KO nr. 1, 2018

Katolsk Orientering Nr. 1 • 12. januar 2018 • 44. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

”Lad os begynde forfra med det der virkelig tæller”

70 år ung

Pavens nytårsprædiken opfordrede til, at tage Maria som forbillede.

NYTÅRSPRÆDIKEN

”Lad os begynde forfra med det der virkelig tæller”, sagde pave Frans på den første dag i det nye år ved højmessen i Peterskirken. ”Gud er lige så tæt på menneskene som et barn er det på den mor, der bærer det i sit skød”, sagde paven, der opfordrede til, at vi indleder det nye år med at gå tilbage til krybben med Moderen, der holder Gud i armene. ”Året begynder i Guds Moders navn.

Guds moder er Marias vigtigste titel”, sagde paven, der så Maria som Kirkens forbillede.

Han sagde, at Kirken skal være som Maria – en kærlig mor, ydmyg, fattig på ejendom, men rig på kærlighed, fri af synd, forenet med Jesus. Og han kaldte det nødvendigt at udvikle hengivenhed for Maria. ”Der er brug for stilhed over for det mysterium, at Gud er blevet menneske. Troen ikke kan reduceres til en idé eller en doktrin”, sagde paven.

Han opfordrede til, at vi spejler os i den Gud, der er blevet et skrøbeligt lille barn i sin mors arme, og lader os inspirere af barnet til at tjene det menneskelige liv fra begyndelsen til dets naturlige afslutning.

Paven opfordrede til at gøre som Maria, der ”gemte alle disse ord i sit hjerte og

grundede over dem” (Luk 2,19). ”Vi har brug for at være stille, når vi ser på krybben.

For foran krybben opdager vi, at vi er elskede, og vi mærker den ægte livsglæde”, sagde paven, der opfordrede til at sætte mere

DUK fejrer jubilæumsår.

Læs mere på side

5

Maribo

Pave Frans kysser Jesusbarnet ved højmessen nytårsdag i Peterskirken. Foto: KNA.

Kirkecenter bliver ikke til noget Struer Kommune vil ikke give dispensation.

STRUER Projektet med et nyt, katolsk kirkecenter på Fabriksvej 8 i Struer bli­ ver alligevel ikke til noget. Ansgarstiftel­ sen havde indgået en betinget købsaftale om købet af den tidligere industribygning, der har tilhørt Halco Aps, en engroshan­ del med blandt andet pakkemaskiner.

Bygningen ligger i et industriområde, hvor der normalt ikke kan være offentlige byg­ ninger. Derfor havde Ansgarstiftelsen søgt om dispensation. Kommunens administra­ tion havde i første omgang stillet sig posi­ tivt til dette ønske; men den har senere æn­ dret indstilling, oplyser generalvikar Niels

tid af til stille refleksion i hverdagen for på den måde at beskytte sig mod overforbrug og tom snak.

LR

Engelbrecht til KO. Afslaget skyldes i følge Struer Kommune, at en dispensation ville indebære udarbejdelse af en ny lokalplan til området.

Derudover vurderede administrationen, at en kirke på Fabriksvej ville betyde skærpede krav til støjgrænser. På den baggrund besluttede kommunen, at den ikke ville give dispensation.

Ansgarstiftelsen ønsker stadig at placere et nyt katolsk kirkecentrum i Struer-områ­ det. Struer Kommune har lovet at være be­ hjælpelige med at finde et egnet sted, hvor der kan placeres et nyt kirkecenter. Kom­

munen vil gerne mødes med Ansgarstiftel­ sens ejendomsmægler for at udpege egnede områder til byggeriet og har udarbejdet et kort over områder i Struer by, hvor der uden større problemer vil kunne placeres et kir­ kebyggeri.

P.t. har menigheden i Herning-Lemvig området et kirkecenter i Herning med en lille filialkirke i Lemvig; men gennem længere tid har der været planer om at få en større og mere centralt placeret kirke­ bygning i Struer. Den tidligere metodist­ kirke i Lemvig fungerer i øjeblikket som filialkirke til kirkecentret i Herning. De første to millioner kr. til den nye kirke er i hus. Desuden har menigheden selv 500.000 kr. Kirkebygningen i Lemvig vur­ deres at kunne indbringe cirka 300.000 kr. ved salg, oplyser generalvikaren. LR

Sankt Birgitta Kirke genåbnet.

Læs mere på side

7

Kirken i Danmark

Daniel Ebert og de hjemløse, ungdomsarbejde.

Læs mere på side

8

Reformationen

Niels Steensens Gymnasium … dit valg, dit liv

mere

på

Se k • Fællesskab, faglighed og refleksion nsg.d www.

• International profil og Kinalinje • Jesuitergymnasium og max 25 elever i hver klasse

Orienteringsaften: torsdag den 18. januar kl. 19.30 Sankt Kjelds Gade 3, 2100 København Ø, tlf. 39 16 23 40

Her, i virksomheden Halcos tidligere bygninger på Fabriksvej 8 i Struer, skulle der have været indrettet katolsk kirke med tilhørende faciliteter. Det bliver imidlertid ikke til noget. Foto: Nybolig Erhverv Vest.

Sådan sikrede Christian III sig magten over kirken.

Læs mere på side 12

2

KO mener

En dyb længsel i os alle

Fred er en “dyb længsel i os alle […] i ethvert menneske og ethvert folkeslag, og navnlig hos dem, der lider under fredens fravær. Blandt dem i mine tanker og bønner vil jeg igen nævne de over 250 mill. migranter verden over, hvoraf 22,5 mill. er flygtninge”. Sådan indleder pave Frans sit budskab til dette års Verdensdag for Fred, I budskabet opfordrer paven FN til at tage konkrete skridt til at udarbejde og rati­ ficere internationale aftaler på henholdsvis migrations- og flygtningeområdet. ”Sådanne internationale aftaler kan dan­ ne rammen om fremtidige politiske forslag og praktiske foranstaltninger”, fremhæver han. ”De må derfor være inspirerede af medfølelse, fremsynethed og mod til at ud­ nytte enhver given lejlighed til at fremme en fredsskabende proces. Kun da undgår vi, at den realisme, som er nødvendig i international politik, ikke forfalder til ky­ nisme og ligegyldighedens globalisering”.

Nogle betragter migration som “en trus­ sel”, men paven opfordrer os til at se mi­ granter som “en mulighed”. Langt mere end blot at fremsætte retorisk appel ønsker paven, at vi anlægger ”et kontemplativt blik”, der kan trænge ind i lidende men­ neskers hjerter og guide os i beslutsomme, kloge, ansvarlige og velovervejede hand­ linger. Kun herved kan de med ansvar for det fælles vel på nationalt og internationalt plan handle i overensstemmelse med de ”fire indsatsområder”, paven opstiller. At give asylansøgere, flygtninge, migranter og ofre for menneskehandel mulighed for at finde den fred, de søger, kræver en stra­ tegi, som forener de fire indsatsområder; at byde velkommen, at beskytte, at under­ støtte og at integrere.

At ”byde velkommen” handler om at forbedre de legale måder, flygtninge og fordrevne personer kan komme ind i et land på – i stedet for at udvise dem til lan­ de, hvor de risikerer forfølgelse og at blive udsat for vold.

At ”beskytte” handler om vores pligt til at anerkende og forsvare den ukrænkelige værdighed hos de mennesker, som på flugt fra reelle farer søger asyl og sikkerhed, og at forhindre at de bliver udnyttede.

At ”understøtte” indebærer, at vi un­ derstøtter migranters og flygtninges fulde menneskelige udvikling. Blandt de mange muligheder fremhæver paven vigtigheden af at give børn og unge adgang til uddan­ nelse på alle niveauer.

At ”integrere” vil sige, at vi giver flygt­ ninge og migranter mulighed for at deltage fuldt ud i samfundslivet i deres værtslande – til gensidig berigelse og frugtbart sam­ arbejde til gavn for lokalsamfundets vækst og udvikling.

Lad os derfor blive inspirerede af den hellige Johannes Paul II’s ord til Verdens­ dagen for Fred i 2000: ”Hvis alle deler ’drømmen’ om en fredelig verden, hvis flygtninges og migranters bidrag værdsæt­ tes på den rette måde, kan menneskelighe­ den mere og mere blive en universel fami­ lie og vor jord et ægte ’fælles hjem.’”

Op gennem historien har mange troet på denne ’drøm’ og deres mange bidrag vid­ ner om, at det ikke blot er ren utopi. Også mange yder i dag en stor og uselvisk ind­ sats på området.

NM

Internationale nyheder

Ny kirke til 5.000 kaldæere i Södertälje Over 40% af indbyggerne i den svenske by kommer fra Mellemøsten, og heraf er mange kristne kaldæere.

INDVIELSE

De 5-6.000 kristne kaldæere, som er flygtet fra urolighederne i Mellemøsten og nu bor i Sverige, kunne i sidste måned tage deres nye kirke og kulturcenter i brug. Jungfru Maria Kyrka i Södertälje, ca. 25 km sydvest for Stockholm, blev indviet den 8. december af kardinal Anders Arborelius sammen med gæster fra nær og fjern, blandt dem kardinal Rainer Woelki fra Tyskland, kaldæernes patriark Louis Raphael I Sako, Iraks ambassadør i Sverige og repræsentanter for andre kristne trossamfund.

Kardinal Woelki fra ærkebispedømmet Køln, der har doneret 500.000 euro til op­ førelsen af kirken, sagde efterfølgende til den tyske pressetjeneste domradio.de: ”De kaldæiske katolikker, der udgør den største kristne flygtningegruppe i Sverige, havde til lejligheden inviteret armenske og syriske

katolikker samt syrisk ortodokse, melkitter og maronitter”. Woelki tilføjede: ”Vi cele­ brerede messen efter den latinske ritus, men da arabisk er modersmålet for de fleste af menighedens medlemmer, var der i litur­ gien indføjet deres egne, velkendte hymner fra Syrien, Mosul eller Baghdad”.

Tilbage i år 2000 levede der 13.000 kristne familier i Baghdad og Mosul i Irak; men på grund af konflikter er de fleste flyg­ tet, heraf godt 17.000 til Sverige og mange af dem bor i området omkring Södertälje.

Mere end 40% af indbyggerne i byen kom­ mer fra Mellemøsten og mange af disse er kristne.

Den nye kaldæiske kirke og kulturcenter er udelukkede finansieret gennem donatio­ ner og frivillige bidrag. Den er ikke alene tænkt som et mødested for mennesker på flugt fra krig og forfølgelse, men også som

Oslo katolske bispedømme taber retssag Bispedømmet skal betale to million kroner i bøde for administrativt sjusk.

Den tidligere daglige leder blev frikendt.

Tekst: Niels Messerschmidt

NORGE I retssagen om ulovlig registrering af nye medlemmer er den tidligere økonom og daglige leder af Oslo katolske bispedømme (OKB) blevet frifundet for at have begået groft uagtsomt bedrageri.

På grund af svigtende tilsyn og rutiner i forbindelse med medlemsregisteringen, blev bispedømmet idømt en bøde på 2 million norske kroner. Dommen blev afsagt i Oslo Tingrett den 8. december. ”Vi er glade for, at bispedømmets tidligere økonom er blevet frifundet og at dommen, selv om den ikke har retskraft, fastslår, at han ikke er kendt skyldig i strafbare forhold.

Sagen har været en stor belastning for ham og hans familie”, sagde OKBs nuværende økonom Sindre-Jacob Bostad. ”Men samtidig er vi skuffet over, at bispe­dømmet er blevet pålagt en virksom­ hedsstraf. Det strider imod vor opfattelse af hændelsesforløbet. Vi er uenige i bøden og vil nu nærlæse dommens præmisser, før vi beslutter om vi vil anke afgørelsen eller ej”, tilføjede han.

Statsadvokat Kristian Jarland ved Oslo stadsadvokaturet bad oprindeligt om at bispedømmet blev idømt en virksomhedsbøde på 5 mill. norske kroner og halvandet års fængsel for den daglige leder af bispekontoret, hvoraf seks måneder blev gjort betinget. Økonomichefens advokat Anders Bros­ veet udtalte efter domsafsigelsen til avisen Dagen, at han også mente, at bispedømmet burde være blevet helt frifundet. ”Tingrettens drøftelse af hvilke krav, der objektivt gælder for retten til at opnå økonomisk tilskud, mener vi imidlertid er forkert, hvorfor bispedømmet også burde været blevet frifundet. Rettens drøftelse af dette ret komplekse juridiske spørgsmål begrænser sig til et par korte afsnit, og jeg mener at konklusionen er klart i strid med

hvad som følger af lovens eksplicitte tekst”, sagde Anders Brosveet til avisen.

Anker ikke

Efter domsafsigelsen udtalte statsadvokat og aktor Kristian Jarland til Dagen, at han noterede sig, at tingretten er enig med anklagemyndigheden i at telefonkatalogmetoden må anses for lovstridig. ”Desuden synes retten at have fulgt an­ klagemyndighedens syn på, at der har væ­ ret flere interne advarsler hos OKB uden at man har fulgt op på dem. Retten har også i lighed med anklagemyndigheden konklu­ deret, at vilkårene for virksomhedsbøden er opfyldt og at man således bør idømme bispe­dømmet en straf. Anklagemyndighe­ den tilbød OKB at få afgjort straffesagen med et bødeforlæg på 1 mio. kroner, men valgte ikke at vedtage det. Jeg bemærker, at tingretten har konkluderet, at 2 millioner kroner i bod er en passende virksomheds­ straf”, sagde statsadvokaten.

Kristian Jarland konstaterede, at tingret­ ten havde en anden vurdering end han selv hvad angik hvor vidt økonomichefen havde haft hensigt om vinding i forbindelse med den ulovlige medlemsregistrering.

Kort før jul besluttede anklagemyndig­ heden sig for ikke at anke Oslo tingrettens dom – hverken med hensyn til den tidligere økonom eller Oslo katolske bispedømme.

I forlængelse heraf udtalte biskop Bernt Eidsvig på bispedømmets hjemmeside: ”Formelt set er dommen ikke blevet forkyndt for os og vores ankefrist gælder fra forkyndelsestidspunktet. Men jeg forventer, at vi træffer en beslutning i god tid inden fristens udløb. Vi vil tage en yderligere runde med vores advokat, men som jeg ser det i dag taler meget for, at vi heller ikke anker dommen”.

Kaldæernes nye kirke i Södertälje syd for Stockholm blev indviet af kardinal Anders Arborelius sammen med blandt andre kardinal Rainer Woelki fra ærkebispedømmet Køln og kaldæernes patriark Louis Raphael I Sako. Fotograf: Hans Andersson. en platform for integration i det svenske samfund, hvor nyankomne har mulighed for at lære om svensk kultur og sprog. NM

Medlemsrod

Oslo katolske bispedømme fik i november sidste år en virksomhedsbøde på 1 million kroner for at sjuske med medlemsregiste­ ringen, men bispedømmet nægtede at ac­ ceptere bøden. Dermed tog anklagemyn­ digheden sagen til retten.

Bispedømmet blev i 2015 anmeldt for medlemsrod af Fylkesmannen i Oslo og Akershus efter at det blev kendt, at ansatte på bispekontoret registrerede folk, der stod opført i telefonbogen med polsk- og spansk­ klingende navne, som værende katolikker og derfor opførte dem i medlemsregistret uden at de var blevet spurgt på forhånd.

Politiet ransagede siden bispekontoret i Oslo og sigtede både biskop Bernt Eidsvig og økonomichefen for det administrative sjusk og groft bedrageri for ca. 50 mio. kro­ ner, som bispedømmet på baggrund af den ulovlige praksis havde fået udbetalt af den norske stat og kommunen.

En gennemgang har vist, at 56.500 af de i alt 65.500 nye registreringer i perioden 2010-14 var sket via tvivlsomme metoder, blandt andet førnævnte telefonbogsmetode.

Begyndt at tilbagebetale

Retssagen i Oslo tingrett er én af to retssager, som bispedømmet også er involveret i.

Tilbage i 2016 anlagde OKB et civilt søgsmål mod den norske stat i forsøget på at få omgjort en beslutning om tilbagebetaling af et millionstort beløb.

Fylkesmanden for Oslo og Akershus, der administrerer tilskudsordningen for trossamfund, havde beregnet, at OKB over perioden 2010-4 havde fået udbetalt 40,5 mio. kroner i uberettiget støtte.

Fylkesmanden har siden besluttet, at bispedømmet skulle tilbagebetale dette beløb og Kulturdepartementet fastholdt beslutningen, da bispedømmet klagede over afgørelsen.

I januar sidste år afviste Oslo tingrett bispedømmets appel om at få omstødt beslutningen om tilbagebetaling.

Bispedømmet har siden anket sagen, men er ifølge Dagsavisen alligevel begyndt tilbagebetalingen.

Oslos katolske bispedømme har modtaget i alt 105,4 mio. kroner i medlemsstøtte fra den norske stat og kommunen.

3

Internationale nyheder

Sådan læses Amoris laetitia Paven har løftet sløret for, hvordan en kontroversiel fodnote i hans dokument om ægteskabet og familien skal læses og forstås.

Tekst: Niels Messerschmidt

UNDERVISNING Pave Frans siger ’god’ for de retningslinjer, argentinske biskopper i Buenos Aires har udstukket efter offentliggørelsen af pavens postsynodale skrivelse om ægteskab og familien, Amoris laetitia (Kærlighedens glæde). De skriver, at fraskilte og gengifte katolikker i ganske sjældne tilfælde vil kunne modtage kommunionen, og efter pavens positive reaktion på disse retningslinjer, gør han nu det til en del af sin undervisning.

For nyligt blev et brev fra september 2016 med samme indhold fra pavens egen hånd og de argentinske biskoppers retningslinjer offentliggjort på Den hellige Stols officielle organ Acta Apostolicae Sedis’ hjemmeside.

Begge er forsynet med en kortfattet tekst på latin af statssekretær kardinal Pietro Parolin om, at teksterne udtrykker ’autentisk undervisning’. Dokumenter beskriver de forskellige forudsætninger, holdninger og bekymringer samt måder hvorpå præsterne kan rådgive og ledsage par, der befinder sig i komplekse og vanskelige livssituationer.

Pave Frans offentliggjorde Amoris laetitia i april 2016 efter to bispesynoder om emnet ’ægteskab og familie’. Den 5. september samme år offentliggjorde biskopperne i Buenos Aires nye retningslinjer til deres præster. I dokumentet med titlen ’Grundlæggende kriterier for anvendelsen af 8. kapitel i Amoris laetitia’ beskriver

biskopperne, hvordan man yder sjælesorg til par i vanskelige livssituationer.

Hvad angår indholdet anfører de argen­ tinske biskopper i deres retningslinjer: in­ gen ”ubegrænset adgang til sakramenterne” for katolikker i alle tilfælde; at man tager hensyn til menighedens følelser; at man overholder Kirkens lære om ægteskabets

Pave Frans hilser familiemedlemmer under en audiens med deltagerne i en international kongres, der blev afholdt i Vatikanet den 6. oktober i år. Kongressens tema var beskyttelse af børn i den digitale verden, Foto: CNS/L’Osservatore Romano.

Australsk overgrebs­ kommission langer ud efter Kirken Kommission offentliggør omfattende rapport om overgreb på børn begået på landets institutioner.

RAPPORT Den australske overgrebs­

kommission Royal Commission into Institutional Responses to Child Sexual Abuse, nedsat i 2013 for at afdække omfanget af seksuelle overgreb på børn begået på lan­ dets institutioner gennem 90 år, offentlig­ gjorde i december sin 17 bind store rapport og sine mere end 400 anbefalinger som af­ slutning på en flerårig undersøgelse.

Rapporten indeholder vidneudsagn fra over 8.000 nulevende overgrebsofre; 62% af ofrene i religiøse institutioner var katolikker. Derfor konkluderer rapporten,

uopløselighed; at man opmuntrer gengifte fraskilte til seksuel afholdenhed eller til at deltage i Kirkens liv uden brug af sakra­ menter. Kun i ganske særlige tilfælde, efter en forudgående ”nøje skelnen” og pastoral ledsagelse, og ved hjælp af bodens sakra­ mente, kan en præst give tilladelse til at gengifte fraskilte igen kan modtage kom­ munionen.

Den 5. september sidste år skrev pave Frans til den ansvarlige biskop Sergio Alfredo Fenoy og roste retningslinjerne.

Han gav udtryk for, at biskopperne med deres vejledning havde forstået indholdet af det omstridte kapitel i Amoris laetitia om ”at skelne, at ledsage og at integrere”

at ”der i årtier har været et katastrofalt svigt fra Den katolske Kirkes side”. Den katolske Kirke er det største trossamfund i Australien.

Blandt kommissionens anbefalinger er forslaget om, at landets bispekonference beder Vatikanet overveje at gøre præstecø­ libatet frivilligt. Den anbefaler desuden, at skrifteseglet brydes i de tilfælde, hvor oplysninger om overgreb på et barn er fremkommet under et skriftemål – og at gerningsmanden kun kan opnå absolution, når vedkommende overfor politiet har ind­

Den australske overgrebskommision har efter næsten 5 års arbejde offentliggjort en omfattende rapport om problemets omfang i landets institutioner.

rømmet sin forbrydelse. Endelig anbefaler kommissionen at gøre det strafbart, selv for gejstlige, at undlade at rapportere overgre­ bene til myndighederne.

Denis Hart, ærkebiskop af Melbourne og formand for landets bispekonference, sagde efter offentliggørelsen af rapporten, at mange af dens anbefalinger ”vil få stor indflydelse på hvordan Den katolske Kirke og andre fremover kan virke i Australien”. Ærkebiskoppen forklarede, at Vatika­ net ”seriøst overvejer” de spørgsmål, som rejses af kommissionen, men tilføjer sam­ tidig: “Jeg kan ikke bryde skrifteseglet.

Straffen for en præst, der bryder seglet, er ekskommunikation, at han udstødes af Kir­ ken. Jeg respekterer og har tillid til landets

par i vanskelige livssituationer. ”Der findes ingen anden fortolkning”, skrev pave Frans kortfattet.

Et reskript af stor betydning

Begge dokumenter, de argentinske biskoppers vejledning og pavens svar, har i nogen tid været at finde på online-udgaven af Acta Apostolicae Sedis fra 2016. Den trykte udgave er endnu ikke tilgængelig.

Almindelige kirkelige love bliver promulgeret via offentliggørelse i Acta Apostolicae Sedis. Den hellige Stols officielle organ indeholder også taler, breve og rapporter om forskellige kirkelige anliggender – alle har de dog ikke samme betydning og vægt, læremæssigt set. Bemærkelsesværdigt i ovennævnte tilfælde er dog et ”reskript fra en audiens hos Hans Hellighed” underskrevet af statssekretær kardinal Parolin (et reskript er et slags retsforskrift, der regulerer juridiske spørgsmål i individuelle tilfælde). Under denne audiens, hvor forskellige sager blev drøftet, ”har paven besluttet, at begge fremlagte dokumenter, via offentliggørelse på Vatikanets hjemmeside og i Acta Apostolicae Sedis, skal promulgeres som autentisk undervisning”, skriver kardinal Parolin.

At datoen for kardinal Parolins reskript i Acta Apostolicae Sedis fra oktober 2016 er angivet til den 5. juni, er ikke usædvanlig.

Udarbejdelsen af det officielle Acta Apostolicae Sedis strækker sig over flere måneder: teksterne skal tjekkes flere gange og dele af dem skal oversættes. Således hænder det, at trykte akter fra 2016 først dukker op i begyndelsen af 2018.

love, men her er tale om et helligt og ånde­ ligt ansvar overfor Gud, jeg må respektere og jeg vil gøre alt for at leve op til begge”.

Hart sagde videre, at de australske bi­ skopper vil gå forelægge anbefalingerne om frivilligt cølibat for Vatikanet, men ”selv finder jeg at cølibatet har værdi i sig selv”.

Selv om overgrebskommissionen ikke konkluderer, at cølibatet er en direkte årsag til seksuelle overgreb på børn, ser de det som en medvirkende faktor, især i kombi­ nation med andre risikofaktorer, fx præsters og ordensfolks privilegerede adgang til børn i visse typer af katolske institutioner, herunder skoler, kostskoler og menigheder.

NM

Et hjertelig tak til alle, der i 2017 har bidraget til Caritas Danmarks arbejde!

Christa Bonde

Bestyrelsesformand

Jann Sjursen

Generalsekretær

4

Søndagens tekst

Hvad fører Jesu invitation os til?

Prædiken til 2. alm. søndag – om kaldelsen af de første disciple.

Tekst: Pater Krzysztof Augustyniak SJ

PRÆDIKEN I den oprindelige græske

tekst lyder Jesu spørgsmål i dagens evangelium lidt anderledes end i vores danske oversættelse. Jesus spørger Johannes’ disciple: “Hvad leder I efter?

Hvad søger I?” Jesu spørgsmål peger på deres søgen og deres længsel.

Gud bruger tit vores længsler til at kommunikere med os. Derfor er det så vigtigt at stille det samme spørgsmål til os selv! Hvad søger jeg efter? Hvad er min længsel?

Gud møder os altid i vore længsler. Han ser aldrig bort fra dem! Det er midt i vores søgen og vores forventninger, at vi kan møde Ham! Ligesom Simeon og Annas længsel for dem blev et sted, hvor de kunne møde den lille nyfødte Messias.

Jesu svar på Hans kommende disciples spørgsmål er det også godt at meditere over.

Det er ikke kun en forklaring, som Jesus giver. Han inviterer Andreas og den anden discipel til at komme og se sit hjem. Mødet med Jesus er aldrig bare et stykke viden om Ham, en forklaring om, hvem Han er. Et møde med Jesus er også altid en indbydelse til sætte sig i bevægelse. Når vi ser tilbage på julefortællingerne, som vi har hørt for ikke så længe siden, kan vi se, at alle, som mødte den nyfødte Kristus, blev sat i bevægelse.

Jomfru Maria og Josef var undervejs, da Jesus kom til verden. Hyrderne og de vise

”

Det er kun i mødet med den levende Gud, at “risikoen” for at blive kaldet ligger.

Hvad fører Jesu invitation os til?

Det fortæller det sidste vers fra dagens evangelium om. Jesus siger til Peter: “du skal kaldes Kefas – det er det samme som Peter (en klippe).”

Jesu indbydelse fører os altid først og fremmest til erkendelsen af, hvem vi er.

Han giver os vores navn, som i den bibelske verden betyder vores dybe identitet. Men Peters navn bærer allerede noget mere. Det er på ham som klippen, at Vorherre gerne vil bygge sin kirke. Peters navn er samtidig en mission.

Alle vi som er døbt blev ved dåben kaldet ved navn til at være Jesu disciple. Men dette kald indebærer også en mission, som hver af os må udføre. En mission som tager udgangspunkt i alle de nådegaver, som Gud har lagt i os, og bekræfter, når vi bliver døbt.

Lad os denne søndag meditere over det kald, Gud har givet dig og mig. Det handler om de store livskald som ægteskab, præsteskabet eller andre livsvalg. Men det drejer sig også om alle mindre kald inden for livskaldet.

Hvad kalder Gud mig til i dag? Hvilken bevægelse vil Han sætte mig ind i i dag?

Hvor bør jeg flytte mig fra? Hvor bør jeg flytte mig hen?

Til Simon kom Jesu kald gennem hans

Hvad kalder Gud mig til i dag? Hvilken bevægelse vil Han sætte mig ind i i dag?

mænd skulle også af sted for at møde Ham. Simeon og Anna kom til templet for at hilse på den lille Jesus.

Kom og se! Et møde med Jesus er altid en invitation til at flytte sig. Til at forlade det kendte og sikre og gå ud. Det som er kendetegnende for et møde med ham er kaldet.

Når vi mødes af andre idoler, afguder, med ting og virkeligheder, som vi selv gør til vores gud eller som verden foreslår os som guder bliver vi aldrig kaldet! De har øjne, men ser ikke, ører men hører ikke, tunger men ikke siger noget! Og kan derfor ikke kalde os.

bror. Sådan virker Jesus også i dag, når han kalder os i Kirken – fælleskabet af vores brødre og søstre. For en kristen er kaldet altid både et personligt og et kirkeligt anliggende. Vi er altid kaldet i fælleskabet og for fælleskabet. Kirken hjælper os til at genkende og skelne mellem de falske stemmer, som nogle gange kan virke forvirrende. Den hjælper os at se, hvornår vi følger vores egne ideer og projekter i stedet for Herrens røst.

At være for hinanden lige som Andreas var for sin bror er også en af vores vigtige kristne opgaver. At hjælpe hinanden med at lytte til hvad Guds ord kalder os til. Ikke

Johannes Døberen peger hen imod Jesus som “Guds lam, som bærer verdens synd” (jf.

Joh 1,19). Oliemaleri af Ottavio Vannini (1585-ca. 1643).

Om de første disciple som kaldes (Joh 1,35-42)

Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: ”Se, dér er Guds lam”. De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: ”Hvad vil I?” De svarede: ”Rabbi, hvor bor du?” – Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: ”Kom og se!” De gik med og så, hvor han

boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time.

Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.

Først møder han sin bror Simon og siger til ham: ”Vi har mødt Messias” – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: ”Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas” – det er det samme som Peter.

for at lade andre følge vores planer og ideer, men for sammen at åbne sig for Guds vilje.

Hvor meget hjælper jeg mine medkristne til at lytte til Guds ord? Skaber jeg rum, hvor jeg sammen med dem jeg kender, i stilhed kan meditere over det, som Vorherre

vil sige til os?

Denne dag siger Jesus også til dig og mig: Kom og se. Tør du tage af sted?

foreløbig kun i den italienske udgave; men det er meningen, at den i fremtiden skal udvikles til hovedsprogene. Med udviklin­ gen af appen følger Vatikanet en trend over Clerus-App – er tænkt som en håndsrækning til præsterne. hele Europa med at satse på de elektroniske medier. I ærkebispedømmet Köln har domIT Spildtiden ved stoppestedet eller på to­ til de bibelsteder, prædikenen henviser til. radio.de udviklet appen Tagesevanget kan måske nu forvandles til kvalitetstid, Appen giver mulighed for gelium, der hver dag hvis man ellers kan læse italiensk. Kle­ at forstørre skriften, indsæt­ bringer dagens evange­ ruskongregationen – det departement i Va­ te noter, dele prædikenen på lium og en udlægning af tikanet, der tager sig af præsternes forhold de sociale medier og høre det. og af deres uddannelse – har i samarbejde teksten. P.t. er det jesuit­ Man kan læse mere om med Vatikanets kommunikationssekreta­ ten Marko Ivan Rupnik, den nye app på kleruskon­ riat udviklet Clerus-App – en app, der i før­ der står for det ugentlige gregationens hjemmeside ste omgang blev udviklet til præster, men input, mens Alessandro www.clerus.va, hvor der i kan bruges af alle, der ønsker fordybelse i Haag, informationstekni­ øvrigt findes en guldgrube søndagens tekst. Man kan downloade den ker fra kongregationen, af oplysninger på engelsk, gratis app via iTunes og Google Play til har taget sig af den tekni­ tysk, fransk, spansk og por­ sin smartphone, hvor man så hver torsdag ske udformning.

Appen findes som sagt Klerikerkongregationens website. tugisisk. Her finder man vil få leveret søndagens prædiken med links

blandt andet Biblia Clerus – et program, hvor man kan læse Skriften i lyset af tradi­ tionen og læreembedet.

Man kan downloade programmet til sin PC og ved søgning i bibelske tekster finde, hvad kirkefædrene og Kirkens læreembede har kommenteret til teksterne. Her er der også mulighed for at finde de vigtigste dokumenter fra Det andet Vatikankoncil, Den katolske Kirkes katekismus, de vig­ tigste pavelige rundskrivelser, apostolske exhortationer (opsummeringer af synoder) og apostoliske breve. Her finder man også den nuværende og tidligere udgaver af den kanoniske ret – både i den latinske og i den østlige udgave.

Endvidere giver siden adgang til et elektronisk bibliotek med en række tekster om sociallære, spiritualitet, liturgi m.m. LR

Ny app på vej på hovedsprogene

5

DUK

Velkommen til jubilæumsåret Danmarks Unge Katolikker fylder 70 år!

Tekst: Christopher Bonde

UNGDOMSARBEJDE Vi vil markere DUKs jubilæum i hele 2017, og til septem­ ber vil det kulminere med en stor jubilæ­ umsfejring. Denne artikel er den første i en række af mange indlæg fra nuværende og tidligere medlemmer, frivillige og ansatte hos DUK, der vil fortælle om deres ople­ velser med DUK gennem tiden.

Men hvad er DUK og for hvem er DUK? Danmarks Unge Katolikker er bispedømmet Københavns officielle børne- og ungdomsorganisation. Dette blev DUK udnævnt til i 1989 af biskop Hans L. Martensen. DUKs officielle målgruppe er børn og unge i alderen 6-30 år og har igennem de sidste 70 år arrangeret og afholdt alt fra sommerlejre, lokale firmelsesweekender til pilgrimsvandringer og skiture.

at forstå evangeliernes betydning og belyse for børn og unge i Danmark, hvorfor og hvordan det stadig er yderst relevant for os, selvom kalenderen siger 2018.

DUK er bygget op af lokalforeninger, der har ansvaret for børne- og ungdomsarbejdet i deres sogn. Disse lokalforeninger mødes på DUKs årsmøde og fastsætter rammerne for DUKs fremtid ved blandt andet at vælge hovedbestyrelsen, der har ansvaret for de nationale og internationale arrangementer; men vigtigst af alt vælger de DUKs arbejdsprogram. Arbejdsprogrammet, de vælger, gælder typisk for 1 år og er med til at definere, i hvilken retning DUK som organisation skal bevæge sig.

Det er DUKs øverste formål at leve op til disse tre punkter på alle vores arrangementer og aktiviteter.

De tre pejlemærker

Hvordan fungerer disse 3 punkter sammen i praksis?

DUK har tre pejlemærker at støtte sig til for at sikre, at organisationen bevæger sig i den rigtige retning: DUKs formålsparagraf DUKs årstema Arbejdsprogram DUKs formålsparagraf lyder: Det er DUKs formål aktivt at formidle Det glade Budskab på en sådan måde, at børnene og de unge gennem mødet med Kirken som et levende og inspirerende fællesskab: • støttes på deres vej til en personlig og levende tro.

• ud fra troen motiveres til personlig stillingtagen og næstekærlighed.

• føler sig som en del af det kirkelige fællesskab.

• engagerer sig levende og ansvarsfuldt i de troendes fællesskab og det omgivende samfund.

DUKs årstema bliver valgt af DUKs hovedbestyrelse i samarbejde med DUKs børne- og ungdomspræst. Det bliver valgt for ét år ad gangen og offentliggøres på DUKs årsmøde. Årstemaet er et fokusområde af troen, som DUKs arrangementer skal sætte fokus på i løbet af året. Til dette bliver der udgivet et årstemamateriale, som de frivillige kan bruge både i deres lokalforening og på nationale arrangementer.

DUKs årstema for 2018 er: ”Evangeliets glæde”. Med dette årstema ønsker DUK i 2018 at sætte fokus på Jesu ord og gerninger,

I skrivende stund har DUK 1600 medlem­ mer fordelt på 25 lokalforeninger landet over. For de medlemmer har DUK årligt ca.

25-30 regionale/nationale arrangementer.

I løbet af sommerferien har DUK sine al­ dersinddelte sommerlejre for børn, unge og familier. I vinter- og forårsmånederne har DUK sine regionale sakramentslejre, fire 1. kommunionsweekender og 3 firmelses­ weekender. Dertil kommer enkeltstående arrangementer som lejrledelseskursus for de frivillige, der skal planlægge sommerens lejre. Katolsk Lederuddannelse er for unge, der kunne tænke sig at lave frivilligt arbejde for DUKs børn og unge på såvel lokalt som nationalt plan.

Udover disse arrangementer kommer alle de arrangementer, aktiviteter og begivenheder, som DUKs lokalforeninger arrangerer.

Kort fortalt er der tilbud for unge katolikker i alle aldre året rundt i hele landet.

Men hvordan kan vi sikre at flere børn og unge forsat får del i det katolske fællesskab?

Det kom DUKs årsmøde med et bud på i november, hvor arbejdsprogrammet for 2018 blev vedtaget: ”Den personlige tro og børn og unge på den katolske dagsorden” Dette indsatsområde for DUKs jubilæ­ ums år er bygget op af to grundpiller; Den personlige tro; Børn og unge på den katol­ ske dagsorden.

Fællesskabet spiller en stor rolle på DUK-lejrene. Der er en bred vifte af tilbud lige fra weekendlejre, der forbereder til første kommunion og firmelse til deciderede ferielejre, hvor flere generationer er sammen. Foto: DUK.

Det er DUK´s kærneopgave at formidle katolsk tro på en nutidig og engagerende måde.

Foto: DUK. Med ”Den personlige tro” som den ene grundpille vil vi understrege, at vi som katolsk børne- og ungdomsorganisation aldrig må glemme at sætte fokus på vores tro, og vi går 2018 i møde med fokus på det personlige trosliv, både for vores medlemmer og vores frivillige.

Hvis vi kan styrke børn og unges personlige tro, håber vi, at dette kan skabe præcedens for, at vi i endnu højere grad kan udleve vores tro sammen i et stærkere trosfællesskab.

Den anden del af DUKs arbejdsprogram, ”Børn og unge på den katolske dagsorden” skal ikke forstås sådan, at vi tror vi er alene om denne opgave; men sådan at vi sammen med Kirken er med til sætte fokus på vores børn og unge i deres tro og fællesskabet deri. Børn og unge i vores kirke i dag er dem, der i fremtiden skal være med til at løfte og forme vores kirke. Så vores mål og håb for dette arbejdsprogram er, at vi kan få alle med og at vi kan styrkes og vokse i troen sammen. For DUK er for alle. DUK er for alle, der vil være med. Man skal ikke bo i en bestemt by eller landsdel, DUK er en invitation til at kunne mødes med andre unge også på tværs af geografi. Så vi håber på, at vi med denne kampagne kan få flere til at føle sig som en del af DUK, for DUK er vores alle sammens, hvad enten man er 5, 15, 30 eller 60 år gammel.

Lørdag den 15. september til søndag den 16. september afholder DUK sit officielle 70 års jubilæum. Her skal vi hylde alle vores medlemmer og frivillige gennem de sidste 70 år, alle vores arrangementer, ture og aktiviteter og vores fælles tro som unge katolikker.

Temaet for weekenden er en sammentrækning mellem DUKs fødselsdag og årstemaet for 2018: Danmarks Unge Katolikker – 70 år med evangeliets glæde.

Jubilæumsfejringen er for alle der har lyst til at deltage! Om det så vil være dit første DUK arrangement eller dit 20. arrangement om du var aktiv som ung for 50 år siden – denne fejring er for dig der vil tage del i det.

For det vi fejrer er vores alle samens børneog ungdomsorganisation. Så tag dette som en åben invitation til at komme og være med på hele arrangementet. Om du vil komme til festmessen eller bare lægger et smut forbi, skal du være meget velkommen.

Arrangementet finder sted på Erritsø skole i Fredericia og starter lørdag den 15. september 2018 kl. 10.00. I løbet af dagen vil der være aldersinddelte aktiviteter. Der vil være aktiviteter, workshops og oplæg for alle aldre. I løbet af eftermiddagen vil vi sammen med bispedømmets generalvikar pastor Niels Engelbrecht fejre en stor festmesse. Efter flere forskellige aktiviteter

hen mod aftenen slutter vi dagen af med en kæmpe fest med alt hvad der, hører til.

Søndagens program vil ligeledes stå på forskellige aldersinddelte aktiviteter inden vi sammen vil afslutte weekenden tidligt på eftermiddagen.

I anledningen af DUKs jubilæum og dette arrangement har DUK i samarbejde med kamelitersøstrene i Hillerød fået produceret et jubilæumskors, som man på arrangementet vil kunne købe for 50 kr.

Disse kors er ca. 20x20 cm og er en lille udgave af det kors, der hænger i kirken, Marias rene hjerte, på Ømborgen ved Ry. Årsagen til at vi har valgt dette kors, som jubilæumskors, er at mange kender korset fra DUK sammenhænge på Ømborgen. Ømborgens grund blev givet til katolsk børne og ungdomsarbejde i Danmark efter 2. verdenskrig. Siden da har Ømborgen år efter år været samlingssted for DUK og dets medlemmer.

Afslutningsvist kan vi konkludere at Bispedømmet Københavns officielle børneog ungdoms organisation, Danmarks Unge katolikker og hele bispedømmet går et spændende år i møde. Vi håber at I vil være med til at tage del i DUKs jubilæum, være med til at dele budskabet om fællesskabet for katolske børn og unges fællesskab i troen og selvfølgelig også deltage i den officielle jubilæumsfejring til september.

Sjov og leg på ØM. Foto: DUK.

6

Bøn

Hvorfor stilhed?

Hvorfor Caritas Danmark og Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro i København har besluttet at tilbyde stilhed og mulighed for stille bøn hver søndag aften fra kl. 21 til 23.

Tekst: Stine Riegels Læsøe

SPIRITUALITET Vel vidende at det er

paradoksalt at råbe op om stilhed, forsøger jeg alligevel her at konkurrere med andre medier for at fortælle, at vi har et tilbud om en god stilhed.

Stilhed bliver formodentlig aldrig det helt store tilløbsstykke, hverken kirkeligt eller sekulært. Men vi har en formodning om, at der i alle lag af samfundet, såvel blandt travle forretningsfolk, ansvarsfulde småbørnsforældre som blandt syge og hjemløse, findes enkelte mennesker, der har det behov for stilhed og den mulighed for fordybelse, som den gode stilhed kan bidrage til.

Siden den 10. september 2017 har vi derfor i Caritas Danmark sammen med præster fra Jesu Hjerte kirke på Vesterbro i København, kunnet tilbyde stilhed med mulighed for stille bøn og tilbedelse hver søndag efter aftenmessen kl. 20, dvs mellem kl. 21 og 23.

For et par måneder siden udtalte den nyudnævnte svenske kardinal Anders Aborelius til Kristeligt Dagblad: ”Skal man overleve som kristen i en sekulariseret kultur, må man styrke sit indre bønsliv.”

Dette udsagn er vi enige i, og blandt andet derfor har vi lavet dette tilbud, der er åbent for alle, der mener at kunne finde glæde ved stilheden og stille bøn. Alle er velkomne, man kan blive i fem minutter eller i de to timer, kirken er åben for den stille bøn.

Hvorfor stilhed? Stilhed er en mangelvare i vores kultur. Vi vil gerne tilbyde mennesker noget, de mangler.

Jeg møder ofte, både privat og via mit arbejde, mennesker, der fortæller mig at ”selvfølgelig tror jeg på Gud”. Og så tilføjer de, for at berolige mig: ” – men jeg er altså ikke sådan kirkelig!” Det er mit håb, at

vores tilbud om stilhed og mulighed for stille bøn vil kunne styrke disse menneskers relation til Gud. I forskellige sammenhænge har vi, der kommer til den stille bøn søndag aften, i andre lande oplevet, at syge fra et nærliggende psykiatrisk sygehus, eller folk, der lever et hårdt liv på gaden, har nydt at deltage eller at være i kirker med tilbedelse og stilhed.

Jeg arbejdede i fem år i Kirkens Korshær i København, og den dybe tro, jeg mødte hos mange af de hjemløse misbrugere, gjorde et stort indtryk på mig. ”Er du gal, mand – Jesus er den eneste jeg har!”

I forhold til egentligt socialt arbejde, tænker vi, at det kan være befriende her i kirken for en stund at mødes et sted, hvor vi ikke ser så meget på hinanden, men mere ser i samme retning.

Rum for den enkeltes møde med Gud

Pave emeritus Benedikt XVI har i overvejelser omkring liturgien sagt: ”den menneskelige ageren kan næsten komme til at udslette Guds tilstedeværelse”. Vi vil her gerne skabe rum for den enkeltes møde med Gud, nogenlunde ufarvet af, hvordan alle andre udtrykker sig omkring Gud, der jo er så stor, at ingen af os forstår det helt, hverken i ”Han”, ”Hun” eller svenske ”Hen”-termer.

Det sene tidspunkt er velvalgt i forhold til mennesker, der har svært ved at sove.

Vi tror, at den gode stilhed fremmer en god søvn.

Mange af de over hundrede nigerianske prostituerede, der er handlede til Danmark og som opholder sig på Vesterbro om natten, er opvokset med tilbedelse som en

Med Markus ind i det nye kirkeår Pastoral-Centret udgiver guide til søndagens læsninger.

BIBELGUIDE Første søndag i advent startede som bekendt det nye kirkeår.

I år er vi i et B-år – og det indebærer, at hovedparten af søndagenes evangelietekster tages fra Markusevangeliet.

I den anledning har Pastoral-Centret udgivet det lille hæfte Indføring til Markusevangeliet. Hæftet tænkes lagt frem til kirkegængerne og solgt ved begyndelsen af kirkeåret for 5-10 kroner per stk.

De fleste er vel klar over, at der er A-, B- og C-år. Men mange har måske ikke tænkt over, at kirkeåret er delt op i en cyklus, sådan at man på tre år når igennem alle fire evangelier. Mange er måske heller ikke bevidste om, at evangelieteksterne kommer i en gennemtænkt rækkefølge. Alt dette får man styr på i hæftet, der også kan give appetit på at lære Bibelen nærmere at kende. På hæftets første side ser man en lille oversigt over kirkeårets læsninger fra i år og ti år frem. De tre synoptiske evangelier læses på de almindelige søndage (uge 2-34) i løbet af en treårig

periode, mens hverdagslæsningerne inddeles i en toårig cyklus. Læsningerne fra Det gamle Testamente vælges ud fra søndagsevangeliets tema. Det er ikke nødvendigvis tilfældet for anden læsningerne, der næsten altid tages fra et af brevene i Det nye Testamente.

Hæftet fortæller, at vi egentlig ikke ved ret meget om evangelisten Markus udover at han efter traditionen identificeres med en ung mand i Apostlenes Gerninger. Han var medlem af menigheden i Jerusalem, og hans mor gav husly til Paulus, efter at han var flygtet fra fængslet (ApG 12,12) Måske fulgte han med apostlen Peter til Rom (1 Pet 5,13); men vi ved det ikke med sikkerhed.

Hæftet ser Markusevangeliet som struktureret omkring Peters bekendelse ”Du er Kristus” (8,29). Dermed kan det deles op i tre akter: Jesu offentlige virke i Galilæa, hans vandring fra Galilæa til Jerusalem og Jesus i Jerusalem sluttende med den tomme grav.

En oversigt over temaerne i søndagens

del af deres kirkelige praksis. De starter på gaden ved 22 tiden om aftenen, og vi håber, at enkelte af dem vil få glæde af at komme forbi og sætte sig ind og bidrage til den gode stilhed.

Søndag er Guds dag – og det er måske derfor også den dag, hvor savnet af Gud eller af menneskeligt fællesskab mærkes mest af dem, der af forskellige årsager er alene. Dette kan godt give et øget behov for at søge den gode stilhed sammen med andre.

Desuden er tilbedelse en praksis i mange religioner, og derfor også en mulighed for mennesker med forskellig tro at mødes omkring. Der er mange, der af forskellige grunde ikke går til nadver – men det står alle frit for at kunne tilbede, både kristne og ikke-kristne.

Det er som sagt en erfaring med stille bøn, at vi aldrig bliver mange. Det er ikke en praksis, der søges af flertallet. Men jeg tror, at i alle lag af samfundet findes der mennesker, der har glæde ved stilheden, og det er dem, vi henvender os til. Hvad enten man lever et stresset liv på gaden, som forretningskvinde eller som familiefar, kan man have glæde af en stille stund søndag aften.

Der udkommer for tiden flere bøger om stilhed, og stilhed som praksis fremhæves som god og nyttig i forhold til det hektiske medieliv, de fleste af os udsættes for.

En klassiker blandt bøger om stilhed er

Peter Weidemann. Pfarrbriefservice.de.

Markuslæsninger hjælper til hurtigt at se søndagens tema, så man kan være forberedt, før man sidder på kirkebænken.

Under overskriften ”perioder med Markusevangeliet” følger en inddeling med forklaring af læsningerne i advents- og juletiden, almindelige søndage til fastetiden, faste- og påsketiden og almindelige søndage efter påske. I de passager, der bruges på almindelige søndage indtil fastetiden, fortæller Markusevangeliet om, hvad der

Thomas Mertons: ”Stilhedens forjættelse” fra 1952. Merton inspirerer til stilhed bl.a. med følgende ord, p. 102: ”Denne sjælens stille længsel trænger ind bag ordenes overflade, bag den menneskelige forklaring af mysterierne og søger i tavshedens ydmyghed og tankens ensomhed og indre fattigdom den overnaturlige tilegnelse af det, ordene aldrig helt vil kunne dække.”

Videre skriver Merton, p. 185: ”Det er kun tilsyneladende, at den kontemplative bøn er blottet for aktivitet. Dybt under overfladen drages sindet og viljen ind i et væld af handling, som er dyb, intens og overnaturlig, som gennemstrømmer hele vort væsen og bærer uoverskuelig frugt.”

For nyligt handlede søndagens evangelium om bryllupsfesten, som ingen af de velbjergede ville komme til – de havde for travlt med alt muligt andet - og derfor gik man ud og inviterede mennesker fra gader og stræder til at deltage. Sådan er stilheden i Jesu Hjerte kirke tænkt: Alle, høj og lav, kirkelig eller ikke-kirkelig skal være inviterede til at nyde den gode stilhed, man kan være heldig at finde i et bønnens hus.

Lad mig slutte med Thomas Mertons manende ord til bl.a. mig selv, p. 212: ”Alle de mennesker, som er så hurtige til at mene, at de må gå ud og dele deres erfaringer om bøn med andre mennesker, opnår bare at ødelægge deres egen kontemplation og give andre helt forkerte forestillinger om, hvad det er, fordi de stoler alt for meget på, at tale, ord og forklaringer kan opnå noget, som kun Guds lys i dybet af menneskets sjæl kan frembringe.” Nu vil vi så gerne tilbyde et fælles rum for denne stilhed. Kom og se!

Stilhed og mulighed for stille bøn hver søndag fra kl. 21.00 til 23.00 i kirken i Stenosgade 4.

Alle er velkomne. Spørgsmål: ring til tlf. +45 26 43 19 08

skete, fra Jesus begyndte sit offentlige virke, hans forkyndelse og helbredelserne, der viser med hvilken autoritet Jesus taler. I begyndelsen af fastetiden møder vi fristelsen i ørkenen, der strengt taget ikke hører hjemme her kronologisk, men placeres her af tematiske grunde.

Hæftet gør opmærksom på, at fokus på Markuslæsningerne før påske ligger på Jesu forkyndelse og autoritet, mens det efter påske handler om modtagelsen af forkyndelsen og Jesu missionsværk.

Dette hæfte er en lille maggieterning med en masse komprimeret basisviden. På kun 23 sider får man oversigt, forklaring på kirkeårets opbygning og en præsentation af evangelisten Markus. Simpelthen fundet for de penge! Og det bedste af det hele – som hæftets forfatter, pastor Christian Noval, gør opmærksom på – er historien om Kristus absolut ikke slut. Fortsættelse følger!

Indføring til evangelierne. Markus (år B). 23 sider. Udgivet af Pastoral-Centret.

Sælges kun i bundter med 20 styk for 95 kroner.

Læs mere på www.pastoralcentret.dk.

LR

Maribo

7

Glædesfest i Maribo Sankt Birgitta Kirke genåbnet den 10. december.

Tekst og foto: Lisbeth Rütz

MARIBO Jeg sagde jo, jeg ville komme til at spille på det orgel igen, siger den glade organist Margit Dåwil og lader fingrene glide hen over klaviaturet på orglet.

Roberto Falcone og hans døtre stemmer deres violiner, mens sangeren Jette Olsen studerer nodearket.

Stemningen er forventningsfuld i Sankt Birgitta kirke i Maribo. Tre år og tre måneder er der gået, siden et menighedsrådsmøde den 28. august 2014 besluttede at lukke kirken, fordi bispedømmets rådgivende ingeniørfirma Promana vurderede der var fare for, at kirken ville styrte sammen. Men nu er dagen for genåbningen trods alle odds endelig kommet.

Der er dog en lille dråbe malurt i glædens bæger. Vi må tænke os til lyden af kirkens velklingende kirkeklokker, indviet til Sankt Stanislaw, den hellige Birgitta og hendes datter Katharina af Vadstena. Tekniske undersøgelser har vist, at mekanikken bag klokkerne trænger til udskiftning.

Menigheden er både praktisk og åndeligt topforberedt til den store dag. I løbet af fem arbejdsdage har mange frivillige fra menigheden knoklet med at få alt på plads.

Genåbningen kommer dagen efter en retræte hos birgittasøstrene, hvor sognepræst Mariano Cardiello har opfordret til at bruge adventstiden som et wake up call og gribe anledningen til at omvende sig til det glade budskab.

Folk bliver ved med at strømme ind i kirken, der til sidst er så stopfuld, at mange må stå op. Det er en stor dag, og der er mange ting at fejre for menigheden i Maribo.

Der er andægtig stilhed i kirkerummet, da lyset bliver dæmpet, og døren går op.

Ind kommer luciabruden og hendes følge af luciapiger fra Sankt Birgitta Skole for at synge og fortælle om den hellige Lucias martyrium.

I sin prædiken kalder biskop Czeslaw forløbet op til genåbningen for ”til tider dramatisk”. Han takker Sankt Birgitta Søstrene for deres store gæstfrihed. I mere end tre år har de lagt kirke til, når Sankt Birgitta menighed fejrede søndagsmesse. ”Sankt Birgitta Kirke er et synligt symbol

på Kirken af levende stene”, siger biskoppen og kalder Kirken et sted, hvor vi samles til messe og for at tanke op. Midt i en tid, der på mange måder er præget af angst, står Kirken der som et tegn på det evige liv, der er vores destination. Det er her vi styrker fællesskabet omkring den tro, som vi skal dele med hinanden og give videre, siger biskop Czeslaw og understreger, at nu er det op til menigheden at bære Kirken videre med deres personlige engagement.

For en af menighedens medlemmer David Noval er det en ganske særlig dag.

I dag fejres hans admissio ad ordinem. Det betyder, at bispedømmet bekræfter ham som kandidat til det permanente diakonat.

Efter foreløbig et års fjernstudie på deltid ved St. Mary College Oscott i Birmingham skal han gennem tre års studier mere, før han efter planen bliver diakonviet i 2020.

Det er første gang, pastor Mariano fejrer messe i kirken. En af hans allerførste opgaver i 2014 var at være med til menighedsrådsmødet den 28. august 2014, hvor den tunge beslutning om at lukke kirken blev truffet. Han ser det som et mirakel, at kirken kan åbne igen. Det var Guds vilje, kirken skulle bestå, siger han.

Da messen er slut, strømmer folk over i Sankt Birgitta Kirkes gymnastiksal til borde, der bugner med danske og polske specialiteter. Alle de nye retter, der kommer på bordet i samme hast som fadene bliver tømt, virker næsten som et nyt bespisningsunder.

Stort lokalt engagement

Mange i lokalmiljøet engagerede sig i genåbningen, da Sankt Birgitta Kirke blev lukket, og der blev dannet en nu nedlagt bevaringsforening med tidligere menighedsrådsformand, Jan Tvangsø som formand.

Beslutningen om renoveringen af kirken blev truffet efter en ingeniørundersøgelse, der sagde god for, at det kunne betale sig at sætte kirken i stand. Et tremands udvalg bestående af arkitekt Kristof Lubowiecki fra det tidligere menighedsråd i Maribo, ingeniør Erik Bohn-Jespersen og administrationschef Thomas Larsen fra

Sankt Birgitta Kirke var stopfuld til genåbningen, og mange måtte nøjes med ståpladser bagest i kirken.

Messen blev smukt indledt af et stort Luciakor fra Sankt Birgitta Skole, den katolske skole i Maribo. bispekontoret har styret forløbet omkring undersøgelsen.

Mon ikke mange af menighedens medlemmer på genåbningsdagen sendte en taknemmelig tanke til et trofast og mangeårigt medlem af menigheden Jan Zygmunt. Han døde i efteråret 2015, og menigheden arvede knap to millioner efter ham.

Det har været en lang og til tider uigen­ nemskuelig proces, siger menighedsråds­ formand Joakim Søgaard, der takker biskop Czeslaw, generalvikar Niels Engelbrecht og administrationschef Thomas Jacob Larsen for godt samarbejde omkring projektet.

Men kirkens genåbning er også vigtig i et økumenisk perspektiv. Vi er ét i Kristus, siger domprovst Anne Birgitte Reiter og udtrykker sin glæde over det velfungerende økumeniske samarbejde i Maribo. Hvert år i januar er der økumenisk kirkevandring fra domkirken til Sankt Birgitta Kirke. Ved siden af domkirken åbnede i maj 2016 byens pilgrimshus. Med fællesspisning, foredragsarrangementer og pilgrimsvandringer er Pilgrimshuset blevet lidt af en dynamo i det lokale kirke- og kulturliv.

Genåbningen af Sankt Birgitta Kirke kommer på et tidspunkt, hvor fremtiden for Sankt Franciscus Kirke i Nakskov endnu er uafklaret; men som biskop Czeslaw sagde i sin prædiken, arbejdes der på en løsning.

Der forhandles i øjeblikket mellem bispe­ dømmet og Stenoskolen om Stenoskolens overtagelse af kirken. Efter beslutningen om at lukke Sankt Franciscus Kirke skrev biskop Czeslaw sidste år i september i et hyrdebrev til de tre menigheder på LollandFalster: ”Både den og Sct. Birgitta Kirke har en historisk og kunstnerisk værdi, som man skal gå langt for at bevare”.

Den lokale interesse for kirken har været stor også set fra en alment kulturel og historisk synsvinkel. Museumsinspektør Lene T. Buur fra Stiftsmuseet, har kaldt kirken ”en del af en stærk fortælling i Maribo og en del af et tydeligt kulturmiljø.” ”Både Sankt Birgitta Kirke og Sankt Franciscus Kirke var i høj grad de polske kirker. Sådan blev de kaldt hernede.

Kirkerne var i høj grad et åndehul for katolikker med polsk forankring, og de var bærere af så mange ting. De stod der som et symbol på hjemlandet – det delte Polen – og dets kultur. Kirken rummede alle disse sfærer. Alt det var gemt ind i kirken, og den var omdrejningspunktet for hele livet. De to kirker rummer så meget af både 1800og 1900-tallets Polen”, siger historikeren

Søren Kolstrup, der har skrevet flere bøger om den polske indvandring til Danmark.

Sankt Birgitta Kirke blev indviet den 15. august 1897. Kirken og præstegården er tegnet i historicistisk stil af H.C. Glahn, der i 1800 og 1900-tallet var arkitekten bag en række markante bygninger på LollandFalster.

Sognepræst Mariano Cardiello, der har været på Lolland-Falster i tre år, glædede sig over at kunne fejre messen for første gang i Sankt Birgitta Kirke.

Admissio ad ordinem. Biskop Czeslaws officielle anerkendelse af David Noval som kandidat til diakonembedet skete ved en lille ceremoni under messen.

Den årlige kirkevandring i Maribo er i år onsdag den 24. januar. Kirkevandringen begynder kl. 19.00 med gudstjeneste i Maribo Domkirke. Fra Domkirken går man syngende gennem byen til Sankt Birgitta Kirke, hvor der fejres gudstjeneste. Efter gudstjenesten er der kaffebord i SFO-lokalerne ved Sankt Birgitta Skole. Alle er velkomne.

Anden lørdag i måneden vil der i en prøveperiode på seks måneder blive fejret messe på polsk i Maribo. Første messe på polsk i Maribo fejres den 13. januar klokken 16. Samtidig bortfalder den polske messe i Nykøbing.

8

Kirken iorientering Danmark katolsk

Otte dage i Jesu fodspor Benny Blumensaat og Maria Truelsen arrangerer pilgrimsrejse til Det hellige Land.

PILGRIMSREJSE Nu er der igen en rejse at glæde sig til. Pastor Benny Blumensaat – kendt for mange grupperejser til Medjugorje – arrangerer sammen med menighedsrådsformand Maria Truelsen en pilgrimsrejse til Det hellige Land. Fra den 22. til den 29. maj vil deltagerne gå i Jesu fodspor og opleve de steder, hvor Jesus blev født og levede som barn, indtil han begyndte sit offentlige virke.

Pilgrimmene vil overnatte i Jerusalem, Jeriko og Tiberias. De vil blandt andet sammen med en specialuddannet dansk/ engelsktalende guide se markerne, hvor hyrderne hørte englene tale om Jesu fødsel og se Fødselskirken i Betlehem, der siges at være bygget over det sted, hvor Jesus blev født. De vil se Nazareth, hvor Jesus levede et ubemærket liv, indtil han begyndte at prædike. De vil se Quasr el Yahud, hvor Jesus blev døbt, komme til Tabgha, hvor fem brød og to fisk mættede folkeskaren.

De vil opleve bjerget, hvor Jesus forkyndte Saligprisningerne, vandre i Gethsemane Have, hvor Jesus tilbragte sin sidste nat og de vil bede eller gå korsvejen ad Via Dolorosa.

Turen afvikles som en pilgrimsrejse med daglig messe, bøn og mulighed for skriftemål. Alle – uanset religiøst tilhørsforhold – kan være med på turen. LR Interesserede bedes henvende sig til Maria Truelsen på mail: mariatruelsen@ mail.tele.dk.

En synlig kirke?!

– mellem præstekald og hjemløse.

Saligprisningernes Bjerg set fra Kapernaum, bliver et af de steder, pilgrimmene kommer til at opleve.

Foto: Wikipedia.

Mens vi venter på Panama

Ikonprojekt engagerer unge katolikker i næste Verdensungdomsdag.

UNGDOMSARBEJDE Nedtællingen til WYD i Panama næste år fra den 22. til den 27. januar er i fuld gang, og mange mennesker i bispedømmet er allerede involveret i WYD 2019. Men WYD 2019 handler selvfølgelig ikke bare om logistik og koordinering.

Alle de praktiske detaljer skal være på plads; men man skal også være åndeligt klar. siger sr. Teresa Piekos. I mange år underviste hun i religion og billedkunst på Sankt Albani Skole i Odense, nu bor hun i Maria Immaculata Søstrenes kommunitet på Amager, hvor hun er aktiv i ungdomsarbejdet ved Sct. Annæ Kirke.

For to år siden stod hun sammen med en gruppe frivillige bag evangeliserings-

Der arbejdes koncentreret på ikonen.

og kunstprojektet Guds frelse – en udstilling med mosaikker, der blev vist på Verdensungdomsdagen i Krakow.

Nu arbejder sr. Teresa med et nyt kunstprojekt. En Mariaikon skal være med til at forberede unge danske katolikker til Panama. Da Verdensungdomsdagen sluttede i Krakow for to år siden, holdt pave Frans en katekese som forberedelse til næste verdensungdomsdag. Maria som forbillede var den røde tråd i pavens katekese. Hun kan hjælpe os til at huske fortiden, finde mod til at klare nutiden og få os til at se med håb på fremtiden, sagde paven, der har givet tre steder fra Lukas som orienteringspunkter i forberedelsen. Sidste år var der fokus på fortiden med Lukas 1,49: Herren har gjort

GADEMISSION Der er 10.000 hjemløse

i Birmingham, hvor Daniel Steiner Ebert studerer til præst. Mød ham og hør ham fortælle om, hvordan den katolske kirke møder den udfordring – og hvordan han selv er involveret i gademission blandt de hjemløse. Er det erfaringer, vi kan bruge i Danmark og i Kirken? Det sker i en dialog med Caritas’ generalsekretær Jann Sjursen

og de fremmødte. Alle er velkomne – mødet afholdes i Caritas Center Stenosgade efter messen kl. 17.00 i Jesu Hjerte kirke (altså ca. kl. 17.30). Fyraftensmenuen består af millionbøf, ris og salat. Mødet er slut 19.30. Tilmelding ikke nødvendigt. Sted: Caritas Center Stenosgade, Stenosgade 4A, Vesterbro, København.

Caritas.

store ting imod mig. I år er der fokus på nutiden med Lukas 1,30 frygt ikke Maria, thi du har fundet nåde hos Gud. Næste år bliver der fokus på fremtiden med Lukas 1,38: se, jeg er herrens tjenerinde det ske mig efter dit ord.

Ikonen bliver til som et gruppearbejde, alle kan være med i uanset deres kunstneriske evner. De unge maler efter en skabelon.

Billedet laves med en stempelteknik, hvor en blyant med viskelæder dyppes i akrylfarve. På den måde kommer billedet til at bestå af tusinder af prikker, der samtidig symboliserer den mangfoldighed af mennesker, som var med til at male det.

Søster Teresa har brugt sit store netværk og inviteret unge ved danske, polske, spanske og engelske messer i København til at være med. Foreløbig har unge fra 14 forskellige nationer været med i projektet.

Hver gang de unge mødes for at arbejde,

beder de en fællesbøn, før de går i gang.

Som regel maler de videre i stilhed, og mange har udtrykt glæde over den gode atmosfære, der opstår omkring arbejdet, fortæller sr. Teresa. Ikonens motiv er jomfru Maria, der inden i sig bærer Jesus, verdens frelser. Bort rundt omkring billedet er der ildtunger som en hentydning til Lukas 12,49: Ild er jeg kommet for at kaste på jorden. Ved DUK´s årsmøde i Øm sidste år blev projektet præsenteret ved en aftenbøn, hvor sr. Teresa fortalte om billedets symbolik. Det er tanken, at der senere skal laves kort med ikonen og materiale, der kan bruges til billedmeditation. Interesserede kan kontakte sr. Teresa på hendes mail; sr_ teresa_piekos@hotmail.com.

Næste nummer af KO vil bringe mere om billedets symbolik og hvordan man kan bruge det til blledmeditation.

LR

DUK´s nyvalgte hovedbestyrelse og pastor Kasper Baadsgaard med ikonen.

Liturgiskorientering kalender katolsk

Februar

1. grøn. Torsdag i 4.alm.uge. (IV Ps).  1 Krøn 29,10cd.11ab.11c-12a.12b-13  Herre, du hersker over alt.

L.: 1 Kong 2,1-4.10-12. Ev.: Mark 6,7-13.

2. grøn. Fredag i 4.alm.uge. (IV Ps).  Sl 18,31.47+50.51.  Ophøjet være min frelses Gud! L.: Sir 47,2-11. Ev.: Mark 6,14-29.

3. grøn. Lørdag i 4.alm.uge. (IV Ps).

Eller rød. Blasius, biskop og martyr (†316) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 119,9.10.11.12.13.14.  Lær mig, Herre, dine lovbud.

L.: 1 Kong 3,4-13. Ev.: Mark 6,30-34.

Bededag for præste- og ordenskald Blasiusvelsignelse 4. hvid. Søndag. HERRENS FREMSTILLING I TEMPLET. (Kyndelmisse) (f).(5.alm.søndag)  Gl. Cr. Særl.pf.

1.L.: Mal 3,1-4;  Sl 24,7.8.9.10.  Hærskarers Herre, han er ærens konge!

2.L.: Hebr 2,14-18.

Ev.: Luk. 2,22-40 eller 2,22-32.

5. rød. Mandag i 5.alm.uge. (I Ps).

Agathe, jomfru og martyr (†251) (m)  Sl 132,6-7.8-10.  Herre, bryd op til dit hvilested!

L.: 1 Kong 8,1-7.9-13. Ev.: Mark 6,53-56.

6. rød. Tirsdag i 5.alm.uge. (I Ps).

Paul Miki og lidelsesfæller, martyrer (†1597) (m)  Sl 84,3.4.5+10.11.  Hvor er din bolig vidunderlig, Hærskarers Herre!

L.: 1 Kong 8,22-23.27-30. Ev.: Mark 7,1-13.

7. grøn. Onsdag i 5.alm.uge. (I Ps).  Sl 37,5-6.30-31.39-40.  Den retfærdiges mund forkynder visdom.

L.: 1 Kong 10,1-10. Ev.: Mark 7,14-23.

8. grøn. Torsdag i 5.alm.uge. (I Ps).

Eller hvid. Hieronymus Æmiliani, præst (†1537) Eller hvid. Josephina Bakhita, jomfru (†1947)  Sl 106,3-4.35-36.37+40.  Husk os, Herre, i nåde mod dit folk.

L.: 1 Kong 11,4-13. Ev.: Mark 7,24-30.

9. grøn. Fredag i 5.alm.uge. (I Ps).  Sl 81,10-11b.12-13.14-15.  Jeg er Herren din Gud; hør mig!

L.: 1 Kong 11,29-32; 12,19. Ev.: Mark 7,31-37.

12. grøn. Mandag i 6.alm.uge. (II Ps).  Sl 119,67.68.71.72.75.76.  Lad din barmhjertighed nå mig, Herre, så jeg må leve.

L.: Jak 1,1-11. Ev.: Mark 8,11-13.

13. grøn. Tirsdag i 6.alm.uge. (II Ps).  Sl 94,12-13a.14-15.18-19.  Lykkelig den mand, du tugter, Herre.

L.: Jak 1,12-18. Ev.: Mark 8,14-21.

Det almindelige kirkeår afbrydes her og genopta­ges mandag den 21. maj (’2.pinsedag’).

FASTETIDEN 14. viol. ASKEONSDAG. (IV Ps).

Faste pf. IV. 1.L.: Joel 2,12-18;  Sl 51,3-4.5-6a.12-13.14+17.  Gud, vær os nådig, for vi har syndet!

2.L.: 2 Kor 5,20—6,2.

Ev.: Matt 6,1-6.16-18.

Faste- og abstinensdag.

Askeindvielse kan foretages ved hver menigheds­messe eller ordets gudstjeneste.

15. viol. Torsdag efter askeonsdag. (IV Ps).

Faste pf.  Sl 1,1-2.3.4+6  Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren.

L.: 5 Mos 30,15-20. Ev.: Luk 9,22-25.

16. viol. Fredag efter askeonsdag. (IV Ps).

Faste pf.  Sl 51,3-4.5-6a.18-19  Et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. L.: Es 58,1-9a. Ev.: Matt 9,14-15.

17. viol. Lørdag efter askeonsdag. (IV Ps).

Faste pf.  Sl 86,1-2.3-4.5-6  Vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din sandhed.

L.: Es 58,9b-14. Ev.: Luk 5,27-32.

(Servitterordenens 7 grundlæggere (†13.årh.) kan ihukommes) 18. viol. 1. SØNDAG I FASTEN. (I Ps).  Cr. Faste pf.

1.L.: 1 Mos 9,8‑15;  Sl 25,4‑5b.6+7bc.8‑9.  Dine stier, Herre, er altid godhed og troskab for dem, der holder din pagt og din lov.

2.L.: 1 Pet 3,18‑22.

10. hvid. Lørdag i 5.alm.uge. (I Ps).

Scholastica, jomfru (†543) (m)  Sl 106,6-7a.19-20.21-22.  Husk os, Herre, i nåde mod dit folk!

L.: 1 Kong 12,26-32; 13,33-34. Ev.: Mark 8,1-10.

11. grøn. 6. ALM. SØNDAG. (II Ps).  Gl. Cr. Alm.S.pf.

1.L.: 3 Mos 13,1-2.43-46; 1 Sl 32,1-2.5.11.  Hos dig søger jeg skjul: du lader jubel over min redning lyde omkring mig.

2.L.: 1 Kor 10,31–11,1.

Ev.: Mark 1,40-45.

9 Ev.: Mark 1,12‑15.

Electioceremoni i Domkirken.

19. viol. Mandag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.  Sl 19,8.9.10.15  De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.

L.: 3 Mos 19,1-2.11-18. Ev.: Matt 25,31-46.

20. viol. Tirsdag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.  Sl 34,4-5.6-7.16-17.18-19  Herren befrier dem fra alle deres trængsler.

L.: Es 55,10-11. Ev.: Matt 6,7-15.

21. viol. Onsdag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.  Sl 51,3-4.12-13.18-19  Et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. L.: Jonas 3,1-10. Ev.: Luk 11,29-32.

(Peter Damian, biskop og kirkelærer (†1072) kan ihukommes) 22. hvid. Torsdag. APOSTLEN PETERS STOL (f) Gl. Ap.pf.

L.: 1 Pet 5,1-4  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6  Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.

Ev.: Matt 16,13-19 23. viol. Fredag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.  Sl 130,1-2.3-4.5-6.7-8  Hvis du, Herre, vogted på skyld, hvem kunne da bestå, Herre?

L.: Ez 18,21-28. Ev.: Matt 5,20-26.

(Polycarp, biskop og martyr (†166) kan ihukommes) 24. viol. Lørdag i 1.uge i fasten. (I Ps).

Faste pf.  Sl 119,1-2.4-5.7-8  Lykkelig den, der vandrer efter Herrens lov.

L.: 5 Mos 26,16-19. Ev.: Matt 5,43-48.

25. viol. 2. SØNDAG I FASTEN. (II Ps).  Cr. Faste pf.

1.L.: 1 Mos 22,1‑2.9a.10‑13.15‑18;  Sl 116,10+15.16‑17. 18‑19.  Jeg skal vandre for Herrens ansigt i de levendes land.

2.L.: Rom 8,31b‑34.

Ev.: Mark 9,2‑10.

26. viol. Mandag i 2.uge i fasten. (II Ps).

Faste pf.  Sl 79,8.9.11.13  Herre, gengæld os ikke vore synder.

L.: Dan 9,4b-10. Ev.: Luk 6,36-38.

27. viol. Tirsdag i 2.uge i fasten. (II Ps).

Faste pf.  Sl 50,8-9.16b-17.21+23  Den, der bringer takoffer, ærer mig, ham lader jeg se Guds frelse.

L.: Es 1,10.16-20. Ev.: Matt 23,1-12.

Foto: Patrick Nijhuis

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Svenning Ravn, annonce@katolskorientering.dk

Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag.

E-mail: redaktion@katolskorientering.dk Giro 205-7042

Medarbejdere i dette nr.: Pater Krzysztof Augustyniak SJ, Christopher Bonde, Stine Riegels Læsøe og Jørgen Nybo Rasmussen.

Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis.

28. viol. Onsdag i 2.uge i fasten. (II Ps).

Faste pf.  Sl 31,5-6.14.15-16  Frels mig i din trofasthed.

L.: Jer 18,18-20. Ev.: Matt 20,17-28.

Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.300 – ISSN 0902-297X.

10

Læserne skriver katolsk orientering

Officielle pilgrimsrejser til Medjugorje er nu anerkendte

Katolsk samfundsforskrækkelse

En katolik kan sagtens dyrke yoga

Det bekræfter Pave Frans´s udsending. Ærkebiskop Henryk Hoser af Warszawa, udtaler den 7. december 2017 til det kristne nyhedsmedie Aleteia, at tidligere måtte pilgrimsrejser til Medjugorje i Bosnien-Herzegovina, ikke have officiel karakter, men at dette nu er ændret således at bispedømmer, sogne, præster og andre organisationer nu frit kan arrangere officielle pilgrimsrejser til Medjugorje.

Siden 1991 har det ikke været tilladt bispedømmer, sogne eller præster at arrangere officielle pilgrimsrejser til Medjugorje.

Det tidligere forbud udstedt af den biskoppelige konference i det tidligere Jugoslavien, gælder ikke længere.

Det er nu tilladt, intet behøves mere at blive gjort i det skjulte, det er ikke forbudt, siger ærkebiskoppen som af pave Frans er udnævnt til at vurdere den pastorale situation omkring Medjugorje.

Han fortsætter: “Jeg er fuld af beundring for det arbejde, franciskanerne udfører her”. “Med et forholdvis lille team – kun ca. 12 brødre – udfører de et enormt arbejde for at byde de mange millioner pilgrimme velkomne, der hvert år besøger Medjugorje.

Hver sommer arrangerer de en sommer ungdomsfestival med omkring 50.000 deltagere fra hele verden og ca. 700 præster.” Et enormt stort antal skriftemål finder sted og der er omkring 50 skriftestole, hvilket ikke er nok, og der finder meget dybe skriftemål sted” siger ærkebiskoppen.

Endvidere arrangeres der hvert år adskillige seminarer for præster, læger, forældre, unge mennesker og ægtepar. Alle seks visionære er gifte, hvilket vidner om den betydning ægteskabet har, særligt i vor tid, hvor så mange skilsmisser finder sted.

I Danmark findes en katolsk Medjugorje-hjemmeside: www.medjugorjecenter.dk, og næste pilgrimsrejse til Med­ jugorje finder sted den 27. september til 4. oktober 2018 og arrangeres af pastor Benny Blumensaat og rejseleder Maria Truelsen. Tilmelding på mariatruelsen@mail.tele.dk eller tlf. 24 60 23 08.

Pastor Benny Blumensaat, Sankt Nikolaj Kirke, 6700 Esbjerg.

Det har stået på for længe nu; samfundsforskrækkelsen i det danske katolske mediebillede, og det begyndte paradoksalt nok dengang bispedømmet for otte år siden valgte at ansætte, ud af en slunken pengekasse, en informationschef som begyndte sit nye job med reelt at nedlægge en potentiel moderne medieplatform hvor danske institutioner og den danske befolkning kunne linke direkte til information om katolsk orientering.

I dag er Den katolske Kirke stort set fraværende i det danske mediebillede, bortset fra de gange hvor pave Frans udtaler sig i retning af en kulturradikale strømning eller hvis endnu en ”katolsk skandale” popper op. Det er utilfredsstillende at vi som katolikker ikke er en del af et moderne mediebillede; at danskere ikke kan læse, se og høre om levet liv blandt almindelige katolikker.

Samfundet aner intet om, hvordan katolske familier i praksis lever den lære som vores kirke fordrer, og man får nogle gange det indtryk, at ledelsen af bispedømmet, både den klerikale og den administrative, ønsker en begrænset offentlighed, fordi ledelsen ikke evner, og i værste fald ikke ønsker at formidle en lære som de ikke vedkender sig til f.eks. nadverfællesskab, homoseksualitet, abort og aktiv dødshjælp.

Kære præster og andre med ledelsesansvar – så giv dog slip. Lad os almindelige katolikker tage ansvar for et samfundsengagementet. Giv os en platform, en hjemmeside, hvor vi kan fortælle det danske samfund, hvordan vi lever som katolikker. Giv os muligheden for at fortælle hvor udfordrende det kan være at leve i et ægteskab uden brug af prævention. Lad os fortælle historien om dengang et barnebarn fik foretaget en abort. Lad os fortælle hvordan vi kæmpede for et døende smertetynget familiemedlem. Lad os fortælle hvordan vi opdrager vores børn i en katolsk kristen ramme i et kirkefremmed samfund. Lad os fortælle hvorfor vi insisterer på at holde sammen i et livslangt ægteskab. Giv os mulighed for at levendegøre Kirken. Giv os muligheden for at fortælle om Kirkens ånd, legeme og levet liv. Giv os muligheden for, i en biskoppelig ramme, at fortælle den danske offentlighed om vores bankende hjerter. De hjerter der banker for den tømrer fra Nazareth, den Guds Søn, som med rette kan forvente at hans gerning ikke var forgæves.

Giv vores kristne dåb en ekstra dimension til at udstille den kærlighed der bærer det hele igennem.

Vi er ikke forskrækkede, for vi elsker vores samfund og vores kristne tro.

Kuno Arnkilde, 2990 Nivå

Jeg læser KO regelmæssigt med stor interesse. Men undrer mig en gang imellem når jeg læser breve til Læserne skriver over, hvor ensidigt og blindt visse personers viden er om vores tro og religionen.

Indlægget ”Man kan ikke tjene to herrer” skrevet af Jakob Heise (nr.15, 3.november 2017) har fremprovokeret denne kommentar. Jeg kan nemlig ikke se noget problem i at dyrke yoga og samtidig være katolik.

Man skal skelne mellem tro og religion. Jeg har i mit lange liv (jeg er snart 64 år gammel), mødt mange religiøse mennesker, der ikke var ret troende om overhovedet, især i mit oprindelsesland Polen. Jeg har også mødt få slet ikke religiøse, men dybt troende mennesker. Man glemmer, at religionen (med sine ritualer og hele den kulturelle ballast) kun er en måde at tro på Gud på. Religionen er så at sige et hjælpemiddel.

Kristendom er ligesom jødedommen og islam en synkretistisk religion. Den begyndte som en jødisk sekt.

Man kan finde dens elementer og inspirationskilder i både (og først og fremmest) jødedommen, de oprindelige mellemøstlige religioner, mithraisme, Bacchuskult og græsk filosofi. Ovenikøbet blev kristendom inkultureret her i Europa, hvor en del af de hedenske skikke derfor nu indgår i fx. katolicismen.

Hvad tænker Jakob Heise mon om rosenkransen? Den blev introduceret i Frankrig af østkatolske maronitter i middelalderen og blev sandsynligvis lånt af den malabariske kirke i Indien fra hinduer og buddhister. Rosenkrans er mantra. Rosentræ, brugt til de oprindelige rosenkranse, vokser i Indien.

Desuden giver yoga og meditation en følelse af ro, fordi de betragteligt og helt naturligt styrker GABA, som er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen. Ro må vel i disse hektiske tider være ønskværdigt for de fleste af os, uanset om vi er religiøse, troende eller noget helt tredje.

Wojtek Jagielski, 2500 Valby

Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A, København V. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk.

Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com.

Læserbreve

Indsendte indlæg skal forsynes med navn, adresse og telefonnummer. Kun navn og postnr. offentliggøres i bladet. Max. grænse for læserbreve: 400 ord (vi forbeholder os ret til at forkorte læserbreve over denne længde). Max. grænse for kommentarer 800 ord.

KO bringer en kommentar pr. nummer. Læserbreve kan indsendes som mail: redaktion@katolskorientering.dk eller som brev til: Katolsk Orientering, Redaktionen, Gl. Kongevej 15, 1610 København V. Katolsk Orientering bringer ikke læserbreve eller kommentarer som har været trykt i andre medier.

Det sker i bispedømmet JANUAR Fredag 12. kl. 18.00-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale v/ pastor Lars Messerschmidt m.fl. Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk.

Fredag 26. kl. 19.00-ca. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse med fokus på de kristnes enhed. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk.

FEBRUAR Fredag 9. kl. 18.00-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale v/ pastor Lars Messerschmidt m.fl. Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk.

Mandag 12. kl. 19.00-21.00: Katekese: Forsoning mellem alle kristne og helbredelse af Kristi legeme, Kirken v/ pastor Lars Messerschmidt m.fl. Jesu Hjerte

Fredag 23. kl. 19.00- ca. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse med fokus på de kristnes enhed. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk.

Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N. Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København.

Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60.

Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

Annoncer katolsk orientering

11

Martin Ryom Martin Ryom T 39 29 60 08 - en katolsk bedemand

- en katolsk bedemand Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C

T 39 29 60 08

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær -

Lykkesholms Allé 9A | 1902 Frederiksberg C

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os.

Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

✓ Testamenter ✓ Ægtepagter ✓ Familiesammenføring ✓ Børns Retsforhold ✓ Fast Ejendom ✓ Retshjælp

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

www.advocation.dk

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kongens Lyngby, Telefon 51 91 73 73

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Støtter nødlidende TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Pilgrimsrejse til Det Hellige Land – Israel 22. maj – 29. maj. 2018

www.vincentgrupperne.dk

Bønnens Apostolat Februar 2018

I denne måned beder vi for hele verden med særligt fokus på at sige nej til korruption – at de der besidder materiel, politisk eller åndelig magt må modstå fristelsen til korruption.

Pris: 11.925,- kr. i delt dobbeltværelse Prisen inkluderer: Fly København/Tel Aviv + bagage, gode hoteller, halvpension, guide og al kørsel m.v. De eneste ekstraomkostninger er frokost og drikkepenge.

Vi har vores egen præst med og der vil være daglige messer, bøn og mulighed for skriftemål.

Pilgrimspræst: p. Benny Blumensaat, Skt. Nikolaj Kirke Esbjerg.

Den Nordiske valfart til Lourdes 2018 160 året for Jomfru Marias tilsynekomst i Lourdes Temaet: “Gør hvad som helst Han siger til jer” Den 23. juli til 30. juli 2018 Indkvartering på Hotel Paradis samt Accueil Notre Dame.

Fly fra København til Montpellier, derfra videre med busser til Lourdes.

Halvdagsudflugt til Bartres.

Gejstlig medvirken fra Den Nordiske Bispekonference Kardinal Anders Arborelius og biskop Czeslaw og valfartspræst Herbert Krawczyk SJ Prisen for almindelige deltagere er DKK 7.475,- og omfatter fly, bus til/fra lufthavn, ophold med fuld pension, halvdagsudflugt til Bartres, valfartshæfte mm.

Medhjælpere deltager til reduceret pris og kun efter nærmere aftale og godkendelse af bestyrelsen.

For yderligere informationer, program og tilmelding: Maria Truelsen. Tel. 24 60 23 08 og e-mail: mariatruelsen@mail.tele.dk

Tilmeldingsmateriale rekvireres hos: Marianne Larsen: +45 51242390 E-mail: mastla@dsa-net.dk Tilmeldingsfrist 1. april 2018 Den Nordiske Valfart til Lourdes

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 2, som udkommer den 2. februar 2018 skal være KO i hænde senest den 15. januar 2018.

Foto: Leo Meyer-Jensen

Indlæg til Katolsk Orientering nummer 3, som udkommer den 23. februar 2018, skal være KO i hænde senest den 5. februar 2018.

12

Eftertanker katolsk orientering

Den militære afgørelse af kirkestriden i Danmarks reformation Hvordan Christian III sikrede sig frie hænder til at indføre Luthers trosog kirkeforståelse i Danmark.

Tekst: Jørgen Nybo Rasmussen

DANMARKSHISTORIE I den danske

historieskrivning skildres reformationen i reglen som en blød og selvfølgelig overgang fra Den katolske til Den lutherske Kirke.

Herefter blev de evangeliske prædikanter modtaget af folket som velkomne budbringere af en ny og friere opfattelse af troen. Der gik kun 20 år fra Luthers afladsteser 1517 til Christian III’s indførelse 1537 af den lutherske ”Kirkeordinans” som Danmarks nye kirkelige grundlov. Men

den aktuelle fejring af 500-året har knap interesseret sig for, hvordan dette vældige trosskifte egentlig foregik. I stedet har man fokuseret på Luthers efterfølgende ”virkningshistorie” eller arv i næsten alle sider af dansk kirkeliv, kultur, undervisning, sociale forhold, ja nationalkarakter, se f.eks. temaerne i Kristeligt Dagblads særnummer fra 6. januar sidste år og mange andre publikationer. Kun enkelte historikere har sat spørgsmålstegn ved denne ensidige

Stilhed i Jesu Hjerte Kirke Er du både interesseret i bøn og socialt arbejde?

Hver søndag aften åbner Jesu Hjerte Kirke og Caritas Center Stenosgade kirkerummet for alle, der har brug for stilhed. Alle er velkomne, hvad enten det er til en pause fra en hektisk arbejdsuge eller fra et hårdt liv på gaden. Kom forbi – og bliv så længe, du har lyst.

Stilhed i Jesu Hjerte Kirke Søndage kl. 21:00-23:00 Kontakt: nmo@caritas.dk

skulle underskrive en samtykkeerklæring.

For fremtiden skulle Danmark styres rent verdsligt, så ingen biskop mere måtte få noget gejstligt eller verdsligt embede her i landet. Bispernes gods skulle konfiskeres til fordel for kronens økonomi, og Luthers lære prædikes frit i Danmark. Kl. 6 om aftenen havde rigsråderne underskrevet, dog med et vigtigt forbehold: ”Dette skal kun gælde, indtil et almindeligt koncil, hvor Danmark deltog, havde bestemt noget andet”. På den måde markerede de katolske rigsråder dog deres mening. I breve dagen efter til sine evangeliske fyrstekolleger, Filip af Hessen og Ernst af Braunsweig, røbede kongen, at han havde truet rigsråderne med bispernes skæbne, hvis de ikke føjede sig.

De udsendte militærkolonner fik snart arresteret de øvrige biskopper rundt om i landet. Dog ikke uden modstand. Biskop Jørgen Friis forsvarede sig mod Johan Rantzau på Hald Slot, men blev narret ud til en forhandling og så pågrebet. Biskop Ove Bille af Århus var så anset, at selv kongen tøvede. Men da han nægtede at beordre sin høvedsmand på Silkeborg Slot til at over­ give sig, blev også han taget i forvaring.

Dette var naturligvis et ”statskup”, der skaffede kong Christian III af med kon­ kurrenter i Rigsrådet og tilmed forøgede krongodset med ca ¼ af Danmark. Men i virkeligheden var det vigtigste resultat, at han dermed for altid fjernede selve Den katolske Kirkes ledelse, biskopperne. Som Danmarks officielle religion fandtes Den katolske Kirke ikke mere. Kongen havde fået helt frie hænder til at nå sit eget religi­ øse mål, nemlig at indføre Luthers tros- og kirkeforståelse i Danmark. Alt efter princip­ pet ”Cujus regio, ejus religio”.

To måneder senere i oktober 1536 afholdt han en rigsdag eller et stændermøde i Kø­

Den ældre historieskrivning af Krag, Hvidt­ feldt m.m. mente, at det var kongen og rigsrådet, der sammen enigt havde beslut­ tet biskoppernes afsættelse og konfiska­ tionen af bispegodset. Således kunne man aflønne tusinder af utilfredse lejetropper fra Grevefejden, som der ikke var flere penge til, og samtidig sikre lutherdommens frie udfoldelse i Danmark. Men i 1867 besøg­ te historikeren Ludvig Daa Königsberg i Østpreussen. Her fandt han hidtil ukendte Fortsættes nedenunder ▶ 42512

han Rantzau og diplomaten Melchior Rant­ zau, samt netop Johan Pein selv og nogle officerer for lejetropperne, men ingen dan­ skere! Det var dette tyske ”krigsråd”, der besluttede straks at tage ”biskopperne ved vingebenet”. København blev sat i undta­ gelsestilstand, i tre dage lukkedes alle porte.

Om morgenen kl. 4 blev de tre biskopper, der var kommet til byen for at deltage i her­ redagen, nemlig Torben Bille af Lund, Joa­ chim Rønnov af Roskilde og Oluf Munk af Ribe arresterede af soldaterne og fængslet i Blåtårn på Københavns Slot. Derefter blev flere militærkolonner sendt ud i landet for også at pågribe de andre biskopper.

Først kl. 8 om morgenen blev de verdsli­ ge danske rigsråder sammenkaldt og orien­ teret. Kongen stillede dem et ultimatum. De

Et andet billede af begivenhederne

Afsender: Katolsk Orientering

kilder om begivenheden. Preussens her­ sker var i 1536 hertug Albrecht. Han havde oprindelig været stormester for den tyske ridderorden, men sluttede sig til Luther og gjorde sit land til et verdsligt hertugdømme.

1526 giftede han sig med netop Christian 3’s søster Dorothea. Ved Grevefejdens slut­ ning havde hans admiral Johan Pein været med til at afskære København fra søsiden.

Således hjalp Albrecht sin svoger til byens overgivelse og dermed til sejren i Grevefej­ den. Men seks dage senere den 12. august sendte Johan Pein breve til sin hertug om, hvad der den dag skete i København.

Deraf fremgår et andet billede af begiven­ hederne. Om natten den 11.-12. august af­ holdt kong Christian et hemmeligt krigsråd.

Deltagerne var to holstenere, feltherren Jo­

Til Post Danmarks stregkode

historie. Men der skal kastes nyt lys over en enkelt begivenhed. Den udgjorde nemlig det endegyldige brud mellem den katolske kirke- og samfundsmodel og den lutherske kirkeordning. Det var kong Christian III’s fængsling og afsættelse af Danmarks katolske biskopper den 12. august 1537. I historieskrivningen kaldes den traditionelt kongens ”statskup”. Og det var det! Men det var mere end blot en politisk begivenhed.

Katolsk Orientering · nr. 1 12. januar 2018 · 44. årgang

Adresselabel, flytning

dyrkelse af Luther som vor religiøse nationalhelt.

Men hvad skete der egentlig, dengang Danmark så pludseligt kasserede 600 års historie som et katolsk land i Europa til fordel for Luthers nyfortolkning? Det er et spørgsmål, der også må rejses og belyses nu ved jubilæumsåret. Selvfølgelig har enhver af vore mange danmarkshistorier, der stadig udkommer, skildringer af de dramatiske politiske og kirkelige begivenheder, der fandt sted i disse år.

Det var især sidste del af Frederik 1’s tid fra 1526-1533, ”rigsrådsregeringen” året efter, borgerkrigen ”Grevens Fejde” fra 1534-36, indtil Christian III sejrede.

I denne periode foregik ikke blot store politiske og dynastiske magtkampe, men også en indviklet konflikt mellem kongernes favorisering af lutherdommen og det katolsk sindede rigsråd, som kongen forfatningsmæssigt delte magten med.

Vi ønsker ikke her at give en blot kortfattet beskrivelse af denne afgørende del af vor

benhavn for at skaffe sig folkets tilslutning til sin magtovertagelse og sit regeringspro­ gram. Indbudte var repræsentanter for alle stænder, men netop ikke gejstligheden, ja ikke engang de danske evangeliske prædi­ kanter. Uden modsigelse eller nogen form af forsvar eller diskussion kunne kongen i sin ”trontale” give biskopperne hele skyl­ den for borgerkrigen, ”Grevefejden”, der i to år havde hærget landet næsten til ruin. De havde jo ved Frederik 1’s død i 1533 nægtet at vælge ham som konge. Adel og biskopper havde så taget magten kun for at gavne sig selv. Tilmed havde de forsøgt at forhindre ”evangeliets frie løb”, dvs. lutherdommen.

Kaos og krig havde været følgen. Kongen havde nu genoprettet freden og ville selv indføre det sande evangelium.

Ejendommeligt er det, at da Christian III ville nå nå dette mål, var det ikke de danske prædikanter, han byggede på. Det var Lu­ thers ven, tyskeren Johan Bugenhagen, en specialist i lutherske kirkeordninger, han fik til at komme for at omorganisere den dan­ ske kirke. Bugenhagen kom og skrev også alt det væsentlige i ”Kirkeordinansen”, som kongen indførte som landslov i september 1537. Det danske rigsråds godkendelse kom først i den danske udgave fra 1539, men var så ledsaget af rigsrådets tidligere forbehold, nemlig at den kun skulle gælde, indtil et almindeligt kristent koncil havde beslut­ tet noget andet. Dette forbehold blev siden fuldstændig ignoreret. Så endnu i dag har vi den samme statsstyrede lutherske kirke, der efter grundloven 1849 kaldes ”folkekir­ ken”, som Christian III dengang indførte.

Nu ved reformationsåret er det væsentligt, at alle kender den danske kirkes rod og hi­ storiske tilblivelse, som den faktisk foregik.