3. Undersøgelserne i 2015

3.1 Metoder og materiale

Undersøgelserne havde i 2015 fokus på følgende opgaver:

• fremstilling og udlægning af redeflåder på fire lokaliteter nord for grænsen, • lokalisering af ynglesteder (kolonier), • overvågning af yngleforløb, herunder ynglesucces og brugen af redeflåder (med drone), • identifikation af anvendte fødesøgningsområder uden for selve yngleområdet, samt • identifikation af opholdssteder for ikke-ynglende fugle og familier/ungfugle efter yngletiden.

Yngleområdet i den østlige del af Tøndermarsken blev besøgt 1–2 gange ugentligt. De fleste gange blev alle ynglesteder samt øvrige fødesøgningsområder besøgt, og antallet af fugle og deres adfærd blev noteret.

Der blev gjort observation på følgende dage i yngleområdet:

I maj: den 19., 24. og 27. I juni: den 1., 4., 9., 15., 21., 23., 28. og 30. I juli: den 7., 11., 15., 21., 27. og 31. I august: den 4., 8. og 10. I alt 20 dage med observationer af sortterne-kolonierne i yngleområdet.

Den 23. juni, 30. juni og 7. juli blev der endvidere foretaget systematiske observationer af fourageringsflyvninger ud og ind af ynglelokaliteten ved Hasberg Sø.

Projektet støtter sig også til observationer gjort af andre observatører lagret i DOFbasen, ligesom der også blev gjort særskilte observationer af rastende sortterner i Rickelsbüller Koog og Margrethe Kog vest for yngleområdet. Langt de fleste observationer blev gjort af Jesper Tofft, mens Knud Fredsøe, Peter Kjer Hansen og Martin Iversen hjalp til som frivillige på visse dage. En stor tak til dem!

3.2 Redeflåder

Efter tysk model blev der i april fremstillet 27 redeflåder. Det er små flåder på 40 x 40 cm skåret ud af ”hårdtskums-plader”, der er påklæbet måtter af tagrør. Begge dele kunne kun skaffes i tyske byggemarkeder. Flåderne blev lagt ud på ca. 70–100 cm dybt vand og forankret med en snor fastgjort til

Fig. 2. De undersøgte områder for sortternen i Tøndermarsken længst mod sydøst i Nationalpark Vadehavet. De røde prikker angiver yngleområder i perioden, mens de åbne cirkler angiver vigtige fødesøgningsområder og rastepladser.

© Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

en mursten. Det skete den 5. maj på følgende lokaliteter (se også fig. 2):

• Magisterkog / Terkelshøl: 9 stk. • Lille sø i Ubjerg Kog: 4 stk. • Hasberg Sø, danske del: 9 stk. • Bremsbøl Sø: 5 stk.

Redeflåderne blev fremstillet af frivillig Knud Fredsøe fra Dansk Ornitologisk Forening, og blev udlagt af Jens Hjerrild Hansen (Naturstyrelsen Vadehavet) og Jesper Tofft.

Der er megen erfaring i Tyskland og Holland med sådanne redeflåder, men da det var første gang i Danmark, det fandt sted, blev det lille delprojekt opfattet som et forsøg. Ved udlægningen blev der lavet en primitiv redeskål af mudder og vandplanter på flåderne, som fuglene selv skulle bygge videre på.

Kun flåderne i Hasberg Sø blev anvendt af fuglene i 2015. Den lille sø i Ubjerg Kog blev flittigt benyttet som fødesøgningsområde, men det observeredes ikke, at fuglene viste interesse for flåderne. Ved Bremsbøl Sø blev der stort set ikke set sortterner i ynglesæsonen 2015, og ved Magisterkogen ynglede fuglene på åkander og ikke på flåderne. Med stor sandsynlighed var flåderne her forankret for tæt på rørkanten til at fuglene følte sig trygge ved dem. Denne observation tilsagde, at flåderne bør placeres længere ude fra bredden, og at udlægningen således vil kræve en båd.

I september blev flåderne forsøgt indsamlet til vinteropbevaring, hvilket var meget vanskeligt pga. høj vandstand, og kun syv blev indsamlet. Belægningen med sivmåtter var noget medtaget af råd og andeekskrementer, idet svømmeænder efter yngletiden benytter flåderne som hvilesteder.

Den foreløbige konklusion efter afprøvningen var, at der fremadrettet alene bør udlægges redeflåder på de lokaliteter, hvor sortternerne ynglede i 2015, d.v.s. Terkelshøl i Magisterkogen og i Hasberg Sø. Desuden bør flåderne placeres midt på vandfladen i Terkelshøl, så afstanden til rørskoven øges. Om brugen af redeflåder se under afsnit 3.4 Overvågning af yngleproces.

3.3 Lokalisering af ynglelokaliteter

I 2015 blev der fundet fire kolonier med i alt ca. 50 par sortterner. Yngleområderne fremgår af figur 2.

Hasberg Sø I den danske del af søområdet blev de første tre fugle blev set rugende den 19. maj. Kolonien blev etableret i perioden 17.-23. maj.

På tysk side blev ”Koloni 1” etableret i perioden 20.-30. maj. ”Koloni 2” blev formentligt overset i første omgang og derfor først lokaliseret den 23. juni, hvor der var omkring fem par. Sandsynligvis etableret omkring den 25.-30. maj (se Fig. 3).

Magisterkogen / Terkelshøl Den 19. maj blev der set syv fugle under etablering, men ingen reder. Få dage efter var der to rugende på svømmende åkanderødder, men de forsvandt efter et højvande i forbindelse med et kraftigt regn- og blæsevejr den 2. juni. Efter nogen prædation i Hasberg Sø i juni blev der etableret en ny koloni i Magisterkogen med fem par den 20.-25. juni, som efterfølgende havde god ynglesucces.

Nærliggende, potentielle lokaliteter som Ubjerg Nørresø, Bremsbøl Sø, Ubjerg Kog og de øvrige dele af Magisterkog blev eftersøgt for yngleforekomst uden resultat. Det blev endvidere aftalt med Preben Clausen fra Aarhus Universitet, som optalte ynglefugle i de ydre koge i Tøndermarsken, at han og kolleger skulle melde sig, hvis de så tegn på ynglefugle her. Men det var også uden resultat.

Lokaliteterne fremgår af Fig. 2.

3.4 Overvågning af yngleproces

De første sortterner ankom til området den 2. maj, og den 5. maj blev der set omkring 25 fugle – de fleste ved Hasberg Sø og kun nogle få ved Magisterkogen. I de følgende tre uger etablerede fuglene fire kolonier i området – tre i Hasberg Sø og én i Magisterkogen som nævnt oven for (se også fig. 2). Sidstnævnte forsvandt efter en uge pga. højvande, men blev gendannet omkring Sankt Hans af omlæggende sortterner fra Hasberg Sø.

Den 4. juni blev der med hjælp af firmaet Apollo Media fra Hvide Sande foretaget en redeoptælling ved en droneflyvning over området (se side 11). Det var første gang i Danmark og Slesvig-Holsten, at drone-metoden blev anvendt til observationer af rugende sortterner. Der blev på denne måde optalt 15–18 par i den danske Hasberg-koloni og 29–33 par i den tyske ”Koloni 1”. Dertil kom den tyske ”Koloni 2” med 4–5 par, som først blev opdaget den 23. juni, hvor der blev fodret dununger.

Ved at regne tilbage fra denne observation med en rugetid på tre uger og en ”redetid” på yderligere tre til tre en halv uge kan man konstatere, at den tyske ”Koloni 2” blev etableret inden den 30. maj. Dermed var der i alt omkring 50 par i den samlede bestand – på begge sider af grænsen. Det antages her, at den senere etablerede koloni i Magisterkogen skyldtes flytning af fugle fra Hasberg Sø på grund af et øget prædationstryk her.

Kolonierne i Hasberg Sø Kolonien på den danske side: Her etablerede de første fugle sig, og den 19. maj rugede én på en flåde og én på en græstue. Det var samme sted som i 2014, hvor alle par så vidt vides rugede på den danske side. De følgende dage steg antallet af etablerede par, og det vurderes, at kolonien var etableret færdig omkring den 23.-25. maj. På grund af den hurtigt opvoksende vegetation blev det snart vanskeligt at se rederne direkte, og kun på grund af en placering på åbne vandflader var rederne på flåderne de mest synlige. Ved overflyvningen med dronen den 4. juni blev der talt 15 rugende sortterner, heraf fire på redeflåder. Da reder uden rugende fugle ikke kunne ses fra dronen vurderedes det, at der kan have været op til yderligere tre ynglepar – således i alt 15–18 par.

Mellem den 10. og den 15. juni var der efter alt at dømme øget prædation i kolonien – formenligt fra ræv.

En ræv sås gå søgende rundt i lavt vand tæt på kolonien den 21. juni, og alle de præderede reder lå på tuer og mudderflader på lavt vand. Den 15. juni sås mindst to små unger på hver af de fire flåder, så de havde indtil da undgået rovdyrenes opmærksomhed. I de følgende uger var der konstant flere end 25 fugle ved kolonien, og en del begyndte med omlæg på de samme flåder, som var benyttede i første runde. De overlevende unger var i mellemtiden flyttet ud i vegetationen, hvor de blev fodret, samtidig med at andre par lagde om. Den 30. juni sås således otte rugende sortterner, og dertil efter alt at dømme adskillige, som ikke kunne ses for den høje vegetation. Seks redeflåder var besat med rugende fugle, som alle var omlæggere, og et tidligt omlægger-par havde nyklækkede unger. Den 7. juli var der fire godt flyvende unger, så det vurderes, at de nok har kunnet flyve fra den 4.-5. juli, hvilket svarer fint til, at de første par rugede den 19. maj.

Den 8.-9. juli var der kraftig kuling over området, og i dagene efter så det ud til, at alle de sent rugende omlæggere opgav. Måske var rederne blevet blæst væk fra flåderne? Den 11. juli sås kun tre rugende fugle, og de opgav de følgende dage af ukendte årsager. Den 21. juli sås den sidste unge i kolonien

flyvende. Et par af de sjældne hvidvingede terner slog sig ned sammen med sortternerne, men som en del af disse blev deres afkom sandsynligvis taget af rovdyr. Resten af sommeren holdt kun en enkelt fugl til i området, som senere også blev set i Magisterkogen.

Fig. 3. Hasberg Sø med de tre aktive kolonier i 2015 Koloniens placering i den danske del af Hasbergs Sø er angivet i fig. 3. Hasberg sø med landegrænse markeret med rødt. Gul linje markerer landegrænsen

Koloni (DK)

Koloni 1 (D)

Koloni 2 (D) Tysk Koloni 1 : Med en placering kun ca. 150 m sydvest for den danske Hasberg-koloni og ganske få meter syd for vandløbet, som udgør landegrænsen (Fig. 3), deltog fugle fra begge kolonier i det fælles forsvar mod flyvende prædatorer – primært rørhøg. Kolonien var spredt over et ret stort område, som normalt er en afgræsset eng, men hvor der netop denne sommer var så høj en vandstand, at hele engen fremstod som en sump. Små forhøjninger i engen fremstod i rugeperioden som små øer af mudder med begyndende græs- og sumpvegetation. Her rugede sortternerne, og der var ofte 5–10 meter mellem rederne.

De første rugende fugle sås den 24. maj, og frem til månedens udgang etablerede ca. 30 par sig i området. Efter kort tid kunne man kun se få reder, og snart efter var ingen synlige på grund af opvoksende vegetation. Fodring sås fra den 15. juni, hvor langt de fleste sortterner dog fortsat så ud til at ruge. I de følgende uger var der megen fodringsaktivitet, og der var således ikke tegn på omfattende prædation i denne koloni, sådan som der var i den danske koloni på samme tidspunkt.

Den 21. juni sås flere kurtiserende par, hvilket tolkes som forsøg på ny-etablering fra par, der havde været udsat for prædation på dansk side. Den 28. juni så det stadig ud til status quo med mange varslende fugle og fodring, men ingen reder eller unger kunne ses i den høje vegetation. I begyndelsen af juli må kolonien være blevet udsat for udbredt prædation – formentligt på grund af udtørring og formentligt fra ræv. Den 7. juli sås kun tre varslende fugle, og den 11. juli var der intet liv i kolonien længere.

I alt kom 15–17 unger på vingerne fra de to ovennævnte Hasberg-kolonier og de fleste utvivlsomt fra parrene på redeflåder. Ungerne blev flyvefærdige i perioden 5.-21. juli.

Tysk koloni 2: Kolonien blev etableret i naturlig sumpvegetation sidst i maj. Den lå i den sydlige del af Hasberg Sø, ca. 900 meter sydvest for den tyske ”Koloni 1” (se fig. 3). Kolonien blev i første del af sæsonen simpelthen overset og først opdaget den 23. juni, hvor der blev konstateret 4–5 par. Der kunne således

Nyt foto kommer

have været flere tidligere, som i mellemtiden havde opgivet at yngle. Et sted sås fodring af dununger. Det samme skete den 30. juni, og den 11. juli sås en voksen med en flyvende unge, som ofte sad i området og blev fodret. Det kan ikke helt afgøres, om denne unge var fra ”Koloni 2” eller fra én af de andre kolonier, da der ikke blev set noget her den 7. juli.

Yngleområdet er formentligt – helt parallelt med den tyske ”Koloni 1” – udtørret primo juli, hvorved der var blevet lettere adgang for prædation fra landrovdyr.

Magisterkogen Ynglestedet er en lille røromkranset sø, Terkelshøl, lidt nord for Vidåens løb gennem kogen (se fig. 2). Søen står i forbindelse med åen, så en højere vandstand her giver også en højere vandstand i Terkelshøl. Dette kan være en udfordring for fuglene.

Den 19. maj sås syv sortterner, der var i færd med at etablere sig, og den 24. maj observeredes to rugende og op til 11 fugle derudover. De rugende fugle lå ikke på de udlagte redeflåder, men mellem flydende, gamle rødder af åkander. Åkanderne selv kan så tidligt på sæsonen endnu ikke bære reder. I de første junidage kom et højvande, og rederne blev tilsyneladende oversvømmet. Den 4. juni sås kun enkelt fugl, men den 30. juni blev det opdaget, at en koloni havde etableret sig igen. Der sås fem rugende fugle på åkander, som nu var blevet både flere og stærkere end tidligere på sæsonen, og andet flydende materiale. I perioden sås op til 16 fugle som kurtiserede mv., men ikke flere end de fem rugende par. Den 15. juli sås de første unger, men ét kuld må være klækket tidligere, da den første unge var flyvedygtig allerede den 27. juli og de sidste unger først den 10. august. Det vil sige, at æglægningen må have fundet sted fra omkring den 18. juni til den 30. juni, hvilket må opfattes som sent. Det passede fint med, at det var fugle fra Hasberg, som flyttede på grund af prædation.

Der blev ikke observeret prædation i Terkelshøl, og hele ni unger kom på vingerne fra de fem kuld – 1 x 1 og 4 x 2 unger, som svarede til et meget højt gennemsnit. I de sidste dage af juli kom der efter regn et voldsomt højvande i Vidå-systemet, så vandstanden i fx Ubjerg Nørresø steg med op til 70 cm. Men sortterneungerne var nu så store, at de kunne svømme rundt og klarede

Optagelse fra drone over Hasberg Sø, som viser placeringen af 15 udlagte redeflåder (Foto: Dennis Hansen/Apollo Media).

sig på åkandebladene, akvatiske som de er – også som unger. Redeflåderne blev brugt af det ene kuld unger som opholdssted, men ingen af de fem par, som lagde om, rugede på flåderne.

3.5 Droneflyvning – de første erfaringer

Som et nyt forsøg blev der foretaget en droneflyvning over de to grænsenære kolonier i Hasberg Sø i fint og stille vejr den 4. juni. Dronen var en lille helikopteragtig maskine med fire propeller og kun 40 cm i diameter. Den blev ført af Dennis Hansen fra firmaet Apollo Media i Hvide Sande, som er officielt certificeret til at måtte flyve med dem. Reglerne siger endvidere, at politiet skal have besked når man starter og slutter flyvningen. Dette skete her efter aftale med politiet.

Til at begynde med blev dronen ’parkeret’ i luften i udkanten af kolonien for at se, om sortternerne blev urolige og ville angribe dronen – med fare for selv at komme til skade. Nogle fugle reagerede slet ikke, andre skræppede noget op i begyndelsen, men faldt så til ro. Så efter en kort tilvænning kunne dronen flyve ned til ca. fem meter over de rugende fugle uden at disse reagerede ved opflyvning. Efterfølgende kunne de derfor findes liggende på rederne ved at zoome ind på de fotos, som dronen optog. Selvom sortternerne er gråsorte, kunne de med lidt øvelse identificeres og optælles.

I nogle tilfælde kunne det være svært at se forskel på en siddende fugl og en rugende fugl, men generelt lægger den rugende fugl vingespidserne mere på kryds. Erfaringen viste også, at reder uden fugle ikke kunne ses på billederne, hvorfor det kun var de fugle, der sad på rederne under fotograferingen, der blev registreret. Man må derfor nok regne med yderligere nogle ynglefugle, som ikke var på rederne under overflyvningen, og som derfor ikke blev registreret.

Det var så vidt vides første gang i både Danmark og Slesvig-Holsten, at en sådan metode til overvågning af rugende fugle blev taget i anvendelse. Det blev derfor også forventet, at optagelserne ikke umiddelbart var optimale, og at der ville være behov for en udvikling af både metode og udstyr.

De foreløbige erfaringer fra denne forsøgsmæssige overflyvning med drone kan opsummeres således:

• Fuglene virkede stort set upåvirkede, selv når dronen fløj tæt hen over dem, når de havde set den an. Så blev dronen heller ikke længere angrebet. • På en baggrund af grønt (græs, sumpplanter) og gråsort (mudder/ slam) kunne de rugende fugle identificeres på fotos, da de var lysere end baggrunden. Det var dog meget

tidskrævende, da fuglene var meget små og på forstørrelser forholdsvist utydelige med det anvendte udstyr. • Metoden gav mulighed for en reel stedfæstelse og optælling af reder. Dog kan der forekomme en vis fejltælling, da mange fotos ikke umiddelbart kunne sættes sammen, og da fotos blev taget fra forskellige vinkler. Derfor var det svært at se, om nogle reder blev talt dobbelt (dog kun aktuelt i den store, tyske Hasberg-koloni – ”Koloni 1”). • Overvågning med drone rummer sandsynligvis et betydeligt potentiale ved en udvikling og afprøvning af metoden og forskelligt udstyr i forskellige typer af kolonier og ved forskellige arter. Sandsynligvis vil metoden være egnet til overflyvning

Drone-optagelse fra Hasberg Sø den 4. juni 2015, som viser tre redeflåder – to med sortterner på og én uden (Foto: Dennis Hansen/Apollo Media).

af andre utilgængelige områder som rørskove mv., hvor fugle som gæs, traner, skestorke, sølvhejrer kunne registreres/tælles, samt ved overflyvning af måger og hvide terner i tætte kolonier, hvor adgang vil forstyrre for meget (fx på små øer). • Den største udfordring p.t. ser ud til at være økonomien, da metoden er dyr, hvis man skal hyre eksterne firmaer til at løse opgaverne.

3.6 Prædation

I forbindelse med undersøgelserne blev ynglesuccesen og den mulige prædation fulgt så nøje som muligt ved besøg i kolonierne 1–2 gange ugentligt.

Tilsyneladende er rørhøg den væsentligste prædator fra luften, idet der ikke blev set andre mulige, flyvende prædatorer som fx krager og måger over selve kolonierne. Kun hunner af rørhøge blev set flyve ind i kolonierne, og kun én gang sås en rørhøg sandsynligvis tage en ganske lille terneunge – trods heftige angreb fra sortternerne og et par fjordterner, som havde rede et par hundrede meter mod øst. Hanner af rørhøg sås kun overflyvende, og de blev alle jaget bort. Det vil sige, at de ikke på noget tidspunkt blev set flyve nede over selve kolonierne. Musvåger blev angrebet i yderkanten af kolonien, mens der ikke blev reageret over for tårnfalke.

Blandt andre vandfugle reagerede sortternerne kun negativt over for blishøne, fiskehejre og sølvhejre, som må anses for mulige prædatorer. Blishønen nok kun i kraft af, at den kan tage æg og helt små unger.

Ræven er sandsynligvis den absolut væsentligste prædator. En ræv sås én gang ”soppe” rundt i lavt vand tæt på den danske Hasberg-koloni og sidenhen én gang lidt længere væk fra kolonien (ca. 200 meter). Det sandsynliggjorde, at ræven præderede de sortternereder (og en rede af hvidvinget terne), som lå på tuer og mudderflader i lavt vand i den danske Hasberg-koloni, og som blev forladt i tiden mellem den 9. og den 15. juni. De to tyske Hasberg-kolonier blev begge gradvist forladt i takt med udtørring i første halvdel af juli, og kun ganske få unger formodes at være kommet på vingerne her. Det pegede også på ræv, da der ikke var tegn på opgivne reder her i anden halvdel af juni. Den 15. juni fløj ca. 35 fugle op fra den tyske Hasberg-koloni, ”Koloni 1”, da en rørhøg hun fløj over området.

Der sås ikke tegn på svømmende rovpattedyr som mink og odder, da de reder, med unger som var flydende (redeflåder og åkander), havde en fin ynglesucces. Således tydede sommerens observationer på, at hvis ræven holdt sig væk fra rederne og ungerne (disse forlader rederne tidligt og gemmer sig i vegetationen), ville vejen være banet for en god ynglesucces. Tilsyneladende mangler dog naturlig flydebladsvegetation til redeanbringelse på de vanddybder, som ræven ikke kan nå ud på.

Ræven anses som værende én af de prædatorer, der i visse tilfælde kan påvirke sortternernes ynglesucces negativt (foto: Kim Fischer).

3.7 Fødesøgningstogter

For at øge kendskabet til hvilke lokaliteter i området, som anvendes til fødesøgning af de ynglende sortterner, blev der på tre dage foretaget observationer af terner som fløj ud af Hasberg Sø og retur med føde fra andre lokaliteter. Det skete ved 1–3 timers observationer den 23. juni, 30. juni og 7. juli med 1–3 personer placeret på strategiske steder som observatører.

Når en fugl kom retur til kolonien med føde, begyndte den i en afstand af 200–400 m fra reden at udstøde en bestemt lyd, som betyder ”jeg kommer med mad”. Det er samme lyd, som bruges ved både fodring af mage (kurtisering og rugetid) og unger. Observatøren, som opholdt sig nær kolonien, blev således opmærksom og kunne se, hvor fuglen gik ned med føde.

Alt tyder på, at ynglefugle fra Hasberg Sø søger det meste af føden i selve Hasberg Sø (100 ha), men også at de regelmæssigt foretager flyvninger til et lille vådområde i sydøst-hjørnet af Aventoft Skov (Ostloch), til Ubjerg Kog og til Magisterkogen (se kortet i fig. 4). Desuden sås en del flyvninger til og fra Ubjerg Nørresø, men disse fugle kom kun undtagelsesvist tilbage med føde. Det indikerede, at det mest var ikke-ynglende fugle eller fugle med rugende mager (altså ikke unge-fodrende fugle), som anvender denne sø. Bremsbøl Sø blev kun perifert anvendt under observationerne. Fuglene fløj enkeltvis eller op til 4–5 fugle sammen.

Observationerne af fourageringsflyvninger viste, at følgende lokaliteter blev besøgt af fødesøgende fugle fra Hasberg (se kortet i fig. 4):

Hasberg – Aventoft Skov/Ostloch: Ostloch ligger 1,2 km fra det sydvestlige hjørne af Hasberg Sø, og 2,7 km fra den danske Hasberg-koloni.

Hasberg – sø i Ubjerg Kog: Afstanden er på ca. 900 meter, og åen mellem Hasberg Sø og Magisterkogen bliver af nogle udflyvende fugle anvendt til fødesøgning undervejs.

Fig. 4. Placering af de fire kolonier i 2015 (blå prikker) og fuglenes flyveruter fra Hasberg Sø til fourageringsområderne i Magisterkog, Ubjerg Kog, Nørresø, Bremsbøl Sø og Ostloch (røde indramninger). Se også teksten.

Hasberg – Magisterkog: Afstanden er på 2–4 km, alt efter position, og da der også er ynglende fugle i Magisterkogen, er billedet her mindre klart. Der foregår både trafik fra Hasberg til Magisterkogen og fra Ubjerg Nørresø til Magisterkogen.

Hasberg – Ubjerg Nørresø: Afstanden er ca. 2 km.

Hasberg – Bremsbøl Sø: Der er ca. 1,5 km mellem de to lokaliteter, og efter observationerne at dømme blev Bremsbøl Sø kun i meget begrænset omfang benyttet af ternerne til fødesøgning i 2015, men derimod mere i 2014.

Samlet kan man sige, at omfanget og den tidsmæssige fordeling af fourageringsflyvninger fra Hasberg Sø til ovennævnte omliggende vådområder viser, at fuglene kan flyve op til tre km eller mere for at finde attraktiv føde. Dels føde til unger, som bringes til disse, dels til eget fouragerings- og fødebehov. Endvidere vurderes det, at fødesøgningstogternes omfang og de enkelte fourageringsområders attraktivitet hænger sammen med dels mængden af ynglende fugle i Hasberg Sø, dels med skiftende fødeudbud i de omliggende områder.

3.8 Sortternernes forekomst på lokaliteter

Der er ingen tvivl om, at den samlede volumen af vådområder i hele marskområdet fra Rickelsbüller Koog og Margrethe Kog i vest til Bremsbøl Sø i øst spiller en væsentlig rolle for den lokale bestand af sortterner fra ankomst til afrejse. Observationer fra dette projekt suppleret med observationer fra DOFbasen giver følgende, overordnede billede af fuglenes anvendelse af området.

Rickelsbüller Koog og Margrethe Kog

De to søområder i kogene længst mod vest i undersøgelsesområdet (hhv ferskvand og saltvand) synes at være ind- og udgangsporten for bestanden i lokalområdet, og de største antal blev set om aftenen efter yngletiden, hvor sortternerne gerne overnatter sammen.

Omkring ankomsttidspunktet om foråret sås således 55 den 8. maj 2015. Den 7. juni sås hele 85 sortterner, men da de lokale fugle alle var i kolonierne på det tidspunkt, må disse fugle have været sene trækfugle eller ikke-ynglende fugle.

I perioden 7.-15. juli sås op til 67 eksemplarer, heriblandt ungfugle. Herefter var de fleste væk og formodentligt trukket mod syd. Det svarede meget godt til, at det var hele den del af bestanden, som havde opgivet at yngle i sommeren 2015. Fra den 15. juli og resten af måneden sås kun få fugle – voksne og unger – i området, og det var formodentligt lokale fugle fra Hasberg Sø, idet det passede med antallet og med, at unger som regel forlader dette yngleområde sammen med deres forældre få dage efter, at de kan flyve. Det blev understreget af, at en del af ungfuglene blev fodret af gamle fugle under deres ophold i Rickelsbüller Koog.

Fourageringen foregik næsten kun i ferskvandsområdet i Rickelsbüller Koog, mens fuglene havde en rasteplads lige nord for grænsen i Margrethe Kog. Her i saltvandssøen søgte de ikke føde, men rastede kun på pæle i vandet eller på sandbredden. I det omfang de søgte føde i den danske del, skete det i de ferske vande i grøfterne og i klæggravene.

Magisterkogen Området er som tidligere nævnt både yngleområde, fourageringsområde for ynglefugle fra Hasberg Sø og gennemtræksområde for trækfugle øst fra. Det så ud til at ynglefuglene i ungetiden fouragerede op til tre km vest for ko

lonien. Små vandhuller og vådområder uden for selve Magisterkogen bruges i begrænset omfang som fourageringsområder.

Ubjerg Nørresø Området er et vigtigt fourageringsområde. I selve yngletiden søger voksne fugle, som enten har opgivet eller har rugende mager i Hasberg Sø, løbende føde her. Fra primo juli, hvor de første unger fra Hasberg kunne flyve, blev disse også set her med forældrefuglene. Der blev gjort observationer hele sommeren ved Ubjerg Nørresø, og det så ud til, at det frem til august er lokale fugle fra Hasberg Sø og Magisterkogen, hvorefter det gennem sensommeren og efteråret nok mest var rastende trækfugle fra øst, som blev set.

Hasberg Sø Iagttagelserne indikerede klart, at Hasberg-området har meget stor betydning/ funktion som yngleområde for den lokale bestand, og ikke som rasteområde for fugle fra andre populationer (se beskrivelsen ovenfor). Fuglene opholdt sig i området fra ankomsten primo maj til et par dage efter at de sidste unger kunne flyve.

Aventoft Skov/Ostloch Et par småsøer fungerede som et vigtigt fourageringsområde, hvorfra der blev bragt fisk ind til ungerne i Hasberg Sø.

Voksen sortterne som varsler over yngleområdet i juli (Foto: John Frikke).

Bremsbøl Sø I 2015 blev der kun observeret fødesøgende sortterner i Bremsbøl Sø få gange, men det vides, at der i anden sammenhæng gøres en del iagttagelser af sortterner i og ved søen. Overordnet set, må denne sø derfor anses at være en væsentlig brik i systemet af vådområder i grænseområdet.

Sammenholdt med observationerne fra Rickelsbüller Koog så det ud til, at alle de lokale ynglefugle forsvandt med udgangen af juli, undtagen de sene ynglefugle, som var tilbage i Magisterkogen. I sensommeren, august-september, efter at de sidste lokale fugle sandsynligvis var trukket væk, kom løbende nye småflokke af både ungfugle og voksne til rast i området, hvilket sandsynligvis alle var fugle fra Sverige og Nordøsteuropa. Der blev dagligt set fugle i området helt frem til den 26. september. Oftest i små tal og op til maksimalt 13 fugle samtidigt.

Redeflåde efter tysk model med tre æg af sortterne på, Magisterkogen den 31. maj 2016 (Foto: Jesper Tofft).