4 minute read
Øko-plantetræf hos LMO
'HOWDJHUQHVWXGHUHUREVHUYDWLRQVSDUDFHOOHUPHG¡NRORJLVNHYLQWHUV GVVRUWHUYLQWHUE\JJHQLPLGWHQHU.:6,QÀQLW\ som ser godt ud. Økologikonsulent Bendt Jensen mener den milde vinter har arbejdet med afgrøden. Foto: Anna-Christa Bjerg
Solen bagte fra en skyfri himmel til LMO’s første økologiske plantetræf, hvor 100-120 økologer og potentielle omlæggere til økologi var mødt op
PLANTETRÆF
AF ANNA-CHRISTA BJERG
- Den travleste maj jeg kan huske, siger en af de fremmødte deltagere og snakken går indtil vi bliver budt velkommen og sendt rundt til de 5 poster med 3 indlagte maskindemonstrationer i ’pauserne’.
Pløjefri såning
Der blev demonstreret en metode til pløjefri dyrkning, der indebar, at en afgrøde, efterafgrøde eller evt. stor afgrøderest tromles ned oven på jorden og efterlader et dødt dække af planterester.
Ud over at jorden ikke bliver vendt, og der dermed ikke kommer nye ukrudtsfrø op til lyset, så skygger laget af planterester for jord og ukrudt. Det skal forhindre ukrudt i at komme op og kan også modvirke udtørring af jorden.
En afgrøde af vinterrug blev tromlet ned, mens vi så på, hvorefter byg blev sået direkte gennem laget af planterester ned i en rille, skærene laver i jorden og trykker til. - Vårbygsorten Elmeri var valgt, fordi såningen bliver sen, når man skal vente til rugen er veludviklet nok til at kunne udgøre et ordentligt dække, fortæller Thomas Vang Jørgensen. Han mener, at rugen her er for langt i sin udvikling, der er en tendens til at rugen rejser sig igen, og det er ikke meningen. Rugen bør nok tromles før skridning, hvor stænglerne er mere følsomme.
Ukrudtsbekæmpelse og radrensning i hestebønne og vårbyg
Specialkonsulent i økologi Lars Egelund Olesen, SEGES, fortalte, at det er 3. år, de kører et forsøg med forskellig antal radrensninger i hestebønne.
Hestebønnerne er i 2016 sået 9. maj. Der er sået på både 12,5 centimeters afstand og på 25 centimeters afstand. Der er også led med og uden blindharvning og en blindharvning kombineret med to ukrudtsharvninger.
Der er et højt ukrudtstryk på marken. Lars Egelund Olesen fortæller, at den intensive ukrudtsbekæmpelse de tidligere år har givet et merudbytte mellem 0 og 2 hkg og 0,5 pct. råprotein mere, og at blindharvning har givet en markant bedre ukrudtsbekæmpelse. I år er marken tilsået med rug om efteråret og forsøget er først sået sent, det giver ikke optimale forhold for hestebønne.
Lars Egelund Olesen understreger, at såbedet er vigtigt også i forhold til ukrudtsbekæmpelsen, ved store knolde skubber både radrenser og strigle bare rundt på knoldene.
Økologirådgiver Peter Mejnertsen indskærper: - Sørg nu for at få sået planter nok. Det er rigtig vigtigt, det kan hurtigt betyde 10 pct. nedgang i udbytte, hvis der ikke er planter nok.
Et tilsvarende forsøg med radrensning i vårbyg blev også vist frem. Behandlinger sået på 25 cm rækkeafstand er indtil videre kun radrenset en gang, der var endnu kun en klar forskel at se til behandlingen uden ukrudtsbekæmpelse.
For at fremme afgrødens konkurrenceevne anbefalede Peter Mejnertsen, at så en sortsblanding af tre forskellige sorter eller evt. blande vårbyggen med 25 pct. havre.
Fordi de forskellige sorter og arter har lidt forskellig vækst med hensyn til plantehøjde og bladstilling, vil de i blanding komplementere hinanden og skygge mere for ukrudtet.
Hvis man ikke har mulighed for dette, fordi man vil dyrke en sorts ren afgrøde, kan man i stedet gå op i udsædsmængde for at opnå en større plantetæthed. Ved blan ding med havre, skal man huske, at havre er meget følsom over for sen såning.
Kortere sæson med sommerbyg
Sommerbyg er en relativt sjældent brugt afgrøde i Danmark med en kort sæson. Som et eksperiment har LMO prøvet at etablere en mark med sommerbyg af sorten Elmeri.
Sommerbygs vækstsæson er 30 dage kortere end almindelig bygs. Formålet med at vælge sommerbyg er enten at give bedre mulighed for ukrudtsbekæmpelse om foråret, så man har bedre tid til ukrudtsbekæmpelsen eller at man får mulighed for at så en efterafgrøde rettidigt.
Marken med sommerbyg er sået 6. maj, efter en rugmark. Rugen blev slået ned, nedmuldet og derefter pløjet, sået med en kombisåmaskine og blindstriglet som ukrudtsbehandling ca. 5 dage efter såning.
Sommerbyggen er kommet godt op og står med en del agersennep. Sidste år var sorten Evergreen helsædsmoden, da Elmeri var klar til høst, derfor er Elmeri valgt.
Det bliver muligt at se, hvordan dette års sent såede sommerbyg modner på den opfølgende markvandring den 9. august.
Farvel og på gensyn
Der var mange Áere spændende indtryk på dagen, bl.a. observationsparaceller med vintersæd, Danish Agro fortalte om de sorter, de anbefaler i 2016, kvælstof til økologisk hvede, vilde bier til bestøvning m.m.
Thomas Vang Jørgensen afsluttede med at takke de mange deltagere, fordi de var kommet, og indbyde dem til en opfølgende markvandring for at følge udviklingen den 9. august.
Her tjekkes, hvor hård jorden i bunden af rillen er. Den var relativt hård, men det har også været varmt længe, og det er sent på foråret.
Hestebønner sået 9. maj, 1. blindharvning 14. maj, og radrenset 2. maj første gang, en anden radrensning er planlagt 10-12 dage senere.