Kort nyt

I Frankrig tror mange unge på Gud. I hvert fald betegner godt 60 % af unge under 25 år sig selv som kristne, ifølge en undersøgelse offentliggjort i La Croix Blandt folk over 65 år betegner 74 % sig som kristne, og her skelnes ikke mellem om de er katolikker, ortodokse eller protestanter. 62 % af de 25-34-årige svarer, at de tror på Gud, mens næsten 60 % af de 18-24-årige gør det.

Ifølge resultaterne er unge mere tilbøjelige end andre aldersgrupper til at tro på liv efter døden, herunder 53 % under 35 år.

Ifølge en undersøgelse, offentliggjort i september 2022 af opinionsinstituttet Ifop, blev 59 % af de 18-24-årige døbt. Men i de fleste tilfælde var det en forældrebeslutning (97%).

En undersøgelse foretaget i april af den franske bispekonference viste et øget antal voksendåb. I 2023 blev 5.463 voksne døbt i påsken, heriblandt mange unge mennesker. 33% af dem, der forberedte sig til dåb, var mellem 18 og 25 år gamle. I 2019 var der 23 % i denne aldersgruppe.

Den katolske Kirke har mistet sin funktion som etisk og moralsk kompas, siger den tyske børnebeskyttelsesekspert Hans Zollner. Kirken er ikke længere en vigtig moralsk institution, der vejleder samfundet som helhed, siger jesuiterpateren til magasinet Cicero

”Den havde mistet en massiv mængde tillid, siden overgrebsskandalen kom frem i lyset”.

En kvinde deltager i messen i Vor Frue af Fredens basilika i Yamoussoukro, Elfenbenskysten. Foto: Issouf Sanogo, AFP/Getty Images.

Biskop træder tilbage 16 måneder efter voldtægtssag

Pave Frans har accepteret, at en indisk biskop, der sidste år blev frikendt for anklager om voldtægt af en ordenssøster i sit bispedømme, træder tilbage.

INDIEN Den 59-årige biskop af Jalandhar, Franco Mulakkal, træder tilbage 16 måneder efter at han blev frikendt af en domstol i den indiske delstat Kerala i starten af 2022.

Vatikanet har ikke oplyst, om det har foretaget sin egen undersøgelse af anklagerne mod biskop Mulakkal, der selv benægter anklagerne og hævder, at han blev falsk anklaget efter at have sat spørgsmålstegn ved påståede økonomiske uregelmæssigheder i sagsøgerens kloster.

En ordenssøster fra Missionaries of Jesus anklagede i maj 2014 Mulakkal for at have voldtaget hende under et besøg i hendes kloster i Kuravilangad, Kerala. I en 72 sider lang klage til politiet, indgivet i juni 2018, hævdede hun, at Mulakkal havde misbrugt hende seksuelt mere end et dusin gange i løbet af to år.

Missionaries of Jesus har deres kloster i bispedømmet Jalandhar, og biskop Mulakkal var deres protektor.

Malukkal blev arresteret i september 2018 under protester, der krævede en politiefterforskning af anklagerne. Biskoppen blev efterfølgende løsladt mod kaution.

I april 2019 blev han anklaget for voldtægt, andre former for seksuelle overgreb, uretmæssig indespærring og trusler. Mulakkal forsøgte at få anklagerne frafaldet inden retssagen, men Kerala Højesteret fandt, at der var nok beviser til at gå videre.

Han blev siden frikendt for alle anklager ved retten i Kottayam den 14. januar 2022.

Biskoppen påstod desuden, at beskyldningerne mod ham blev fremsat som gengældelse for hans undersøgelse af søsterens seksuelle forseelser. Han hævdede, at søsteren havde en affære med sin kusines mand.

Franco Mulakkal blev præsteviet i bi- spedømmet Jalandhar i 1990. I 2009 blev han udnævnt til hjælpebiskop i ærkebispedømmet Delhi, og i juni 2013 til biskop af Jalandhar.

For at understrege sin pointe nævner han den nu pensionerede kardinal Robert Sarah, den konservative prælat fra Guinea, som var en mangeårig embedsmand i Vatikanet. ”Vi har sjældent set en person være så lidt optaget af afrikanske spørgsmål”, siger han, ”som den meget ’afrikanske’ kardinal Sarah”.

Tabet af tillid skyldes dog ”ikke alene selve overgrebene”, siger Zollner. Det, folk slet ikke vil acceptere, og som de med rette giver skylden for Kirkens manglende troværdighed, er biskoppernes, generalvikarernes og personalechefernes systematiske mørklægning af overgrebene.

Der er dog ingen statistiske beviser for, at der er flere overgrebsmænd blandt katolske præster eller ansatte i Den katolske Kirke end i andre institutioner, tilføjer Zollner.

Han siger, at det derfor var usandsynligt at hævde, at den cølibatære livsstil eller homoseksuelle adfærd blandt katolske præster havde ført til flere overgreb fra præsters side.

Santa Croce: religion, kunstnerisk smykkeskrin og storslået arkitektur under samme tag

Berømte gravsteder, et kæmpe kirkerum, berømte malerier samt ånd og atmosfære. Af Firenzes mange smukke og storslåede basilikaer er Santa Croce formentlig den, der byder på mest kunst og skønhed. Katolsk Orientering har været på besøg.

Tekst og foto: Jesper Storgaard Jensen

FIRENZE Når man står og betragter facaden på Firenzes kendte Santa Croce-kirke, i byens centrum, så betragter man samtidig et af de ypperste udtryk for en gotisk stil, der er kendetegnet ved lethed, vertikale linjer og komplekse dekorationer, som en integreret del af selve arkitekturen.

Santa Croce-facadens stringente symmetri og lige linjer brydes imidlertid af Dante-statuen, der står foran facadens venstre side. Dante-skulpturen, udført i hvidt Carrara-marmor af skulptør Enrico Pazzi, blev opstillet i 1865 i anledning sekshundredåret for Dantes fødsel, som tilfældigvis faldt sammen med Firenzes første år som Italiens hovedstad. En værdighed som dog kun varede indtil 1871.

Dante har som bekendt en prestigefuld position som ”faderen til det italienske sprog”, især på grund af hans mest berømte værk, ’Den guddommelige komedie’, der blev skrevet i perioden fra 1307-1321 på florentinsk, en forløber for vor tids moderne italienske sprog.

Men Dantes kulturelle tilstedeværelse dér foran en af Firenzes mest storslåede basilikaer, er samtidig et tegn på hvad der møder den besøgende inde i det overdådige kirkerum. For Santa Croce er ikke blot en kirke. Den er også et kunstnerisk smykkeskrin, et kirkemuseum qua sine mange berømte gravsteder og dermed også en kulturhistorisk institution.

Et arkitektonisk symbol

Santa Croce blev opført i perioden fra 1294-1385 og er i dag et af Firenzes mest kendte arkitektoniske symboler. Gennem tiden har kirken været mødested for berømte kunstnere, teologer, forfattere, humanister og politikere, som hver især, gennem skiftende tider, har været medbestemmende til at definere Firenze som renæssance- og senmiddelalderby.

Straks man entrer kirken er det svært ikke at overvældes, alene grundet kirkerummets dimensioner. Tværskibet måler hele 73 meter og kirkens midterskib (det centrale, store rum, red.] har en længde på 115 meter

Santa Croce er ikke blot en kirke. Den er også et kunstnerisk smykkeskrin, et kirkemuseum qua sine mange berømte gravsteder og dermed også en kulturhistorisk institution og en bredde på 38 meter.

Det bredt favnende kirkerum er enkelt i sin arkitektur og alligevel monumentalt. Det har en højtidelig atmosfære og en imponerende fysisk udstrækning blandt andet på grund af de to betragtelige sideskibe.

Den kendte neoklassiske italienske digter Ugo Foscolo – hvis gravsted kan ses i kirken – valgte i sit værk Dei sepolcri (Om gravsteder) at betegne Santa Croce som et slags nationalt italiensk gravsted. Og det ikke uden grund, for kirken rummer en række gravsteder, hvor nogle af de største genier, som Italien har opfostret, er stedt til hvile. Det er disse gravsteder Foscolo kaldte for ”de stærkes urner” i et af sine digte.

Flere imponerende gravsteder

På vores tur rundt i kirken, som kan udføres ved hjælp af et praktisk oversigtskort, der udleveres ved indgangen, møder vi først Galileo Galileis gravsted, udført i 1737. Galilei var fysiker, astronom, filosof og matematiker og betragtes som faderen til den moderne videnskab. Han er en nøglefigur i den videnskabelige revolution for eksplicit at have introduceret en videnskabelige forskningsmetode. Hans imponerende humanistiske tankegods er næsten gengivet fysisk ved det imponerende gravsted i Santa Croce. Med dets skinnende hvide marmor udstråler gravstedets centrale Galilei-buste både styrke og intelligens.

På ens atmosfærefyldte færd videre rundt i kirken dukker andre berømte gravsteder op, blandt andet et, der er lige så imponerende som Galileis. Det drejer sig om Michelangelos, der blev projekteret af den kendte arkitekt og maler Giorgio Vasari.

Også i dette tilfælde er det nødvendigt at placere sig foran den berømte kunstners gravsted i en rum tid, hvis man ønsker at få gravstedets storhed under huden og de mange detaljer fæstnet på nethinden.

Efter endnu nogle minutter rundt i kirken dukker atter en verdensberømt personligheds gravsted op. Denne gang drejer det sig om politiker og filosof Niccolò Macchiavelli, der især er blevet berømt på den legendariske sætning om at ”målet helliger midlet”. Den kontroversielle påstand stammer fra hans bog ’Fyrsten’ fra 1513, hvori han anfører, at ”en dygtig politiker må være skrupelløs, og han må benytte sig af alle kneb i for at styrke egen og statens magt”. Mens man står og betragter gravstedet, kan man så eventuelt fundere over, om man deler Macchiavellis livsfilosofi.

Nævnes skal også det gravsted, der tilhører den kendte komponist Gioacchino Rossini, der bl.a. er kendt for musikken til ’Barberen fra Sevilla’. Man må heller ikke glemme allerede nævnte Dante, der ikke kun står foran kirken, men også har taget hvile under de mægtige tagkonstruktioner.

Oversvømmelse og vandskaber

Det er dog ikke kun gravstederne, man skal gå efter i Santa Croce.

Som ethvert andet museum – i dette tilfælde et ’kirke-museum’ – pryder flere kendte og smukke malerier og værker væggene i kirkerummet. Det gælder for eksempel Donatellos smukke trægravering

Annunciazione (Bebudelsen) fra 1435, der hænger i kirkens højre skib. Et andet berømt værk er Cimabues Crocefisso (Krucifiks) fra 1288, med de betydelige dimensioner 4,33 x 3,90 meter. Med til værkets historie hører de betydelige skader, det led under den store oversvømmelse i Firenze

Søndagens tekst

En opskrift på Gudskærligheden

Prædiken til 13. alm. søndag, søndag den 2. juli, om Jesu udsendelsestale (Matt 10,37-42)

Tekst: Pastor Sigurd Sverre Stangeland, andenpræst ved Sct. Albani Kirke, Odense

PRÆDIKEN Enhver ortodoks mandlig jøde bærer på sabbatten en lille æske rundt om hånden og på panden. I denne æske finder man en tekst fra det 6. kapitel i 5. Mosebog: ”Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. Denne befaling, der af Jesus selv omtales som det første og største bud, er helt centralt i jødedommen og er også grundlæggende for enhver, der ønsker at bære kristennavnet.

Som alle kærlighedsrelationer kan imidlertid også vores kærlighed til Gud svækkes. Det er dette, vi læser om i brevet til menigheden i Laodikea, gengivet i Johan-

Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund nes Åbenbaring, det 3. kapitel: ”Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund”. Og det løber os ikke varmt, men koldt ned ad ryggen på de fleste af os, når vi læser denne strenge tekst. Men lidt efter kommer redningen: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig”.

Dagens evangelietekst drejer sig om kærligheden til Gud. Det er i fromme miljøer en tendens til at forstå kærligheden til Gud som noget, der ikke har nogen som helst sammenhæng med vores kærlighed til vore medmennesker. Dette er selvfølgeligt ikke rigtigt. Guds-kærligheden kan ikke eksistere i et vakuum i forhold til vor relationer til vore medmennesker. Men det er dog rigtigt, at Jesus forventer af os, at vi viser Ham en betingelsesløs kærlighed: ”Den der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd”.

At elske Gud mere end alle andre, at elske Ham mere end alt andet er vores kald, en forpligtelse som vi ikke kan løbe fra.

Og igen løber det os koldt ned ad ryggen. For lever vi da op til dette?

En forklaringsnøgle

For mig er det allerede nævnte brev til menigheden i Laodikea en forklaringsnøgle til eller en opskrift på, hvorledes vi kan elske Herren. For hvis vi hører opmærksomt efter og åbner, når Herren banker på vores dør, da kommer Han glad ind til os. Så handler da Guds-kærligheden, som al anden slags kærlighed, ikke om opmærksomhed? Uden at skænke Gud opmærksomhed kan vi ikke elske Ham. Denne opmærksomhed opnår sin fuldkommenhed i liturgien, når vi sammen med de fire væsener i Himmelen råber: ”Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige”. Og man kan da virkelig føle sig opløftet til Himmelen og Guds trone, når vi i messen sammen med alle andre synger vores Gloria, vores Sanctus og vores Agnus Dei, allesammen inspireret af beskrivelsen af den himmelske tilbedelse i Johannes Åbenbaring, det 4., 5 og 7. kapitel. Det er derfor, de ortodokse beskriver menighedens søndagsgudstjeneste som en ”guddommelig liturgi”. For med den samme iver som de fireogtyve ældste i Åbenbaringen kaster sig ned for Guds trone, skal også vi kaste os ned for Ham. Denne kærlighed kan også komme til udtryk uden for selve liturgien, som i tilbedelsen af Det hellige Sakramente, som jo er tilbedelse af Kristus selv.

Men en kærlighed til Gud, som ikke slår rod uden for Kirkens vægge, forbliver hverken kold eller varm – den forbliver lunken. Man føler sig måske varm indeni, men menneskene omkring os føler ikke andet end kulde. Og vi føler os ramt af Kristi Ord til os: ”Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd”. For skal vi følge Kristus, da må vi også følge efter Ham dér, hvor Han går foran. Sammen med Jesus skal vi gå til den af alle foragtede overtolder Zakæus, som vi læser om i Lukas kapitel 19, og ikke kun tale til denne foragtede mand, men til og med gå ind i hans hus for at spise sammen med ham.

Sammen med Jesus skal vi tale med den ubehagelige og ret sarkastiske samaritanske kvinde ved brønden, som Jesus aktivt opsøger som beskrevet i Johannes kapitel 4, og ikke gå bort fra hende, når hun fornærmer os eller stiller os kritiske spørgsmål, men tålmodigt blive ved med at engagere os i samtalen. Sammen med Jesus skal vi opmuntre vore sovende meddisciple, når de har lagt sig lidt for godt til rette for at sove i Gethsemane have. For Guds-kærligheden eksisterer ikke i ligegyldigheden. Helvede er ligegyldighedens tempel.

Ligegyldighedens vej er fortabelsens vej

”Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det”. At elske Herren er at redde livet for os selv og for andre.

Vi skal selvfølgelig elske vor far og vor mor og vor søster og vor bror, men vi skal elske Herren mere, end vi elsker dem. Vi skal elske Ham mest! Han, Herren, skal være det vort liv fremfor alt drejer sig om. Hvorfor? Fordi han er vores ophav. Fordi Han er vor fremtid. Og fordi Han er her sammen med os, lige her og nu; Han er vor nutid.

I den hellige liturgi kan vi øve os, så vi bedre bliver i stand til at elske Gud i vores hverdag. Det er ikke noget galt i at bryde ud i et glad ’Sanctus’, når vi en onsdag morgen helt alene er på vej på cykel til arbejde eller studier. Det er ikke noget galt i at bryde ud i et tillidsfuldt ’Agnus Dei’, når vi sidder alene på plejehjemmet og ingen besøger os. Herren er os bestandig nær, vi er kaldet til at lovsynge ham hele livet. Vi er kaldet til at åbne døren for Ham hver eneste dag, vi lever.

Amen

Guds-kærligheden eksisterer ikke i ligegyldigheden. Helvede er ligegyldighedens tempel

Søndagens evangelium, Matt 10,37-42, udsendelsestalen

”Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn”.

Her kunne din annonce have været

Med en annonce i Katolsk Orientering når dit budskab ud til mere end 20.000 unikke læsere!

Katolsk Orientering udkommer 16 gange årligt og har som sin primære målgruppe katolske husstande i Danmark, men har også mange ikke-katolske læsere.

Guds-kærligheden kan ikke eksistere i et vakuum i forhold til vor relationer til vore medmennesker. Et håndgribeligt eksempel er lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Oliemaleri af Rembrant (1606-69), ca. 1633. The Wallace Collection, London.

For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt Palle Vinther på tlf. 50 56 09 49 eller på e-mail: annonce@katolskorientering.dk

Pastoralrådsmøde nummer 107

Fra biskoppens og forkvindens beretninger.

BERETNINGER Pastoralrådets forkvinde, Lillian Khristensen bød velkommen til pastoralrådsmøde nr. 107. I sin beretning udtrykte hun glæde over at være en del af bispedømmets historie gennem sit arbejde i rådet. Lillian er også aktiv på europæisk niveau og sidder i forretningsudvalget i ELF (det europæiske lægmandsforum), der lige har afholdt møde i Prag.

Pastoralrådets forretningsudvalg har afholdt fire møder siden sidste PR-møde og har bl.a. udnævnt flere repræsentanter til skolebestyrelser.

Valgstyrelsen er gjort til et permanent nedsat organ, der bl.a. arbejder på at gøre valgsituationen så optimal som muligt. Til næste PR-møde i november skal Pastoralrådet arbejde med de nye ændringsforslag til forbedring af valgsituationen.

I sin beretning betegnede biskop Czeslaw præstesituationen som “lidt prekær”.

Travlt år for DUK

2023 et år med mange højdepunkter og store udfordringer.

UNGDOMSARBEJDE For Danmarks

Da han i sin tid startede med at studere teologi, var der 120 katolske præster i Danmark – nu er der 70. P.t. er der 11 studerende på præsteseminariet Redemptoris Mater i Vedbæk. Tre af dem er i praktik i Danmark og i udlandet. P.t. er Lukas Stanislaw Macko eneste danske præstestuderende, men trefire har udtrykt interesse for præstegerningen, nævnte biskoppen.

Paul Jørgensen nævnte præstevielse af kvinder og viri probati (modne, gifte mænd), som “et stort tema” i mange andre lande og spurgte, hvordan biskoppen stillede sig til det. I sit svar nævnte biskop Czeslaw, at paven flere gange har sagt nej til kvindelige præster og har understreget vigtigheden af cølibatet. Dokumentet efter Amazonassynoden indeholder således intet om viri probati

Unge Katolikker (DUK) er 2023 et travlt år. Til august deltager mange af medlemmerne i Verdensungdomsdagen i Lissabon, og den 23. september fejres organisationens 75-års dag med et brag af en jubilæumsfest på Ømborgen.

DUK har mange udfordringer fremgik det af organisationens præsentation af sig selv. “Troen i centrum” har været de sidste fem års vision, og der arbejdes nu på at formulere en ny, fortalte Linh Thanh Thuy Nguyen, medlem af hovedbestyrelsen. Blandt andet mangler organisationen en fast ungdomspræst og frivillige ledere.

P.t. består DUK af 27 lokalforeninger. Alfa og omega i ungdomsarbejdet er, at det forankres lokalt. Det, der virker, er stabile lokalforeninger. Det duer ikke, at ledelsen trækker noget ned over hovedet på folk, sagde Martin.

DUK får op mod tre millioner kroner om året i tilskud fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). Den, der betaler, bestemmer, og derfor er det i høj grad DUF og Kulturministeriet, der udstikker rammerne for arbejdet. DUKs arbejde har børn og unge under 30 år som målgruppe.

Den katolske Kirke er ikke en interesseorganisation. Vi skal ikke bare se snævert på at få vores rettigheder sikret. Vi burde være verdens moralske kompas, sagde Jacob Georg Naur fra Vor Frue Kirke i Aarhus.

Vi har nu haft en ny trossamfundslov i fem år. Biskoppen kaldte loven for “meget kontrollerende”, men glædede sig over stor støtte fra Danske Kirkers Råd. Sammen med andre kirkesamfund har Den katolske Kirke i Danmark været i forhandlinger med Kirkeministeriet. Man har fået lov til at beholde kontrabøgerne i 30 år, dog med mulighed for forlængelse i enkelte tilfælde. Det er vanskeligt og forbundet med meget bureaukrati at få præster uden for Schwengenområdet til Danmark, og håndteringen af administrationen omkring præsterne er forbundet med høje gebyrer. “Vi oplever ikke religionsforfølgelse, men man griber ind i vores muligheder for at udøve troen i praksis”, sagde Asbjørn Nordam i en kommentar. LR

Der er plads til forbedringer

Sagt på pastoralrådsmødet om bispedømmets økonomi.

ØKONOMI 2022 var økonomisk set ikke noget godt år for bispedømmet, konstaterede administrationschef Thomas Jakob Larsen i sin fremlæggelse af Ansgarstiftelsens årsregnskab 2022. Resultatet af den ordinære drift er et overskud på godt fire millioner kroner. Egenkapitalen er faldet. Som følge af et turbulent år på værdipapirmarkedet ender bispedømmet med et underskud på 14 millioner kroner.

Den danske Bank, Nordea og Nykredit forvalter Ansgarstiftelsens værdipapirer. Vi har 50 % aktier og 50 % obligationer. Der satses på spredning og arbejdes på at ændre denne fordeling til 60/40 %.

Den katolske Kirke i Danmark er fortsat ”stenrig”. Præmonstratenserne i Vejle overdrog sidste år deres ejendomme i byen til bispedømmet. Dermed er den samlede værdi af bispedømmets ejendomme steget fra godt 181 til godt 191 millioner.

Som sædvanligt udgøres en stor del af bispedømmets udgifter af præstelønninger. Godt halvdelen af tilskuddene kommer fra Tyskland fra Bonifatiuswerk og diasporakommissionen. Tyske præster støtter præsterne i diasporaen gennem at give 2 % af deres løn. Hvor længe kan vi håbe på tilskud fra Tyskland? spurgte Paul Jørgensen.

Vi er allerede ret langt nede m.h.t. tilskud, svarede generalvikar Niels Engelbrecht og oplyste, at vi årligt modtager omkring en million kroner fra Bonifatiuswerk i tilskud til bygninger.

I lyset af den prekære situation for bispedømmets økonomi er det besluttet at gøre november måned til kampagnemåned for kirkeskat. Baggrunden for denne beslutning er, at bispedømmet ikke har haft det kirkeskatteafkast man gerne ville have, sagde Thomas Jacob Larsen.

P.t. er det ca. hver femte katolik, der betaler kirkeskat, så der er plads til forbedringer. I 2022 steg indtægten fra kirkeskat netto med godt 500.000 kroner fra 7.474.312 til 7.991.928 kr. Kirkeskattekonsulent Susannne Debora Madsen gennemgik en kirkeskattekampagne, 38 sogne har kørt i november måned sidste år. Godt 32.000 katolikker blev kontaktet – halvdelen per mail og den anden halvdel per brev. Der blev denne gang ikke foretaget telefonopringninger.

Den samlede indtægt fra kampagnen blev på næsten 600.000 kroner, omkostningerne på lidt over 143.000 kr. Kampagnen henvendte sig primært til medlemmer over 22 år uden løbende kontrakt.

Sekretariatsleder Martin Ottosen-Støtt præsenterede DUK som en åben, demokratisk forening med hurtige beslutningsprocesser. Foruden Martin består sekretariatet af organisationskonsulenterne Lea Noval og Kim Tai samt Sara Angelucci, der er projektleder for Verdensungdomsdagen.

Der er 3 1/2 årsværk på sekretariatet til at betjene de 1.600 medlemmer. DUK satser i stigende grad på digital kommunikation og udgiver medlemsbladet Gloria, der er blevet slået sammen med bladene DUK OP og Fønix.

Sakramentslejrene er der, hvor DUK møder flest børn. I år afholdes der syv sommerlejre, hvoraf de to er vietnamesiske.

Kan alle ledere stå inde for Kirkens lære om kroppens teologi? spurgte Helle Bartelsen. I en kommentar svarede Lea Noval, at på juniorlejren i 2021 var to kateketer, som holdt oplæg om emnet, blevet mødt med klar modstand fra de unge deltagere. Det var hendes erfaring, at mange unge ikke bakkede entydigt op om Kirkens seksuallære. Hun erkendte de klare udfordringer her, men fastslog også, at kateketerne på ungdomslejrene loyalt fremstillede Kirkens lære som den er.

I en længere debat blev det konstateret, at mange katolske unge er under et kolossalt pres. Mange unge medlemmer er eneste katolik på skolen og i byen.

Vi oplever, at moderne ungdom vil klare tingene selv. Jeg kunne godt ønske mig, der blev indhentet erfaringer fra trænede kateketer. De unge skal ikke være bange for, at vi vil prøve at tage magten fra dem, sagde sr. Teresa Piekos. DUK har en god balance mellem fysisk aktivitet og katekese i deres aktiviteter, fandt pastor Sigurd Sverre Stangeland, der i løbet af tre måneder havde været med på fem DUK-lejre. LR

Efter en ”icebreakerøvelse” kastede medlemmerne af Pastoralrådet sig ud i “kampagnestrikkeri” med et tårnhøjt ambitionsniveau. “Find på den vildeste idé som skal få ALLE til at ville betale kirkeskat” lød opgaven. Blandt andet blev det diskuteret, om man kunne ændre på retorikken og tale om kirkebidrag i stedet. Der er forskellige udfordringer – blandt andet at der er mange forskellige nationaliteter i Kirken med forskellige opfattelser af, hvordan man giver til Kirken. Vi har brug for at komme fra en individorienteret tankegang til at opfatte os som en familie. Kirkeskattekonsulenten vil bruge input fra 2022 og input fra dagens anstrengelser i tilrettelæggelsen af næste kirkeskattekampagne til november.