Flere økologer tænker stort på små bedrifter

Det fællesskabsbaserede landbrug på Samsø Yduns Have får hvert år hjælp i marken af en håndfuld frivillige, og den 10 ha store grøntsagsbedrift er et godt eksempel på en nytænkende eksponet for de økologiske mikrobedrifter, som i øjeblikket spirer frem i hele landet.

Men man skal gøre sig meget klart, hvad ens motivation er og være bevidst om, at det er en livsstil, hvor glæden ved at arbejde med landbruget er en del af lønnen.

“

JOHANNES LOEB, YDUNS HAVE PÅ SAMSØ

Mens strukturudviklingen buldrer afsted med udsigt til færre og større landbrug har en gruppe innovative økologer skabt en lukrativ modtrend

MIKROLANDBRUG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Drømmen om en lille lokal fødevareproduktion deles af mange og gennem de seneste år har innovative økologer vist, at det er muligt at gå mod strømmen og skabe en bæredygtig produktion, selv om de kun råder over 10-20 ha landbrugsjord eller mindre. - Der er stadig ikke så udbredt, men i øjeblikket pibler de frem i hele landet, siger projektudvikler Else Torp Christensen fra Økologisk Landsforening.

Via sit job har hun mødt en del af de nye ’mikroøkologer’, som også tæller et stort antal fritidslandbrug. Hun øjner dog en tydelig tendenser i retning af, at Áere beslutter, at de vil gøre produktion og salg af fødevarer til deres primære indtægtskilde, og det er primært den gruppe, hun arbejder med.

Det er benhårdt arbejde

For mange kan det ligne en idyllisk Morten Korch-drøm at etablere et lille landbrug, der sælger varerne lokalt. Det er dog fjernt fra virkeligheden, og dog. - Det er benhårdt arbejde, men samtidig kan det give et fantastisk liv, siger Else Torp Christensen.

Hun betragter er de små arbejdsintensive landbrug som en god måde at bremse strømmen af borgere, som Áytter fra land til by, og selv om der ikke Àndes statistiske opgørelser over antallet af rentable, økologiske mikrolandbrug, vurderer Else Torp Christensen, at vi endnu kun har set starten på en større bølge af små fødevareproducenter, som forstår at udnytter den store efterspørgsel efter lokale kvalitetsfødevarer og koncepter, hvor kunden har mulighed for den direkte kontakt ved at handle direkte hos producenten.

Både en livsstil og en levevej

- Før man overvejer at slå sig ned som mikroproducent med direkte salg fra gården, skal man gøre sig helt klart, om det er noget man vil leve af, siger Else Torp Christensen.

Hun forklarer, at der er stor forskel på drømmen om at sælge lidt jordbær eller æg ved en vejbod til at opbygge et professionelt minilandbrug, som skal kunne brødføde en familie og evt. ansatte, og hendes råd er klart: - Hvis man drømmer om store biler og dyre ferierejser, skal man vælge en anden vej. At etablere et mikrolandbrug er et valg for hele familien, som skal være indstillet på, at der er tale om en særlig livsstil. Til gengæld kan man blive en vigtig spiller i lokalsamfundet, siger hun.

Start småt – tænk stort

De Áeste mikrolandbrug er enten baseret på salg af kød, æg og grøntsager i mange forskellige kombinationer. Mange starter med at sælge uforarbejdet frugt og grønt fra et stalddørssalg og den model kræver stort set blot et bord i skyggen for at komme i gang.

Men ifølge Else Torp Christensen er der nogle helt basale forhold, som

Else Torp Christensen ser et stort potentiale i økologiske mikrolandbrug.

landmanden skal tage stilling til, inden han åbner staldøren for kunder.

Beliggenheden spiller ofte en meget afgørende rolle, men landbruget behøver ikke nødvendigvis at ligge klods op ad en befærdet vej, men erfaringerne viser, at beliggenheden i forhold til både private kunder og de valgte salgskanaler, ofte har stor betydning for salget. - Det er vigtigt, at man starter småt og sikkert, så man ikke sætter familien i stor gæld, pointerer Else Torp Christensen, som kender Áere eksempler på innovative landmænd, som gik for hurtigt frem og knækkede nakken, fordi de ikke havde helt styr på salgskanalerne.

Det er ikke ensbetydende med, at økologiens iværksættere ikke må tænke stort. Tværtimod, men det kræver at landmanden er god til at tilpasse produktionen i takt med at efterspørgslen ændrer sig, og generelt er de små landbrug netop kendetegnet ved en stor Áeksibilitet og omstillingsparathed.

Sæt den rigtige pris

- Det er vigtigt at have et brand og en identitet, som binder produkterne sammen. Man skal tilbyde kunderne noget unikt, som de ikke kan købe andre steder. Det skal gøre det til en oplevelse at handle på gården, men man kan sagtens gå sammen i lokale netværk med andre producenter, hvor man sælger hinandens produkter. Men når man gør det, er det vigtigt, at man er tro mod sit koncept og råvaregrundlag, pointerer Else Torp Christensen.

På den måde kan landmændene få afsat små mængder af varer, som ikke har nok volumen til detailhandlen, og her er prissætningen vigtigt.

Hun oplever, at mange nyetablerede landmænd begår den fejl, at de ikke får prissat deres produkter højt nok og end ikke de mest idealistiske økologer kan leve af arbejdsglæde alene. - Man er nødt til at regne på sine produktionsomkostninger og tidsforbruget, så man ved, hvad man tjener på de forskellige produkter. Det kan tage lige så lang tid at passe 100 høns som 10.000 høns i en stald med masser af automatik.

Crowdfunding bag ny gårdbutik i Lejre

LOKALT SALG: Når Johanne Schimming til sommer åbner gårdbutik på gården Hegnsholt i udkanten af Allerslev i Lejre Kommune har hun allerede knyttet bånd til mange af de fremtidige kunder, da hun har valgt at skaffe penge til at etablere butikken via crowdfunding. Ifølge Lejrelokalavis.dk har borgere fra Lejre og omegn efter kun tre ugers kampagne allerede bidraget med 15.000 kr. til gårdbutikken. - Vi skal dog helst op på det dobbelte det vil sige 30.000 kroner for også at kunne Ànansiere installering af strøm, varelager og inventar, fortæller Johanne Schimming, som er medlem af Økologisk Landsforenings nye udvalg for gårdbutikker og lokalt salg.

Brug af buræg giver Hjem-Is rød næse

IS: Hjem-Is har overtrådt sine egne etiske regler ved at benytte sig af buræg. Nu skal der strammes op, erkender selskabet over for DR Syd. Det er i strid med virksomhedens egne etiske regler. Ifølge dem skal alle æg i isen være økologiske eller fra frilandshøns. Når de karakteristiske lyseblå Hjem-Is biler ringer med klokken, er forventningen derfor, at isen er produceret med økologiske æg eller frilandsæg. Det slår selskabet sig op på, men det er kikset i tre af selskabets 70 produkter, afslører Dyreværnsorganisationen Anima.

Sølvmærke til Herlev og Gentofte Hospital

OMLÆGNING: Som det første hospital i Region Hovedstaden, har Herlev og Gentofte Hospital opnået en økologiandel på over 60 procent, og har dermed fået det økologiske spisemærke i sølv. - I køkkenet glæder vi os i høj grad over sølvmærket i økologi. Personalet har Áere friske råvarer mellem hænderne, frem for poser med fx frosne grøntsager. Og patienterne får måltider af højere kvalitet serveret, siger hospitalets køkkenchef Michael A. Nielsen på Økologisk Landsforenings hjemmeside.