2. Sortternen – et overblik

Sortternen (Chlidonias niger) hører til ternefamilien, og herunder gruppen af de såkaldte ”moseterner”, som kun yngler ved ferskvand. Denne gruppe omfatter i Europa også arterne hvidvinget terne og hvidskægget terne, som ikke yngler i Danmark, men som dog ses årligt som gæster.

Den er ca. 25 cm lang med et vingefang på ca. 65 cm. Vægten er ca. 60–80 gram. I yngletiden er den sort på kroppen og har grålige vinger og hale. Uden for yngletiden er den spraglet grå og kun hætten og et plet bag øjet er sort. Ungerne kendes i deres første leveår på den hvide bug.

Sortternen er udbredt i Europa med spredte bestande fra Frankrig-Holland i vest via Nordtyskland, Danmark og Sverige til mere sammenhængende forekomster i Østeuropa og videre øst på til Centralasien.

I Danmark har sortternen indtil anden halvdel af 1900–tallet været udbredt mange steder i Jylland og på Sjælland, men er gået meget tilbage, og yngler nu kun tre steder i landet: Vejlerne i Thy, Husby Sø og Vest Stadil Fjord i Vestjylland samt i Tøndermarsken (Fig. 1). Efter stor nedgang har en samlet bestand på bare 50–80 par årligt stabiliseret sig siden år 2000 (Flensted 2014).

Sortternen er en trækfugl, som overvintrer i kystregionen i Vestafrika fra Senegal til Namibia. Den ankommer til ynglepladser i Europa fra slutningen af april til midten af maj. Borttrækket sker fra midt i juli til ind i september – dog afhængigt af ynglesucces (dvs. tidspunktet for flyvedygtige unger) og hvor i Europa fuglene yngler. De danske sortterner ankommer normalt i de første dage i maj og trækker bort i juli-august. Gennemtrækkende fugle fra østlige bestande kan ses et stykke ind i september.

Sortternen er kønsmoden som toårig, men yngler normalt første gang som treårig. Det menes, at de ét-toårige fugle bliver i Afrika, indtil de som treårige vender tilbage til Europa for at yngle. Arten er kendt for at være meget mere stedfast end de øvrige danske ternearter, og yngler de samme steder år efter år.

De bygger rede og lægger æg fra medio maj og frem, og der lægges oftest tre æg. Reden anlægges på flydende vandplanter, små tuer og mudderflader ude i lavt vand i moser og småsøer. Hvis æg og små unger går tabt, er det

Sortterneunge på redeflåde, ca. 8 dage gammel, Ringswarf, Magisterkogen 22.7.2018. (Foto: Jesper Tofft).

normalt, at fuglene bygger en ny rede og lægger et nyt kuld, som dog ofte kun består af to æg. Både han og hun ruger på æggene. Der ruges i tre uger, og efter yderligere tre og en halv uge kan ungerne flyve.

Føden består af insekter, som tages i luften, fra vandoverfladen eller fra vegetation, samt af småfisk og haletudser.