Katolsk Orientering Nr. 7 • 24. maj 2019 • 45. årgang
Katolske nyheder fra ind- & udland
Nye globale retningslinjer for indberetning af overgreb Fremover har alle katolikker pligt til at indberette kendskab til overgreb begået i kirkeligt regi. Tekst: Niels Messerschmidt
REGELSÆT Vatikanet udsendte den 9.
maj nye globale retningslinjer for hvordan Den katolske Kirke fremover skal håndtere anklager om seksuelle overgreb. De nye retningslinjer er indeholdt i motu propriet Vos estis lux mundi (’I er verdens lys’), hvor overgreb på seminarister, ordensbrødre og -søstre nu anbringes i samme kriminelle kategori som overgreb på børn og unge. Fremover bliver det obligatorisk for ethvert bispedømme at råde over en særlig enhed til håndtering af anklager om overgreb. Desuden vil anklager mod biskopper for fx embedsforsømmelse i forbindelse med overgrebssager fremover blive håndteret af deres nærmeste ærkebiskop. Det nye regelsæt supplerer den nuværende kanoniske lov om kirkeretsligt kriminelle handlinger såsom overgreb på mindreårige eller udsatte voksne med forsøg på at mørklægge dette for civile eller kirkeretslige undersøgelser samt forsøg på at udnytte kirkelige magtpositioner til seksuelle formål.
En særlig model
Motu propriet foreskriver, at der skal oprettes en såkaldt ’metropolitansk’ model for kirkelige undersøgelser af anklager mod biskopper – hvilket blev drøftet på forårets internationale bispemøde om overgrebene i Kirken. Det betyder, at en ærkebiskop skal lede undersøgelsen af en anklaget biskop, hvis dennes bispedømme hører ind under ærkebispedømmet. Det vil ske gennem et direkte mandat fra biskoppen af Rom (dvs. paven) og med det krav, at ærkebiskoppen regelmæssigt rapporterer til Vatikanet, mens undersøgelsen finder sted. Ærkebiskoppen kan også, ifølge de nye regler, trække på kvalificerede lægfolk i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen – et krav,
som især Den katolske Kirke i USA har talt varmt for. I motu propriet understreges det, at ”den undersøgte person anses for at være uskyldig” indtil det modsatte er bevist. Efter endt undersøgelse skal konklusionerne sendes til Vatikanets behørige myndighed, som siden – hvis vedkommende findes skyldig – idømmer personen en passende kirkelig sanktion i henhold til de gældende kanoniske regler. Drejer anklagerne sig om en ærkebiskop, skal de sendes direkte til og undersøges af Vatikanet. Det nye regelsæt giver også retningslinjer for, hvordan Kirken skal yde ofrene åndelig og psykologisk omsorg og lægehjælp. Det indskærper desuden, at alle præster eller gudviede personer, som har kendskab til at andre har begået overgreb eller har forsøgt at skjule dem, ”omgående” skal indberette det til den behørige kirkelige myndighed.
Globalt gældende regler
Motu propriet er en vigtig milepæl i Kirkens lange kamp mod præsters seksuelle overgreb vurderer iagttagere. De mange overgreb har ikke blot skabt den største
Pave Frans underskriver det motu proprio, som indeholder nye globale retningslinjer for, hvordan Den katolske Kirke fremover skal håndtere anklager om seksuelle overgreb. Foto: Vatican Media.
Paveligt ’ja’ til pilgrimsrejser til Medjugorje Spørgsmålet om åbenbaringernes ægthed undersøges fortsat af Vatikanet. PILGRIMSSTED Pave Frans har givet sin autorisation til, at sogne og bispedømmer nu kan arrangere officielle pilgrimsrejser til Medjugorje i Bosnien-Herzegovina. Det meddeler den apostoliske nuntius for Bosnien-Herzegovina, monsignor Luigi Pezzuto, og ærkebiskop Henryk Hoser, Vatikanets særligt udpegede visitator. Siden foråret 1981, hvor seks ’seerbørn’ fortalte om Maria-åbenbaringer og hendes overnaturlige budskaber, har meningerne været delte om pilgrimsstedet i Medjugorje
– både den lokale kirke og Vatikanet har været tilbageholdende med at godkende fænomenet og har indtil nu afvist officielle kirkelige valfarter til stedet. Alligevel er antallet af pilgrimme vokset år for år, og i dag valfarter flere millioner pilgrimme hvert år til byen i Bosnien-Herzegovina. For at skabe klarhed over fænomenet og navnlig for at kunne yde den rette pastorale omsorg til de mange pilgrimme udnævnte pave Frans tilbage i 2017 den polske ærkebiskop Henryk Hoser til at lede en
troværdighedskrise i Kirken de sidste 500 år; men de fremhæver samtidig, at Kirken nu endelig – efter mange år med intern modstand og skænderier – har et globalt gældende regelsæt for, hvordan Kirken skal håndtere anklager om overgreb. Særligt fremhæves, at alle i Kirken har pligt til at anmelde overgreb, uanset om man er kardinal eller lægkatolik. Og hvor det fx tidligere var overladt til den enkelte præsts eller gudviede persons samvittighed, om de ville gå videre med denne viden til deres overordnede, er det nu nedfældet i lovgivningen. Pave Frans ønsker med sit nye motu proprio at skabe en kultur, som afdækker i stedet for at mørklægge, hvor overgreb ikke skjules eller ignoreres, men konfronteres direkte. Med det nye regelsæt, som gælder for hele Kirken, tydeliggøres det hermed, at man ikke – som nogle har forsøgt at gøre det – kan relativere overgrebskrisen, gøre den til et lokalt fænomen eller reducere den til at være et problem, som påvirker én kultur, men ikke en anden. De nye regler forsøger også at gøre op med den stilhedens kultur, som i mange år har omgærdet kirkelige overgreb, ved at give ’whistleblowers’ beskyttelse og ved at beordre alle bispedømmer til senest i juni næste år at have oprette kontorer, hvor man kan henvende sig ved mistanke om overgreb. ”Det er et meget vigtigt skridt fremad”, siger p. Hans Zollner, leder af Børnebeskyttelsescentret i Rom og en førende kirkelig ekspert i beskyttelse mod overgreb, til tidsskriftet The Tablet. ”Selv om vi ikke er ved vejs ende, er det en enorm forbedring. Det adresserer en række spørgsmål, som har svævet i luften i mange år”. Der foreligger dog stadig en del arbejde med at sikre, at de interne undersøgelser, som Kirken foretager, er tilstrækkeligt robuste, sideløbende med brugen af eksterne fagfolk for at sikre, at undersøgelserne foregår på en retfærdig og stram måde. Alt dette understreger, hvordan Kirkens kampe mod overgreb er et fortløbende arbejde. De nye retningslinjer træder i kraft den 1. juni i år og vil blive evalueret efter en treårsperiode. ny undersøgelse. Han besøgte Medjugorje i marts 2017 og ved sin hjemkomst talte han om de ”enorme” åndelige frugter, pilgrimmene modtager i Medjugorje. Hoser overrakte sin rapport og sine anbefalinger til pave Frans tidligere i år. NM
Statuen af jomfru Maria foran St. James Kirken i Medjugorje, Bosnien-Herzegovina. Foto: Paul Haring, CNS.
Pindstrup
Sankt Mikaels Kirke genåbnet. Læs mere på side
4
Justitia et Pax
Hele verden til havkonference i København. Læs mere på side
5
Videoprojekt
Pastoral-Centret formidler gennem video. Læs mere på side
7
Kirken i Danmark
Caritasaktion, fest i Esbjerg, messe for Sri Lanka og kirkeskat. Læs mere på side 10-11