Katolsk Orientering Nr. 4 • 12. marts 2021 • 47. årgang
Katolske nyheder fra ind- & udland
Glem ikke den åndelige og moralske dimension Paven til ambassadørerne: “Medmenneskelighed er lægemidlet for nutidens kriser”. DIPLOMATI Pave Frans holdt 8. februar
sin årlige audiens for ambassadørerne for de 183 lande, der har diplomatiske forbindelser til Vatikanet. I sin 21-sider lange tale gennemgik han nogle af verdens aktuelle kriser. Den alvorligste “angår de menneskelige relationer og er udtryk for en generel, antropologisk krise i opfattelsen af mennesket og dets værdighed”. “Jeg er overbevist om, at medmenneskelighed er lægemidlet mod pandemien og megen af den ondskab, som omgiver os. Sammen med vaccinen er den og håbet de lægemidler, verden har brug for i dag”.
Beskyttelse af menneskeliv
Pandemien, sagde han, “har tvunget os til at forholde os til to uundgåelige dimensioner af menneskelivet: sygdom og død. Det mindede os om livets værdi og om hvert eneste menneskes værdighed, fra befrugtning i livmoderen til dets naturlige afslutning”. Paven beklagede, at et voksende antal retssystemer synes at bevæge sig væk fra deres ufravigelige pligt til at beskytte menneskelivet i alle dets faser”. “Hvert eneste menneske er et formål i sig selv. Derfor må den enkelte aldrig ensidigt bedømmes ud fra sin nytteværdi. Mennesker er skabt til at leve sammen i familier, i fællesskaber og i samfund, hvor alle er i besiddelse af den samme værdighed. Menneskerettighederne er et produkt af denne værdighed, ligesom menneskelige forpligtelser er det, såsom ansvaret for at tage imod og hjælpe de fattige, de syge og de marginaliserede”. “Hvis vi nægter de svageste blandt os
retten til livet, hvordan kan vi så i praksis sikre, at nogen som helst anden ret vil blive respekteret?”
Brug for langsigtede løsninger
Pandemien, sagde paven, har atter vist os, at jorden er skrøbelig og må beskyttes. Den økologiske krise, der skyldes den uhæmmede udnyttelse af naturressourcer, er meget kompleks og varer ved og kræver fælles, langsigtede løsninger. Han håbede derfor, at FN’s klimakonference i november vil adressere klimaforandringerne på effektiv vis. Begrænsninger i den frie bevægelighed, indført af regeringer for at begrænse spredningen af virussen, fortsatte paven, har især ramt mellemstore og små virksomheder, og har ikke kun påvirket erhvervslivet, men også familierne og hele samfundslivet. Den økonomiske krise har afsløret en anden af vor tids sygdomme: en økonomi baseret på en brug-og-smid-væk kultur af mennesker og naturressourcer. Derfor slog paven til lyd for en økonomi, der “tjener mænd og kvinder, og ikke omvendt”.
Foto: Vatikanets medier.
Liturgipræfekten stopper Kardinal Robert Sarah forlader sin stillingen som præfekt for liturgikongregationen. VATIKANET Paven har i en uventet pressemeddelelse den 20. februar accepteret, at kardinal Robert Sarah fratræder som chef for Vatikanets liturgikongregation. Sarah er af mange iagttagere blevet set som en modstander af pave Frans’ vision om en global og synodal Kirke. Pressemeddelelsen oplyste ikke om baggrunden for Sarahs beslutning eller hvem, der vil efterfølge ham. Selv angav Sarah som grund i en Twitter-besked, at han i juni 2020 fyldte 75 år, hvilket er den normale pensionsalder for biskopper. Kardinalen, der er født i Guinea, har bestridt flere lederpositioner i Vatikanet siden 2001, da Johannes Paul II udnævnte ham til nummer to i kongregationen for folkenes evangelisering, Propaganda Fide. I 2010 kreerede Benedikt XVI ham til kardinal, og i november 2014 udnævnte Frans ham til præfekt for Vatikanets kongregation for
gudstjenesten og sakramentsordningen, populært kaldet liturgikongregationen. Sarah er kendt som en højlydt fortaler for de mere traditionelle former for katolsk liturgi, men kom tidligt i Frans’ pontifikat i søgelyset, da det kom frem, at han havde ventet mere end et år med at implementere en pavelig instruks om at ændre kanonisk lov, så det fremover også var tilladt kvinder
Foto: Vatikanets medier.
Isolationens ofre
Frans bemærkede, at grænselukningerne pga. pandemien, kombineret med den økonomiske krise, har forværret de humanitære kriser i en række lande, og håbede den nuværende krise blev anledning til at eftergive, eller i det mindste nedskrive, de fattige landes gældsbyrde. Om det stigende antal migranter og deres forværrede situation, opfordrede paven ambassadørerne til at arbejde for at fjerne de årsager, som tvinger mennesker til at migrere. Det stigende antal flygtninge, tilføjede han, kræver også et fornyet engagement for at beskytte dem og alle, der tvinges til at flygte fra forfølgelse, vold, konflikter og krig.
Prædiken
På vej ind i fastetiden. Læs mere på side
5
Uddannelses- og troskrise
Isolationen og ensomheden, som den nuværende pandemi er skyld i, har fremhævet ethvert individs behov for menneskelige relationer, sagde Frans. Skolernes og læreanstalternes brug af online-undervisning har skabt tydelige skel i de unges uddannelsesmuligheder, og mange halter nu efter i det naturlige uddannelsesforløb. Paven har kaldt det en “uddannelseskatastrofe” og efterlyste en uddannelseskultur, der er engageret på alle samfundsniveauer, idet uddannelse er en naturlig modgift mod en kultur af individualisme og ligegyldighed. Endelig påpegede paven, at pandemien også påvirker ægteskabet og familielivet, hvor volden i hjemmet er steget. Den har også haft negativ effekt på grundlæggende frihedsrettigheder såsom religionsfriheden med begrænsningerne i den offentlige messefejring og i trossamfundenes uddannelses- og bistandsaktiviteter. “Selv når vi leder efter måder, hvorpå vi kan beskytte menneskeliv mod virussen”, sagde paven, “må vi ikke nedprioritere menneskets åndelige og moralske dimension til fordel for dets fysiske helbred”. NM
at deltage i skærtorsdagens fodtvætnings ceremoni. Selv om Frans havde sendt Sarah et brev i december 2014 og bedt ham indføje ændringen, blev dette først offentligt meddelt i januar 2016 og uden at give nogen forklaring på forsinkelsen. Frans tog også det usædvanlige skridt i 2017 at udstede en offentlig korrektion til en artikel skrevet af Sarah om, hvordan katolske liturgier skal oversætte fra originalsproget latin til de lokale sprog. Indtil Sarahs efterfølger er blevet udnævnt, vil liturgikongregationen ledes af den engelske prælat ærkebiskop Arthur Roche, der har været kongregationens nummer to siden 2012. Frans accepterede også den 20. februar at kardinal Angelo Comastri træder tilbage som ærkepræst for Peterskirken og generalvikar for Vatikanstaten. Hans afløser er kardinal Mauro Gambetti OFM, der indtil sidste år stod i spidsen for Sacred Convent of St. Francis i Assisi, Italien. Han var en af de tretten kardinaler, som Frans kreerede på det sidste konsistorium i november 2020. NM
Sankt Josef
Meditation og bønner til fejringen af Sankt Josefs år. Læs mere på side 6
Filosofi
Interview med Mette Lebech om Edith Steins filosofi. Læs mere på side 8-9
Muligt skisma?
Hvad vil de amerikanske biskopper?. Læs mere på side 16