2 minute read

Det gode liv i Sonoma, Californien

DETGODE LIV i Sonoma, Californien

MyPlanets rejsekonsulent Dany er født og opvokset i Californien, så han kender alle de gode steder. Men særligt Sonoma Valley står højt på listen over yndlingssteder. Især når han skal slappe af og bare nyde livet. For Sonoma Valley byder på skønne landskaber, sublime smagsoplevelser og mødet med entusiastiske vinbønder. Alt sammen blot en kort køretur fra San Francisco.

Advertisement

Knap har du lagt storbyen bag dig, før roen begynder at sænke sig. San Franciscos uendelige forstæder erstattes af bakkede landskaber med små hyggelige landsbyer, og snart dukker de første vinmarker op som sikre tegn på, at du er på rette vej. Californien er med rette berømt for sine frugtige, fadlagrede chardonnays, aromatiske pinot noirs, krydrede zinfandels og udsøgte cabernet sauvignons, og områder som Sonoma Valley har opnået legendarisk status blandt vinkendere over hele verden.

Perfekt for gourmetelskere Mere end 400 vingårde ligger i dag spredt rundt i Sonomas frodige landskaber, og mange er åbne for besøgende. Her byder de lokale vinbønder indenfor til en snak og smagsprøver på den seneste høst. Eller tag på en rundvisning på vingården, og hør om vinproduktionen og de mange faktorer, der giver vinen sin særlige karakter.

Til god vin hører god mad, og heldigvis spiser man fantastisk godt i Sonoma. Området er fyldt med små, lokale restauranter, hvor lækre middage fremtrylles af økologiske råvarer dyrket på markerne rundt om byen. Her går kvalitet frem for kvantitet, og slow food frem for fast food.

Mere end vin Denne kombination af god mad, hyggelig stemning og fremragende vin, tiltrækker livsnydere fra nær og fjern. Men ikke alt i Sonoma handler om bordets glæder. En kort køretur fra midtbyen lokker utallige naturområder med vandre- og cykelstier mellem høje redwoods og gamle egetræer. Floder

ne indbyder til sejlture i kajak eller kano, og langs Stillehavets øde strande solbader søløver og havoddere på klipperne til lyden af de brusende bølger. Du kan også suse mellem træerne på zip-lines og bade i varme kilder. Eller stig til vejrs i en varmluftballon i det tidlige morgengry, og se vinmarkerne ligge badet i morgensolens gyldne skær.

Det gode liv Aktiviteter er der masser af i Sonoma. Men når alt kommer til alt, handler Sonoma først og fremmest om én ting: At nyde livet. Det er derfor Dany bliver ved med at komme tilbage til Sonoma igen og igen. Det til trods for, at han har besøgt området utallige gange. Både som barn, hvor han kom for at køre motocross, og sidenhen som voksen, da vingårdene begyndte at trække mere. ”Der er en vidunderlig afslappet stemning over Sonoma”, fortæller Dany. ”I en travl hverdag glemmer man ofte at slappe af. Men når man

sidder i solen på en lille lokal vingård med et glas kølig chardonnay og kigger ud over markerne, bliver man mindet om, at dette er livet!”

Derfor giver Dany dette råd med på vejen: ”Sonoma kan let besøges på en dagstur fra San Francisco. Men overvej, at tage en overnatning på et af områdets utallige lækre hoteller. Det giver mere tid til at finde ro og nyde det, der gør Sonoma så fantastisk.

This article is from: