Katolsk Orientering Nr. 3 • 28. februar 2020 • 46. årgang
”Vi ønsker ikke at genopfinde Kirken” Indtryk efter det første møde i den toårige synodale vej for Kirken i Tyskland. Tekst: Niels Messerschmidt
TYSKLAND Der knytter sig mange for-
ventninger til resultatet af den synodale vej, som den tyske bispekonference annoncerede sidste forår og indledte 1. søndag i advent, og som de næste to år skal omhandle emnerne præstecølibatet, Kirkens seksualmoral og magtfordelingen i Kirken samt kvindens rolle i Kirken. Drøftelserne foregår mellem repræsentanter for landets katolske biskopper og lægorganisationen De tyske katolikkers Centralkomité. Det første af i alt fire møder i den synodale vej, afholdt i Frankfurt am Main 30. januar-1. februar, fik både ros og kritik fra de 230 deltagere, som især fremhævede den gode stemning i drøftelserne om reformer. Efter mødet advarede bispekonferencens formand, kardinal Reinhard Marx, dog
mod at have alt for høje forventninger til resultatet af den synodale proces, og gjorde det tydeligt, at ”man ønsker ikke at genopfinde Kirken”. I interviewet, som blev bragt i alle de tyske bispedømmers medier, var kardinalen personligt stødt og irriteret over beskyldningerne i medierne om, at den lokale Kirke forsøgte at bryde med paven og hele Kirken i flere vigtige spørgsmål. Han mindede om, at det i sidste ende kun er paven eller et koncil, der kan træffe bindende beslutninger i spørgsmål, som angår hele Kirken og dens lære. Kardinal Marx håber dog, at den synodale vej vil skabe ”større enighed og motivation i den lokale Kirke, men også større klarhed over hvorledes vi bevæger os fremad”.
Katolske nyheder fra ind- & udland
Teologisk mangelfulde debatter
En af de mest markante kritikere af den synodale vej, kardinal Rainer Maria Woelki fra Køln, udtalte efter mødet, at ”faktisk blev alle mine værste anelser bekræftet”, og han beskrev vejen som en form for protestantisk kirkeligt parlament, hvor skeptikerne har svært ved at komme til orde. Woelki bemærkede, at drøftelserne på mødet var behæftet med teologiske mangler, og at mange af de på mødet anvendte argumenter ”ikke var forenelige med troslæren og Den universelle Kirkes lære”. Han pointerede, at det i sidste ende er op til hver enkelt biskop at bestemme, om han vil omsætte de beslutninger, som indgås på den synodale vej, i praksis i sit bispedømme. ”Selv føler jeg mig kun ansvarlig over for min egen samvittighed og tro”, udtalte Woelki i februar-udgaven af det tyske teologiske tidsskrift Herder Korrespondenz. Biskop Rudolf Voderholzer af Regensburg stillede spørgsmål ved at prioritere lægfolks deltagelse i de igangværende debatter om kirkelige reformer, og han så hellere, at man gjorde noget for at adressere det største problem, den faldende kirkepraksis, især deltagelsen i søndagsmesserne. Voderholzer mente ikke, at reformer af præsteembedet og et anderledes ægteskabssyn ville betyde en mere levende kirke eller større kærlighed til Jesus.
”En forudsigelig proces”
Fra det første møde i den synodale vej i Frankfurt am Main 30. januar-1. februar. På billedet ses søster Dr. Katharina Kluitmann OSF, formand for De tyske ordensforesattes Konference, i samtale med Rainer Gottschalg fra De tyske katolikkers Centralkomité. Foto: Synodaler Weg/Malzkorn.
Fakta om den toårige vej
Den tyske synodale vej er ikke tænkt som en synode i klassisk forstand: ordet ’synodal’ i forbindelse med den to årige fornyelsesproces signalerer, at dialogen undervejs mellem biskopperne og lægkatolikkernes centralkomité skal være mere end blot en ikke-forpligtende dialog. Målet med processen er indgå bindende beslutninger for en ændret kirkelig praksis på en række områder. Mere end 950 forslag og spørgsmål er blevet indsendt til synodesekretariatet i begyndelsen af januar forud for biskoppernes møde 30. januar-1. februar i Frankfurt am Main, skriver det tyske katolske nyhedsbureau KNA.
Katolske observatører for otte nabolande samt delegerede fra andre kirkesamfund deltog på mødet i Frankfurt. Fra Danmark deltog biskop Czeslaw Kozon i hans egenskab af formand for Den nordiske Bispekonference, og Leo Roed som næstformand for Pastoralrådet. Biskop Czeslaw sagde efterfølgende, at han godt kan forstå de tyske biskoppers ønske om at ville gøre noget som opfølgning på overgrebssagerne, men det, ”der bekymrer mig, er dog de store forventninger til mange ting, som ikke har direkte at gøre med disse sager. Den synodale vej handler om meget andet og der er forventning om, at Kirkens holdning ændrer sig på disse områder”. Selv om der er afsat to år til den synodale vej var det biskop Czeslaws fornemFortsættes side 2 ▶
Fasteprædiken
Fristelsens mange ansigter. Læs mere på side
Fasteindsamling
Hjælp flygtningefamilier i Uganda. Læs mere på side 7-10
Kunsten og troen
Interview med Søren Ulrik Thomsen. Læs mere på side 11
Niels Steensens Gymnasium … dit valg, dit liv
Den synodale samling udgøres af 230 medlemmer og til mødet er desuden inviteret en række observatører fra Tysklands nabolande, fra såvel bispekonferencerne som pastoralråd. Den synodale samling er det øverste beslutningsorgan i den igangværende synodale vej – som landets bispekonference og det magtfulde lægorgan De tyske katolikkers Centralkomité sidste år besluttede at indlede sammen for at genoprette tilliden til Den katolske Kirke i landet. For at beslutninger på møderne er bindende kræves, at to tredjedele af mødets deltagere – 2/3 af lægfolkene og 2/3 af biskopperne – stemmer for.
sg.dk
ww.n
Se
på w mere
5
Vil du først i mål?
5-årig idræts- og sundhedslinje på NSG • Sammenhængende forløb fra 8. klasse til studentereksamen • NSG ligger på Østerbro, kun 2 minutters gang fra Metroen Sankt Kjelds Gade 3, 2100 København Ø, tlf. 39 16 23 40