Katolsk Orientering Nr. 6 • 1. maj 2020 • 46. årgang
Katolske nyheder fra ind- & udland
Kirken har introduceret en række tiltag som skal hjælpe de lokale kirker med at tackle coronapandemien. Foto: Halfpoint, Shutterstock.
Kirkens coronasvar: Opretter særkommission og nødfond Hele det kirkelige netværk skal engageres for at mildne konsekvenserne af coronakrisen og for at ruste verden bedre mod fremtidige pandemier. Tekst: Niels Messerschmidt
INDSATSER
Vatikanet har oprettet en særlig kommission, der skal yde lokal hjælp og tackle problemer i relation til coronasmitten. Kommissionen er oprettet efter pave Frans’ ønske og vil koordinere sit arbejde med kuriens forskellige kontorer og specifikt med dikasteriet for fremme af integreret menneskelig Udvikling. I en pressemeddelelse skriver Vatikanet, at den nye kommissionen er oprettet ”som et udtryk for Kirkens bekymring og kærlighed til hele den menneskelige familie i lyset af Covid-19 pandemien, for ved især at analysere og reflektere over de socioøkonomiske og kulturelle forandringer fremover vil tilbyde retningslinjer til at tackle disse forandringer”. Kommissionen styres af dikasteriets ledelse, dvs. dets præfekt kardinal Peter Turkson, dets sekretær ærkebiskop Bruno-Marie Duffé og den nye undersekretær pater Augusto Zampini. Ledelsen vil rapportere direkte til paven. Kommissionen består af fem arbejdsgrupper. Den første arbejdsgruppe samarbejder allerede aktivt med Caritas Internationalis. Den har etableret kommandoveje for bedre at kunne identificere de lokale kirkers reelle behov og hjælpe med at udvikle effektive og passende modsvar. Den har også bedt de pavelige nuntier og bispekonferencerne verden over om at indrapportere sundhedsmæssige og humanitære aspekter, der kræver øjeblikkelig handling. Gruppen vil også indsamle og videreformidle de lokale kirkers best practices på området. Den anden arbejdsgruppe har til opgave at udtænke nye og innovative løsninger, og vil til formålet samle de bedste begavelser inden for økologi, økonomi, sundhed og offentlig sikkerhed. Man ønsker at kombinere videnskabelig stringens med udsyn og kreativitet og vil samarbejde tæt med de pavelige akademier for livet, videnskaberne og socialvidenskaberne. Den tredje arbejdsgruppe har til opgave at formidle kommissionens arbejde og skabe en ny bevidsthed på området gennem
forskellige kommunikationskanaler, blandt andet via dikasteriet for fremme af integreret menneskelig Udviklings egen hjemmeside. Den fjerde arbejdsgruppe vil tage sig af og koordinere de forskellige initiativer på statsligt og multilateralt niveau – noget, som vil blive koordineret gennem Vatikanets statssekretariat. Den femte arbejdsgruppe bliver ansvarlig for at skaffe den nødvendige finansiering på en transparent og ved at tilskynde til en mere retfærdighed omfordeling af verdens rigdom, skriver Vatikanet i pressemeddelelsen. “Vi er i gang med at tage de første skridt. Vi ved, at der er meget at gøre, men vi forpligter os til at bruge al den energi, vi har til rådighed”, forklarer dikasteriets præfekt Peter Turkson, som nævner, at man også vil samarbejde med velkendte institutioner som fx Georgetown universitet, Potsdam universitet, det katolske Sacred Heart universitet i Milano og World Resources Institute i Washington. ”Hele Kirken er meget dedikeret under denne krise, lige fra de forskellige Caritasafdelinger, ordenskongregationer og -samfund, til diverse organisationer og katolske bevægelser. Hele netværket af velgørenhed og solidaritet i den kirkelige verden vil blive mobiliseret”, lover Turkson.
Opretter nødfond
I samme ombæring har paven oprettet en nødfond til at hjælpe coronaramte samfund i Kirkens missionsråder, og han har selv ydet et bidrag på 750.000 dollar (ca. 5,2 mio. kroner). Frans beder kirkelige organisationer om også at bidrage til fonden, som skal administreres af de pavelige missionsværker. “I sin opgave med at evangelisere befinder Kirken sig ofte i frontlinjen for store trusler mod menneskets sundhed”, forklarer kardinal Luis Antonio Tagle, præfekt for Kongregationen for folkenes Evangelisering. “Den hellige Fader har opfordret Kirkens store og vidtforgrenede
netværk til hjælpe med at tackle de udfordringer, som ligger foran os”. De pavelige missionsværker, som er repræsenteret i 125 lande og hører ind under Kongregationen for folkenes Evangelisering, består af Værket for troens Udbredelse, Børnenes Missionsværk, der fremmer projekter som sigter på uddannelse og sundhed, og Apostlen Petrus’ Værk, der søger at fremme kirkelige kald i missionslande og at uddanne præster, kateketer m.fl. Selskaberne driver eller støtter mere end 9.000 sundhedsklinikker, 10.000 børnehjem, 1.200 skoler, 80.000 seminarister og 9.000 ordenssøstre- og brødre i mere end tusind bispedømmer i missionområderne, de fleste beliggende i Afrika og Asien. Ærkebiskop Giovanni Pietro Dal Toso, præsident for de pavelige missionsværker, siger, at Kirkens karitative institutioner kommer til at spille en nøglerolle i at hjælpe de coronaramte missionsområder. “Gennem Kirkens forkyndelse af evangeliet og ved at yde praktisk hjælp gennem vores store netværk vil vi vise, at ingen befinder sig alene i denne krise”, siger ærkebiskoppen.
Bispejubilæum
25 år med biskop Czeslaw. Læs mere på side
4
Påsken 2020
Sådan oplevede vi den. Læs mere på side
7,8 og 12
Caritas
Aflysninger af valfarter CORONA Regeringens midlertidige forbud mod at samles i større grupper betyder, at bispedømmets to store valfarter aflyses i år, nemlig valfarten til Åsebakken søndag den 24. maj og valfarten til Øm søndag den 7. juni.
Linda og Filip fortæller om nye tiltag. Læs mere på side 9 og 10
Læs Flere Bøger
Katolsk Webshop ❧ www.pastoral.dk