Forelsket i New York City

NEW YORK CITY Forelsket i

Tag med MyPlanets USA-entusiast Nina til New York, hvor hun fortæller om nogle af sine favoritoplevelser og om, hvordan hun blev forelsket i byen, der aldrig sover.

Vi ankommer en sen sommeraften til Manhattan, hvor jeg overvældes af lys og lyde, og hurtigt mister min stedsans på grund af de skyhøje bygninger overalt omkring os. Min mand og jeg sætter os på trappetrinnet foran vores hotel. Vi fornemmer kun svagt støjen fra de gule taxaer på de tilstødende veje og de lokale, der lufter deres bittesmå hunde. En mand kommer forbi med sin rullende café og byder os en kop kaffe. Jeg mærker varmen i maven brede som en cocktail af kaffe og spænding. Vi er her. Vi er i New York City. Allerhelst vil jeg ud og opleve det hele nu. Men det er sent, og byen må vente til morgen.

Central Park: Den ultimative start på N.Y. Jeg vågner næste morgen og trækker gardinet lidt til side. Det er overskyet. Men det er også forbavsende roligt i betragtning af, at vi er midt i en storby. Faktisk kan jeg ikke se meget andet end en gård fyldt med træer, blomster og små borde, hvor en familie nyder deres morgenmad. Mit hoved føles tungt ovenpå rejsen og de 6 timers tidsforskel, og jeg mærker sulten melde sig. Det føles lidt som tømmemænd. Men på en god måde. Ivrige efter at se selveste New York i dagslys, hopper vi i tøjet, køber lidt mad og så af sted.

Vi bor på 77th Street nær Central Park, og vi har mest lyst til bare at gå lidt rundt og snuse til nærområdet. Mens forfriskningerne indtages, går vi ind i Central Park og følger vandkanten langs den store sø, The Lake. Vi ender ved Loeb Boathouse og lejer en robåd. Efter det lykkes os at få tæmmet de halvtunge årer, skvulper vi stille rundt ude på søen. Her nyder vi synet af små skildpadder, der titter frem inde ved bredden, gøglere, isboder, pavilloner med kærestepar, de kæmpestore historiske bygninger, der skyder op bag trækronerne og tonerne fra en harmonika. Jeg føler mig let, glad og klar til eventyr.

Kærlighed på Brooklyn Bridge “Walk across Brooklyn Bridge”, lyder svaret prompte, da vi spørger hotellets direktør om én oplevelse, vi ikke må gå glip af. Han tilføjer, at turen tager de lokale 25 minutter. Men er man et besøgende par, skal man derimod forvente en tur på 60 minutter, da broen er kendt for at bringe kærlighed og en del kys frem i én. Nuvel, vi lader det komme an på en prøve og beslutter at tage subway’en til Brooklyn og så gå tilbage til Manhattan.

Vi stopper først i området DUMBO lige ved siden af broen, der tydeligvis er et populært område blandt de lokale. Her udspiller historien om gårsdagens New York sig. Dengang hvor cable cars raslede gennem de brostensbelagte gader, og DUMBO var et industriområde fyldt med metalliske lyde fra arbejdende maskiner. Nu emmer området af nye fortællinger, og de gamle fabriksbygninger er indrettet som gallerier, restauranter og hippe caféer. Kaffe er obligatorisk på enhver god rejse, og i dag er ingen undtagelse. I en nedlagt lagerbygning finder vi Brooklyn Roasting Company, hvis rå og industrielle indretning passer perfekt til områdets historie. Vi er klar.

lavet i genbrugt plexiglas af Brooklyn-kunstneren Tom Fruin. Værket hedder ”Waterfront”, og det er del af en serie, hvor det første værk med titlen ”Kolonihavehus” fandtes i København i 2010. Sidenhen har ”Kolonihavehus” rejst vidt omkring. Blandt andet til Brooklyn Bridge Park.

Vi fortsætter til Brooklyn Bridge, hvor vi stopper for at nyde udsigten. Den smukke bro, der siden 1883 har forbundet Manhattan og Brooklyn, står i forgrunden af en horisont af skyskrabere. Ganske længe dvæler vi ved synet af New York skyline, der i sin fulde pragt skyder i vejret på den anden side. Da vi 60 minutters forelskelse senere igen får fast grund under fødderne på Manhattan, er vi er ikke i tvivl om, at det er hér kærligheden sker.

Er der ild i Frihedsgudindens fakkel? En sen eftermiddag et sted på Manhattan, står jeg i min fine kjole, mens min mand ihærdigt forsøger at praje os en taxa. Det er min fødselsdag, og vi skal ud og finde et sted at spise. Endelig sætter vi os i taxaen, og min mand giver taxachaufføren en adresse. Da vi stiger ud

af taxaen, ser jeg adskillige store yachts ligge og skvulpe på Hudson-floden. “Surprise”, siger min mand og tager min hånd. Vi går om bord på skibet, hvor der er dækket fint op til middag. En tjener anviser os et bord, og her præsenterer han vores 4-retters menu og ønsker os en vidunderlig sejltur. Inden længe lægger skibet fra kaj. Ganen fyldes med vin og kæmpe wannabe-rejer, mens vi til tonerne af levende musik vugger forbi Manhattan.

Pludselig er det som om, at rummet forandrer sig. Jeg kigger rundt, og det går op for mig, at vægge, loft og de øvrige gæster er badet i en kraftig orangefarvet bølge af solstråler. Vi kigger ud ad vinduet, og her ser jeg et syn, jeg aldrig vil glemme: Frihedsgudinden er helt tæt på. Sort som kul og omkranset af en nærmest glødende silhuet af solstråler. Hun ser magtfuld ud, ja faktisk levende og det ser ud som om, at der er ild i faklen. sejlende hertil over Atlanten, blev de mødt af kvinden med den lysende fakkel, der skulle byde dem velkommen til Amerika. Selvom meget er sket siden, er det som om, hendes symbolik står stærkere end nogensinde før. Som solen går ned bag hende, træder mørket frem, og byens skyskrabere funkler inde fra Manhattan. Brooklyn Bridge er beklædt med små lamper, mens stjernehimlen åbner sig over den.

Jeg hører en munter lyd af musik inde fra restauranten, og ser et band stå klar med kontrabas og guitar. Der er fest på båden, og pludselig hører jeg én af mine yndlingssange og forsangeren sige ”Happy birthday Nina, this one is for you”. Min mand har åbenbart sneget sig op og ønsket en sang i anledning af min fødselsdag. Jeg nyder øjeblikket med kig til Manhattans aftenlys, alt imens folk danser bag mig. Dét må være indbegrebet af at være i The City That Never Sleeps.