Katolsk Orientering Nr. 5. 22. marts 2013 39. årgang
HABEMUS PAPAM! Kardinal Jorge Mario Bergoglio er valgt som pave Frans.
PAVEVALG Den argentinske ærkebiskop af Buenos Aires, kardinal Jorge Mario Bergoglio S.J., trådte onsdag den 13. marts ud på balkonen over Peterkirkens hovedindgang for at lade sig hylde af folkehavet på Peterspladsen som den nye pave Frans. På flere måder er valget af Bergoglio til ny pave usædvanligt, og det tolkes af mange som et ønske fra kuriens side om nytænkning. Det er første gang i Den katolske Kirkes historie, at en sydamerikaner vælges til pave, at en pave tager navnet ’Frans’ og at en jesuit vælges til Peters efterfølger. Jorge Mario Bergoglio, der er født i 1936 og altså er 76 år, indtrådte i 1958 i jesuitterordenen i Argentina. Han blev præsteviet i 1969 og virkede i midten af 1970erne som novicemester og provincial for jesuitterne i landet. I slutningen af 1980erne tog han en doktorgrad i teologi i Tyskland. I 1998 blev han udnævnt til ærkebiskop af Buenos Aires i 1998, og er i dag formand for Den argentinske Bispekonference.
Bergoglio har erfaring med arbejdet i kuriens kontorer, og har sideløbende med sit virke som ærkebiskop siddet i Kongregationen for Gudstjenesten og Sakramentsordningen, Bispekongregationen og Kongregationen for institutter for konsekreret liv og selskaber for apostolisk liv. Jorge Mario Bergoglio beskrives som en moderat katolik, der er kendt for sine gode for-
Langfredagsofferet
handlingsevner samt en vilje til at udfordre magtfulde interesser. Han er kendt for sin enkle og mådeholdende livsstil og for sit engagement for socialt udsatte grupper, selv om han samtidig er kritisk mod den latinamerikanske befrielsesteologi. NM Læs mere om den nye pave i næste nummer af KO. Hvorfor var det nødvendigt, at Jesus døde?
Læs mere side 5
Mad i Bibelen
’Brødre og søstre, god aften!’. Sådan indledte pave Frans sin tale til de fremmødte på Peterspladsen. ’I ved, at konklavets opgave har været at finde en biskop af Rom. Mine kardinalbrødre skulle næsten til verdens ende for at finde mig. Men her er jeg! Og jeg takker for jeres modtagelse – bispedømmet Roms modtagelse af sin biskop’. Hvilken rolle spiller mad i Bibelen?
Angriber Moder Teresas eftermæle Kirken har skabt myten om Moder Teresa, hævder de. EFTERMÆLE Canadiske forskere fra Montreals universitet forsøger i en videnskabelig artikel at miskreditere Moder Teresa ved at sætte spørgsmål ved de bagvedliggende motiver for hendes arbejde med fattige og syge. Billedet af den selvopofrende nonne har alvorlige sprækker, hævder de. ”Der er ingen sammenhæng mellem hvordan hun levede og det billede, der er skabt om hende”. Bill Donohue, præsident for Catholic League – USA’s største katolske civilretsorganisation – afviser dog anklagerne og kalder forskernes påstande for ”opkog” af velkendte og allerede tilbageviste påstande pakket ind i sensationelle overskrifter. Forskerne vedkender sig, at en stor del af deres undersøgelse bygger på Christopher Hitchens bog ’The Missionary Position: Mother Teresa in Theory and Practice’, hvor hun portrætteres som alt andet end en helgen. Den verdenskendte ateist, der døde i 2011, angreb Moder Teresa ved flere lejligheder. Kirken som mytemager
Forskerne angriber Den katolske Kirkes saligkåring af Moder Teresa og hævder at have bevis for ”hendes tvivlsomme måde at pleje syge på, hendes mistænkelige politiske
kontakter, hendes suspekte forvaltning af de enorme pengebeløb, hun modtog, og hendes alt for dogmatiske synspunkter især omkring abort, prævention og skilsmisse”. Artiklen nævner, at Moder Teresa efterlod sig 517 hjem for fattige og syge i mere end hundrede lande. En stor del af hendes arbejde foregik i Kolkata, en af de fattigste delstater i Indien, hvor hun tog sig af syge og sultende mennesker, forældreløse og kasteløse. Blandt andet skulle læger, der havde besøgt nogle af hendes hjem, have kritiseret manglen på ordentlig pleje af de syge, skriver forskerne. De nævner også, at hun modtog millioner af dollar fra diktatorer som fx Duvalier i Haiti, men at mange af pengene ikke gik videre til hjemmene. Endelig siges det om Moder Teresa, der modtog Nobels Fredspris i 1979, at myten om hende bygger på en nøje planlagt mediekampagne fra Vatikanets side, der ønskede at øge sin politiske indflydelse ved at opbygge et helgenbillede af hende.
døende på er at yde dem aktiv dødshjælp! De begriber heller ikke hvorfor nogen kunne finde på at sige, at uhelbredeligt syge ’lider med Kristus på korset’”, skriver Donohue. ”Hendes kontakt til diktatorer som Duvalier var helt berettiget; de gav hende adgang til syge og døende. Det er rigtigt, at hun modtog penge fra dem, mens hendes klienter var glade for at hun gjorde det. Det er også rigtigt, at hun var dogmatisk i sit forsvar for det ufødte barn rettigheder”. Præsidenten for Catholic League fremhæver, at Hitchens bog om Moder Teresa “hverken indeholder fodnoter eller citater af nogen art” og den giver ”ikke skyggen af bevis” for sine påstande – et problem navnlig fordi de canadiske forskere henter mange af deres påstande fra denne bog. NM
Læs mere side 6
Børn og krig
15.000 børn i Danmark har krigstraumer skriver Teresa Jakubczyk
Læs mere side 7
Kirken i Danmark
Utroværdig kritik
Bill Donohue, der ved flere lejligheder er tørnet sammen med Hitchens om Moder Teresa eftermæle, finder artiklen utroværdig. ”Ateister har ingen forudsætning for at kunne vurdere en person, der trøster de døende. Det er grunden til at Moder Teresa forvirrer dem – deres egen måde at ’trøste’
Canadiske forskere angriber i en artikel Moder Teresa og hendes virke.
DUKs firmandweekender, Sankt Vincent Grupperne, katolikker fra udlandet.
Læs mere på side 8 og 9