1. Indledning

Sortternen er en truet og sjælden ynglefugl i både Danmark og Slesvig-Holsten. Set over en længere årrække er den gået meget tilbage i begge områder og er opført på rødlister i både Danmark og Tyskland samt på EU’s fuglebeskyttelsesdirektivs Bilag I. Den har dermed status som særligt beskyttelseskrævende.

I Slesvig-Holsten er der konstateret en løbende tilbagegang over en længere årrække, og der er nu kun tre faste ynglepladser: Ostroher Moor (Ditmarschen), Eiderstedt-halvøen (Nordfriesland) og Hasberg Sø ved Aventoft (Nordfriesland). Tilsammen kun i størrelsesordenen 30–40 par årligt (Hofeditz & Langhans 2015).

I Danmark er der i dag ligeledes kun tre kendte ynglesteder med indbyrdes stor afstand: Vejlerne ved Limfjorden, Husby Sø og Vest Stadil Fjord i Vestjylland og Tøndermarsken. Samlet set ligger bestanden nogenlunde stabilt (fig. 1), men dog på et relativt lavt niveau med i alt 50–80 par pr. år. Der har de senere år været en tendens til at bestanden i Vejlerne er faldende, mens den er vokset i Tøndermarsken. Midt i mellem holder den lille bestand ved Vest Stadil Fjord og Husby Sø (3–5 par årligt) sådan lige stand (Flensted 2014).

Bestanden i Tøndermarsken og de tyske dele af Hasberg Sø betragtes som én bestand og ét yngleområde. På denne baggrund, men også fordi sortternen er udpegningsart for Natura 2000–området Tøndermarsken, blev der i foråret 2015 iværksat et overvågningsprojekt for arten på begge sider af landegrænsen syd for Tønder. Det skete med henblik på at få en mere detaljeret viden om artens yngleforhold og de tilknyttede problemstillinger.

I tilknytning til overvågningen blev der fra starten også fremstillet og udlagt såkaldte ”redeflåder” i de vigtigste yngleområder. Redeflåder er små, flydende platforme, som andre steder i Europa har vist at være et effektivt forvaltningsmæssigt værktøj i forhold til at fastholde sortternen som ynglefugl og som en vej til øget ynglesucces for arten. Terner, som yngler på redeflåder, får gennemsnitligt flere unger på vingerne end fugle i naturlige biotoper som flydende plantedele, åkander, tuer o. lign. (Tinbergen & Heemskerk 2016).

Projektet blev påbegyndt som et initiativ under ledelse af Fugleværnsfonden og firmaet Ravnhøj Consult med sidstnævnte som udførende. Senere overtog Nationalpark Vadehavet og en projektgruppe, hvor også Tønder Kommune og Naturstyrelsen er repræsenteret, styringen af samarbejdsprojektet. Fra tysk side deltager Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume (LLUR) i Slesvig-Holsten. Projektet er blevet finansieret af 15. Juni Fonden, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen, Tønder Kommune og LLUR.

Overvågningen af sortternerne blev med tiden udvidet, og fortsatte i årene fremover for at få et bredere erfaringsgrundlag for den kommende forvaltning. I denne rapport bringes beretningerne om arbejdet i 2015, 2016, 2017 og 2018, efterfulgt af en samlet konklusion med de høstede erfaringer samt nogle anbefalinger og forslag til fremtidig forvaltning af sortternen i området.

Fig. 1. Den aktuelle udbredelse af ynglende sortterner i Danmark

Husby Sø Vest Stadil Fjord Vejlerne

Tøndermarsken østlige dele