Katolsk Orientering Nr. 14. 18. oktober 2013 39. årgang
Er pave Frans’ interviews en ny form for encyklika? Pavens måde at kommunikere på møder begejstring, men også kritik. Tekst: Lisbeth Rütz
ITALIEN Pave Frans´ to interviews med jesuitten Antonio Spadaro, der er redaktør for Civiltà Cattolica, og ateisten Eugenio Scalfari, grundlæggeren af det italienske dagblad la Repubblica, ser mere og mere ud til at blive en milesten i hans pontifikat, skriver vatikanisten Sandro Magister på www.chiesa.espressonline.it. Magister mener, at interviewet med Spadaro, der blev offentliggjort den 19. september på 16 forskellige sprog samtidigt, meget mere end Lumen Fidei som paven ”arvede” fra sin forgænger Benedikt XVI, kan betragtes som hans første egentlige encyklika. Pavens udtalelser er af mindre autoritativ grad i interviewet; men siger Magister, paven ser ud til at foretrække denne form for kommunikation. Knap fjorten dage efter Spadaros interview kom Scalfaris interview i la Repubblica den 1. oktober. Det blev offentliggjort, uden at paven havde gennemlæst det. L´Osservatore Romano bragte det samme dag i sin helhed, og Vatikanets officielle website bragte det på linje med pavelige taler. Det vil sige, at pave Frans betragter det som en tro gengivelse af hans intentioner, skriver Magister.
I interviewet kom paven blandt andet med flg. omstridte udsagn: ”enhver har sin egen idé om godt og ondt og bør vælge at følge det gode og kæmpe mod det onde, som han føler det.” Udtalelsen kommenteres meget kritisk af tidligere professor ved det teologiske fakultet i Firenze, Pietro De Marco. Han taler om ”en relativistisk glidning” i pavens argumentation og skriver på bloggen Settimo Cielo: ”Pave Frans bruger her ufrivilligt en talemåde der er typisk for postmoderniteten, hvor den individuelle beslutning som sådan altid er god eller i det mindste værdifuld i og med at den er personlig og taget i frihed.” En anden udtalelse i la Repubblica som De Marco finder ”relativistisk” og diskutabel er udtalelsen, hvor paven betegner proselytisme som ” en dumhed”. De Marco finder, at paven her giver efter for ”den destruktive økumeni” og går ind i en dialog der er ”underdanig over for det moderne” – ”en dialog som kun Rom fra Paul VI til Benedikt XVI har formået at inddæmme”. ”Bergoglio er ikke postmoderne; men det er modtagelsen af hans budskaber. Paven behager til højre og venstre praktiserende og ikke-troende uden evne til at skelne. Hans overvejende budskab er udflydende. På denne succes kan der ikke bygges noget bæredygtigt”, skriver De Marco.
Kinesiske katolikker flytter til byerne Demografiske forandringer påvirker det religiøse landkort i Kina.
missionsselskaber. I 2011 blev der flere kinesere i byerne end på landet. I byerne boede nu 690,79 millioner, mens der var 656,56 millioner indbyggere på landet. Også kirKINA I Kina foregår der i øjeblikket en ken forsøger at tilpasse sig disse demograudvandring ”af bibelske dimensioner” fra fiske forandringer, skriver bureauet. De nye landdistrikterne ind til byerne, skriver Eg- folkevandringer skaber også sproglige vanlise d´Asie, et nyhedsbureau for de franske skeligheder for migranterne. Den katolske tekstilarbejder Bosco Wang der fandt arbejde i Cixi syd for Shanghai, opdagede, at talrige sognebørn i stedet for at følge med i messen bad rosenkrans. De forstod nemlig ikke den lokale kinesiske dialekt, messen blev fejret på. I slutningen af 70´erne, hvor landet lige var kommet ud af kulturrevolutionen, begyndte det katolske Kina at Foto: Kirchenzeitung der Katholiken im Bistum Speyer
Nordsjælland
Den Hellige Families Kirke og Sankt Hans Kirke blev lukket den 6. oktober
Læs mere side 4 og 5
Verdensmissionssøndagen En anden kritisk røst er ateisten Giovanni Fornero, der den 3. oktober udtaler sig i et interview i Corriere del Trentino om ”Pligten til klarhed”. Også han kritiserer pavens udtalelser om samvittigheden: ” Pave Frans hævder, at man bør adlyde sin egen samvittighed og at det er en synd at gå mod den. At lytte til og adlyde samvittigheden betyder i følge paven, at enhver har sin egen opfattelse af godt og ondt og at han bør vælge at følge det gode og bekæmpe det onde som han opfatter det. ”Man forstår ikke rigtigt, om paven vil være ”revolutionær” også på det doktrinære plan, som Scalfari hævder eller forudsiger eller om han i stedet vil præsentere den klassiske doktrin i former, der er mere barmhjertige og tættere på den moderne følsomhed”. Se også leder og artikel på side 2.
komme til kræfterne, og det skete først i landdistrikterne. Her kunne der være landsbyer hvor næsten alle var katolikker; men nu tømmes landsbyerne lidt efter lidt for mennesker. Hver dag affolkes ifølge Huang Jianbo professor i antropologi ved Folkets Universitet i Peking, mellem 80 og 100 landsbyer i Kina. De fem anerkendte religiøse grupper i Kina er buddhisme, taoisme, katolicisme, protestantisme og islam. Heraf er buddhisterne ifølge Huang Jianbo den største gruppe. Inden for buddhismen er Mahayana, som Han-gruppen i den kinesiske befolkning bekender sig til, den største gruppe efterfulgt af tibetanske buddhister og Therevada buddhister. Den religiøse gruppe, der udvikler sig mest i Kina, er protestantismen. Det skyldes ifølge Huang Jianbo, at protestanterne har de bedste forbindelser til udlandet og ikke er bange for at påberåbe sig menneskerettighederne. ”Katolicismen og islam er lige problematiske for centralregeringen, både på det diplomatiske og på det etniske plan”, siger Jianbo. Ifølge ham favoriserer regeringen Mahaynabuddhismen, fordi den praktiseres af Han-gruppen, der udgår 92 % af den kinesiske befolkning. LR
I år samles der ind til Den katolske Kirke i Egypten
Læs mere side 6
Birgittajubilæum i Holland
Ulla Sander-Olsen skriver fra Uden i Holland
Læs mere side 8
Katekese
Bispedømmets nye firmelsesmateriale anmeldes
Læs mere side 7