Ko nr.17 2013

Katolsk Orientering Nr. 17.

13. december 2013 39. årgang

I Evangelii Gaudium giver pave Frans ikke blot en guide til ’nyevangelisering’, men også et omrids af sine reformplaner for Kirken – programmet for sit pontifikat.

Foto: Reuters, Alassandro Bianchi.

Evangelii Gaudium: Pave Frans’ ‘I Have a Dream’-tale Kirken må være missionerende og stille sig på de fattiges side, skriver paven i formaningen ’Evangelii Gaudium’.

Tekst: John L. Allen Jr., National Catholic Reporter.

Oversættelse v.Niels Messerschmidt

FORMANING Drømme kan besidde

en stærk kraft, især når de ytres af ledere med en realistisk sans for at omsætte dem til handling. Det var tilfældet med Martin Luther Kings berømte ’I Have a Dream’tale for 50 år siden og det synes også at være ambitionen med pave Frans’ dristige nye apostoliske ekshortation ’Glæden ved Evangeliet’.

Faktisk er det 224-sider lange dokument med den latinske titel Evangelii Gaudium, som Vatikanet offentliggjorde den 26. november, en vision over det samfund, pave Frans ønsker katolicismen skal være: mere missionerende, mere barmhjertig og mere

modig til forandringer.

Pave Frans åbner med en drøm:

”Jeg drømmer om en ’missionsmulighed’”, skriver pave Frans, ”det vil sige en tilskyndelse til mission, der er i stand til at omdanne alt, så Kirkens skikke, måde at gøre tingene på, dens rytme og programmer, sprog og strukturer på passende måde kan rette sig mod forkyndelsen i dagens verden snarere end dens egen selvopretholdelse”.

Paven ønsker en Kirke med en særlig passion for de fattige og for freden.

Lidt af en kraftpræstation

Temaet om forandring gennemsyrer hele dokumentet. Om Kirken siger paven, at i stedet for at være bange for ”at komme på afveje” bør den snarere frygte at ”forblive indelukket i strukturer, der giver os en falsk følelse af sikkerhed og regler, der gør os til strenge dommere” og ”vaner, der får os til at føle os trygge”.

Selv om pave Frans offentliggjorde ency-

Socialt engageret nonne æresdoktor i Kenya Traumatiserede kvinder og piger får en ny start på livet.

HÆDER ”Søster Rosemary Nyirumbe

hjælper kvinder og piger med at få en ny start på livet gennem uddannelse. Hendes ønske om at beskytte de mest udsatte, er inspireret af den hellige Vincent af Paul, der arbejdede blandt de fattige og marginaliserede”, sagde Vincentpræst Dennis H. Holtscneider, rektor for det største katolske universitet i USA, De Paul University i Chicago, da han meddelte, at søster Rosemary Nyirumbe var udnævnt til æresdoktor.

Søster Rosemary, der leder Santa Monica’s Vocational School i Gulu, Uganda, har udarbejdet uddannelsesprogrammer til at hjælpe det stigende antal traumatiserede kvinder, piger og deres børn, der har væ-

ret udsat for kidnapning, voldtægt eller er blevet tvangsforflyttet gennem flere årtiers borgerkrig i landet.

Takket være søster Nyirumbes indsats modtager eleverne både psykologhjælp, lærer at læse og skrive, at sy og plante afgrøder. Siden 2002 er antallet af elever på skolen steget fra 31 til i dag mere end 300, og mange forlader skolen med et permanent arbejde i bagagen.

Søster Rosemary Nyirumbe modtog sit æresdoktorat ved en højtidelig ceremoni den 7. december på Tangaza College i Nairobi, Kenya.

NM ’Sewing Hope’ er titlen på både en dokumentarfilm og en bog om søster Rosemary Nyirumbes karitative arbejde med traumatiserede kvinder og piger i Uganda.

klikaen Lumen Fidei i juni, byggede denne tekst i store træk på et udkast af Benedikt XVI. Derfor er ’Glæden ved Evangeliet’, der er opbygget som en refleksion over bispesynoden i oktober 2012 om nyevangelisering, den nye paves egentlige debut som forfatter.

De første reaktioner peger på, at der er tale om lidt af en kraftpræsentation.

Teksten er rig på pave Frans’ efterhånden velkendte pudsige formuleringer. I f.eks. hans beskrivelse af den optimisme, der bør kendetegne den kristne, skriver han, at ”en forkynder aldrig må ligne én, der lige er vendt hjem fra en begravelse!”.

Et andet sted insisterer paven på, at ”Kirken ikke er et toldhus”, betyder ”Faderens hus, hvor der er plads til alle”. Og et tredje sted joker han med, at ”skriftestolen ikke må være et torturkammer”, men ”et møde med Guds barmhjertighed, som ansporer os til at gøre vort bedste”.

Pave Frans erkender, at virkeliggørelsen af hans drøm kræver ”en reform af Kirken” og ”hvad jeg her prøver at udtrykke, har en planmæssig betydning og har vigtige konsekvenser”.

Nyevangelisering

Hvordan griber vi det an?

Læs mere side 4

Niels Stensen

Hvordan skal vi formidle ham i dag?

Læs mere side 5

Libanon

Hints til mulige forandringer

Selv om han ikke kommer med en detaljeret køreplan for reformerne, kommer paven dog alligevel med klare hentydninger: Han foreslår en ”omdannelse af pavedømmet” gennem sit ønske om at fremme ”en sund decentralisering”, og indrømmer åbent, at ”der er Fortsættes på side 10▶

Ung maronitisk diakon fortæller.

Læs mere side 7

Kirken og jøderne

Om Kirken og antisemitismen.

Læs mere side 12

2

Internationale nyheder katolsk orientering

KO mener

En mere barmhjertig og decentral Kirke Med dokumentet Evangelii Gaudium kommer pave Frans med sit omrids for en mere decentral og missionerende Kirke, som er mere optaget af menneskers eksistentielle behov end af sin egen anseelse.

Pave Frans efterlyser en ”sund decentralisering” af Kirkens ledelse og at flere beslutninger lægges ud til de lokale bispekonferencer – sådan som koncilet ønskede det.

I sine refleksioner over udfordringerne for evangelisationen bemærker pave Frans den ”dybe kulturelle krise”, der råder inden for ægteskabet og familien, ”samfundets grundlæggende celle”.

Paven afviser “en økonomi af udstødelse og ulighed”, der marginaliserer folk og behandler dem som affald. Penge er blevet et idol i en moderne kultur af ligegyldighed, skriver han og understreger behovet for at indføre en menneskecentreret etik i finansverdenen.

Han opfordrer Kirkens medarbejdere til at betragte troen som en intim del af deres identitet, og modsætte sig egoisme, dovenskab eller pessimisme. Paven opfordrer desuden til, at Kirkens medarbejdere afstår fra verdslighed og indbyrdes stridigheder.

Paven anerkender lægfolkets vigtige rolle i Kirken og dens liv, og fremhæver især kvindens unikke gaver, men fastholder det mandlige præstedømme.

“Det er ikke tilrådeligt for paven at træde i stedet for de lokale biskopper i vurderingen af alle de spørgsmål, som opstår i deres bispedømme”, skriver han.

Med hensyn til adgangen til sakramenterne siger paven, at dørene til sakramenterne ikke bør forblive lukkede for ”bare en eller anden grund”. ”Eukaristien […] er ikke en præmie for den perfekte, men er en stærk medicin og næring til de svage”, insisterer paven.

Pave Frans opfordrer også til større kulturel diversitet indenfor Kirken, som han siger, bør være bundet til “udtryksformer, som de europæiske nationer har udviklet på et bestemt tidspunkt af deres historie”.

Missionærer bør ikke ”påtvinge en bestemt kulturel form”, når de når ud til nye folkeslag med Evangeliet.

Al kristen undervisning må tage sit udgangspunkt i Guds frelsende kærlighed.

Først herefter kan Kirken forkynde sine moralske påbud og læresætninger, skriver pave Frans. Forkyndelsen må være dragende, anvende ”skønhedens vej” og vise det attraktive ved en moralsk livsførelse.

Pave Frans peger på samvittighedens betydning og siger, at ikke-troende, der trofast følger deres samvittighed, kan leve ”retfærdiggjort af Guds nåde”, og at de var modtagere af Helligåndens praktiske visdom, der hjalp folk med at udholde lidelser og leve i større fred og harmoni.

Evangelii Gaudium’s grundtanke er, at vi katolikker ikke skal være bange for nye måder at forkynde Evangeliet på og nye måder at tænke Kirken på. Som sådan rækker dokumentet udover Kirkens egen kreds, og kan med fordel læses af enhver, der ønsker svar på mange af de problemstillinger, som den moderne verden står over for.

KO’s læsere ønskes hermed en glædelig jul og et godt nytår!

Niels Messerschmidt.

Børnehjem for handicappede klar til brug Sankt Vincent Grupperne støtter byggeri i Ba Ria. Tekst: Poul Skallerup

VIETNAM I efteråret 2012 indgik Sankt

Vincent Grupperne (SVG) kontrakt med søstrene i Ba Ria, Vietnam, vedrørende en støtte på 30.000 USD til finansiering af udvidelse af deres børnehjem for handicappede. Byggeriet er nu afsluttet.

Her følger historien om projektet.

Under Poul Skallerups besøg på børnehjemmet i januar 2012 (i forbindelse med et privat ferieophold) fortalte søstrene bl.a., at de havde behov for at bygge en tilbygning til børnehjemmet til et beløb på ca. 200.000 kr., da børnehjemmet modtog flere børn end de fysisk havde plads til.

Børnehjemmet drives af ”The Congregation of the Lovers of the Holy Cross of Ba Ria”.

Dette behov fandt SVG bestyrelsen umiddelbart lå uden for organisationens normale idégrundlag og desuden var beløbet i en størrelsesorden, der lå ud over hvad bestyrelsen mente organisationen selv kunne finansiere.

I maj 2012 fik vi tilsagn om en støtte på 50.000 kr. til projektet fra en fond. Bestyrelsen besluttede på den baggrund, at man ville gøre et forsøg på at skaffe det resterende beløb via indsamling fra organisationens faste bidragydere samt finde det resterende

beløb fra SVG’s egne betroede midler.

En beskrivelse af besøget i Vietnam blev bragt i vores kvartalspjece og i Katolsk Orientering nr. 5/2012. Dette resulterede i yderligere støtte til projektet.

Byggeprojektet blev i december 2012 præsenteret for Den Vietnamesiske Katolske Forening i Aarhus, og det lykkedes via denne gruppe at indsamle 35.000 kr. Fra menigheden i Herlev modtog SVG senere uopfordret ca. 25.000 til projektet, et beløb som menigheden havde samlet ind via salg af Marialys. I april 2013 fik vi tilsagn om yderligere 50.000 i støtte fra en fond. Hermed var den største del af beløbet indsamlet.

Den økonomiske støtte fra SVG blev efter aftale udbetalt i 4 faser: 1. fase ved byggeriets påbegyndelse (udgravning af jord m.m.), 2. fase når fundamentet var støbt, 3. fase når bygningen var rejst og taget lagt samt 4. fase, når byggeriet var færdiggjort og godkendt af myndighederne.

I forbindelse med hver fase aftaltes det, at søstrene som dokumentation sendte fotografier af byggeriets fremdrift til SVG og på baggrund af disse blev pengene løbende overført til deres bankkonto.

I september måned stod nybygningen færdig og klar til at blive taget i brug. Så viste det sig, at søstrene ikke havde midler

til at indrette nybygningen med inventar og hjælpemidler til børnene. Bestyrelsen besluttede derfor ekstraordinært at yde en delvis økonomisk støtte til indkøb af dette og der blev derfor overført i alt ca. 36.000 kr. i oktober måned til dette formål.

Denne succes historie for SVG har kun kunnet gennemføres takket være en fantastisk imødekommenhed fra vores trofaste bidragydere, ekstraordinære indsamlinger fra menigheder og et helt uvurderligt igangsættende tilsagn fra den danske fond, uden hvis støtte projektet formodentlig ikke var blevet igangsat fra bestyrelsens side.

SVG modtog for nylig en e-mail fra søstrene, hvori de takkede SVG og dets bidragydere for den store økonomiske hjælp til de handicappede.

Læs mere om Sankt Vincent Grupperne og mulighederne for at støtte deres projekter på www.vincentgrupperne.dk. Støt dem på konto nr.: 3347 - 1097164.

Heinz Paus ny præsident for Bonifatiuswerk Borgmester skal stå i spidsen for tysk velgørerorganisation.

TYSKLAND De tyske katolikkers Bonifatiuswerk har på sin generalforsamling i november valgt Paderborns borgmester til den niende præsident for velgørerorganisationen. I de næste tre år vil Heinz Paus stå i spidsen for Bonifatiuswerks bestyrelse, der træffer beslutning om at yde økonomisk hjælp og anden form for støtte til blandt andet de nordiske bispedømmer.

Den 65-årige Heinz Paus har været borgmester for Paderborn siden 1999. Han er uddannet advokat i forvaltningsret og mangeårigt medlem af partiet CDU, og blev genvalgt som borgmester i 2004 og 2009.

Heinz Paus forgænger Georg Freiherr von und zu Brenken, der fratrådte den 15. september efter at have stået i spidsen for organisationen siden 1998 blev på generalforsamlingen udnævnt til ærespræsident.

NM

Den nyvalgte præsident Heinz Paus (i midten) flankeret af vicepræsident Hermann Fränkert-Fechter (t.h.) og generalsekretær monsignore Georg Austen.

Foto: Patrick Kleibold.

Gamle bibeltekster nu tilgængelige online Sker i et samarbejde mellem bibliotek i England og i Vatikanet.

INTERNET Vatikanbiblioteket og Bod-

leian-biblioteket under Oxford universitet har i samarbejde digitaliseret nogle af verdens mest unikke Bibler og bibelske dokumenter fra deres samlinger og gjort dem tilgængelige på internettet.

De digitaliserede dokumenter kan tilgås på den dedikerede hjemmeside (bav. bodleian.ox.ac.uk.), der gik ’i luften’ den 3. december, og dokumenterne er den første lancering af digitalt indhold som led i et 4-årigt samarbejdsprojekt.

Dele af begge bibliotekers samlinger af hebræiske og græske manuskripter og

tidligt trykte bøger er blevet udvalgt af en gruppe eksperter og kuratorer fra hele verden, og udvælgelsesprocessen er sket ud fra en vurdering af de pågældende dokumenters vigtighed og deres fysiske forfatning.

Den nye hjemmeside har zoomfunktionalitet for detailstudie af dokumenterne.

Hjemmesiden, der findes på italiensk og engelsk, rummer også artikler og videoer om digitaliseringsprojektet, herunder indlæg af ærkebiskoppen af Canterbury og ærkebiskop Jean-Louis Bruguès, O.P. NM

Uvurderlige historiske dokumenter er nu gjort offentligt tilgængelige takket være et samarbejde mellem Vatikanbiblioteket og Bodleian-biblioteket under Oxford universitet.

3

katolsk orientering Internationale nyheder

Pavelig almisseuddeler – tæt på de fattige og syge Almisseuddeleren skal være pave Frans’ forlængede arm.

Tekst: Niels Messerschmidt – efter forlæg af Nicole Winfield, ABC News

ALMISSER I sin tid som ærkebiskop af

Buenos Aires var Jorge Mario Bergoglio kendt for at snige sig ud om natten for at uddele brød til hjemløse og spise sammen med dem som en måde at demonstrere sin solidaritet med de fattige og vise dem, at nogen bekymrer sig for dem.

Dette er ikke længere så nemt efter at Bergoglio blev pave. Men pave Frans yder stadig direkte hjælp til fattige, syge og gamle gennem ærkebiskop Konrad Krajewski, Vatikanets almisseuddeler – et århundrede gammel hverv med at uddele almisser.

På et møde med journalister fortalte ærkebiskop Krajewski, hvordan Frans har omdefineret det lidet kendte almissekontor og hvad almisseuddeling egentlig vil sige. ”Den hellige Fader sagde til mig i begyndelsen: ’Du kan ligeså godt sælge dit skrivebord, for du får ikke brug for det!

Du er nødt til at komme udenfor Vatikanets mure, og vent ikke på at folk ringer! Gå selv ud og opsøg de fattige’”, sagde Krajewski.

’Vær en del af folks liv’

Konrad Krajewski får sine marchordrer hver morgen: En Vatikan-gendarm kommer fra Santa Martha, hvor pave Frans bor og hen til almisseuddelerens kontor på den anden side af Vatikanets haver med et stak breve, som paven har modtaget fra troende med bøn om hjælp. Øverst i bunken kan ligge en seddel, hvor paven kan finde på at skrive: ”Gør det du skal!” eller ”Gå ud og opsøg dem!” eller ”Gå ud og snak med dem!”.

Så det gør Don Corrado, som han ynder at blive kaldt.

Som almisseuddeler besøger han alderdomshjem og udskriver checks til trængende – alt sammen i pavens navn. Han har også besøgt Lampedusa efter en båd med flygtninge kæntrede og mere end 350 druknede. I løbet af sine fire dage på øen indkøbte han 1.600 telefonkort, så de overlevende kunne ringe hjem. Han bad også for politiets dykkere, mens de var i færd med at bjærge de mange døde fra Middelhavets dyb. ”Opskriften er: ’Vær sammen med folk og vær en del af deres liv, om det så er for 15 eller 30 min., eller en time’, forklarer Krajewski. Kardinal Jorge Mario Bergoglio ”plejede at gå ud om natten i Buenos Aires’ gader, ikke kun for at opsøge mennesker og tale med dem, eller købe mad til dem […]

Han plejede også spise sammen med dem.

Det samme ønsker han at jeg skal gøre”.

Et gammelt hverv

Vatikanets almisseuddeler er et gammelt hverv: den nævnes i en pavelig bulle af Innocent III fra det 13. århundrede, og Gregor X (pave 1271-76) oprettede et paveligt kontor til dette formål.

Før ærkebiskop Krajewski kom på banen var almisseuddeleren typisk en aldrende Vatikan-diplomat, der varetog hvervet i sine sidste år inden vedkommende kunne trække sig tilbage som 75-årig. Pave Frans ændrede dette ved at udpege den 50-årige polske ærkebiskop, der havde været en nær medarbejder til Johannes Paul II i hans sidste år, for at han på en mere energisk måde kan være pave Frans’ forlængede arm på området.

Konrad Krajewski har flere til at hjælpe

sig: medlemmer af Schweizergarden, der ikke længere er i tjeneste, bliver nu bedt om at hjælpe til med fx hjælpe en forvildet person hjem, eller på regulær basis at hjælpe med at pakke de 27.000 rosenkranse, som pave Frans ved en Angelus uddelte til folk på Peterspladsen som ”åndelig medicin”.

Krajewski tøver, da han bliver spurgt om pave Frans har sneget sig ud af Vatikanet på egen hånd – ”Næste spørgsmål!”, siger han. Men det lå næsten i luften, at paven meget vel kunne have sneget sig ud uden at Vatikanets mure uden at sikkerhedsfolkene vidste det.

’Det må koste dig noget’

Almisseuddelerens opgave består i at udføre barmhjertige gerninger og at rejse penge til at finansiere dem. Almissekontorets arbejde finansieres gennem at producere pavelige pergamenter, håndskrevne certifikater med et foto af paven, som troende kan købe til en bestemt lejlighed – fx et bryllup, dåb eller en præstevielse – med navnet på modtageren og en apostolisk velsignelse skrevet med kalligrafisk skrift.

Et pergament koster fra 8 euro til 30 euro stykket plus forsendelse og ekspedition.

Hele overskuddet går til velgørenhed. Sidste år brugte kontoret én mio. euro på 6.500 anmodninger om hjælp. Krajewski siger, at tallet sandsynligvis vil være fordoblet i år.

De uddelte beløb er ikke store: For nylig sendte almisseuddeleren en check på 200 euro til en ældre kvinde fra Venedig, der havde skrevet til paven og fortalt, at en lommetyv havde stjålet 54 euro fra hende.

Større og mere langvarige velgørenhedsopgaver klares af Caritas Internationalis eller Vatikankontoret Cor Unum. Almisseuddeleren, forklarer Krajewski, er mere en form for ”førstehjælpsstation”: hurtig til at yde hjælp i små doser og ikke hæmmet af

bureaukratiske barrierer. ”At være almisseuddeler må koste mig noget, så det er med til at forandre mig”, forklarer Krajewski. Han sætter det op imod den form for almissegiven, da en unavngiven kardinal engang pralede med altid at give 2 euro til en tigger på en gade i nærheden af Vatikanet ”Jeg fortalte ham: ’Deres Eminence, det er ikke at være almisseuddeler. Du er måske i stand til at sove om natten, men det må koste dig noget at være en almisseuddeler.

To euro betyder ingenting for dig. Tag hellere denne fattige med hjem til din store lejlighed, der har tre badeværelser og lad ham tage et brusebad – og badeværelset vil stinke i tre dage – og mens han bruser sig, så lav kaffe til ham og giv ham måske din sweater. Dette er at være almisseuddeler”.

Et bevægende øjeblik

Et brev fornyligt fangede pavens opmærksomhed: forældrene til Noemi Sciarretta, en pige på 18 måneder, som led af en uhelbredelig genetisk sygdom, skrev til pave Frans i oktober. Forældrene var desperate over at lægerne ikke kunne gøre noget for deres datter.

Nogle dage senere skrev Frans til faderen og den 1. november besøgte Krajewski familien i deres hjem nær Chieti i Abruzzoregionen. Fem dage senere, da barnets tilstand var forværret, rejste familien til Vatikanet og mødte paven personligt, overnattede på Santa Martha ligesom paven selv og spiste sammen med ham. Straks efter mødet begav paven sig ud på Peterspladsen til sin ugentlige generalaudiens. Han indledte med at spørge de titusindvis af fremmødte om et øjebliks stilhed for at bede for lille Noemi. ”Det var en meget bevægende møde fordi pave Frans var tæt på Noemi”, sagde faderen Andrea Sciarretta bagefter. ”Vi talte og bad sammen for Noemi. Det var en følelsesmæssig stor gave”.

”Vent ikke på at folk ringer! Gå selv ud og opsøg de fattige!” Det opfordrer pave Frans den nye almisseuddeler, ærkebiskop Konrad Krajewski til at gøre. Foto: Tullio M. Puglia.

Vigtig meddelelse til modtagere af KO Ny retningslinjer omkring uddelingen af distributionsstøtte betyder, at modtagere af Katolsk Orientering som ikke er medlemmer af Den katolske Kirke, skriftligt skal tilkendegive senest den 31. december 2013 om de fortsat ønsker at modtage bladet.

Det kan ske ved at sende på tre følgende måder: • Send en mail til roenne@katolskorientering.dk, • gå på www.katolskorientering.dk/ab, eller • udfyld kuponen på bagsiden, klip den ud og send den i en konvolut til Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Bemærk venligst: Redaktionen modtager ikke gen- eller afbestilling per telefon.

Kort nyt Nyt medlem af to kommissioner UDNÆVNELSE Pave Frans har ud-

nævnt msg. Alfred Xuereb til delegerede i to pavelige kommissioner – til kommissionen, der overvåger Vatikanbanken og til kommissionen, der overvåger de økonomiske-administrative strukturer i Vatikanet. Xuereb fungerer som pave Frans’ 1. privatsekretær, og har tidligere tjent pave Benedikt XVI som 2. privatsekretær under førstesekretæren, ærkebiskop Georg Gänsweins ledelse.

Patriark roser samarbejde

ØKUMENI De gode relationer mellem stat og kirke, og samarbejdet mellem kirkerne i Østrig får rosende ord af den økumeniske patriark Bartholomæus I. Han var i november i landet, hvor han deltog i to interreligiøse konferencer i Wien, og senere på ugen besøgte han institutioner i hovedstaden, som tilhører Den ortodokse Kirke.

Over for repræsentanter for det ortodokse trossamfund bekræftede patriarken forpligtelsen til økumeni og til arbejde for fred og retfærdighed i verdenen. Samtidig udtrykte han håb om, at de dele af ortodoksien, som hidtil har udtalt sig imod dialogen med andre kirkesamfund, bør gentænkes.

Gå på opdagelse i Roms katakomber

INTERNET IT-giganten Google har gjort

det muligt at besøge nogle af Roms katakomber via computeren. Den 19. november blev Priscillakatakomben ved Via Salaria i det nordlige Rom den første ’virtuelle katakombe’. Søger man i Google Maps på ’Catacombe di Priscilla’ og klikker på fotoet til venstre for katakombens indre, kan man vandre rundt i hele katakomben ved at manøvrere med piletasterne, gå ind i gange og rum, som ellers er lukkede for offentligheden og her se nogle af de ældste kristne malerier fra 200-tallet.

Den seneste tilføjelse er måske den mest spektakulære af alle Roms katakomber, nemlig den ved Via Latina. I modsætning til den kirkelige Priscillakatakombe er denne en privat katakombe fra 300-tallet med originale malerier, hvor kristent, klassisk og hedensk er blandet sammen som en spændende illustration af kristendommen i Roms daværende overklasse.

Fransk præst bortført i Cameroun

AFRIKA Bevæbnede mænd, som menes

at tilhøre terroristgruppen Boko Haram, bortførte den 14. november den franske præst Georges Vandenbeusch i det nordlige Cameroun på grænsen til Nigeria.

Ifølge flere medier ignorerede den 42-årige præst advarsler fra de franske myndigheder om den forværrede sikkerhedssituation i området, men valgte at fortsætte sit arbejde som sognepræst i Nguetchewe.

4

Nyevangelisering katolsk orientering

Det er tid for Gud og mig Lux mundi – en oase af stilhed og bøn.

Tekst: Anette Hansen

BØN ”Jeg er verdens lys. Den, der følger

mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” Joh 8:12 Dette evangeliestykke samt et evangaliseringssamarbejde med Paddy Kelly fra The Kelly Family inspirerede mig i 2010 til at starte Lux Mundi; et lille men populært nyevangeliserende projekt med fokus på Den katolske Kirkes sakramenter, i særlig grad Bodens Sakramente. Lux Mundi foregår ved at vi fejrer den hellige messe med efterfølgende tilbedelse af den hellige eukaristi – akkompagneret af stille musik, bønner og stilhed. Under tilbedelsen lægges der særligt fokus på skriftemålets betydning og alle opfordres til at besøge en af de fire-fem tilstedeværende præster i kirken. Ikke at opfordring til skriftemålet som sådan er særligt nytænkende, men det er mit indtryk og erfaring, at den atmosfære der findes under Lux Mundi – den meditative og rolige musik, bønnerne og det intime nærvær med Jesus Kristus i monstransen – er med til at lede mange i dybere kontakt med deres indre væsen. Ofte druknes Guds stemme i vort indre i livets travlhed og larm, men Lux Mundi tilbyder en lille pause fra vor hektiske hverdag.

Skriftemålene foregår diskret bagerst i kirken med lav belysning på mange forskellige sprog. Lux Mundi er tværkulturelt og sørger for, at der både er bønner for de dansk-, engelsk- og polsktalende katolikker.

Nogle af reaktionerne på Lux Mundi lyder bl.a.: ”Lux Mundi hjælper mig med at komme tættere på Gud igennem bøn, sang og meditation. Det er tid for Gud og mig, vi to kan være sammen på en meget

”Her er godt nok nice”

speciel måde” / ”Lux Mundi hjælper mig at komme væk fra dagligdagens stress og får mig til at slappe [af] og tænke på Gud” / ”Efter hver Lux Mundi bliver jeg glad og tænker på de fantastiske gaver, som jeg får fra Gud hver eneste dag” / ”Lux Mundi er for mig en fulkommen messe som giver sjælefred og glæde ved at være Jesus så nær med tilbedelse, musik, sange. Er bare en så stor følelse i hjerte og sjæl når man tager hjem derfra” / ”Lux Mundi giver mig mulighed for at græde med min Herre” / ”Jeg var bange for skriftemålet, men efter mange år kunne jeg endelig give slip på min tunge byrde”.

Den 22/11/2013 afholdt vi den tiende Lux Mundi, og vi ser frem til flere sådanne aftener i 2014. Hold øje på www.luxmundi. dk og kom og prøv!

Erfaringer med Mobilkirken.

GADEMISSION ”I aften var der mange. Der var en del inde i Mobilkirken for at tænde lys og sidde lidt stille”, siger Kaare Nielsen, leder af bispedømmets evangelisationstjeneste. Et par gange om måneden holder han med Mobilkirken inde på Gammel Torv på Strøget i København.

Kaare brænder for gademission og er lige blevet udnævnt til den nordiske bispekonferences kontaktperson til Sekretariatet for nyevangelisering i Vatikanet. Han har allerede samlet mange erfaringer med Mobilkirken. ”Snakker vi gademission, er der ingen aftener, der er ens.

Her i aften havde jeg en dyb samtale med en ung mand, der havde mistet sin kæreste.

Han var inde og tænde et lys for hende.

Ellers er det meget forskellige mennesker, der kommer her. ”Her er godt nok nice”, sagde en ung fyr til mig efter at have været inde i Mobilkirken. Der kommer mange unge, nysgerrige muslimer og kristne fra andre kirkesamfund. Vi har altid noget at dele ud af – for eksempel små kort med Åbykorset eller Pastoralcentrets pjecer.

Og så kommer der også en del hjemløse.

Vi har vanter og tæpper vi kan give dem, og de er altid glade for vores kaffe og kage.

Vi vil gerne i snak med folk; men vi vil ikke være omklamrende, og det kræver en god fornemmelse for mennesker at være her. Jeg er rigtig glad for mine frivillige medarbejdere, Eva Vinther, Teresa Starzynski og Kirsten Kessel”, siger Kaare, der har mange planer med Mobilkirken.

Han håber på at kunne udvide antallet af dage, og til næste år har han den med til Folkemødet på Bornholm.

LR Følg med på facebook i Mobilkirkens aktiviteter og kom og vær med til at fejre Mobilkirkens et års fødselsdag på Gammel Torv torsdag den 19. december fra kl.

20.00-22.00.

Diakon Kaare Nielsen sammen med Eva Vinther og Kirsten Kessel. Foto: Lisbeth Rütz

En feber der smitter Til bønsaften i Bredgade med Nightfever.

BØN Den største glæde jeg kan få er, når jeg ser folk komme ud af kirken med et smil, siger Christian. Sammen med fire andre unge tyskere er han i København for at arrangere Nightfever i Sankt Ansgars Kirke i Bredgade. Nightfever startede i 2005, da pastor Andreas Süβ og Katharina Fassler fra Emmanuel-fællesskabet efter Verdensungdomsdagen i Köln gik sammen om at skabe andagtsformer, der kunne appellere til kirkefremmede unge. Det har vist sig, at formen appellerer til kirkefremmede i alle aldre, og det er nok grunden til at Nightfever har smittet tusinder af mennesker. I 55 tyske byer er der regelmæssigt Nightfever, som har bredt sig til hele Europa, Canada, Australien og Sydamerika. For godt to år siden kom Nightfever til Danmark med Andrea Wienhues, som stadig trækker det tunge læs, når et arrangement løber af stablen.

Grundformen er altid den samme. Unge hjælpere står ude på gaden og deler små fyrfadslys ud til de forbipasserende med invitation til at tænde dem inde i kirken.

Sakramentet er udstillet til tilbedelse, og i kirken veksler stille musik med læsning af bønner og skriftstykker. Der er mulighed

Mobilkirkens julekrybbe stammer fra den nedlagte Sankt Hans Kirke i Hørsholm.

Foto: Lisbeth Rütz.

Claudia, Joela, Sarah, Andrea und Christian kom fra Tyskland for at arrangere Nightfever i København den 23. november. Foto: Lisbeth Rütz.

for at komme til skrifte eller få en samtale hos en præst, og det benytter mange sig af. ”Især da der var mange misbrugssager, var mange meget aggressive over for os; men det vænner man sig til. Hvis folk kommer med teologiske spørgsmål, viser vi dem altid videre til en af præsterne”, siger Christian, der kan fortælle, at Nightfever også besøges af mange unge muslimer Læs artikler, nyheder og beretninger fra deltagerne på www.nightfever.org

LR

Vi er elskede af Gud Sjælesorg i nyevangeliseringen.

SJÆLESORG Mange former for nyevangelisering prøver på at imødekomme tidens store behov for ro og samling ved at skabe en meditativ atmosfære uden mange ord, hvor klassiske katolske andagtsformer som tilbedelse og rosenkrans kombineres med perioder med stille musik. En af dem, der har stor erfaring i nyevangelisering, er p. Paul Marx OMI. ”Mange kommer til Lux Mundi og Night-

fever, fordi de føler sig tiltrukket af Kristi nærvær i sakramentet. Her har vi Jesus midt iblandt os som vor Frelser. Vi vil gerne vise mennesker, at de er elskede af Gud og være med til at føre dem ud i lyset – ud af syndens labyrint. Jeg oplever meget, at katolikker, som ikke har været til skrifte i lang tid, opsøger disse lejligheder, hvor jeg også taler med ikke katolikker, som kommer for at fortælle deres historie i et psykisk rum, hvor der er en respektfuld, ikke fordømmende lytten. De sætter ord på deres tanker og følelser over for en, der tager det seriøst.

Jeg har været med til de fleste Lux mundiarrangementer og også til Nightfever, og det har jeg rigtig gode erfaringer med”, fortæller Paul Marx.

For Paul Marx handler det meget om at vise, at vi er noget helt særligt i Guds øjne, som Paulus skriver i brevet til kolossenserne. ”Men det her handler også om, at vi erkender vores egen syndighed.

Vi er gået væk fra at tale om synd og taler meget mere om Guds barmhjertighed og kærlighed, og det er godt. Men det er jo gået sådan, at syndsbevidstheden næsten er forsvundet. Det er sådan, at vi ikke rigtig kan tage imod frelsen uden at erkende, at vi er i nød. Så derfor er det vigtigt, at vi bliver bevidstgjorte om Kristi frelsegerning. Her er der virkelig sket en forandring, for da jeg var ung hørte vi meget om synd, men næsten ingenting om kærlighed”, siger Paul Marx.

LR

5

Kirken iorientering Danmark katolsk

Når kor synger sandt Filippinsk kor optrådte i Skt. Knud Lavard kirke.

Tekst & foto: John-Erik Stig Hansen

KORSANG

Lørdag aften den 23. november blev Sankt Knud Lavard kirke fyldt af forkyndelse af Guds kærlighed og nærvær. Unge filippinske kvinder, der i hovedsagen opholder sig i Danmark som au pair-piger, sang om Guds trofasthed og om kærligheden til Jesus som dét, der bærer én gennem livet. Selvom disse unge kvinder ikke havde mange år bag sig, så havde de meget liv med sig. Liv levet på kanten, dér hvor tilværelsen er svær, og hvor hjemmefødte danskere ikke kan følge med. Vores tilværelse bliver kun sjældent udfordret så langt, at det gør rigtig ondt.

De unge filippinske kvinder sang med en inspirerende glæde og tillid til en omsorgsfuld og kærlig Gud. De gjorde det med tankerne kredsende om deres venner og familie som var omkommet, blevet hjemløse eller forsvundet i den

frygtelige tyfon, der hærgede deres land to uger tidligere. Dér stod de unge kvinder i nydelige spadseredragter og ulastelige hvide skjorter, med omdelte programmer, som var omhyggeligt syet sammen med to sting i ryggen.

Let som videnskabsmand, svær som helgen Seminar søgte nye synsvinkler på Stensen.

Tekst og foto: Lisbeth Rütz

SEMINAR Hvor aktuel og relevant er Niels Stensen i dag? Dette spørgsmål søgte et velbesøgt Stensen-seminar lørdag den 23. november at besvare. Seminaret blev arrangeret i et samarbejde mellem foreningen Academicum Catholicum og Sankt Andreas Bibliotek.

Ved en paneldiskussion, hvor biskop Czeslaw, msgr. Niels Engelbrecht, lektor Sebastian Olden-Jørgensen, dr. theol. Frank Sobiech og dr. med. Troels Kardel deltog, blev det diskuteret, hvorfor det reelt kun er en snæver kreds, der interesserer sig for Stensen. Niels Engelbrecht fortalte om sine erfaringer med at formidle Stensen til skoleelever. Den strålende videnskabelige karriere og Stensens oplevelse i 1666 af sakramentsprocessionen i Livorno til Kristi Legemsfest går det som regel fint med at formidle. Til gengæld er der ikke megen opmærksomhed på hans evne til at holde ud i svære situationer. Med andre ord – Stensen er let som den succesfulde videnskabsmand, men svær som helgen.

Det er svært at vedligeholde interessen for ham og gøre ham nærværende for andre end en snæver kreds.

Væk fra discount

Vi må væk fra det discountprægede.

Stensen bør få sit eget alter i Domkirken, mente Sebastian Olden-Jørgensen, der i mange år har kæmpet for værdige rammer for Stensendyrkelsen. P.t. æres Stensen kun under meget beskedne forhold i Stenosgade, i Brønshøj og i Tønder.

Stensen er svær at brande; men der er mange grunde til at holde af ham, for han er så mangfoldig. Derfor appellerer han også til meget forskellige mennesker. Rent historisk er han meget spændende. Ikke mange af 160-tallets mennesker kan man komme så tæt på som Niels Stensen. Det skyldes blandt andet hans omfattende korrespondance med tidens største personligheder, sagde Olden-

Jørgensen, der også fremhævede Stensens katolske relevans som en Kirkens mand med en livsstil i fattigdom, næstekærlighed og glæde.

Stensen var hardliner med hensyn til kirkedisciplin. Det virker ikke særlig tiltrækkende på moderne mennesker; men vi skal huske, at kirkedisciplin dengang som i dag også betyder beskyttelse af de svageste i samfundet, sagde Olden-Jørgensen, der mente, at vores dyrkelse af Stensen er meget præget af Gustav Scherz. Scherz satsede meget på det videnskabshistoriske; og lagde vægt på, at der for Stensen ingen modsætning var mellem tro og videnskab.

Men dette fokus er i virkeligheden en anakronisme. For Stensen var konflikten mellem cartesianisme og kristendom essentiel, og han bevægede sig i sin forskerkarriere væk fra den cartesianske opfattelse af kroppen som en maskine uden en gudskabt sjæl Olden-Jørgensen mente, at man i fremtiden i højere grad skal satse på at formidle Stensen i et spirituelt perspektiv.

Fokus skal drejes fra hans længere teologiske skrifter og hen på hans korte sentenser, hvor hans spiritualitet udtrykkes i koncentrat.

En stor europæer

Biskop Czeslaw fremhævede Niels Stensen som stor europæer og et barn af sin tid. Han beklagede, at der ikke er blevet gjort meget ud af at dyrke Niels Stensen i bispedømmet.

Stensen gjorde meget ud af, at præsten skal være opsøgende, og askesen var en vigtig del af hans personlighed; men det kan virke fremmedgørende på moderne katolikker, mente biskoppen.

Under paneldiskussionen omtalte Troels Kardel et nyt værk, som blev udgivet på Stensens 375 års fødselsdag den 11. januar i år. Værket indeholder alle Stensens 34 videnskabelige værker samt bind 1 af Gustav Scherz store biografi. For de fleste teksters vedkommende er oversættelsen af Paul Maquet i Belgien. Kardel har redigeret. ”Kun verden lover mere og større end den giver, mens naturen giver mere og større end

På en eller anden måde blev deres personlige tab og sorg transformeret til et vidnesbyrd om tro og tillid til den Gud, der har skabt såvel os som den verden, hvor der er tyfoner, oversvømmelser og bakterier. Men deres glædesfyldte sang fortalte også om den personlige oplevelse af nærhed til Gud selv som i skikkelse af Hans søn vandrer med os og tager sin del af

den smertelige byrde på sig, så vi sammen går gennem lidelse, rædsel og død til en ny tilværelse på den anden side.

Filippinske au pair piger skal tage sig af mange ting og har mange motiver.

Men i hvert fald i lørdags forkyndte de et livgivende budskab fra Gud – i Lyngby den 23. november.

den lover”, siger Niels Stensen. Med dette citat som baggrund belyste Frank Sobiech i sit indlæg ”Science, ethos and transcendence in the anatomy of Nicolas Steno” Stensen ud fra et bioetisk perspektiv.

Stensen opdagede gennem dissektioner af en haj i Accademia del Cimento, at dyr, der føder levende unger også har en æggestok. Tidligere havde man aristotelisk inspireret ment, at der sker en successiv Frank Sobiech talte i sit indlæg om Niels Stensen set i et besjæling af et foster, bioetisk perspektiv. sådan at en egentlig menneskelighed først er udviklet efter en måned eller mere af meside. Hjemmesiden er finansieret ved svangerskabet; men for Stensen understøtte- overskuddet fra biskop Czeslaws fødselsde opdagelsen af, at kvinden har æggestok- dagsfestskrift i 2011. Biblioteksleder Kate ke troen på en besjæling af fostret samtidig Toft Madsen er ansvarlig for hjemmesidens med undfangelsen. Dette betyder en styr- indhold, mens Andreas Riis har stået for kelse af det ufødte livs rettigheder. Sobiech dens opbygning og Elisabetta Paustian for mente at kunne påvise Stensens indflydelse designsiden. Foreløbig er hjemmesiden kun på visse dele af konstitutionen Gaudium et på engelsk; men det er meningen, at der fra Spes, hvor p. Paolo Molinari sammen med 2014 skal være en dansk parallelside. Med jesuitten Peter Gumpel står bag flere afsnit. en søgefunktion kan man allerede nu gå på Molinari var tillige postulator for Stensen opdagelse i Helge Clausens Stensen-bibliografi. Målet er, at forskerne med tiden skal under saligkåringsprocessen.

Under seminaret var der lejlighed til at kunne søge online i Stensens værker via beundre den flotte nye Niels Stensen-hjem- hjemmesiden.

Andreas Riis præsenterer den nye Niels Stensen-hjemmeside

6

Discipelskab Fra DUK årsmøde 2013.

Tekst: Katja Mautone

Ungdomsarbejde DUK-hovedbe-

katolsk Kirken iorientering Danmark med til – med mange kopper kaffe og te – fangede det min interesse at høre, hvad de forskellige lokalforeninger laver af arrangementer og aktiviteter samt årsmødets mange ideer til at DUK fortsat er en organisation under udvikling.

Det var fedt at være en del af en så stor gruppe dejlige mennesker, der var så motiverede og passionerede i at ville gøre organisationen endnu større og endnu bedre.

At se og mærke hvordan alle er dedikerede og engagerede i at være Jesus disciple i denne tid, at forkynde hans budskab og fiske endnu flere medlemmer ind!

Oveni blev Årstemaet 2014 offentliggjort: ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” Glæder mig til mange skønne lejre og arrangementer det kommende år – både som deltager og leder!

styrelsen, lokalforeningerne, de forskellige teams, samt observatørerne er nu hjemvendt fra endnu en skøn weekend på Øm – denne gang var det årsmødet 2013. Et møde der bliver holdt hvert år i slutningen af november, hvor det foregående år diskuteres og evalueres. Nye ideer og forslag om hvordan vi kan gøre DUK til en bedre organisation, end den allerede er, blev debatteret og sidst men ikke mindst blev der valgt ny hovedbestyrelse. Mange gange stort tillykke skal der lyde herfra til de nye bestyrelsesmedlemmer; Frederikke Le Fevre Ryom, Vincent Huynh, Katrine Arbirk, Cecilie Bonde, Patrick Hoyos og Thomas B. Smitshuysen – og held og lykke til dem!

Jeg tog med til årsmødet, fordi jeg gerne ville have et indblik i hvordan det hele foregår, hvordan organisationen hænger sammen og for at få lov til selv at have en lille indflydelse og bidrage med min del.

Jeg blev overrasket over, at jeg fandt mødet mere interessant end jeg havde forventet.

Selvom det var det længste Deltagerne i DUK´s årsmøde. Foto: Christian Noval. møde jeg længe har været

Højtidelig afslutning på Troens år Nu skal Åbykorset vandre rundt i familierne.

TROENS ÅR Søndag den 24. november sluttede en rejse og en ny skulle til at begynde. Denne dag – på dagen, hvor Troens år officielt sluttede – vendte et kopi af Åbykorset, Danmarks ældste krucifiks, tilbage til Domkirken. Året forinden, den 11. oktober, var det blevet udsendt fra Domkirken for at skulle vandre fra menighed til menighed i bispedømmet.

Krucifikset skulle på en synlig måde minde katolikkerne om sigtet med dette år, at gøre troen mere virkelig og nærværende i hverdagen og ens eget liv.

Afslutningen på Troens år blev fejret med en pontifikalmesse i Domkirken. I sin prædiken pointerede biskop Czeslaw, at nok slutter Troens år, ”men ikke dets anliggende”. ”Næste søndag begynder advent, netop en begyndelse, en begyndelse med forventning, en begyndelse med håb.

Vi er trods kirkeårets skiften allerede sat på sporet, troens spor. Selv om sporet fører gennem mørke tunneler eller langs dybe slugter, selv om der vælter noget ned over det, så ligger det der, og vil føre os til målet.

Også selv om sporet skulle være revet op, kan Kristus En filippinsk familie fra Sct. Annæ Kirke modtager Åbykorset, der herefter skal på vandring mellem interesserede grupper.

Foto: Lisbeth Rütz.

”2 gange 7 år for Lea” Bønnebogen præsenteret.

Danmark fået en ny, katolsk bønnebog, som rummer et skatkammer af bøn fra mange forskellige traditioner. Østkirkens bønner er med i ret stort omfang, og der er hele tre skriftespejl og bønner til enhver af livets store begivenheder i bønnebogen. Der er lagt stor vægt på det klassiske og holdbare, og bønnerne er oversat fra mange forskellige sprog, som også har krævet ekstern hjælp. Helge Clausen sluttede sin præsentation med en tak til Helligånden, som er blevet påkaldt før hvert eneste møde i bønnebogsgruppen.

LR

bøn Mere end 100 møder fordelt over 14 år og over 80.000 kilometer i rejseaktivitet skulle der til, før bispedømmets nye bønnebog, klædt i evighedens og himlens blå farve landede på bordene i Sankt Ansgar Kirkes menighedslokaler, hvor folk stod i kø for at købe den. Her blev den præsenteret ved en reception, hvor bønnebogsgruppens formand, Helge Clausen, fortalte om bogen.

Den nye bønnebog er trykt hos et af verdens førende bibeltrykkerier, Jongbloed i Holland, og er på 796 sider. Helge Clausen, Ivar Hoel, sr. Anna-Maria Kjellegaard Jensen OSB, sr. Hildegard Madsen OSB og Sebastian Olden-Jørgensen har gennem 14 år – af Helge Clausen kaldet 2 gange syv år for Lea - samarbejdet om projektet. Og Biskop Czeslaw overrækker et eksemplar af den nye resultatet har været værd bønnebog til bønnebogskommissionens formand, Helge at vente på. Endelig har Clausen. Foto: Lisbeth Rütz.

Mortensaften i Hellig Kors Kirke i Tønder Tekst og foto: Ute Wagner TØNDER Ministranterne i Hellig Kors

Kirke er flittige og kommer gerne til søndagsmessen i den katolske kirke i Tønder.

Søndag den 10. november 2013 præsenterede pastoralassistent Sr. Lydia Timmermann, for menigheden under gudstjenesten, et lille rollespil med en flok dejlige, trofaste ministranter. Rollespillet handlede om præsten Morten/Marti, som gemte sig ved gæssene og blev afsløret.

Ideen til det lille skuespil fik søstrene Familien Olden-Jørgensen bærer igennem hæftet ”Sådan fejrer vi Mortensåbykorset ind i Sankt Ansgars Kirke ved aften”, som var blevet uddelt til de katolske afslutningen af Troens år. Foto: Lisbeth sogne i Danmark.

Rütz.

Ministrant Jonny Do gemte sig bag ved bænkerækkerne og bagefter kom en lille lægge det ud igen, så vi atter kan følge der”. gås med græs, som søstrene havde bygget Som understregning af biskoppens ord op som kulisse.

Søster Lydia og ministranterne spillede om, at Troens års anliggender ikke er slut blev Åbykorset frembåret af familien historiefortæller, kulisse og folk som Olden-Jørgensen i begyndelsen af messen, jagtede Morten/Martin og som hyldede ham og korset indtog den plads ved siden af som biskop.

Jonny Do var udklædt som biskop Morprædikestolen, som det havde da biskoppen velsignede det for lidt over et år siden inden dets vandring i menighederne.

Efter velsignelsen og bortsendelsen fik en filippinsk gruppe fra Sct. Annæ Kirke på Amager overdraget korset med opfordring til at fortsætte intentionerne bag Troens år Ændringer på kursusstedet i om at gå ud at forkynde Evangeliet. Herefter Høsterkøb. vil korset vandre rundt hos de familier, som måtte ønske at få besøg af korset.

NM Tekst: Christian Guldager

ten/Martin. Pastor Benny Blumensaat hilste på den nye biskop og han udtrykte sit ønske om, at Johnny en dag vælger vejen som præst, og evt. biskop.

Menigheden i Hellig Kors kirke blev glad for denne lille levendegjorte historie.

Og man kan sige, at Sr. Lydia Timmermann en gang til kunne vise, at hun er en opfindsom lærer. Ministranter, kommende kommunikanter og firmander, får igennem skuespil fortalt kristne historier på en spændende måde.

Ny centerleder på Magleås

Nyansættelse I bestræbelserne på at optimere salg- og marketingindsatsen på Magleås er Ole B. Thomsen tiltrådt som ny centerleder.

Ole er 60 år og har en bred erfaring fra hotel- og restaurantbranchen, senest som leder af Gilleleje Kursus & Feriecenter. Han har bl.a. også været direktør for Søllerød Kro, salgschef på Hotel Mayfair og restaurantchef på Divan 2, så det er en branchekendt mand, der overtager posten efter Carsten Niebuhr, der har været centerleder siden 2005.

Også i køkkenet er der sket ændringer, idet den nuværende køkkenchef, Jørgen Berton,

har været sygemeldt i nogle måneder og går på pension i sommeren 2014. Derfor er Guy Hulsmans, der har arbejdet som kok på Magleås i flere år, blevet konstitueret som ny køkkenchef.

Selskaber på Magleås

Én af de nye muligheder, som den ny centerleder og den ny køkkenchef skal arbejde med, er at etablere et selskabsprodukt på Magleås. Stedet er jo oplagt til at afholde bryllup (man kan tilmed blive gift i Magleås´ eget kapel), fødselsdag, dåb osv. – og da Magleås ofte er ubenyttet i weekenderne, vil et selskabsprodukt være en god mulighed for at skabe en bedre økonomi for stedet – samtidig med at det vil glæde mange, at man nu kan afholde sin familiefest på et så smukt sted.

7

Mellemøsten katolsk orientering Tekst: Malene Fenger-Grøndahl

LIBANON ”Min far græd, da jeg besluttede, at jeg ville gå på klosterskole og være præst. Da jeg blev indviet som under-diakon i går, grinede han i stedet for at græde. Så jo, der er forsoning i familien.”

27-årige Maroun Chamoun smiler skævt.

Han er medlem af den maronitiske kirke, som har sit hovedsæde i Libanon, og dagen før er han blevet ordineret som underdiakon i en helt ny maronitisk katedral i landets hovedstad, Beirut. Ja, faktisk er katedralen ikke engang indviet endnu, så officielt er det ikke en katedral før om 14 dage.

Men ikke desto mindre var stemningen højtidelig og storslået, da Maroun Chamoun sammen med to andre unge mænd under en messe lørdag aften blev indviet som underdiakon. De tre mænd aflagde højtideligt deres løfter til biskoppen, og de fik herefter for første gang mulighed for at læse højt at evangeliet i kirken, bære lys ind og ringe med klokkerne. Flere hundrede mennesker deltog i messen, og blandt dem var ikke kun medlemmer af den maronitiske menighed, men også venner og bekendte fra andre kirkesamfund samt et par internationale gæster med både kristen og muslimsk baggrund. Libanon har 18 officielt anerkendte sekter eller religiøse samfund, heraf 14 kristne, og i mange libanesiske byer ligger der kirker for tre-fire-fem forskellige kirkesamfund inden for få hundrede meter.

Egyptiske kvinder til ordination

Mange steder deler også muslimer og kristne hverdag og lever tæt sammen. De udenlandske gæster ved ordinationen, især de egyptisk-muslimske kvinder med deres tætsiddende tørklæder, tiltrak sig dog en del opmærksomhed. Men ellers var det de tre nye under-diakoner, der var hovedpersoner – altså udover Gud, selvfølgelig! For det er Gud og kirken, Maroun Chamoun og hans to kolleger har besluttet sig for at tjene, og det var derfor, de blev indviet som under-diakoner. ”Allerede som 1213-årig besluttede jeg, at jeg ville tjene kirken. Jeg var meget optaget af messen og af, at jeg ville tjene Gud. Jeg kan ikke sige præcis, hvorfra jeg fik mit kald. Men jeg holdt meget af at gå til messe sammen med min mor, og jeg blev klar over, at det var i kirken, jeg ville bruge mine evner,” fortæller Maroun Chamoun.

Han er født ind i en maronitisk familie i Beirut og er vokset op i en familie, hvor moren var meget aktiv i kirken, mens faren sjældent gik til messe eller på anden måde engagerede sig i kirkens liv. Da Maroun som 14-årig besluttede, at han ville gå på klosterskole for at forberede sig på et liv som præst, blev hans far vred og ulykkelig. Han forbød Maroun at skifte skole og sagde, at de kunne tage diskussionen, når Maroun var færdig med gymnasiet. ”Han håbede vist, at

Fra Marouns diakonvielse i den maronitiske katedral i Beirut.

Foto: Malene Fenger-Grøndahl

’Livet forener os’

Det kan godt se ud, som om der er langt fra Beirut til Vatikanet. Men for Maroun Chamoun, der er diakon i den maronitiske kirke, er det vigtigt at være en del af et globalt katolsk – og kristent – fællesskab, men også at leve i fred med muslimer. jeg ombestemte mig i mellemtiden. Men som 17-årig var jeg lige så fast besluttet på at følge mit kald. Det fik min far til at forbyde mig det endnu engang, men jeg trodsede ham og begyndte på klosterskolen, hvor jeg læste uddannelsesstudier,” fortæller Maroun. Efter fire års studier i Libanon og tre år i Frankrig var Maroun kandidat i uddannelsesstudier, og han har nu afsluttet en ph.d. inden for samme felt. Sideløbende med universitetsuddannelsen er han blevet oplært i kirken og har nu opnået status som under-diakon. Det betyder blandt andet, at han kan udføre bestemte tjenester under messen, og i det hele taget er han meget engageret i kirkens liv, ikke mindst i arbejdet med børn og unge. ”Hver mandag samler vi 2000 unge fra Beirut og tager op til en kirke på et bjerg bag byen for at bede rosenkrans, fejre messe og bede sammen,” siger han.

”

en tæt forbindelse mellem de maronitiske klostre og lægfolkene. ”Min kæreste og jeg mødte hinanden i eftermiddagsskolen ved kirken, hvor hun underviste. Hun er græskortodoks, for hendes far er græsk-ortodoks, og hendes mor er maronit, og i Libanon får barnet samme religion som faren. Men hun kommer til messe i den maronitiske kirke,” forklarer Maroun. Han tilføjer, at de katolske og ortodokse kristne ledere i Libanon er enedes om, at deres lægfolk kan modtage nadver i hinandens kirker. Så Marouns kæreste kan også modtage nadver i den maronitiske kirke. ”Tingene i Libanon er tit lidt indviklede for folk udefra,” siger Maroun med et smil. ”Vi taler arabisk til hverdag i familierne, men i messen er der stadig dele af liturgien, der foregår på aramæisk, Jesus sprog, og i den skole, hvor jeg underviser, bruger vi både arabisk, fransk og engelsk i

Det er vigtigt for mig at være maronit og være en del af Den katolske Kirke, og jeg håber, at vi kristne formår at holde sammen. Men her i Libanon er både splittelse og sameksistens en del af hverdagen.

”

Kæresten kan få nadver

Maroun regner med at forsætte uddannelsen og blive diakon om tre år – og derefter muligvis præst. I mellemtiden vil han giftes med sin kæreste, som han har kendt i et års tid. I den maronitiske kirke er det nemlig muligt for præster at være gift, hvis de gifter sig inden præstevielsen. Gifte præster kan dog ikke blive biskopper; disse udvælges som regel blandt munke i klostrene, og der er i det hele taget

Maroun Chamoun. Foto: Malene Fenger-Grøndahl

dagligdagen. Vi har for resten også masser af ikke-katolske elever. Mange er ortodokse, og på en del af de maronitiske skoler har vi flertal af muslimske børn. Deres forældre vælger vores skoler, fordi de er kendt for at have høj kvalitet i undervisningen, og vi har ingen problemer med at integrere de muslimske elever på skolen,” siger han.

Maroun og hans navnebror

Maroun viser rundt i den kirke, hvor han kommer til daglig, og hvor der ligger en skole i tilknytning til. Det er der, han underviser. I kirken hænger billeder af maronitiske helgener. ”Vores historie er vigtig for mig. Jeg er jo selv opkaldt efter Sankt Maroun, som stiftede vores kirke, og en dag kommer jeg forhåbentlig til at gøre navnet ære, inshallah, om Gud vil,” siger han.

Den maronitiske kirke kan spore sin

oprindelse tilbage til 300-tallet, da munken Sankt Maroun bosatte sig på Orontesflodens bredder i det nuværende Syrien. Det siges, at op mod 800 munke sluttede sig til ham, og efter hans død etablerede de deres eget trossamfund og byggede en kirke over hans gravsted. Siden voksede et kloster frem omkring kirken, og herfra rejste missionærer ud for at sprede evangeliets budskab.

Maronitterne blev i løbet af 600-700-tallet adskilt fra de andre kirkesamfund i det nuværende Syrien og Libanon, og i slutningen af 700-tallet valgte maronitterne deres egen patriark, som tog titlen patriarken af Antioch og Østen. Denne titel har den maronittiske patriark stadig.

Men siden korstogenes tid har maronitterne været forenet med Den katolske Kirke, og patriarken har derfor status af kardinal. ”Vi er katolikker, og paven er vores hyrde. Du kan se, at vores messe følger den katolske liturgi,” siger Maroun.

Mange maronitter forlod Mellemøsten i 1800-tallet, og der er i dag store maronitiske diaspora-samfund i Europa og Nord- og Sydamerika. Maronitterne har traditionelt været orienteret mod Europa, og under det franske mandat blev maronitterne involveret i udarbejdelsen af en forfatning, som baserede sig på en del- og hersk-politik, hvor de forskellige religiøse grupper fik forskellige poster i regeringsapparatet. Ifølge den libanesiske forfatning skal landets præsident være maronit, ministerpræsidenten skal være sunni-muslim, og parlamentsformanden skal være shiit. Parlamentsmedlemmerne vælges fortsat efter deres religiøse tilhørsforhold.

Splittelse og politisk spil

Den seneste folketælling i Libanon blev foretaget i 1932, da de kristne udgjorde 55 % af befolkningen. I dag udgør kristne formodentlig omkring 40 % af befolkningen, og blandt andet derfor finder Maroun det vigtigt, at de kristne formår at holde sammen. ”Det er vigtigt for mig at være maronit og være en del af Den katolske Kirke, og jeg håber, at vi kristne formår at holde sammen. Men her i Libanon er både splittelse og sameksistens en del af hverdagen. Maronitterne spiller en stor rolle i libanesisk politik, og vores patriark forsøger at forene maronitterne, så de står samlet politisk. Maronitterne er splittede i flere partier, og jeg er glad for, at vores patriark gør en indsats for at forsøge at forene dem,” siger Maroun.

Han understreger, at han som libaneser også føler et fællesskab med andre kristne trosretninger og med muslimer. ”Vi lever sammen, og vi skal fortsat leve sammen. I Libanon kender vi til krig, hvor religionen bliver misbrugt. Men vi er også vant til, at livet forener os. Se bare der,” siger han og peger på et lille udendørs kapel midt i en af de smalle gader i downtown Beirut. Det er et kapel for den katolske helgen Sankt Rita, og ifølge Maroun kommer både katolske, ortodokse og muslimske kvinder og beder der.

Læs mere om den maronitiske kirke i Libanon: www.maronite-heritage.com/Beirut.php Læs også om maronitter i Danmark i KO nr. 9-2013

8

katolsk orientering Emmausmødet 2013

Emmaus-mødet i Haslev – et møde mellem mennesker af god vilje Gud sætter os til at være ansvarsfulde forvaltere.

Tekst: Maja Arthy

KONFERENCE Det 2. Emmaus-Møde i Haslev er lige afrundet i slutningen af november og er et teologisk/økologisk/kunstnerisk/socialt/ møde mellem mennesker, en broget forsamling af teologer, kirkemusikere, forfattere, retræte- og meditationsledere og et ’kirkefolk’, som satser på en ’grønnere’ verden, økologisk såvel som socialt – ud fra teologisk perspektiv.

Gaven, Opgaven – og Håbet var overordnet set kernepunkterne i den svenske ærkebiskop Anders Wejryds oplæg til Emmaus-Mødets tema ”Vi er alle under samme himmel”. Wejryd talte om skaberværket og os som med-skabere på dette. Om vor store opgave i en tid, hvor der ingen vej er tilbage. Vi kan vinde nyt liv ved at opgive det gamle. Han mener at vi er håbets folk, idet Gud har givet os forvalterskabet af denne jord ( henviste til bl.a.1. mosebog og salme 24) med alt, hvad den rummer. Mennesket er til for at bruge og bevare denne verden – men ikke for at udnytte. Gud kommer ikke til os kun gennem traditionen, siger Wejryd, men kommer også imod os i fremtiden (Åbenbar. 21), idet vi skal huske, at fremtiden er mere end tidens forløb. Spændingsfeltet mellem storheden og vores ”litenhed” er væsentlig, for vi har som med-skabere valget mellem at ødelægge det skabte – eller værne om det: Vi har et ansvar. Og Wejryd siger endvidere, at vi er befriet til handling – at vi skal forsøge at redde en udvikling fra destruktiv adfærd og vende kompasset mod den kærlighed, som strømmer gennem Skaberværket. Vel kan vi ikke fuldkomme Gudsriget, men vi kan arbejde på det – i taknemlighed overfor Skabelsen.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær talte om ”Verden i vores hænder”, hvor han førte tråden videre om kærligheden som en bevægelse, en relation mellem Gud, mennesker og os imellem – men at vi i den grad har lagt det åndelige fra os over i kirken og hjælpeorganisationerne og ikke længere påtager os ansvaret for Næsten. Også her kræves handling: ”Når menneskers gudskabte værdighed trædes under fode, så må man reagere”.

Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen var inde på samme tema – om vigtigheden af det personlige møde mellem mennesker, hvor vi tager imod hinanden, som var det Kristus selv. Fundamentet for

dette er bønnen og bønnens fællesskab. Det post-solidariske samfund, advarer hun, har udviklet sig til en stærk fokusering på en økonomisk nødvendighed og vækst med et dansk samfund, som knækker over et sted under midten – med tusinder af børn i fattigdom. Fattigdom er ikke sæsonbestemt, betonede hun.

Sognepræst Martin Ishøj talte om ”klimaklar kristendom”, grøn kirke, som en udfordring for teologi og kirkelig praksis. Kan vi skabe grobund for en ’grønnere praksis’ og hvad gør det ved vores kirkesyn? Vi skal konstant være selvkritiske og ikke forstene.

Kirken skal bruge sin mund og bruge sin profetiske røst som advarsel mod, at mennesket er havnet i egocentrisme, Gud er røget ud, sagde han – og naturen, skaberværket – får ikke længere respekt. Midt i vores konflikter og rovdrift på naturen er vi nødt til at øve os i etisk handling. ”Justice, peace and integrity of creation” var nogle af nøgleordene.

DØDSFALD En af Nordens mest respekterede og afholdte åndelige personligheder, forfatteren og karmelittermunken Wilfrid Stinissen, døde lørdag den 30. november efter kort tids sygdom. Han huskes især som forfatter af mange åndelige bøger.

Wilfrid Stinissen blev født i Antwerpen i 1927 og voksede op i et hjem, hvor daglig messe og bøn var en naturlig del af familien liv. Som 16-årig indtrådte han i et karmeliterkloster i Belgien. Også to af hans

Ærkebiskop Anders Wejryd fra den svenske kirke om skaberværket og os som medskabere.

Middelalderhistoriker Brian McGuire talte om kristen spiritualitet, fællesskabsdannelse og miljøbevidsthed – hvad kan vi lære af klosterbevægelsen? Han tog os tilbage til 500-tallet til Benedicts grundlæggende munkeregel og et klosterliv som

”

McGuire spørger: Hvad kan vi lære af klosterbevægelsen i

dag? Han besvarer det med ANSVAR – fra ørken til blomstring: vindmøller, vandmøller, kanaler), GLÆDE, gennem arbejde og bønner at meditere over skabelsens skønhed og ansvaret for at sikre, at skabelsen blev/bliver brugt men ikke udnyttet. Og endelig en KÆRLIGHED TIL STEDET OG STEDETS HISTORIE, hvilket vi kan se af f.eks Øm Klosters Krønike – eller som

”

cistercienserne benævnte stedet Cara Insula.

Vi kan ikke fortsætte som før

Den økumeniske teolog Peter Lodberg tog udgangspunkt i Bonhoeffer, som i hengivelse til det, han troede på måtte dø. At turde gøre modstand, når der i det politiske liv (her nazismen) opstår noget, man ikke kan være med til. At tage pejlemærker over, hvad der er vigtigt for en kristen og træde ud af ængstelig tøven. Friheden i vores tro på Kristus er friheden til at bruges til at skabe frihed for hinanden. Vi eksisterer altid i en sammenhæng. Mit liv er noget jeg får skænket, og som jeg skal give videre. ”At vove og gøre det rette”. I den forbindelse er det vigtigt at tale sandt ind i tiden ud fra de erfaringer og overvejelser, vi har. Med præst (Areopagos) Ole Skjerbæk Madsens ord om at tale profetisk er profeti at tale på Guds vegne. Der var enighed om at stå fast, selv om det er upopulært.

Wilfrid Stinissen død Den kendte forfatter og munk døde den 30. november, 86 år

Foto: Emmaus

søskende gik i kloster, en nu afdød bror som karmelit og en søster er franciskanerinde på Færøerne. Efter sin præstevielse og studier i teologi og filosofi underviste han flere år på karmelitterordenens præsteseminarium i landet.

Belgiske karmeliternonner havde i 1950’erne grundlagt et kloster i Glumslöv, Sverige, og på foranledning af søstrenes store ønske at få karmelitisk vejledning, flyttede Wilfrid Stinissen og tre medbrødre i 1967 til et forfaldent husmandssted i Norraby i Skåne, som i 1973 blev udvidet med nabohuset, en gammel skole, der blev

bestod i korsang – opus dei, som er Guds arbejde – og i fysisk arbejde, som en værdi i sig selv. Han fortalte om udviklingen herfra, igennem cisterciencernes (1100 tallet) hårde arbejde og omsorg for miljøet ved at omdanne de øde steder til ”frugtbarhedens dal”. Blandt de første i Vesten siden romertiden gav munkene udtryk for en erkendelse af naturens skønhed. Krav var der til at bruge naturens ressourcer optimalt – f.eks. således at der i klostrene kom frisk vand til køkkenet ved udnyttelse af de underjordiske kanaler, hvilket stadig kan ses i mange klosterruiner. Munkene var centreret om det hellige, hårde arbejde og bønnen, at få de øde steder til at blomstre, at bruge – men ikke overforbruge de ressourcer, som de mente var stillet til rådighed af en Skabergud. De var i harmoni med naturens kræfter. Det kan vi lære af.

ombygget til retrætehuset Karmelgården.

I samtalerummet dér har broder Wilfrid tilbragt mange timer med at give åndelig vejledning.

Wilfrid Stinissen, der var en hyppig gæst i vort bispedømme, var forfatter til mere end tyve bøger, blandt andet den populære andagtsbog ’I dag er Guds dag’, og flere af hans bøger er oversat til mange forskellige sprog, herunder også dansk.

Selv om Wilfrid Stinissen var katolsk præst og munk, nåede han med sine bøger ud til en bred kreds af kristne læsere.

Wilfrid Stinissen sov stille ind den 30. november i klostret Norraby. Han blev 86 år.

NM

De ofte tunge (læs ansvarsfulde) oplæg blev krydret med film og et væld af sange og musik anført af stedets fremragende pianist og den tyske skjald Fritz Baltruweits stille sange, ligesom kunstneren Jytte Abildstrøm afsluttede festaftenen med at omsætte de alvorstunge oplæg med smittende humor, idet hun oversatte disse med sine helt egne jordnære visioner for en bedre verden fordi, som hun sagde igen og igen: ”Det kan kun blive bedre!”

Nedsmeltningspunktet

Højdepunktet var naturligvis gudstjenesterne – og her indfandt Mødets smertefulde nedsmeltningspunkt sig: Ud af små hundrede tilmeldte deltagere, som sang så taget var ved at løfte sig og med en kraftprædiken af biskop Peter Fischer-Møller – sad vi to eneste katolikker den første aften triste og så menigheden myldre forbi på vej til Nadverbordet. Men sorgen blev til glæde vendt – for det går jo begge veje, ikke sandt? Ved kultursociolog og præst Elizabeth KnoxSeiths mellemkomst blev det ordnet således, at vi ved søndagsgudstjenesten kom med i fællesskabet ved at lægge højre hånd over venstre skulder – og derved kunne modtage en varm og del-tagende velsignelse. Således ’klædt på’ kunne vi atter være med i samhørigheden. Med glæde.

Grøn Kirke, som altså har grobund i de teologiske/økologiske/sociale skrifter og tankesæt spirer og vokser rundt om i landet.

En deltager sagde til mig ved afskeden: ”Men I katolikker i Den Hellige Families Kirke, Nordvanggaard, i Nordsjælland, I er jo også med, ikke?” Vi så hinanden dybt i øjnene – og måtte erkende, at nej det er vi ikke mere – den Hellige Families Kirke er ophørt med at eksistere for godt en måned siden.

Foto: Kuno Arnkilde.

139

katolsk orientering Liturgisk kalender

Liturgisk Kalender Det sker i Bispedømmet December Torsdag 12. kl. 20.00-23.00: Natkirke, Sakramentskirken, Nørrebrogade, Kbh. for alle interesserede. Der er mulighed for tilbedelse, personlig forbøn, for at tale med en af medarbejderne, eller blot for at nyde stilheden og roen i kirkerummet. Man kan komme og gå som det passer.

Aftenen slutter med sakramental velsignelse ca. 22.45.

Fredag 13. kl. 18.00-19.30: ”Åben Dør”. Personlig samtale og forbøn v/pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade, Kbh. Inf. tlf. 33 33 05 02 og www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk Søndag 15. kl. 20.00: Vor Frue Kirkes Kantori synger “Liturgisk aftensang”, vesper til advent og jul. Sted: Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, Aarhus Mandag 16. kl. 19.00-20.00: Meditationsaften, derefter kaffe og te. Sted: Strandvejen 91, Kbh. Ø Januar Torsdag 9. kl. 20.00-23.00: Natkirke, Sakramentskirken, Nørrebrogade, Kbh. for alle interesserede. Der er mulighed for tilbedelse, personlig forbøn, for at tale med en af medarbejderne, eller blot for at nyde stilheden og roen i kirkerummet. Man kan komme og gå som det passer.

Aftenen slutter med sakramental velsignelse ca. 22.45.

Fredag den 10. kl. 18.00–19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl.

Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A, København V. Info.: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk

Mandag 20. kl. 19.00-20.00: Meditationsaften, derefter kaffe og te. Sted: Strandvejen 91, Kbh. Ø Tirsdag 21. kl. 18.30: Økumenisk kirkevandring i København, starter i Sankt Pauls Kirke, Nyboder.

Første og sidste onsdag i måneden kl.17.30–19.30: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo.

Rådgivningen finder sted i Bredgade 69 A, Kbh. K. Tlf.: 51 53 41 60 Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Sted: Oratoriet, Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert, SJ 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, eller Jan Zieleskiewicz 50 29 13 57, e-mail: johny.zet@gmail.com Datoer: onsdag 18/12, + 15/1, 22/1 og 29/1. 2014 kl.

19.00-21.00

Troslærekursus, for voksne katolikker. Sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedssal, Stenosgade, Kbh. Det er gratis at deltage. Alle er velkomne. Kurserne afholdes hver onsdag kl. 19.30.

Konvertitkursus hver torsdag kl. 19.30 i Sankt Ansgar Kirkes menighedslokaler Bredgade 69 A, Kbh. Der er ingen tilmelding – mød blot op!

Der er MobilKirke 1. og 3. torsdag mellem kl. 20.00 og 22.00. Der er mulighed for samtale, forbøn, velsignelse, samt kaffe og kage. Mobilkirken står på Gammel Torv i København. Den 19.12 holder vi “fødselsdag”, da det den dag er et år siden MobilKirken første gang kørte ud. Alle er velkomne.

Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til tilbedelse, Sakramentet udstilles. Intentionen er messen for de syge, der afholdes 1. onsdag i måneden. Sted: Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, 8000 Aarhus C. Datoer i foråret: Fredage 3/1, 31/1, 31/1, 28/2, 28/3, 2/5 og 30/5 kl. 19.00-24.00.

Messe med forbøn for de syge afholdes hver den 1. onsdag i måneden kl. 19.00-21.00, sted: Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, 8000 Aarhus C. Datoer: 8/1, 5/2, 5/3, 2/4, 7/5 og 4/6.

LiturgiskLiturgisk kalender 1.Kalender - 31. januar 2014 1. hvid. Onsdag Juledags oktav. FESTEN FOR MARI A, GUDSMODER (h).

Gl. Cr. Jomfru Marias pf.

1.L.: 4 Mos 6,22-27; 1 Sl 67,2-3.5.6+8. + Gud være os nådig og velsigne os.

2.L.: Gal 4,4-7. Ev.: Luk 2,16-21.

Kollekt for det Danske Bibelselskab.

2. hvid. Torsdag i 2.uge i juletiden. (I Ps).

Basilius den Store (†379) og Gregor af Nazianz (†390), biskopper og kirkelærere (m) Jul.pf.

1 Sl 98,1.2-3b.3c-4 + Hele den vide jord har set vor Guds frelse L.: 1 Joh 2,22-28. Ev.: Joh 1,19-28.

3. hvid. Fredag i 2.uge i juletiden. (I Ps).

Eller hvid.. Jesu hellige navn.

Jul.pf.

1Sl 98,1.3c-4.5-6 + Hele den vide jord har set vor Guds frelse L.: 1 Joh 2,29–3,6. Ev.: Joh 1,29-34.

4. hvid.Lørdag i 2.uge i juletiden. (I Ps).

Jul.pf.

1Sl 98,1.7-8.9 + Hele den vide jord har set vor Guds frelse L.: 1 Joh 3,7-10. Ev.: Joh 1,35-42.

Bededag for præste- og ordenskald.

5. hvid. Søndag. HERRENS ÅBENBARELSE (h). ! Gl. Cr. H.åb.pf.

1.L.: Es 60,1-6; 1 Sl 72,1-2.7-8.10-11.12-13. + Alle jordens folk skal tilbede dig, Herre.

2.L.: Ef 3,2-3a. 5-6. Ev.: Matt 2,1-12 6. hvid. Mandag efter Herrens åbenbarelse. (II Ps).

Jul. eller H.åb.pf.

1 Sl 2,7-8.10-11 + Jeg giver dig folkene som ejendom eller Halleluja L.: 1 Joh 3,22–4,6. Ev.: Matt 4,12-17.23-25.

7. rød. Tirsdag efter Herrens åbenbarelse. (II Ps).

Knud Hertug, martyr, (†1131)(m).

Jul. eller H.åb.pf.

1 Sl 72,1-2.3-4b.7-8. + Alle folkeslag skal tilbede dig, Herre.

L.: 1 Joh 4,7-10. Ev.: Mark 6,34-44.

8. hvid. Onsdag efter Herrens åbenbarelse. (II Ps).

Eller hvid. Raymund af Penyafort, præst, (†1275).

Jul. eller H.åb.pf.

1 Sl 72,1-2.10-11.12-13. + Alle folkeslag skal tilbede dig, Herre.

L.: 1 Joh 4,11-18. Ev.: Mark 6,45-52.

9. hvid. Torsdag efter Herrens åbenbarelse. (II Ps).

Jul. eller H.åb.pf.

1 Sl 72,1-2.14+15bc.17. + Alle folkeslag skal tilbede dig, Herre.

L.: 1 Joh 4,19–5,4. Ev.: Luk 4,14-22a.

10. hvid. Fredag efter Herrens åbenbarelse. (II Ps).

Jul. eller H.åb.pf.

1 Sl 147,12-13.14-15.19-20. + Jerusalem, lovsyng Herren.

L.: 1 Joh 5,5-13. Ev.: Luk 5,12-16.

11. hvid. Lørdag efter Herrens åbenbarelse. (II Ps).

Jul. eller H.åb.pf.

1 Sl 149,1-2.3-4.5+6a+9b. + Herren glæder sig over sit folk L.: 1 Joh 5,14-21. Ev.: Joh 3,22-30 12. hvid. Søndag. HERRENS DÅB (f). ! Gl. Særl.pf.

1.L.: Es 42,1-4.6-7 1 Sl 29,1a+2.3ac-4.3b+9b-10 + Herren velsigner sit folk med fred.

2.L.: ApG 10,34-38. Ev.: Matt 3,13-17.

Hermed afsluttes juletiden.

DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 13. grøn. Mandag i 1. alm. uge. (I Ps).

Eller hvid. Hilarius, biskop og kirkelærer, (†367).

1 Sl 116,12-13.14-15.16-17.18-19 + Herre, jeg bringer dig slagtoffer til tak.

Eller Halleluja.

L.: 1 Sam 1,1-8. Ev.: Mark 1,14-20.

Ad libitum læsninger til Hilarius: L.: 1 Joh 2,18-25 14. grøn. Tirsdag i 1. alm. uge. (I Ps).

11 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd + Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser.

L.: 1 Sam 1,9-20. Ev.: Mark 1,21-28.

15. grøn. Onsdag i 1. alm. uge. (I Ps).

1 Sl 40,2+5.7-8a.8b-9.10 + Se, jeg er kommet, Herre, for at gøre din vilje.

L.: 1 Sam 3,1-10.19-20. Ev.: Mark 1,29-39.

16. grøn. Torsdag i 1. alm. uge. (I Ps).

1 Sl 44,10-11.14-15.24-25 + Udfri os, Herre, for din miskundheds skyld!

L.: 1 Sam 4,1-11. Ev.: Mark 1,40-45.

17. hvid. Fredag i 1. alm. uge. (I Ps).

Antonius, abbed, (†356)(m).

1 Sl 89,16-17.18-19 + Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt.

L.: 1 Sam 8,4-7.10-22a. Ev.: Mark 2,1-12.

Ad libitum læsninger til Antonius: Ev.: Matt 19,16-26.)

18. grøn. Lørdag i 1. alm. uge. (I Ps).

Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.

1 Sl 21,2-3.4-5.6-7 + Herre, over din styrke glæder kongen sig.

L.: 1 Sam 9,1-4.17-19; 10,1a. Ev.: Mark 2,13-17.

Den økumeniske bedeuge begynder.

19. grøn. 2. ALM. SØNDAG. ! Gl. Cr. Alm.S.pf.

1.L.: Es 49,3.5-6; 1 Sl 40,2+4ab.7-8a.8b-9.10. + Se, jeg er kommet; jeg ønsker at gøre din vilje, Gud. 2.L.: 1 Kor 1,1-3.Ev.: Joh 1,29-34 20. grøn. Mandag i 2. alm. uge. (II Ps).

Eller rød. Fabian, pave og martyr, (†250).

Eller rød. Sebastian, martyr, (†288).

1Sl 50,8-9.16b-17.21+23 + Den, der vandrer retsindigt, skal se Guds frelse.

L.: 1 Sam 15,16-23. Ev.: Mark 2,18-22.

21. rød. Tirsdag i 2. alm. uge. (II Ps).

Agnes, jomfru og martyr, (†ca. 280)(m).

1Sl 89,20.21-22.27-28 + Jeg har fundet min tjener David.

L.: 1 Sam 16,1-13. Ev.: Mark 2,23-28.

22. grøn. Onsdag i 2. alm. uge. (II Ps).

Eller rød. Vincent, diakon og martyr, (†304).

1 Sl 144,1.2.9-10 + Lovet være Herren, min klippe.

L.: 1 Sam 17,32-33.37.40-51. Ev.: Mark 3,1-6.

23. grøn. Torsdag i 2. alm. uge. (II Ps).

1 Sl 56,2-3.9-10ab.10c-11.12-13 + Jeg stoler på Gud og frygter ikke!

L.: 1 Sam 18,6-9; 19,1-7. Ev.: Mark 3,7-12.

24. hvid. Fredag i 2. alm. uge. (II Ps).

Frans af Sales, biskop og kirkelærer, (†1622)(m).

1 Sl 57,2.3-4.6+11 + Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig.

L.: 1 Sam 24,3-21. Ev.: Mark 3,13-19.

25. hvid. Lørdag. DEN HELLIGE APOSTEL PAULUS’ OMVENDELSE (f).

Gl. Ap.pf.

L.: ApG 22,3-16 eller ApG 9,1-22; 1 Sl 117,1.2. + Gå ud i al verden og forkynd Evangeliet!

Eller: Halleluja!

Ev.: Mark 16,15-20.

1.vesper til Sankt Ansgar.

26. hvid. ANSGAR, bispedømmets første værne helgen. (h).(3.alm.søndag) ! Gl. Cr. Sankt Ansgars pf.

1.L.: Es 52,7-10; 1 Sl 96,1-2a.2b-3.7-8a.10. + Fortæl om Herrens undere blandt alle folkeslag!

Eller: Halleluja!

2.L.: 1 Kor 1,18-25.Ev.: Mark 1,14-20.

Kirketælling.

27. grøn. Mandag i 3. alm. uge. (III Ps).

Eller hvid. Angela Merici, jomfru, (†1540).

1 Sl 89,20.21-22.25-26 + Min trofasthed og godhed skal være med ham.

L.: 2 Sam 5,1-7.10. Ev.: Mark 3,22-30.

28. hvid. Tirsdag i 3. alm. uge. (III Ps).

Thomas af Aquino, præst og kirkelærer, (†1274)(m).

1 Sl 24,7.8.9.10. + Hvem er ærens konge? Det er Herren.

L.: 2 Sam 6,12b-15.17-19. Ev.: Mark 3,31-35.

29. grøn. Onsdag i 3. alm. uge. (III Ps).

1Sl 89,4-5.27-28.29-30 + Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid.

L.: 2 Sam 7,4-17. Ev.: Mark 4,1-20.

30. grøn. Torsdag i 3. alm. uge. (III Ps).

1 Sl 132,1-2.3-5.11.12.13-14 + Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone.

L.: 2 Sam 7,18-19.24-29. Ev.: Mark 4,21-25.

31. hvid. Fredag i 3. alm. uge. (III Ps).

Johannes Bosco, præst, (†1888)(m).

1 Sl 51, 3-4.5-6a.6b-7.10-11 + Gud, vær os nådig, mod dig har vi syndet.

L.: 2 Sam 11,1-4a.4c-10a.13-17. Ev.: Mark 4,26-34.

10 Spørgeskemaet om familien Det var med stor tilfredshed, at man kunne læse, at pave Frans ønskede, at også lægfolk skulle besvare det spørgeskema, der ville blive udsendt som forberedelse til den planlagte synode om familien i oktober 2014.

Biskopperne modtog skemaet medio oktober, men hvad skete der så? I Italien har de stor set fortiet dets eksistens, i Storbritannien og USA har de lagt det ud på deres hjemmesider og opfordret lægfolk at besvare det, mens det i Tyskland har det været op til de enkelte biskopper, om det skulle offentliggøres. I Norden har Sverige og Norge fulgt de italienske biskopper, Danmark de engelske. Det vil sige kun delvist. For det første bragte K.O. først meddelelsen om undersøgelsen den 30. november, blot dagen inden den internationale deadline, for det andet hedder det, at ”andre er ikke udelukkede fra at deltage i undersøgelsen”. Altså ingen opfordring! Besvarelserne skal også udfærdiges på et af hovedsprogene og sendes direkte til synodesekretariatet.

Hvad lægfolk måtte mene, er biskop Kozon åbenbart ikke interesseret i.

Spørgeskemaet begynder med en tre sider lang redegørelse for kirkens lære om ægteskab, sex, prævention, gengifte og homoseksuelle. Derefter kommer 38 spørgsmål - ikke om hvad vi mener, men om hvorfor vi tror, at katolikker ikke følger kirkens lære, og hvad der skal til, for at få dem til at gøre det. Det afslører undersøgelsens skjulte dagsorden. I England er spørgsmålene af folk, som professionelt arbejder med udarbejdelse af spørgeskemaer bliver kritiseret sønder og sammen på grund af spørgsmålene komplekse og for almindelige katolikker uforståelige karakter. Ifølge en talsmand for bispekonferencen var 15.000 påbegyndt besvarelsen, men kun 5.000 fuldendte den. I forhold til antallet af katolikker er det 0,8 %. Ingen regner med, at antallet vil være større i andre lande.

Angående Danmark spekulerer jeg på, om vore udenlandske præster vil være i stand til at forstå spørgsmålet. De bliver også bedt om at oplyse, hvor mange i deres menigheder, de skønner, bruger prævention, er gengifte eller lever i homoseksuelle parforhold. Hvordan skal de dog kunne have nogen anelse om det, når blot 12-15 % af danske katolikker regelmæssigt går i kirke?

Det er ikke præsters mavefornemmelser, men viden, der må bygges på, hvis man ønsker at kende baggrunden for katolikkers syn på kirkens lære om familien. Noget godt grundlag for drøftelserne på familiesynoden er denne amatøragtige undersøgelse altså bestemt ikke. De lave besvarelsesprocenter kan endvidere få biskopperne til at mene, at katolikker er godt tilfredse, mens folk, der kender noget til, hvad der rører sig blandt lægfolk, vil sige: Det er ikke umagen værd, så hvorfor spilde tid på det.

Kaare Rübner Jørgensen, 2000 Frederiksberg

Fortsat fra forsiden ▶ sket små fremskridt” på området i de seneste år.

Han foreslår, at bispekonferencerne bør have ”en juridisk status […] herunder reel doktrinær myndighed”. Dette vil faktisk betyde en tilbagerulning af en afgørelse fra 1998 fra Vatikanet under Johannes Paul II om at kun det er biskopperne i fællesskab med paven, og ikke de enkelte bispekonferencer, der har denne myndighed.

Pave Frans siger, at Eukaristien ”ikke er en belønning for den fuldkomne, men er et virksomt lægemiddel og næring for den svage”. Og han insisterer på, at ”de sakramentale døre” ikke må være ”lukkede blot af en eller anden grund”.

Pavens sprogbrug kan få betydning ikke kun for fraskilte og gengifte katolikker, men lægger også op til at politikere og andre, der ikke forsvarer Kirkens lære på bestemte områder, kan nægtes Eukaristien.

Paven efterlyser et kollegialt lederskab og siger, at biskopper og præster må benytte ”de former for medindflydelse som kanonisk lov anviser, samt andre former for pastoral dialog ud fra ønsket om at lytte til alle og ikke kun

katolsk orientering Læserbreve

KMF vil være danske katolikkers medievagthund!

Interesseorganisationen Katolsk Medie Forum (KMF) er en af det katolske samfunds bedst bevarede hemmeligheder herhjemme! Det har en landdækkende spørgeundersøgelse vist. Men det skal være slut nu for undersøgelsen viser også, at der er behov for en organisation, som passer på, tager hånd om og udvikler de kristne/katolske værdier i vore mediers produktioner og udgivelser.

Skal vi til at udøve censur?

Nej, det mener jeg ikke. Vores primære opgave er ikke at kommentere diverse underholdningsprogrammer og film.

Vi skal først og fremmest fortsætte det arbejde, KMF allerede udfører, nemlig at kommentere og konstruktivt kritiserer etisk og kristent uacceptable produktioner med relation til kristendom i almindelighed og Den katolske Kirke i særdeleshed i radio, TV og dagspressen.

Det er imidlertid vigtigt, at vi fremadrettet får en kraftig forøgelse af medlemsskaren og derved får styrket organisationen – også økonomisk, så vi får kræfter til ikke kun at kritisere det, som er sket. Vi skal til at tage kampen op for at påvirke det politiske system og presse de public serviceansvarlige til at skabe bedre produktioner, der bør udsendes i bedste sendetid. Vi skal skabe en fornyet erkendelse af, at den danske kultur bygger på kristendommen og derfor er medieproduktioner med et bevidst, nutidigt kristent indhold vitalt for vort samfunds beståen og udvikling.

Trækker i arbejdstøjet

KMFs hovedbestyrelse vedtog på sit halvårsmøde den 9. november at tiden nu er inde til at reorganisere og udvikle organisationen, fordi behovet for at være medievagthund er faktisk større, end da hedengangne Katolsk Radio og Lytter Forbund var mest slagkraftig.

Der er helt nye områder, som ingen medieorganisation interesserer sig seriøst for i dag, og det skal KMF gøre noget ved. Her tænkes bl.a. på de sociale medier og den lynhurtige formidling, som nutidens kommunikationsværktøjer tilbyder. Det er også her KMF har en enestående chance for at få vore unge involveret i KMFs arbejde.

Endelig er der blandt svarene i spørgeundersøgelsen udtrykt ønske om fx en intern konsulentfunktion i forhold til kommunikation og PR i sognene – og i den anden ende af ønskelisten oprettelse af en ’formidlingscentral’ af brugt radio- og tv-udstyr til gavn for vore mindrebemidlede trosfæller!

Vi har en plan!

Hovedbestyrelsen har vedtaget en handlingsplan, hvor målet er næste efterår at afholde det første møde i en ny og handlekraftig organisation, som nu er kendt af katolikkerne i bispedømmet! Ønsket er, at den nye organisation har repræsentanter i alle sogne og mindst tusinde medlemmer over hele landet! I den kommende tid vil KMF jævnligt orientere om udviklingen af dette ambitiøse projekt gennem nyhedsbreve til sognene og omtalte i KO. Undervejs fortsætter KMF sit arbejde som repræsentanter i dialogfora i Danmarks Radio, i TV2s lokalstationer landet dem, der fortæller hvad vedkommende ønsker at høre”.

Pave Frans kritiserer de kræfter i Kirken, der synes at efterstræbe ”veritable heksejagter” ved retorisk at spørge: ”Hvem skal vi forkynde for, hvis det er den måde, vi optræder på?”

Han advarer mod ”en demonstrativ optagethed” af liturgien og doktriner som modsætning til at sikre, at Evangeliet har ”en sand effekt” på folk og som inddrager ”nutidens konkrete behov”.

På to områder afviser pave Frans dog forandringer; kvindelige præster, selv om han efterlyser en ”stærkere kvindelig tilstedeværelse” i beslutningsprocesserne samt abort.

Pave Frans siger, at Kirkens forsvar for det ufødte liv “ikke kan forventes at ville ændre sig” fordi det er ”tæt knyttet til forsvaret for individet og alle andre menneskerettigheder”.

Må ikke lukke os inde i vor egen komfort

Paven bliver hård i mælet i det afsnit i dokumentet, som handler om solidaritet med de fattige og at fremme freden – to bestanddele i at være en missionerende Kirke.

over samt i paraplyorganisationen SLS, Sammenslutningen af Lytter- og Seerorganisationer, hvor undertegnede sidder som næstformand.

Har du lyst til at hjælpe?

Katolsk Medie Forbund har brug for hænder og penge, så hvis du på en eller anden måde har overskud til at støtte dette vigtige projekt, er du velkommen til at kontakte mig – enten på tlf. 29 46 79 88 eller e-mail svenningogbritta@ gmail.com. Det koster kun 100 kroner om året at støtte op om de danske katolikkers mediepolitiske organisation!

Svenning Ravn, 2450 København SV

Kommentar til KO nr. 15 I KO nr. 15 citeres Zygmunt Bauman og han fremhæves som autoritet. Jeg vil blot informere om, at han var skyldig i forfølgelser til døden af den polske modstandsbevægelse under og efter II Verdenskrig.

Han var tæt knyttet til Sovjetunionen og har aldrig undskyldt sin ugerning.

Han burde ikke være fremhævet i katolsk medie, som KO sikkert er – eller også skal han nævnes som en forfølger af katolikker og uskyldige mennesker.

I samme blad, skriver I, at ærkebiskop Jozef Michalik skaber overskrifter med sin udtalelse - jeg synes at man nemt kan manipulere med folks udtalelser ved at citere enkelte sætninger taget ud af konteksten. Prøv at læse hele hans udtalelse og støt jer ikke til de polske medier som er imod Den Katolske Kirke.

Janusz Lewinski, 8250 Egå

Om forholdene på katolsk Vester Kirkegård I sidste nummer af KO beklager Elizabeth Struve sig over forholdene på den katolske afdeling af Vester Kirkegård.

Til orientering skal oplyses, at Københavns kommune – og ikke Den katolske Kirke – har tilsynsmyndigheden med kirkegården, og henvendelser om manglende vedligeholdelse m.m. skal derfor stiles til kommunen.

KO’s redaktion har tilladt sig at videresende pågældende læserbrev til Københavns kommune.

Mvh Niels Messerschmidt, ansv. chefredaktør

Læserbreve

Indsendte indlæg skal forsynes med navn, adresse og telefonnummer. · Kun navn og postnr. offentliggøres i bladet. · Max. grænse for læserbreve: 400 ord. (vi forbeholder os ret til at forkorte læserbreve over denne længde). ·Max. grænse for kommentarer 800 ord. KO bringer en kommentar pr. nummer. ·Læserbreve kan indsendes som e-mail til redaktion@katolskorientering.dk Eller som brev til: Katolsk Orientering, redaktionen, Gl Kongevej 15, 1610 København V. Katolsk Orientering bringer ikke læserbreve eller kommentarer som har været trykt i andre medier.

Han fordømmer det, han kalder en ”rå og blind tillid” til det frie marked og siger, at overladt til dets egen mekanismer vil markedet alt for ofte skabe en ”smid-vækkultur” hvor visse grupper af mennesker betragtes som affald. Paven afviser det, han beskriver som et ”usynligt og næsten virtuelt” økonomisk ”diktatur”.

Helt konkret opfordrer pave Frans Kirken til at modsætte sig udbredelsen af indkomstulighed og arbejdsløshed ligesom han taler for en stærkere miljøbeskyttelse og at skærpe indsatsen mod væbnede konflikter.

‘Glæden ved Evangeliet’ slutter med en insisterende opfordring til en mere missionerende katolicisme i bredeste forstand. Alternativet, advarer paven, er ikke behageligt. ”Vi lever ikke bedre, når vi flygter, gemmer os, nægter at dele, ophører med at give og lukker os inde i vor egen komfort”, skriver han. ”Sådan et liv er intet mindre end en langsom form for selvmord”.

11

Annoncer katolsk orientering

Sankt Andreas Bibliotek og Antikvariat Tirsdag og torsdag 10-12 og 13-16.45 Onsdag og fredag 10-12 og 13-16 Mandag lukket. bibliotek@katolsk.dk Tlf: 33 55 60 90 Vi har lukket fra mandag den 23. december til og med 1. januar 2014. Vi genåbner 2. januar 2014

Vanløse Begravelsesforretning Jyllingevej 8 · 2720 Vanløse

Deres lokale bedemand siden 1940...

38 71 75 01 Ring og aftal et møde enten i Deres hjem eller hos os.

Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

www.v-lm.dk

Organiseret bedemand, tilknyttet garantiordning, v/ Steen Jørgensen

TELEFONLINIE SOS FORBØN

Redaktionen ønsker alle læsere en glædelig jul og et velsignet nytår 2014

Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året

Vil du være med til at sikre, at der også er en katolsk kirke i Danmark til vores børn og børnebørn?

Abonnementspris 510 kr. helårligt.

Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V Tryk Greentech Rotaprint - Distribueret oplag 10.076 ISSN 0902-297X

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nr. 1, 2014, som udkommer fredag den 17. januar skal være redaktionen i hænde senest mandag den 16. december Indlæg til Katolsk Orientering nr. 2, 2014, som udkommer fredag den 7. februar skal være redaktionen i hænde senest mandag den 20. januar Venlig hilsen Redaktionen

- en katolsk bedemand

- en katolsk bedemand Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C

T 39 29 60 08 Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C

Som hjælp til brudeudstyr for unge katolske piger, som indgår ægteskab med en katolik, uddeles en legatportion til værdigt trængende katolikker.

Indryk en annonce som denne på 83 x 53 mm til kun 800,-

Medarbejdere i dette nr.: Poul Skallerup, Anette Hansen, John-Erik Stig Hansen, Katja Mautone, Christian Noval, Malene Fenger – Grøndahl, Maja Arthy,Ute Wagner, Kuno Arnkilde, Carly Majholm, Christian Guldager.

Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 3355 6040 kl. 9-13 mandagtorsdag, Fax 3355 6041.

E-mail: redaktion@katolskorientering.dk, Giro 205-7042

Martin Ryom Martin Ryom T 39 29 60 08

Agnes f. Hoffmann og Johannes Rosenkilde Grams Brudeudstyrslegat

Med en annonce i Katolsk Orientering, når dit budskab ud til mere end 10.000 katolske læsere.

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Margrethe Stenby Annoncer og abonnement: Lisbeth Rønne roenne@katolskorientering.dk

www.vincentgrupperne.dk

Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08

Fang læserens opmærksomhed

Skriv til roenne@katolskorientering.dk

Hjælp der gavner

Uddelingen foretages løbende i 2014.

katolsk.dk/stoet_kirken/ Bispedømmets hjemmeside www.katolsk.dk

Ansøgningen indeholdende navn, bopæl, alder samt anbefa­ ling fra en katolsk præst, samt kopi af dåbsattest eller andet bevis for katolsk tilhørsforhold for begge parter indsendes til bestyrelsen.

Ansøgning stiles til: Katolsk Bispekontor Gammel Kongevej 15 1610 København V.

Katolsk kvinde - single

Biskoppens kalender December

Søndag 15. kl. 15.00: Spansk messe i Domkirken, kl.

18.00: Messe i Jesu Hjerte Kirke Onsdag 18. kl. 8.00: Messe i Karmel, kl. 11.00: Møde i Økonomisk Råd Torsdag 19. kl. 16.30: Møde i Forretningsudvalget Søndag 22. kl. 11.00: Messe i Domkirken Tirsdag 24. kl. 24.00: Messe i Domkirken Onsdag 25. kl. 11.00: Messe i Domkirken Søndag 29. kl. 11.00: Messe i Domkirken

29 år, ønsker ærligt og seriøst bekendtskab med kristen mand Interesser: familie, gå ud en gang i mellem. Er bosiddende i Københavnsområdet.

Billet mrk.: KO 17 Katolsk Orientering Gl. Kongevej 15, 1610 København V

Bønnens Apostolat

Januar

Lørdag 4. kl. 14.30: Voksenkatekese i Domkirken Søndag 5. kl. 18.00: Messe i Jesu Hjerte Kirke Onsdag 8. kl. 10.00: Præsidiemøde i NBK, København Lørdag 12. kl. 12.00: Polsk messe i Sankt Annæ Kirke Onsdag 15. kl. 15.00: Møde i Danske Kirkers Råd Torsdag 16. kl. 16.30: Forretningsudvalgsmøde Tirsdag 21. kl. 18.30: Økumenisk kirkevandring i Københavns indre by Onsdag 22.: Præsidiemøde i COMECE, Bruxelles Lørdag 25. kl. 11.00: diakonvielse i Domkirken Søndag 26. kl. 11.00: Sankt Ansgars fest i Domkirken, kl.

16.30: Vesper i Domkirken Torsdag 30. kl. 10.00: Præsterådsmøde

Januar - For at alle må medvirke til at fremme en reel økonomisk udvikling med respekt for alle mennesker og alle folkeslags værdig­ hed.

- For at kristne fra forskellige trosretninger må vandre sammen mod den enhed som Kristus har villet.

12

Eftertanker katolsk orientering

En kristen kan ikke være antisemit Et emne af vital betydning for den fortsatte jødisk-kristne dialog.

Tekst: Carly Majholm

DEBAT I en tid, hvor antisemitisme og

jødehad er et stigende problem i Europa, og hvor denne udvikling også kan spores i Danmark, er det på sin plads at bemærke, at pave Frans ved flere lejligheder har udtalt, at en kristen ikke kan være antisemit.

Desværre er det nye toner i kirkelige sammenhæng, for en så klar holdning til spørgsmålet antisemitisme har Kirken ikke altid haft.

Generelt er det kritisabelt, at Bibellæsningerne i Kirkens liturgi ret ofte er uddrag af en større sammenhæng, og at man herved ikke altid lader forfatternes hensigter med teksten komme til orde. Menigheden har krav på at høre læsningerne i sin helhed og

ikke i et manipuleret uddrag. I visse tilfælde kan et sådant uddrag være ret katastrofalt og give anledning til accept af en holdning, som – forhåbentligt ikke – var tilsigtet fra Kirkens side. Et sådant tilfælde finder vi i Romerbrevet kapitel 11,16-24.

En gang hver tredje år – på den 20. alm. søndag i søndagstekstrække A – hører man et uddrag af Romerbrevets kapitel 11 i søndagsliturgiens anden læsning, der omfatter versene 13-15 og 30-32, men versene 16-24, der omhandler et billede om det ædle oliventræ, springes over. For de fleste mennesker er det vanskeligt at følge en verbal teologisk udredning, og det bliver ikke lettere af, at man her lytter til Paulus, som taler og tænker ud fra en hel anden referenceramme end den, vi normalt benytter. Når tankegangen søges illustreret med billeder eller lignelser, kan den lyttende menighed normalt have lettere ved at forstå,

I århundreder har denne tekst været begrundelse for, at Gud har forkastet jøderne (= det gamle Israel) til fordel for Kirken, der er det nye Israel (= Kirken). Dette skyldes, at begrebet ’forkastelse’ kan opfattes på to måder. Man kan opfatte det sådan, at det er Gud, der forkaster Israel, og sådan har Kirken opfattet det gennem århundreder, eller man kan opfatte det sådan, at det er Israel, der har forkastet Jesus som deres Messias. Denne sidste mulighed passer ind i teksten og stemmer også overens med Paulus’ pointering af, at Gud ikke fortryder sine løfter til Israel. Paulus understreger altså over for hedningerne, at de ikke har nogen grund til at rose sig af noget, for Gud har ikke forstødt eller afvist sit folk.

Hvis jødernes afvisning af Jesus som deres Messias har betydet, at Gud ved sin Messias har vendt sig til hedningerne og givet dem del i sit evige liv, når de knytter deres liv til Jesus, hvor meget mere vil det så ikke betyde liv Fortsættes nedenunder ▼

barmhjertighed, og ingen kan stille krav til Gud om at blive foretrukket frem for den anden.

Hvorfor manipulere med teksten?

Hvorfor springer Kirken i sin liturgi det billede over, som Paulus anvender for at illustrere forholdet mellem jødedommen og de kristne af hedensk herkomst? Umiddelbart efter Jesu død opstod der divergerende holdninger til det, der var sket omkring Jesus af Nazareth, og disse divergenser blev yderligere forstærket, da Paulus begyndte at gennemrejse det østlige Romerriges store byer for at fortælle om Jesus og hans liv og lære. De kristne menigheder, der på denne måde opstod, bestod af omvendte hedninger, jøder og jødiske proselytter.

Med denne sammensætning var der lagt op til et kultursammenstød mellem en hedensk græsk-filosofisk og en hebræisk referenceramme.

Som historien har vist, så lyttede man i de unge kristne menigheder ikke til Paulus’ formaning, men Kirken fortsatte i de kommende århundreder med at forkætre den hebræiske tankeverden og at gøre den græsk-filosofiske tænkning enerådende i forbindelse med formuleringen af kristendommens lære. Herved udførte man i praksis en udrensning af hebræisk tankegods, og Kirken (der hovedsageligt bestod af mennesker af hedensk herkomst) anså sig selv som det nye Israel, fordi Gud – hvad virkeligheden efter deres opfattelse jo viste – havde forkastet jødedommen. De havde allerede glemt, at det ikke var Gud, men deres egen tænkning, der havde udelukket den hebræiske indflydelse. I de følgende århundreder var denne opfattelse den generelle holdning, og det var først Det andet Vatikankon-

cil, der med sit dekret Nostra Aetate gjorde op med denne fejltagelse, som gennem de forløbne århundreder havde gjort så enormt store skader på forholdet mellem jødedommen og kristendommen og været grundlag for kristne jødeforfølgelser, der kostede millioner af menneskeliv.

Implementering af 2. Vatikankoncils beslutninger

Desværre tager det tid at implementere koncilets beslutninger, især når der i Kirken er kræfter, der modarbejder en sådan implementering. Men nu har pave Frans meddelt, at han ønsker at omstrukturere ku-

42512

Til Post Danmarks stregkode

Afsender: Katolsk Orientering

af døde, når de accepterer Jesus som deres Messias!

I øvrigt har Israels afvisning af Jesus som Messias givet hedningerne mulighed for at møde Guds evangelium og tilbud om frelse. Som Israel ved deres afvisning har været ulydige mod Guds planer, således har hedninger også været ulydige ved at dyrke andre guder. Alle mennesker - jøder og hedninger – er således på lige fod henvist til Guds barmhjertighed og omsorg.

Det er denne tankegang, Paulus søger at illustrere med et billede, der handler om et ædelt oliventræ, hvorpå der indpodes nye skud. Et sådant nyt skud er de kristne af hedensk herkomst, som er indpodet på det ædle oliventræ. Når der i teksten er tale om oliventræets grene, anvendes der to begreber: ekklao(at bøje, knække) og ekkopto (at afhugge). På det ædle oliventræ er der grene, der trives og bærer frugt, men der er også grene, der er bøjede (ekklao), men de er ikke hugget af (ekkopto). Sagt med andre ord: De kristne i menigheden i Rom har absolut ingen grund til at hævde, at de er det nye Israel, og at Gud har forkastet det gamle Israel. Vel er der nogle grene på det gamle Israel, der er bøjede, men Gud har ikke fjernet dem, for Gud holder sine løfter, og desuden er det alene ham, der bestemmer, hvad der skal ske med disse bøjede grene. Om de skal indpodes på stammen eller om de skal hugges af. I øvrigt skal de kristne af hedensk herkomst ikke hovere, for hvis Gud har magt til at fjerne nogle grene på det ædle træ, vil han også kunne fjerne dem, hvis de ikke lever op til hans orden og hans planer. I denne forbindelse taler Paulus om at hugge af (= ekkopto). Både jøder og kristne af hedensk herkomst er helt afhængige af Guds

Har Gud forkastet Israel?

Katolsk Orientering · nr. 17 13. december 2013 · 39. årgang

Adresselabel, flytning

hvad hensigten med den verbale udredning er. Men i ovennævnte anden læsning udelades det billede, som skal illustrere tankegangen. Hvad er hensigten med det?

Forud for dagens læsning har Paulus i sit brev til menigheden i Rom henvendt sig til menighedens kristne af jødisk herkomst og behandlet en række spørgsmål af interesse for dem. Hele afsnittet 11,1332 er stilet til menighedens kristne af hedensk herkomst. Paulus prøver her at gøre op med de problemer, der eksisterede i de kristne menigheder, hvor der var uenighed og spændte forhold mellem de kristne af jødisk og af hedensk herkomst.

Med sin argumentation søger Paulus at vise, at kristendom og antisemitisme ikke går sammen, at Gud ikke er færdig med jøderne, at enhver tale om, at det nye Israel har indtaget det gamle Israels plads, er forkert og at hele Israel vil blive frelst, for Gud holder sine løfter.

rien, og han har allerede taget flere alvorlige skridt i den retning. Den skal ikke være en magtbase, men et serviceorgan. Desuden ønsker han, at der tages alvorligt fat på at implementere de beslutninger, der blev truffet på Det andet Vatikankoncil. På denne baggrund kan man måske håbe på, at man i Rom engang inden alt for længe får øje på den skødesløse og uanstændige omgang med Den hellige Skrift, som man hidtil ofte praktiserer. Det er vanskeligt for Kirken at hævde, at det er ’Guds ord’, når der er tale om en omfattende og menneskeskabt tekstmanipulation.

Jesus i templet. Maleri af Heinrich Hofmann, 1881.