooster, der var aldeles suveræn og vandt med otte slag, da EM blev afviklet på Parnu Bay Golf Links i Estland. Når en australier kan vinde et EM, så skyldes det at der er tale om en ’åben turnering’, hvor spillere fra hele verden kan deltage. Hos herrerne blev Michael C. Flindt bedste dansker som nummer 14, med en score, der rakte til en bronzemedalje i veteran-rækken.

Lotte Greve er den bedste europæiske, kvindelige seniorgolfer. (Privat)

Shaken not stirred… golflegenden er gået ind i spiritusbranchen. (PR-foto)

Perez slog Thorbjørn og JT Hver måned kårer man månedens spiller på DP World Tour, og for maj var Thorbjørn Olesen nomineret for sin sejr i British Masters, sammen med Justin Thomas for hans triumf i US PGA Championship, der jo er co-sanktioneret mellem DPWT og PGA Tour. De måtte dog begge se sig slået af franske Victor Perez, der vandt en dramatisk omspilssejr over Ryan Fox i Dutch Open. Fox havde styr på det hele indtil 72. hul, hvor han lavede dobbeltbogey og så måtte han bøje sig for Perez’ glohede putter på fjerde omspilshul. Perez fik 36,6 procent af stemmerne, så det må have ligget meget lige mellem de tre værdige kandidater.

Format i nederlagets stund

Will Zalatoris udviste format i nederlagets stund.

Annika – nu med drinks Siden hun indstillede sin aktive karriere har Annika Sörenstam, 51, haft mere end almindeligt travlt med at opbygge både et forretningsimperium og en velgørende fond. Seneste skud på stammen er at Annika sammen med sin forretningspartner Kathy Johanson har lanceret et produkt med færdigblandede drinks på dåse. Fizzy Beez hedder mærket og er angiveligt opkaldt efter Annika, som ifølge hendes mand, arbejder ’som en flittig bi’. Det særlige ved Annikas drinks er at de er sødet med økologisk honning. De kan – vist nok – ikke fås i Danmark, men er du i USA, så prøv da de fire forskellige drinks.

Tålmodighed er en dyd Tålmodighed er en dyd, ikke mindst i golf, og i udpræget grad i professionel golf på en udfordrende bane. Tålmodighed har derimod aldrig været Billy Horschels stærke side, så efter amerikaneren havde misset cuttet i Charles Schwab Challenge efter en række forhastede og forkerte beslutninger, måtte hans caddie Mark ’Fooch’ Fulcher tage en alvorlig snak med sin spiller. Det hjalp. Ugen efter satte Horschel et stjernefelt til vægs i The Memorial Tournament på Jack Nicklaus’ bane i Muirfield Village, Ohio, og vandt en sikker sejr efter at have ført med fem slag inden finalerunden. Mark Fulcher bad Billy Horschel om at være tålmodig – det hjalp.

Mexicansk stjerne til LIV

Victor Perez er månedens spiller på DPWT.

F o t o : G e t t y I m a g e s m .f l .

Det er relativt få af de spillere, der har forpligtet sig til at spille på Greg Normans Saudi-finansierede LIV Golf series (se artiklen andetsteds i bladet, red.), som kan siges at være på toppen af deres karriere. Men det er mexicanske Abraham Ancer, som rapporteres at være den seneste tilføjelse til LIV Golf-turneringerne – og dermed enten melder sig ud eller bliver smidt ud af PGA Tour. Ancer er nummer 20 på verdensranglisten og vandt FedEx St. Jude Invitational i sensommeren 2021.

Will Zalatoris måtte for tredje gang på to år, og for anden gang i træk, ’nøjes’ med at få del i andenpladsen i en af golfsportens majors, da hans putt på sidste hul for at fremtvinge omspil i US Open akkurat blev oppe. Men den unge mand udviste høj klasse i nederlagets stund. Umiddelbart efter gik han hen til Matt Fitzpatricks forældre og sagde: ”Når jeg nu skulle tabe, så er jeg glad for at det var til jeres søn”.

Nelly Korda tilbage med delt andenplads.

Nelly er - næsten - tilbage I foråret blev verdens nummer to hos kvinderne, Nelly Korda, ramt af et par blodpropper, og måtte holde en flere måneder lang pause fra turneringsgolf. Nu er hun så tilbage, og det var næsten som at se hende inden uheldet ramte. I Meijer LPGA Classic førte hun inden finalerunden, og sluttede med en birdie for 18 under par, nok til at komme i omspil med Jennifer Kupcho og Leona Maguire. Men så sluttede eventyret. Nelly treputtede på første omspilshul og røg ud. Kupcho missede en oplagt mulighed for sejren, men på andet omspilshul var det så Leona Maguires tur til at blive drillet af nerver, og da hun missede et tilsvarende kort putt fra blot omkring en meter vandt Jennifer Kupcho sin anden sejr på LPGA. Men det var Nelly Korda alle holdt øje med.

Abraham Ancer er ny LIV-spiller.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.