Fra udfasning til indfasning

De økologiske mælkeproducenter har oplevet markant økonomisk fremgang de seneste Àre år. Samtidig har de økologiske planteavlere oplevet et markant fald i indtjeningen i samme periode. Men i takt med at Áere mælke- og svineproducenter har omlagt deres produktion til økologisk landbrug, forventer formanden for planteavlerne i Økologisk Landsforening, Søren Bilstrup, at de økologiske planteavlere også vil opleve et opsving. - Spredningen i indtjeningen er stor fra planteavler til planteavler, for i sidste ende er det den enkelte landmands dygtighed i marken, og når der skal indgås aftaler, der afgør, hvordan landmanden klarer sig økonomisk, konstaterer Søren Bilstrup. Han fortsætter: - Men i gennemsnit ligger planteavlerne bag svine- og mælkeproducenterne, når det handler om at skabe et overskud på gården; men egentlig gider jeg ikke brokke mig over fortiden, for jeg ser lyst på fremtiden. De mange nyomlagte mælkeog svineproducenter må alt andet lige resultere i, at priserne for økologisk korn også begynder at stige.

Mens de økologiske mælke- og svineproducenter har økonomisk medvind, oplever planteavlerne, at de er blevet sejlet agterud; men optimismen „‡‰›†‡”ƒ–‹†ϐ‹†‡•‹‰

ØKONOMI & PLANTEAVL AF IRENE BRANDT

Gode samarbejder

Søren Bilstrup opfordrer sine kollegaer til at etablere samarbejder med økologiske landmænd med dyrehold. - Samarbejde er fantastisk, når aftalerne tilgodeser begge parter. Bliver priserne for planteavlernes afgrøder for lave, får vi ikke nye landmænd til at starte økologisk planteavl. Der er store risici forbundet med den økologiske planteavl, og den risikovillighed, planteavlerne påtager sig, skal belønnes økonomisk, siger Søren Bilstrup.

Ro om næringsstoffer

Ud over højere afregningspriser for de økologiske afgrøder, er der også

Det er en myte, at køerne kun kan hente ét kg tørstof i timen. Er græsudbuddet rigtigt, kan dyrene æde tre kg tørstof i timen eller mere. Få de gode råd her.

AFGRÆSNING

AF BIRGITTE KJEMTRUP HØ<ER

Græsset gror derude, og køerne afgræsser som aldrig før. I ØkologiRådgivning Danmark (ØRD) kører vi Eliteafgræsning for økologisk mælkeproducenter. Fortrinsvis økologer, men enkelte nyomlæggere er også med. En ting, der er blevet synligt, er, at det er gammel overtro, at køer kun kan hente ét kg tørstof i timen.

Er græsset omkring 10 cm højt, tæt og uden stængler, og har du et foldskiftesystem med 10-12 folde, så der er en frisk fold hver dag, kan køerne æde op til tre kg tørstof i timen eller mere.

I reguleret storfold kan det også lade sig gøre at opnå en høj græsoptagelse, men det forudsætter, at græsset ikke på noget tidspunkt kommer under seks cm.

Eliteafgræsningsgrupperne mødes halvanden time ad gangen med tre-Àre ugers mellemrum fra maj til indbinding. Deltagerne indsender foderkontroller før møderne, så vi kan give et kvaliÀceret bud på græsoptaget. Det er andet år, at disse grupper kører og vi bygger videre på de bedste input fra sidste år. Vi ser således rigtigt høje græsoptag i alle grupper i øjeblikket. Gennemsnittet ligger på 12,6 kg ts pr. dag i gruppen med Lelyrobotter og 9,6 kg ts pr. dag i gruppen af besætninger med mere end 300 køer. De øvrige besætninger ligger også på det lag.

Det er helt vildt, som de græsser

Mere græs, mindre møg

Vi har i ØRD lånt en ’catch phrase’: Overgræsning er FY. Overbelortning er FØJ. Denne skal man holde sig for øje, når vi når hen omkring Sankt Hans og fremefter, hvis man vil holde det høje græsoptag. Det kan man nemlig godt, selv om græssets fordøjelighed falder i takt med sukkerindholdet.

Lad ikke køerne græsse lavere end 6-7 cm på marken. Er græsset kortere, mindskes bladarealet så meget, at genvæksten forlænges, og udbyttet falder.

Ligeledes ved alle, at køer ikke græsser tæt på koklatterne. Derfor skal de klatte mindst muligt ude på marken. Køerne skal være motiverede/sultne, når de kommer ud, så de seks-syv timer ude fortrinsvis bliver brugt på at græsse. Køerne skal

Der er store risici forbundet med den økologiske planteavl, og den risikovillighed, planteavlerne påtager sig, skal belønnes økonomisk, siger Søren Bilstrup, formanden for planteavlerne i Økologisk Landsforening.

brug for ro omkring næringsstofbalancen, hvis den økologiske planteavl igen skal vokse. - Vores udbytter er reelt ikke steget de sidste tyve år, hvilket i høj grad skyldes manglen på næringsstoffer i den økologiske produktion, konstaterer Søren Bilstrup.

Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening følger af samme grund arbejdet med at udvikle anlæg, der kan producere økologisk biogas med stor interesse, for restproduktet fra disse anlæg, kan blive til nyttig gødning på de økologiske marker.

Diskussionen for og imod brugen af konventionel gylle i den økologiske produktion, og arbejdet for at få ændret reglerne til fordel for brug af produkter som struvit fra renseanlæggene har ifølge Søren Bilstrup også stor indÁydelse på de økologiske planteavleres forventninger til fremtiden. - Det er en politisk problematik, som berører rigtig mange planteavlere. Fjerner man i morgen muligheden for at bruge konventionel gylle i den økologiske produktion, så får jeg selv store problemer; men i Planteudvalget har vi besluttet, at vi i stedet for at se os blinde på udfasningen af den konventionelle gylle, vil vi rette vores fokus mod indfasningen af nye næringsstoffer. Tilvejebringelsen af alternative næringsstofforsyninger er en forudsætning for, at vi en dag kan stoppe brugen af den konventionelle gylle på de økologiske marker. Og kan vi garantere landmændene, at udfasningen ikke forceres, kan det give ro og fjerne utrygheden, så vi ikke skræmmer landmænd væk fra den økologiske planteproduktion, siger Søren Bilstrup.

Køerne skal være motiverede/sultne, når de kommer ud, så de seks-syv timer ude fortrinsvis bliver brugt på at græsse. Foto: Morten Telling.

begynde at æde, straks de kommer ud, så drøvtygningstiden ude ikke fylder så meget. Det første, koen gør, når hun rejser sig igen efter at have tygget drøv, er jo at løfte halen. Drøvtygning kan Ànt gøres inde i sengebåsene.

Udfordringen er jo selvfølgelig, at hele denne afgræsningsøvelse ikke må koste mælk. Det er her, den hårÀne balance mellem ydelse og sult/ motivation kommer ind. Det er her, landmanden skal kende sine køer og sine marker og have lidt is i maven. Er du i tvivl, vil vi gerne sparre med dig.

Giv den MA; græs, derude.