10. maj 2013 nr. 522
ØKOLOGI
ERHVERV
15
Økologer skuffede over OSR-udspil
Afgræsningsprognosen er i luften
Det går for langsomt med at forbedre den obligatoriske sundhedsrådgivning, mener Økologisk Landsforening, der ikke forstår, at simple ændringer skal vente til 2015. Fødevarestyrelsen har netop haft en række ændringer i høring, men de tager ikke højde for økologernes ønsker. ’Det er en stor skuffelse, at der igen foretages ændringer, uden at der ændres på et eneste af de områder, som foreningen siden 2010 har udtrykt behov for at få rettet op på’, skriver Økologisk Landsforening i sit høringssvar. Foreningen er blandt andet utilfreds med, at ændringer af egenkontrollen først skal træde i kraft i 2015. Især den tværfaglige rådgivning fik kritik i en evaluering, som branchen foretog for halvandet år siden.
Køerne skal på græs, og den økologiske græsprognose, der blev lanceret sidste år, er klar til en ny sæson. Den er netop lagt ud på Videncentret for Landbrugs hjemmeside LandbrugsInfo, og her kan man fra i dag følge eksperternes bedste bud på græsvæksten en uge frem. Der er sket enkelte justeringer og forbedringer i modellen siden sidste år. Blandt andet skulle prognosen nu reagere lidt hurtigere på klimatiske og vejrmæssige ændringer. Desuden kan man nu indtaste egne forventninger til græsudbyttet. Prognosen tager udgangspunkt i et gennemsnitligt græsudbytte på 6000 foderenheder pr. ha på årsbasis, men det kan justeres op eller ned efter eget ønske.
MARK & STALD
To vækstsæsoner på kun et enkelt år Carsten Jacobsen udfordrer sig selv i marken. Han vil ikke nøjes med én afgrøde om året. Foruden en salgsafgrøde er det hans mål at høste mindst lige så meget i en efterafgrøde til gødning og energi
Hestebønnerne i midten flankeret af de to typer klar-til-brug gødninger.
Af Karen Munk Nielsen
Sådan ser den faste fraktion ud, når den er tørret yderligere ned. - Landbruget kører stadig med hestevogn. Det kan godt være, den har form af en enorm gyllevogn, men det er stadig en hestevogn. Vi bruger ikke vores klogskab og de enorme muligheder, der er overalt omkring os, siger Carsten Jacobsen.
dning læg til september, hvis man bestiller nu, siger han. Forretningsideen er flerstrenget. Salg og leasing af anlæg er den ene. Gæringsprocessen er mønsterbeskyttet, og det er derfor produktionsretten man køber. Prisen for at købe eller lease et anlæg, vil han ikke ud med. Den fastsættes i en individuel forhandling med kunden, men Carsten Jacobsen er overbevist om, at der er tilstrækkelig økonomi til,
Ordbog Allelopati = samspil mellem to arter, hvor den ene undertrykker den anden med kemiske kampstoffer. Fx kan visse planter frigive stoffer til omgivelserne med det formål at skaffe sig selv bedre vækstbetingelser på bekostning af naboplanterne.
at begge parter kan tjene penge. Den anden er gødningsproduktion til salg. Carsten Jacobsen har videreudviklet produktet ved at presse vand af gødningen til 36 pct. tørstof. De to fraktioner appellerer til forskellige kunder. Gødningsvandet er velegnet til væksthusproduktion, har han erfaret. - Vi har allerede solgt en del af det, vi kan producere i år, siger han.
Det er surt Anlægget kan behandle omkring 500 ton råvarer og producere 15-20 ton kvælstof pr. år alt efter hvilke råvarer, det bliver fodret med. Ifølge Carsten Jacobsen kan man bruge en bred vifte af afgrøder og restprodukter. - Alt, hvad der står i en fodermiddeltabel, kan bruges, der skal bare være lidt sukker og stivelse i, og så skal en tredjedel være spiredygtige kerner, fordi processen er
baseret på enzymer fra spireprocessen. Det behøver ikke være førsteklasses frø. Frarens og umodne afgrøder kan også bruges. - Ukrudtsfrø er virkelig gode, og man kan også godt blande andet plantemateriale i. Carsten Jacobsen fremhæver
i øvrigt en helt særlig kvalitet ved gødningen, nemlig at den er sur. pH er helt nede på 3,5. - Så det her er verdens første økologiske forsuringsanlæg. Én del gødningsvand til én del gylle giver et pH på 5,2. Det samme som svovlsyreforsuring, smiler han.
Fakta om gødningen Med hestebønner som råvare indeholder den færdige gødning: ► Gødningsvand 3,0 - 3,5 kg N/ton ► Fast gødning 20 kg N/ton Begge fraktioner har et lavt pH. Om GreenF Carsten Jacobsen har etableret firmaet GreenF som ramme for udvikling og produktion af gødning og bioethanol. GreenF har projekter indenfor: ► Samproduktion af gødning og bioethanol ► Sortsudvikling til økologisk landbrug ► Tekniske løsninger til ukrudtsbekæmpelse ► Bæredygtig natur ► Højere økologiske udbytter
I Carsten Jacobsens hoved hænger alt sammen. Den økologiske planteavler, opfinder og gødningsproducent accepterer ikke et interview, der alene handler om hans nyudviklede produktionsanlæg til økologisk gødning og bioethanol. I stedet taler han om radrensning. Han insisterer på at fortælle, hvordan han udvikler sin markdrift, for markerne, afgrøderne og efterafgrøderne er en uadskillelig del af det, der foregår i de store boblende ståltanke ude i laden. Hans mål er to vækstsæsoner på et år. Den almindelige fra forår til høst, og så den forskudte sæson fra juni til oktober, hvor han dyrker energi og gødning.
Dyrker på rækker For at få en veludviklet afgrøde nr. to med højt udbytte er han gået over til at dyrke stort set alt på 36 cm rækkeafstand. Det giver ekstra plads til efterafgrøden mellem rækkerne. - Det betyder, at jeg kan vente med at så efterafgrøden til midt i juni. Jeg kan vælge en kraftigt voksende art uden at risikere, at den overgror kornet, og jeg risikerer omvendt ikke, at efterafgrøden bliver kvalt af for eksempel havre, fortæller Carsten Ja-
cobsen, der utallige gange har oplevet, at det enten er hovedafgrøden eller efterafgrøden, der lykkes, sjældent dem begge. Det skal der laves om på. Som en behagelig sidegevinst ved rækkedyrkningen har han opdaget, at den sparer ham for en del markvanding. Der er fugt nok i jorden mellem rækkerne til afgrøde nr. to.
Leder stadig Carsten Jacobsen har eksperimenteret med en lang række arter men har ikke fundet den endegyldige løsning endnu. - Jeg har prøvet både stubturnips, kålroer, bederoer, cikorie, rødkløver, byg/ært og hvede. Jeg opdagede hurtigt, at det ikke dur at dyrke korn pga. den allelopatiske virkning. Kålroer og cikorie gav derimod 55 hkg tørstof pr. ha, men roer er nok ikke den mest oplagte afgrøde. I år vil jeg prøve med vikke, hestebønner og gul sennep, opsummerer Carsten Jacobsen sine eksperimenter. Kravet til efterafgrøden er, at den egner sig til gødningsproduktion.
Pløjningen er krumtappen Markdriften er iøvrigt præget af Carstens store interesse for teknik. Det går blandt andet hårdt ud over kvik og andet rodukrudt. Krumtappen i ukrudtsbekæmpelsen er pløjning i forskellige dybder. Græsmarkerne bliver pløjet i 25 cm’s dybde. Efter næste års kornafgrøde pløjer han kun i 17 cm’s dybde, så evt. kvikrødder ikke bliver vendt op igen. Tredje år får marken igen en dyb pløjning, og så volder de to år gamle kvikudløbere ikke de store problemer at udsulte. Men det kræver præcision og lyst til at indstille plov og forplove præcist, understreger han.
