5. Undersøgelserne i 2017

Sortterne over yngleområdet (Foto: Biopix/JOM).

5.1 Feltarbejdet

I 2017 var der ikke afsat så mange ressourcer til overvågning som i 2015–16, hvorfor den blev mere ekstensiv end i de foregående år.

Overvågningen blev foretaget af Morten Bentzon Hansen fra Miljøstyrelsen med to besøg og af John Frikke og Jesper Tofft fra hhv. Nationalpark Vadehavet og Ravnhøj Consult med i alt 5 besøg. Desuden blev den tyske del-koloni (se nedenfor) besøgt særskilt 3 gange af Walther Petersen-Andresen med observationer, som blev foretaget på nogen afstand.

De danske kolonier blev således besøgt og optalt syv gange: I juni den 8., 14., 19. og 27. I juli den 8., 13. og 21. Kolonien af sortterner i den tyske del af Hasberg Sø blev overvåget fra den danske side den 14. juni, 27. juni, 8. juli, 13. juli og 21. juli. Samme koloni blev tilset fra den tyske side den 14. juli, 28. juli og 10. august.

Observationerne mellem dansk og tysk side var ikke koordineret, men alligevel giver de samlede observationer et rimeligt billede af situationen fra medio juni og frem. De første observationer blev gennemført så sent som den 8. juni, så det er uklart, hvordan etableringen af kolonierne i maj fandt sted.

5.2 Udlægning af redeflåder

Omkring den 1. maj blev der udlagt 20 redeflåder i Magisterkogen (Terkelshøl) og 30 i den danske del af Hasberg Sø. Den 5. maj blev der udlagt 13 redeflåder i Bremsbøl Sø og den 18. maj seks i den lille sø i Ubjerg Kog.

Således blev i alt 69 redeflåder udlagt, hvilket var det hidtil højeste antal.

5.3 Ynglelokaliteter og bestand

Ved den første tælling på dansk side den 8. juni blev der talt mindst syv beboede reder med rugende fugle i Magisterkogen. Dertil yderligere et antal fugle, så vurderingen var, at der på dette tidspunkt var 10–12 par i området.

Samme dag blev der set 31 sortterner ved Hasberg Sø, og i dagene omkring op til 36 ved Ubjerg Nørresø. Da ca. 20 par i den følgende uge etablerede sig i den tyske del af Hasberg Sø, var der meget som pegede på, at et større antal par havde opgivet deres første yngleforsøg i én af de danske kolonier (danske del af Hasberg og Magisterkogen) eller et andet sted i den tyske del af Hasberg Sø. Det store antal fouragerende fugle i Ubjerg Nørresø midt i rugetiden underbyggede denne formodning.

Medio juni var kolonien i Magisterkogen af ukendte årsager reduceret til 5–7 par (små unger i mindst én rede). Samtidigt kunne der konstateres ca. 10 par i den danske del af Hasberg Sø, hvoraf nogle havde små unger i rederne.

Også medio juni var ca. 20 par under etablering i et oversvømmet område i den tyske del af Hasberg Sø. Rederne lå mest i opvækst af vandpileurt på mudderflader, og en del reder kunne ikke observeres direkte. De fleste par var rugende, andre i kurtiseringsfasen og nær æglægning.

Medio juni kunne der således konstateres 35–37 aktive par i den samlede bestand. Men da det formodedes, at flere par som rugede i Magisterkogen den 8. juni, opgav de efterfølgende dage, og måske ikke påbegyndte nye kuld, vurderes den samlede ynglebestand i 2017 til at have været lidt højere – dvs. 35–40 par i alt.

Det skal nævnes, at der kun var 100 m mellem den danske og den tyske koloni

i Hasberg Sø, så de to del-kolonier i praksis kunne opfattes som én koloni. Det havde bl.a. virkning ved overflyvninger af mulige fjender som rørhøge, for her deltog fugle fra begge kolonier – og fugle fra den lille fjordternekoloni lidt længere mod øst – i et fælles forsvar.

5.4 Redeflåder og redeplacering

Det var uklart hvor mange redeflåder, der blev anvendt af ternerne i 2017. Det kunne dog med sikkerhed siges, at ingen af flåderne i Ubjerg Kog og Bremsbøl Sø blev benyttet. Det var andet år, hvor der var lagt flåder ud på disse to lokaliteter uden succes, og

ternerne ville tilsyneladende ikke yngle her og foretrak i stedet de traditionelle steder.

I Magisterkogen, hvor 20 flåder blev udlagt, kunne kun de 11 ses fra kanten af diget ved første besøg. Det skyldtes, at flåderne var lagt så tæt ved rørskoven, at de ikke var synlige fra observationsstederne. Senere voksede tagrørene sig så høje, at kun to redeflåder kunne ses. Syv af de 11 synlige redeflåder var den 8. juni besat af rugende terner. Der blev ikke set reder på åkander.

I Hasberg Sø blev der udlagt 30 nye redeflåder, men de var svære at se fra observationsstederne, så det var ukendt, hvor mange der blev anvendt af ternerne. Den 14. juni kunne maksimalt otte reder ses, heraf fem på flåder og tre på tuer.

I den tyske del af Hasberg Sø rugede alle terner på lave mudderflader, som var bevokset med sumpplanter, især vandpileurt. Efterhånden som disse voksede til, kunne man ikke længere se rederne. De lå omgivet af ganske lavt vand, og det var forventet, at de enten ville bliver oversvømmet af regn eller tørre ud. Men faktisk holdt vandstanden sig ganske fint, og der kom en del unger på vingerne. Der er ingen tvivl om, at der var prædation og anden dødelighed, idet der nok ikke kom flere end

Allerede i juli er de voksne fugle begyndt at fælde fra sommer- til vinterdragt (Foto: John Frikke).

10–12 unger på vingerne. Men der må have været en passende tilstrømning af vand, så vandstanden holdt sig ret stabil trods sommerens fordampning.

5.5 Yngleforløb og ynglesucces

Da der som ovenfor nævnt ikke blev foretaget registreringer i de første tre uger af ynglesæsonen, må man beregne tidspunktet for æglægningen ved at regne tilbage fra det tidspunkt hvor de første små unger blev set (14. juni i både Magisterkog og Hasberg) og fra den første næsten flyvefærdige unge blev set (27. juni). Det indikerer, at rugning blev påbegyndt begge steder i dagene 15.-20. maj. Unger fra de første succesfulde par, hvoraf nok de fleste rugede på redeflåder, var flyvefærdige omkring den 1. juli. Disse var både fra den danske del af Hasberg Sø og fra Magisterkogen.

Det vides ikke hvor mange omlægger-par der var i den danske del af Hasberg sø og i Magisterkogen, men der blev løbende registreret varslende fugle, hvilket betød at der var unger (både flyvefærdige og ikke flyvefærdige unger) i kolonierne frem til omkring den 21. juli – og sandsynligvis i dagene derefter. Det blev på denne baggrund vurderet, at de sidste unger var flyvende senest den 25. juli. Med ca. seks uger fra påbegyndt rugning til flyvefærdig alder kunne det konkluderes, at de sidste par i den danske del af Hasberg, sandsynligvis omlæggere, påbegyndte rugningen omkring 17.-20. juni. I den sent etablerede koloni i den tyske del af Hasberg Sø sås de første flyvende unger den 28. juli og én varslende voksen fugl så sent som den 10. august pegede på, at det eller de sidste par i denne koloni påbegyndte rugningen omkring den 26.-28. juni.

Så vidt det kunne sammenstykkes ud fra de iagttagelser, som forelå, herunder også observationer af unger i DOFbasen, samt erfaringer fra tidligere år om fuglenes adfærd, kunne det med ret stor sikkerhed siges, at der kom mindst 21 unger på vingerne, og at det sandsynlige, reelle antal af flyvedygtige unger kunne være op mod 28 stykker. Således kunne årets ungeproduktion fastsættes til 21–28 unger.

5.6 Forekomst af Fjordterne og Hvidvinget terne

Der ynglede 4–5 par fjordterner på den sædvanlige ø i den tyske del af Hasberg Sø. Ynglesuccesen er ukendt. En enkelt hvidvinget terne gæstede området, men der sås ikke tegn på yngel.