Katolsk Orientering Nr. 2 • 29. januar 2021 • 47. årgang
Katolske nyheder fra ind- & udland
Tyrkiet genovervejer måske sine planer – om at omdanne nogle af landets kirker til moskéer. ISTANBUL Tyrkiet vil muligvis allige-
vel ikke omdanne en berømt ortodoks kirke til moské og skjule dens smukke mosaikker og fresker. Det skriver Tom Henegham i The Tablet efter det ramaskrig, der fulgte efter sidste sommers beslutning – den anden planlagte omdannelse af flere tidligere kirker til moskéer, efter at den kendte turistattraktion Hagia Sophia i Istanbul sidste år blev et muslimsk bedested. Hellig Frelser kirken i Chora, en tidligere byzantinsk kirke i det vestlige Istanbul og nu et museum, er udsmykket med storslåede, bibelske scener og portrætter af Jesus og helgenerne og stammer fra det 14. århundrede. Da de ottomaniske styrker gjorde kirken til moské 50 år efter erobringen af Konstantinopel (det nuværende Istanbul) i 1453, blev kirkens mange kunstværker overmalet med et kalklag på grund af Islams billedforbud. Efter 2. Verdenskrig fik kirken status af museum i det dengang sekulære Tyrkiet, og amerikanske eksperter restaurerede i 1958 kirken tilbage til dens oprindelige skønhed. Den tyrkiske regerings meddelelse i august 2020 om at ville omdanne Hellig
Frelser kirken til moské førte til højlydte protester fra blandt andet FN’s kulturinstans UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation), ortodokse kristne kirkesamfund og kunsthistorikere. Reportere anklagede præsident Recep Tayyip Erdogan, der deltog i fredagsbønnerne i Hagia Sophia i juli under stor mediebevågenhed, for at lefle for sine muslimske, nationalistiske støtter.
Ny åbningsdato ikke fastsat
Der er flere tegn på, skriver Tom Henegham, at de internationale protester måske har fået Tyrkiet til at genoverveje sine planer for kirken, der er kendt som det Sixtinske Kapel i det tidligere Konstantinopel, centrum for den ortodokse kristne verden. Den første islamiske bønssession den 30. oktober – som præsident Erdogan også skulle have deltaget i – blev nemlig aflyst dagen før, tilsyneladende for at give mere tid til det igangværende restaureringsarbejde i kirken. Lokale butiksejere siger, at arbejdere fjernede mihrab’en (bønsnichen i en moské, der angiver bederetningen), ifølge The Art
Lektor- og akolyttjenesterne åbne for kvinder Med motu proprio’et Spiritus Domini har paven institutionaliseret kvinders adgang til disse to tjenester. Tekst: Niels Messerschmidt
EMBEDER Pave Frans har med et motu proprio fastsat, at disse tjenester fra og med den 11. januar også er åbne for kvinder. Med Spiritus Domini ændres den første paragraf i den kanoniske lov 230, så det nedfældes i en institutionaliseret form, at kvinder har adgang til disse tjenester. Pave Frans forklarer, at han har lyttet til de seneste bispesynoders anbefalinger, og han skriver, at der “de seneste år er sket en doktrinær udvikling, som har belyst, hvordan visse tjenester i Kirken bygger på det forhold, at de døbte tilhører Gudsfolket i kraft af dåbens sakramente”. Paven tydeliggør, at lektor- og akolyttjenesterne er lægtjenester, der “i det væsentlige adskiller sig fra den ordinerede tjeneste, som modtages gennem præstevielsen”.
til disse tjenester, men indsættes i dem af den stedlige biskop under en messe. Kommende præster og permanente diakoner skal tjene som lektorer og akolytter i mindst seks måneder som led i deres uddannelse. En fast indsat lektor kan frembære evangeliebogen under indgangsprocession og anbringe den på alteret, hvis ingen diakon deltager i messen. Han eller hun læser fra amboen de læsninger, som går forud for evangeliet.
Newspaper. Det indflydelsesrige direktorat for religiøse anliggender har udtalt, at der ikke er fastsat nogen ny åbningsdato, og firmaet, der står for restaureringen af kirken, har ikke ønsket at udtale sig til avisen. UNESCO med hovedkontor i Paris sendte i efteråret en delegation til Istanbul for at inspicere begge kirker og advarede i den forbindelse Tyrkiet om, at forandringer kunne skade kirkernes status på organisationens verdensarvsliste. Den økumeniske patriark af Konstantinopel, Bartholomæus, har holdt møder med UNESCO, og nationale ortodokse kirkesamfund har protesteret mod den tyrkiske regerings beslutning. Den indflydelsesrige russisk-ortodokse Kirke har ligefrem kaldt beslutningen for en “frygtelig og moderne form for barbarisme”. Den tidligere tyrkiske turistminister Bahattin Yücel har udtalt til The Art Newspaper, at han tror, økonomiske grunde måske vil diktere, at kirken “forbliver et museum, da den tiltrækker et stort antal religiøse turister hvert år”. Men det er Çigdem Kafescioglu, historiker ved Istanbuls Bogaziçi Universitet, uenig i: “Mit gæt er, at de er blevet overrasket over de internationale reaktioner og nu forsøger at lande på en mere acceptabel løsning end den forhastede åbning af Hagia Sophia”, siger hun. “Politikere anskuer det gennem politiske briller”. NM En fast indsat akolyt kan under messens ind- og udgangsprocession frembære korset. Hvis ingen diakon deltager i messen, forbereder vedkommende alteret under offertoriet og tilryger præsten og menigheden. I nogle tilfælde hjælper akolytten også med kommunionsuddelingen. Er der ingen diakon tilstede, kan akolytten afrydde alteret efter kommunionen. Siden 1969 har lægfolk af begge køn haft mulighed for at læse messens første to læsninger (på nær evangelielæsningen) som midlertidige lektorer og efter behov hjælpe med at uddele den hellige kommunion som ekstraordinære kommunionsuddelere. I 1994 blev det desuden tilladt for kvinder at være ministranter. Disse opgaver er tidsbegrænsede, mens en fast indsat lektor og akolyt er en tjeneste for resten af livet.
Portræt
Coronaen bragte en tænkepause og nye billeder. Læs mere på side 5
Diakoni
David Noval fortæller om omsorgen for søfolk. Læs mere på side 6
Rosenkransen
Pilgrimsvandring i Lombardiet. Læs mere på side
7
Årbog
Den historiske udvikling
Helt tilbage fra Kirkens første århundreder fandtes der fire såkaldte lavere vielser: ostarius (dørvogter), exorcist, lektor og akolyt – vielser, som først i 1917 blev forbeholdt seminarister. I 1972 besluttede pave Paul VI at gøre disse embeder til tjenester, men kun at beholde akolyt- og lektortjenesterne, og samtidig åbne dem for mænd, der ikke ønskede at uddanne sig til præster eller permanente diakoner. I dag vies man ikke længere
SEGL giver vitaminer til hovedet. Læs mere på side Foto: L’Osservatore Romano.
12