8. Anbefalinger

På baggrund af nærværende studie følger her nogle anbefalinger til en fremtidig overvågning og forvaltning af sortternen i det samlede dansk-tyske udbredelsesområde ved den dansk-ty- ske landegrænse.

8.1 Overvågning

På grund af sortternens sjældenhed og status som truet i både Danmark og Slesvig-Holsten bør overvågningen af den fælles dansk-tyske bestand fortsæt- te i de kommende år, så man kan følge bestandens udvikling og trivsel. Trivsel måles først og fremmest i form af yng- lesucces. Det bør ske i et koordineret samarbejde mellem de relevante aktører på begge sider af grænsen.

Hvis der kan skaffes ressourcer, bør man søge at gentage droneoptællingerne af reder to gange årligt i de svært tilgæn- gelige områder, som især i Hasberg Sø.

Hvis det er muligt at skaffe ressourcer, bør overvågningen fortsætte, så der bliver et bredere grundlag at vurdere artens trivsel på i området end blot ét årligt besøg på dansk side, og kun med adskillige års mellemrum på tysk side, som det var situationen før denne un- dersøgelse blev påbegyndt i 2015.

Det anbefales, at der laves årlige optællinger på begge sider af grænsen, og gerne af samme person, som kan følge udviklingen og så at sige ”koordinere sig selv”, dvs. at tingene sker kontinu- erligt, og at optællingerne gennemføres i hele området på samme dag. Herved minimeres risiko for dobbeltregistrerin- ger af fugle og mistolkninger af data.

Som minimum foreslås tre årlige tællin- ger, der kunne ligge ca. 1. juni (rugetid), ca. 20. juni (tidlig ungetid) og ca. 10. juli (sen ungetid). Ved den sidste tæl- ling vil man i et vist omfang kunne få registreret de fugle, som af forskellige årsager måtte have lagt om. Er der flere ressourcer kunne man også registrere ynglesucces, men det kræver flere ob- servationsdage i området for at få et så godt mål for denne som muligt.

Hvis ressourcerne tillader det, bør man lave redeoptælling med drone ved tællingen omkring den 1. juni. På dette tidspunkt formodes stort set alle par at ruge, hvis ikke der umiddelbart forinden har været prædatorer i kolonierne. Det vil især være gavnligt i områder, som ikke kan observeres ordentligt på grund af høj vegetation og flade vinkler til observationssteder som ved Hasberg Sø. I Magisterkogen er der fra diget bedre muligheder for at se alle rederne med teleskop.

8.2 Brug af redeflåder og anden form for redeunderlag

Vurderet ud fra udenlandske erfaringer samt fra denne undersøgelse anbefales det, at der fortsat udlægges redeflåder med henblik på at fremme ynglesucces- en hos sortternerne. Men opmærksom- heden henledes på, at opgaven kræver ekstra tid, mandskab og udstyr – og dermed den nødvendige økonomi.

Endvidere kunne man i begrænsede områder lave forsøg med genindførelse af flydeplanten krebseklo, som tidlige- re har fungeret som redeunderlag for sortternen. Denne plante her i både Danmark og i Centraleuropa i tilsynela- dende vid udstrækning været brugt som redeunderlag af ternerne. Imidlertid er den forsvundet mange steder, og fra Holland og Tyskland angives regulering af floddale samt forurening som grunde hertil, da planten kræver helt rent vand. Det kunne evt. komme på tale, at udsætte planten i små begrænsede vandflader, så den ikke kan sprede sig ukontrollabelt, da den i mange tilfælde efter nogle år dækker vandfladen fuld- stændigt som et tæppe. Arten formerer

sig i Danmark kun vegetativt, så den spredes næppe som frø med vandfugle.

8.3 Regulering af vandstanden i Hasberg Sø

Det bør undersøges, om det er muligt at regulere vandstanden i de tyske dele af Hasberg Sø, så der opretholdes en høj vandstand i længere tid henover sommeren ligesom i de danske dele af dette vigtige vådområde. Det vil fremme sortternens fourageringsmuligheder, samtidig med at der skabes forbedrede ynglemuligheder for svømmefugle som fx skeand og atlingand. Men en højere vandstand skaber ikke nødvendigvis bedre muligheder for sortternernes redeanbringelse.

I tørre perioder bør man også være opmærksom på at indpumpe vand i den danske del af Hasberg Sø, så risiko for udtørring formindskes.

8.4 Nye yngle- og fourageringsområder

Sortternen må betragtes som en art, som er meget tro overfor bestemte levesteder. Selvom der i de sidste 20–30 år er etableret mange nye vådområder i Danmark, forbliver sortternen i de samme områder som tidligere, og der skal formentligt et meget stort bestands

overskud til, før arten etablerer sig i nye yngleområder. Derfor synes det at give mest mening at hjælpe arten, hvor den i forvejen findes. For at udbygge sortternens yngle- og fourageringsmuligheder i Tønder/Aventoft-området kunne man søge at etablere nye lokaliteter, som kunne supplere de eksisterende, og dermed styrke det samlede områdes kapacitet for arten.

Generelt vil alle former for nye vådområder eller forbedringer af eksisterende vådområder i yngleområderne potentielt kunne gavne arten. Nyanlæg kan ske ved gravning af vandhuller og/eller hævning af vandstande.

På en mark syd for Hasberg Sø, som er erhvervet af Stiftung Naturschutz, blev der anlagt flere vandhuller, som vil vokse til over de kommende år og som vil kunne fungere som føde- og ynglepladser for sortternerne. Der er endvidere planer om et nyt vandreservoir syd for Bremsbøl, dvs. på den tyske side af grænsen, til opsamling af regnvand fra indlandet, som også kunne blive et fint fourageringsområde for fuglene.

Der er udarbejdet et konkret projekt til genskabelse af den udtørrede Ubjerg Søndersø (ca. 20 ha udtørret i begyndelsen af 1900–tallet), men det har hidtil ikke kunnet realiseres.

De voksne sortterner begynder at fælde fra sommerdragt til vinterdragt allerede inden yngletiden er ovre (Foto: Bjørn Frikke).

Det har vist sig, at sortternen gerne udnytter små vandhuller og småsøer i nærheden af ynglestederne til fouragering. Fx bruges den lille sø, tæt på Sønderåen i vestenden af Ubjerg Kog, dagligt til ternernes fødesøgning. Det vil derfor være en god idé, at anlægge flere sådanne småøser og vandhuller i græsningsfenner – så de holdes åbne og ikke gror til med tagrør og dunhammer – på begge sider af grænsen. Til eksempel på arealer i offentligt eje.

8.5 Koordinering mellem dansk og tysk side

Det hidtidige arbejde har tydeligt dokmenteret, at der både i forhold til overvågningen og forvaltningen af bestanden af sortterner i grænseregionen bør ske en løbende koordinering og et tæt samarbejde på tværs af grænsen. Derfor tog Nationalpark Vadehavet i 2018 initiativ til at arrangere regelmæssige (i fremtiden mindst årlige) dialogog koordineringsmøder for samtlige interessenter omkring sortternen i grænseregionen.