KO nr. 7, 2018

Page 1

Katolsk Orientering Nr. 7 • 25. maj 2018 • 44. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Skal kors pryde offentlige bygninger? Delstatsregeringen i Bayerns beslutning om at ophænge kors på alle offentlige bygninger skaber debat, også internt i Kirken. Tekst: Niels Messerschmidt

SYMBOL Regeringen i den overvejende katolske delstat Bayern har besluttet, at indgangspartiet på dens offentlige bygninger fra og med 1. juni i år skal udsmykkes med et kors. Beslutningen har skabt debat ikke kun inden for delstaten, men også i resten af Tyskland om brugen af religiøse symboler på offentlige bygninger, og ledende katolske prælater har blandet sig i debatten – både for og imod. Meningsundersøgelser om spørgsmålet har efterfølgende vist store forskelle mellem land og by i Tyskland. I små lokalsamfund på op til 5.000 indbyggere støtter to tredjedele (66%) delstatsregeringens beslutning om at ophænge kors, mens tilslutningen i de større byer ligger på ca. 45%. Også politisk deler beslutningen vandene, viser meningsundersøgelserne. Blandt tilhængerne af det højreorienterede AfD (Alternative für Deutschland) støtter 77% beslutningen, mens 19% er imod. Hos det konservative CSU er 71% for, mens 24% er imod. Socialdemokraterne i SPD er nogenlunde delte på midten; hhv. 52% og 46%. De største modstandere mod beslutningen finder man hos de liberale i FPD og De grønne, hvor 26% er for, mens 74% er imod. Et kulturelt symbol

I kølvandet på den bayerske delstatsregerings beslutning udtalte Reinhard Marx, ærkebiskop af München og Freising og formand for Tysklands bispekonference, sig

kritisk om beslutningen, fordi han mente at denkunne skabe splid i befolkningen. ”Hvis korset udelukkende ses som et kulturelt symbol, bliver det ikke forstået på den rigtige måde”, sagde kardinal Marx og tilføjede, at korset er ”et symbol på modstanden mod vold, uretfærdighed, synd og død, men ikke et symbol, der ekskluderer andre mennesker” – med henvisning til delstatsregeringens stramme udlændingepolitik.

Foto: Luzia Hein, Pfarrbriefservice.de. Andre tyske og bayerske biskopper har imidlertid bakket op om delstatsregeringens beslutning. ”Korset sammenfatter den vesterlandske kultur. Det udtrykker en kultur af kærlighed, medfølelse og en bekræftelse af livet. Det hører til Europas fundament”, sagde biskop Rudolf Voderholzer af Regensburg og tilføjede: ”Korset, der er symbolet på frelse og liv, burde være meget synligt”.

Tre ordensprovinser sammenlægges i én europæisk provins Missionssøstrene af det dyrebare blod vælger ny ledelse for deres europæiske provins. ORDENSLIV

Der blev skrevet ordenshistorie, da repræsentanter for Missionssøstrene af det dyrebare blod i Danmark, Holland, Østrig, Tyskland og Portugal mødtes den 6. maj i deres moderhus i Aarle Rixtel, Holland. Anledningen var at kommuniteterne i de fem lande, som tidligere havde hørt under tre selvstændige ordensprovinser, nu er blevet lagt sammen i én europæisk provins og på mødet skulle man udpege ledelsen for den nye provins. Generalpriorinde søster Monica-Mary Ncube, som til lejligheden var rejst til Holland fra kongregationens hovedkontor i Rom, understregede i sin tale, at det er ikke noget nyt at tale om en tid med usikkerhed og uvished om fremtiden for ordenen; men det er en tilbagevende udfordring til at stå

Den nye ledelse for missionssøstrenes europæiske provins, fra venstre sr. Godelief Leijten, sr. Anna Mirijam Kaschner, sr. Monika Maria Pfaffenlehner, sr. Pallotti Findenig, sr. Ingborg Müller, sr. Angelika Hellbach og sr. Magdalena Mikus.

Tyskland ”Man skammer sig”

En særlig hård kritik kom fra den pavelige nuntius i Østrig, ærkebiskop Peter Stephan Zurbriggen, som langede kraftigt ud mod de gejstlige, der åbenlyst har kritiseret delstatsregeringens beslutning. Han kaldte deres kritik for ”ganske uacceptabel”. Under en forelæsning på Heligenkreuz klostret syd for Wien sagde den schweiziskfødte nuntius, at ”reaktionen fra flere præsters side er ganske uacceptabel”, uden dog at nævne personer ved navn. ”Som nuntius og den Hellige Faders repræsentant bliver jeg både trist og beskæmmet over, at når man nu vil ophænge kors i et af vore nabolande, at dette så bliver kritiseret af biskopper og præster. Man skammer sig. Det er uacceptabelt”.

Katholikentag i Münster. Læs mere på side

5 og 13

Erfaringsudveksling

Kovending

Kardinal Reinhard Marx har siden mildnet sin kritik. Ophængning af kors på offentlige steder ”viser hen mod det grundlæggende fundament i det kristne menneskesyn”, forklarede han. Videre minder korset om ”vores pligt til at arbejde i den korsfæstedes ånd, i overensstemmelse med det kristne menneskesyn”. Det sagde ærkebiskoppen af München og Freising i forbindelse med en grundstensnedlæggelse til et hus tilknyttet præsteseminariet i München-Haidhausen. Korset skal derfor være et symbol, ”der forener vores samfund, som står for fællesskab og som på ny fremhæver, hvor vi kommer fra og det grundlag, vi står på”, sagde kardinal Marx. Kors i det offentlige rum er således en kilde til glæde: ”Når vi som kirke og stat indbyder alle til at ’erindre dette grundlag’, er det en glimrende anledning til igen at fremhæve det kristne menneskesyn. Denne invitation gælder alle – troende såvel som ikke-troende, søgende såvel som dem, der stiller spørgsmål”. fast og vidne om troens liv. Til dette har man brug for ”stærke kvinder, hvis kvalitet ikke så meget ligger i deres ydre færdigheder, men i det indre mod til at turde være sig selv”. Sr. Monica-Mary Ncube takkede de afgående provincial- og regionalpriorinder sr. Maria Georg Loos (Tyskland), sr. Johanna Maria Wagner (Østrig) og sr. Ursel Beyerle (Holland) for deres tjeneste og indsats i de senere år. På mødet valgtes den nye provinsledelse for de næste to år og med base i Holland, nemlig sr. Ingeborg Müller (provincialpriorinde), sr. Pallotti Findenig (stedfortræder for provincialpriorinden, Østrig), sr. Magdalena Mikus (Tyskland), sr. Godelief Leijten (Holland), sr. Angelika Hellbach (Tyskland), sr. Monika Maria Pfaffenlehner (Østrig) og sr. Anna Mirijam Kaschner (Danmark). Sidstnævnte er priorinde for søstrenes nye kloster i Holte samt generalsekretær for Den nordiske Bispekonference og leder af bispedømmets konvertitkursus i København. Den nye europæiske provins har i alt 220 søstre, hvis gennemsnitsalder ligger i nærheden af 80 år. NM

Gruppen omkring nettidsskriftet Levende Vand. Læs mere på side

6

Familien Martin

Relikvierne fra den lille Thérèse og hendes forældre kommer til Danmark. Læs mere på side 8-9

Ømvalfart og -borgen

Valfartsdeltagere fortæller om deres oplevelser. Læs mere på side 11-12


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.