8. Anbefalinger På baggrund af nærværende studie følger her nogle anbefalinger til en fremtidig overvågning og forvaltning af sortternen i det samlede dansk-tyske udbredelsesområde ved den dansk-tyske landegrænse.
8.1 Overvågning På grund af sortternens sjældenhed og status som truet i både Danmark og Slesvig-Holsten bør overvågningen af den fælles dansk-tyske bestand fortsætte i de kommende år, så man kan følge bestandens udvikling og trivsel. Trivsel måles først og fremmest i form af ynglesucces. Det bør ske i et koordineret samarbejde mellem de relevante aktører på begge sider af grænsen. Hvis der kan skaffes ressourcer, bør man søge at gentage droneoptællingerne af reder to gange årligt i de svært tilgængelige områder, som især i Hasberg Sø. Hvis det er muligt at skaffe ressourcer, bør overvågningen fortsætte, så der bliver et bredere grundlag at vurdere artens trivsel på i området end blot ét årligt besøg på dansk side, og kun med adskillige års mellemrum på tysk side, som det var situationen før denne undersøgelse blev påbegyndt i 2015. Det anbefales, at der laves årlige optællinger på begge sider af grænsen, og gerne af samme person, som kan følge udviklingen og så at sige ”koordinere sig selv”, dvs. at tingene sker kontinuerligt, og at optællingerne gennemføres i hele området på samme dag. Herved minimeres risiko for dobbeltregistreringer af fugle og mistolkninger af data. Som minimum foreslås tre årlige tællinger, der kunne ligge ca. 1. juni (rugetid), ca. 20. juni (tidlig ungetid) og ca. 10. juli (sen ungetid). Ved den sidste tælling vil man i et vist omfang kunne få registreret de fugle, som af forskellige
36
Faglig rapport »Sortternen i Nationalpark Vadehavet«
årsager måtte have lagt om. Er der flere ressourcer kunne man også registrere ynglesucces, men det kræver flere observationsdage i området for at få et så godt mål for denne som muligt. Hvis ressourcerne tillader det, bør man lave redeoptælling med drone ved tællingen omkring den 1. juni. På dette tidspunkt formodes stort set alle par at ruge, hvis ikke der umiddelbart forinden har været prædatorer i kolonierne. Det vil især være gavnligt i områder, som ikke kan observeres ordentligt på grund af høj vegetation og flade vinkler til observationssteder som ved Hasberg Sø. I Magisterkogen er der fra diget bedre muligheder for at se alle rederne med teleskop.
8.2 Brug af redeflåder og anden form for redeunderlag Vurderet ud fra udenlandske erfaringer samt fra denne undersøgelse anbefales det, at der fortsat udlægges redeflåder med henblik på at fremme ynglesuccesen hos sortternerne. Men opmærksomheden henledes på, at opgaven kræver ekstra tid, mandskab og udstyr – og dermed den nødvendige økonomi. Endvidere kunne man i begrænsede områder lave forsøg med genindførelse af flydeplanten krebseklo, som tidligere har fungeret som redeunderlag for sortternen. Denne plante her i både Danmark og i Centraleuropa i tilsyneladende vid udstrækning været brugt som redeunderlag af ternerne. Imidlertid er den forsvundet mange steder, og fra Holland og Tyskland angives regulering af floddale samt forurening som grunde hertil, da planten kræver helt rent vand. Det kunne evt. komme på tale, at udsætte planten i små begrænsede vandflader, så den ikke kan sprede sig ukontrollabelt, da den i mange tilfælde efter nogle år dækker vandfladen fuldstændigt som et tæppe. Arten formerer
