4. Undersøgelserne i 2016

4.1 Metoder og materialer

Overvågningen havde i 2016 fokus på følgende delopgaver:

• Fremstilling og udlægning af redeflåder på to lokaliteter nord for grænsen, • lokalisering af ynglesteder og kolonier, • overvågning af yngleprocessen, herunder ynglesucces og sortternernes brug af redeflåder, • identifikation af anvendte fødesøgningsområder uden for selve ynglelokaliteterne, dvs. fuglenes brug af regionens vådområder, samt • registreringer af opholdssteder for ikke-ynglende fugle og familier/ungfugle efter at de forlod ynglestederne.

Området blev besøgt ca. hver 8.-10. dag, fra rugningen blev påbegyndt, til de sidste unger var flyvedygtige. Det blev ret hurtigt konstateret, at der i denne sæson kun var to aktive kolonier, begge beliggende nord for grænsen. Feltaktiviteten var generelt lavere end i 2015, og der blev ikke fortaget redeoptælling fra luften ved hjælp af en drone i 2016.

Der var observationer i yngleområdet på følgende dage:

I maj: den 2.5 (ikke målrettet observation, udlægning af redeflåder), 20.5 og 31.5. I juni: den 9.6, 17.6 og 27.6. I juli: den 1.7, 8.7, 19.7, 25.7 og 29.7. I august: den 2.8 og 5.8.

Det blev således til i alt 13 observationsdage. Dette var noget færre end de 20 dage i 2015 og skyldtes, at der kun var to kolonier at overvåge, at der ikke blev foretaget koordinerede registreringer af fourageringsflyvninger mellem yngleog fødesteder med flere observatører, at de sidste unger var flyvende fem dage tidligere end i 2015, og at der var et lavere antal felt-timer til rådighed generelt. Under hvert besøg blev der set på fuglenes adfærd, fødesøgning, ungefodring etc. Desuden støttede årets undersøgelser sig til observationer udført af andre og indtastet i DOFbasen (www.dofbasen.dk).

Næsten alle observationer blev gjort af Jesper Tofft, dog bistået få gange af Peter Kjer Hansen. Peter Kjer Hansen og de øvrige frivillige hjælpere, Knud Fredsøe (fremstilling af redeflåder) og Rolf Pistor-Riebold (hjælp ved både udlægning og hjemtagning af redeflåder), takkes mange gange for deres engagement.

4.2 Redeflåder

Den 2. maj blev der udlagt i alt 33 redeflåder i undersøgelsesområdet – 19 i Magisterkogen og 14 i den danske del af Hasberg Sø. De fleste var nyfremstillede, mens et mindre antal (11 stk.) var genbrug fra 2015. Der blev således kun udlagt flåder på de lokaliteter på den danske side af grænsen, hvor der var observeret yngleaktivitet i 2015.

Med baggrund i erfaringerne fra 2015 blev flåderne i Hasberg Sø placeret de samme steder, mens de i yngleområdet i Magisterkogen blev placeret længere ude på vandfladen, og dermed også længere borte fra kanten af rørskoven. Dette skete ved brug af en lille gummibåd og gav et ganske positivt resultat (se afsnittet 4.5 Overvågning af yngleproces).

Vejrforholdene var i 2016 noget anderledes end i 2015, og der var der lav vandstand i sensommeren og første del af efteråret. I september lykkedes det derfor at hente alle flåder hjem fra Magisterkogen, mens det måtte opgives i Hasberg Sø. Her var vandstanden ikke faldet mærkbart, men der var heller ikke så høj vandstand, at det lykkedes at få gummibåden frem.

Om flåderne kunne det konkluderes, at de rigtigt placerede meget gerne benyttes af fuglene – og tilmed med en høj ynglesucces, men også at det praktiske og logistiske ved udlægning og hjemtagning i sensommeren stiller en del krav til arbejdsindsats og udstyr.

4.3 Lokalisering af ynglelokaliteter

Det stod hurtigt klart, at der ikke var ynglende sortterner på den tyske side af grænsen i 2016. Det skyldtes efter alt at dømme, at vandstanden i den tyske del af Hasberg Sø var meget lavere end i 2015. Allerede i begyndelsen af maj var vandstanden lavere end den var omkring den 1. juli i 2015. Dermed var der ikke gode muligheder for etablering af reder i de to områder i den tyske del af Hasberg Sø, som var beboede i 2015, og heller ikke andre steder i området sås tegn på ynglevirksomhed. Det er fortsat uklart, hvad der forårsagede den store forskel i vandstanden, som også fik betydning for andre fuglearter. Den

lavere vandstand kan også have skabt ringere fødeforhold, som en væsentlig faktor bag det lavere antal par i Hasberg-området i 2016.

Der blev således kun fundet ynglefugle på to danske lokaliteter.

Hasberg Sø (danske del) De første fugle sås allerede ved udlægningen af redeflåder den 2. maj. Den 20. maj taltes 9–10 ynglepar, hvoraf mindst syv rugende på redeflåder. Da vegetationen meget hurtigt blev høj, kunne de fleste af rederne efter kort tid ikke ses fra kanterne af vådområdet, og der blev ikke benyttet drone til fotografering fra luften.

Magisterkogen De første to fugle sås den 2. maj i Terkelshøl, og den 31. maj sås 18 rugende samme sted – heraf 13 på flåder og fem på åkander og andre flydende plantedele.

4.4 Overvågning af yngleproces

Ved udlægningen af redeflåder den 2. maj sås et mindre antal fugle ved både Hasberg Sø og i Magisterkogen. Af DOFbasen fremgik det, at de første to fugle sås den 27. april ved Hasberg, hvilket er 3–4 dage tidligere end i 2015. Det store rykind fandt sted få dage efter, idet der den 5.-8. maj. blev set op til ca. 50 fugle ved Hasberg Sø, det vil sige mange flere, end der siden hen ynglede på stedet. Det bekræftede erfaringer fra tidligere år med en ret præcis ankomst af et større antal fugle i første halvdel af maj, som i ugerne efter blev suppleret med senere ankomne fugle.

Der var fra projektets side ingen observationer mellem den 2. maj og den 20. maj, hvor en del par sås rugende. Pardannelsen og etableringen af kolonierne formodes at være sket mellem den 10. maj og den 20. maj (se senere).

Kolonien i Hasberg Sø Den 20. maj sås 20–25 fugle i kolonien og 7–8 par så ud til ruge. Dertil eventuelt flere, som ikke kunne ses for bevoksningen. Den 31. maj kunne der stadigt ses syv rugende, fire på redeflåder og tre på tuer, men herefter lukkede den voksende vegetation af for kigget til langt de fleste reder. Vandstanden blev hurtigt kritisk lav, og det vurderedes, at kun nogle få unger fra flåderne blev fly- vefærdige, mens resten nok blev taget af rovdyr som ræv, der med faldende vandstand fik adgang til rederne. Den 17. juni sås på ny kurtisering og fodring magerne imellem, hvilket tydede på par, som havde mistet deres kuld, og som lagde an til at starte på ny.

Den 27. juni sås de to første unger flyvende, hvilket var omkring en uge tidligere end i 2015. Det vil sige, at rugningen må være begyndt tidligt – omkring den 10. maj for de tidligste pars vedkommende. Den 1. juli sås fire flyvende unger, som betragtedes som et sikkert ’mindste antal’ for kolonien. Det blev antaget, at resten af ungerne formentligt var blevet præderet af rovdyr, men det var også muligt, at andre unger havde forladt yngleområdet sammen med forældrene. Erfaringerne havde nemlig vist, at par med flyvende unger forlader koloniområdet få dage efter, at ungerne er kommet på vingerne. Siden sås ingen sortterner ved kolonien.

Kolonien i Terkelshøl, Magisterkogen

Den 20. maj taltes ca. 30 sortterner i området og på 13 flåder sad og lå der fugle, hvoraf flere formentligt var rugede eller på vej til at lægge æg. Den 31. maj kunne fem terner ses rugende i åkanderne, som modsat 2015 var langt mere udviklede og kunne bære reder – nok mest på grund af den lavere vandstand. Dertil kom 13–14 reder på flåderne.

Den 9. juni var der små unger i omkring halvdelen af rederne, i den anden halvdel endnu æg. Den 17. juni sås op mod 30 unger, men en del kan have gemt sig i vegetationen, som efterhånden var blevet kraftigere. Der var mange reder med tre unger. Deres alder vurderedes til at have været fra 4–5 dage til 12–14 dage. Dertil tre rugende sortterner, som kunne være omlæggere – måske fra Hasberg Sø på grund af prædation dér.

Den 1. juli var der 20–22 unger at se, og dertil to rugende, som må have været omlæggere. Disse to rugede fortsat den 8. juli. Fra den 25. juli sås kun to voksne fugle ved kolonien, og deres to unger sås først flyvende den 5. august. Det vil sige, at kun ét af de mindst tre omlægger-par fik unger på vingerne, og at de klarede at holde fjender væk, selv om de kun var to fugle tilbage i kolonien. Konklusionen for ynglesæsonen i 2016 var således, at mindst fire unger i Hasberg og ret præcist 24 i Magisterkogen blev flyvefærdige, svarende til mindst 28 i alt og omkring én unge pr. ynglepar. Det var et dobbelt så godt resultat som i 2015.

4.5 Prædation

I 2016 observeredes ikke prædation – eller forsøg herpå – fra luften. I de relativt få observationstimer sås kun, at rørhøge, musvåger, krager, måger og hejrer blev jaget væk af ternerne. Blishøns blev også angrebet, når de kom for tæt på rederne. Der var situationer, hvor selv ganske få terner havde let ved at fordrive en forbiflyvende rørhøg.

Ved Hasberg havde to rørhøge-hanner deres ruter fra redesteder syd for grænsen til fødesøgningsområder nord for grænsen på hver deres side af sortternekolonien. Og ved Magisterkogen havde en rørhøg sin rute (flyvekorridor) vest om kolonien, så det på en måde syntes ”afstemt” med ternerne, hvor rørhøgene måtte flyve. For det meste var der kun ret svage angreb på rørhøgene, når de holdt sig til disse ruter, og ikke kom ind over selve koloniområdet. Ved Hasberg Sø var de stedlige fjordterner utvivlsomt gode naboer for sortternerne, da de med større kraft og intensitet kunne smide musvåger mv. på porten. I ungetiden hang der nærmest konstant nogle fjordterner højt oppe og overvågede hele området.

Alligevel svandt det i kuldene, og i Magisterkogen blev de fleste tre’er kuld reduceret til to unger. Årsagen kan også have været fødemangel i forbindelse med dårligt vejr. Af de op mod 30 sete små unger den 17. juni var der kun omkring 22 tilbage den 1. juli – med forbehold for oversete unger. Så alt tydede på en meget høj klækningsprocent, og at der i ungetiden var en vis dødelighed af ukendte årsager. Og det var så andet år i træk med en meget fin ungeproduktion i Magisterkogen.

I Hasberg Sø var der indikationer på en markant prædation, så kun tre par ud af 10 med sikkerhed fik unger på vingerne. På grund af den regnfattige og solrige periode i maj og juni, som på mange måder var godt for ternernes fødesøgning, sank vandstanden i Has

Sortternen lever bl.a. af store, flyvende insekter som guldsmede og vandnymfer (Foto: BIOPIX/JOM).

berg Sø ret kraftigt. Det gav formentligt et landrovdyr som ræven adgang til de fleste reder, især de som lå på tuer i kun 10–20 cm vand. Under alle omstændigheder faldt antallet af fodrende forældrefugle meget kraftigt fra midten af juni og frem. Det vides ikke, om svømmende pattedyr som odder og mink forekom i området.

4.6 Fødesøgningstogter

Der blev i 2016 ikke gjort så detaljerede studier af sortternernes fødesøgning i det samlede marskområde og fuglenes udnyttelse af de forskellige delområder som i 2015. Men egne iagttagelser sammenholdt med observationer gjort af andre personer (DOFbasen) viste følgende, hvoraf dele afveg noget fra situationen i 2015.

Der blev ikke set tegn på regelmæssig fødesøgning i Bremsbøl Sø og Ostloch, hvilket formentligt hænger sammen med det lave antal par i Hasberg Sø i 2016. Formodningen var, at de har kunnet finde føde nok i selve Hasberg, men det kunne også have sammenhæng med, at de nævnte steder ikke

bød på attraktive fødeemner. Mængden af småfisk og diverse vandinsekter er kendt for at kunne svinge meget.

Iagttagelser fra 2016 viste ikke så mange fødesøgende fugle i Ubjerg Nørresø som i 2015, hvilket (også) kunne hænge sammen med det mindre antal par i Hasberg Sø. Som i 2015 så det klart ud til, at de fødesøgende fugle ikke hentede føde fra Nørresø til unger andetsteds, og at Nørresø mest blev brugt som fourageringsområde for voksne fugle, som ikke passede unger, og familier med udfløjne unger. Og efter yngletiden blev Nørresø også benyttet af gennemtrækkende fugle fra andre lande.

Det ret store antal ynglende fugle i Magisterkogen i 2016 søgte mest føde i selve kogen og i åløbet, men også i spredte småsøer og kanaler udenfor kogen samt over marker. Fx sås den 1. juli et større antal voksne fugle hente føde over en mark med blomstrende hestebønner et par hundrede meter nord for kolonien. Her tog de insekter i luften og fra planterne.

I 2016 sås slet ikke de samme antal af voksne og udfløjne unger i Rickelsbüller Koog og Saltvandssøen efter yngletiden som i 2015. Generelt set forsvandt den lokale bestand hurtigt fra Tøndermarskområdet, så kun de få sent ynglende fugle blev tilbage.

4.7 Forekomst af fjordterne og hvidvinget terne

Fjordterne Der ynglede tre par på den lille ø i den tyske del af Hasberg Sø, hvor der i 2015 kun ynglede ét par. De bidrog til at jage rovfugle og store måger væk fra området, og det gjorde de med større effekt end sortternerne. Den 1. juli varslede alle seks fugle meget heftigt, så der var uden tvivl unger, men antallet af udfløjne unger kendes ikke. De fouragerede bl.a. i Bremsbøl Sø og i Ostloch ved Aventoft Skov. Fjordternen gjorde tilsyneladende ikke yngleforsøg i Ubjerg Nørresø i 2016, hvor der i 2015 ynglede 4–5 par.

Hvidvinget terne Der blev ikke set tegn på yngleforsøg i 2016, men en enkelt hvidvinget terne holdt til i og ved sortternekolonien i Magisterkogen fra den 20. maj og frem. Den 31. maj sås den kurtiserende med føde i næbbet, men den blev jaget bort af sortternerne. Den forblev alene, og sås til et stykke ind i juli.