Katolsk Orientering nr. 11, 2020

Page 1

Katolsk Orientering Nr. 11 • 28. august 2020 • 46. årgang

Tvangsforanstaltninger mod de kristne i Kina Kommunistpartiet ser de stadig flere kristne i landet som en potentiel trussel. Tekst: Niels Messerschmidt, redigeret fra signum.se og Kathpress

STRAMNINGER Hjemmesider og konti

på de sociale medier, der drives og ejes af kirker, bliver stadig oftere mistænkt for at være ”illegale aktiviteter” af de kinesiske myndigheder. Som den fælles asiatiske katolske pressetjeneste UCAnews kunne berette i starten af august, har Folkerepublikkens centrale kontor for cybersikkerhed, på engelsk Central Cyberspace Affairs Commission, i den senere tid holdt øje med kirkelige hjemmesider og sociale medier, hvis indhold de siger ”truer Kinas enhed”. Kampagnens egentlige mål er kommercielle webplatforme, men også livetransmitterede messer og kristne chatgrupper er kommet i deres søgelys. De sidstnævnte er af embedsmænd fx blevet bedt om at slette bestemt indhold eller har fået forbud mod at publicere religiøst indhold fremover. Ifølge pater Paul, der står bag et nordkinesisk bispedømmes konto for det sociale medie WeChat, skulle embedsmænd have opfordret ham til ”at være opmærksom på den offentlige mening på internettet” og ”ikke give udenlandske massemedier nogen anledning til at angribe regeringen”. Tilsvarende rapporter kommer fra en række andre præster, fx pater Zhao fra det nordlige Kina. Han fortæller, at myndighederne har overvåget kirkens sociale netværk siden nedlukningen som følge af coronapandemien, og de opfordrede ham til at stoppe med at livetransmittere gudstjenesten til menighedens medlemmer. Deres begrundelse var ifølge Zhao, at det var forbudt ”at sprede religiøse overbevisninger på internettet og navnlig på platforme, som

bruges til livestreaming”. Myndighederne frygtede, at præsterne kunne finde på at kritisere regeringen online. Desuden kunne de livetransmitterede messer ”lokke mange mennesker til kirkerne og svække det kommunistiske parti”. For pater Zhao er myndighedernes ageren tegn på, at det kommunistiske styre ikke tør ”se virkeligheden i øjnene. De kan kun undertrykke andre og bruger vold som en del af løsningen”, siger Zhao og kalder det for et ”diktaturets tyranni”. Pater Peter, en anden ramt præst i landets nordøstlige del, kalder myndighedernes handlinger for ”illegale fordi de undertrykker Kirken og krænker tros- og ytringsfriheden”, ifølge den asiatiske katolske pressetjeneste. Myndighedernes overvågning gælder ikke kun præster, men også lægfolk, oplyser UCAnews. Således skulle en katolsk kvinde fået blokeret sin adgang til en WeChatgruppe efter at have delt et bibelvers

Hovedet af en Mariastatue mellem ruinerne af den katolske Qianwang kirken i Shandong provinsen efter at kirken blev revet ned den 13. august 2018. Foto: UCAnews.

Bekymrende udvikling i Tyrkiet Yderligere en tidligere ortodoks kirke i Istanbul forventes om kort tid at blive moské. TYRKIET Efter præsident Recep Tayyip

Erdogans beslutning om at gøre den kendte turistattraktion Hagia Sophia i Istanbul til moské, er der voksende bekymring for at samme skæbne vil overgå en anden tidligere ortodoks kirke, kendt for at rumme nogle af de smukkeste mosaikker og fresker i den kristne verden. Hellig Frelser kirken i Chora, en tidligere byzantinsk kirke i det vestlige Istanbul, nu et museum, er udsmykket med storslåede, bibelske scener og portrætter af Jesus og helgenerne fra det 14. århundrede. Da de ottomanske styrker gjorde kirken i Chora til moské 50 år efter erobringen af Konstantinopel (nu Istanbul) i 1453, blev kirkens mange kunstværker overmalet med et kalklag pga. Islams billedforbud.

Efter 2. Verdenskrig fik kirken status af museum i det dengang sekulære Tyrkiet, og amerikanske eksperter restaurerede i 1958 kirken tilbage til dens oprindelige skønhed.

Et af de flotte fresker i Hellig Frelser kirken i Chora, beliggende i det vestlige Istanbul. Foto: Wikipedia.

Katolske nyheder fra ind- & udland

med andre kristne. Det forbløffer dem naturligvis, når det kinesiske styre gentagne gange har benægtet, at de overvåger folks adgang til internettet.

Diakoni

Vidtgående kontrol

Den katolske platform asianews.it kan fortælle om endnu mere vidtgående foranstaltninger. Således oplyser en præst fra det nordlige Kina, pater Dominikus, at hvis en kristen ønsker at arbejde i staten, være soldat eller partimedlem, er vedkommende nødt til at afsværge sin tro, ligesom han eller hun heller ikke må udøve nogen form for religion. Det har mange troende, der arbejder i de statslige myndigheder eller offentlige institutioner, været nødt til at gøre. Dertil kommer, at det i Kina ved lov er forbudt for mindreårige at bekende sig til nogen religiøs tro; det samme gælder for studerende, der af deres universiteter har fået forbud mod at deltage i søndagsmesser. For at kunne kontrollere de religiøse aktiviteter kræver regeringen i Beijing ifølge pater Dominikus, at kirkerne installerer overvågningskameraer, som er koblet op til det offentlige sikkerhedssystem. Desuden er det forbudt at holde gudstjenester og religiøse ceremonier udenfor kirkebygningerne. Hver menighed skal nu lade sig registrere, hvilket dog ikke har forhindret myndigheder i de seneste måneder at nedrive adskillige registrerede kirker eller tvangslukke dem – ”ofte under påskud af, at medlemsantallet var for lille” – en konsekvens af, at de lokale embedsmænd tidligere anbefalede menighederne ikke at registrere for mange medlemmer. Ifølge pater Dominikus har han selv måttet opsætte kameraer i alle kirkens fire indgange, og afstå fra at yde sjælesorg til menighedens børn samt partimedlemmer. Kristenforfølgelserne er taget til i Folkerepublikken efter at Kina og Vatikanet indgik en midlertidig aftale i 2018 om udnævnelsen af biskopper. I november sidste år besluttede det tyrkiske statsråd som led i præsident Erdogans genoplivning af den islamiske nationalisme, at kirken i Chora igen skulle fungere som moské, men beslutningen er endnu ikke ført ud i livet. Før Erdogan besluttede sig for at gøre Hagia Sophia til moské, bemærkede den franske historiker Fabrice Monnier, at Tyrkiet allerede i de senere år havde gjort to tidligere kirker, begge nu museer, til moskeer, nemlig i byerne Iznik, tidligere kendt som Nikæa, og i Trabzon. ”Med Hellig Frelser kirken i Chora forholder det sig anderledes”, siger Monnier til den franske avis Le Figaro: ”Næsten alle kirkens vægge og kupler er dækket med smukke mosaikker og fresker”, forklarer han. ”Det er være svært at forestille sig, at den igen kan blive en moské uden at de bliver malet over”. Hagia Sophia, der var Konstantinopels hovedkirke før osmannernes erobring, blev gjort til museum tilbage i 1935 og fik i sidste måned igen status af moské. NM

Her får misbrugere et nyt liv. Læs mere på side

4-5

Caritaskollekt

Støt udsatte søfolk. Læs mere på side

6-7

Kirken i Danmark

Diakonvielse, ny klosterkirke på Åsebakken, organistjubilæum og meget mere. Læs mere på side 10-11

Justitia et Pax

Tilbageblik på et formandsskab. Læs mere på side

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.